BYPLAN NYT. 2. årgang september Planlægningens arvesølv, det højt besungne rammestyringsprincip
|
|
- Dagmar Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYPLAN NYT 2. årgang september Planlægningens arvesølv, det højt besungne rammestyringsprincip hvor det statslige og det regionale niveau sætter rammer for den kommunale planlægning, må ikke sættes over styr Strukturreformen og planlægningen side 4 Der er ikke noget så trist, som når et fint sted bliver ødelagt, fordi kommunen rykker ind med flere ton granit. Dogme om byens pladser side 8 Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Strukturreformen side 14 at skabe en strategisk byplan, der kunne udvikle sig af sig selv. I anledning af Byplanprisen 2003 side 15
2 Planlægningens arvesølv, det højt besungne rammestyringsprincip hvor det statslige og det regionale niveau sætter rammer for den kommunale planlægning, må ikke sættes over styr Strukturreformen og planlægningen side 5 Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Strukturreformen side 14 Der er ikke noget så trist, som når et fint sted bliver ødelagt, fordi kommunen rykker ind med flere ton granit. Dogme om byens pladser side 10 at skabe en strategisk byplan, der kunne udvikle sig af sig selv. I anledning af Byplanprisen 2003 side 15 2 BYPLAN NYT BYPLAN NYT 2. årgang september BYPLANNYT nr. 5 / 2004 (2. årgang) Redaktion Ole Damsgård (ansv.) Anette Sørensen Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: db@byplanlab.dk Årsabonnement i kr. incl. moms og forsendelse i Danmark Annoncer Anette Sørensen as@byplanlab.dk Layout Karin Larsen Arkitektens Forlag Repro + tryk Arco Grafisk A/S Forside: ISSN BYPLANNYT udkommer med seks numre om året Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Fonden Realdania har ydet økonomisk støtte til artikelserien Planlægningens dogmer
3 BYPLAN NYT LEDER FREMTIDENS PLANLÆGNING Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om strukturreformen overraskede lige før sommerferien med både timing og indhold. Timingen fordi vel de fleste havde indstillet sig på, at regeringen ville bruge sommeren til at få et bredt forlig halet i land. Men regeringen valgte det smalle forlig og spillede trumfen ud med regeringsrokaden og Connie Hedegaard som ny miljøminister, inden Danmark rigtigt var kommet hjem fra sommerferien igen. Indholdsmæssigt overraskede aftalen med overhovedet at give regionerne en vis planlægningsmæssig kompetence. Hvor meget er endnu uafklaret. Men det vigtige er, at regeringen har rykket sig i forhold til det første udspil fra januar, hvor den regionale planlægning glimrede ved sit fravær. Nu får vi regionale udviklingsplaner, som skal kobles med de regionale erhvervsudviklingsstrategier, og som skal være brede og indeholde en samlet vision for en række sektorområder herunder f.eks. den fysiske udvikling. Det rummer nogle gode perspektiver. Hvor præcist grænsen mellem den regionale udviklingsplanlægning og kommunernes planlægning kommer til at gå, er stadig uafklaret. Men et er sikkert: Kommuneplanerne bliver de arealregulerende formelt bindende planer, som kommer til at omfatte både byerne og det åbne land. I denne nye arbejdsdeling ligger der en vis dynamik, som kan føre til et tiltrængt kvalitetsspring i den danske planlægning. Specielt hvis regionerne får andet end bare en indsigelsesret. En dynamisk planlægning har ikke gode betingelser i en monopolsituation, hvor en myndighed har den suveræne plankompetence på alle felter. Faren er, at regionerne bliver for politisk og planfagligt svage og ikke magter at give kommunerne det med- og modspil, som er en forudsætning for en dynamisk udviklende planlægning. Ubekræftede forlydende siger dog, at der arbejdes på at flytte flere miljøopgaver ud til regionerne, dette kunne betyde en styrkelse af regionerne også på planområdet. En anden fare er, at kommunerne alligevel ikke bliver store eller stærke nok til at kunne løfte de nye opgaver, og at de nye kommuneplaner bliver blege udgaver af de nuværende kommune- og regionplaner. Aftalen om strukturreformen rummer desuden en massiv centralisering af planlægningen. Dels overtager staten simpelt hen styringen på en række områder, og dels skal planloven detaljeres f.eks. med hensyn til planernes indhold. Planlægningen bliver dermed mere regelstyret og mindre i stand til at tage højde for lokale forhold. Et andet punkt hvor regeringsaftalen vækker bekymring, er afgrænsningen af regionerne. I den nye hovedstadsregion har man valgt at skære Køge Bugt-fingeren og Roskilde-fingeren over og indlemme dele af den nuværende hovedstadsregion i Region Sjælland. Den regionale inddeling af Østjylland virker heller ikke overbevisende nu, hvor det østjyske bybånd skæres over. Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at arbejde med regionale udviklingsplaner for halve eller tredjedele byregioner? Disse forhold skal og må der rettes op på i slutrunden om strukturreformen her i efteråret, hvis altså reformen skal give planlægningen det løft, vi drømmer om. Ole Damsgård
4 4 BYPLAN NYT Kilde: Svendborg Kommune Det politiske forlig omkring strukturreformen lægger op til en stærkere rolle til kommuneplanen og en mere overordnet strategisk rolle til de nye, store regioner. Det er der muligheder i men også faldgruber.vi mangler endnu at se de konkrete lovforslag, men mange planlæggere løfter en advarende pegefinger, samtidig med at der udtrykkes optimisme omkring de nye muligheder. ByplanNyt har talt med tre af dem, der har fingrene nede i substansen. STRUKTURREFORMEN OG PLANLÆGNINGEN IKKE SÅ TOSSET ENDDA MEN PAS GODT PÅ ARVESØLVET DEN GLADE NYHED Nu får vi regioner, der lægger strategiske rammer for udviklingen og kommuner, der har muskler nok til at løfte de faglige opgaver, der flyttes fra amterne. Det er den glade nyhed til planlæggerne i forbindelse med den kommende strukturreform. Det mener i hvert fald souschef i Odense Kommunes byplan- og miljøafdeling Jannik Nyrop. Hvis der kan skabes sammenhængende strategiske overvejelser både på statsligt, regionalt og kommunalt niveau, vil planlægningen i Danmark få et gevaldigt løft. Regionale udviklingsplaner med en overordnet vision for regionens samlede udvikling, med regionale erhvervsudviklingsstrategier og med overordnede principper for regionens fysiske udvikling kan løfte den regionale planlægning op på et langt højere kvalitetsniveau. Samme forventninger deles af Tommy Mostrup, som er direktør for Teknik og Den løftede pegefinger handler derfor om, at planlægningens arvesølv, det højt besungne rammestyringsprincip hvor det statslige og det regionale niveau sætter rammer for den kommunale planlægning, ikke sættes over styr. Miljø i Ringkjøbing Amt. Også han er tilhænger af, at den regionale planlægning flytter sig fra detaljeret arealplanlægning og sagsbehandling til et strategisk niveau, hvor der fastlægges indsatsområder og formuleres strategier for udviklingen. Det må også gerne ske i større regionale enheder med mere veludbyggede faglige miljøer, end dem vi har i øjeblikket. DEN LØFTEDE PEGEFINGER Men Jannik Nyrop og Tommy Mostrup er dog også bekymrede over, hvor lidt der bliver tilbage til regionerne. Der vil stadig være behov for et regionalt niveau, når det handler om at beskytte de brede og langsigtede miljø- og naturinteresser. Det gælder
5 Lemvig Sydthy Ulfborg-Wemb Ringkøbing Blåbjerg Blåvandshuk Egvad Varde Esbjerg Fanø Thyholm Struer Skjern Thisted Holstebro Trehøje Videbæk Ølgod Morsø Spøttrup Helle Bramming Ribe Skærbæk Bredebro Højer Vinderup Hanstholm Avlum-Haderup Åskov Grindsted Holsted Tønder Sallingsund Sundsøre Herning Brørup Gram Brande Rødding Nørre Rangstrup Løgumkloster Skive Fjends Billund Vejen Fjerritslev Karup Tinglev Løgstør Farsø Ikast Nørre Snede Give Egtved Vamdrup Brovst Møldrup Viborg Lunderskov Vojens Rødekro Bov Nibe Kjellerup Jelling Lundtoft Års Ålestrup Them Åbybro Støvring Nørager Tjele Bjerringbro Silkeborg Christiansfeld Åbenrå Pandrup Hvorslev Gjern Brædstrup Tørring-Uldum Vejle Kolding Haderslev Gråsten Børkop Løkken-Vrå Hobro Fredericia Sundeved Ry Hedensted Middelfart Broager Hammel Langå Skørping Galten Hirtshals Brønderslev Aalborg Arden Purhus Horsens Nørre Åby Nordborg Sønderborg Hørning Hjørring Hinnerup Skanderborg Juelsminde Ejby Assens Randers Gedved Dronninglund Mariager Hals Sejlflod Hadsund Nørhald Vissenbjerg Årup Augustenborg Sydals Hadsten Sindal Århus Odder Hårby Bogense Tommerup Skagen Sæby Rougsø Sønderhald Søndersø Glamsbjerg Rosenholm Otterup Broby Fåborg Odense Ærøskøbing Frederikshavn Årslev Midtdjurs Rønde Munkebo Ringe Samsø Egebjerg Marstal Nørre Djurs Ebeltoft Langeskov Ryslinge Kerteminde Ullerslev Ørbæk Gudme Svendborg Grenå Nyborg Rudkøbing Tranekær Sydlangeland Læsø Kalundborg Hvidebæk Gørlev Bjergsted Korsør Ravnsborg Nakskov Rudbjerg Høng Slagelse Tornved Jernløse Dianalund Skælskør Højreby Hashøj Trundholm Dragsholm Rødby Svinninge Maribo Stenlille Sorø Fuglebjerg Holeby Hundested Nykøbing-Rørvig Holbæk Tølløse Suså Næstved Sakskøbing Nysted Allerød Ledøje-Smørum Høje Tåstrup Greve Ringsted Jægerspris Bramsnæs Holmegård Skovbo Helsinge Græsted-Gilleleje Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Karlebo Skævinge Skibby Lejre Hvalsø Fladså Farum Værløse Ballerup Haslev Vordingborg Nørre Alslev Nykøbing Falster Frederikssund Stenløse Ølstykke Roskilde Ramsø Rønnede Fakse Præstø Sydfalster Birkerød Herlev Glostrup Albertslund Rødovre Ishøj Brøndby Vallensbæk Slangerup Gundsø Solrød Køge Langebæk Stubbekøbing Hørsholm Vallø Møn Søllerød Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Hvidovre Gentofte Stevns Bornholm Frederiksberg Helsingør København Tårnby Christiansø Dragør BYPLAN NYT f.eks. grundvandsbeskyttelsen, opfyldelsen af vandrammedirektiverne og habitatområderne, som ikke kan administreres inden for begrænsede, geografiske områder, men nødvendigvis må forvaltes regionalt eller statsligt. Konkrete opgaver som miljøvurderinger af husdyrbrug kan heller ikke varetages kommunalt, da miljøkonsekvenserne ofte kan være grænseoverskridende i forhold til nabokommunerne. Den løftede pegefinger handler derfor om, at planlægningens arvesølv, det højt besungne rammestyringsprincip hvor det statslige og det regionale niveau sætter rammer for den kommunale planlægning, ikke sættes over styr. Hvis alle opgaverne flyttes fra amterne til kommunerne, mens kontrolfunktioner og overordnet ansvar flyttes op til staten, kan der blive tale om en helt uacceptabel centralisering, der også vil gå ud over borgernes muligheder for at få indflydelse på det regionale niveau, hvor de langsigtede natur- og miljøinteresser rettelig hører hjemme. Hvis ansvaret tages fra de folkevalgte regionsråd, og hvis borgerinddragelsen på det regionale niveau svækkes yderligere (den er ikke for god i forvejen), vil debatten om natur- og miljøinteresserne blive reduceret til lokale skænderier om økonomi og arbejdspladser, mens de mere principielle og langsigtede diskussioner om natur og miljø vil reduceres til lomborgske skænderier blandt fagfolk. HOVEDSTADSOMRÅDET I Hovedstadsområdet kan der opstå helt særlige problemer med den regionale planlægning. Chefplanlægger Martin Holgaard i Roskilde Kommune beklager, at Roskilde ikke kommer med i den nye Hovedstadsregion. Roskilde er på mange måder en integreret del af Hovedstadsområdet, og det vil være beklageligt, hvis Roskilde ikke bliver en del af regionens strategiske overvejelser i fremtiden. Det bedste ville være en sammenhængende planlægning for hele det sjællandske arbejdsmarked. Nu må man nøjes med det næstbedste, hvor regionerne må arbejde sammen om fælles strategier. Problemet er, at de nye enheder først vil bruge mange kræfter på at opbygge identitet og demonstrere deres eksistensberettigelse. Og det vil i en overgangsperiode gøre samarbejdet over regionsgrænserne besværligt, mener Martin Holgaard. Han er dog ikke i tvivl om, at det er et spørgsmål om tid, før vi får den store sammenhængende sjællandsregion. DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING Planlægningsdebatten har især sat fokus på det regionale niveau, men reformen får også stor betydning for den kommunale planlægning. Store regioner fordrer store kommuner, mener Jannik Nyrop. Og hvis kommunerne kan blive store nok til at kunne Hvis alle opgaverne flyttes fra amterne til kommunerne, mens kontrolfunktioner og overordnet ansvar flyttes op til staten, kan der blive tale om en helt uacceptabel centralisering, der også vil gå ud over borgernes muligheder for at få indflydelse. etablere de nødvendige, faglige miljøer, vil der kunne løftes langt flere opgaver end i dag, både på plan-, miljø- og naturområdet. I det politiske forlig slås det fast, at kommuneplanen bliver den bærende plantype i den fysiske planlægning. Kommuneplanen skal indeholde mål og retningslinier både for byerne og i det åbne land, og det giver nye muligheder for regulering af bosætning gioner De nye regioner og erhvervsudvikling uden for byerne f.eks. i form af en kommunal landdistriktspolitik. I de nye kommuner bliver det også muligt at arbejde med et sammenhængende bymønster, herunder med en mere bevidst arbejdsdeling mellem byerne, baseret på de enkelte byers styrker og svagheder. NÆRDEMOKRATIET Nærdemokratiet og borgerdeltagelsen i de store kommuner behøver ikke at blive et problem i forhold til planlægningen. Ifølge Jannik Nyrop er der ikke noget at komme efter i de store kommuner. De store kommuner har bedre muligheder for en professionel indsats for borgerinddragelsen. Odense har således lange og stolte traditioner for borgerinddragelse på alle niveauer, og det kan også blive tilfældet i de fremtidige store kommuner, hvis der satses målrettet på det. Niels Helberg Sociolog, planlægningskonsulent Fra 2007 forandres Danmarkskortet. Erstatningen for amterne bliver en opdeling af landet i fem regioner. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
6 6 BYPLAN NYT KOMMUNESAMMENLÆGNING I PRAKSIS SKÆBNEFÆLLESSKAB OMKRING HOLBÆK I Nordvestsjælland er der forhandlinger i gang, som skal omdanne 11 kommuner til tre. Niels Helberg har kigget nærmere på den proces, som skal føre til en sammenlægning af Holbæk med fire nabokommuner til en ny storkommune med indbyggere. Strukturen i den nye Holbæk Kommune med de 17 lokalsamfund. Holbæk har mange års tradition for et udbygget og pragmatisk samarbejde med nabokommunerne. Det har bl.a. ført til en fælles egnsplan for Holbækegnen 2003, hvor Holbæk sammen med fem nabokommuner har vedtaget nogle fælles rammer for de kommende års planlægning og samarbejde, og samtidig formuleret 10 projekter, der skal omsætte egnsplanen i praksis. Erfaringerne fra samarbejdet har ifølge Holbæks borgmester Jørn Sørensen været en vigtig forudsætning for, at fem af de seks kommuner nærmer sig en konkret politisk aftale om en sammenlægning. Sammenlægningen vil føre til en kommune, der bliver dobbelt så stor i indbyggertal, som Holbæk Kommune er i dag. Processen er indtil videre forløbet ganske smertefrit, og der er bred enighed i alle fem kommunalbestyrelser om det endelige mål. En af forklaringerne er ifølge Jørn Sørensen, at Holbæk har holdt en relativ lav profil lige fra starten. Kommunen har ikke lagt skjul på sin interesse i en sammenlægning med omegnskommunerne, men har overladt det til andre at tage initiativet. Så det var den mindste kommune Jernløse der i begyndelsen af 2004 foreslog at starte forhandlingerne. Det har bl.a. resulteret i en omfattende administrativ rapport, hvor de fem kommuners servicemål, administrative rutiner, EDB-systemer osv. sammenlignes. Der er også sat en politisk proces i gang med formulering af fælles værdigrundlag, en
7 BYPLAN NYT Jernløse Kommune tog det første skridt i processen. Foto: Niels Helberg fælles vision og skitser til fælles strategier. Der er etableret en politisk styregruppe med lige stor repræsentation fra hver af de fem meget forskellige kommuner. Styregruppen har Tornveds borgmester, Jens Stenbæk, som formand. Jens Stenbæk mener, det er vigtigt for Tornved Kommune at få indflydelse på købstaden, som man i forvejen er meget afhængig af. For ham er målet en større og mere effektiv kommune med ø- get indtjening, friere valg for borgerne og en øget decentralisering. Synspunkterne hos de to borgmestre og en meget stor del af resten af de 77 kommunalpolitikere udtrykkes af Jørn Sørensen som et skæbnefællesskab mellem Holbæk og nabokommunerne. Man kunne måske også sige, at Holbæk hermed bliver forenet med sit naturlige opland. BOSÆTNINGSPOLITIK OPHÆVER INTERN KONKURRENCE Påstande om, at borgernes indflydelse mindskes, og at der bliver for langt til rådhuset, afvises af både Jens Stenbæk og Jørn Sørensen.Tværtimod mener de begge, at mulighederne for borgerindflydelse faktisk bliver større. En grundlæggende idé i de politiske forhandlinger har været at betragte den nye kommune ikke som en sammenlægning af fem tidligere kommuner, men som et naturligt samarbejde mellem købstaden og 17 omgivende lokalsamfund. De enkelte lokalsamfund skal have optimale betingelser for at udvikle sig ud fra egne forudsætninger og baseret på lokale initiativer. De skal bl.a. gennem planlægningen sikres, at der tages vidtgående hensyn til lokalområderne, bl.a. gennem en sammenhængende bosætningspolitik, hvor konkurrencen mellem de tidligere kommuner er ophævet. Jørn Sørensen kan f.eks. sagtens forestille sig en planlægning i den nye kommune, hvor en større del af bosætningen placeres i de mindre centerbyer og lokalbyer med tilhørende lokal service, mens størstedelen af arbejdspladserne og de mere specialiserede funktioner samles i Holbæk. Jens Stenbæk føler sig overbevist om, at borgerne i de fire omegnskommuner bakker op om sammenlægningen. Han mener snarere, at det er borgere i Holbæk, som er mest skeptiske, fordi de i forvejen har den største indtjening, det bedste serviceniveau og den laveste skatteprocent. GODE UDVIKLINGSMULIGHEDER Et vigtigt element i den fælles planlægning bliver ifølge Jens Stenbæk det fælles bymønster og de enkelte byers styrkepositioner i forhold til at løfte fremtidens opgaver. Holbæks placering i kanten af Hovedstadsområdet giver den nye kommune nogle gode udviklingsmuligheder som bosætningskommune og på længere sigt som erhvervsog uddannelseskommune i et tæt samspil med den nye Kalundborg Kommune og den nye Odsherred-kommune. Hvis disse muligheder skal udnyttes optimalt, skal bymønsteret styrkes og udvikles til at kunne leve op til udfordringerne. En samlet analyse af 44 nordvestsjællandske byer viser, at de servicemæssigt står nogenlunde godt rustet, men at en række af byerne kvalitetsmæssigt trænger til et løft. På den måde kunne en mere enkel kommunal struktur og en mere sammenhængende planlægning bidrage til at øge kvaliteten bå- de i de enkelte byer og i det samlede bymønster. I august 2004 gennemføres en række borgermøder i de fem kommuner (med en fremmed borgmester som indleder), og i september fremlægges et gennemarbejdet forslag til vedtagelse i de fem kommunalbestyrelser. FOREGANGSKOMMUNE Forhandlingerne mellem de fem kommuner skrider så gnidningsløst frem, at de har bedt om at slippe for overgangsåret. Dermed kan sammenlægningen blive en realitet allerede pr. 1. januar En sådan fremskyndet sammenlægning kunne gøre den nye Holbæk Kommune til en foregangskommune på sammenlægningsområdet. Og det vil uden tvivl passe de ambitiøse politikere ganske udmærket. Niels Helberg Sociolog, planlægningskonsulent Nordvestsjælland består i dag af 12 kommuner omkring Holbæk, Kalundborg, og i Odsherred. 11 af de 12 kommuner er i fuld gang med forhandlinger, der skal føre til dannelsen af tre nye kommuner. De tre sammenlægningsprocesser omfatter; Holbæk,Tølløse, Jernløse,Tornved og Svinninge i alt ca indbyggere ( Kalundborg, Hvidebæk og Bjergsted i alt godt indbyggere ( Nykøbing-Rørvig,Trundholm og Dragsholm i alt godt indbyggere (
8 8 BYPLAN NYT DOGME PLADSER SKAL DA VÆRE SMUKKE OG STRÅLE AF KVALITET For godt fyrre år siden åbnede Strøget som Danmarks første gågade, og dermed opstod en helt ny opmærksomhed overfor byens rum. I dag er de indre bydele i næsten alle større byer forvandlede til en slags udendørs shopping-centre, og de er dækket af granit.vore verdenskendte bybyggere Jan Gehl og Lars Gemzøe kalder det det grå snit. To unge teoretikere fra gruppen Transform efterlyser noget mere uorden i byen. Og landskabsarkitekten Stig Lennart Andersson spørger, hvor rummet er blevet af i mylderet af lækre detaljer. Er kvalitet det samme som detaljer i granit? Og er det politikerne, der vil have det sådan? Jon Pape fra Københavns Kommunes byrumskontor antyder et opbrud i diskussionen om byrum både blandt borgere, embedsmænd og politikere. Man kan cykle en tur i Ørestaden, i Roskildes ny Trekroner kvarter, i Randers eller i en hvilken som helst lille landsby i Nordjylland. Danmark er blevet ramt af granit i ganske uhyrlige mængder. Der er brosten, chaussésten og bordursten overalt, ikke mindst i forstæderne og byernes udkanter. De er ordnede i sirlige og gennemtænkte vej- og plads-snit, og suppleret med arkitekttegnede lamper, plantekasser, pullerter og bænke så det er en lyst. Hver gang et byrum skal fornyes, skal det ske i den højest tænkelige kvalitet, og kvalitet er øjensynligt ensbetydende med granit. Det kan man da ikke have ondt af, eller kan man? Tom Nielsen, fra arkitektgruppen Transform, ser lidt anderledes på det: I takt med at byen vokser, bliver den til noget andet.vi forventer, at en stor del af Østjylland om få år kan betragtes som et sammenhængende byområde. Man vil pendle fra Aarhus til Randers, fra Vejle til Kolding, og fra de mellemliggende landsbyer og forstæder til centrene. I denne nye by vil mange af rummene have en helt anden karakter end de byrum, vi identificerer i dag. Et eksempel er Spørring grusgrav, der netop ligger mellem Aarhus og Randers i et område, der egentlig har landbrugs-karakter, men som er overgået til en mere urban, rekreativ anvendelse. Et andet eksempel er Hasle Bakker udenfor Aarhus, der er skabt af overskudsjord. Her arbejder vi sammen med kommunen på at udvikle dem, så de i højere grad kan bruges til rekreative formål af beboerne fra de store forstadsbebyggelser i nærheden. Begge eksempler er restarealer, hvor det er vigtigt, at de ikke bliver forvandlet til normale landskabsrum, fordi en væsentlig del af deres attraktion er det ufærdige og selvgroede.vi har brug for at erkende, at vi ikke kan kontrollere hele verden, og i stedet blot sikre nogle basale ting: tilgængeligheden, den landskabelige og programmatiske åbenhed, og de overordnede linier i planlægningen.
9 BYPLAN NYT DOGME Hasle Bakker Transform. At skabe et attraktivt og identitetsskabende byrum ud af m 3 jord kræver en arkitektonisk og planlægningsmæssig indsats på mange niveauer med en bred vifte af virkemidler taget i anvendelse. Kilde:Transform Tom Nielsens kollega fra Transform, Boris Brorman Jensen supplerer: Kvalitet er et ord, der kan hæftes på alting,, der er sådan en særlig arkitektfaglig tradition, hvor der er en stor vægt på materialerne, på noget solidt inventar, med Lyon og Barcelona som forbillederne. Jeg kalder det Lions Club Urbanism, fordi det er borgerskabets byrum, man tegner på den måde. Byerne har ikke noget godt forhold til bagsiderne, eller til de mennesker der bruger dem. Skal man da have det, vil de ikke helst være i fred? Jo, man skal lade dem være i fred, men man skal have en bevidsthed om, at det er dér, fornyelsen sker at også borgerskabet henter sin energi derfra. Det er fint nok, at man omdanner midtbyerne til Verona, men jeg ville ønske, de ville lade forstæderne være i fred. Der er ikke noget så trist, som når et fint sted bliver ødelagt, fordi kommunen rykker ind med flere ton granit. Ja, nu siger du Verona, men en ting der virkelig skiller danske fra italienske byer, er den store mængde detaljer, man finder i de danske byrum. Jeg sad forleden og så billeder fra Venedig, og der ved man jo er gode byrum. Men der er ingen detaljer, kun sten, græs og vand, i henhold til topografien og så de funktionelle krav. Ja, mon ikke også det er sådan et embedsmandssyndrom trangen til at kunne gøre rede for alt, at kunne dokumentere at der er alle de fornødne kvaliteter overalt. Detaljer viser, at man har gjort en indsats og tænkt over tingene. Men man glemmer, at storbyen ikke skal være perfekt overalt, der skal også være det grimme og det farlige. Nu vil jeg gerne understrege, at vi skal have de der højglanspolerede steder, men kommunerne har brug for en bredere vifte af muligheder, flere kvalitetsbegreber, der svarer til, at stederne i byen er forskellige. Noget tilsvarende fortæller Stig Lennart Andersson, indehaver af SLA Landskabsarkitekter: Det vigtige er rummet og de ting, der definerer rummet, som koteringen. Alt andet er lige meget. Og det giver bestemt ikke altid mening at bruge de dyreste materialer og fornemste detaljer. Men vi oplever ofte, at de kommunale embedsmænd har svært ved at håndtere billige løsninger og især det at vælge noget fra. Jan Gehl og Lars Gemzøe kalder det det grå snit. Se her på bordet, der står en kop, et glas og en flødekande. Det der giver de tre genstande mening, er det rum, de danner, hvori kaffen, vandet og fløden befinder sig. Og alle detaljerne er underordnet det forhold, samt naturligvis produktionsmåden. Sådan er det jo også med byrum, men der ligger en stor opgave i at forklare arkitekterne det, for de er alt for ofte fokuseret på genstanden, frem for på det rum den danner. Det helt rå rum du beskriver der, har vel stor lighed med tressernes arkitekturidealer. Men i mellemtiden er der kommet en del ekstra inventar og mere granit. Ja, og det er helt overflødigt. Det er slet ikke dét, det drejer sig om. Lad mig give et eksempel.vi arbejder med et projekt på Frederiksberg, hvor der netop er mange af disse arkitekt-tegnede objekter. Bygningerne er meget individuelle, de er meget heterogene. Der er ikke noget, der binder dem sammen, men de efterlader m 2 offentligt rum.tilmed ligger indgangene i helt forskellige koter, så det er et meget vredet rum. De tre bygninger har et rigt indre liv, og næsten ingen kontakt udadtil, og så er opgaven at få dette rum til at fungere for de mennesker, der skal færdes her dagligt. Vi har valgt at trække vejret ind, at gøre vejret til det centrale i oplevelsen af pladsen, gennem en abstraktion af vejrets elementer. For at virkeliggøre dette er granit ikke det afgørende, det kan sagtens realiseres med billigere materialer. Det afgørende er at fange lys, og det er dét, der har vores interesse, ikke fuge-dybder Mange af de detaljer man arbejder med i byens rum, tjener jo til at give os brugere nogle holdepunkter. Man kan se, at byerne har lært meget af Jan Gehl i det forløbne årti? Jo, Jan Gehl har jo skabt en objektivisering af byrummet. Han har spurgt: hvad skal der til for at skabe et godt byrum? Og fundet en lang række svar at bænke skal stå i solsiden, at der skal være trygt, og hvordan der bliver trygt, osv. Det er alt sammen programmatiske forhold, som man selvfølgelig skal håndtere. Det kan man ikke modsige. Men problemet opstår der, hvor man kun vil aptere rummet som svar på disse krav. Derved opstår et slags pulterkammer, hvor alle enkeltdelene har lige værdi, og hver især er svar på et program-krav, men hvor der ikke er nogen rumlig helhed. I sådanne byrum er der masser af skilte, der anviser, hvordan rummet skal bruges og ikke må bruges, det er steder med en masse objektiv funktionalitet, men uden rumlig kvalitet. Man aner en udvikling, hvor der hele tiden er mindre rum og mere inventar, flere detaljer. Hvordan kan det ske? Det sker, fordi det offentlige rum jo er alles rum. Og det blander mange af parterne i byudviklingen sammen, så man tror, at det betyder, at alle skal have lige meget at skulle have sagt. Hver forvaltningsdel og hver borger skal være synligt tilstede i rummet. Men vi har også brug for at vælge fra, at prioritere. Det er vigtigt, at nogen har det overordnede ansvar for rummet, og kan vælge fra, kan sikre en helhed.
10 10 BYPLAN NYT DOGME Frederiksberg nye bymidte, opførelsesperiode: , areal: m 2. Projektet er tegnet af SLA Landskabsarkitekter Projekt-illustrationer: SLA Landskabsarkitekter. Er vi ude i, at summen af mange forskellige instansers kvalitetsbestræbelser er mindre kvalitet? Det kan man godt sige. Eller man kan sige, at resultatet ofte bliver mindste fællesnævner. Det er ganske givet, at Jan Gehl har haft en ganske betragtelig indflydelse på udformningen af nutidens byrum. Dels gennem et livslangt pædagogisk virke, dels gennem sin konsulentvirksomhed i Gehl Architects. En international virksomhed, som navnet antyder, med rigtig mange opgaver i udlandet. For tiden arbejder Gehl sammen med den engelske arkitekt Richard Rogers om forbedring af Londons byrum, der ofte er meget tilfældigt udformede. Derfor er det oplagt at spørge ham om dogmer i byrums-udviklingen, og man får da også straks en grundig udredning. Hvad er kvalitet? Det er granit (man fornemmer en vis munter ironi i svaret) Det er vigtigt at se det som en sammenhængende udvikling. Siden Strøgets indvielse, 17. november 1962, har hvert årti budt på nye ideer om byens rum. Du må huske, at bilernes virkning var meget begrænset indtil 1955, hvor importen blev givet fri, og det tog så disse knap 10 år, før man reagerede på konsekvensen: gader hvor man ikke kunne færdes, ikke kunne standse op og se butiksvinduerne eller føre en samtale. Diskussionen om byrum er tilsvarende ca. 40 år gammel det vil sige, relativt ny, og i begyndelsen rettede den sig slet ikke mod detaljerne. Dengang var det gennemgående tema sort-hvid mønstrede betonfliser og blomsterkummer. Vi har brug for at erkende, at vi ikke kan kontrollere hele verden, og i stedet blot sikre nogle basale ting: tilgængeligheden, den landskabelige og programmatiske åbenhed, og de overordnede linier i planlægningen. Aalborg var den første by, der gik over til granitten, og her skulle det ses som et velfærdssymbol, et billede på at det går godt for byen og dens borgere. Men der er også andre aspekter ved udviklingen. Da vi udgav Nye byrum, var det fordi vi savnede eksempelsamlinger til vores undervisning. Der var simpelthen ikke nogen litteratur om emnet. Siden da er der sket noget mere, men det siger noget om det faglige på dette felt. I starten var det hele meget konservativt, borduresten, fliser og brosten som vi kender det, men fra firserne begyndte inspirationen fra Barcelona at dukke op i København, og siden var det Lyon, der blev rejsemålet.thomas Christoffersens lille plads på Vimmelskaftet var nok det første forsøg, men siden har vi jo fået en hel række gode og nytænkende byrum, for eksempel dem, der er udformet af Svend Ingvar Andersson, Jeppe Aagaard Andersen og Stig Lennart Andersson. Og der begynder at ske helt nye ting, se nu bare på Islands Brygge og Halmtorvet. Her er plads til helt nye typer aktivitet. Det sker i takt med, at byens rum bliver brugt på helt nye måder, som du kan se på dette diagram, vi har lavet: engang var byens rum kun til nytte. Men i de sidste 40 år er der kommet helt nye rekreative funktioner ind i byen, og selvom det først kun var shopping, er det ved at blive andre ting igen nu for eksempel kropslige aktiviteter, som dans, løb, klatring
11 BYPLAN NYT DOGME og svømning. Det er meget interessant. Der sker faktisk en stor vækst i befolkningens anvendelse af byrummet i Europa. I USA er det lige omvendt. Det synes jeg er interessant, man plejer jo at sige, at vi følger USA med ti års forsinkelse, men nu siger du, at vi deles? Om nogen er det amerikanerne, der prøver at kopiere det europæiske mønster! Kunne vi vende tilbage til kvalitetsbegrebet? Jeg undrer mig over alle de detaljer, man ser i byens rum. Det er vigtigt at skelne mellem detaljer og møblering. Rummet er meget svært at bruge, hvis der ikke er en møblering. Det kan være en række træer, eller en pullert. Noget man kan forholde sig til. Kvalitet er et ord, der kan hæftes på alting,, der er sådan en særlig arkitektfaglig tradition, hvor der er en stor vægt på materialerne, på noget solidt inventar, med Lyon og Barcelona som forbillederne. Hvor meget politik er der i dette? Jeg tror egentlig, at det er det faglige, der driver værket. Og her har den københavnske udvikling inspireret i resten af landet. Man har ved en blanding af fornuftig planlægning og godt byrums-design formået at holde handlen inde i byernes centre, frem for som i USA at flytte handlen ud til centre i omegnen. Det er der så nu politisk sat en stopper for, og det er ærgerligt, men det ligger udenfor denne diskussion. En af de ting vi har haft oppe, er temporære rum. Der er for øjeblikket flere steder i København, hvor midlertidige aktiviteter har skabt ny opmærksomhed om et område, og det ser både politikere og borgere som noget positivt. En af mine egne kritikpunkter i processen har netop været, at man kun definerede kvalitet som dyre løsninger. Så nu går vi og leger med begreber som no cost og low cost. Det vil sige, ting der kan sættes i gang med det samme, og dermed være med til at øge opmærksomheden om et rums kvaliteter. Stig Lennart Andersson mener, at det er det rumlige, der afgør et steds kvalitet, er det så noget i er enige i? Vi er som sagt midt i en proces med politikerne, og prøver at udforme en fælles liste med kvaliteter. Jeg kan ikke sige nu, hvor den ender. I sidste ende er det jo et politisk spørgsmål, men jeg føler, vi som fagfolk har et meget stort spillerum, og i de seneste år er politikerne blevet meget interesserede og bevidste om byens rum. Det ser jeg som noget positivt. Vi lærer alle meget af denne proces, der både handler om at tænke nyt, og om at kvalificere politikerne. Nogle kritiker mener, at politikerne presser på for at få hele byen omdannet til et kæmpe shoppingscenter, oplever du det sådan? Nej, bestemt ikke. Det går på tværs af hele det politiske spekter, at byen ikke skal tivoliseres. Der foregår en debat, og der er nuancer i den debat, men tendensen går imod tivolisering af byen. Tom Nielsen og Boris Brorman Jensen udtrykker begge bekymring for udkanterne, for at der skal komme granit alle vegne, hvis man må udtrykke det lidt skarpt Jeg er enig i, at nogle steder bare skal have lov til at være i fred, og udvikle sig i deres eget tempo. Men hér er vi oppe mod stærke kræfter i Københavns Kommune, fordi næsten alt vores overskudsareal er privat ejet af developere, der ønsker at udvikle områderne. Der er ikke meget rest her hos os. Merete Ahnfeldt-Mollerup Journalist Københavns Kommune er ved at formulere en egentlig byrumspolitik, og det sker gennem workshops og seminarer, hvor embedsmænd fra alle forvaltninger, borgere og politikere deltager såvel som meget forskellige fagfolk. Hvis Jan Gehl har ret i, at København inspirerer udviklingen i resten af landet, så er her i hvert fald noget at hente. Processen er i gang, og den travle byrumschef Jon Pape kan ikke sige noget endeligt om udfaldet, men han bekræfter, at der bliver gjort op med nogle dogmer i processen. Der sker en stor vækst i befolkningens anvendelse af byrummet i Europa. Aktivitetsskemaet viser, hvordan det bruges på helt nye måder i dag. Engang var byens rum kun til nytte. Kilde: Gehl Architects
12 12 BYPLAN NYT DEBAT REFORM-DEBAT Et smalt forlig og et nyt danmarkskort har medført en heftig debat i dagspressen.vi bringer her et udsnit af de mange reaktioner på strukturreformen se også kort nyt side 14. HOVEDSTADSREGIONEN Roskildes borgmester, Bjørn Dahl: Der blev lavet en alternativ kattelem for Nordjylland. Men vi mener, at det også bør gælde for os. Hvorfor kan Roskilde ikke selv bestemme? 23 ud af 25 byrådsmedlemmer og alle de borgere, vi taler med, vil tilknyttes Hovedstaden, så hvorfor skal vi ikke have lov til at vælge selv. (Berlingske Tidende ) Formand for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen (S): At hive Roskilde Amt ud fra hovedstadsregionen, som amtet i dag er en integreret del af, når det gælder arbejdspladser, trafik og kultur, går stik imod, hvor befolkningen er orienteret.(...) Det udviklingsmæssige omdrejningspunkt for Vestsjællands og Storstrøms Amter ligger i hovedstadsregionen. De er i stigende omfang en del af Øresundsregionen. (Dagbladet Licitationen, ) Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S): Det er ikke en bjergkæde eller et hav, der nu kommer mellem os, men en menneskeskabt streg på et landkort.virkeligheden er helt anderledes. Erhvervslivet på Sjælland hænger sammen, og hovedstadsområdet er ét stort arbejdsområde, hvor folk pendler frem og tilbage. Han påpeger efterfølgende, at København ikke skal konkurrere med Odense, Ålborg og Århus, men med andre større byer i f.eks. Sverige og Tyskland. (J.P. København, ) Kommunalordfører for Venstre, Marianne Pedersen: Det bliver nødvendigt med tvang, for vi kan ikke tillade at lade det være op til kommunerne i Roskilde Amt selv at bestemme, hvor de vil høre til. Jeg forstår deres ønske, med det øvrige Sjælland kan ikke klare sig uden Roskilde Amt. (J.P. København, ) DEN KOMMUNALE SEKTOR Kommunernes Landsforening, KL: Den fysiske planlægning har længe trængt til en forenkling og slankning, men det er svært efter aftalens ordlyd at se, om den ønskede forenkling kan blive til noget i realiteternes verden. Efter KL s opfattelse skal tyngden i den regionale planlægning klart ligge på det erhvervsudviklingsmæssige med et strategisk og overordnet sigte. KL vil have stærk fokus på, at resultatet ikke ender med at blive en generel stramning af de kommunale muligheder for at planlægge ud fra lokale hensyn.vi skal under ingen omstændigheder have genindført en statslig eller regional detailstyring af kommunerne på planområdet. (Pressemeddelelse ) Formand for Kommunernes Landsforening KL, Ejgil W. Rasmussen: Det er en god ramme for det store lovgivningsarbejde, der nu går i gang. Rigtigt grebet an vil dette arbejde kunne understøtte reformens retning positivt. (J.P., ) Afdelingschef i Ledernes Hovedorganisation, Trine Thorning: Lederne skal fungere som forandringsagenter. Derfor skal kommunalbestyrelserne hurtigst muligt udstikke retningslinier for fremtidige samarbejder: Hvilke fællesskaber indgår vi i, og hvad er målene. Lederne skal være klædt på fra oven for at kunne svare på de mange spørgsmål, som nu vil blive stillet af usikre medarbejdere. (Berlingske Tidende, ) Formanden for Kommunaldirektørforeningen, Allan Vendelbo: Aftalen om en kommunalreform er overordnet et skridt i den rigtige retning. Men den mangler forudsætninger for, at tre grundprincipper ved enhver fusion kan opfyldes: 1) At der er klare mål. 2) At fusionen gennemføres så hurtigt som muligt. 3) At nøglepersoner udpeges hurtigt. (Berlingske Tidende, ) Amtsborgmester i Frederiksborg Amt, Jørgen Christensen (V) om kommunale fællesskaber: Det kan give et demokratisk underskud, fordi det bliver svært for den enkelte borger at overskue, hvem der reelt træffer beslutningerne. (J.P. København, ) MILJØ Folketingsmedlem og miljøordfører,torben Hansen (S): Socialdemokratiet ser, at naturen, miljøet og grundvandet bliver de helt store tabere i regeringens smalle strukturaftale. ( ) For Socialdemokratiet er det vigtigt, at afgørelser om miljøforhold træffes af myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal træffes afgørelse om. Dette armslængde-princip fjernes i strukturreformen. (J.P., ) Formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Eyvind Vesselbo (V): Langt de fleste miljøopgaver udføres faktisk i kommunerne i dag. Af de samlede offentlige miljøudgifter har kommunerne 68 pct., staten har 26 pct., mens amterne kun står for 6 pct. Og omfanget af kommunernes opgaver har faktisk været støt stigende de seneste 10 år. (J.P ) Dansk Naturfredningsforening: Reformaftalen demonterer det danske plansystem og udviser mangel på respekt for den store faglighed, som findes i de nuværende amter. Samtidig er aftalen også udtryk for blind tillid til, at lokale beslutningstagere er de rigtige til at beskytte natur og miljø. Aftalen om strukturreform medfører at:
13 BYPLAN NYT Regionplanerne afløses af mindre præcise Regionale udviklingsplaner. Regionerne mister det direkte ansvar for natur- og miljøforvaltning, der afløses af en høringsret. Den daglige forvaltning tilsyn og håndhævelse af f.eks. Naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, råstofloven og vandforsyningsloven overgår til kommunerne.... Det er beklageligt, at man konsekvent undlader at bruge input fra organisationer, embedsværket, sektorministerier og den til lejligheden nedsatte kommission. (Pressemeddelelse ) Medlem af Folketingets ø-kontaktudvalg, Keld Albrechtsen (Ø): Regeringens aftale med Dansk Folkeparti om strukturreformen kan blive en økonomisk og erhvervsmæssige katastrofe for en lang række danske øer.vi skal fastholde bosætningen på vores øer, og det må nødvendigvis være et fælles samfundsansvar, der ikke kan overlades alene til de enkelte kommuner, hvoraf en del i forvejen har problemer med for høj arbejdsløshed, og derfor næppe vil kunne løfte opgaven. (Pressemeddelelse ) Med reformen forsvinder både HUR og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Lav din egen kommune Kort og Matrikelstyrelsen præsenterer på deres hjemmeside værktøjet Det nye Danmark. Her kan man lægge sine ynglingskommuner sammen og bl.a. se indbyggertal og aldersfordeling. Derudover kan man frit hente amts- og kommunekort i en kvalitet, der kan printes og benyttes. ERHVERVSLIVET Administrerende direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen: Vi kan ikke have et konkurrencedygtigt erhvervsliv i Danmark uden en kompetent offentlig sektor. Det største problem har været kvaliteten, og hér vil de nye storkommuner kunne afhjælpe det problem. (Berlingske Tidende, ) Udviklingsdirektør for Dansk Handel og Service, Per G. Gotfredsen: Aftalens mål er bl.a. en mere enkel offentlig sektor. Skal det ske, må erhvervslivet udføre langt flere opgaver. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i et gennemtænkt samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Opgavefordelingen mellem det offentlige og private er slet ikke berørt i aftalen, og det er ærgerligt. Staten udliciterer 20 pct., mens kommunerne kun udliciterer knap 10 pct., og det tal har ikke ændret sig i de sidste 10 år. Det må ske nu. Den offentlige sektor skal støtte virksomhedernes innovation, konkurrencevilkår og eksport. ( OPPOSITIONEN Medlem af Roskilde Amtsråd,Vivi Jacobsen (S): Jeg synes, der tegner sig et meget plumret økonomisk billede, når regionerne skal leve af penge fra staten den såkaldte sundhedsskat. Jeg ville klart foretrække, at regionerne havde ret til at udskrive skat. (J.P., ) Leder af Det Radikale Venstre, Marianne Jelved: Det afgørende er, om pengene følger med til at løse opgaverne. Det er ikke sandsynligt. Der er risiko for, at nogle kommuner får en hårdere belastning. Jeg tror, at der vil komme kommunale skattestigninger. (J.P., ) Kilde: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner Mere end halvdelen af landets kommuner har allerede afgjort deres fremtidige skæbne. 121 kommuner har fundet sammen i 39 sammenlægninger, og 15 større kommuner har besluttet at fortsætte som selvstændige kommuner. Dermed er 50 procent af fremtidens kommunekort tegnet, her fire måneder før kommunernes frist for at finde sammen udløber.
14 14 BYPLAN NYT PLANDANMARK KALENDEREN Kalender over DB s arrangementer kan ses på DB s hjemmeside arrangementer vedr. planlægning kan ses på hjemmesiden under Begge opdateres løbende. Nyheder af interesse for BYPLANNYTs læsere, meddelelser om arrangementer mv. kan sendes til as@byplanlab.dk KORT NYT Strukturreformen Se også reform-debat side Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde den 24. juni aftalen om den ny strukturreform. I det følgende samler vi op på de kapitler i reformen, der især berører planlægningsområdet. Strukturreformen i sin fulde ordlyd kan læses på på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet, bliver dynamo for den regionale udvikling og får ansvaret for at løse større driftsopgaver for kommunerne. (Aftale om strukturreform, indledningen) Kommunerne Reformen lægger op til, at kommuner sammenlægges til større og stærkere kommuner, hvis indbyggertallet er under indbyggere. Alternativt kan de små kommuner indgå et forpligtende samarbejde med én eller flere kommuner. De større og stærkere kommuner skal fremover varetage en række af amternes opgaver, herunder bl.a. Større ansvar for den kollektive trafik Ansvaret for størstedelen af de hidtidige amtsveje De fleste nuværende amtslige natur- og miljøopgaver Større kompetence inden for den fysiske planlægning Den nye kommunale inddeling træder i kraft den 1. januar 2005 Regionerne Amterne erstattes af fem nye regioner, hvis opgaver bliver: Ansvaret for sygehusvæsenet Oprettelse af trafikselskaber Udarbejdelse af udviklingsplaner Ansvar for en række institutioner for særligt udsatte grupper og grupper med særlige behov. Følgende fem regioner og centrale forvaltninger oprettes: Region Nordjylland Aalborg Region Midtjylland Viborg Region Syddanmark Vejle Region Sjælland Sorø Region Hovedstaden Hillerød Den nye geografiske struktur skal være på plads den 1. januar Staten Statens rolle på planlægningsområdet bliver at sikre, at overordnede hensyn varetages i planlægningen. Staten skal påse, at både regioner og kommuner i deres planlægning overholder gældende lovgivning mht. naturbeskyttelse og kravene i anden sektorlovgivning, implementerer Danmarks interna- tionale forpligtelser på plan- og naturområdet, samt at kommunerne respekterer mål og vilkår i de regionale udviklingsplaner. Relaterede links: Struktursekretariat Kommunernes Landsforening (KL) har oprettet et Struktursekretariat, der har til formål at yde råd og vejledning til kommunerne om gennemførelsen af kommunalreformen. Sekretariatet yder telefonisk rådgivning og står til rådighed i forbindelse med temadage, informationsmøder m.m. Læs mere på KL s hjemmeside Nyt tværfagligt forskningscenter Et nyt forskningscenter er etableret. Center for Strategisk Byforskning er blevet til i et samarbejde med Landbohøjskolen, Arkitektskolen i Aarhus og Københavns Universitet. Fonden Realdania støtter projektet med 25 mio. kr. Det nye forskningscenter vil arbejde ud fra begrebet den grænseløse by forstået som byens samspil med dens opland og med andre byer. For yderligere oplysninger se kvl.dk eller kontakt Direktør, professor, dr. agro. Niels Elers Koch, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL, tlf: En mulig vej for Christiania I ByplanNyt nr. 3 og 4 har vi fulgt med i debatten om Christianias fremtid. Det nyeste indslag i diskussionen kommer fra KAB Bygge- og Boligadministrationen, som i en pressemeddelelse fra den 2. juli nærmer sig Christianitternes ønske om en fond. KAB s
15 BYPLAN NYT forslag drejer sig om en almen boligorganisation, som ideelt vil kunne imødekomme de involverede parters krav. I den kommende tid vil KAB arbejde for at beskrive modellen i dialog med Christianitterne, Københavns Kommune og staten. Fonden Realdania finansierer udredningsfasen. Modellen forventes offentliggjort ultimo oktober For yderligere oplysninger kontakt Jesper Nygård, adm. direktør i KAB, tlf: , jny@kab-bolig.dk. Eller Flemming Borreskov, adm. direktør i Fonden Realdania, tlf: , flb@realdania.dk PUBLIKATIONER er selvorganiserede og foregår på brugerens egne præmisser. Kultursociolog Benny Schytte har fulgt idrætslegepladsernes opståen og udvikling. Transport og indkøbsadfærd blandt forbrugere i tre butikscentre i hovedstadsområdet Dorte E. Nielsen, Notat nr. 79, Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, 2004, 93 sider. Institut for Grænseregionsforskning afslutter med denne rapport et flerårigt projekt, der har forsøgt at afdække mulighederne for at regulere transporten i forbindelse med indkøb, så den bliver mindre miljøbelastende. Rapporten er udarbejdet som en del af Centre for Transport Research on environmental and health Impact and Policy (TRIP). På institut for Grænseforskning indgår undersøgelsen i forskningsfeltet kundeadfærd i grænseregioner, hvor det ligger i forlængelse af et projekt om kundeadfærd i Øresundsregionen før og efter åbningen af Øresundsbroen. Planning in Iceland from the Settlement to Present Times Trausti Valsson, Professor i planlægning, Islands Universitet. University of Iceland Press, 2004, engelsk, 480 sider. Den 11. august opsatte Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, Byplanprisen 2003 i Havneparken på Islands Brygge. Byplanprisen 2003 At skabe en strategisk byplan der kunne udvikle sig af sig selv Arkitekt Ib Laursen, PLH-arkitekter Beboerne på Islands Brygge og initiativtagerne til Havnestaden, ØK og PLH arkitekter er sammen med Københavns Kommune blevet tildelt prisen for den samlede udvikling og omdannelse af Islands Brygge og den proces, der har ført frem til resultatet. Nu er beviset på plads i muren ved Havneparken. Ved byplanmødet 30.september-1.oktober afsløres, hvem der får Byplanprisen Prisen tildeles af Dansk Byplanlaboratorium og Danske Arkitekters Landsforbund. En idrætslegeplads skal ligge i vejen! Benny Schytte i samarbejde med Lokaleog Anlægsfonden, Lokale- og Anlægsfondens Skriftrække, 2004, dansk, 80 sider. Idrætslegepladsen er et sted, hvor der er fri adgang, åbent hver dag året rundt, mange lege- og idrætsmuligheder for forskellige aldersgrupper, og et sted hvor alle aktiviteter For de Islands-interesserede er der nyligt udgivet en bog om den smukke ø og dens historie. Bogen giver et overblik over udviklingen af byer og bebyggelser i Island fra bosættelserne i 874 frem til nutiden.
16 Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K MAGASINPOST B
Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf
Læs mereKommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28
Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28 Sønderborg 3 Avlum-Haderup 39 Herning 2 Ballerup 5 Gladsaxe
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere
Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune
Læs mereAntal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København
Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907
Læs mereBilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999
Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt
Læs mereOversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.
Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til
Læs mereOversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed
Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing
Læs mereKommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan
Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf
Læs mereprovenu vedr. ejendomsværdiskat vedr. ligningsprovenu) (1) (2) (3) (4)
lignings) I ALT 0 3.347.632 597.409.565 0 015 Københavns amtskommune 0 628.796 96.323.051 0 020 Frederiksborg amtskommune 0 407.065 55.630.552 0 025 Roskilde amtskommune 0 242.037 33.265.513 0 030 Vestsjællands
Læs mereKommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.
Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup
Læs mereNøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)
Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf
Læs mereBILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisbalancer
BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisr 990-992 Opgjort som afvigelse fra landsgennemsnittet i kr. pr. indbygger (2005-niveau). Negativt fortegn angiver en økonomisk ugunstig afvigelse. Note: Summen
Læs mereOversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014
Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014 Ikkekommercielle lokalfrekvenser Frekvens Kommune angivet i tilladelsen 87,6 København 89,4 Ringkøbing 89,5 Aarhus 89,7 Præstø 90,4 Holsted
Læs mereHjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3
Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms
Læs mereHvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,
Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004
Læs mereDe 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre
De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye
Læs mereBilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)
Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.
Læs mereOversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre
De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med
Læs mere1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.
(MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1
Læs mereMeddelelser fra CPR-kontoret.
INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i
Læs mereOversigt over retskredse
Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over
Læs mereLokalafdelingers oprettelser
Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 99/ Den Spørgsmål 138
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-009-00095 Den Spørgsmål 138 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.138
Læs mereTabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997
Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU
Læs merePolitistationer i Danmark
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1122 Offentligt Politistatio i Danmark Politikreds 01 Nordjylland 1 17 1 15 02 Østjylland 1 11 1 11 03 Midt- & Vestjyll. 1 20 1 20 04 Sydøstjylland
Læs mere!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "
!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02
Læs mereAftale om strukturreform
Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati
Læs mereVejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)
Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og
Læs mereFolketingets Socialudvalg. Dato: 2. juni 2005
Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. juni 2005 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. april
Læs mereVækstbyernes udfordringer
Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg
Læs mereEn enkel offentlig sektor tæt på borgeren
En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati
Læs mere6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE
6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under
Læs mereÆndring af aftale om justering af tjenestemandslønninger
Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning
Læs mereBilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)
Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46
Læs mereNy kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007
Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved
Læs mereTillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.
Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med
Læs mereEn forhandlet løsning
En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme
Læs mereEjendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut
Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?
Læs mereRessourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti
Ressourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti Amter Kommuner København Frederiksberg Fælles kom. Alle områder Formål Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Byudvikling 317
Læs mereKommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet
en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer
Læs mereLønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn
Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereKODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE
KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region
Læs mereRetsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mere1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat
Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereNotat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-
Læs merePersoner registreret med betalingsanmærkninger i RKI register
Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757
Læs mereTax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne. Samlede ejendoms-
(MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 157 8GVNULYQLQJVSURPLOOHUIRUHMHQGRPVEHVNDWQLQJHQRJ Tax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne Samlede ejendoms- Grundskyld
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereGeografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat
Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner
Læs merePLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereFaktaark til RKI analyse
Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt
Læs mereNotat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser. Notat. Ny chance til alle. 3. maj 2006
Arbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser Notat Ny chance til alle Regeringens integrationsplan fra maj 2005 er nu omsat til lov. Folketinget har vedtaget lov nr. 239 af 27. marts 2006 om
Læs mereNotat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale
Læs mereAndel af personer registreret med sager i RKI register
8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%
Læs mereExperians RKI-analyse. Januar 2015
Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mereExperians RKI-analyse. 1. halvår 2016
Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereKommunestatistik 2004
Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen
Læs mereDimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx
Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereRotary Danmarks Sekretariat
Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereDanske erfaringer med Samhandlingsreform
Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereOversigt over 3 natur i de nye kommuner
Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mereTal for klamydiatilfælde. på kommuner
Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser
Læs mere