SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
|
|
|
- Amanda Winther
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ
2 Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2 Omfordelingen i Danmark... 3 Velfærdsmodellernes betydninger... 4 Danskernes mening... 4 Udseende ved liberal holdning... 5 Diskussion... 6 Kildeliste Side 1 af 6
3 Hovedemne: Velfærdsstaten Underemne: Omfordeling Indledning Problemformulering Hvorfor har vi omfordeling i Danmark, er den essentiel i det danske samfund? Hvad betyder det for den danske konkurrenceevne internationalt og hvad betyder det i Danmark, og bør vi overhovedet have omfordeling i Danmark, påvirker den os mest positivt eller negativt, og fungerer omfordelingen i praksis som staten har tænkt at omfordelingen skulle. Hvad syntes den danske befolkning om omfordelingen? Hvilken ideologi prioriterer den danske omfordeling højest, og hvis vi havde en meget liberal holdning til omfordeling, hvordan ville omfordelingen så se ud? Hvilke ideologier prioriterer den danske omfordeling højere frem for andre? Hvorfor har vi omfordeling i Danmark, er den essentiel i det danske samfund? Hvad betyder omfordeling for den danske konkurrenceevne internationalt? Hvad betyder omfordeling i Danmark, og bør vi overhovedet have omfordeling i Danmark? Påvirker omfordeling os mest positivt eller negativt, og fungerer omfordelingen i praksis som staten har tænkt at omfordelingen skulle? Hvad syntes den danske befolkning om omfordelingen? Hvis vi havde en meget liberal holdning til omfordeling, hvordan ville omfordelingen så se ud? Fordele og ulemper? Hvorfor har vi valgt omfordeling? Grunden til at vi har valgt det her emne, er fordi at omfordeling altid er et stort debatemne, og derfor syntes vi at vi at det var et oplagt emne, at tage op til diskussion. Vi er nysgerrige omkring tabeller om omfordeling og vi vil forsøge at finde ud af, hvordan omfordelingen påvirker det danske velfærdssamfund. Hovedspørgsmål Hvorfor har vi omfordeling i Danmark, er den essentiel i det danske samfund og hvordan påvirker den os? Partiernes prioriteter Partierne som prioriterer den danske velfærdsmodel højest er nok dem som hører til socialisme ideologien. Partierne som støtter om socialismen er for eksempel Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne. Her handler det om at ingen skal lukkes udenfor. De borgere som tjener mange Side 2 af 6
4 penge, skal betale mere i skat. På den måde omfordeler man, så dem som ikke tjener så meget, for del i samfundets ydelser. Men der er også dem som ligger på højrefløjen. Her handler det meget om at der skal være skattelettelser. Her skal man ikke straffes fordi man gør en ekstra indsats. Partierne som ligger på højrefløjen er Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Deres ideologi er også at man er sin egen lykkes smed. Hvorfor har vi omfordeling i Danmark, er den essentiel i det danske samfund? Der er mange grunde til at vi har omfordeling i Danmark. Men en af de primære grunde er, fordelingen af goderne i samfundet. Men der har været stor diskussion om hvordan goderne skal fordeles. Eksempelvis hvis der sker skattelettelser. Hvem er det så som skal have del i pengene. Er det dem som ikke tjener så meget, eller skal det være dem som tjener rigtig mange penge. Hvis vi tager de højreorienteret partier, så handler det om at det er de rige som skal have skattelettelser, hvis sådan en lov trådte i kraft, derudover så skal man også tænke på at de samtidig også går ind for nedskæringer af de sociale ydelser, såsom Dagpenge, SU, kontanthjælp. De venstreorienterede partier har en hel anden holdning. Her skal man tilgodese de fattige i samfundet. Derudover så vil de også have at man hæve de forskellige dagpengesatser, såsom folkepensionen. Men hvad har det så af konsekvens, hvis man ændrer på skatten? Hvis vi ser det fra dem som er på arbejdsmarkedets synspunkt, så er det en rigtig god ting. På den måde stiger deres rådighedsbeløb og det vil medfører at deres forbrug også stiger. Men så er det at omfordelingen kommer frem. Fordi det kan godt være at det er en god ide, men det giver også bagslag. Idet at staten får færre skatteindtægter. Det vil så gå ud over de arbejdsløse og fattige i vores samfund. Men hvis skatten bliver sat, eksempelvis til de rige. Så vil de kunne bidrage mere til vores velfærdssamfund, idet at vi får flere skatteindtægter. Vi vil dermed kunne hjælpe de svageste i samfundet. Problemet er bare at hvis skatten sættes mere op, så ender det med at dem som virkelig tjener mange penge, beslutter sig for at flytte til udlandet. Det resulterer i at Danmark mister mange millioner kroner i skatteindtægter. Omfordelingen i Danmark Omfordelingen i Danmark gør danskerne til dem vi er, men hvem er vi egentlig, og ikke mindst hvordan er vi? Omfordelingen vi har i Danmark gør, at vores samfund er mere socialistisk og det gør at der ikke er så stor forskel på rige og fattige, som der er i så mange andre lande. På grund af den store omfordeling i Danmark er der langt større lighed i den danske befolkning. Dette betyder også at vi har en meget høj skatteprocent i forhold til så mange andre lande. Nogle borgere mener, at vi betaler for meget, andre synes at det er helt fair. Der er endda nogle der mener at det næsten er for lidt, i forhold til at vi er et velfærdssamfund. Omfordelingen i Danmark gør, at folk der f. eks. er blevet fyret på deres arbejde, kan gå på dagpenge, til de får et nyt arbejde, så de i det mindste har noget at leve for. Hvis omfordelingen blev afskaffet, ville vi ikke have så god velfærd i landet. Måske ville nogle have mere velstand, men i længden ville velfærd nok bedre betale sig, frem for velstand. Ikke alle danskere er i stand til at arbejde, og hvis deres ressourcer for at få penge indskrænker sig, kan det fx ende med at mange ungdomsstuderende ender med at tage direkte på arbejde, i stedet for at studere, hvis de ikke får SU, fordi familien måske i forvejen ikke har særlig mange penge. Side 3 af 6
5 Fattigdom i udvalgte lande, 2008 (OECD definition) Velfærdsmodellernes betydninger Eftersom vi har den universelle velfærdsmodel, har vi en af de største omfordelinger i verden, meningen med omfordelingen i den universelle velfærdsmodel er at den skal udligne de økonomiske forskelle. Altså mindske den økonomiske forskel der er mellem rig og fattig. Måden man bruger, for at få flest penge fra de rige er den progressive skat. Skatten har til formål, at tage fra de rige og give til de fattige, det kan også kaldes Robin Hood princippet, da han gjorde netop det samme. De penge staten får ind via skatten bliver så brugt til at finansiere den meget store og omfattende offentlige sektor. Der er ikke nogen forskel når man ser på hvem der kan få del i den offentlige sektor. Rige og fattige kan få det samme fra staten, alle har ret til at tage en uddannelse uanset hvor meget ens forældre tjener. Hvis man bliver arbejdsløs får man den samme dagpengesats. Det er nogle få af de mange eksempler der kunne nævnes. Omfordelingen påvirker os godt, hvis man er socialistisk og gerne vil have større lighed i Danmark. Mens liberalisterne ikke gør ind for omfordelingen, fordi deres holdning er, at man selv må finde en løsning på sine problemer. Danskernes mening Den danske befolkning har også en mening men hvad mener de egentlig? Hele 40 % af den danske befolkning mener at vi betaler for meget i skat, hvilket vil sige at de jo må være utilfredse med det danske omfordelingssystem da en stor del af omfordelingen består af offentlige goder givet med skattekroner, 56 % syntes at vi betaler tilpas i skat, hvilket også er overensstemmende med den Side 4 af 6
6 danske befolknings mening. der er lidt over halvdelen i DK der er enige om at de er godt tilfredse med det danske velfærdssystem. Når vi snakker om velfærdsystemer har vi 3 overordnet modeller: Den skandinaviske velfærdsmodel Meget stor offentlig sektor Høje skatter / afgifter Stor lighed Den centraleuropæiske velfærdsmodel (forsikringsmodellen) Mellemhøj skat og afgift Forsikring gennem arbejde Rimelig lighed og rimelig offentlig sektor. Den liberale velfærdsmodel Lille offentlig sektor Lille omfordeling Stor forskel på fattig og rig Derudover har vi nogle nøgletal der viser hvordan den danske befolkning eller tænker om skat og ulighed. 51 % for at topskatten nedsættes ved næste skattereform (49 % vil dog ikke acceptere større økonomiske forskelle som konsekvens af nedsat topskat) 76 % vil ikke acceptere mindre velfærd i forhold til lavere topskat. 75 % mener at de selv for nok ud af de skatter de betaler. Omfordeling ved liberal holdning Der findes forskellige holdninger, en liberal holdning er en af dem, men hvordan ville det egentlig se ud? Hvis vi havde en meget liberal holdning til vores omfordelingssystem i Danmark, ville skattesystemet nok se meget anderledes ud, i øjeblikket har vi en af verdens højeste skatte procenter, og en af de største offentlige sektorer i hele verden, hvor der sker en meget stor omfordeling af offentlige goder i hele systemet, og omfordelingen bliver styrket i form af progressiv skat, da vi i Danmark bliver mere og mere skat jo mere vi tjener, dog til et max af ca. 59 %. Men hvis vi havde den liberale holdning ville vi nok kunne se frem til en meget lavere skat og evt. en proportional skat, hvor alle betaler det samme i % uanset indkomst, det vil ramme de fattigste hårdest, men så er vi også ude i en meget liberal omfordelingspolitik hvis vi vælger en sænket proportional skat. Men hvis vi ser på Danmark i forhold til andre lande, er vi og har i lang tid været et utroligt socialistisk land, med høj skat, store afgifter, en stor offentlig sektor og så også en masse offentlige goder, og danskerne er godt tilfredse med den nuværende størrelse på den offentlige sektors størrelse, der vil altid være nogle der hælder til hver sin side, men generelt set er danskerne mere eller mindre tilfredse, så jeg tvivler på at vi nogensinde kommer til at se en komplet liberalistisk dansk stat, hvis vi skulle få nogle ændringer i retning af den liberale velfærdsmodel, skulle det nok være lavere skat, og lidt færre offentlige goder. Side 5 af 6
7 Omfordeling i forhold til konkurrenceevne Det vil selvfølgelig være en dårlig ting for vores danske konkurrenceevne. Det handler jo om at vi kan konkurrere med andre lande. Hvis der kommer en socialdemokratisk regering, så vil de jo have at staten skal eje alt. På den måde kan privatiserende virksomheder ikke konkurrere med hinanden. Forbrugerne skal have den mulighed, at kunne vælge mellem flere produkter. Ellers ender det med at de køber flere varer i udlandet. Gør de det, vil vores BNP også falde, da vi vil miste mange store indtægter Diskussion Omfordeling har gode og dårlige sider. Den kan få nogle folk til at udnytte systemet fordi de ikke gider arbejde for deres penge, når de kan få næsten lige så mange penge uden at røre en finger. Omfordelingen giver håb og er et godt sikkerhedsnet for den danske lavt rangerende befolkning, hvis man bliver fyret fra sin arbejdsplads. Da de kan fortsætte med at leve et normalt liv, dog med lidt færre penge. Socialisterne er dem som går stærkt ind for omfordelingen. De mener at skatten skal være høj, så man får penge fra de rige og så kan dele ud til befolkningen, via de sociale ydelser, når der er brug for det. De mener at skatte sænkninger skaber mindre velstand, og det giver mindre velfærd. Liberalisterne er imod omfordelingen, de mener at staten skal være mindre, og skatten skal sættes ned. Når skatten sættes ned får de rige flere penge og kan f. eks. investere i virksomheder. Side 6 af 6
Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010
Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...
Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt
Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt
Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti
Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar
Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Bilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet
Danskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten
1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved
Danske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende
Lyngallup om skat Metode Feltperiode: 19.-20. januar 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.056 personer
Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Dansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Flere og flere forsikrer sig mod ledighed
Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger
Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve
Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve M: Noget af det vi sådan ikke rigtig har kunnet finde ud af selv er, hvad formålet med den her børnefamilieydelse oprindeligt har været. Så
Danske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
En offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde
Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Jon Kvist, RUC Social Impact: På vej mod en inddragende, samarbejdende og helhedsorienteret
I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, [email protected] Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.
Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen [email protected] Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige
Fordomme mod efterlønnere lever
Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 [email protected] RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har
Analyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Nye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Velfærdsstaten under pres
VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord
Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER
Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre
VELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d.
VELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d. Økonomisk Institut, Københavns Universitet Center for Forskning
Danske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
ØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?
Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.
1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest
Dovne Robert har ændret vores syn på velfærdsstaten: Nu vil danskerne bruge færre penge 07:35:42 på konta
UDKANTSVELFÆRD Dovne Robert har ændret vores syn på velfærdsstaten: Nu vil danskerne bruge færre penge på kontanthjælp Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 24. marts 2017 Del: Middelklassen vil hellere
Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser
Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener
Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:
De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og
Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve
Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,
Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Fem myter om mellem- og topskat
Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk
Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige
Skat og Ligestilling. Inge Henningsen
Skat og Ligestilling Inge Henningsen Kvinderådet Repræsentantskabsmøde 2016 Skat er et aktuelt politisk problem Skattelovgivning er væsentlig bestanddel af regeringens forslag til finanslov 2017 og 2025-plan
Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008
Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til
