Kloakrørlægger. en håndbog

Transkript

1 Kloakrørlægger en håndbog

2 Kloakrørlægger en håndbog 1. udgave, 1. oplag 2011 Erhvervsskolernes Forlag 2011 Forlagsredaktør: Ole W. Hansen Omslag: Stig Bing Omslagsfoto: Colourbox Tegninger: Dorthe Møller, Ole W. Hansen Fotos: Ole Ingemann Nielsen, Ole W. Hansen Tryk: Scanprint a/s ISBN: Bestillingsnummer: Bogen er sat med Minion og TheMix Bogen er trykt på 115g Silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer: højst 20 sider af en bog til samme hold/klasse pr. elev pr. undervisningsår. Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag. Se mere på Tak til følgende for udlån af fotos og illustrationer: Lauridsen Handel og Import A/S Wavin Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf Fax

3 Forord 3 Forord Kloakrørlægger en håndbog henvender sig først og fremmest til personer, der ønsker at gennemføre uddannelsen til kloakrørlægger. Uddannelsen, der er adgangsgivende til de efterfølgende moduler i kloakmesteruddannelsen, afsluttes med en praktisk prøve. Håndbogen omhandler bygning af mindre afløbsinstallationer, og der er lagt særlig vægt på de praktiske forhold, som kloakrørlæggeren møder i det daglige arbejde. Projektering og dimensionering af mindre afløbsanlæg er beskrevet under denne synsvinkel. Der fokuseres ikke alene på bygning af nye afløbsinstallationer med komponenter af plast, men også på udbygning og renovering med de forskellige materialer og komponenter, der kan indgå i eksisterende installationer. Afløbsområdet er under stadig udvikling, og specielt inden for lovgivning og standardisering finder der løbende tilpasning og harmonisering sted i forhold til EU. Ajourføring af lovgivning og opdatering af teknisk stof kan findes på håndbogens hjemmeside Ole Ingemann Maj 2011

4

5 Indhold 5 Indhold 1 Kloakering... 9 Et tilbageblik Fællessystem og separatsystem Faglig regning Beregning af ledningsfald Beregning af rumfang af ledningsgrav og afløbsledninger Beregning af diagonaler, krydsmål Formler til beregning af arealer Formler til beregning af rumfang Nivellering Koter Halvautomatisk nivelleringsinstrument Fremgangsmåde ved nivellering Målebogsblad Afløbsmaterialer Valg af materialer Mekaniske egenskaber Termiske egenskaber Kemiske egenskaber Biologisk belastning Afløbsrør Materiale- og produktkontrol Afløbsrør af plast Betonrør Glaserede lerrør RFS-rør (Rust- og syrefaste Stålrør) Støbejernsrør Afløbskomponenter Generelle krav til brønde Brønde af beton Brønde af plast Nedløbsbrønde Dæksler og riste Tilløbsdele Højvandslukke Tilbageløbsstop... 46

6 6 Indhold Rottehindringer Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank. 49 Generelle krav til udskilleranlæg Olie- og benzinudskilleranlæg Fedtudskilleranlæg Syreneutralisator Bundfældningstanke Tegningsforståelse og projektgennemgang Afløbsplan Tegningsmateriale Signaturer og tekniske forkortelser for afløbstegninger Projektgennemgang Afløbsskitser Projektering af mindre afløbsanlæg Grundlæggende regler for projektering Stikledninger Lyskasser Kældernedgange Tagvand og tørre ledninger Dræninstallationer Faskiner Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Lægning af afløbsledninger Lægning af ledningsdræn Forholdsregler ved fundamenter Opmåling og mængdeberegning Kvalitetssikring og kvalitetsstyring Kvalitet Kvalitetssikringsmappe for afløbsanlæg Det Digitale Byggeri Sikkerhed og arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Arbejdspladsvurdering Sikkerhed og sundhed... 99

7 Indhold 7 13 Dimensionering af mindre afløbsanlæg Ledningsfald og selvrensning Afløbsstrømme Forudsatte spildevandsstrømme Dimensionsgivende spildevandsstrøm Dimensionsgivende regnvandsstrøm Love og regler Faglig ordbog Stikord

8

9 1 Kloakering

10 10 1 Kloakering Omkring 1850 fandtes der endnu omkring køer i København. Det var forbudt at have køer i forhusene, så køerne blev trukket ind i baghusene og op ad trapperne til første sal, hvor de opholdt sig resten af livet. Gyllen blev ofte ledt direkte ud i gadernes afløbsrender. Et tilbageblik Efter omfattende koleraepidemier i 1800-tallets Europa blev man klar over, at forholdende omkring udledning af spildevand og latrin fra boligområderne skulle reguleres. Op til midten af 1800-tallet havde byerne i Danmark et usammenhængende afløbssystem, der dels bestod af åbne og overdækkede render i gaderne og dels af murede kloakledninger. Regnvand blev ledt væk fra gaderne i åbne afløbsrender sammen med husspildevand og den latrin, der blev hældt ud på gaderne. Den egentlige kloakering i Danmark begyndte med lægen Emil Hornemann, som i 1840 erne forsøgte at overbevise Københavns magistrat om, at byens vandforsynings- og kloaksystem burde fornyes. Han påpegede over for magistraten, at manglende initiativer kunne medføre udbrud af smitsomme sygdomme og i værste fald epidemier. Hornemanns initiativ førte til, at Københavns borgerrepræsentation vedtog en ny kloakeringsplan i juni Få dage senere brød der en koleraepidemi ud i Danmark. Koleraepidemien blev afgørende for borgerrepræsentationens opfattelse af, hvor stor betydning en systematisk kloakering af byen havde for borgernes sundhed. I 1854 udarbejdede stadsingeniør L.A. Colding en ny revideret kloakeringsplan for København. Planen blev imidlertid først vedtaget i 1857, omkring 15 år efter at Emil Hornemann havde gjort opmærksom på problemerne ved Københavns mangelfulde kloakering. I 1860 bliver de første afløbsledninger til Københavns nye kloaksystem etableret. Systemet blev betragtet som et forbillede for andre danske byer, og det er sandsynligvis den væsentligste årsag til, at fælleskloakering har fået så stor udbredelse i Danmark. Fællessystem og separatsystem Tidligere blev blandingen af urenset spildevand og regnvand udledt til nærmeste sø eller vandløb. Men den direkte udledning af urenset spildevand belastede i stigende omfang de berørte søer og vandløb, og i 1950erne begyndte man i større omfang at bygge rensningsanlæg og kloaksystemer, hvor spildevand og regnvand er separeret.

11 Kloakering 11 I løbet af 1980 erne blev man mere opmærksom på, at især vejvand er forurenet. Hidtil var regnvand fra tage og veje blevet betragtet som rent vand, og det var kun husspildevand, der skulle ledes til rensningsanlæggene. Omkring halvdelen af Danmarks afløbsanlæg er udført som et fællessystem. Men ved de kraftige regnskyl, der kan forekomme i dag, kan fællessystemerne ikke rumme de meget store regnmængder. Vi har fået et nyt begreb, ekstremregn, som der skal tages hensyn til, når der skal bygges nye afløbsanlæg. Ved større udledningsmængder har fællessystemet den ulempe, at det overskydende spildevand og regnvand må opmagasineres i bassiner og afløbsledninger. Hvis kapaciteten i afløbsanlægget ikke er stor nok, bliver lavtliggende kældre, veje, tunneller etc. oversvømmet, og blandingen af spildevand og regnvand ledes direkte til recipienten uden om rensningsanlægget. Derfor bygges nye kloaknet som separatsystemer, hvor spildevandet er adskilt fra tag-, overflade- og drænvand, se figur 1.1. Figur 1.1. a) Fællessystem b) Separatsystem. Det danske kloaknet omfatter ca km afløbsledninger, som er fordelt nogenlunde ligeligt mellem det offentlige og det private. Selvom der årligt bliver brugt et meget stort beløb til vedligeholdelse af vores kloaknet, har Danmark et efterslæb på vedligeholdelse og udskiftning på et tocifret milliardbeløb.

12 12

13 2Faglig regning Faglig regning 13

14 14 2 Faglig regning Beregning af ledningsfald Afløbsledningernes fald er angivet på tegningerne, hvor det angivne ledningsfald udgør en vigtig dokumentation for korrekt dimensionering af et afløbsprojekt. Ledningsfaldet angives normalt i promille. Faldet i promille svarer til det antal millimeter, afløbsledningen falder pr. meter ledning, fx svarer 12 til et fald på 12 mm pr. meter ledning. Følgende formler kan anvendes ved beregning af højdeforskel og fald i promille.

15 Faglig regning 15 Beregning af overbredde i ledningsgrav Anlæg er et udtryk for sidernes hældning i en ledningsgrav. Normalt benævnes anlæg med et ubenævnt decimaltal, fx 0,5, som betyder, at gravens sider hælder 0,5 m i forhold til 1 m lodret dybde, se figur 2.1. Figur 2.1. Profil af ledningsgrav med anlæg. Sidernes hældning i forhold til lodret = 1,8 m 0,5 = 0,9 m Ledningsgravens overbredde = 0,9 m + 1,6 m m = 2,3 m Beregning af rumfang af ledningsgrav og afløbsledninger Beregning af rumfang anvendes fx, når man skal bestemme mængden af den jord, der skal graves op ved etablering af en ledningsgrav, og mængden af sand, grus mv., der skal anvendes ved tilfyldning af graven. I andre tilfælde skal rumfanget af en afløbsledning beregnes, se figur 2.2, 2.3 og 2.4. Gravens tværsnit er et rektangel Rumfang = tværsnitsareal længde Rumfang = bredde dybde længde R = 2,50 0,85 7,25 =15,4 m 3 Figur 2.2. Profil af ledningsgrav med lodrette sider.

16 16 2 Faglig regning Figur 2.3. Ledningsgrav med anlæg. Gravens tværsnit er et trapez. Rumfang = tværsnitsareal længde Rumfang = a + 2 b højde længde R= 3,8 + 1,6 2 1,8 14,5 = 70,47 m 3 π (pi) er det 16. bogstav i det græske alfabet. Værdien af π ( 22 7 ~ 3,14) er de fleste lommeregnere kodet med. Figur 2.4, PVC-rør Ø110. Rumfang = tværsnitsareal længde Rumfang = r 2 π l R = 0,052 2 π 23,5 0,2 m 3 (Indvendig diameter, d = ca. 104 mm, r = 52 mm = 0,052 m) Beregning af diagonaler, krydsmål I forbindelse med afsætningsarbejde skal man både kunne afsætte en ret vinkel og kontrollere, om en vinkel er ret. Pythagoras læresætning Pythagoras kan anvendes til at kontrollere om en vinklet er ret. Diagonalerne, krydsmålet, vil altid være lige lange i et rektangel (alle 4 hjørner er rette vinkler = 90 ).

17 Faglig regning 17 I figur 2.5 er vist et eksempel på beregning af diagonaler ved hjælp af Pythagoras. 8,5 m 15,2 m c = a 2 + b 2 c = 15, ,5 2 c = 231, ,25 c = 303,29 = 17,415 m Figur 2.5. Grundplan. Hvis krydsmålet svarer til den beregnede diagonal, er grundplanens vinkler 90. Pythagoræiske tal Ved pythagoræiske tal forstår man sidelængde i hele tal, der sammen danner en retvinklet trekant. En ret vinkel kan afsættes ved hjælp af pythagoræiske tal, fx tallene 3, 4 og 5, eller 5, 12 og 13, se figur Figur 2.6. Eksempler på Pythagoræiske tal.

18 18 2 Faglig regning Formler til beregning af arealer

19 Formler til beregning af rumfang Faglig regning 19

20 20

21 3Nivellering

22 22 3 Nivellering Koter Terrænpunkter og vandrette fladers højdebeliggenhed (niveau) angives ved hjælp af koter, som fastsættes i forhold til et givet nulplan. Der arbejdes enten med det officielle højdesystem DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990), som afløste det hidtidige højdesystem DNN i 2002 (Dansk Normal Nul). I daglig tale: Absolutte koter, eller et selvvalgt nulplan. I daglig tale: Relative koter. Relative koter gælder kun for det konkrete projekt. DVR90, som er fastlagt ud fra middelvandstanden i Danmark, er den fælles reference for Danmarks fikspunkter, se figur 3.1. Figur 3.1. DVR90. I praksis anvendes begge højdesystemer. Inden et projekt påbegyndes, skal man (kloakmesteren) altid indhente oplysning om, hvilket højdesystem der benyttes, og hvilket kotesystem der er anvendt på det udleverede tegningsmateriale. Inden for for byggeriet anvendes ofte relative koter, hvor man fx døber et valgt punkt til at være fikspunkt med kote 10,00. Alle andre punkter nivelleres som relative koter ud fra det valgte fikspunkt. Halvautomatisk nivelleringsinstrument I det følgende omtales kun nivellering med halvautomatisk nivelleringsinstrument, fordi det er den type, der generelt benyttes på byggepladser. Instrumentet består af en kikkert, der er monteret på et stativ. Når kikkerten er bragt i vandret stilling, og der er stillet skarpt på stadiet, kan koten aflæses. Aflæsningen foretages på stadiet gennem nivelleringsinstrumentets trådkors. Når aflæsningen lægges til fikspunktets kote, får man sigteplanet, som er koten på trådkorset i instrumentet, se figur 3.2.

23 Nivellering 23 Figur 3.2. Princip for nivellering. Beregning af højden i nye punkter Kote i fikspunkt + aflæsning i fikspunkt = sigteplan 5,00 + 2,22 = 7,22 Sigteplan aflæsning i punkt 1 = kote i punkt 1 7,22 1,37 = 5,85 Sigteplan = kote + aflæsning på stadie Kote = sigteplan aflæsning på stadie Aflæsning på stadie = sigteplan kote Huskeregler for brug af nivelleringsinstrument Nivelleringsinstrumentet skal kontrolleres, hver gang det tages i brug. Nivelleringsinstrumentet skal fastskrues forsvarligt til stativet. Nivelleringsinstrumentet er opstillet korrekt og klar til brug, når dåselibellens luftboble ligger inden for dåselibellens ring, når instrumenter drejes 360. Efter opstilling må der ikke stilles på fodskruer og håndgreb. Stativ og instrument skal betjenes med let hånd under målingerne. Fod- og finskruer må ikke komme i yderstillinger under brug. Et nivelleringsinstrument, der har været udsat for stød eller fald, skal kontrolleres, inden det anvendes igen. Den største måleafstand ved direkte aflæsning er, under ideelle forhold, 80 m. For instrumenter med digital aflæsning 100 m.

24 24 3 Nivellering Fremgangsmåde ved nivellering 1. Stil nivelleringsinstrumentet op i nærheden af et kendt fikspunkt. 2. Indstil kikkerten i vandret stilling. 3. Stil stadiet på det valgte fikspunkt. 4. Aflæs målet på stadiet. 5. Flyt stadiet til ny station og aflæs målet på stadiet. 6. Kontroller, om kikkerten er vandret og kontroller aflæsningen. 7. Flyt stadiet til en ny station etc. Det kan blive nødvendigt at flytte nivelleringsinstrumentet, enten fordi afstanden til stadiet er for stor, eller fordi sigtet er spærret. Egenkontrol Når nivelleringen er gen nemført, skal man foretage en nivellering i modsat rækkefølge tilbage til udgangspunktet. 1. Flyt nivelleringsinstrumentet til en ny station, hvorfra man kan se den sidst læste station og de efterfølgende 2-4 stationer. 2. Indstil kikkerten i vandret stilling. 3. Stil stadiet på den sidst læste station og aflæs. 4. Flyt stadiet til ny station og aflæst. 5. Kontroller, om kikkerten er vandret, og kontroller aflæsningen. 6. Flyt stadiet til en ny station etc. Målebogsblad For at lette kontrol og eventuel fejlfinding noteres måleresultaterne i et målebogsblad. Målebogsbladet er samtidigt et vigtigt dokument i forbindelse med virksomhedens kvalitetssikring af det udførte arbejde, se figur 3.3. Sagsnr Kloakvej 5 Dato Målebet. Sol, blæst Initialer OIN Opstilling Punkt Aflæsning Sigteplan Kote Bemærkning 1 a 1,851 14,351 12,500 Fikspunkt b 3,702 10,649 b 0,773 11,422 10,649 Overgangspkt. c 3,925 7,497 c 0,951 8,448 7,497 Overgangspkt. d 1,752 6,696 e 1,827 6,621 f 1,355 7,093 Figur 3.3. Eksempel på et målebogsblad.

25 4 Afløbsmaterialer

26 26 4 Afløbsmaterialer Valg af materialer Inden der tages stilling til, hvilke materialer der skal anvendes til bygning af et afløbsanlæg, skal man undersøge, hvilke belastninger anlægget vil blive udsat for. Det gælder både for etableringsfasen og for den efterfølgende drift af anlægget. Bygningsreglementet kræver, at afløbsmaterialer skal have en tilstrækkelig holdbarhed over for de påvirkninger, som de udsættes for. De vigtigste forhold, der skal vurderes inden der vælges produkter, er materialets: Mekaniske egenskaber. Kemiske egenskaber. Termiske egenskaber. Biologiske egenskaber. En del afløbsmaterialer er karakteriseret ved en bestemt farve, fx grå betonrør, hvor den grå farve dannes af cementen i betonen, og rødbrune PVC- og PP-rør, hvor der er tilsat farvestof til det granulat, som rørene fremstilles af. Støbejernsrør er malet rustrøde eller sorte på overfladen. Afløbsledningernes indvendige overfladeruhed, som er afhængig af materialet, har indflydelse på ledningernes vandføringsevne. DS indeholder diagrammer for dimensionering af afløbsledninger, hvor der tages hensyn til ledningernes indvendige overfladeruhed. Mekaniske egenskaber Kendskab til materialernes mekaniske egenskaber giver er billede af afløbsrørets evne til at modstå fysiske belastninger som afkortning, boring, forskydning i jorden og komprimering af jorden omkring ledningen. Der er store forskelle mellem materialernes slagstyrke. Nogle materialer, som fx beton- og lerrør, har en ringe slagstyrke og går i stykker ved et kraftigt slag. Figur 4.1. Slagstyrke for forskellige plastmaterialer. Der er stor forskel på slagstyrken for de forskellige plastmaterialer. Endvidere er slagstyrken for mange plastmaterialer afhængig af temperaturen. Ved faldende temperatur reduceres slagstyrken, se figur 4.1.

27 Afløbsmaterialer 27 Termiske egenskaber Kendskab til materialernes termiske egenskaber giver et billede, af hvordan afløbsrøret reagerer ved lave og høje temperaturer. Der skelnes mellem termoplastiske og termohærdende plastmaterialer. Termoplastiske rør fremstilles ved opvarmning og sammensmeltning af granulater, og termohærdende rør fremstilles ved en hærdeproces mellem polyester og hærder. PVC-, PE- og PP-rør består af termoplastiske materialer med forskellige kritiske nedre og øvre temperaturgrænser. Der anvendes stort set kun afløbsrør af termoplastiske materialer til husinstallationer. De termoplastiske materialer bliver formbare ved opvarmning, hvorimod slagstyrken forringes væsentligt eller forsvinder helt ved lave temperaturer. Fx bliver PVC kuldeskørt ved 5 C, og ved - 5 C bør man hverken bearbejde eller lægge PVC-rør. PP-rør er slagfast ned til - 20 C og PE-rør ned til - 40 C. De termohærdede materialer (fx GUP) ændrer ikke form ved opvarmning. Termohærdede materialer anvendes især til fremstilling tanke, udskillere og til gendannelse (reelining) af ældre rørledninger. Beton og ler bliver hverken blødt og flydende ved opvarmning eller kuldeskørt ved afkøling. Materialet er derimod porøst og kan optage vand. Der er risiko for frostsprængning ved temperaturer under frysepunktet. Støbejern og stål er, som beton og ler, stabilt ved de temperaturer, der normalt arbejdes med. Alle materiale udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling. Størrelsen af det enkelte materiales udvidelse og sammentrækning kan beregnes på grundlag af materialets varmeudvidelseskoefficient, der er udtrykt som millimeter pr. meter udvidelse pr. grads celsius (mm/m/ C). Eksempelvis har PE-rør en varmeudvidelseskoefficient på 0,15, hvilket vil sige, at PE-rør får en længdeudvidelse på 0,15 mm pr. 1 meter ledning pr. 1 C.

28 28 4 Afløbsmaterialer Kemiske egenskaber Kemisk belastning af afløbsanlægget kan både skyldes indre og ydre forhold. De forskellige afløbsmaterialer reagerer forskelligt over for kemikaliepåvirkning, uv-bestråling og brand. Spildevandets art og sammensætning har stor betydning for materialevalg. Indeholder spildevandet fx syrer, skal der tages hensyn hertil. Beton og støbejern tæres i sur jord og varmt spildevand nedbryder beton. Plastmaterialer nedbrydes af solens ultraviolette bestråling. Rør af plast, der bliver udsat for sollys gennem længeret tid, skal beskyttes. Det gøres fx ved tilsætning af grå farve i HT-rør og kønrøg i PE-rør. Figur 4.2. PVC-rør, der er nedbrudt af sollys. Ved brand er PE og PP relativt harmløse, hvorimod PVC udvikler luftarten klorbrinte. Klorbrinte reagerer med vand og danner saltsyre samtidigt med, at der udvikles fri klor. Klor reagerer med luftens ilt og danner de særdeles farlige miljøgifte dioxiner. Biologisk belastning Spildevand er kraftigt inficeret med bakterier, og afløbsmaterialer må derfor ikke kunne nedbrydes biologisk. I modsætning til visse typer naturgummi nedbrydes tætningsringe af syntetisk gummi og blødgjorte plastmaterialer ikke af bakterier.

29 Afløbsmaterialer 29 Bakterier kan medvirke til udvikling af aggressive luftarter som fx svovlbrinte. Svovlbrinte reagerer med vand og danner svovlsyre, som kan give alvorlige korrosionsskader på beton- og støbejernsrør. Rotter færdes overalt i kloakkerne, hvor de finder deres føde. Rederne bygges normalt uden for kloakkerne, som rotterne gnaver sig ud til ved de svage steder på afløbsledningerne som fx. ved grenrør, bøjninger og reduktioner af plastmaterialer. Rotter Rotten er særdeles tilpasningsdygtig, fordi dens levevis næsten ikke er specialiseret. Rottens levetid er mellem 1½ til 2½ år, og den bliver kønsmoden ca. 3 måneder gammel. Hunnens drægtighedsperiode varer i 22 dage, og den får 3-5 kuld om året, hver med 4-12 unger. Rottens levevis i kloakker og på lossepladser er medvirkende til at, rotten betragtes som en stor sundhedsrisiko for mennesker. Bekæmpelse af rotter er lovpligtig i Danmark. Oftest sker bekæmpelsen med fælder og gift, men rotternes naturlige forsigtighed gør, at de er meget vanskellige at få ram på.

30 30

31 5Afløbsrør

32 32 5 Afløbsrør Materiale- og produktkontrol Bygningsreglementet angiver de generelle krav, der stilles til godkendelse af komponenter og materialer i afløbsanlæg. Komponenter og materialer skal endvidere være i overensstemmelse med bygningsreglementets funktionelle krav. CE-mærkningen er obligatorisk for alle byggevarer, hvor der findes harmoniserede standarder, herunder afløbsrør, formstykker og brønde, se figur 5.1. Figur 5.1. CE-mærke. Byggevarer må kun markedsføres eller sælges, hvis de er egnede til den anvendelse, de er bestemt til. Endvidere skal byggevarerne opfylde kravene til en teknisk specifikation, dvs. en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse, som fx Dansk Standard (DS). CE-mærket er ikke i sig selv noget kvalitetsmærke, men skal alene dokumentere, at produktet lever op til bestemmelserne i en harmoniseret Europæisk Norm EN eller den Europæiske Tekniske godkendelsesordning ETA. Figur 5.2. VA-godkendelsesmærke. Figur 5.3. Insta-Cert logo. Det er op til de enkelte nationale organisationer for standardisering, om de vil etablere certificeringsordninger og dermed udarbejde Særlige Bestemmelser for Certificering (SBC). Eksempelvis forsætter den danske godkendelse for Vand- og Afløbsprodukter (VA-godkendelse) som en SBC, se figur 5.2. Som konsekvens af, at CE-mærkning er laveste fællesnævner med hensyn til kvalitet, er der etableret en nordisk certificeringsordning (Insta-Cert), som skal overvåge og administrere de standarder, der anvendes i forbindelse med dokumentation af plastrørsystemer. En Insta-Cert certificering giver virksomheden ret til at mærke sine produkter med Nordic Poly Mark, se figur 5.3 og 5.4. Produkter eller sammenbyggede anlæg, som er særskilt fremstillet til montering i en installation, skal fortsat godkendes af den stedlige myndighed. Figur 5.4. Nordic Poly Mark. Afløbsmaterialernes forskellige egenskaber er vist i figur 5.5. Der gøres opmærksom på, at de anførte talværdier er vejledende, og i tvivltilfælde henvises til fabrikanten.

33 Afløbsrør 33 Materiale (rør eller formstykke) Densitet Vægt af 1 m rør (dim. 100 mm) Normal farve som afløbsrør Varmeudvidelseskoefficient Praktisk temperaturanvendelsesområde * kg/m 3 kg (i jord) mm/m/ C C max C min m (dim. 110 mm) Største lægningsdybde uden trafiklast Betonrør GT-rør Grå 0, ,4 6,9 ig-rør Grå 0, ,8 ** Euro-rør Grå 0, ,8 ** PVC-rør kl. SN ,7 Rødbrun 0, ,1 6,15 kl. SN ,8 Rødbrun 0, Støbejernsrør Sort 0, Rusfast stålrør ,7 Grå/metal 0, Gl. lerrør Gråbrun 0, PE-rør 950 2,5 Sort 0,15 60 (90) -40 6,1 6,2 PP-rør Rødbrun 0,11 90 ABS-dele Sort 0, GUP-dele Forsk. 0,03 Forsk Drænrør, ler ,0 Rød 0, Drænrør, PVC ,5 Forsk. 0, Drænrør, PEH 950 0,5 Rød 0, m (dim. 160 mm) Figur 5.5. Forskellige afløbsmaterialers egenskaber. Skemaets talværdier er vejledende. * Uden for området: Spørg fabrikanten ** Høj lægningsklasse + forbedret understøtning + skærpet kontrolniveau = 8,9 m lægningsdybde

34 34 5 Afløbsrør Afløbsrør af plast Almindelige husinstallationer udføres i dag stort set af plastmaterialer. I forbindelse med industrielle afløb kan der visse tilfælde stilles særlige krav, som plastmaterialer ikke kan leve op til. PVC-rør (PolyVinylChlorid) PVC har i en årrække har været dominerende inden for husinstallationer og en lang række industrielle afløb. Figur 5.6. PVC-rør med muffe. PVC-rør fremstilles som mufferør med læbetætningsringe eller med løs gummiring, der kan udtages for evt. rengøring, se figur 5.6. PVC-systemer fremstilles dels som glatte rør, dels som dobbeltvæggede eller profilerede rør. Med dobbeltvæggede og profilerede rør opnås den ønskede ringstivhed. Materialeforbruget er væsentligt mindre, alt andet lige, end for de glatte rør. PVC-rør, der lægges under jord, skal være rødbrune. PVC-rør der anvendes over jord, skal være grå og benævnes HT-rør (High Temperature) PVC-rør kan afkortes med en fintandet sav eller en rørskærer, som i nogle udformninger, samtidig kan reife spidsenden. PP-rør (PolyPropylen) I de senere år har PP, anvendt som afløbsmateriale, gennemgået en rivende teknologisk udvikling. PP har afløst de første inspektions- og rensebrønde, der blev fremstillet af PVC, som ofte blev beskadiget ved højtryksspuling. PP er stort set bestandigt over for alle forekommende stoffer i den omgivende jord og i hus- og industrispildevand. PP kan modstå højere temperaturer end PVC og PE. PP-systemer bør dog ikke belastes vedvarende med spildevand over 600 C. PPrør kan bearbejdes med samme værktøj som det, der benyttes til PVC-rør. PP er mere miljøvenligt end PVC, fordi PP ikke udvikler klorbrinte, når det forbrændes som affald. PP-rør fremstilles, i lighed med PVC-rør, både som glatte rør og profilerede letvægtsrør. Farven på de første PP-systemer til afløb i jord var, i lighed med PEH, sorte. I dag er farven på de fleste PP-systemer rødbrun. Visse systemer fremstilles med en hvid eller grå indvendig farve, som giver en god kontrast ved tv-inspektion.

35 Afløbsrør 35 PP-rør kan samles med de eksisterende fittings, stikmuffe, elmuffe og ved stuksvejsning, PEH-rør (PolyEthylen med Høj massefylde) PEH-systemer anvendes især til industrispildevand, fordi materialet har en god bestandighed over for kemikalier. Ved meget varierende spildevandstemperaturer skal der tages hensyn til materialets store varmeudvidelseskoefficient. PEH-rør er velegnede til præfabrikation af installationspartier på værksted til senere montering på installationsstedet. Det gælder især, når der er tale om flere ens installationer. PEH-rør afkortes med en fintandet sav. PEH-rør kan samles ved traditionel muffesamling, stuksvejses, elektrosvejses eller sammenskrues, se figur 5.7. GUP-rør (Glasfiberforstærket Umættet Polyester) GUP består af to hovedkomponenter: Glasfibre, der leverer materialets styrkeegenskaber, og umættet polyester som bindemiddel, der samtidigt giver GUP sin termiske og kemiske bestandighed. GUP-rør anvendes især til hovedafløbsledninger og som trykledninger til brugsvand. GUP-rør fremstilles med fast muffe til løs gummiring eller med løse dobbeltmuffer med dobbelt læberingstætning. GUPrør kan endvidere også samles med flanger eller polyesterbandager. Endvidere anvendes GUP til fremstilling af bundfældningstanke, udskillere, samletanke, syreneutralisatorer og til strømpeforinger ved relining af afløbsledninger. Figur 5.7. Svejsning af PEH-rør. 1. Rørenderne planhøvles. 2. Rørenderne smeltes. 3. Røreenderne føres hurtigt mod hinanden. 4. Rørenderne smeltes sammen under konstant tryk. 5. Færdig stuksvejsning afbildet som snit i rørvæg. Betonrør Rør og formstykker af beton fremstilles i henhold til DS/EN 1916, hvor krav til producentens kvalitetssikringssystem, prøvning af de færdige produkter, vurdering af overensstemmelse og mærkning af produkterne er angivet. DS/EN 1916 er obligatorisk i Danmark, og de produkter, der er omfattet af standarden, skal CE-mærkes og suppleres med mærke fra et anerkendt firma som fx BVK (BetonVare- Kontrollen) og trekantmærket. Betonrør anvendes normalt til spildevand med en temperatur op til 50 C, men kortvarigt kan betonrør belastes med spildevand op til 80 C

36 36 5 Afløbsrør (spørg fabrikanten). Betonrør er uegnede til surt eller stærkt basisk industrispildevand. Euro-rør samles med løse glidelamelpakninger og IG-rør med fastsiddende tætningsringe. GT-rør med gummitætning, som er erstattet af Euro- og IG-rør, fremstilles i dag til reparation af ældre afløbssystemer, se figur 5.8. Betonrør anvendes i stort omfang til hovedafløbsledninger, specielt ved dimensioner over Ø300. Mindre dimensioner anvendes til reparationer. Betonrør har en forholdsvis god styrke. Ved store lægningsdybder fremstilles der betonrør med forøget godstykkelse, med stålfibre eller med armering. Figur 5.8. IG/Eurobetonrør. Betonrør kan afkortes med kæderørsklipper eller en vinkelsliber. Et afkortet rør kan ikke samles med en betonrørssamling, fordi spidsenden er udformet til at passe i en muffe. Der skal anvendes godkendte overgangskoblinger til afkortede rør. a b c d Figur 5.9. Samlingssystem for glaserede lerrør. a + b, system F c + d, system C Glaserede lerrør Glaserede lerrør fremstilles som mufferør, normalt med fastsiddende gummiring. Lerrør med samlingssystem C er fremstillet med gummiring på både spidsende og muffe. Lerrør med samlingssystem F er fremstillet med gummiring kun på muffe, se figur 5.9. Glaserede lerrør har god modstandsdygtighed over for kemikalier og god holdbarhed over for meget varmt vand. Glaserede lerrør er dog udsat for hård konkurrence fra andre materialer, især fra plast, som på flere områder har en større kemikalieresistens samtidig med, at plastsystemer giver nogle tekniske og økonomiske fordele. Glaserede lerrør kan afkortes med kæderørsklipper, speciel udformet skærering eller vinkelsliber. Hvis lerrør skal samles med rør af plast eller støbejern, skal der benyttes en gummiring i henholdsvis muffe og på spidsende af lerrøret. Der skal anvendes en Ü-ring til muffen i samlingssystem F og en A- ring til spidsenden i samlingssystem C.

37 Afløbsrør 37 Figur Forskellige overgangsløsninger. RFS-rør (Rust- og syrefaste Stålrør) RFS-rør til anvendelse i jord fremstilles i dimensionerne Ø110, Ø160 og Ø200 (ydre diameter) og i rørlængder fra 150 til mm i Danmark. Materialet er umagnetisk. RFS-rør har høj kemikalieresistens og tåler store temperaturudsving. RFS-systemer anvendes fortrinsvis i forbindelse med industriafløb fra fødevareindustrien, medicinalindustrien og fra kraftvarmeværker. RFS-systemer produceres i to varianter: AISI 316L, der er forsynet med et grønt felt, og som er godkendt til at lægges i jord. AISI 304, der er forsynet med et rødt felt, og som ikke må lægges i jord under bygning. RFS-rør samles med stikmuffer og løse tætningsringe. RFS-rør skal afkortes med en speciel rørskærer, der ombukker spidsenden, når røret afkortes (svarer til reifning af plastrør). Hvis RFS-rør afkortes med en vinkelsliber, vil der være stor risiko for, at rørets tætningsring skubbes ind i røret, så samlingen bliver utæt, og røret tilstoppes.

38 38 5 Afløbsrør Støbejernsrør Støbejernsrør anvendes fortrinsvis til vandløse fodbøjninger og faldrør i bygninger samt til særlige komponenter som fx udskillere og højvandslukkere. Hvis støbejernsrør udsættes for sur jord eller surt spildevand, kan der forekomme tæring af rørene. Tidligere blev støbejernsrør anvendt til almindelige afløbsanlæg i bygninger, og der ligger stadig mange støbejernsrør i jord og under bygninger. Det er derfor vigtigt at have kendskab til samling af støbejernsrør og til samlingsmetoder mellem rør af støbejern og PVC. Figur RFS-manchet til støbejernsrør. Støbejernsrør produceres som muffeløse rør i to varianter: MA-rør, som anvendes i jord og i bygning. MA-rør er malet sorte udvendigt og behandlet med epoxytjære indvendigt. SML-rør, som anvendes i jord og i bygning. SML-rør er malet rødbrune udvendigt og behandlet med epoxytjære indvendigt. Støbejernsrør samles med RFS-manchetter, der benævnes som Jetkoblinger til MA-rør og CE-koblinger til SML-rør, se figur Rørene afkortes med vinkelsliber eller stålrørsskærer, hvorimod fittings ikke må afkortes.

39 6 Afløbskomponenter

40 40 6 Afløbskomponenter Generelle krav til brønde Brønde anbringes i afløbssystemet for at give adgang til rensning og inspektion at tilbageholde stoffer, der er uønskede i afløbsinstallationen at være tilslutningssted for en eller flere afløbsledninger at ændre afløbsledningernes fald, retning eller dimension Figur 6.1. Nedløbsbrønd, vejbrønd af beton. Der stilles følgende funktionelle krav brønde: Brønde skal være udført af materialer, der er modstandsdygtige over for de kemiske og termiske belastninger, som de må forventes at blive udsat for. Brøndbunde skal udføres på en måde, så risikoen for forstoppelse og aflejringer minimeres. Brønde skal være tætte for ud- og indsivning af vand. Brøndkonstruktionen skal kunne tåle de mekaniske belastninger, den må forventes udsat for. Tilslutninger skal udføres på en sådan måde, at spildevand løber sammen ved bundløb og ikke giver anledning til tilbagestrømning og overstrømning, hvilket kan medføre aflejringer. Brønde skal funderes, så der ikke opstår sætninger. Brønde skal forsynes med dæksler eller riste, der kan modstå de påvirkninger, de udsættes for. Brønde fremstilles af beton eller plast. Samlinger mellem betonkomponenter i betonbrønde er deklareret i henhold til tre samlingstyper: A, B og C. Samlingstyperne er beskrevet i DS/EN 1917 og producenternes produktspecifikationer. Der findes ikke en tilsvarende deklarering af samlingstyper for nedgangsbrønde, der er fremstillet af plast. Brønde af beton Betonbrønde fremstilles i henhold til DS/EN Betonbrønde findes dels som brønde på Ø1000 og opefter, der er støbt på stedet (in situ), og dels som præfabrikerede systembrønde. Systembrønde er udført med bundrender og tilslutninger, som opfylder de funktionelle krav, se figur 6.1 og figur 6.2. Figur 6.2. Nedløbsbrønd, husbrønd af beton. Nedstigningsbrønde afsluttes med en skæv kegle, og højden reguleres til terræn med topringe. Lysningen skal være mindst Ø550 og brøndens indvendige diameter mindst Ø1250, se figur 6.2.

41 Afløbskomponenter 41 Brønde af plast Siden slutningen af 1960 erne har plastbrønde i stigende omfang vundet indpas i husinstallationer på bekostning af betonbrønde. Der stilles ikke krav om adgang for personer (nedstigning), men derimod et ønske om mulighed for inspektion og spuling fra terræn. Plastbrønde med dimensionerne Ø315, Ø400 og Ø425 benævnes spule- eller inspektionsbrønde. TV- inspektion med satellitkameraer og udstyr, der kræver mere plads, men ikke nødvendigvis adgang for personer, har medført, at spule- og inspektionsbrønde er blevet suppleret med brønde på Ø600. Plastbrønde til nedstigning fremstilles i dimensioner på Ø1000 og Ø1250 og med præfabrikerede bundrender, se figur 6.3. Figur 6.3. Nedstigningsbrønd af plast. Nogle af brønde er forsynet med fleksible muffer, der kan vinkeldreje afløbsledningen ved brøndtilslutningen. Brønde fremstilles med forskellige muligheder for afgreninger. Samlinger mellem brøndbund og opføringsrør svarer til det tilhørende rørsystem. Nedløbsbrønde Nedløbsbrønde skal beskytte afløbsledninger og hovedafløbssystemet mod materialer, der ved aflejringer kan reducere kapaciteten eller forårsage tilstopning. Nedløbsbrønde fremstilles af beton, glaseret ler eller af plast, se figur 6.3, 6.4 og 6.5. a Figur 6.5. Rendestensbrønd af plast. a) Med vandlås b) Uden vandlås b Figur 6.4. Tagnedløbsbrønd af plast.

42 42 6 Afløbskomponenter Sandfangsbrønde, er forsynet med et sandfang, der holder sand, grus, blade etc. tilbage. Nedløbsbrønde skal have et dæksel eller en rist i støbejern, beton eller plast. Ved fællessystemer og ved direkte dræntilslutning skal nedløbsbrønde være forsynet med vandlås, der forhindrer, at kloaklugten trænger ind i brønden. Vandlåsens vandlukke skal være mindst 70 mm. Derimod må der ikke være vandlås på nedløbsbrønde, der er sat før olie- og benzinudskillere. Påboring til tilslutningsledninger skal placeres over vandspejlet for at undgå, at eventuelt flydeslam tilstopper ledningerne. Afløb fra nedløbsbrønde udføres som hovedregel med dimensionen Ø110 eller Ø160. Samlinger mellem brøndbund og opføringsrør er de samme som for de tilhørende rørsystemer. Nedløbsbrønde fremstilles af beton i dimensionerne Ø200, Ø300 og Ø400 af glaseret ler i dimensionerne Ø300 og opefter af PVC i dimensionerne Ø200, Ø315, Ø400 og Ø425 Sandfanget i tagnedløbsbrønde på Ø200 er 15 l på Ø315, Ø400 og Ø425 er på 35 l og 70 l Figur 6.6. Tør brønd. Afløb fra terræn kan udføres som såkaldte tørre brønde eller snydebrønde, uden sandfang og vandlås. Tørre brønde anvendes fx. ved veje med cykelstier eller arealer, hvor der med fordel kan afvandes gennem tørre regnvandsledninger. Tørre brønde skal føres til en nedløbsbrønd med sandfang og vandlås, se figur 6.6. Dæksler og riste Dæksler, karme og riste fremstilles af støbejern, stål, plast eller beton. DS/EN 124 stiller følgende krav til konstruktion: Dæksler skal have styrke til, at de kan modstå de påvirkninger, de udsættes for. Dæksler skal placeres og monteres således, at de belastninger, der påføres, ikke skader afløbsinstallationen. Dæksler udføres og monteres således, at anvendte vejmaterialer ikke trænger ind i brønden. Dæksler skal være udformet, placeret, fastholdt og kunne retab-

43 Afløbskomponenter 43 leres på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker. Dæksler skal være tætte efter den aktuelle anvendelse og placering. Der stilles følgende krav til klassificering: Normaltæt, dvs. tæt for nedfald af sten, pinde og lignende. Lugttæt, dvs. for udsivning af lugt fra afløbsinstallationen. Tryktæt, dvs. tæt mod udstrømning af vand fra afløbsinstallationen, fx under opstemning. Der skelnes mellem to former for karme, se figur 6.7: Fast karm, dvs. en karm, der hviler eller står direkte på den underliggende brønd eller på et plastopføringsrør fra en omsluttende betonkegle. Flydende karm, dvs. en karm, der udelukkende ligger eller flyder på det omkringliggende materiale, som normalt er asfalt. a b Figur 6.7. Eksempler på afslutning af plastbrønd. a) Afslutning med fast karm. Trafiklasten overføres til jorden gennem en lille betonkegle og uden om plastbrønden. Betonkeglen kan afsluttes med et dæksel af beton eller støbejern b) Afslutning med flydende karm, der kan reguleres i højden Tilløbsdele Tilløbsdele er afløbskomponenter som leder spildevandet ud i afløbsinstallationen, fx fodbøjninger og gulvafløb. Gulvafløb, til og med overside af gulv mod jord, hører under kloakentreprisen sammen med tilslutningsledningen mellem fx håndvask og gulvafløb (tilslutningsledningen kan også høre under VVS-entreprisen). Gulvafløb består af en gulvafløbsskål med tilhørende karm og rist samt et lugtlukke, sædvanligvis en vandlås. I vådrum skal der i henhold til SBI-anvisning for vådrum anvendes gulvafløb med flanger.

44 44 6 Afløbskomponenter Højvandslukke I fællessystemer kan store regnskyl hæve vandspejlet ekstraordinært, hvilket kan medføre, at spildevandet i hovedafløbsledningen presse ind i private afløbsinstallationer. Hændelsen kaldes for opstuvning eller tilbagestuvning. Opstuvning kan også forekomme, hvis der er aflejret materiale i hovedafløbsledningen, når afløbssystemet er underdimensioneret eller ved pumpesvigt. Højvandslukkere tillader spildevand fra ejendommen at passere, men ikke at spildevandet i hovedafløbsledningen trænger ind i ejendommen. Det er kun den del af afløbsinstallationen, der er udsat for risiko for oversvømmelse, der må tilsluttes et højvandslukke. Der må ikke tilføres regnvand bag et højvandslukke. Højvandslukkere kan placeres i kældernedgange, alternativt som en TH-ventil, der er en anordning, der ved hjælp af en lille bold lukker gulvafløbet. Montering af en TH-ventil kræver myndighedernes godkendelse og må kun installeres af en autoriseret kloak mester. Kommunen fastsætter opstuvningskoten, som i praksis skal tillægges en sikkerhedshøjde på 300 mm. Hvis opstuvningskoten ikke er kendt, fastsættes opstuvningskoten efter hovedkloakledningens top mm ved tilslutningspunktet, se figur 6.8. Figur 6.8. Installation med højvandslukke. Højvandslukkere skal være godkendt til henholdsvis fækalieholdigt (CE-mærke type 3) eller ikke fækalieholdigt spildevand. Højvandslukkere skal være forsynet med mindst to uafhængige lukkesystemer, hvoraf det ene skal kunne lukkes manuelt og fastholdes i lukket stilling.

45 Afløbskomponenter 45 Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand må kun anvendes i enfamiliehuse. Der bør altid være mindst et wc, som ikke er tilsluttet en ledning med højvandslukke. Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand må ikke anbringes på stikledningen, med mindre der er søgt dispensation i kommunen, se figur 6.9. Figur 6.9. Eksempler på højvandslukke. a) Gulvafløb med højvandslukke b) Højvandslukke til gråt spildevand (uden toilet) c) Højvandslukke til sort sildevand (med toilet) I stedet for et højvandslukke kan et toilet i kælder monteres, så koten på toiletkummens overkant bliver lig med opstuvningskoten + sikkerhedstillægget på 30 cm, se figur Figur Toilet der er hævet over opstuvningskoten. Opstemningskote Der må ikke være andre afløb bag højvandslukket end de installationer, der skal beskyttes. Er der fx tilsluttet en faldstamme fra en anden etage, kan der forekomme oversvømmelse med spildevand fra denne ledning.

46 46 6 Afløbskomponenter Tilbageløbsstop Tilbageløbsstop er et højvandslukke med ét lukke, som monteres på stikledningen. Et tilbageløbsstop må kun anvendes på afløb fra én husholdning. Hvis brønden med tilbageløbsstop er monteret på en ledning, der fører fækalieholdigt spildevand, skal brønden være forsynet med alarm, der melder, når brønden er lukket. Brønden med tilbageløbsstop bør placeres, så bundløbet i brøndens indløb er mindst 350 mm lavere end kældergulvet. Brønden bør ikke være mere end 4 m dyb, se figur Figur Eksempel på et tilbageløbsstop til montering i brønd. Rottehindringer Korrekt udførelse af afløbsanlæg, især samlinger, er en vigtig parameter for at forringe rotternes livsvilkår i kloakkerne. Endvidere bør afløbsanlægget sikres mod rotter ved installation af rottehindringer. En rottespærre er en teknisk anordning, som indbygges i afløbsinstallationen for at hindre rotter fra hovedafløbsledningerne i at trænge ind i bygninger. Montering af rottespærrer og rottebrønde er autoriseret kloakmesterarbejde, som kræver myndighedens godkendelse. I forbindelse med monteringen skal der udleveres en bruger- og vedligeholdelsesvejledning til ledningsejeren.

47 Afløbskomponenter 47 Rottespærrer monteres typisk i stikledninger og regnvandsledninger, der leder spildevand fra bygning til hovedafløbsledningen eller i brønde, se figur Hvis forhindringen er monteret i en faldstamme, er der tale om et rottestop, som forhindrer rotterne i at sprede sig yderligere op igennem bygningen, se figur Observeres der rotter i bygningen, er det tegn på, at der er opstået et brud på afløbsinstallationen, som skal udbedres snarest muligt. Det er tilladt at opstille smækfælder, men det er kun den kommunale rottebekæmpelse, som må udlægge gift. Figur Eksempel på en rotte spærre til montering i rør. Afløbsanlæg med rottespærrer kan give problemer ved spuling, fordi spuleslangen kan sætte sig fast i en rottespærre. Problemet kan imødegås ved at anvende dæksler med rottespærresymbol og ved at sikre, at tegningerne viser placeringen af rottespærrer. Figur Eksempel på et rottestop.

48

49 7 Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank

50 50 7 Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank Generelle krav til udskilleranlæg Udskilleranlæg tilbageholder stoffer, der kan skade afløbsinstallationer, hovedafløbsledninger og rensningsanlæg. Et udskilleranlæg består af et slamfang eller sandfang, en olie- og benzinudskiller eller fedtudskiller og en prøveudtagningsbrønd. Som hovedregel må kun det afløbsvand, som er olie- og benzinforurenet eller fedtforurenet, ledes til henholdsvis en olie- og benzinudskiller eller en fedtudskiller. Udskillere bør placeres uden for bygning og afdækkes med et tæt dæksel uden gennemgående nøglehuller. Dækslet på olie- og bezinudskillere må ikke kunne fastholdes eller låses. Krav til udskilleranlæg: Udskiller må ikke modtage fækalie- eller urinholdigt spildevand. Udskilleren og afløbsinstallationen på udskillerens tilløbsside skal udføres af materialer, der er modstandsdygtige over for de påvirkninger, de udsættes for. Udskillere skal have en opsamlingskapacitet, der fastsættes under hensyn til den forventede stofmængde og til tømningsintervallet. Udskillere skal sikres mod at blive tømt ved hævertvirkning, fx ved mindst 20 mm fri luft i udløbsledningen. Fri luft i udløbsledningen sikres ved en afstand mellem udskiller og prøvebrønd, der enten er mindst 4 m ved et fald på 20 eller 5,3 m ved et fald på mindst 15. Et udskilleranlæg skal altid indeholde vand, også efter tømning og reparation. Kommunen kan stille krav om, at der skal sættes en prøveudtagningsbrønd efter udskilleren. En prøveudtagningsbrønd bør have en indvendig diameter på mindst Ø400, så spildevandsstrålen ikke rammer brøndvæggen, se figur 7.1. Figur 7.1. Prøveudtagningsbrønd. a) til mindre vandstrømme med fri stråle b) til større vandstrømme med fri stråle

51 Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank 51 Olie- og benzinudskilleranlæg Olie- eller benzinudskiller er påkrævet på afløb fra arealer, hvor der er risiko for spild af olie og benzin, fx ved: Påfyldnings- og salgspladser Vaske- og gør det selv -pladser Værksteds-, smøre- og vaskehaller Hvor der er risiko for sand og grus i afløbsvandet, skal der indbygges slam- og sandfang på tilløbssiden. Hvis der benyttes højtryksrenser på stedet, skal sandfanget være på mindst liter, se figur 7.2. Figur 7.2. Eksempel på et olie- og benzinudskilleranlæg med prøveudtagningsbrønd. Bemærk: Der må ikke være vandlås i gulvafløbet. Fedtudskilleranlæg Fedtudskiller skal anbringes, hvor der under normal drift, kan forekomme fedt i afløbsvandet eller fedtspild på gulvet, fx ved: Større køkkener, grillbarer, caterings Levnedsmiddelproducenter Hotel- og restaurantkøkkener Kaserner og andre institutioner Slagterier Fedtudskillere bør, afhængigt af spildevandets temperatur, anbringes så tæt som muligt ved afløbsinstallationen. Fedtudskiller og tilløbs- og afløbsledninger skal ventileres, så der ikke opstår lugtgener. Længden af ventilationsledningen, regnet fra udskilleren, må højst være 20 m, og der må højst være 4 retningsændringer på ledningen, se figur 7.3. Figur 7.3. Eksempel på et fedtudskilleranlæg.

52 52 7 Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank Installationsgenstande, der leder spildevand til en fedtudskiller, skal være forsynet med vandlås. Afløbsledninger bør lægges med et fald på mindst 20. Hvis det er nødvendigt at placere en fedtudskiller i bygning, skal udskilleren placeres i et separat rum, hvor der ikke opbevares levnedsmidler. Er der risiko for stoffer, som bundfælder, placeres der et slam- og sandfang uden vandlås før fedtudskilleren. Syreneutralisator Surt spildevand, dvs. spildevand med en ph-værdi på mindre end 6,5, skal neutraliseres, inden det udledes til hovedledningen. Neutralisering kan ske enten ved at lede det sure spildevand gennem et kalkgranulat eller ved at tilsætte kalkvand eller andre baser, se figur 7.4. ph-værdier Base Syre Eksempler ph Eksempler Natronlud Læsket kalk Ammoniak Kalkvand Borsyre Figur 7.4. Ph-værdier. Eddikesyre Saltsyre Svovlsyre Vaskemidler Drikkevand Mælk Regnvand Øl Vin Citron Stigende alkalitet Neutral Stigende surhed Når syre og kalk går i forbindelse med hinanden, udvikles der kultveilte (kuldioxid), vand og slam. Neutraliseringsprocessen kan beskrives på følgende made: Surt spildevand + base (kalk) kulsyre + slam spildevand + kultveilte + slam Det neutraliserede spildevand løber videre i afløbsinstallationen, kultveilten undslipper op i atmosfæren gennem udluftningsledningen, og slammet bundfælles i syreneutralisatoren.

53 Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank 53 Syreneutralisatoren indbygges som regel i en nedgangsbrønd, der har en diameter på 1,25 m. Hvis nedgangsbrønden er af beton, beskyttes brønden mod syredampe ved at dække neutralisatoren med et låg af plast (GUP eller lignende) og ved at stryge brøndvæggene med fx syrefast asfalt en gang om året, se figur 7.5. Figur 7.5. Eksempel på en syreneutralisator. Processen optimeres ved længere kontakttid mellem syre og base. Kun det sure spildevand må ledes gennem syreneutralisatoren for at sikre, at spildevandets gennemstrømningshastighed ikke bliver for stor. Det øvrige spildevand skal ledes uden om syreneutralisatoren. Der skal være vandlåse på alle installationsgenstande, se figur 7.6. Figur 7.6. Installation med syreneutralisator. Hvor der er risiko for stoffer i spildevandet, som bundfælder, skal der placeres et slam- og sandfang uden vandlås før syreneutralisatoren. Er der risiko for en større skumudvikling, bør sandfangsbrønden udstyres med et skumbrædt.

54 54 7 Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank Der bør sættes en prøveudtagningbrønd, evt. med et automatisk phmeter, efter en syreneutralisator, se figur 7.3. Alle afløbsledninger, sandfang etc., der kan komme i forbindelse med syreholdigt spildevand, skal være syrebestandige, fx glaseret lerrør, PEH- eller PP-rør. Bundfældningstanke Bundfældningstank (septiktank) er et mekanisk renseanlæg, der tilbageholder stoffer, der kan bundfældes og flyde. En bundfældningstank, der er beregnet til spildevand, må ikke anvendes til regn- og drænvand. Bundfældningstanke skal være CE-mærket, og producenten skal kunne fremlægge et overensstemmelsesdokument, hvori der erklæres, at produktet er i overensstemmelse med EU s byggevaredirektiv. Tanken skal være konstrueret med et slamlager i bunden, som tilbageholder de stoffer, der bundfældes. En afskærmning, T-stykke, på afløbssiden sikrer, at der kan dannes flydelag af de stoffer, der ikke bundfældes. Bundfældningstanken skal fyldes med vand, inden den tages i brug. De tilbageholdte stoffer nedbrydes, og slammængden reduceres under forrådnelsesprocessen. Under forrådnelsesprocessen udvikles der gasser, der nedbryder beton og giver anledning til lugtgener. Lugtgener kan undgås ved at udlufte bundfældningstanken. Bundfældningstanke skal afdækkes med et tæt dæksel, der kan modstå trafikbelastningen på stedet. Dækslet skal være ført til terræn og være tilgængeligt for inspektion og tømning.

55 8 Tegningsforståelse og projektgennemgang

56 56 8 Tegningsforståelse og projektgennemgang Afløbsplan En afløbsplan skal, som minimum, vise hele afløbsinstalationen i bygningen og i jorden uden for bygningen. Afløbsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om materialer, dimensioner, koter og ledningsfald. Afløbsplanen består af følgende tegninger: Situationsplan, som viser skellinier, tilstødende vejanlæg, hovedkloakledning og evt. indlagt stik på byggegrunden. Plantegning og evt. en kælderplan. Fundamentsplan, som normalt anvendes til at indtegne afløbsinstallationen. Afløbsplanen skal endvidere indeholde fyldestgørende oplysninger, som kan danne grundlag for: Myndighedsansøgning. Udbudsmateriale, herunder mængde, pris og tid. Udførelse. Kvalitetssikring. Plan for afløbsanlæggets drift og vedligeholdelse. Tegningsmateriale Sædvanligvis udfærdiger kloakrørlæggeren ikke tegningsmateriale, men kloakrørlæggeren skal kunne læse tegninger, fordi det er en forudsætning for, at arbejdet kan udføres korrekt. Afløbstegninger er generelt udført som plantegninger og sjældent suppleret med snittegninger. Tegninger er altid påført koter, som angiver, i hvilken dybde ledninger og brønde skal placeres. I forbindelse med større afløbsprojekter kan tegningerne fx omfatte bygværker, snit af brønde, sandfang og udskilleranlæg Normalt må der ikke måles på en tegning. Men i de tilfælde, hvor en afløbsplan ikke er forsynet med detaljerede målangivelser, er det nødvendigt at måle afløbsledningernes længde på tegningen, når faldet skal beregnes. Forholdet mellem det mål, tegningen er udført i, og det virkelige mål kaldes tegningens målstoksforhold. På afløbsplaner anvendes normalt målestoksforholdet 1:100 og på situationsplaner 1:250 eller 1:500, se figur 8.1.

57 Tegningsforståelse og projektgennemgang 57 Eksempel 1: Fra tegning til byggeplads Går man fra tegning til byggeplads, er virkeligt mål så mange gange større, som målestoksforholdet på tegningen angiver, og der skal ganges med målestoksforholdet. Fx målestoksforholdet 1:100 : mål på tegningen er 150 mm. Målet på byggepladsen er mm = mm = 15 m. Eksempel 2: Fra byggeplads til tegning Går man fra byggeplads til tegning, er målet på tegningen så mange gange mindre, som målestoksforholdet angiver, og der skal divideres med målestoksforholdet. Fx målestoksforholdet 1:250 : Mål på arbejdspladsen er 36 m. Målet på tegningen er 36 m : 250 = 0,144 m = 144 mm. For at undgå gentagelser og meget tekst på selve afløbstegningen kan et vilkår, der forekommer flere steder i installationen, beskrives i noter, fx: Alle ubenævnte ledninger er udført af Ø110 PP og lægges med et fald på min. 20. Sideledninger tilpasses på stedet og lægges med et fald på min. 20. Ubenævnte tagbrønde er enten 200 PP, 300 BT eller 315 PP. På grund af risiko for opstemning skal der installeres en selvstændig vandlås i kælder. Gulvafløb i fyrrum skal være en fjederpåvirket indbygningsvandlås. Figur 8.1. Målestoksforhold. Signaturer og tekniske forkortelser for afløbstegninger Normalt anvendes der standardsignaturer og -forkortelser på afløbstegninger, se figur 8.2 og 8.3.

58 58 8 Tegningsforståelse og projektgennemgang Signaturer for afløbstegninger Nye ledninger Fællessystem Alle ledninger har samme signatur. Kraftig streg. Påskrifter (fra venstre): - dimension i mm - materiale - fald (faldretning angives med pil på hovedkloakken) - kote Krydsende ledninger Stregen for den nederste ledning afbrydes. Koter bør påføres. Rensestykke for fritliggende ledning Rensestykke for stående, fritliggende ledning Separatsystem Spildevandssystem (fuldstreg). Regnvandssystem (afbrudt streg). Kraftig streg. Drænsystem Drænledning (afbrudt streg med prikker). Kraftig streg. Vandlås Dimensionsskift med reduktionsrør Spidsrør. Ændring i fald Evt. bøjning kan angives. Eksisterende ledninger Eksisterende anlæg (korte afbrudte streger uanset system) Tynd streg. Eksisterende anlæg, der nedlægges Afpr. = afpropning. Tynd streg. Installationsgenstande Køkkenvask, enkelt og dobbelt Udslagsvask (rengøringsvask) Håndvask WC-skål, med indbygget vandlås WC-skål, uden indbygget vandlås Fx gård-wc. Urinal Vægurinal. Badekar Evt. angives type, fx. fodbadekar eller brusekar mv. Standurinal Antal standpladser vises. Bidet Figur 8.2, Afløbsignaturer.

59 Tegningsforståelse og projektgennemgang 59 Figur 8.2 fortsat. Afløbsignaturer. Brønde og udskillere Nedgangsbrønd med bundrender og påboret regnvandstilløb ("plasker") 1 m med bundkote (BK) 17,20 og dækselkote (DK) 19,25 samt regnvandstilløb i kote 18, mm rense- og inspektionsbrønd (spulebrønd) BK 20,25. Inspektionskammer med bund render Dæksel angives normalt ikke. Påskrift = indvendige mål. Nedgangsbrønd med bundrender Diameter 1,25 m og bundkote (midte). Til venstre en indvendig nedføring. Til højre en udvendig. Materiale til lodrette ledninger kan angives (eller vises på detailtegning). Pumpebrønd med automatisk virkende pumpe Diameter 1 m. Tilløb i kote 13,20. Bund i kote 12,20. Den nærmere udformning af pumpebrønden angives normalt ikke på afløbsplanen. Sand- eller slamfang med til- og afløb (med vandlås) 315 mm PP med kote på vandspejl. Nedløbsbrønd (cirkulær) med vandlås og tæt dæksel Med sand- eller slamfang. Diameter 300 mm. Kote til vandlås (vandspejl) 9,28. Tilløb i kote 10,05. Nedløbsbrønd (cirkulær) med vandlås og rist for overfladetilløb Med sand-/slamfang Diameter 200 mm. Nedløbsbrønd (cirkulær) med vandlås, tæt dæksel og tagnedløb Påstøbt bøjning. Med sand-/slamfang. Nedløbsbrønd (firkantet) med vandlås og rist samt sand-/slamfang Dimension mm. Nedløbsbrønd (cirkulær) med firkantet rist Med sand-/slamfang. Sivebrønd Diameter angives. Hustank (efter etkammerprincip) Fx septiktank. Diameter 1,25 m, bundkote 17,10. Dykket ind- og udløb i henholdsvis kote 19,85 og 19,80. Faskine Dimensioner angives. Bundfældningstank Fx "Trixtank". Typebetegnelse angives. Udskiller, fx for benzin og/eller olie mv. Medium og type (størrelse) bør angives. Tegning viser cirkulær og firkantet udførelse. Fedtudskiller Type og størrelse bør angives. Neutralisator Medium, type og størrelse bør angives. Gulvafløb med cirkulær afløbsskål (uden vandlås) Betegnelse (tilslutningsdiameter angives). Gulvafløb med firkantet afløbsskål (med vandlås) Betegnelse (tilslutningsdiameter angives). Gulvafløb (med vandlås) Vist i snit. Gulvafløb med højvandslukke Type angives.

60 60 8 Tegningsforståelse og projektgennemgang Afløbstekniske forkortelser Installations-/sanitetgenstande HV Håndvask KV Køkkenvask WC Toilet K Badekar BI Bidet RV Rengøringsvask UV Udslagsvask UK Udslagskumme SU Standurinal VU Vægurinal R Rensestykke Spa Spabad Brønde m.m. BR Brønd GA Gulvafløb P Pumpe PB Pumpebrønd T Tagnedløb BU Benzinudskiller OU Olieudskiller FU Fedtudskiller SF Sandfang ST Septiktank BF Bundfældningstank F Faskine S Spildevand R Regnvand Ø Cirkulær rør/brønd Pub. Prøveudtagningsbrønd Materialer PVC-U Uplastificeret polyvinylklorid PVC Polyvinylklorid PEL Polyethylen med lav massefylde PEH Polyethylen med høj massefylde ABS Akrylonitrilbutadienstyren BT Beton PE Polyethylen PP Polypropylen GUP Glasfiberarmeret umættet polyester GAP Glasfiberarmeret polyester Gl.LER Glaseret ler STJ Støbejern RSF Rustfrit, syrefast stål Beliggenhed DK Dækselkote TK Tilslutningskote BK Bund- eller bundløbskote GK Gulvkote RK Ristekote F.o.k. Fundament overkant F.u.k. Fundament underkant o.t. Over tag (om udluftet faldstamme eller ventilationsrør) u.l. Under overliggende etageadskillelse (under loft) i.l. Overliggende etageadskillelse (i loft) p.v. På væg i viste etage o.g. Over underliggende etageadskillelse (over gulv) i.g. I underliggende etageadskillelse (i gulv) Figur 8.3, Afløbstekniske forkortelser.

61 Tegningsforståelse og projektgennemgang 61 Projektgennemgang Mange af de fejl, der ses i en byggeproces, skyldtes ofte, at projektet ikke er gennemgået omhyggeligt. Formålet med projektgennemgang er at finde eventuelle projekteringsfejl i tegningsmaterialet og/eller undersøge alternative løsninger. Projektgennemgangen skal endvidere medvirke til at fjerne eventuelle misforståelser. Typiske projekteringsfejl er fejltilslutninger i separatsystem, manglende udluftning af blinde ledninger og problemer ved krydsene ledninger. Det er vigtigt at kontrollere tegningsmaterialet, og man skal specielt være opmærksom på, om følgende oplysninger fremgår af projektmaterialet:: Dimension og materiale for alle brønde. Dækselkote, bundkote (vandspejlskote), tilslutningskote for alle brønde. Om frostfri dybde på mindst 0,75 m under terræn, er overholdt på ledninger og fx sandfangsbrønde og tagbrønde. Om gulvafløb, tagbrønde, overfladebrønde er forsynet med vandlås. Fald, materiale og dimension på afløbsledninger. Bundkote og tilslutningskote ved stikledningens tilslutning i vej. Nødvendige koter ved fundamentsforstærkning. Koter ved krydsende ledninger. Konstateres der fejl eller gråzoner i projektmaterialet, skal man kontakte den projektansvarlige, se figur 8.4 og 8.5. Afløbsskitser Ud over at læse og forstå afløbstegninger skal kloakrørlæggeren kunne udarbejde afløbsskitser (simple afløbstegninger) af det udførte arbejde. Afløbsskitserne afleveres til virksomheden til efterfølgende rentegning. Kravet om udarbejdelse af afløbsskitser gælder specielt for bygning af mindre afløbsanlæg, udførelse af reparationsarbejde og arbejde i forbindelse med eksisterende afløbsledninger, hvor der ikke foreligger noget tegningsmateriale. Afløbsskitserne skal dokumentere arbejdets omfang, ledningsføring og placering, koter, fald, dimensioner og, hvilke materialer der er anvendt. Hvis der ikke benyttes et bestemt målestoksforhold, skal alle relevante mål og koter påføres. Skitserne bør suppleres med fotos af det gennemførte arbejde, se figur 8.6.

62 62 8 Tegningsforståelse og projektgennemgang Figur 8.4. Eksempel på et afløbsprojekt til et mindre erhvervsbyggeri, med hhv. et separatsystem og et fællessystem.

63 Tegningsforståelse og projektgennemgang 63 Eksempler på projekter for udvalgte afløbsinstallataioner Figur 8.5. Eksempel på et afløbsprojekt til et enfamiliehus. Figur 8.6. Eksempel på en afløbsskitse.

64 64

65 9 Projektering af mindre afløbsanlæg

66 66 9 Projektering af mindre afløbsanlæg Grundlæggende regler for projektering Kloakrørlæggeren skal have kendskab de grundlæggende regler vedrørende projektering. Specielt skal følgende retningslinjer fremhæves: En dybde på 0,75 m betragtes som frostfri dybde for afløbsledninger. Spildevandsledninger, der er lagt med et fald på mindst 20, betragtes som selvrensende. Regnvandsledninger, der er lagt med et fald på mindst 10, og som har passeret en sandfangsbrønd, betragtes som selvrensende. Regnvandsledninger, der ikke har passeret et sandfang ( tørre ledninger ), skal lægges med et fald på mindst 20. Drænledninger, der er lagt med et fald på mindst 3, betragtes som selvrensende. Dimensionen for afløbsledninger i jord, hvor der er tilsluttet et wc, skal være større end Ø95. Der må højst være to 45º retningsændringer på en spildevandsledning. Ved flere end to retningsændringer skal der indbygges renseadgang. Renseadgange skal placeres, så rensearbejdet kan foregå med så få ulemper som muligt og uden sundhedsfare. Renseadgange bør ikke placeres i beboelsesrum, køkken, lagerrum for fødevarer eller lignende, men fortrinsvis i fyrrum eller kælderrum med gulvafløb. Der må ikke anvendes mindre rørdimensioner, end der er angivet på tegningen, at uden der foreligger specielle beregninger. Gulvafløb, tag- og vejbrønde skal forsynes med vandlås. Der skal ikke projekteres med vandlås under gulvkote, hvis der er der er indbygget vandlås i toilet, eller der er monteret vandlås under køkken- eller håndvask. I et separatsystem må regnvand og spildevand ikke føres i samme ledning uden kommunens godkendelse. Der må aldring kunne forekomme opstemning af spildevand i drænsystemet, jf. DS 436. Som supplement til ovenstående retningslinjer inden for afløbsområdet arbejdes der med en række praktiske uskrevne håndregler, som er baseret på gode håndværkstraditioner og sund fornuft. Stikledninger Stikledninger tilsluttes, så vidt det er muligt, vinkelret på kørebaneretningen. Hvis der er tale om en afvigelse fra vinkelret tilslutning på 10-15º, skal stikledningen tilsluttes en nedgangsbrønd.

67 Projektering af mindre afløbsanlæg 67 Større afvigelser kan eventuelt accepteres, hvis tilslutning sker i hovedledningens faldretning. Der må højst være 20 m fra hovedledningen til første rensemulighed (brønd). Tilslutning til hovedledningen kan udføres ved påboring eller ved indsætning af grenrør. Som tommelfingerregel kan der indsættes et grenrør af beton eller PVC op til Ø250 i hovedledningen. Ved større dimensioner skal afløbsledningen påbores hovedledningen. Normalt må der ikke forekomme retnings- eller faldændring på en stikledning. Der må kun etableres en stikledning til henholdsvis spildevand og regnvand pr. parcel. Stikledningerne skal placeres i samme grav. Nedføring i nedgangsbrønd i vej tillades normalt ikke, men kan dog tillades ved fx særlig dybe brønde i bymæssig bebyggelse. Hvis myndigheden har oplyst, at det eksisterende kloaksystem skal separeres i løbet af nogle år, skal afløbsinstallationen på grunden udføres således, at installationen kan tilsluttes separatsystemet uden at påføre grundejeren yderligere udgifter. Lyskasser Hvor bebyggelsen er opført i vejskel, er det tilladt at placere regnvandsledninger, omfangsdræn og nedløbsbrønde i et ca. 0,8 m lyskassebælte langs bygningen. Det er normalt ikke tilladt at placere spildevandsledninger og nedgangsbrønde i lyskassebæltet, se figur 9.1. Figur 9.1. Lyskassebælte. Kældernedgange Afløb fra kældernedgange skal installeres på en måde, så der i tørre perioder ikke opstår lugtgener på grund af udtørring af vandlåsen. Som hovedregel bør afløbet derfor føres til en brønd, hvortil der føres tagvand eller overfladevand. I et separatsystem føres vandet normalt til

68 68 9 Projektering af mindre afløbsanlæg en regnvandsledning. Hvis det ikke er muligt, kan vandet dog føres til spildevandssystemet under forudsætning af kommunens godkendelse. Tagvand og tørre ledninger Bygningsreglementet stiller krav om, at konstruktioner ikke må udsættes for fugtgener eller fugtskader. Tagvand skal, som hovedregel, føres fra tagrender og nedløbsrør til: Mindst en Ø200 nedløbsbrønd. Mindst en Ø300 overfladebrønd. En faskine. I et separatsystem føres tagvandet altid til regnvandsledningerne. Tag- og overfladevand skal holdes på egen grund, og vandet må ikke føres ud til et vejareal og indkørsler. En tør ledning er en afløbsledning, hvor spildevandet ikke har passeret et sandfang. Jorddækning på havearealer og lignende bør være mindst 30 cm, og faldet skal være mindst 20 for at sikre, at ledningen er selvrensende. Tørre spildevandsledninger bør ikke lægges, hvor der forekommer trafiklast, men fortrinsvis langs bygninger. Længden af en tør ledning bør være så kort som muligt, og der bør være så få retningsændringer på ledningen som muligt. Flere tørre ledninger kan føres til den samme nedløbsbrønd, men man skal være opmærksom på, at store vandmængder kan bevirke, at brøndens sandfang ikke kan fungere optimalt. Dræninstallationer Dræn udføres efter DS 436. Norm for dræning af bygværker mv. har til formål at fjerne jordfugt eller grundvand (overfladevand) fra fundamenter, så fugtgener eller fugtskader undgås, se figur 9.2. Figur 9.2. Dræn. Dræn skal altid føres igennem en mindst Ø300 nedløbsbrønd inden tilslutning til en afløbsinstallation, et nedsivningsanlæg, faskine eller en åben recipient. Brønden skal være forsynet med et sandfang, en vandlås og et regnvandstilløb. Drænledninger lægges med et fald på mindst 3%0. Af hensyn til rensning bør drænledningens dimension ikke være mindre end Ø70, og der bør etableres rensemulighed i udvalgte knækpunkter, dog med en indbyrdes afstand på højst 60 m.

69 Projektering af mindre afløbsanlæg 69 Faskiner En faskine er et nedsivningsanlæg til regnvand. En grundejer kan få tilladelse til at anlægge en faskine til tagvand under forudsætning af at faskinen placeres på egen grund. En faskine dimensioneres i forhold til den regnmængde, der tilledes, og jordens beskaffenhed, dvs. jordens evne til at bortlede og rense vandet. Det er kun den del af faskinen, der er placeret over grundvandsspejlet, der regnes som det effektive rumfang. En faskine kan etableres med singels, præfabrikerede plastkassetter eller med letklinker og leca i poser (faskineposer). Faskinen bør graves så smalt og langstrakt som muligt, fordi denne form giver faskinen det største udsivningsareal mod jorden. Som tommelfingerregel kan man regne med, at et rumfang på op til 1 m 3 stenfaskine kan afvande 30 m 2 regnareal. Er jorden sandet, kan faskinens rumfang gøres mindre. En stenfaskine bør ikke anlægges med et mindre rumfang end 0,5 m 3. Som alternativ til en stenfaskine kan en faskine opbygges af regnvandskassetter af plast. Faskiner med regnvandskassetter dimensioneres efter producenternes vejledning. For alle faskiner gælder, at regnvandet skal passere et sandfang, inden det ledes til faskinen. Ved placering af faskine skal følgende afstande overholdes: 5 m fra beboelse og bygninger med kælder. 2 m fra andre bygninger som garager og udhuse. 2 m fra skel. 25 m fra drikkevandsboringer. 25 m fra vandløb, søer og hav.

70 70

71 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg

72 72 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Lægning af afløbsledninger Håndtering af afløbskomponenter Korrekt transport og korrekt på- og aflæsning spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre kvaliteten af det færdige afløbsprojekt. Pålæsning kan ske med truck eller mobilkran. Aflæsning skal foretages på en måde, så rør og formstykker ikke udsættes for skadelige påvirkninger. Ingen afløbskomponter må tippes af. Rørbundter, løse rør, kasser med formstykker og brønde skal placeres på et plant og solidt underlag, se figur Rør og formstykker transporteres sikrest i fabriksemballagen. Hvis rørbundterne skal deles, sørg da for, at rørene ikke beskadiges af skarpe kanter og genstande. Mufferne skal ligge forskudt som vist. Rørerne må maks. hænge 1 m ud over kanten af ladet, når rørene ikke er bundtet fra fabrikken. For fabriksbundtede rør gælder, at den bagerste træstamme skal hvile på bilens lad. Ved aflæsning af rør i rammer skal anvendes kran samt løftestropper af tekstil. Alternativt anvendes gaffeltruck. Manuel aflæsning skal foregå som vist. Rør og forstykker må under ingen omstændigheder tippes af! Figur Korrekt transport og aflæsning af afløbskomponenter. Etablering af ledningsgrav Inden der kan graves, skal der indhentes oplysninger fra berørte ledningsejere om forsyningsledningernes placering i arbejdsområdet, se figur 10.2 og Figur Placering forsyningsledninger i vej.

73 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg 73 Figur Eksempel på placering af forsyningsledninger i jord. Der kan ikke gives entydige oplysninger om de forskellige forsyningsledningers udseende, dimension, afmærkning, lægningsdybde etc. Ledningerne er lagt på forskellige tidspunkter af forskellige ledningsejere, og der kan i øvrigt være store forskelle fra sted til sted. Forsyningsledningerne kan være afmærket med advarselsbånd og/ eller afdækning. Advarselsbånd er normalt placeret 0,20-0,50 m over ledningen, hvorimod afdækningen er placeret umiddelbart over ledningen, se figur Vejledning for ledningsdybder (jorddækning) Ledningsafmærkning, farvekode Højspænding 0,70-1,5 m Rød Lavspænding 0,35-1,0 m Rød Telefon 0,4-1,5 m Orange Antenne 0,4-1,0 m Orange Gastransmission 1,0-1,2 m Gul Gasdistribution 0,8-1,2 m Gul Gasstik 0,6-0,8 m Gul Vand 1,0-1,3 m Blå Kloak 0,5-5,0 m Grøn Fjernvarme 0,6-1,0 m Violet Figur Forsyningsledningers jorddækning og farvekode. Der er 3 normer, som skal iagttages, når en ledningsgrav skal etableres. DS 475 gælder for alle ikke ledningsspecifikke forhold med hensyn til etablering af ledningsanlæg i jord, hvorimod DS 430 og DS 437 gælder alle ledningsspecifikke forhold vedrørende lægningsbestemmelser.

74 74 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Inden gravearbejdet kan sættes i gang, skal man være opmærksom på følgende forhold: Mulig sammenlægning af flere ledninger. Koordinering af tidsplaner. Krav til etablering og reetablering af grav. Ydre påvirkning af ledningsanlægget. Ledningsanlæggets påvirkning af omgivelserne. Vær opmærksom på: At planerne viser forsyningsledningernes placering, men at den viste placering ofte er vejledende. At én streg på planen ikke betyder, at der kun er én ledning. At planerne ikke er målfaste. At planernes dato og gyldighed skal kontrolleres. At planer med mangler eller fejl skal forelægges ledningsejeren med henblik på en påvisning af ledningerne. At en anmodning om påvisning skal gives med et varsel på mindst 3 måneder. At sikkerhedskravene ved påvisning af forsyningsledninger kræver en frigravning med håndskovl på 0,5 m til hver side af ledningen. At der ikke må slås jernspyd (brolæggerspyd) ned, hvor der er risiko for, at der er placeret forsyningsledninger. Oplukning og reetablering af befæstede arealer Ved alt vejarbejde skal der foreligge en grave- og rådighedstilladelse og en godkendt afmærknings- og skilteplan. Politiet skal underrettes, når afmærkningen er etableret. Dog skal man altid have politiets samtykke, inden arbejdet starter, hvis følgende færdselsregulerende foranstaltninger kræves: Lokal hastighedsbegrænsning. Standsning/parkering forbudt. Ubetinget vigepligt. Færdselsregulering. Ensretning, lukning og omkørsel. Det er altid den udførende, som har ansvaret for, at både afmærkning og skiltning er opsat korrekt, og at afmærkningen og skiltningen løbende tilpasses de faktiske forhold. Endvidere er den udførende ansvarlig for, at afmærkningen kontrolleres mindst 2 gange om dagen, når der arbejdet på stedet, og mindst 1 gang om dagen, når der ikke arbejdes, se figur 10.5 og 10.6.

75 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg 75 Figur Eksempel på afmærkning, før gravearbejdet påbegyndes. Figur Eksempel på en mangelfuld afspærring. Først når de nødvendige tilladelser foreligger, kan arbejdet med opbrydning af asfalt- og betonbelægning, optagning og oplægning af fortovsfliser, brosten mv. igangsættes. Oplukning udføres efter de standardgraveprofiler, som er beskrevet i DS 475. Asfaltbelægninger med en tykkelse, der er større end 30 mm, må kun oplukkes, når belægningen er gennemskåret eller fræset i den fulde lagtykkelse. Asfalt- og betonbelægninger gennemskæres eller fræses i to parallelle spor med en indbyrdes afstand, der er lig med ledningsgravens overbredde. Herefter kan materialet mellem sporene fjernes med rendegraver, gravemaskine eller med håndkraft.

76 76 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Af hensyn til reetableringen skal ledningsgravens kanter være intakte. Kanterne, som hverken må løftes eller undermineres, skal være plane og lodrette, se figur Figur Der er fare for sammenstyrtning! Ved etablering af en ledningsgrav skal der tages hensyn til de resurser, der er til rådighed, og til kravene i DS 475. De overvejelser, man normalt skal gøre, er: Skal ledningsgraven være åben eller afstivet? Hvor kan den opgravede jord placeres? Kan de opgravede materialer genanvendes? Hvor kan materiel og materialer placeres? Bliver der tale om en eller flere arbejdsfronter? Hvor kan transportveje for jord, materiel og materialer etableres? Hvordan holdes ledningsgraven tør? At holde graven tør er en central opgave. I praksis står valget mellem følgende metoder: Åben afdræning Stendræn Drænledning Sugespidser Filterbrønd Afspærring Flydekasse Frysning

77 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg 77 Ledningsgraven skal normalt gøres så smal, som det er muligt. Der skal tages hensyn til, at der skal være tilstrækkelig bundbredde til lægge afløbsledningen og til den efterfølgende tilfyldning og komprimering, se figur 10.8 og Udvendig diameter af ledning dy mm Mindste bundbredde mm dy dy dy dy Ledningsgravens dybde bestemmes ud fra det projekterede bundniveau. Gravens bund skal være helt fast og afrettet for at sikre, at der ikke dannes lunker og ujævnheder under ledningen, når graven tilfyldes og komprimeres. Lunker i gravens bund opstår ved graveskovlens cirkelbevægelse eller, når graveskovlen er monteret med tænder. Den sidste opgravning og afretning af bunden bør derfor ske med håndkraft, Figur Profil af ledningsgrav. Figur Mindste bundbredde i forhold til afløbsledningens udvendige diameter. Hvis der graves i veje eller arealer, der støder op til veje, skal ledningsgraven udformes og etableres på en måde, der sikrer, at omkringliggende arealer ikke undermineres eller sætter sig. Udjævningslag DS 430, som omhandler lægning fleksible ledninger af plast i jord, angiver ingen former for understøtning af ledningerne, men derimod krav til udjævningslag og omkringfyldning. Udjævningslaget i ledningsgravens bund skal sikre, at afløbsrørene får en ensartet og jævn understøtning. Tykkelsen er afhængig af rørtype og fremspring på mufferne. Der skal graves muffehuller omkring muffesamlingerne så afløbsledningen hviler på udjævningslaget i hele længden, se figur Figur Mangelfuldt og korrekt udført udjævningslag.

78 78 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Der skal foretages en grundig inspektion af gravens bund, inden udjævningslaget udlægges. Eventuelle sten, der kan give anledning til punktbelastninger, skal fjernes. Udjævningslaget skal normalt være 100 mm højt, men højden kan dog nedsættes til 50 mm, hvis: Bunden er jævn. Der ikke er sten større end 64 mm i gravens bund. Rørdimensionen ikke er større end 110 mm. Udjævningslaget må ikke udlægges på frossen jord, og ledningsgravens bund skal altid beskyttes mod frost. Forekommer der vand i rørgraven, kan vandet eventuelt bortledes ved at udlægge et lag sten under udjævningslaget. Lægning af afløbsledninger Afløbsledninger skal lægges og fastholdes stabilt og i overensstemmelse med de linjer og fald, der er angivet i projektet. Hvis der ikke er fastlagt en specifik tolerance, må afløbsledningernes placering ikke afvige mere end mm i længderetningen i forhold til den projekterede linjeføring. Afløbsledningers placering i dybden må ikke afvige mere end + 30 mm i forhold til den projekterede dybde. Ledningsfaldet må ikke afvige mere + 20 % i forhold det fald, der er anført på tegningen. Samling af plastrør med muffe og spidsende foregår normalt ved hjælp af tætningsringe. Når afløbsrørene samles i ledningsgraven, skal spidsende og muffe holdes fri for sand. Spidsenden påføres et glidemiddel og skubbes derefter ind i muffen. Hvis spidsenden trykkes skævt ind, kan der opstå spændinger i samlingen, se figur Figur PP-rør med fast tætningsring.

79 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg 79 Ved samling af afløbsrør af forskellige materialer skal de foreskrevne samlingsmetoder benyttes. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at anvende alternative metoder under forudsætning af, at de generelle funktionskrav bliver overholdt, se figur Retnings- og dimensionsændringer foretages sædvanligvis i brønde. Hvis renseadgang bliver tilgodeset, kan retningsændring og dimensionsændring etableres på afløbsledningen. Faldet måles normalt fra muffe til muffe. Der må aldrig måles fra midten af et rør til midten af et andet rør, fordi man skal sikre, at hvert enkelt rør er lagt med det korrekte fald. Faldet kan kontrolleres med et promillevaterpas eller laserinstrument, jf. figur Figur Eksempler på samling af rør af forskellige materialer. a b Figur Korrekt og forkert måling med promillevaterpas. a) Korrekt måling b) Forkert måling Afløbsledninger må ikke lægges med et mindre fald end beregnet, selv om man vælger en større ledningsdiameter (der løber ikke mere vand til, selv om dimensionen gøres større). Drænledninger bør lægges med et fald på mellem 3 og 5.

80 80 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Omkringfyldning og komprimering Omkringfyldning skal sikre, at afløbsledningerne får støtte og ikke bliver beskadiget af ydre mekaniske påvirkninger. DS 430, som omhandler lægning af fleksible ledninger af plast i jord, og DS 437, som omhandler lægning af stive ledninger af beton i jord, stiller specifikke krav til omkringfyldning af afløbsledningerne. Ved tilfyldning i forbindelse med befæstede arealer henvises til DS 475. Omkringfyldning skal foretages umiddelbart efter, at afløbsledningen er kontrolleret og godkendt. Der skal fyldes op til mindst 0,15 m over afløbsledningens top. Omkringfyldningsmaterialet skal fordeles jævnt ned mod ledningsgravens bund og ud til siderne. Der må ikke fyldes med store mængder ad gangen, se figur Figur Mangelfuld og korrekt omkringfyldning. Omkring fyldningsmaterialet komprimeres i lag på 0,15-0,20 m. Først trædes sandet sammen langs afløbsledningen, hvorefter der komprimeres langs siden for at etablere sidestøtte. Til sidst komprimeres over toppen på ledningen, se figur Figur Mangelfuld og korrekt komprimering omkring en afløbsledning. Ved tilfyldning af ledningsgraven bør de opgravede materialer, i videst muligt omfang genbruges. Tilfyldningen opbygges lagvis og identisk med ledningsgraven materialer. En korrekt udført komprimering modvirker sætninger i tilfyldningen og sikrer, at der ikke

81 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg 81 opstår skader på ledningen og i de befæstede arealer over ledningsgraven, se figur Figur Mangelfuld og korrekt komprimering af ledningsgrav. Komprimeringsgraden kan bestemmes ved hjælp af følgende metoder: 1. Visuel kontrol. 2. Proctormåling (udføres på et laboratorium). 3. Isotopmåling (udføres med bærbart udstyr). 4. Faldlodsmåling. Hvis der stilles krav om dokumentation af komprimeringsgraden, er det kun metode 2 og 3, der kan anvendes. Når der sættes fleksible plastbrønde, er det af afgørende betydning for brøndens funktion og levetid, at komprimeringen af omkringfyldet gennemføres korrekt, jf. producentens anvisning og vejledning for sætning af brønde og afslutning ved terræn. Lægning af ledningsdræn Bygningsreglementet stiller krav om, at Konstruktioner skal udføres på en sådan måde, at regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt o.l. ikke medfører fugtskader og fugtgener. Der skal i nødvendigt omfang drænes under og omkring bygninger. Dræning skal udføres i overensstemmelse med DS 436, Norm for dræning af bygværker.

82 82 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Dræning er aktuelt, hvor grundvandspejlet i perioder af året kommer på niveau med bygningens kældergulv, og hvor en generel høj grundvandstand under bygninger uden kælder gør dræning nødvendig. Basen er den jord, som dræninstallationen er bygget på, og hvor vandet skal ledes væk fra. Drænet består af et filterelement og et bortledningselement. Der skelnes normalt mellem tre dræntyper: Omfangsdræn Stikdræn Netdræn Filterelement Filterelementet skal opsamle vandet, lede det til bortledningselementet og forhindre den omgivende jord i at trænge ind i bortledningselementet. I fast lerjord anvendes normalt perlesten 2-8 mm eller ærtesten 5-16 mm. I sandet jord anvendes normalt velgraderet sand d 10 0,3 mm og 1,5 mm d 50 2,5 mm. Bortledningselement Bortledningselementet, drænrøret, skal normalt være omsluttet af mindst 10 cm filtermateriale. Korrugerede (spiralfalsede) oprullede drænrør kræver en omhyggelig udlægning for at undgå lunker og bagfald på ledningen. Af hensyn til rensemuligheden bør der ikke anvendes rør med indvendig diameter mindre end 70 mm. Et kompositdræn er et kombineret filter- og bortledningselement, fx drænrør af plast, der omviklet med geotekstil eller kokos. Omfangsdræn Det skal være muligt at rense omfangsdrænet, og der bør derfor anbringes Ø300 rensebrønde ved hvert andet knækpunkt. Den indbyrdes afstand må dog ikke overstige 60 m. Omfangsdræn til opsamling af overfladevand og til at forhindre opsugning af vand i fundamentet placeres uden for fundamentet. Drænet skal lægges i frostfri dybde, normalt mindst 0,75 m under terræn. Ved opvarmede bygninger kan lægningsdybden reduceres til 0,6 m. Alternativt kan drænet isoleres, se figur

83 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg 83 Figur Principskitse af en typisk dræninstallation. Drænet skal lægges mindst 0,3 m under den konstruktion, der skal tørholdes, dvs. startkoten skal være mindst 0,3 m under gulvkoten. Drænet lægges normalt med et fald på 5, men aldrig mindre end 3 fald. Af hensyn til fundamentet må der ikke graves dybere end fundamentets underkant, se figur Figur Eksempel på ledningsdræn. Der må ikke ledes regnvand til drænrørene. Undtaget er små lyskasser på højst 1 m 2 og helt overdækkede små kældernedgange. I disse tilfælde bør regnvandet ledes til bortledningselementet gennem Ø160 PVC-rør, der er fyldt med vaskede ærtesten eller singles. Denne særlige rørføring, som benævnes en stensøjle, skal nedsætte regnvandsstrømmen til drænet og sikre, at dræninstallationen ikke bliver fyldt med blade og affald, som der ofte ligger på bunden af lyskasser og kældernedgange. Stikdræn Stikdræn leder vandet fra det kapillarbrydende lag eller fra et stendræn under gulvet til omfangsdrænet, se figur

84 84 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Netdræn Netdræn er et net af drænrør under gulvet, som leder vandet til omfangsdrænet. Som hovedregel må arealet på netdrænets felter ikke overstige 30 m 2, se figur Dræntilslutning Ved tilslutning af dræn til afløbsinstallationen skal man sikre, at der ikke trænger spildevand og lugt tilbage i drænet. Alt drænvand skal afledes til regnvandssystemet, og inden tilslutning skal drænvandet passere et sandfang. Den sikreste form for tilslutning er til en pumpebrønd. Dræn, som har forbindelse til det kapillarbrydende lag under en bygning, bør altid tilsluttes afløbsinstallationen via en pumpebrønd. Ved indirekte tilslutning ledes drænvandet via et sandfang til en pumpebrønd. Der kan pumpes til nedløbsbrønd, spulebrønd eller nedgangsbrønd. Pumpen skal være forsynes, med kontraventil. Ved direkte tilslutning ledes drænvandet ved gravitation til en mindst Ø300 nedløbsbrønd med sandfang, vandlås og regnvandstilløb. For at forhindre rotter i at trænge ind i installationen skal der være mindst 200 mm mellem drænets tilslutning og brøndens vandspejl. Alternativt kan der monteres et rottegitter på drænudløbet. Dræntilslutningen bør placeres mindst 300 mm over højeste opstuvningskote inklusiv sikkerhedstillæg og mindst 300 mm over hovedafløbsledningens top, hvor stikledningen tilsluttes. Det sidste stykke drænledning inden tilslutning til brønden bør være tæt for at undgå sætninger omkring brønden. Der kan fx lægges en 250 mm lang PVC-ledning mellem brønd og drænrør ved hjælp af godkendte samlinger og overgange. Afledning af drænvand til hovedkloak, nedsivning eller recipient kræver altid myndighedstilladelse Forholdsregler ved fundamenter Når ledninger, brønde mv. placeres nær fundamenter, må bygningens stabilitet ikke bringes i fare. DS 415 beskriver de regler, der skal overholdes. I nærheden af eksisterende fundamenter, som i det væsentligste bærer lodret last, kan midlertidige udgravninger i lempet funderingsklasse foretages uden nærmere undersøgelse.

85 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg 85 Følgende betingelse, skal være opfyldt for udgravning i lempet funderingsklasse: Den eksisterende konstruktion er funderet svarende til normernes krav, og konstruktionen hører ikke til skærpet funderingsklasse og/eller høj sikkerhedsklasse. Udgravningen udføres ikke under grundvandsspejlet og ikke ned i sprækket og fedt ler. Det eksisterende fundament er ikke påvirket af et betydende jordtryk under frigravningen. Uafstivede udgravninger udføres over de viste grænseflader for henholsvis sand og ler, se figur og Figur Udgravning i sand ved fundament. Figur Udgravning i ler ved fundamen. Hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, eller i tvivlstilfælde, bør man inddrage geoteknisk ekspertise. Ved midlertidige udgravninger langs eksisterende fundamenter er det fastsat grænseflader, som er afhængig af jordforhold og udgravning. I det følgende er der opstillet regneregler for beregning af grænseflader og beregningseksempler, se 10.21, og

86 86 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Grænsefladerne er forskellige, nemlig 1:3 på de første 2 m, og derudover kan der opstilles regneregler for afstand og dybde. Bemærk, at man altid målsætter (regner) afstand og dybde som vist her. Spørgsmål: Hvor dybt... Afstand Lovlig dybde 2 m afstand 3 > 2 m 0,67 + afstand 2,00 1,5 Spørgsmål: Find lovlig afstand... Dybde Lovlig afstand 0,67 m Dybde 3 > 0,67 m 2,00 + (dybde 0,67) 1,5 Figur Beregningsregler for bestemmelse af grænseflader. Spørgsmål: Find lovlig afstand mellem ledning og fundament for en ledning, hvis bundkote er 0,8 m under fundaments underkant. Der tillægges 0,1 m (udjævn. lag + godstykkelse) Afstand = 2,00 + (0,90 0,67) 1,5 = 2,35 m Hertil lægges ½ rendebredde = 0,30 m Afstand til ledningsmidte = 2,65 m Figur Bestemmelse af grænseflade for ledning i afstivet rende af ler.

87 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg 87 Spørgsmål: Hvor dybt under fundamentsunderkant kan man tillade bundkoten i en 1 m brønd, når af standen fra fundament til brøndmidte er 4,15 m? Udgravningsdiameter ved 1 m brønd er her sat til 2 m. Afstand fra fundament til rendekant bliver 4,15 ½ udgravningsdiameter = 3,15 m Dybde (lovlig) = 3,15 2,00 0,67 + 1,5 = 1,44 m Herfra trækkes bundtykkelse = 0,23 m Dybde (til bundkote i brønd) = 1,21 m Figur Bestemmelse af grænseflade for åben udgravning i ler. Følgende tommelfingerregler kan anvendes i forbindelse med ukomplicerede opgaver, når afstanden mellem fundament og rørgrav er: 0,5 m: Højst 0,16 m under fundament. 1 m: Højst 0,33 m under fundament. 2 m: Højst 0,67 m under fundament. 3 m: Højst 1,34 m under fundament. Hvis afstanden mellem fundament og side af udgravningen er større end 3 meter, er det sjældent, at der er behov for ekstrafundering. Man skal imidlertid være opmærksom på, om afstandskravene også gælder for fundamenter under nabobygninger, master o.l. Opmåling og mængdeberegning For at sikre, at de leverede materialer svarer til projektbeskrivelsen, skal man vide, hvilke art og mængder der indgå i projektet. Der skal foretages en registrering af de anvendte materialer og deres placering, inden afløbsledningerne tildækkes.

88 88 10 Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg De fleste virksomheder benytter egne kalkulationssystemer. En gennemgang af metodik for opmåling og mængdeberegning bliver der for ikke beskrevet. Der henvises i stedet for til den såkaldte KS-map pe, som er beskrevet nærmere i afsnittet Kvalitetssikring og kvali tets sty ring.

89 11 Kvalitetssikring og kvalitetsstyring

90 90 11 Kvalitetssikring og kvalitetsstyring Kvalitet Kvalitetsbevidsthed, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol udgør i dag en væsentlig konkurrenceparameter inden for bygge- og anlægsområdet. Den højeste form for doven skab er at gøre tingene rigtigt første gang. Kvalitet er gratis det er mangel på kvalitet, der koster penge. Ved kvalitet forstår man, at det færdige arbejde svarer til de krav, der er stillet af bygherren i henhold til den indgåede aftale. Kvalitetssikring tager udgangspunkt i gældende standarder og normer. En virksomhed, der ansøger om autorisation som kloakmester, skal enten anvende et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, eller en kontrolinstans, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre kvaliteten af det arbejde, der udføres af autoriserede virksomheder. Kvalitetsniveauet fastsættes således, at det udførte arbejde opfylder de tekniske bestemmelser i Bygningsreglementet, normer, standarder og vejledninger på området. Kvalitetsstyringssystemet skal målrettes mod virksomhedens aktiviteter og dokumenteres i en kvalitetshåndbog. Kvalitetshåndbogen beskriver den målsætning og de rutiner, der er fastlagt for hver enkel aktivitet i et arbejdsforløb. Hovedpunkterne i kvalitetshåndbogen kan fx være: Virksomhedens kvalitetspolitik og mål. Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemets opbygning, herunder den teknisk ansvarliges ansvar og beføjelser. Register over medarbejderkvalifikationer. Register over ajourført lovsamling. Register over prøve- og måleudstyr. Procedure for løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemets funktion. Procedure for kvalitetsstyring af arbejdet rettet mod den teknisk ansvarlige. Procedure for, hvordan det sikres og dokumenteres, at gældende lovgivning overholdes. Instrukser, der beskriver arbejdets udførelse rettet mod montørerne udformet med henvisning til gældende myndighedsbestemmelser, fx DS 432. Kvalitetsdokumentation indeholdende tegninger, tilladelser, dispen sationer, følgesedler, checklister mv. Dokumentstyring, der sikrer identifikation af gældende dokumenter (sagsnummer).

91 Kvalitetssikring og kvalitetsstyring 91 Rettidig omhu Planlægning og samarbejde begrænser risikoen for at der opstår fejl under arbejdet. Med intervaller, der ikke overstiger 24 måneder, efterprøver kontrolinstansen virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Hvis kontrolinstansen konstaterer, at kravene til kvalitetsstyring ikke overholdes, kan kontrolinstansen tilbagetrække godkendelsen. Ved den ansvarlige kloakmesters fravær kan følgende medarbejdere varetage dennes funktioner i forbindelse med arbejdets udførelse, herunder kvalitetssikring: Personer, der har gennemført AMU-udannelsen Kloakrørlægger (tidligere AMU-uddannelsen Kloak trin 1 og 2). Personer, der har aflagt kloakmesterprøvens praktiske del. Brolæggere og struktører. Personer med kursusbeviser, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Eksempler på kvalitetshåndbøger kan ses på eller på de enkelte kontrolinstansers hjemmeside, jf. Sikkerhedsstyrelsens register over godkendte kontrolinstanser.

92 92 11 Kvalitetssikring og kvalitetsstyring Kvalitetssikringsmappe for afløbsanlæg KS-mappen danner grundlag for den praktiske kvalitetssikring af en konkret opgave, se figur KS-mappen omfatter almindeligvis 4 sider: Side 1 Skemaet vedrørende den generelle beskrivelse af arbejdsopgaven er udfyldt, inden arbejdet går i gang. Kundeoplysninger (navn, adresse, kontaktoplysninger m.m.). Type af arbejdsopgave (nyanlæg, reparation, tilbud, regningsarbejde o.l.). Oplysninger om evt. forsikringsselskab og policenr. Evt. tegning/skitser og markeret kontrolafsnit. Figur Eksempel på en kvalitetssikringsmappe.

93 Kvalitetssikring og kvalitetsstyring 93 Side 2 Skemaet vedrørende forundersøgelserne bør være udfyldt, inden arbejdet går i gang. Generelle forundersøgelser som byggelinjer, hensyn til andre kabler og ledninger, tilslutningspunkt på hovedkloakken, opstemning o.l. Faldforhold. Grundvandsforhold/behov for dræning o.l. Adgangsforhold, tilgængelighed for maskiner, plads til materialer og opgravet jord o.l. Færdigmelding (udfyldes af den tekniske ansvarlige efter endt arbejde). Et afløbsarbejde er ikke endeligt afleveret, før der foreligger en færdigmelding i kommunen. Det er kloakmesteren/den teknisk ansvarlige, der underskriver færdigmeldingsblankettet.

94 94 11 Kvalitetssikring og kvalitetsstyring Side 3 Modtage-, udførelses- og slutkontrol foretages løbende af de udførende. Modtagerkontrol med angivelse af korrekt art og antal, certificerering eller mærkning for tredjepartsafprøvning, transportskader, overensstemmelse mellem leverance og følgeseddel (husk at vedlægge en kopi af følgeseddel i mappen). Er varen udtaget fra lager, noteres det under bemærkninger med angivelse af fabrikat, godkendelsesordning m.m. Udførelseskontrol omhandlende attestation for, at afløbsanlægget er placeret korrekt, og at arbejdet er udført i overensstemmelse med beskrivelse og tegninger. Er der mindre afvigelser i forhold til det projekterede afløbsanlæg og det udførte arbejde, skal tegningerne revideres. Slutkontrol, hvor afløbsanlægget skal funktionsafprøves for at sikre, at der er vand i samtlige tilløbssteder, og at der ikke er tilkoblingsfejl.

95 Kvalitetssikring og kvalitetsstyring 95 Side 4 Meteriale- og tidsforbruget skal være opgjort umiddelbart efter, at arbejdet er afsluttet. Kloakrørlæggeren skal være omhyggelig med at notere de materialer, der er anvendt og tidsforbrug i arbejdsmappen. Selv mindre emner som fx glidemiddel, diverse gummiringe, sand og cement o.l. skal medtages til dokumentation og efterfølgende fakturering.

96 96 11 Kvalitetssikring og kvalitetsstyring Det Digitale Byggeri Staten stiller en række særlige krav til byggeriets virksomheder om informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvis virksomhederne vil byde på statslige byggeopgaver. Det Digitale Byggeri gælder både for nybyggeri, renovering, ombygning og tilbygning, når den samlede entreprise overstiger 3 mio. kroner. Anlægsopgaver er ikke omfattet af kravene til Det Digitale Byggeri. Målet med Det Digitale Byggeri er at højne kvaliteten og fremme produktiviteten af byggeriet i Danmark ved at anvende informations- og kommunikationsteknologi. IKT skal sikre, at alle, der er involveret i en byggesag, anvender samme datategninger for at mindske risikoen for bl.a. misforståelser og tab af informationer mellem de forskellige aktører i byggeriet, se figur Figur11.2. Det Digitale Byggeri, før og efter.

97 12 Sikkerhed og arbejdsmiljø

98 98 12 Sikkerhed og arbejdsmiljø Kravene til indretning af en arbejdsplads med hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø gælder alle, der arbejder på en byggeplads eller på et værksted, uanset om man er medarbejder, arbejdsgiver eller selvstændig uden ansatte. Plan for sikkerhed og sundhed Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) drejer sig om forhold på byggepladsen og forholdet mellem de enkelte virksomheder på byggepladsen. Der skal udarbejdes en PPS, hvis to eller flere arbejdsgivere samtidig beskæftiger mindst 11 personer på en byggeplads. PSS er et styringsredskab for det fælles sikkerhedsarbejde på byggepladsen. Planen, der skal være udarbejdet, inden byggepladsen etableres, skal være tilgængelig for alle på byggepladsen i hele byggeperioden. Planen skal medtage oplysninger, der har eller kan have betydning for det fælles sikkerhedsarbejde på byggepladsen. PSS skal indeholde: En organisationsplan. En byggepladstegning. En tidsplan. En angivelse af færdselsområderne. En angivelse af de områder, hvor der bliver udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte. En angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres i fællesområderne. En afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører særlige risici. Det kan fx være oplysninger om, hvor og hvornår et firma udfører epoxyarbejde eller støvende og støjende arbejde. En procedure for løbende kontrol af sikkerhedsforanstaltninger, installationer og eventuelle særlige risici mv. En angivelse af, hvem der forestår en eventuel planlagt løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner. Planen kan fx ajourføres på sikkerhedsmøderne. Men det er ikke tilstrækkeligt at indskrive ændringer i referatet fra sikkerhedsmøderne. Ændringerne skal også fremgå af selve planen. Arbejdstilsynet accepterer, at planen, af hensyn til overskuelighed og styring, kan opdeles i selvstændige planer, hvis et særligt stort bygge-

99 Sikkerhed og arbejdsmiljø 99 og anlægsarbejde er splittet op på flere store totalentrepriser, eller hvis byggepladsen på anden måde kan opdeles logisk. Bygherren koordinerer sikkerhedsarbejdet ved at udpege en koordinator. at sørge for, at koordinatoren afholder fælles sikkerhedsmøder. at sørge for, at koordinatoren har personlig kontakt på byggepladsen. På byggepladser, hvor der beskæftige flere end 100 ansatte i en periode på mindst fire uger, kan der oprettes et sikkerhedsråd. Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering (APV) drejer sig om arbejdsmiljøet i forbindelse med konkrete opgaver, som virksomheden traditionelt løser. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for APV, men Arbejdstilsynet forudsætter, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at forbedre arbejdsmiljøet i virksomheden. Arbejdsgiveren skal sikre, at de arbejdsmæssige rammer for udførelsen af arbejdet er til stede, og at de benyttes. En APV består af følgende elementer: En kortlægning af arbejdsmiljøproblemerne. En kvalificering, analyse og sortering af arbejdsmiljøproblemerne. En bearbejdning og opstilling af løsningsforslag. En opstilling og formulering af en handlingsplan. En opfølgning og kontrol af handlingsplanen. Sikkerhed og sundhed Inden for afløbsområdet skal man være særlig opmærksom på muligheden for færdsels- og arbejdsulykker samt kemiske og biologiske påvirkninger. Skal arbejdet foregå ved en trafikeret vej, stilles der forskellige krav til planlægning af arbejdet og arbejdets udførelse. Vejreglerne kan hentes på Vejdirektoratets hjemmeside. I brønde, kloakker og beholdere, hvor der er kontakt med kloakslam og spildevand, kan der udvikles giftige luftarter samt fortrængning af ilt. Selv i små koncentrationer kan nogle giftige luftarter medføre bevidstløshed og skade vitale organer. Der skal altid foretages målinger,

100 Sikkerhed og arbejdsmiljø før man går ned i brønde, kloakker mv. og løbende under arbejdet. Arbejdsmiljøloven opstiller nogle krav til vaccinationer, der er nødvendige, for at ansatte i en kloakmestervirksomhed ikke skal føle sig utrygge ved tanken om at blive smittet eller være smittebærere. En ansat, som gennem sit arbejde flere gange kommer i kontakt med kloakslam og spildevand, bør sikre sig ved vaccination mod hepatitis A (leverbetændelse), stivkrampe og polio.

101 13 Dimensionering af mindre afløbsanlæg

102 Dimensionering af mindre afløbsanlæg Ved dimensionering af afløbsanlæg fastlægges afløbsledningernes indvendige diameter og fald under hensyn til de afløbsstrømme, der tilføres afløbsinstallationen. Ledningsfaldet er endvidere afgørende for om ledningerne er selvrensende. Dimensioneringen skal hindre, at der forekommer: Oversvømmelser. Lugtgener på grund af gennembrydning af vandlåse. Aflejringer, der kan forringe kapaciteten. Støjgener. Selvrensning Spildevandsledninger regnes for at være selvrensende ved et fald på mindst 20. Ledningsfald og selvrensning Faldet for henholdsvis regnvands- og spildevandsledninger bestemmes hver for sig, fordi afløbsledningerne skal være selvrensende, uanset om det regner eller ej. Regnvandsledninger, der er beskyttet mod urenheder (fx med sandfang), regnes for at være selvrensende ved et fald på mindst 10. Tørre regnvandsledninger, dvs. ledninger, der fører regnvand fra en fodbøjning ved tagnedløb til et sandfang, regnes for at være selvrensende ved et fald på 20. Afløbsstrømme Afløbsledningernes fald og dimension er bestemt af de afløbsstrømme, der tilføres ledningerne. En afløbslednings dimensionsgivende afløbsstrøm er sammensat af den dimensionsgivende spildevandsstrøm, q S,d den dimensionsgivende regnvandsstrøm, q R,d den dimensionsgivende drænvandsstrøm, q D,d den dimensionsgivende pumpede vandstrøm, q P,d Forudsatte spildevandsstrømme Den dimensionsgivende spildevandsstrøm beregnes på grundlag af de forudsatte spildevandsstrømme q S,f fra de enkelte tilsluttede installationsgenstande. Der tages hensyn til, at de enkelte forudsatte spildevandsstrømme ikke optræder samtidigt fra de tilsluttede installationsgenstande.

103 Dimensionering af mindre afløbsanlæg 103 Den forudsatte spildevandsstrøm fra en installationsgenstand er den maksimale afløbsstrøm i liter pr. sekund, der kan forekomme ved tømning eller ved normal brug, jf. DS Forudsatte spildevandsstrømme gælder kun for genstande med selvstændig vandlås. En håndvask uden vandlås med afløb, der er ført direkte ned i et gulvafløb, skal derfor ikke medregnes. Det er alene gulvafløbets forudsatte spildevandsstrøm, der skal indgå i beregningerne. Hvis den forudsatte spildevandsstrøm for en genstand ikke er oplyst af fabrikanten, kan værdierne i nedenstående tabel normalt anvendes, se figur Installationsgenstand Forudsat spildevandsstrøm, q S,f l/s Badekar 0,9 Bidet 0,3 Brusearrangement 0,4 Gulvafløb: GA 100 i boliger 0,9 GA 100 i andet end boliger 1,5 Håndvask 0,3 Køkkenvask i bolig, enkelt eller dobbelt 0,6 Køkkenvask ved erhverv, enkelt eller dobbelt 1,2 Opvaskemaskine i bolig 0,6 Rengøringsvask og udslagsvask 0,6 Udslagskumme, bækkenskyller 1,8 Urinal 0,3 pr. stand, dog højst 1,8 i alt Urinal med skylleventil 0,4 Vaskemaskine i bolig 0,6 Vaskerende Enten 0,4 pr. m eller 0,3 pr. tapsted Wc med cisterne eller skylleventil og med 6-9 l skyllevandmængde 1,8 Figur Vejledende forudsatte spildevandsstrømme fra installationsgenstande. Skemaet, figur 13.1, er vejledende, men i langt de fleste tilfælde giver skemaet et tilstrækkeligt grundlag for dimensionering af afløb i jord fra et enfamiliehus. De forudsatte spildevandsstrømme gælder installationsgenstande med selvstændig vandlås.

104 Dimensionering af mindre afløbsanlæg Dimensionsgivende spildevandsstrøm Den dimensionsgivende spildevandsstrøm q S,d beregnes på grundlag af de forudsatte spildevandsstrømme fra de enkelte tilsluttede installationsgenstande. DS 432 omhandler forudsatte spildevandsstrømme fra almindelige faste installationsgenstande med selvstændig vandlås, se figur Figur 13.2, Samtidighedsdiagram. For samleledninger med forudsatte spildevandsstrømme mellem 12 < qs,f < l/s. Den dimensionsgivende spildevandsstrøm fastsættes efter ovenstående diagram. Hvis der er tale om ikke udluftede afløbsledninger, skal man være opmærksom på de særlige regler der er beskrevet i DS 432.4, som omhandler kapacitetsmæssige begrænsninger på ikke udluftede ledninger. Dimensionen for ikke udluftede afløbsledninger bestemmes efter tabel i DS Af tabellen fremgår, at en Ø110 PVC-ledning højest kan belastes med en forudsat spildevandsstrøm på 5,4 l/s og en Ø160 PVC-ledning højst på 12,6 l/s. Tilføres afløbsledningen regnvand, skal regnvandet medtages ved beregning af den samlede belastning. Hvis den tilførte spildevandsstrøm er større end 12,6 l/s, skal afløbsledningen udluftes. Faldet på en ikke udluftet afløbsledning bestemmes, som om ledningen er udluftet, se figur 13.2.

105 Dimensionering af mindre afløbsanlæg 105 Dimensionsgivende regnvandsstrøm Regnvand fra tage, gårdspladser og andre arealer skal, ifølge DS 432, bortledes i takt med tilløbet og uden risiko for oversvømmelser. Begrebet regnintensitet danner grundlag for beregning af den dimensionsgivende regnvandsstrøm. Regnintensiteten er defineret som den mængde regnvand, der falder på et givet areal, opgives normalt i liter pr. sekund pr. hektar eller liter pr. sekund pr. m 2 : i = l/s/ha i = l/s/m 2 (1 ha = m 2 ) Den dimensionsgivende regnintensitet er bestemt ved den fastsatte overbelastningshyppighed, n. Det er den lokale myndighed, der fastsætter den dimensionsgivende regnintensitet. For fællessystemer regnes normalt med n = 2 1. Det svarer til et regnskyld på 0,0140 l/s/m 2 med risiko for overbelastning én gang hvert andet år. For separatsystemer regnes normalt med n = 1. Det svarer til et regnskyld på 0,0110 l/s/m 2 med risiko for overbelastning en gang hvert år. Den dimensionsgivende regnvandsstrøm q R,d fra arealet A bestemmes på grundlag af den dimensionsgivende regnintensitet det pågældende sted ganget med det regnmodtagende areal A. A bestemmes som summen af De vandrette arealer. De vandrette projektioner af skrå flader. 1/3 af de lodrette flader, der rammes af den største slagregnsmængde. Figur 13.3 viser et eksempel på arealer der indgår i det regnmodtagende areal. I DS er der endvidere beskrevet hvordan man kan sikre afløbsanlægget mod ekstremregn. Figur 13.3, Det regnmodtagende areal A. A beregnes som summen af arealet af: de vandrette arealer den vandrette projektion af de skrå flader 1/3 af de lodrette flader der rammes af den største slagregnsmængde

106 Dimensionering af mindre afløbsanlæg Den dimensionsgivende regnvandsstrøm, q R,d, fra et areal på A ha og en regnintensitet på i l/s pr. ha bliver: q R,d = A i l/s Hvis A indsættes i m 2, fås: q R,d = A i l/s Afløbskoefficienten φ (græsk: fi) angiver, hvor stor en del af regnvandet der ledes til afløbet. Er der tale om tætte belægninger som tag og asfalt, reduceres det regnmodtagende areal ved at gange med φ, som er en faktor mellem 0 og 1. Et tag sender i modsætning til en græsplæne alt regnvand videre til afløbssystemet. Den dimensionsgivende regnvandsstrøm er herefter givet ved q R,d = i A φ q R,d = dimensionsgivende regnvandsstrøm l/s i = regnintensitet (l/s/m 2 ) A = regnmodtagende areal (m 2 ) φ = afløbskoefficient Vejledende afløbskoefficienter for forskellige overflader: Tagflader og tætte belægninger som asfalt og beton, φ = 1,0 Belægninger med grus eller græsfuger, φ = 0,8 Grusbelægninger, φ = 0,6 Haver og arealer uden belægning, φ = 0,1

107 Dimensionering af mindre afløbsanlæg 107

108 108 14

109 14 Love og regler

110 Love og regler Økonomi- og Erhvervsministeriet Lov nr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger ( autorisationsloven ). Bekendtgørelse af byggelov nr af 14. oktober Miljøministeriet Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter mv. Beskæftigelsesministeriet Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, lov nr af 7. september Erhvervs- og Byggestyrelsen Bygningsreglement BR10. Miljøstyrelsen. Vejledning nr. 2, 1999 om nedsivningsanlæg op til 30 PE (rev. 16. oktober 2000). Vejledning nr. 5, 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Sikkerhedsstyrelsen Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester. Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om arbejde i og indretning af private og offentlige spilde- og regnvandsafledningssystemer. At-vejledning D.2.13, januar 2005 om gravearbejde. At-vejledning D.2.14, januar 2005 om vaccination af personer, der er beskæftiget med spildevand og kloakslam. Normer fra Dansk Standard DS udg., Norm for lægning af fleksible ledninger i jord. DS udg., Norm for afløbsinstallationer. DS udg., Norm for dræning af bygværker mv. DS udg., Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord. DS udg., Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning. DS udg., Norm for tæthed af afløbssystemer i jord. DS udg., Norm for etablering af ledningsanlæg i jord + tillæg.

111 15 Faglig ordbog

112 Faglig ordbog A Advarselsbånd Afmærkning, der er placeret over forsyningsledninger i jord. Afløbsanlæg Afløbssystem (normalt på privat grund) til bortledning og mekanisk rensning af husspildevand fra installationsgenstande. Afløbsinstallation Afløbssystem i bygning og i jord på bygningens grund. Afløbskoefficient φ Beregningsfaktor, som angiver, hvor stor en del af regnvandet der ledes til afløbet. Indgår i beregningen af den dimensionsgivende regnvandsstrøm. Afløbsstrøm q En afløbslednings øjeblikkelige vandføring. Måles normalt i l/s. Afløbssystem Fællesbetegnelse for afløbsinstallation, stikledning og hovedafløbsledning. Afløbsvand Fællesbetegnelse for regnvand, spildevand og drænvand. Afskærende ledning Afløbsledning, der leder spildevandet frem til renseanlægget uden om recipienten. B Bagspalte Mellemrummet mellem bund af muffe og yderste plan af spidsenden på to rør, der er samlet. Banket Den skrå del af en brøndbund. Bortledningselement Drænrør, som leder drænvand til nedløbsbrønd eller pumpebønd. Bundbredde Bredde af ledningsgrav målt i niveau med underkant af udjævningslag eller underkant af ledning.

113 Faglig ordbog 113 Bundsikringslag Laget mellem råjordsoverflade og bærelag eller laget mellem tilfyldning i ledningsgrav og bærelag. Bygværk Fællesbetegnelse for bygninger, tunneler, kanaler og støttemure. Bærelag Den del af vejbefæstigelsen, som er under slidlag og bindelag. D Drænsystem Et drænsystem består normalt af base (jorden), filterelement og bortledningselement. Drænvand Grundvand og nedsivet overfladevand, der ledes ind i et bortledningselement. F Faskine Anlæg med sandfang til nedsivning af regnvand. Filterelement Opsamler og filtrerer drænvand, inden det ledes til bortledningselementet. Fleksibel samling Samling, der tillader sideværts forskydninger af spidsende i muffe og vinkeldrejning mellem rørender i samlinger. Fleksibel ledning Ledning med jorddækning på mindst 1 m og højst 6 m, hvor en deformationsberegning kan undlades efter regler i DS 437. Forudsat spildevandsstrøm q S,f Den maksimale afløbsstrøm, der kan forekomme fra en installationsgenstand ved tømning eller normalt brug. Friktionsjord Jordarter uden udpræget sammenhæng mellem bestanddelene, fx sten, sand eller grus. Ved bearbejdning skal friktionen mellem jordens bestanddele overvindes.

114 Faglig ordbog Fæces/fækalier Afføring, ekskrementer. Fællessystem Spildevand, regn- og drænvand ledes i samme fællesledning frem til recipient og renseanlæg. G Gravbredde Bredde af grav, som er målt i niveau med røroverside. Gravdybde Afstand fra terræn eller befæstelse til gravens bund. Graveprofil Tværsnit af grav, der angiver dybde, bredde, anlæg og banket. Gravitationsledninger Ledninger, hvor spildevandstransporten sker ved hjælp af tyngdekraften. Grundforstærkning Forstærkning af underbund for at sikre bæreevne og hindre sætning. Det ikke bæredygtige lag under en rørledning udskiftes. Grundvandsmagasin Jordlaget, hvor alle hulrum mellem jordpartiklerne er fyldt med vand. Grundvandspejl Øverste grænse for det område i jorden, hvor alle hulrum mellem jordpartiklerne er fyldt med vand. Gråt spildevand Husspildevand uden spildevand fra toiletter. H Husspildevand Spildevand fra almindelige husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter. Højvandslukke En anordning, der skal sikre, at tilbagestrømning i en afløbsledning ikke skaber oversvømmelse i bebyggelser. I Infiltrationsvand Vand, der trænger ind i en afløbslednings vægge og samlinger.

115 Faglig ordbog 115 In situ På stedet, jordens oprindelige aflejring. J Jorddækning Jordlaget mellem terræn eller overside af befæstelse og overrside af en ledning. Jordfortrængning Etablering af ny afløbsledning uden opgravning. Jordlast Jordens påvirkning over og omkring en afløbsledning. K Kapillarbrydende lag Et lag, der forhindrer vandtransport. Koblingsledning Ledning, der kun fører afløb fra en installationsgenstand eller et regnvandstilløb. Kohæsionsjord Jord med udpræget sammenhæng mellem jordpartiklerne, fx ler. L Ledningszone Zonen omkring en afløbsledning, hvor krav til omkringfyldningsmaterialer og komprimering bestemmes af hensynet til ledningen, både under og efter etablering. Liggende ledning Afløbsledning med et fald på (45 ) eller mindre. Lugtlukke En anordning, der sikrer, at lugten fra kloaksystemet ikke trænger ud i omgivelserne, fx en vandlås. Lægningsdybde Den lodrette afstand fra terræn eller overside af vejbefæstelse til afløbsledningens underside. M Mekanisk rensning Spildevandet renses for større forureninger og stoffer ved hjælp af riste, sandfang og olie- og fedtudskiller.

116 Faglig ordbog N Nedsivningsanlæg Anlæg, som leder spildevandet fra et renseanlæg til undergrunden. O Omfangsdræn Ledningsdræn omkring en bygning. Omkringfyldning Jordfyldning omkring en afløbsledning. Opstemning/opstuvning Vandstandsstigning i et afløbssystem, der er forårsaget af for ekstraordinært store vandtilførsler, fx regnskyl. Overfaldsbygværk Konstruktion, der tillader overløb fra afløbsledninger i et fællesstystem. Overfladevand Regnvand og andet mindre forurenet afløbsvand, som tilføres fra terræn- eller bygningsoverflader. P Perkolat Nedsivet regnvand, som er forurenet med opløste stoffer fra en ovenliggende losseplads. Permeabilitet Jordens gennemtrængelighed for vand. Personækvivalent, PE Det gennemsnitlige indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor i det spildevand, der udledes fra én person i forbindelse med madlavning, tøjvask og personlig hygiejne. ph-værdi Mål for en væskes surhedsgrad. ph mindre end 7: surt, ph = 7: neutral, ph større end 7: basisk. R Radon Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart. Radon kan trænge op i boliger gennem utætheder i bygningskonstruktioner mod jord. Radon er sundhedsskadelig og skal begrænses indendørs.

117 Faglig ordbog 117 Recipient Det element, som afløbsvandet afledes til, dvs. vandløb, søer, havet eller jorden. S Samleledning Ledning, som modtager afløb fra flere installationsgenstande eller flere regnvandstilløb. Sekundært grundvandsspejl Vandspejl for et afgrænset grundvandsmagasin. Selvrensningsevne En afløbsstrøms, evne til at medtage faste partikler, som ellers ville blive udskilt i ledningen. Separatsystem Afløbssystem hvor spildevand henholdsvis regn- og drænvand transporteres i hver sin afløbsledning. Sivedræn Rør, der fordeler det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg til nedsivning i jorden. Spildevand Afløbsvand, som er biologisk, kemisk, termisk eller fysisk forurenet. Spildevand kan normalt ikke henregnes under kategorierne regnvand og drænvand. I spildevandsbekendtgørelsen nr defineres spildevand dog som alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. Stikledning Afløbsledning, der forbinder afløbsinstallationen med hovedafløbsledningen. Støttelag Gruslag, som danner understøtning og sidestøtning for cirkulære rør. T Tilbageløbsstop Anordning, som ved hjælp af en flyder lukker automatisk, så der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen eller i bygningen.

118 Faglig ordbog Tilløbssystemet Afløbsinstallationen incl. afløbsledninger i jord frem til det mekaniske rensningsanlæg. Tværaksial forskydning En forskydning i en samling vinkelret på de samlede rørs længdeakser, som skyldes varierende sætninger langs rørenes understøtning. Tæppedræn Sammenhængende vandret drænlag af granulater, måtter eller plader. Tør ledning Afløbsledning i jord, der fører regnvand til nedløbsbrønd. U Udjævningslag Lag på bunden af en ledningsgrav. Udluftet ledning Afløbsledning, der er forbundet med en udluftet faldstamme eller udluftningsledning. Udluftning Anordning, der sikrer tilførsel af luft til en udluftningsledning, fx en åbning til det fri, en nedgangsbrønd, en vakuumventil eller en renseog inspektionsbrønd. Udluftningsledning Ledning, der tilfører luft til afløbsledninger. V Vakuumventil Ventil, der åbner for luftindtag, hvis der er undertryk i ledningen. Ventilationsledning Ledning, der ventilerer dele af en afløbsinstallation og/eller et hovedafløbssystem til det fri med det formål at fjerne giftige luftarter. Vægdræn Drænsystem af granulater, måtter eller plader placeret mod lodrette eller skrå udvendige konstruktionsflader. W Weils sygdom Alvorlig infektionssygdom fremkaldt ved kontakt med spildevand eller kloakslam. Weils sygdom kan medføre følgesygdomme som leverbetændelse, urinforgiftning og nyrebetændelse.

119 Stikord

120 120 Stikord A Advarselsbånd 73 Afdækning af forsyningsledning 72 Afløbskoefficient 106 Afløbsledning, ikke udluftet 104 Afløbsmaterialers egenskaber 33 Afløbsplan 56 Afløbsskitse 61 Afløbsstrøm 102 Afløbstegning 56 Afløbstekniske forkortelser 60 Afmærkning 75 Anlæg 15 APV 99 Arbejdspladsvurdering (APV) 99 Arbejdstilsynet 110 A-ring 36 ASfdækning 73 B Bakterie 28 Befæstet areal 80 Bekæmpelse af rotte 29 Beregning af diagonaler 16 Beregning af ledningsfald 14 Beregning af overbredde 15 Beregning af rumfang 15 Beskæftigelsesministeriet 110 Bestemmelse af grænseflade 86 Betonrør 35 BetonVareKontrollen 35 Biologisk belastning 28 Bortledningselement 82 Brand 28 Brønd af plast 41 Brønde af beton 40 Bundfældningstank 54 BVK 35 C CE-kobling 38 CE-mærkning 32 D Dansk Normal Nul 22 Dansk Standard (DS) 32 Dansk Vertikal Reference 22 Det Digitale Byggeri 96 dimensionsgivende afløbsstrøm 102 Dimensionsgivende regnvandsstrøm 105 Dimensionsgivende spildevandsstrøm 104 Dioxiner 28 DNN 22 Dræninstallation 68 Drænledning 66, 68 Dræntilslutning 84 Drænvandsstrøm 102 DVR90 22 Dæksel 42 E Erhvervs- og Byggestyrelsen 110 Etablering af ledningsgrav 72 Europæisk Norm (EN) 32 Europæisk Teknisk godkendelsesordning (ETA) 32 Euro-rør 36 F Fald 14 Faskine 69 Fast karm 43 Fedtudskiller 50 Fedtudskilleranlæg 51 Fikspunkt 23 Filterelement 82 Flydende karm 43 Forholdsregler, udgravning 84 Formler til beregning af arealer 18 Formler til beregning af rumfang 19 Forrådnelsesproces 54 Forsyningsledning, jorddækning 73 Fortrængning af ilt 99 Frostfri dybde 66 Fundament 84 Fundamentsplan 56 Fundamentsunderkant 87 Fællessystem 10 G Gennemstrømningshastighed 53 Giftig luftart 99 Glaserede lerrør 36 Glasfiberforstærket Umættet Polyester 35 Glidemiddel 78 Grave- og rådighedstilladelse 74 Grenrør 67 Grundvandsspejl 85 Grænseflade 85 Gulvafløb 43 GUP-rør 35

121 Stikord 121 H Halvautomatisk nivelleringsinstrument 22 Hepatitis A (leverbetændelse) 100 HT-rør 34 Højvandslukke 44 I IG-rør 36 Industriafløb 37 Insta-Cert 32 Isotopmåling 81 J Jet-kobling 38 Jordfugt 68 K Kapillarbrydende lag 83 Karm 42 Kemikaliepåvirkning 28 Kemikalieresistens 36, 37 Kemisk egenskab 28 Klassificering, dæksler 43 Klorbrinte 28, 34 Komprimering 80 Komprimeringsgrad 81 Korrosionsskade 29 Krydsmål 16 Kuldioxid 52 Kultveilte 52 Kvalitetshåndbog 90 Kvalitetssikring 90 Kvalitetssikringsmappe for afløbsanlæg 92 Kvalitetsstyringssystem 90 Kældernedgang 67 L Ledningsafmærkning, farvekode 73 Ledningsejer 72 Ledningsfald 14, 102 Ledningsgrav 15, 77 Lugtgene 54 Lyskasse 67 Lægning af afløbsledning 78 Lægning af afløbsledninger 72 Lægning af ledningsdræn 81 M MA-rør 38 Materialekontrol 32 Materiale- og tidsforbrug 95 Mekaniske egenskaber 26 Mekanisk renseanlæg 54 Miljøministeriet 110 Miljøstyrelsen 110 Mindste bundbredde 77 Modtagerkontrol 94 Muffe 78 Målebogsblad 24 Målstoksforhold 56 N Nedløbsbrønde 41 Nedstigningsbrønd 40 Netdræn 84 Nivellering 24 Nordic Poly Mark 32 Normer fra Dansk Standard 110 O Olie- og benzinudskilleranlæg 51 Omfangsdræn 82 Omkringfyldning 80 Oplukning af befæstet areal 74 Opstemningskote 45 Opstuvning 44 Opstuvningskote 44 Overbelastningshyppighed 105 Overfladevand 68 P PEH-rør 35 ph-værdi 52 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) 98 Polio 100 PolyEthylen med Høj massefylde 35 Polypropylen 34 PolyVinylChlorid 34 PP-rør 34 PPS 98 Proctormåling 81 Produktkontrol 32 Projektgennemgang 61 Promille 14 Promillevaterpas 79 Prøveudtagningsbrønd 50 pul- eller inspektionsbrønd 41 Pumpebrønd 84 Pumpede vandsstrøm 102 PVC-rør 34 Pythagoras læresætning 16

122 122 Stikord Pythagoræiske tal 17 Påboring 67 R Reetablering af befæstet areal 74 Regnintensitet 105 Regnmodtagende areal 105 Regnvandskassette 69 Regnvandsledning 66 regnvandsstrøm 102 Relativ kote 22 Rendestensbrønd af plast 41 Renseadgang 66 Rensemulighed 67 Retningsændring 66 Retvinklet trekant 17 RFS-manchet 38 RFS-rør 37 Rist 42 Rotte 29 Rottebrønd 46 Rottehindring 46 Rottespærrer 46 Rottestop 47 Rust- og syrefaste Stålrør 37 S Samling af plastrør 78 Samlingssystem C 36 Samlingssystem F 36 Samlingstyper: A, B og C 40 Sandfang 50 Sandfangsbrønd 42 Selvrensende drænledning 66 Selvrensende regnvandsledning 66 Selvrensende spildevandsledninger 66 Selvrensning 102 Separatsystem 10, 66 Septiktank 54 Signaturer for afløbstegninger 58 Signaturer på afløbstegninger 58 Sikkerhed 99 Sikkerhedshøjde 44 Sikkerhedsstyrelsen 110 Sikkerhedstillæg 45 Situationsplan 56 Skellinie 56 Skilteplan 74 Skumbrædt 53 Slagstyrke 26 Slamfang 50 Slutkontrol 94 SML-rør 38 Snydebrønde 42 Sollys 28 Spidsende 78 Spildevandsledning 66 spildevandsstrøm 102 stadie 23 Stenfaskine 69 Stikdræn 83 Stikledning 66 Stivkrampe 100 Stuksvejsning 35 Støbejernsrør 38 Sundhed 99 Surt spildevand 52 Svovlbrinte 29 Syreneutralisator 52 Systembrønd 40 Særlige Bestemmelser for Certificering (SBC) 32 T Tagnedløbsbrønd af plast 41 Tagvand 68 Termisk egenskab 27 Termohærdet materiale 27 Termoplastisk materiale 27 TH-ventil 44 Tilbageløbsstop 46 Toilet 45 Tætningsring 28, 78 Tørre brønd 42 Tør regnvandsledning 102 Tørre ledning 68 U Udførelseskontrol 94 Udgravning ved fundament 84 Udjævningslag 77 Udskilleranlæg 50 Ultraviolet bestråling 28 V Vaccination 100 VA-godkendelse 32 Vandlås 66 Vejregl 99 Ventilationsledning 51 Y Ü-ring 36 Ø Økonomi- og Erhvervsministeriet 110