Patientvejledning. Slidgigt i hofte. Kunstigt hofteled Hofteprotese

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Slidgigt i hofte. Kunstigt hofteled Hofteprotese"

Transkript

1 Patientvejledning Slidgigt i hofte Kunstigt hofteled Hofteprotese

2 Denne patientvejledning handler om at få en kunstig hofte. For at du får det bedste slutresultat af operationen, er din egen indsats vigtig. Du har selv et ansvar for at følge det anbefalede trænings program, og du skal være opmærksom på, at de første 3 måneder efter operationen, bruger du til at genvinde dine kræfter og stille og roligt kunne klare hverdagens aktiviteter. Det endelige slutresultat efter operationen og genoptræningen ses først efter et år. Hvornår en kunstig hofte? Der kan være flere årsager til, at et hofteled ødelægges, men de hyppigste er: Slidgigt Leddegigt Hoftebrud En hofteprotese (hoftealloplastik) indsættes, når hofteleddet er så ødelagt, at det forårsager store smerter, nedsat gang distance og forringet bevægelighed i hoften. I begyndelsen skal man forsøge at behandle med smertestillende medicin, fysioterapi etc., men når smerterne bliver så invaliderende, at de påvirker de daglige funktioner eller giver manglende nattesøvn, er det en god idé at overveje indsættelse af en kunstig hofte. 2

3 Slidgigt i hoften Slidgigt (artrose) betegnes i dag som en folkesygdom. Det er den mest udbredte ledsygdom, der rammer stort set alle med alderen. Otte ud af ti har slidgigt, når de har passeret de 50 år. For mange patienter betyder det en dagligdag præget af smerter, problemer og frustrationer, fordi man måske ikke kan passe sit job, få sin daglige motion og må opgive sine fritidsinteresser og afstå fra rejseaktiviteter. Ved slidgigt bliver brusken i leddet gradvist tyndere og mere ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Efterhånden som forandringerne tager til, øges smerterne. Det er ofte værst, når man skal i gang, rejse sig fra stolen og gå, eller når man skal ud af sengen om morgenen. Når først man er kommet lidt i gang, og leddene er varmet op, Bækkenet Lårbenshovedet Ledbånd Hofteskål Ledbrusk Lårbensknogle Ledbånd Hoftens anatomi 3

4 går det ofte bedre. Når man senere skal hvile igen, vender smerterne ofte tilbage med fornyet styrke. Leddegigt i hoften Leddegigt er kendetegnet ved, at kroppens led bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Det forekommer hos ca. 1 % af den voksne danske befolkning. Kvinder rammes tre gange så hyppigt som mænd. Sygdommen opstår hyppigst i års alderen. I de fleste tilfælde medfører sygdommen, at leddene gradvist misdannes og dermed mister deres funktion. Patienterne oplever smerter ved bevægelse af leddene og deraf følgende indskrænkning af bevægelsen og stivhed. Hoftebrud Tidligere hoftebrud kan også føre til, at hofteleddet ødelægges. Der kan også være andre sjældnere lidelser, som kan medføre operation med indsættelse af nyt hofteled. Slidgigt i hoften Slidgigt i hoften 4

5 Hvad er et kunstigt hofteled? Ved indsættelse af et kunstigt hofteled erstatter man hofteleddet med en protese. Det vil sige, at man fjerner lårbenshovedet og bruskresterne i leddet. En kunstig hofte består af 3 dele En del som sættes fast i hofte skålen (hofteskåls protesen), en del som sættes fast i marvhulen på lårbenet (lårbensprotesen), og en del som sættes på lårbensprotesen (kunstigt ledhoved). Ved operationen sættes hofteskålen på plads og fikseres enten vha. knogle cement eller skruer. Lårbensprotesen fikseres enten med knoglecement eller den kiles fast i lårbenet. Knogledonor (Kun i København) Det fjernede, slidte lårbenshoved kan anvendes til at hjælpe andre patienter. I København spørger vi dig derfor, om vi må donere lårbens hovedet til Rigshospitalets knoglebank, hvor knoglen fryses ned og bruges til andre patienter ved lejlighed. Såfremt du er indforstået hermed, vil du få taget en ekstra blodprøve for at sikre, at led hovedet er fri for smitsomme sygdomme. Du skal i så fald underskrive en samtykkeerklæring om, at du donerer den fjernede knogle. Dansk hoftealloplastik register Nationalt bliver kvaliteten af hofteoperationer registreret og overvåget i Dansk hoftealloplastik register (database). Aleris-Hamlet indberetter alle hofte operationer til denne database, og der er således overvågning og kontrol med vores operationer på lige fod med andre klinikker / sygehuse, som indopererer kunstige hofter. Forundersøgelse Inden beslutningen om indsættelse af et kunstigt hofteled kommer du til forundersøgelse hos en af vores special læger i hoftekirurgi. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen under søger dine hofter, og der skal desuden foreligge røntgenbillede af begge dine hofter. Ud fra dette vurderer special lægen omfanget af slidgigten og forklarer dig hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger. Sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Bliver I enige om, at du skal have en kunstig hofte, gennemgår special lægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig, og I taler om, hvad du kan forvente dig af operationen og vigtigheden af genoptræningen. 5

6 I nogle af vores afdelinger taler du i forbindelse med forundersøgelsen med en fysioterapeut om, hvilke hjælpe midler du evt. skal låne, og du får vejledning i, hvordan du skal gå med to stokke. I andre afdelinger er det i forbindelse med ind læggelsen, at du taler med fysioterapeuten. Har du spørgsmål angående træning og restriktioner, er du velkommen til at kontakte os og tale med fysioterapeuten i den afdeling, du skal opereres. Forventninger Formålet med at indsætte et kunstigt hofteled er at lindre dine smerter, øge dit funktionsniveau af hofteleddet og dermed forbedre din livskvalitet. Næsten alle vil opleve en reduktion i smerterne fra hoften i forhold til før operationen, og hovedparten af de patienter, som får indsat en kunstig hofte, kan forvente fuldstændig eller næsten fuldstændig smertefrihed. De første uger skal du gå med to krykke stokke, indtil du har fået en pæn og naturlig gang. Fremtidige aktiviteter med en kunstig hofte Mange vil kunne genoptage tidligere aktiviteter på samme eller næsten samme niveau som tidligere. Med en kunstig hofte kan du føre en almindelig tilværelse. Vi anbefaler, at du efter operationen lige så stille kommer i gang med at udføre hverdags aktiviteter igen. Det er vigtigt, at du efter opera tionen vender tilbage til de aktiviteter, der er med til at give dig livskvalitet. Dette kan fx være gåture, løbeture, cykling, dans og svømning dog skal såret være lægt, før du bader i svømmehal. Der kan ikke sættes grænser for, hvor langt du kan gå, og hvor meget du kan bruge kroppen. Du skal lytte til din krop og respektere smerter og træthed. Vi fraråder imidlertid, at du dyrker kontakt sport (håndbold, fodbold etc.) samt ekstrem sport og kampsport pga. slid på protesen. Ligeledes vil du slide protesen ekstra ved hop og tunge løft. 6

7 Forberedelser Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Operationen foregår i rygbedøvelse eller i fuld bedøvelse, og du skal møde fastende til operationen uanset hvilken bedøvelse, du skal have. Pause med medicin Tager du noget af dette medicin, skal du følge de nævnte anbefalinger nedenfor: Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig Kan du ikke undvære smertestillende medicin af de nævnte præparater, skal du tale med din egen læge om at få et andet præparat. Almen helbredstilstand Det er vigtigt, at du møder op til operationen i så god helbredstilstand som muligt. Du må ikke have en infektion i kroppen i den sidste måned inden operationen, da dette kan øge risikoen for, at der kommer infektion ved den nye hofteprotese. Vær opmærksom på, at du ikke har fx en tandrodsbetændelse. I så fald skal du få dette behandlet mindst en måned inden operationen. Har du en infektion op til operationen, skal du kontakte os, så vi kan aftale nærmere plan. Indlæggelse Du må forvente at kunne udskrives dagen efter operationen, men du aftaler det med speciallægen ved forundersøgelsen. Operation Operationen foregår i en ryg bedøvelse eller fuld bedøvelse. Du får lagt et drop (en lille plastslange) i håndryggen, hvor igennem der gives væske og medicin. Operationen varer ca min. Under operationen ligger du på siden. Operationen udføres af den speciallæge, du aftalte operationen med. 7

8 Ved operationen lægges der et snit på 7-10 cm på siden af hoften. Man fjerner den slidte brusk i hofteskålen og det slidte lårbenshoved. Hofteskålen og lårbens knoglens marvhule forberedes til indsættelse af den kunstige hofte, som herefter placeres. Såret lukkes lagvist, og huden lukkes med clips eller tråde. Der bliver lagt lokalbedøvelse i såret ved operationens afslutning. I forbindelse med operationen og i det første døgn bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen, sygeplejersken og fysioterapeuten, som informerer om planen og forholds regler i tiden efter operationen. Smerter Efter operationen har du behov for smertestillende medicin. Du starter på operationsdagen med fast smertestillende medicin. Det vil være håndkøbs medicin evt. suppleret med noget stærkere. Vi finder sammen med dig ud af, at du får det smertestillende medicin, som du har behov for, således at du kan klare træning og hverdagsaktiviteter. Det er vigtigt, at du siger til i god tid, hvis du har smerter, så de kan tages Såret dagen efter operation. i opløbet. Dette gør det lettere at afhjælpe smerterne og derved fremme dit velbefindende. Aktivitet Du skal vippe med fødderne, så snart du har følelsen i benene igen. Det er for at få gang i blodcirkulationen. Efter operationen er det vigtigt, at du forebygger komplikationer fra fx hjerte, lunger og mave/tarm systemet. Det er derfor af stor betydning, at du hurtigt kommer på benene. Vi forventer, at du kommer op at sidde, stå og gå på operations dagen. Du skal ikke ligge i sengen, men hurtigt i gang med hverdagslivet igen. Det er alt sammen en del af træningen. Du skal op og gå omkring, klare toiletbesøg, sidde i en stol, se TV og selvfølgelig også hvile dig indimellem. 8

9 Lige efter operationen har du brug for hjælp og støtte af personalet. Plejepersonalet og fysioterapeuten vil hjælpe og instruere dig i, hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt. Du må støtte fuldt på det opererede ben. De første gange du skal op, skal du have lidt hjælp og følges. For at bedre fordøjelsen og skærpe appetitten vil vi opfordre til, at du indtager dine måltider siddende i en stol. Ligeledes skal du have dit eget tøj på. Dette er også med til at give mere velbehag. Fysioterapeuten instruerer dig i træningsprogrammet, som du skal fortsætte med efter udskrivelsen. Målet inden udskrivelse er, at du selv kan færdes med krykkestokke eller vanligt gangredskab. Du skal selv kunne komme ind og ud af sengen samt klare toiletbesøg, bad, påklædning og gå på trapper. Blodfortyndende medicin For at forebygge dannelse af blodpropper i benene får du hver aften en blodfortyndende tablet. Det er kun under indlæggelsen, at du skal have det. Hvis du allerede er i behandling med blodfortyndende medicin Hvis du tidligere har haft sygdomme som betyder at du får blodfortyndende behandling, bliver der lavet en individuel plan for dig. Restriktioner For at nedsætte risikoen for at hoften går af led, er der følgende restriktioner de første 6 uger: Du må ikke dreje foden indad Du må ikke krydse benet over kroppens midtlinje Du må ikke bøje hofteleddet over 90 grader Planlægning af udskrivelse For at få planlagt udskrivelsen så godt som muligt vil vi tidligt i forløbet tale med dig om dette. Udskrivelsen vil blive planlagt i et samarbejde mellem dig, din pårørende, fysioterapeuten, sygeplejersken og den læge, der har opereret dig. Inden du bliver udskrevet, aftaler du med fysioterapeuten, hvor og hvordan den efter følgende træning skal foregå. Du bliver henvist til fysioterapi. Du får røntgenfotograferet hoften inden udskrivelsen, som dokumentation på, at du har fået indsat den kunstige hofte. Samtale Du og gerne den pårørende, som vil hjælpe dig i hjemmet, får en samtale med sygeplejersken angående smerte stillende medicin, såret, forbinding, mavefunktion, opfølgning på forløbet m.m., inden du skal hjem. 9

10 Hjemtransport Du kan være passager i en almindelig bil, når du skal hjem. Fysioterapeuten eller plejepersonalet følger dig til bilen og viser, hvordan du bedst sætter dig ind i bilen. Hvis I skal køre langt, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, så du kan komme ud at strække benene. Efter udskrivelsen Smerter Optræning af musklerne og den nye normale måde at gå på, kan give smerter fra muskler og sener i benet. Det kan i nogle tilfælde vare i flere måneder efter operationen. Det anbefales at tage smerte stillende, så længe du har brug for det. Du får stærk, smertestillende medicin med hjem til de første dage, men har du behov for det i længere tid, skal du tale med din egen læge om dette. Bad og forbinding Du kan tage bad uden plaster et døgn efter operationen. Så længe du har plaster på, skal du være opmærksom på, at det skal skiftes, hvis det er gennem sivet. Der må gerne være en plet på plasteret. Når det ikke væsker fra såret længere, behøver du ikke have plaster på. Hævelse Hævelse af det opererede ben, evt. begge ben er normalt og kan vare i flere måneder efter operationen. Generne kan mindskes ved at fortsætte med venepumpeøvelser og elevation af benet over hjertehøjde 2-3 gange dagligt á ca. 20 min. Efterhånden som din gang igen bliver normal, vil dette medvirke til, at hævelsen bliver mindre. Blodansamlinger Blå mærker og blodansamlinger er ligeledes normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger. Misfarvningen kan ofte ses omkring operationsområdet og nogle gange helt ned i benet/foden. Ligge på siden Hvis du sover på den ikke opererede side, skal du de første 6 uger placere en pude mellem benene, for at den opererede hofte ikke falder ind over det andet ben. Du må gerne ligge på den opererede hofte, når du har lyst. Træthed Du må forvente at være mere træt end sædvanlig i tiden efter operationen. Du anbefales at tage et hvil i løbet af dagen og få ekstra proteiner gennem kosten, så længe du er træt. Du kan også indtage jerntilskud i form af jerntabletter, Kräuterblut eller spise grønne grønsager. Uro i benet Du kan opleve uro i det opererede ben, især om natten. Evt. krampe. Generne kan mindskes ved at lave venepumpeøvelser, gå lidt omkring, tage ekstra smerte stillende eller evt. tale med egen læge om at få muskelafslappende medicin. 10

11 Humørsvingninger I den første periode kan du opleve nogle dage, hvor du har svært ved at holde humøret oppe eller har let til tårer. Det er en naturlig reaktion på alt det, som du har været igennem. Hyppig vandladning Hyppigere vandladning end sædvanlig, især om natten i de første uger. Det skyldes, at kroppens væskebalance justeres og evt. ophobning af væske fra benet udskilles. Sygemelding Normalt skal du være sygemeldt de første 6 uger efter operationen. Det afhænger naturligvis af arbejdets karakter og af, hvordan du har det. I nogle tilfælde kan arbejdet genoptages før de 6 uger. Har du tungt fysisk arbejde eller meget stående og gående arbejde, må du forvente at være sygemeldt i 3 måneder. Der kan derfor være tale om betydelige variationer, så du må tale med speciallægen om, hvad du skal forvente i din situation. Det tilrådes at begynde på deltid. Trådfjernelse og opfølgning Ca. 14 dage efter operationen skal trådene / hudclipsene fjernes hos din egen læge eller i vores ambulatorium. Ca. 3 måneder efter operationen kommer du til opfølgende samtale hos speciallægen. Køre bil Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over benet. Du skal være ude af behovet for stærk, smertestillende medicin. Det anbefales at vente til ca. 6 uger efter operationen med at køre selv. Prøv først om du, på forsvarlig vis, kan betjene pedalerne, før du starter. Genoptræning Når du kommer hjem, skal du fortsat træne flittigt selv også selv om du får tilbudt yderligere fysioterapi. 11

12 Løfte og bære Der er ingen restriktioner, men lad almindelig sund fornuft råde. Rengøring og daglige aktiviteter Du må genoptage rengøring og daglige aktiviteter efterhånden, som du kan. Du skal blot være opmærksom på, at du følger restriktionerne. Daglige aktiviteter er en del af din træning og sikrer, at du hurtigt opnår det bedste resultat. Gangtræning Du må skifte fra 2 krykkestokke til 1 krykkestok, når du kan gå med 1 krykke stok uden at halte og uden at få mere ondt. Stokken skal du bruge i den ikke-opererede side Du må ligeledes gå uden krykkestok, når du kan gøre det uden at halte og uden at få mere ondt. Tjek eventuelt gang afviklingen i et spejl Der er ingen begrænsning på, hvor langt du må gå, men øg gangdistance stille og roligt. Det er godt at komme ud at gå, og med tiden i varieret terræn Du må gå på trapper med almindeligt benskifte, når det ikke gør ondt eller ikke er ubehageligt i hoften Cykling Du må gerne træne på kondicykel, når du kommer hjem. Vær opmærksom på, at sadlen ikke må sidde for lavt, idet hoften ikke må bøjes mere end 90 grader. Du kan cykle på en almindelig cykel, når du er sikkert gående uden brug af hjælpemidler. Den opererede hofte kan sagtens holde til det, men vær forsigtig i starten, så du ikke vælter. Især kan det være lidt svært at komme af og på i starten. Svømning Du kan svømme, når operationssåret er helet. Dvs. efter ca. 2-3 uger. Vent med brystsvømning til efter 3 måneder, da benbevægelserne påvirker det opererede led mere end de andre svømmearter. Sport Sportslige udfoldelser kan du genoptage efter 3 måneder, men det bør begrænses til gang, cykling, svømning, golf, tennis, badminton, let skiløb o.l. Undgå kontaktsport (fx håndbold og fodbold), hop og længere løbeture, idet risikoen for at skade det opererede led herved stiger. Seksuelt samvær En kunstig hofte er ikke en hindring for seksuallivet, som kan foregå efter lyst og evne. Du bør dog undgå at vride hoften i yderstilling de første 6 uger. Lufthavne Det nye led indeholder metal, som kan udløse alarmen ved sikkerhedstjek i lufthavne. Du skal blot forklare, at du har fået indopereret et kunstigt led. Man er i lufthavnene vant til at håndtere denne situation, og det giver ikke problemer. Brev med oplysning 12

13 om operationen er ikke nødvendigt, ligesom du heller ikke kan få anført i dit pas, at du har et kunstigt led. Hjælpemidler Du aftaler med fysioterapeuten ved for undersøgelsen eller under indlæggelen, om du har behov for at låne andre hjælpe midler end krykkestokke hos os Mulige bivirkninger og komplikationer Der er altid en risiko for komplikationer i forbindelse med bedøvelse og operation, selv om den er meget lille. Tidlige komplikationer Betændelse Betændelse er den alvorligste komplikation og ses ved omkring 1% af operationerne, også selv om operationen foregår på en speciel operationsstue med et meget rent miljø. For at forebygge betændelse får du antibiotika i forbindelse med og efter operationen. I eventuel knoglecement er der ligeledes tilsat antibiotika. Betændelse behandler vi oftest ved en ny operation og antibiotika gennem længere tid, men lykkes dette ikke, kan det blive nødvendigt at fjerne protesen for at oprense knoglen. En ny protese kan som regel indsættes efter et par måneder. I tilfælde af rødme, siven eller tiltagende smerter, bedes du kontakte os, så vi kan aftale nærmere plan. Dyb årebetændelse / blodprop i benet Årebetændelse i benene skyldes, at der er en blodprop i de dybe vener i benet. Det vil sige i de blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet. Når blodet ikke kan komme tilbage til hjertet, kan der fx forekomme begyndende hævelse af det opererede ben med tilbagevendende uro i benet, der siden udvikler sig til egentlige smerter i takt med en øget hævelse. Der udvikler sig efterhånden rødme af benet, og smerterne forværres ved bevægelse. Der kan forekomme feber. I tilfælde af symptomer på dyb årebetændelse skal du kontakte os, så vi kan aftale videre forløb. Påvirkning af nerven i lægbenet (dropfod) Dette ses sjældent. En eventuel påvirkning af nerven i lægbenet vil medføre forstyrrelser i følesansen på foden og manglende evne til at bevæge foden opad. Det vil påvirke gangen. Det er en gene, som oftest forsvinder igen, men den kan være permanent. Hoften går af led Den første tid efter operationen vil muskler og ledkapsel være svagere end normalt, hvorfor hoften kan gå af led. Det sker hos ca. 1%, som har fået en kunstig hofte. Hvis hoften går 13

14 af led, får du meget stærke smerter, og du skal ringe 112 for at blive kørt på sygehuset. Her vil hoften blive sat på plads igen, eventuelt under kort bedøvelse. Hvis det sker gentagne gange, kan det være nødvendigt med en ny operation. Forskel i benlængde Inden operationen kan der være forskel på din benlængde, idet brusken i hofteleddet er slidt væk. Ved operationen tilstræbes det, at benene bliver lige lange. Det er dog vigtigere, at hofteleddet er stabilt, og i enkelte tilfælde kan speciallægen derfor blive nødt til at lave benet lidt længere, for at hoften bliver stabil. Der kan kompenseres for dette med indlæg i modsatte sko eller sålforhøjer. Forskellen udlignes oftest i løbet af 6-12 uger, når der er kommet mere bevægelighed i hoften. Indadvendt fod Efter operationen kan foden have en tendens til at dreje lidt indad, hvilket skyldes, at musklerne på indersiden af benet er strammet op. Det vil normalt rette sig i løbet af et par måneder. Sene komplikationer Der kan forekomme senkomplikationer i dit hofteforløb. Nedenstående er beskrevet de to vigtigste komplikationer. Betændelse Hvis der opstår en betændelsestilstand i kroppen såsom halsbetændelse, lungebetændelse eller anden bakteriel tilstand, bør du altid kontakte din egen læge med henblik på behandling med antibiotika. Dette er vigtigt for at undgå, at der opstår betændelse omkring protesen lang tid efter operationen. Det skyldes som oftest, at bakterier bliver ført med blodet fra et sted i kroppen, hvor der er betændelse og hen til hofteprotesen. Alle mennesker har mundhulebakterier, som hos sunde og raske mennesker ikke udgør en risiko for infektion i din nye hofteprotese. Du kan derfor konsultere din tandlæge som vanligt efter hofte operationen. Hvis du har reumatoid arthritis (leddegigt), hæmofili(blødersygdom) eller er i behandling med immunsænkende medicin, anbefales det, at der ved tandlægen gives antibiotika forud for større indgreb i mundhulen. Løsning af den kunstige hofte Hofteprotesen kan løsne sig eller blive slidt med tiden. Det kan vise sig ved smerter i hoften eller en fornemmelse af løshed. Dette kan påvises ved røntgen undersøgelser men kræver en henvisning fra din egen læge. Hofteprotesen kan skiftes, hvis der er behov for det. 14

15 Egne notater 15

16 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket KNFB xx KNFC xx Aleris-Hamlet Hospitaler 10. udgave oktober Udarbejdet af KPS/KJK/BMI. Revideres oktober Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Slidgigt i hofte. Kunstigt hofteled Hofteprotese

Patientvejledning. Slidgigt i hofte. Kunstigt hofteled Hofteprotese Patientvejledning Slidgigt i hofte Kunstigt hofteled Hofteprotese Denne patientvejledning handler om at få en kunstig hofte. For at du får det bedste slutresultat af operationen, er din egen indsats vigtig.

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i knæ. Knæprotese Kunstigt knæled

Patientvejledning. Slidgigt i knæ. Knæprotese Kunstigt knæled Patientvejledning Slidgigt i knæ Knæprotese Kunstigt knæled For at du får det bedste slutresultat af operationen er din egen indsats vigtig. Du har selv et ansvar for at følge det anbefalede trænings program,

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

SLIDGIGT I HOFTEN OG HOFTEPROTESE

SLIDGIGT I HOFTEN OG HOFTEPROTESE SLIDGIGT I HOFTEN OG HOFTEPROTESE Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Årsagen til, at man skal have indsat en hofteprotese. er, at brusken er slidt ned, og der kan af og til også være slidt

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Halscyste Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK)

INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK) INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Årsagen til, man skal have indsat en knæprotese, er, at brusken er slidt ned, og der kan af

Læs mere

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt

Læs mere

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i knæ. Knæprotese Kunstigt knæled

Patientvejledning. Slidgigt i knæ. Knæprotese Kunstigt knæled Patientvejledning Slidgigt i knæ Knæprotese Kunstigt knæled For at du får det bedste slutresultat af operationen er din egen indsats vigtig. Du har selv et ansvar for at følge det anbefalede trænings program,

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.

Læs mere

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Patientvejledning Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Pectus excavatum er en medfødt defekt, som får brystvægen til at se indsunken ud. Tilstanden kaldes også tragtbryst og kan i mange tilfælde rettes op

Læs mere

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende

Læs mere

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus Patientvejledning Operation for skæv storetå Hallux valgus En skæv storetå og ømhed af knysten over storetåens grundled ses hyppigt. I mange tilfælde kan det behandles med en tilpasning af fodtøjet, hvis

Læs mere

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring Patientvejledning Spinalstenose Rygmarvsforsnævring Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Nedgroet negl Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Forhudsforsnævring Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring

Læs mere

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i ankel, bagog mellemfod Stivgørende operation Smerter fra slidgigt i bagfoden og anklen kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke

Læs mere

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen

Læs mere

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af

Læs mere

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen

Læs mere

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen

Læs mere

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK)

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK) INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Operation med indsættelse af en hofteprotese udføres oftest, når et hofteled er ødelagt af slidgigt,

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese Patientvejledning Slidgigt i lænden Dese Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang

Læs mere

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Brystvortereduktion Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ

Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i tommelfingerens. Stivgørende operation og Weilby-Burton

Patientvejledning. Slidgigt i tommelfingerens. Stivgørende operation og Weilby-Burton Patientvejledning Slidgigt i tommelfingerens rodled Stivgørende operation og Weilby-Burton Slidgigt er den mest almindelige form for gigt i verden. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der kan

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil

Læs mere

Patientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt

Patientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt Patientvejledning Tibiaosteotomi Kileoperation i knæ pga. slidgigt Tibiaosteotomi kaldes også en kileoperation, fordi man enten indsætter eller udtager en kile øverst i skinnebenet. Har du slidgigt, også

Læs mere