EU s betydning i den daglige sagsbehandling

Transkript

1 EU s betydning i den daglige sagsbehandling v/ Jacob Schall Holberg, advokat (H), LLM Den offentlige uddannelsesdag 2014 Member of the New York State Bar

2 2 Programmet for den næste time 1. Introduktion af underviser og emne 2. Hvad er EU egentlig? 3. EU-retlige retskilders roller og principper 4. Kravene i den daglige sagsbehandling 5. Spørgsmål

3 3 Hvem er jeg? Advokat (H), LLM, Jacob Schall Holberg Uddannet hos Kammeradvokaten i København Advokat i Offentlig Virksomhed hos Bech-Bruun med speciale i: - EU-ret, folkeret og menneskerettigheder - Offentligretligt erstatningsansvar - Retssager alle områder Advokat i Danmark og New York Lektor i EU-ret på Københavns Universitet Dagens emne er EU s betydning i den daglige sagsbehandling. Spørgsmål: [email protected] eller

4 4 Er det der EU-noget relevant? Det samlede resultat viser, at EU påvirker kommunerne i over halvdelen af de kommunalbestyrelsessager, analysen har undersøgt. 444 ud af 830 sager påvirkes af EU. I procent betyder det, at 53 % af punkterne på kommunalbestyrelsernes dagsordener i den undersøgte periode påvirkes af EU. Kommunernes Landsforenings notat: KL, EU og kommunerne - hvem, hvad, hvorfor?, november 2011

5 5 Hvilke pligter har en myndighed en kommune? Noget ved vi jo godt allerede.. drikkevandskvaliteten skal overholde fastsatte EU-standarder Udbudsdirektivet bestemmer, hvornår en kommunal opgave skal sendes i udbud i henhold til EU s regler EU s direktiv for vurdering af virkning på miljøet (VVM) skal iagttages, fx når kommunerne skal tage hensyn til miljøet, når der træffes beslutninger om nybyggeri eller renovering af kommunale ejendomme. Men vidste du, at det følger af EU-retten og ikke af dansk lovgivning - at: En medarbejder, der fortsat ønsker at forfølge en erhvervsmæssig karriere, skal have godtgørelse efter funktionærlovens 2a, uanset om medarbejderen har mulighed for at oppebære alderspension og uanset bortfaldsreglen i funktionærloven om netop dette? Man kan skulle anses som handicappet hvis man blot lider af en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, der er langvarig? EU-borgere med bopæl og arbejde i Danmark har fra første dag i landet ret til den kvartalsvise børnecheck (ingen optjening)?

6 6 Danmark og EU Grundlovens 20 Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Partnere Bestyrelse Stk.2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler.

7 7 Hvad er EU egentlig? Aftale imellem lande - mellemstatsligt samarbejde? - overstatsligt samarbejde? - en supranational enhed? - en retsorden sui generis? - Hvad betyder disse ord? Har det nogen betydning i det daglige? - Hvad er FN så?

8 8 Hvad siger EU-Domstolen, at EU er? Domstolens Dom af 15. juli 1964, Flaminio Costa mod ENEL, Sag 6/64. Til forskel fra de almindelige internationale traktater har EØF-traktaten indført en særlig retsorden, der er integreret i medlemsstaternes retssystemer fra det tidspunkt, da traktaten trådte i kraft, og som skal anvendes af deres retsinstanser.

9 9 Overladelse af beføjelser Grundlovens 20 anvendes første gang ved Lov nr. 447 i 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber. 20 har endvidere været anvendt i 1992, 1993 og 1998 i forbindelse med traktaterne om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten) og (Amsterdam-traktaten). Grænser? Højesterets dom af 6. april 1998 i sag I 361/1997, Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 800

10 10 Højesteret i Grundlovssagen 20 blev indsat i grundloven i 1953 med det formål at gøre det muligt for Danmark - uden ændring af grundloven efter 88 - at deltage i internationalt samarbejde, som indebærer, at det overlades til en mellemfolkelig organisation at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet. Da det ikke med sikkerhed kunne forudsiges, hvilke former det mellemfolkelige samarbejde ville antage i fremtiden, blev der ikke foretaget nogen snævrere afgrænsning af, hvilke beføjelser bestemmelsen omfatter. Det var således tilsigtet at give vide rammer for adgangen til suverænitetsafgivelse. Det blev imidlertid fastslået i bestemmelsen, at suverænitetsafgivelse kun kan ske i nærmere bestemt omfang. Der blev endvidere lagt vægt på, at de skærpede krav til vedtagelse af lovforslag efter bestemmelsen frembyder en vidtgående garanti. => Bred adgang!

11 11 Højesteret i Grundlovssagen men der er grænser: Anvendelse af den kvalificerede procedure efter grundlovens 20 er nødvendig i det omfang, det overlades til en international organisation at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet eller at udøve andre beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, herunder beføjelse til at indgå traktater med andre stater. Det kan ikke i medfør af 20 overlades til en international organisation at udstede retsakter eller træffe afgørelser, som strider mod bestemmelser i grundloven, herunder dennes frihedsrettigheder. Rigets myndigheder har nemlig ikke selv en sådan beføjelse.

12 12 Hvad siger EU-domstolen om grænserne? Domstolens Dom af 15. juli 1964, Flaminio Costa mod ENEL, Sag 6/64: Medlemsstaterne har ved at oprette et Fællesskab på ubegrænset tid, der har egne institutioner, retsevne, partshabilitet, beføjelse til at optræde på internationalt plan og navnlig egentlige beføjelser, der er en følge af en kompetencebegrænsning eller en overførsel af beføjelser fra medlemsstaterne til Fællesskabet, faktisk begrænset deres suverænitet, selv om det er sket inden for afgrænsede områder, og har således skabt et regelsæt, som finder anvendelse på deres statsborgere og på dem selv; af denne integration i hver medlemsstats retssystem af bestemmelser, som hidrører fra fællesskabsretskilden, og mere generelt af traktatens ordlyd og ånd følger det logisk, at medlemsstaterne ikke kan gøre en senere ensidig foranstaltning gældende imod en retsorden, som de har accepteret på gensidig basis; en sådan foranstaltning vil således ikke kunne gøres gældende imod denne retsorden;

13 13 Domstolens Dom af 15. juli 1964 Flaminio Costa mod ENEL, Sag 6/64 (fortsat) hvis fællesskabsretten som følge af senere national lovgivning havde forskellig gyldighed fra stat til stat, ville det bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 5, stk. 2 omhandlede mål i fare og ville indebære en efter artikel 7 forbudt forskelsbehandling; de forpligtelser, man har påtaget sig i traktaten om oprettelsen af Fællesskabet, ville ikke være ubetingede, men kun eventuelle, hvis de kunne ændres eller ophæves ved senere lovgivning fra signatarstaternes side

14 14 Hvad siger EU-domstolen om grænserne? Flaminio Costa mod ENEL, Sag 6/64 (fortsat). [ ] af alt dette fremgår det, at den af traktaten affødte ret, der hidrører fra en autonom retskilde, på grund af sin selvstændige natur retsligt må gå forud for en hvilken som helst national bestemmelse, idet den ellers ville miste sin fællesskabskarakter, og idet selve retsgrundlaget for Fællesskabet ellers ville blive bragt i fare; staternes overførelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til traktatens bestemmelser fra deres nationale retsorden til fordel for Fællesskabets retsorden medfører således en endelig begrænsning af deres suverænitet, imod hvilken en senere ensidig retsakt, der er uforenelig med fællesskabsbegrebet, ikke kan gøres gældende; følgelig må artikel 177 [i dag artikel 267 om præjudicielle spørgsmål], uanset enhver national lov, anvendes i tilfælde, hvor der rejser sig et spørgsmål om fortolkning af traktaten;

15 Introduktion til EU-retlige retskildernes roller og principperne 15

16 16 Forrangsprincippet Introduceret med Costa mod ENEL er muligvis det vigtigste af de EU-retlige principper:

17 17 Hvilke regler? Nationale bestemmelser EU-rettens bestemmelser National lovgivning 1. Grundlov/forfatning 2. Lov 3. Bekendtgørelse 4. Vejledning Den primære EU-ret 1. Traktaterne Den sekundære EU-ret (udstedt med hjemmel i traktaterne attributionsprincippet) 2. Forordninger 3. Direktiver Retspraksis Retssædvaner Forholdets natur Retspraksis 4. Beslutninger 5. Henstillinger og udtalelser

18 18 Dansk lov og EU-reglerne Folketinget er som udgangspunkt omnipotent, men her taler vi om: Attributionsprincippet TEUF Art. 1 Stk.1. Denne traktat omhandler Unionens funktionsmåde og fastlægger de områder, der er omfattet af dens beføjelser, samt afgrænsningen af og de nærmere bestemmelser for udøvelsen af disse beføjelser. TEUF Art. 2 Stk.1. Når Unionen i traktaterne tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter. Stk.2. Når Unionen i traktaterne på et bestemt område tildeles en kompetence, som den deler med medlemsstaterne, kan Unionen og medlemsstaterne lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemsstaterne udøver deres kompetence, i det omfang Unionen ikke har udøvet sin [ ]

19 19 Dansk lov og EU-reglerne (fortsat) Ikke overført til EU => National kompetence, TEUF Art. 1 modsætningsvist + Grundlovens 20 + Erklæring 18 til regeringskonference forud for Lissabon-traktaten. EU enekompetence, jf. TEUF Art. 2, stk. 1 Dog subsidiaritetsprincippet, TEU Art. 5. Uberørt område, men hvor der er foretaget EU-minimumsharmonisering. Tilladt at lave (strengere) nationale regler om selvsamme problemstilling, så længe de nationale bestemmelser ikke er uforenelige med de udstedte EU-regler. Delt kompetence => Begge kan lovgive, HVIS ikke EU har gjort det, jf. TEUF Art 2, stk. 2, men nationale regler skal stadig overholde EU-retten

20 20 Traktatgrundlaget efter Lissabon To grundlæggende EU-traktater: A) Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og B) Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) Begge affattet ved en reformtraktat underskrevet i Lissabon den 13. december 2007 (Lissabon- Traktaten), og som trådte i kraft den 1. december Slut med søjler og med forskel på fællesskabsret og unionsret 1) regler, der angiver EU's formål og de generelle principper, som EU's virke skal bygge på, 2) materielle regler, der forbyder eller påbyder visse handlinger, og som er rettet til medlemsstaterne og/eller borgerne i medlemsstaterne, 3) regler om institutionerne, der fastlægger disses kompetence til at handle

21 21 Forordninger TEUF art. 288, stk. 1: En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat det er helt vildt! - Almengyldig, dvs. som en lov det er ikke en konkret afgørelse. - I alle enkeltheder, dvs. ikke formålet eller andet blødt det er teksten, der gælder direkte. - gælder umiddelbart i hver medlemsstat dvs., man hverken må eller skal omdanne til national ret.

22 22 Direktiver TEUF art. 288, stk. 2: Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. Ikke helt så vildt Betegner i virkeligheden alm. folkeretlige principper bindende for medlemsstaterne, men ikke i dem. Dog skal man være opmærksom på, at borgerne kan støtte ret på dem direkte alligevel under visse betingelser, herunder navnlig at implementering ikke er sket eller sket forkert, ligesom det normalt kræves, at det tillægger borgeren rettigheder.

23 23 Hvilke pligter har en myndighed en kommune? Forvaltningsmyndigheder skal af egen drift anvende EU-regler med direkte virkning (sag 103/88, Constanzo, Saml 1989, 1839). Pligt til EU-konform fortolkning dvs., at de nationale myndigheder i videst muligt omfang skal fortolke og anvende nationale regler i overensstemmelse med enhver EU-regel, uanset om disse regler har direkte virkning, og uanset om det er til fordel eller ulempe for borgeren.

24 24 Hot i arbejdsretten! Vi ved nu, at traktatgrundlaget er tænkt at gælde mellem medlemsstaterne. Vi ved også, at direktiver kun er rettet til medlemsstaterne. Hvordan kunne Sø- og Handelsretten så nå frem til, at beskæftigelsesdirektivet - og ovenikøbet et almindeligt EU-retlig princip om ligebehandling - kan give en privat arbejdstager, F, ret til fratrædelsesgodtgørelse i forhold til en privat virksomhed i dom af 14. januar 2014 Boet efter F mod DI smf. Ajos A/S (under anke) dvs. direkte virkning: Det følger af Domstolens dom i Ole Andersen-sagen (C-499/08), at funktionærlovens 2a, stk. 3, som denne bestemmelse er blevet fortolket i retspraksis, er i strid med beskæftigelsesdirektivet. Den tidligere fortolkning af bestemmelsen er dermed tillige i strid med det almindelige EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som også kan påberåbes mellem private. [ ] Herefter gives boet efter F medhold i den subsidiære påstand om betaling af ,20 kr.

25 25 Direkte vertikal virkning Dom af , sag 26/62 Van Gend & Loos medførte, at privatpersoner kan gøre EU-retten gældende direkte ved de nationale myndigheder og domstole Dommen havde 50 års jubilæum sidste år Transportvirksomheden gjorde gældende, at toldsats var i strid med den bestemmelse i EØFtraktaten, der forbød medlemsstaterne at forhøje tolden i deres indbyrdes samhandel. Holland var imidlertid af den opfattelse, at virksomheden ikke kunne påberåbe sig denne bestemmelse, eftersom den kun indebar en forpligtelse i forhold til de øvrige medlemsstater. det følger af de forudgående overvejelser, at artikel 12 ifølge traktatens ånd, opbygning og indhold skal fortolkes således, at den har umiddelbar virkning og medfører individuelle rettigheder, som de nationale domsmyndigheder skal beskytte => Princippet om EU-rettens direkte virkning / umiddelbar anvendelighed

26 26 Direkte vertikal virkning (fortsat) Van Gend & Loos viste os, at traktatgrundlaget kan påberåbes direkte i medlemsstaterne, hvis den bestemmelse, det drejer sig om: 1) indeholder en klar og præcis forpligtelse 2) Ikke er betinget af noget, og 3) Bestemmelsen er uafhængig af nationale gennemførelsesforanstaltninger fra medlemsstaten eller institutionernes side Er betingelserne opfyldt, kan forpligtelsen påberåbes vertikalt dvs. af borgeren direkte over for staten Sag 41/74, Van Duyn viste os, at selv direktiver kan påberåbes direkte i medlemsstaterne, hvis deres bestemmelser: 1) er ubetingede 2) er tilstrækkeligt klare og præcise, og 3) medlemsstaten ikke har gennemført direktivet inden for fristen (jf. kendelse af 5. april 1979, Ratti) Er betingelserne opfyldt, kan direktivet påberåbes vertikalt dvs. af borgeren direkte over for staten

27 27 Direktiver - Horisontal direkte virkning? UP: Nej Ingen horisontal virkning Sag 152/84, Marshall Med hensyn til argumentet om, at et direktiv ikke kan gøres gældende over for en privat, bemærkes, at ifølge traktatens artikel [288] består et direktivs bindende karakter, som er grundlaget for at støtte ret på det ved en national ret, kun i forhold til»enhver Medlemsstat, som det rettes til«. Heraf følger, at et direktiv ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for private, og at en direktivbestemmelse derfor ikke som sådan kan påberåbes over for sådanne personer. Der må herefter tages stilling til, om sagsøgte i den foreliggende sag må anses for at have handlet i egenskab af en privat. Privat? C-188/89, Forster var Britisk Gas privat? Heraf følger, at et organ, som uanset sin retlige organisationsform ved en af staten udstedt retsakt har fået til opgave at yde offentlig servicevirksomhed under statens tilsyn, og som med henblik herpå har særlige beføjelser ud over dem, der følger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne, i hvert fald hører til de organer, over for hvilke der kan støttes ret på de bestemmelser i et direktiv, der kan have direkte virkning.

28 28 Direktiver - Horisontal direkte virkning? UP: Nej Ingen horisontal virkning Modifikation 1: Pligt til EU-konform fortolkning Sag 14/83 Von Colson og Kamann Imidlertid skal det fastslås, at den pligt for medlemsstaterne, der følger af et direktiv, til at virkeliggøre dets mål, og pligten i medfør af [TEU artikel 4] til at træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af denne pligt, påhviler alle myndighederne i medlemsstaterne, herunder også domstolene inden for deres kompetence. Heraf følger, at ved anvendelsen af national ret, især af bestemmelserne i en national lov, der særligt er vedtaget for at gennemføre [et direktiv], er den nationale domstol forpligtet til at fortolke intern ret i lyset af direktivets ordlyd og formål og at fremkalde det resultat, der tilstræbes ved [TEUF artikel 288, stk. 3 om den bindende tilsigtede mål] Men grænsen går ved contra legem altså ikke krav om at fortolke ud over det, national ret kan bære: Sag C-91/92, Faccini Dori, hvorefter den nationale domstol ved anvendelsen af nationale retsforskrifter, hvad enten de er ældre eller yngre end direktivet, er forpligtet til, i videst muligt omfang, at fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd og formål og at fremkalde med direktivet tilsigtede resultat [ ]

29 29 Direktiver - Horisontal direkte virkning? UP: Nej Ingen horisontal virkning Modifikation 1: Pligt til EU-konform fortolkning Modifikation 2: Hvis pligten følger af et grundlæggende EU-princip I så tilfælde flyder pligten fra traktatniveauet, og det er derfor ikke direktivet, der pålægger pligter det forklarer bare Men det er så direktiver.? Vi sagde jo, at traktater i deres natur netop er et instrument, der gælder mellem stater? - Van Gend en Loos gav jo kun traktatbestemmelser vertikal virkning og kun i visse tilfælde?

30 30 Traktatgrundlaget - Horisontal direkte virkning? Når noget er et grundlæggende EU-retligt princip kan det altså flyde fra traktaten direkte med horisontal direkte virkning! C-144/04 Mangold mod Helm Om en tidsbegrænset ansættelseskontrakt. Her var implementeringsfristen for beskæftigelsesdirektivet ikke sprunget, hvilket jo er en forudsætning for direktivets direkte vertikale virkning. Det var imidlertid uden betydning: Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder skal anses for et almindeligt fællesskabsretligt princip. [ ] Spørgsmålet om, hvorvidt det almindelige princip om ligebehandling, bl.a. med hensyn til alder, er overholdt, kan derfor ikke alene afhænge af udløbet af den frist, der er givet medlemsstaterne til at gennemføre et direktiv, hvis formål er at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af alder[ ] Beskæftigelsesdirektivets artikel 1: Formålet med dette direktiv er, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

31 Spørgsmål? 31

32 32 Kontakt Jacob Schall Holberg, Advokat (H), LLM Member of the New York State Bar Advokat København Offentlig Virksomhed T M E [email protected] København Langelinie Allé København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade Aarhus C Danmark Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai T F E [email protected]