Velfærdsstaten under pres
|
|
|
- Mikkel Jespersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS
2 Indhold Forord 10 Kapitel 1 Hvad er en velfærdsstat? 13 Er velfærdsstaten for alle? 14 De, der kan selv, skal selv Hvad er velfærd? 18 Det objektive velfærdsbegreb 18 Den behovsorienterede velfærdsforståelse Velfærdsstaten - og dens definitioner 22 Forskellene på et velfærdssamfund og en velfærdsstat 23 Medborgerskab og behovet for en velfærdsstat Ideologier - hvem gør hvad? 25 Stat, marked og civilsamfund - hvad er karakteristisk for disse? 26 Staten 26 Markedet 26 Civilsamfundet 27 Liberalisme 27 Eksempel på positiv vs. negativ frihed 29 Konservatisme 29 Stærk stat og familie 30 Socialisme 31 Den store stat og solidariteten 32 Socialliberalisme Velfærdsmodeller 36 Den liberale velfærdsmodel (den residuale model) 36 Den konservative velfærdsmodel (den selektive model) 38 Den universelle model (den socialdemokratiske model) Forsvar for den universelle model - hvad er retfærdigt? 40 Retfærdighedsprincipper i velfærdsstaten Velfærdstrekanten og velfærdsmodellerne 43 Habermas og velfærdsstaten Den danske velfærdsstat 46 Udviklingen af den danske velfærdsstat 46 Tysk inspiration til social sikring 47
3 Heftig debat i mellemkrigstiden 47 Kanslergadeforliget i Velfærd efter krigen 48 Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet 49 Jordskredsvalget 49 Schluters kartoffelkur 49 Den dynamiske velfærdsstat 50 Hvad karakteriserer den danske velfærdsstat i dag? Velfærdsstaten - til kamp mod ulighed51 Hvilke velfærdsydelser kan man få? 52 Hvad bestemmer udgifterne til velfærdsydelser? Universelle vs. selektive velfærdsydelser 54 Et skift mod flere selektive ydelser? 54 Kapitel 2 Økonomien bag en velfærdsstat Den demografiske udfordring - flere ældre og færre erhvervsaktive Velfærdsstatens pengekiste: Skattesystemet 62 Skattetrykket 62 Indkomstskatten - hjørnestenen 63 Det progressive skattesystem 65 Skatterne på vej ned Den offentlige sektor - sådan bruges pengene! De samfundsøkonomiske mål i en velfærdsstat 73 Økonomisk vækst 73 Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse 75 Stabil inflation 78 Balance på de offentlige finanser 80 De automatiske stabilisatorer 81 EU sætter rammerne 82 Ligelig fordeling af velstanden 84 Balance på betalingsbalancen 86 Bæredygtig udvikling 87 Målkonflikt skal knækkes 88 Miljø - en central del af velfærd Økonomiske politikker 90 Finanspolitik - regulering af efterspørgslen 90 Ekspansiv finanspolitik 90 Kontraktiv finanspolitik 91 Aktiv eller passiv finanspolitik 92 Pengepolitik - den så afgørende rente 93 Bundet af EU 97 Valutapolitik - EU bestemmer Er finanserne holdbare? 99 6
4 Kapitel 3 Solidaritet under forandring Riesman og den ændrede socialkarakter 106 Det indrestyrede samfund og det indrestyrede individ 107 Det senmoderne samfund og det andenstyrede individ 108 Maslow - er selvrealisering det vigtigste behov? Solidaritet - en grundlæggende præmis for den danske model 1 Émilie Durkheim - mekanisk og organisk solidaritet 110 Jodi Dean og de tre solidaritetstyper 113 Søren Juul - den refleksive solidaritets-form i Danmark Den forandrede solidaritet - en udfordring for den universelle model? 117 Det sociale sikkerhedsnet Krævementalitet og rettighedstænkning - det senmoderne individs socialkarakter? 123 Kapitel 4 EU og den danske velfærd EU og velfærdstaten - velfærdsturisme og social dumping 134 DA: Velfærdsturister bidrager 135 Social dumping - et 'dump' i dansk velfærd? Danmark og EU - det historiske perspektiv 138 Integrationsteorier og dansk velfærd EU's økonomiske institutioner og den danske velfærdsstat 143 Valutapolitik, pengepolitik og EU 143 Pengepolitik 144 Finanspolitik og EU 144 Arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik i EU Det indre markeds positive bidrag til dansk velfærd 150 Det indre marked 150 Hvad muliggør det indre marked konkret? Er den danske velfærdsstat sårbar over for europæisk lovgivning? 4.6 Hvordan fungerer EU's institutioner? 154 Det Europæiske Råd 154 Ministerrådet (Rådet) 154 Europa-Parlamentet 156 Europa-Kommissionen 157 EU-Domstolen Hvordan beslutter EU? 160 Den almindelige lovgivningsprocedure 160
5 Kapitel 5 Udfordrer globaliseringen velfærdstaten? 163 Skattekonkurrencen - skattebasens udskrivningsgrundlag under pres? Hvad er globalisering? 166 Globaliseringens dimensioner 166 Den politiske globalisering 166 Den økonomiske globalisering 168 Optimist, pessimist eller skeptiker? 168 Optimisterne 170 Pessimisterne 170 Skeptikerne Danmark i en global verden - hvordan er Danmarks globaliseringsniveau, og hvordan er vi udfordret? 174 Danmarks nuværende situation i forhold til globaliseringen 177 Investeringer, globalisering og Danmark Globalisering af verdenshandelen - hvorfor handler vi overhovedet med hinanden? 183 Adam Smith - de absolutte fordele 183 Ricardo - teorien om de komparative fordele 184 Heckscher og Ohlin - faktorudrustningsteorien 185 Handlen mellem industrilande - hvorfor handler lande, der ligner hinanden, mest med hinanden? 187 Paul Krugman - outsourcing og stordriftsfordele Konkurrence og konkurrenceevne 190 Konkurrenceevne på kort sigt - priskonkurrenceevnen 190 Konkurrenceevnen på lang sigt - den strukturelle konkurrenceevne 191 Den institutionelle konkurrenceevne 193 Porters diamant 193 Beslægtede virksomheder og underleverandører 194 Den danske konkurrenceevne - fortsat under pres? 195 Innovation og produktivitet 195 Produktivitet Brain-drain eller brain-gain? Outsourcing - et problem? 203 Er outsourcing en fordel eller en ulempe i forhold til Danmarks fremtidige velfærd? 206 Hvordan bliver den danske velfærd konkret udfordret af globaliseringen? 207 Fra velfærdsstat til konkurrencestat? Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik - et par strukturpolitiske virkemidler 209 Erhvervspolitik 209 Arbejdsmarkedspolitik 210 Arbejdsmarkedspolitiske strategier 211 8
6 O 5.8 Det danske arbejdsmarked - flexicuritymodellen 213 Arbejdsmarkedet i en globaliseret verdensøkonomi 216 Kapitel 6 Hvordan kan velfærdsstatens udfordringer imødegås? Finansieringsrollen 218 Stigende krisebevidsthed 220 Flere i arbejde 222 Hvordan kan vi lokke indvandrere hertil? 224 Hvad kan staten gøre med skatterne? 224 Økonomer: Sæt skatten op på ejendomme 225 Forsikringsmodeller som en løsning? Producentrollen 227 Udlicitering 227 Privatisering 231 Mere civilsamfund - frivillighed 232 Velfærdsværnepligt 234 Den aktive borger - nøglen til fremtidens velfærd? Metode: Hvordan måler man social nytteværdi? 239 Social Return On Investment 239 Fordele og ulemper ved SROI Konkurrencestaten - den nye velfærdsstatstype? 250 Konkurrencestatens ensporede fokus 251 Er den universelle velfærdsmodel under afvikling? 252 Indeks 254
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2018-maj 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Handelsgymnasiet Silkeborg/College360 Hhx International Økonomi niveau B Stina Sylvest Vestergaard Hh2a
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015, skoleåret 2014-2015. Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX International
SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Modernitet, velfærd og solidaritet
SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets
Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik
Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:
De samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai
International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse
International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi B Ole
Særlige fokuspunkter. Væsentligste arbejdsformer
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 juni 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HF Samf. 0 B Emil
Læseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010-2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International Økonomi A Allan
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 (skoleåret 2014-15) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International
Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa
Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag B Lars
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
