BORDER TERRIERS. Informationshæfte

Transkript

1 BORDER TERRIERS Informationshæfte Januar 2004

2 Informationshæftet om Border Terriers er udarbejdet af racerepræsentantskabet for border terriers i Dansk Terrier Klub. Ansvarshavende racerepræsentant Anita Christensen Roldvej 55, Andebølle 5492 Visssenbjerg Tlf.: [email protected] Racerepræsentant Paul Lysholdt Rasmussen Fuglesangsvej Solrød Stramd Tlf.: [email protected] Indledning Border terriers er meget alsidige hunde. De er først og fremmest avlet til at være jagthunde og til gravjagt. En del bruges også til drivjagt, og mange driver også med hals. Derudover bruges bordere til agility, lydighed, sporarbejde osv. Og sidst men ikke mindst er det dejlige familiehunde, som elsker at deltage i alle former for aktiviteter, og som kan slappe af, når det er det, man trænger til. Nogle opdrættere lægger mest vægt på det jagtlige andre på familieopdræt, så når du taler med opdrættere skal du naturligvis høre, hvad de lægger vægt på. Og under alle omstændigheder er det selvfølgelig vigtigst med et godt temperament og en sund hund. Du kan læse mere om bordere på denne adresse Hvalpelister fås hos: Dansk Terrier Klub (DTK) Tlf Dansk Kennel Klub (DKK) Tlf Dansk Terrier Klub Hvis du har en border terrier eller tænker på at anskaffe dig én, er det en god idé at melde sig ind i Dansk Terrier Klub. Klubben udgiver et blad Terrier Nyt 6 gange om året, og som registreret medlem med border terrier modtager du yderligere gratis 4 gange om året Border Posten, som er racens eget blad på ca. 32 A-5 sider hver gang. Her kan du læse om resultater på prøver og udstillinger både her hjemme og i udlandet, gode historier skrevet af medlemmerne selv og naturligvis også om, hvad der foregår og hvilke aktiviteter der er i racegruppen. Læs om vore skuer, trimmekurser og meget andet. For at melde dig ind i Dansk Terrier klub kontakt: Vibeke Sørensen Hans Egedesvej Hjørring. Tlf Fax: [email protected] Litteratur Der findes hovedsageligt litteratur om racen på engelsk, dog er der kommet en bog på svensk. Anne Roslin-Williams: Border Terriers Today (1996). Eva Welander-Andersson: Borderterrierboken (1999).

3 Hvad er en border terrier? Borderens temmelig specielle karakter må fylde dem der kender disse små hunde med respekt og beundring. For dem, der aldrig har været så heldige at eje en border terrier, kan den ligne en ret ubeskrivelig lille hund, en mellemting af en bastard og en griffon. Men dem der én gang har ejet en af slagsen, de fortsætter sædvanligvis med dem, så stor er borderens charme og fascination. Således skriver Anne Roslin-Williams i indledningen til sin bog The Border Terrier, men en engelsk gentleman, Mr. Ramsey, er nok den, der bedst har beskrevet borderens aner, da han skrev, at de måtte inkludere en løve, en frø, et pindsvin og en abe! Og det er ikke helt forkert! Før man bliver ejer af en border, er det med den som med alle andre racer således, at det er en god idé at sætte sig lidt ind i, hvad det er for en hund, man har for sig, og hvad racen indeholder. Standarden fortæller, at borderen er en terrier, at den er til gravjagt, og at den skal være i stand til at følge en hest. Desværre står der ikke noget om temperamentet, men vi ved, hvad borderen blev skabt til og under hvilke betingelser, så det giver os et godt fingerpeg i den retning. En terrier skal have et livligt temperament, og en udpræget skarphed over for vildtet, ikke over for andre hunde. Tænk på, at borderen skulle jage sammen med en flok store hounds, og en aggressiv border ville sandsynligvis ikke overleve ret længe i den forsamling. Den skal også være modig, for hvis de store hounds fik jaget ræven eller odderen ind i dens hule, skulle borderen uforfærdet følge efter og jage den ud igen. Borderen er en glad hund, der gerne følger sin ejer overalt, hvad enten det er en tur i bilen, en løbe/travetur eller en sejltur. For aktive motionister er det en perfekt hund, for den vil kunne løbe længere end sin ejer, - hver gang. Den elsker også at besætte husets bedste lænestol, hvor den typisk vil lægge sig med hovedet på armlænet, så den ud af den ene øjenkrog kan holde øje med, hvad der foregår omkring den. Er der andre husdyr, vil de sikkert finde sammen i stolen eller i kurven, og en border kan udmærket lære at leve sammen med en kat, især hvis de vokser op sammen. I en af de engelske årbøger om bordere var der et billede af en kattekilling, der lå på ryggen under en stående border, mens den prøvede at die hos hunden. Ud over at være udholdende, er den fantastisk mobil, og den kan hoppe utroligt højt, nærmest som en frø! Aben kommer frem, når den klatrer. Hvis man sidder ved bordet og spiser eller drikker kaffe, kan den sætte sig nede mellem benene på dig, så stikker den hovedet op, og hvis du ikke løfter den op, sætter 3

4 den fra på bordkanten med baghovedet og løfter sig selv op med nakken, mens den klatrer med forbenene, og det virker hver gang. Det er også en race med en stor værdighed, og det er en vigtigt ting at huske i sin opdragelse af den. Selv om man er konsekvent og er flokfører, må man ikke være hård og grov over for den. Den kan blive dødeligt fornærmet, og være sur i flere dage, og selv om det hører til sjældenhederne, er det ubehageligt, og ejeren vil til sidst føle sig mere skyldig end hunden. Den er også utroligt hårdfør, og vil meget sjældent give udtryk for smerte, næsten lige meget hvor ondt det gør, så hvis en border klager sig, så er det alvorligt. Et meget typisk karaktertræk er, at den er utroligt glad for børn, bare de behandler den ordentligt. Selv hunde der vokser op i hjem uden børn, vil altid blive tiltrukket af børn, og er der børn i familien, vil den være dem meget hengivne. Selv om borderen har alle disse positive karaktertræk, så er der én ting, der står fast: Det er en jagthund! Man skal ikke lade sig narre af dens søde og charmerende udseende, eller af at den er så lille som den er. Jagtinstinktet ligger dybt forankret i racen, og man kan købe en hund fra en kennel, hvor hundene ikke så meget som har set et billede af en ræv eller grævling i generationer, og den véd instinktivt, hvad den skal gøre, når den får en mulighed for at vise det. Der findes (desværre) også hunde, hvor man fra stamtavlen skulle gå ud fra, at de var de fødte jægere, men de viser aldrig interesse for nogen som helst form for jagt. Dette betyder ikke, at man skal afholde sig fra at købe en border terrier som familiehund, man skal bare gøre sig klart, hvad det er for en hund, man anskaffer sig, og det er nu en gang sådan, at den perfekte jagthund er den, der er skarp og vedholdende over for vildtet på jagten og venlig og omgængelig over for andre hunde og alle mennesker. Racens historie Racens navn Border Terrier kommer af det engelske border, der betyder grænse, fordi racen stammer fra grænse-egnene mellem England og Skotland. Tilføjelsen terrier kommer af det latinske ord terra, der betyder jord, fordi racen har den egenskab, at den går ned i underjordiske huler og gange for at jage rovvildt. Allerede i middelalderen havde man i England og Skotland disse små hunde, der havde ord for at være både meget modige, modstandsdygtige og skarpe på rovvildt. I starten var den underklassens køter, fordi det var underklassen forbudt at holde og jage med store jagthunde. Dengang var det fuldstændig ligegyldigt, hvordan terrieren så ud, bare den kunne fordrive de store ræve fra bjergene, som tog ny- 4

5 fødte lam og stjal fjerkræ fra gårdene. Mus og rotter som skadede kornet tog de også, og odderen som gik for at være den store fisketyv. Herremændene satte også stor pris på borderen på grund af dens evner som ræve- og odderjæger. Forfædrene til de nuværende bordere stammer fra det engelske /skotske område ved Northumberland og Roxburghshire, Cheviot Hills, Coquetdale og området ved floden Tyne og byerne Newcastle, Corbridge og Hexham. Slægtskabet mellem bedlington, dandie dinmont og border står fast, og der dukker stadig bordere op med en topknot, som man kalder det, når den har silkebløde lange hår oven på hovedet og på ørerne en arv fra de to andre racer. Allerede i 18.-hundredetallet havde grænselandets terrier slået sig fast som jagtterrier, men gik under forskellige racenavne. I 1873 blev Den Engelske Kennelklub grundlagt, og med sin raceinddelinger, avlsregistre og navngivninger af racer bragte den orden i dette sammensurium af navne, og i 1920 blev borderen anerkendt som race af Den Engelske Kennelklub, og den første border, der blev registreret i Kennel Klubben var Mary Rew s blue og tan The Moss Trooper, født i 1912 og registreret i Et forsøg på at opnå godkendelse af racen med ens eget race register blev afvist i Så kom Første Verdenskrig på tværs, men i 1920 blev tilladelsen givet, sammen med ansøgningen til at grundlægge The Border Terrier Club. Den første standard blev skrevet af John og Jacob Robson og J. Dodd. Dengang var der en vis modstand mod at få racen registreret, for man frygtede, at racens fremragende egenskaber skulle gå tabt under skønhedskonkurrencernes indflydelse. I dag 80 år efter år 2000, er der stadig mange, der frygter, at racens jagtlige egenskaber skal gå til grunde, også på bekostning af udstillingsegenskaberne. Det viser sig dog, at rigtig mange bordere i dag viser de rette jagtegenskaber, samtidig med at de bliver højt præmierede på udstillinger. Det er således ikke usædvanligt at se en Dansk Champion, der både bliver brugt på jagt og som har høje præmieringer på gravprøver. Heldigvis arbejder mange opdrættere seriøst på at bibeholde racens naturlige jagtlige egenskaber, og heldigvis er der mange jægere, der har fået øje på borderens egenskaber. 5

6 Borderen som jagthund Border terrieren er fremavlet til at være en jagthund til primært gravjagt, og det er det, der til stadighed står som målet for avlen af border terriers i Danmark. En del driver også med hals, og det er jo kun en ekstra gevinst, men hvis du er interesseret i en border terrier, så kontakt selv en opdrætter og forhør dig om hundenes jagtlige egenskaber. En border skal have bestået en anerkendt gravprøve for at kunne blive tildelt et certifikat på udstilling og dermed også for at kunne blive dansk champion DKCH. Der findes tre prøveudvalg under Dansk Terrier Klub, hvor man kan træne sin hund og melde den til prøver. Er man interesseret kan man henvende sig til et af prøveudvalgene for at høre mere om træning og prøver. Nordjysk Prøveudvalg Steen Sørensen, Tlf: Hugo Andersen, Tlf: Christian Hansen, Tlf: Tind Kristiansen, Tlf: Kim Theodor Nielsen, Tlf: Sydjysk/fynsk Prøveudvalg Ole Vinther Hjelme, Tlf: Niels Chr. Garde, Tlf: Kent Jacobsen, Tlf: Kim Jochumsen, Tlf: Carsten Andersen, Tlf: Sjællands Prøveudvalg Helge Rasmussen, Tlf: Povl Hansen, tlf Jørgen Hardis, Tlf: Allan Juul Jensen, Tlf: Annelise Christensen, tlf.: Prøvereglerne kan rekvireres hos prøveudvalgene eller via Racestandarden Racestandarden i den fulde ordlyd står på bagsiden af hæftet, men der er enkelte af punkterne, vi vil give en kommentar med på vejen. Helhedsindtryk Den indledende passus i racestandarden siger, at borderen er en jagthund, og resten af standarden beskriver, hvordan hunden skal være bygget for at kunne yde det arbejde den er fremavlet til. Standarden beskriver også en smuk og harmonisk hund, så begge dele er muligt. Temperamentet er vigtigt, da den ikke må være stridbar over for andre hunde. Hoved Hovedet er en meget vigtig del i racepræget, det skal minde om en odders hoved. Skallen skal være 2/3 og snuden 1/3 6

7 af hovedet, og der skal kun være et ganske lille stop. Øjnene skal være mørke, fulde af liv og intelligens, næsen skal være stor med store næsebor, og ørerne skal være små og V-formede. Bid og tænder Det korrekte bid er saksebid, selv om tangbid er tilladt. Tænderne skal være store og stærke og biddet er vigtigt, når man betænker, hvad de skal bruges til. Hals, forpart, krop og bagpart Halsen skal være moderat lang, forparten forholdsvis smal og skulderen skal være vel tilbagelagt, hvilket giver halsen mere længde og hunden mere bevægelighed. Kroppen skal være lang og smal med flade ribben, som rækker langt tilbage og beskytter de indre organer. Man skal kunne spænde rundt om en borders brystkasse med begge hænder, dvs. at tommelfingrene skal mødes lige over skulderkammen og de to langefingre skal mødes lige bag forbenene nedenunder. Borderen til venstre har den korrekte kropsform, hvorimod den til højre er tøndeformet. Hvilken form kommer mon bedst ned i en rævegrav? Bagparten skal være stærk og racy, ikke overvinklet, men skal kunne give et godt fraskub over bevægelserne. Poter Poterne skal ligne en kattepote, en samlet stærk pote, der kan færdes i alt muligt terræn, - hvad nytter det at køre i Cadillac, hvis dækkene er flade. Hale Halen er lige også et kendetegn for racen. Den skal vær forholdsvis kort og have facon som en gulerod. Carrot-tail. En lang, tynd hale spolerer billedet af den velafbalancerede border. Størrelse I standarden er der ikke givet noget mål for højde på hunden som der er i nogle gamle hundebøger. Størrelsen angives ved vægt. 5,1 6,4 kg for tæver og 5,9 7,1 kg for hanner er den angivne vægt. Vægten er nok ca. 1 kg mere i vore dage, hvor hundene fodres bedre og sundhedstilstanden er væsentlig bedre end i 1920 da standarden blev skrevet. Dog står det fast, at man skal kunne spænde borderen om brystet. Det er vigtigt at holde størrelsen nede, så racen stadig kan bruges til gravjagt. 7

8 Racestandard for Border Terrier Racestandard udgivet af FCI den Oversættelsen godkendt af DKKs Standard Komité november Oprindelsesland: Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Temperament: Hoved: Skalle: Næse: Næseparti: Kæber, bid: Øjne: Ører: Hals: Krop: Lænd: Bryst: Hale: Lemmer: Forpart: Bagpart: Poter: Bevægelse: Hud: Pels: Hårlag: Farve: Størrelse: Fejl: Bemærk: Storbritannien Terrier FCI Gruppe 3 (Terriers) Sektion 1 (Store og middelstore terriers) Med brugsprøve (i Danmark anerkendt gravprøve) I bund og grund en jagtterrier til gravjagt. I stand til at følge en hest. Energisk og jagtivrig. Odder-agtigt. Moderat bred Sort foretrækkes, men leverbrun eller kødfarvet er ingen alvorlig fejl. Kort og kraftigt. Saksebid, dvs. at de øverste tænder tæt overlapper de nederst, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Tangbid accepteres. Underbid eller overbid er en væsentlig fejl og er højst uønsket. Mørke, med et intenst udtryk. Små, V-formede, af moderat tykkelse. De falder fremad tæt til kinderne. Moderat lang. Dyb, smal og ret lang. Stærk Godt tilbagelagt, men ikke alt for hvælvede ribben. Man bør med to hænder kunne spænde om hundens krop lige bag skuldrene. Moderat kort, ganske tyk ved roden, derfra gradvis tyndere udefter. Højt ansat og båret. Muntert, men ikke krummet ind over ryggen. Lige forben, men ikke for grov benstamme. Racy forholdsvis letbygget. Små, med tykke trædepuder. Sund og effektiv nok til at følge en hest. Skal være tyk. Grov og tæt, med en tæt tilliggende underuld. Rød, hvedefarvet, grizzle/tan eller blue/tan. Vægt for hanner 5,9 7,1 kg (13 15½ lbs) Vægt for tæver 5,1 6,4 kg (11½ - 14 lbs) Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på hundens evne til at arbejde. Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. * * * * NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i Januar 1989 * * * *