Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften
|
|
|
- Elias Lucas Kristensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme
2 Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni Startede hos september 2012 Praktisk erfaring fra Australien samt praktik på Lolland Interesseområder omfatter patologi og infektionssygdomme
3 Dagsorden Fokus på dyresundhed og forebyggelse af sygdomme Schmallenberg virus - fakta - status - forebyggelse Bluetongue virus - fakta - status - forebyggelse M3 status - sygdomsinformation - sundhedsprogrammet - hvordan opnår man denne status
4 Dyresundhed og sygdomsforebyggelse Vigtig produktionsparameter Bevidste forbrugere Fokusér på målsætningen Prioritere indsatsen Vaccinationsstrategier Opdateret viden
5 Schmallenberg-fakta Insektbåren virus (mitter/myg) Først fundet i Tyskland efterår 2011 Specifik for drøvtyggere, primært foster eller neonatale Kliniske tegn: misdannelser af hoved, rygsøjler og lemmer
6 Schmallenberg Overføres fra moderen til foster (transplacental) 1.del af drægtigheden Kort inkubationstid, viræmisk I 1-5 dage Virusspredning optimal ved grader
7 Schmallenberg-status 1 positiv kalv fundet i DK, antistof hos voksen kvæg, viruspåvisning i mitter ECDC risiko vurdering tyder på at dette ikke er en zoonose OIE Ikke anmeldepligtig sygdom Import/eksport restriktioner løftet Fald i tilfælde i feb schmallenberg_virus/index_en.htm
8 Schmallenberg-forebyggelse Ingen vaccine/ingen behandling Opmærksom på kliniske tegn Hvis mistanke bør der laves serologiske undersøgelser af både target besætning og omkredsen Størst risiko i juli måned Tyder ikke på at være en stor tabsvoldende produktionssygdom
9 Bluetongue-fakta Insektbåren virus (mitter) Først opdaget i 1998 i Sydeuropa Primært drøvtyggere Kan påvirke alle aldre Kliniske tegn tydeligst hos får: åndenød, væskeansamlinger I hovedet, høj feber, sårdannelse på tandplade, blåfarvning af tungen, kronrandsbetændelse, muskelnekrose, øjenbetændelse samt hårtab
10 Bluetongue Overføres kun via insekter og sjældent transplacentalt Kvæg kan fungere som virus reservoir Inkubationstid på 5-20 dage
11 Bluetongue-status Først konstateret okt. 2007, sidste udbrud nov DK erklæret fri pr. 1 januar 2011 Anmeldepligtig sygdom Ingen behandling Vaccinations kampagne , forbudt at vaccinere i DK pr 1. jan 2011
12 Bluetongue-forebyggelse Ved mistanke bliver bedriften sat under offentlig tilsyn Restriktionszone på 150 km Vaccination kan påbydes af FVST Diagnostik serologi, ELISA, PCR kan ikke adskille vaccineret fra smittet Fri flytning indenfor landets grænser restriktioner i andre EU lande (OBS insekticidbehandling)
13 Maedi-visna/CAE-fakta Udbredt i hele verden Maedi-Visna: primært får kronisk fremadskridende lungesydgdom + hjernelidelse Primært får > 4 år Spredning er størst om vinteren Lam smittes ved diegivning
14 Maedi-Visna/CAE Caprin arthritis/encephalitis: Ældre geder kronisk ledbetændelse; yngre hjernebetændelse Smittebærere resten af livet Virusspredning igennem mælk
15 Maedi-Visna/CAE-status Anmeldepligtige sygdomme Ingen behandling/ingen vaccine Smitte imellem får-ged Stor dødelighed og tab for produktionen
16 M3 sundhedsprogram Etablering af besætning: -Indkøb fra bedrift med kendt status -> samme status (ejererklæring) -Ukendt status -> besætningsblodprøve (alle dyr over 12 mdr) + ejererklæring -> op til 2 år før status er opnået Opretholdelse af status: - Bedrift med kendt status -> M3 status med besætningsblodprøve hver 36 mdr - Ukendt status -> M1 efter første blodprøve M2 blodprøve mdr efter M3 blodprøve mdr efter
17 M3 sundhedsprogram Blodprøver: dyr alle dyr over 2 år dyr 10 dyr over 2 år - Over 100 dyr 10% over 2 år Betalingsgebyr for attest Status niveau: Smittet M1 ingen smitte sidste 30 mdr M2 M3
18 M3 sundhedsprogram Ejer har pligt til at oplyse: - Kontakt med besætning af laver status - Import af dyr - Brug af sæd/embryoner fra besætning med lavere status Sanering: - Slagte alle positive + afkome -> tidligst M1 status efter 30 mdr - Slagtning af hele besætning og desinfektion -> indsæt efter 14 dage
19 M3 sundhedsprogram Import af dyr: - Indberetningspligt 1 mdr før import - Min. 3 måneder karantæne i isolation - Sammenføring skal godkendes -> status suspenderes i 12 mdr - Indsættelse af hundyr i isolationsperioden nedsætter suspension til 9 mdr. Statusopnåelse kræver at besætningsdyrlægen syner dyrene + negative blodprøvesvar
20 M3 hvordan opnår jeg det? Allerede etableret besætning/ny indkøb af dyr Besætningsblodprøver samt ejererklæringer Overholde tidsfrister OBS på import regler
21 Afrunding Husk at fokusere på målsætningen Prioritere indsatsen Hvis dyrene trives -> trives vi
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse
DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015
DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT Revideret pr. januar 2015 Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter
Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder
Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter sygdommene Maedi-visna/CAE. Programmet administreres af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,
SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.
SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde
Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.
Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte
Sundhedsregler for dyrskuet
Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr
Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram
Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien
Oversigt over eksportrestriktioner
Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark
VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14
VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen
SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.
SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde
BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech
BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner
Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)
BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue
Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue (Det Østjyske Dyrskue anvender reglerne for højprævalent område). Hvis sundhedsreglerne ændres inden dyrskuet vil dyrskuet følge de ændrede regler. KVÆG Alt kvæg
Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,
PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES
PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
PED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Bidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Bidt af en gal hund Rabies Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa [email protected] 1 Hvad har Nessie og rabies til fælles? 2 Rabies Infektionssygdom,
Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)
BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge
Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Jeg, (BLOKBOGSTAVER) den undertegnede dyrlæge, som fører tilsyn med tyrestationen, attesterer hermed at: a. I perioden mellem første og sidste sædopsamling
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge
Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer
KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.
KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000
Infektiøs Lakse Anæmi ILA
Infektiøs Lakse Anæmi ILA Peter Østergård Heilsufrøðiliga Starvsstovan & Landsdjóralæknaembætið Infektiøs Lakse Anæmi En alvorlig sag!! Infektiøs Lakse Anæmi Disposition udbredelse modtagelige fiskearter
Kan katte smittes på udstillinger etc.?
Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever
2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser
2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,
Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Saneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Referat af møde i SCOFCAH,
Fødevarestyrelsen Den:. 29. august 2006 Ref.: STIM/TM J.nr.: 2006-20-221-02071 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 28. august 2006, kl. 14.30 Sted: Charlemagne building
Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Smittebeskyttelse er flere ting:
Smittebeskyttelse er flere ting: Ekstern smittebeskyttelse vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse vi ønsker at begrænse smitten inde i besætningen Zoonotisk
Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr
BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team
Hvalpesyge oktober 2018 Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team Hvalpesyge i udbrud Farmen Plads til 24 000 mink Ligger 500 meter inde på en blind grusvej 6 ens haller Fælles gang i
SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST
UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Øvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion
Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme
Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme - 2. kvartal 2009 [ Stig Mellergaard ] Souschef, Kontor for husdyrsundhed Fødevarestyrelsen Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion
Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Status på PRRS fra Ornestation Horsens
Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges
Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Fødevarestyrelsen, Vejen Informations- og dialogmøde
Fødevarestyrelsen, Vejen Informations- og dialogmøde HUNDE OG KATTE Udstedelse af EU selskabsdyrspas Ulovligt indførte dyr i klinikken 27. oktober 2016 Hunde og katte - Dagsorden Præsentation Udstedelse
MARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 26. november 2018 Uge 48 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles ferske skinker til svagt stigende eller uforandret prisniveau i denne uge. For øvrige
Øvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule
Skal du vaccineres mod influenza?
Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!
Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;
Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin
Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni
EJER- OG DYRLÆGEERKLÆRING i forbindelse med eksport af hund fra Danmark til Australien
EJER- OG DYRLÆGEERKLÆRING i forbindelse med eksport af hund fra Danmark til Australien I Identifikation af hunden 1. Dyrets navn: 2. Fødselsdato : 3. Køn (angiv med cirkel): Han Kastreret han Hun Steriliseret
FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT
FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende
