Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Transkript

1 Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004

2 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Generelt Renseresultater for anlæggene Belastning af renseanlæggene Spildevandsafgift Slamdisponering Generelt vedr. driften på renseanlæggene Vedbæk Renseanlæg Kirkeskoven Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Dronninggård Renseanlæg Søllerød Pipeline Partnering samarbejde Dronninggård Renseanlæg Holte Midtpunkt/Vejle Sø Trykforøgerstation ved Vejle Sø Kirkeskoven Renseanlæg Søllerød Sø Ravnholm bassinanlæg Renseanlæg Lundtofte...26 Forsidebillede: Bassinanlæg ved Præsteengen under udførelse. Anlægget er del af Søllerød Pipeline, der bl.a. medfører nedlæggelse af det nærliggende Kirkeskoven renseanlæg. April 2005 Side: 2 af 26

3 1. Generelt Årsrapporten er inddelt i 3 hovedafsnit. Det første afsnit indeholder en generel og overordnet information om alle fire renseanlæg. Det andet afsnit er opdelt i underafsnit for hvert enkelt renseanlæg og beskriver nøjere driften og specifikke hændelser. Det sidste afsnit er en beskrivelse af Søllerød pipeline projektet. En detaljeret oversigt over driftsanalyser er angivet i bilagsrapporten. 1.1 Renseresultater for anlæggene Udlederkravene for Vedbæk, Kirkeskoven, Rundforbi samt Dronninggård renseanlæg har været overholdt i I afsnittene vedrørende de enkelte renseanlæg er variationerne over året nærmere beskrevet Kg P/d Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Renseanlæg Indløb Udløb Kravværdi Figur 1 Total fosfor i tilløb og afløb 2004 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I figur 1 er den totale mængde af fosfor, der er udledt fra de enkelte renseanlæg, vist i forhold til den tilladelige mængde. Kravværdien baseret på 1,5 mg P/l er overholdt for alle fire renseanlæg. Som det fremgår, udleder alle renseanlæggene væsentligt mindre fosfor end kravværdien tillader. 1.2 Belastning af renseanlæggene Ved vurderingen af renseanlæggenes belastning skelnes mellem stofbelastning (forurening) og hydraulisk belastning, idet disse to hovedparametre varierer uafhængig af hinanden. I nedenstående tabel er såvel den hydrauliske som den forureningsmæssige belastning opgjort i forhold til procesgarantien. Side: 3 af 26

4 Gennemsnitsværdier i 2004 Dronninggård Forureningsbelastning kg BOD/d Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Søllerød Kommune i alt Svarende til PE* Forudsætning for procesgaranti Middel BOD kg/d svarende til PE Hydraulisk belastning Middel m 3 /døgn Middel m 3 /md. Total m 3 /år Forudsætning for procesgaranti Hydraulisk belastning m 3 /d Q enkelt døgn Q gennemsnit Behandlet spildevand pr. Person I/PE/døgn * PE = personækvivalenter Tabel 1 Belastningstal 2004 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I 2004 var den hydrauliske belastning på de fire renseanlæg 3.15 mio. m 3 spildevand. Til sammenligning blev der i 2003 behandlet 2.6 mio. m 3 spildevand. Nedbørsmængden i 2004 var 760 mm, hvor den til sammenligning i 2003 var på 683 mm. Til sammenligning lå forbruget af drikkevand i 2004 på m 3 vand og i 2003 på m 3. Der blev i 2003 indført en regnvejrsstyring. Dette har medført en væsentlig højere hydraulisk kapacitet af renseanlægget end den garanterede mængde på m 3 /d. Den gennemsnitlige hydrauliske belastning på Vedbæk Renseanlæg har i 2004 ligget på m 3 /d, dette er 67 % over den oprindelige garanterede mængde. Spildevand målt som forbruget af drikkevand i forhold til den totalt behandlede vandmængde er vist i figur 2. Den resterende vandmængde er hhv. dræn- og regnvand samt indsivning. Side: 4 af 26

5 Spildevand Regnvand Figur 2 Fordeling af behandlet vandmængde Mængden af forurening opgøres som antal personækvivalenter (PE). I 2004 er den samlede belastning på renseanlæggene opgjort til PE, hvilket er noget mindre end i 2003, hvor belastningen var på ca PE. De enkelte hændelser vil blive omtalt nærmere i afsnittet om de enkelte renseanlæg. Fordelingen af belastningen på de fire renseanlæg er angivet i figur 3. Udviklingen i belastning fra fremgår af figur 4. Vedbæk Rundforbi Kirkeskoven Dronninggaard Figur 3 Fordeling af belastningen til de forskellige renseanlæg Side: 5 af 26

6 PE Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Figur 4 Udviklingen i belastning i PE År Mængden af aflastninger sammenholdt med regnmængden pr. år er vist i figur 5. Aflastningerne fra Kirkeskoven og Dronninggård renseanlæg er kun angivet fra år 2003, da aflastningerne herfra til Øresund ikke er registreret tidligere. Som det fremgår af figur 5, er aflastningerne fra Vedbæk renseanlæg i såvel 2003 som i 2004 reduceret markant pga. den nye regnstyring Aflastning m3 pr. år Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Nedbør År Figur 5 Aflastningerne Spildevandsafgift I 1997 er der som led i de grønne afgifter indført en afgiftsbetaling på udledning af spildevand fra renseanlæg. Side: 6 af 26

7 Afgiften skal betales af renseanlæg, som er tilsluttet mere end en ejendom. Afgiften betales som følger: - 20 kr. pr. kg kvælstof - 11 kr. pr. kg BI 5 mod kr. pr. kg fosfor Betalingen sker til Told og Skat kvartalsvis, med en endelig opgørelse en gang årligt. I tabel 2 er opgivet spildevandsafgiften for 2004 baseret på amtets analyser for de fire renseanlæg i Søllerød Kommune. Baseret på analyseværdier i 2004 Vedbæk r/a Kirkeskoven r/a Rundforbi r/a Dronninggård r/a I alt Kvælstof Årlig afgift Fosfor Årlig afgift BI 5 Årlig afgift 4,25 m/l 7598 kg kr. 0,51 mg/l 902 kg kr. 2,2 mg/l kg kr. 33,58 mg/l kg kr. 1,07 mg/l 692 kg kr. 14,43 mg/l kg kr. 26,9 mg/l kg kr. 0,38 mg/l 128 kg kr. 2,6 mg/l 864 kg kr. 24,2 mg/l kg kr. 0,49 mg/l 145 kg kr. 5,1 mg/l kg kr. Afgift for kr kr kr kr kr. Baseret på kontraktmæssig rensning af spildevandet kr kr kr kr kr. Tabel 2 Spildevandsafgifter for renseanlæggene i Søllerød Kommune baseret på forurenings- og flowmængderne i 2004 Spildevandsafgiften er beregnet for henholdsvis det faktiske gennemsnit, som der lovmæssigt skal afregnes efter, samt de kontraktmæssige afløbskrav. Det fremgår, at der opnås en betydelig besparelse på ca kr., idet renseanlæggene drives med en lavere gennemsnitlig udløbskoncentration end det kontraktmæssige krav. Side: 7 af 26

8 Kvælstof Fosfor Organisk stof Figur 6 Spildevandsafgift fordelt på forurenende stoffer Det skal bemærkes, at afgiften for kvælstof er meget høj på de tre mindre renseanlæg i forhold til Vedbæk Renseanlæg. Dette skyldes, at der ikke er kvælstoffjernelse på de tre renseanlæg. Der ligger derfor en betragtelig besparelse, når Kirkeskoven samt Dronninggård renseanlæg nedlægges og spildevandet ledes til Lundtofte Renseanlæg til videre rensning. 1.4 Slamdisponering I Slambekendtgørelse af 16. juli 1997 er der indført regler om afskæringsværdier for fire miljøfremmede stoffer i slammet. Disse fire stoffer kaldes hhv. LAS, NPE, PAH samt DEHP. De gældende afskæringsværdier for de fire stoffer fremgår af tabel 3. Hedeselskabet har i hele 2004 varetaget den videre slamdisponering af slammet fra henholdsvis Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Der er udtaget prøver til analyse af miljøfremmede stoffer på Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Analyseresultatet er angivet i tabel 3. Slammet fra de to renseanlæg udbringes fortsat på landbrugsjord. I den første prøve udtaget fra stakken fra Vedbæk renseanlæg var værdien af NPE på 17 mg/kg TS. Efter fornyet prøveudtagning faldt analyseværdien til 7,8 mg/kg TS. Slammet kunne efterfølgende udbringes på landbrugsjord. Der er ikke udtaget prøver til analysering af miljøfremmede stoffer for Kirkeskoven Renseanlæg i 2004, idet slammet er kørt til RGS 90 for videre forarbejdning. Side: 8 af 26

9 Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Afskæringsværdier 2004 DEHP 16 6,9 50 LAS < NPE 7,8 (17) 9,5 10 PAH 1,8 1,2 3 Tabel 3 Indhold af miljøfremmede stoffer i slam fra Søllerød Kommunes renseanlæg for 2004 (mg/kgts Side: 9 af 26

10 2. Generelt vedr. driften på renseanlæggene I de efterfølgende afsnit beskrives driften af de enkelte anlæg med tabeller og grafer over de opnåede udløbsresultater. Derudover er der vedlagt data over forureningsbelastningen på de fire renseanlæg. Graferne og tabellerne viser de krav, myndighederne stiller til anlæggenes udledning (Kravværdier) og de faktiske udledningsværdier, dvs. de opnåede resultater (Kontrolværdier). Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at overskridelse af enkelte analyseresultater accepteres, når blot de beregnede kontrolværdier er under kravværdierne. De viste grafer er alle dannet på baggrund af udløbsdata analyseret af amtet. 2.1 Vedbæk Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2004 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Vedbæk Renseanlæg. Vedbæk Renseanlæg har i 2004 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket svarer til renseanlæggets kapacitet. Renseanlægget er dimensioneret til en middelbelastning på PE. I figur 7 og 8 er vist hhv. variationen i belastningen i BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Som det fremgår, er der forekommet markante overskridelser af kapaciteten på anlægget; især i første halvdel af året. Dette skyldes et uhensigtsmæssigt prøveudtagningssted, hvor der under længerevarende pumpestop er mulighed for, at der udtages returslam. Derfor er prøveudtagningspunktet flyttet i maj måned. Belastningen til Vedbæk renseanlæg er beregnet på baggrund af analyserne udtaget efter flytningen. Slamproduktionen indikerer dog, at renseanlægget er overbelastet. Slamproduktionen på 350 t TS/år svarer skønsmæssigt til en belastning på PE, idet slamproduktionen fra 1 PE svarer til 63 g/pe/d. Slamproduktionen er faktisk et bedre mål for belastningen til et renseanlæg, idet usikkerheden ved kun at udtage 14 prøver ud af 365 dage er meget stor. Overbelastningen har ikke medført en ringere rensning af spildevandet. Det har dog medført en væsentlig større slamproduktion end den dimensionerede og også en mindre slamstabilitetsgrad, som kan medføre risiko for lugtgener på renseanlægget. Side: 10 af 26

11 Overbelastningen bevirker også, at den installerede iltkapacitet ikke er tilstrækkelig. Dette medfører, at det ikke er muligt at opnå en tilstrækkelig iltkoncentration (0,5 mg/l) i luftningstankene. Dette er en af årsagerne til opblomstring af de trådformede bakterier. Disse bakterier er kendt for at trives særdeles godt ved konstant for lave iltkoncentrationer. Der er på Vedbæk Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i Figur 7 Belastningsvariation for BOD Figur 8 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der har kun været aflastet m 3 fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 0,5 % af den behandlede vandmængde. Der har været aflastet 6 gange i år 2004 i modsætning til i 2003, hvor der blev aflastet 16 gange (alle gange før regnstyringen var indkørt). Den gennemsnitlige aflastning over 5 år er på 5,3 %. Den gennemsnitlige aflastning er således faldet fra 6,8 % til 5,3 %, pga. aflastningen i 2004 har været væsentlig mindre end de foregående år. Vedbæk Renseanlæg må over 5 år gennemsnitligt højst aflaste 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet kontrolleres årligt for de seneste 5 år - første gang pr. 1. januar Årsagen til den væsentlige reduktion i aflastninger fra Vedbæk Renseanlæg skyldes som nævnt installationen af et avanceret styringsprogram, hvorved det har været muligt at øge den hydrauliske belastning på renseanlægget under regn. Styringen blev opsat ultimo december 2002, og var operationel i foråret Efter indkøringen har der siden 4. juli 2003 kun forekommet 6 aflastninger fra renseanlægget, alle i Aflastningen har således i 2004 været på 0,5 % dvs. langt under kravet på 4,5%. Det vil derfor på sigt ikke være et problem at overholde aflastningskravet Overholdelse af afløbskravet I tabel 4 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Vedbæk Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 21,3 mg/l Transport Side: 11 af 26

12 BOD 5mod 15 mg/l 1,8 mg/l Transport SS 30 mg/l 6,6 mg/l Transport Total kvælstof 8 mg/l 3,1 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,41 mg/l Transport Tabel 4 Kontrolværdier og afløbskrav for 2004 Side: 12 af 26

13 Figur 9 Afløbskvalitet mht. kvælstof - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien Figur 10 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 9 og 10. Som det fremgår af tabel 4 samt figur 9 og 10 har Vedbæk Renseanlæg overholdt samtlige krav. Der er forekommet en enkelt overskridelse af kravværdierne for kvælstof på 12 mg/l i januar. Dette skyldtes en defekt ammoniummåler, der ikke gav alarm. Herved slukkede den avancerede styring for meget for lufttilførslen, og renseanlægget rensede derfor ikke optimalt. Efter at STAR styringen er indkørt har Vedbæk renseanlæg fungeret fint. Afløbsresultaterne for kvælstof har været særdeles stabile. Det ville dog være muligt at optimere yderligere på driften, hvis iltkapaciteten i procestanken var noget højere. Derved ville det være muligt at opnå det ønskede setpunkt beregnet i STAR og derved opnå en mere effektiv rensning. Søllerød Kommune har efterfølgende besluttet at supplere beluftningen med en ejekterbelufter i hver kanal. Afløbsresultatet for fosfor har også været tilfredsstillende Slamegenskaber Renseanlæggets procestanke har været drevet ved et tørstofindhold på ca. 4 kg SS/m 3. Slamegenskaberne i luftningstanken har været tilfredsstillende. I de forgående år har der været konstateret en opblomstring af trådformede bakterier, hvilket har medført forringede slamegenskaber. I vinteren blev der forsøgsmæssigt tilsat PAX-14, da dette i mange tilfælde har reduceret mængden af netop denne type trådformede bakterier. Forsøget blev først startet primo 2004, og havde en positiv effekt. Den maksimale hydrauliske belastning kunne efter en måneds tilsætning øges igen fra 450 m 3 /h til ca. 600 m 3 /h. Derfor blev det besluttet i oktober 2004, at Vedbæk Renseanlæg skulle tilsættes PAX-14 i vinterhalvåret. Dette har medført, at den hydrauliske kapacitet gennem hele vinterhalvåret har kunnet holdes på 650 m 3 /h, og at mængden af flydeslam på tankene har været forsvindende i forhold til de foregående år. Det er planen, når det sidste PAX-14 er brugt op i løbet af foråret 2005, at skifte tilbage til jernklorid i sommerhalvåret. Side: 13 af 26

14 2.1.4 Slambehandling Den totale slammængde, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2004 været på 2040 t. Dette er lidt større end i 2003, hvor der blev kørt t væk. Slamtørstoffet har gennemsnit ligget på ca. 18%, dvs. at slamtørstoffet er på ca. 370 t. Side: 14 af 26

15 2.2 Kirkeskoven Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2004 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Kirkeskoven Renseanlæg. Kirkeskoven Renseanlæg har i 2004 gennemsnitligt været belastet med en forurening, der svarer til PE. Dette er ca. 43 % større end i 2003, hvor belastningen lå på PE. Beregnes belastningen i forhold til slamproduktionen, ligger den samlede belastning for Kirkeskoven samt Dronninggård renseanlæg på ca PE. Hvilket er lidt i underkanten i forhold til oplandets størrelse. I figur 11 og 12 er vist hhv. variationen i belastningen med BOD og suspenderet stof samt med kvælstof og fosfor. Som det fremgår, er der forekommet en periodevis overskridelse af kapaciteten på anlægget for suspenderet stof. Figur 11 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Figur 12 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Aflastninger Der er på Kirkeskoven Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i Der har været aflastet m 3 opspædet spildevand fra regnvandsbassinerne til Søllerød Sø samt m 3 via Furesøledningen til Øresund. Den aflastede mængde til Øresund er nok noget overestimeret pga. målemetoden. Den registrerede mængde til Søllerød Sø svarer til 1,9 % af den behandlede vandmængde. Der er registreret aflastninger 33 gange fra Kirkeskoven Renseanlæg, når der tages hensyn til, at der skal være mere end 24 timer mellem hver enkelt aflastning. Kirkeskov Renseanlæg tillades fra 1. januar 2003 over 5 år en overløbshyppighed for aflastninger til Søllerød Sø på 10 gange om året, og søen tillades tilledt maks. 9 kg Total-P/år, hvorfor der skal udføres prøveudtagninger under aflastninger. Kontrollen med de årlige udledte mængder er dog vejledende. Middelkoncentrationen af total fosfor i de udtagne prøver udgør 1,55 mg P/L, hvilket svarer til 19,0 kg P/år. Kravene både på maks. 9 kg P/år samt maks. 10 aflastninger pr. år har derfor ikke været overholdt i Side: 15 af 26

16 2.2.3 Overholdelse af afløbskravet I tabel 5 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Kirkeskoven Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 46,6 mg/l Transport BOD 5, mod 15 mg/l 10,4 mg/l Transport Suspenderet stof 30 mg/l 18,4 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,7 mg/l Transport Tabel 5 Kontrolværdier og afløbskrav for 2004 Figur 13 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver hhv. udløbskravet samt den beregnede kontrolværdi Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 13. Som det fremgår af tabel 5 samt figur 13 har udløbskravene været overholdt. Der er dog forekommet flere enkelt overskridelser af afløbskravene. Overskridelserne skyldtes slamflugt fra efterklaringstanken pga. driftsproblemer med slamafvandingen. Problemer med slamafvandingen medførte, at det ikke var muligt at komme af med slammet i luftningstanken, og slamkoncentrationen steg tilsvarende. Den høje slamkoncentration forårsagede en lav iltkoncentration i luftningstanken. Dette gav et sort anaerobt slam, som det i perioder ikke var muligt at tilbageholde i efterklaringstanken. For at løse problemet hurtigst muligt blev slammet fra Kirkeskoven Renseanlæg derfor i ca. 1½ måned afhentet direkte fra returslamstrømmen i slamsugere og kørt til slambedene på Rundforbi Renseanlæg Slamegenskaber Som nævnt har problemer med slamafvandingsudstyret bevirket perioder med for høj slamkoncentration, hvilket medførte utilstrækkelig iltkapacitet og sort anaerobt slam Slambehandling Alt slam fra både Kirkeskoven samt Dronninggård Renseanlæg er stabiliseret i rådnetanken. Slammet er derefter afvandet i en sibåndspresse. Det gennemsnitlige tørstofindhold i slamkagen har været på 18 %. Den totale slammængde inkl. slam fra Dronninggård Renseanlæg, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2004 været på 717 t ved et tørstof på 18 % TS. Slammet køres til videre behandling hos RGS 90. Side: 16 af 26

17 Slamproduktionen på 130 t TS/år svarer skønsmæssigt til en belastning på PE, idet slamproduktionen fra 1 PE på et to trins anlæg svarer til 55 g/pe/d. Belastningen i forhold til den direkte registrerede slamproduktion er noget mindre end i 2003, hvilket til dels skyldes at slammet i en periode af ca. 1½ måned er afhentet og afvandet på slambedene på Rundforbi Renseanlæg. Side: 17 af 26

18 2.3 Rundforbi Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2004 foreligger der 15 analyserapporter fra tilløbet til Rundforbi Renseanlæg. Rundforbi Renseanlæg har i 2004 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket stemmer overens med forudsætningen for procesgarantien på PE. Figur 14 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Figur 15 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der er kun forekommet tre markante overskridelser af COD samt SS belastningen. Rundforbi Renseanlæg er et to trins anlæg med forklaringstanke. Derfor vil det suspenderede stof i høj grad fjernes i primærtankene, og derfor ikke påvirke den efterfølgende nitrifikationsproces i så stor udstrækning. Der er på Rundforbi Renseanlæg blevet behandlet m 3 vand i 2004, hvilket er lidt mindre end Dette skyldes en mindre mængde nedbør. Der har været aflastet m 3 spildevand fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 6 % af den behandlede spildevandsmængde. Der blev registreret 17 aflastninger i Der blev etableret et nyt regnvandsbassin på 300 m 3 i 2003, og det blev taget i brug ultimo På Rundforbi Renseanlæg tillades en overløbshyppighed på 10 gange om året, dog således at kravet kan skærpes, såfremt udledningen stadig er til hindring for opfyldelse af målsætningen for vandløbet. Kravet kontrolleres som et gennemsnit over 5 år første gang i år Overholdelse af afløbskravet I tabel 6 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Rundforbi Renseanlæg i Side: 18 af 26

19 Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 25 mg/l Transport BOD 5 8 mg/l 2,0 mg/l Tilstand Suspenderet stof 20 mg/l 5,2 mg/l Transport Ammonium Sommer Vinter 1 mg/l 3 mg/l 0,1 mg/l 0,9 mg/l Tilstand Tilstand Total fosfor 1,5 mg/l 0,27 mg/l Transport Tabel 6 Kontrolværdier og afløbskrav for 2004 Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 16. Som det fremgår, har Rundforbi Renseanlæg overholdt kravet for fosfor på samtlige analyseprøver. Side: 19 af 26

20 Figur 16 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet til fosfor Figur 17 Afløbskvalitet mht. ammonium - De vandrette streger angiver udløbskravet til hhv. ammonium Kravet på 1 mg NH 4 -N/l om sommeren er også overholdt i samtlige udtagne prøver. Der er derimod forekommet en enkelt overskridelse af vinterkravet på 3 mg/l. Dette sker i januar. Dette anses for en enkeltstående overskridelse, der ikke umiddelbart kan forklares, idet der ikke i den forbindelse blev konstateret nogle driftsforstyrrelser. Egenkontrollen før og efter prøven viste heller ikke overskridelser Slambehandling Både primærslam og biologisk overskudsslam stabiliseres i rådnetanken og drænes på slambede. Den bortkørte slammængde fra slambedene har været på 273 tons. Side: 20 af 26

21 2.4 Dronninggård Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2004 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Dronninggård Renseanlæg. Dronninggård Renseanlæg har i 2004 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket er betydeligt under forudsætningen for procesgarantien på PE. Dette betyder dog ikke at belastningen reelt er faldet, men er mere et udtryk for hvor usikkert det er at basere beregningerne på blot 14 målinger i løbet af et år. Belastningen for de øvrige parametre ligger på niveau med forudsætningen for procesgarantien. Figur 18 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Figur 19 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor I figur 18 og 19 er vist hhv. variationen i belastningen med BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Som det fremgår, er der forekommet en markant overskridelse af kapaciteten på anlægget i december. Der er på Dronninggård Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i 2004, hvilket svarer til spildevandsmængden i de foregående år. Der har været aflastet m 3 spildevand fra regnvandsbassinerne til Furesøen, hvilket svarer til ca. 16,4 % af den behandlede spildevandsmængde. Der blev registreret 30 aflastninger i 2004 til Furesøen. Den aflastede mængde til Øresund via Øresundsledningen var på m 3. På Dronninggård Renseanlæg tillades fra 1. januar 2003 over 5 år en overløbshyppighed for aflastninger til Furesøen på 10 gange årligt, og der må gennemsnitligt højst aflastes 34 kg Total-P/år, dog således at kontrollen med de årligt udledte mængder gøres vejledende, hvorfor der skal udføres prøveudtagninger under aflastninger. I 2004 er der registreret en mængde svarende til 116,9 kg P, hvilket er en overskridelse af udledningstilladelsen Overholdelse af afløbskravet I tabel 7 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Dronninggård Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 31,0 mg/l Transport BOD 5 15 mg/l 4,0 mg/l Transport Suspenderet stof 30 mg/l 13,5 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,37 mg/l Transport Side: 21 af 26

22 Tabel 7 Kontrolværdier og afløbskrav for 2003 Side: 22 af 26

23 Figur 20 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver hhv. udløbskravet samt den beregnede kontrolværdi Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 20. Som det fremgår af tabel 7 har Dronninggård Renseanlæg overholdt kravene. Der er forekommet en enkelt overskridelse af suspenderet stof i september. Dronninggård Renseanlæg er særdeles følsom overfor regn. Der forekommer hurtigt slamflugt, hvis tilløbsmængden overskrider renseanlæggets maksimale kapacitet Slambehandling Alt slam fra Dronninggård Renseanlæg pumpes direkte fra efterklaringstanken til Kirkeskoven Renseanlæg til videre stabilisering og afvanding. Side: 23 af 26

24 3. Søllerød Pipeline I 1998 iværksatte Søllerød Kommune en række undersøgelser, der samlet skulle belyse spildevandssituationen i kommunen. Resultatet af undersøgelserne viste, at den billigste og mest hensigtsmæssige løsning var at nedlægge to af kommunens utidssvarende renseanlæg, Dronninggård og Kirkeskoven. Spildevandet skulle i stedet renses på Renseanlæg Lundtofte. For at det kan lade sig gøre, skal der etableres nye pumpestationer på de lokaliteter, hvor de to gamle renseanlæg hidtil har været. Fra pumpestationerne pumpes vandet - via eksisterende og nye trykledninger - på tværs af Vejle Sø, gennem Geels Skov og Ravnholm til Renseanlæg Lundtofte. I alt etableres 13 km nye ledninger. Der kan maksimalt pumpes 100 liter spildevand pr. sek. ind på Renseanlæg lundtofte. Men når det regner, er tilstrømningen af vand til pumpestationerne væsentlig større, og derfor skal der også etableres nye bassiner til forsinkelse af regn- og spildevand indtil det kan behandles på renseanlægget. Søllerød Kommunes samlede anlægssum for hele projektet er ca. DKK 90 mio. Arbejdet er nu så langt fremme, at Søllerød Pipeline vil blive taget i brug i sommeren En gevinst for miljøet De nye planer for spildevandsbehandlingen i Søllerød betyder, at vandet i Furesøen, Vejle Sø og Søllerød Sø fremover bliver mærkbart renere. Hidtil - hvis der har været kraftig regn i en periode - er regnvand og opblandet spildevand løbet ud i søerne. Men med fornyelsen af spildevandsrensningen i Søllerød Kommune vil denne mængde af vand blive reduceret væsentligt - til glæde for miljøet og kommunens borgere. 3.1 Partnering samarbejde Projekt PIPILINE udføres som et partnering samarbejde mellem Søllerød Kommune, rådgiveren Krüger og entreprenøren Skanska. Side: 24 af 26

25 Partneringformen betyder, at der allerede i projektets opstartsfase er et tæt samarbejde mellem parterne. På den måde sikres, at løsningen er såvel økonomisk som teknisk og miljømæssigt optimal. Samarbejdsformen er karakteriseret ved åbenhed, tillid og ansvarsfølelse overfor opgavens løsning. For at fremme samarbejdsformen har der ved projektets start været fokus på at opstille fælles mål og værdier for projektet og samtidig implementere dem i projektafviklingen. Derudover har det været vigtigt at definere projektets succeskriterier, og sikre at alle projektdeltagere arbejder målrettet mod at opfylde dem. Integreret i partneringaftalen er der således også en incitamentsaftale, der definerer hvordan parterne belønnes, når succeskriterierne er opfyldt. 3.2 Dronninggård Renseanlæg Anlægget bliver erstattet af en pumpestation og et nedgravet m 3 bassin, som skal bruges til forsinkelse af regnvand og spildevand, inden det kan ledes til Renseanlæg Lundtofte. 3.3 Holte Midtpunkt/Vejle Sø Ved Holte Midtpunkt foretages en mindre ombygning af kloaksystemet og ved Vejle Sø etableres et underjordisk 920 m 3 bassin. På den måde reduceres mængden af regn og opblandet spildevand i Vejle Sø, når det regner. 3.4 Trykforøgerstation ved Vejle Sø Den eksisterende trykforøgerstation ombygges. Fremover skal spildevandet fra Søllerød Kommune og Birkerød Kommune pumpes ud til hhv. Renseanlæg Lundtofte og Øresund i hver sin trykledning. 3.5 Kirkeskoven Renseanlæg Kirkeskoven Renseanlæg nedlægges og den naturlige tunneldal, hvor anlægget er beliggende, kan herefter genskabes. Renseanlægget blev opført i 1922 og har i dag udspillet sin rolle. 3.6 Søllerød Sø Ved Søllerød Sø etableres et underjordisk bassin på m 3 til forsinkelse af regnvand og opblandet spildevand. Side: 25 af 26

26 3.7 Ravnholm bassinanlæg To underjordiske tanke til forsinkelsesbassiner på i alt m 3 ombygges. Tankene har tidligere været anvendt som brændstofdepot, men bliver nu vha. en ombygning genanvendt til forsinkelse af regn- og spildevand. 3.8 Renseanlæg Lundtofte Renseanlæg Lundtofte har efter en udbygning kapacitet til også at rense det ekstra spildevand fra Søllerød. Fra Renseanlæg Lundtofte ledes det rensede vand i en ledning til Øresund. I samme ledning løber overløbsvand fra bassiner. Side: 26 af 26