N O TAT. Evaluering af udviklingsprogram EFF Fiskerihavnes rolle i sektoren

Transkript

1 Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Giro nr N O TAT Bjarne Løf Henriksen [email protected] Dir oktober 2014 Evaluering af udviklingsprogram EFF Tilskudsordningen for Fiskerihavne, landingssteder, auktionshaller og nødhavne indgår i det danske EFFprogram for perioden Programmet medfinansieres med 50 pct. af EU's Fiskerifond (EFF). Fiskerihavnene dækker 50 pct. af tilskuddet, hvilket svarer til det nationale bidrag under udviklingsprogrammets andre akser. Udviklingsprogrammet har særligt støttet projekter, som medfører fx: En forøgelse af de landede fisks værdi eller kvalitet, herunder ubrudte kølekæder og internetauktioner En forbedring af produktivitet, arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder sorteringshaller, overdækkede tørrehaller og roligere havnebassiner En service og forsyningsforbedring for de fiskere og fartøjer, der benytter havnen, herunder adgangsforhold til havnen og fullservice Fiskerihavnes rolle i sektoren Det er typisk havne, der stiller infrastrukturen til rådighed i form af overdækkede landingskajer, sikre opbevarings, auktions og distributionshaller med køling samt god vandkvalitet til isværk. Den teknologiske udvikling i fiskeriet skaber fortsat behov for opgradering af fiskerihavnenes infrastruktur for at forbedre hele fiskerisektorens konkurrenceevne over for fiskerihavne i Holland, England og Norge. De seneste 6 års investeringer i fiskerihavne med direkte relation til fiskeriet har i særlig grad været kajanlæg, moler og fiskerifaciliteter til fiskerihåndtering. Fiskerihavnenes projekter underbygger formålet med EU s udviklingsprogram og den europæiske fiskeripolitik.

2 Fiskerihavnes værdiskabelse Havnene har en direkte rolle i værdiforøgelsen af den landede fisk. I 2012 blev der landet for 3,1 mia. kr. fisk i havnene. Denne værdi voksede til i alt 20,1 mia. kr. i videresalg. Det skyldes til dels en ubrudt kølekæde og effektive havnefaciliteter. Fiskerihavnes investeringer i infrastruktur og faciliteter har direkte medvirket til: En forøgelse af de landede fisks værdi eller kvalitet gennem en ubrudt kølekæde og internetauktioner En forbedring af produktivitet, arbejdsmiljø og sikkerhed gennem effektive sorteringshaller, overdækkede tørrehaller og roligere havnebassiner En service og forsyningsforbedring for de fiskere og fartøjer, der benytter havnen, herunder bedre adgangsforhold til havnen og fullservice Tiltrækning af flere fiskere pga. kompetenceløft til havnenes fullservice løsning Fordeling af tilskud og relation statistik Danske fiskerihavne inddeles i tre grupper: 1. De store havne med landingsværdier over 80 mio. kr.: Havnene i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Hvide Sande 2. De mellemstore havne med landingsværdier under 80 mio. kr.: Fx havnene i Nexø, Strandby, Hundested, Stubbekøbing, Bønnerup, Thorsminde (Grenaa og Esbjerg tælles med selvom de ikke er dedikerede fiskerihavne, men er med pga. lokal fiskeindustri) 3. De små havne såsom landingssteder og kystfiskeri I alt er der givet lidt under 183 mio. kr. i tilskud til tilskudsordningen for Fiskerihavne, landingssteder, auktionshaller og nødhavne. Danske Havnes medlemmer har modtaget 148 mio. kr. svarende til 81 pct. Fordelingen af tilskuddene er i overvejende grad gået til de store havne med 125 mio. kr. svarende til 68 pct. af de samlede EFF midler. De fem havne i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande modtog i pct. af landingerne af industrifisk og hele 81 pct. af landingerne af konsumfisk. Det er i alt 78 pct. af den samlede landingsværdi og 76 pct. af den samlede landingsmængde i hele Danmark. De mellemstore havne i fx Nexø, Strandby, Hundested og Thorsminde dækker resten af fangsterne og efterlader en lille andel til havne baseret på kystfiskeri. Landingsværdien er i 2013 øget med 10 pct. i forhold til 2012 til 3,4 mia. kr. NaturErhvervstyrelsens årlige statistik bekræfter en tendens på markedskonsolidering i dansk fiskeri. Det ses på fordelingen af de enkelte fiskearter under konsumfiskeriet og det samlede industrifiskeri. Statistikken bekræfter endvidere, at fiskeriet er omstillet til 2

3 stordrift. Fartøjerne bliver større og lander mere pr. landing fisk. Det skærper konkurrencen, da de større fartøjer bringer en væsentlig aktivitet og omsætning med sig, når de skifter hjemstavnshavn. De store danske fiskerihavne konkurrerer mod primært hollandske fiskerihavne, sekundært fiskerihavne i England og Norge. Fisk er fra gamle dage en billig husmandskost, men er på bundlinjen en væsentlig bidragyder til den danske handelsbalance. Den danske fødevareklynge eksporterede for 148 mia. kr. i Fiskeriet udgør 13,4 pct. af fødevareklyngen med en eksport på 19,8 mia. kr. Med ca beskæftigede i fiskeriet, omsætter hver ansat i fiskeriet for 3 mio. kr. Modregnes importen, opnår fiskeriet et overskud på 5,3 mia. kr. på handelsbalancen. Udbetaling og effektivitet Der har været 6 ansøgningsrunder i perioden med i alt 61 projekter. En hurtig evaluering af udbetaling og antal projekter i perioden viser, at programmet havde en svær opstart med første åbning af puljen i Grundet tidligere udfordring med at udnytte puljen lagde NaturErhvervstyrelsen puljerne sammen for 2011 og Det betød, at der hurtigere var et overblik over uudnyttede og annullerede beløb, så der kunne iværksættes en sidste pulje for at undgå tilbageløb af midler. Danske Havne anbefaler en lignende procedure for det nye udviklingsprogram under EHFF , dvs. at midler for årene 2019 og 2020 lægges sammen for at sikre høj udnyttelsesgrad og undgå tilbageløb af EUmidler , , , , , , , ,00 Udbetaling pr. år Total pr. anno 3

4 Bornholms Rømø Havn Bønnerup Havn Esbjerg Havn Hanstholm Havn Hirtshals Havn Hundested Havn Hvide Sande Havn Strandby Fiskerihavn Lemvig Havn Nexø Havn Skagen Havn Thyborøn Havn Morsø Kommune Antal projekter pr. år Antal projekter Ansøgte midler og tilsagn Oversigt over tilskudsmidler fordelt på medlemmer af Danske Havne samt en opdeling bestående af havnene, der samarbejder under navnet Vestkysthavnegruppen. Tilskudsmidler fordelt på medlemmer af Danske Havne , , , , , , ,00 Tilskudsmidler 4

5 Tilskudsmidler fordelt på Vestkysthavnegruppen , , , , , , ,00 Tilskudsmidler fordelt på Vestkysthavnegruppen Tilskudstype Investeringerne i de store havne har været med til at tiltrække flere fiskere pga. kompetenceløft til havnenes fullservice løsning. Projekterne underbygger formålet med udviklingsprogrammet og den europæiske fiskeripolitik. Projekterne i tilskudsprogrammet kan opdeles i tre projekttyper: Total skibsservice Total værdikæde Total Adgangsforhold Skibselevator Opbevaring Moler/dækmoler Ramper og bedding Isanlæg Kaj Losseforhold Kølelager Spuns El og vand Kassevask Kajbelægning Brændstofopbevaring Kasselager Vanddybde Miljøhåndtering Sorteringshal Bundsikring Servicehal Multihal Indsejling Redskabsfaciliteter Fiskebroer Projekter under adgangsforhold dækker næsten 80 pct. af tilskudsmidlerne. Investeringer i adgangsforhold er i udgangspunktet mere omfangsrige i både investering, projektering og administration. Derfor repræsenterer projekter under adgangsforhold ca. 50 pct. af antal projekter, hvor de to øvrige projekttyper rummer flere projekter med kort løbetid, mindre investering og derfor mindre administration. Særligt skibsservice fylder meget i havnes værdiskabelse, da en full service havn er nødvendig for at kunne fastholde og tiltrække landinger og dermed råvarer til den lokale industri. 5

6 EFFtilskud fordelt på projekttype Total skibsservice ,30 Total værdikæde ,72 Total Adgangsforhold ,57 Antal projekter fordelt på projekttype Total skibsservice 19 Total værdikæde 10 Total Adgangsforhold 32 Udviklingsprogrammets administration Danske Havne har på baggrund af havnenes erfaringer i EFFprogrammet følgende anbefalinger til NaturErhvervstyrelsens administration af det nye EHFFprogram Danske Havne har været meget tilfredse med samarbejdet med NaturErhvervstyrelsen og finder informationsgraden under Fiskeriudviklingsudvalget meget grundig. Samarbejdet med at lægge puljerne sammen for årene 2012 og 2013 for på den måde at få overblik over tilsagn, annullering og mindre forbrug har sikret en god udnyttelsesgrad i form af en sidste pulje i

7 Tilbudsloven. Investering i havneinfrastruktur er af en anden karakter end øvrige projekttyper i udviklingsprogrammet hvad angår investering, projektering og administration. Det kan virke uhensigtsmæssigt med indhentning af 2 tilbud i ansøgningsfasen, når der skal laves anlægsinvesteringer på over kr. Der er en stor risiko for. at projektet bliver låst, og at der derved ikke opnås den økonomisk og teknisk mest hensigtsmæssige løsning. Større projekter vil som regel kræve mere end 2 tilbud, og her kan det være svært at nå projektering og licitation etc. inden for en måned. Det kunne være en overvejelse værd, om der i stedet skal indsendes en tidsplan og evt. licitationsprotokol, når denne foreligger. Programmets administration. Rent administrativt har fiskerihavnene oplevet en udfordring i ansøgningsskemaer og vejledninger, der ikke har været tilgængelige i god tid før ansøgningsfrist eller ikke har taget højde for fejl og mangler i tidligere ansøgningspuljer. Der har været stor udskiftning i NaturErhvervstyrelsens organisation. Et kommende program kan have stor gavn af en one point of contact løsning med dedikeret ressource, der ikke følger rotationsprincippet for fuldmægtige. Fiskerihavnene efterspørger, at NaturErhvervstyrelsen har en mere udadrettet rolle for at identificere relevante og støtteberettigede projekter. Ved programstart kan styrelsen have en prioriteret besøgsrunde og se konkrete udviklingsprojekter. Dette kunne give styrelsen en mere objektiv og udviklingsorienteret tilgang til samt stærkere samspil med havnene om kommende og eksisterende projekter. Overskydende midler. Det har været en udfordring, at der i programmet ikke er forudset mulighed for at ændre i programmet og overføre midler akserne i mellem. Restmidler og tilbagerullede midler kunne som i den danske Infrastrukturfond blive omfordelt i en ny fælles pulje med en konkret og aktuel erhvervsmæssig eller politisk udfordring. For nærmere forklaring og uddybning kontakt venligst: Bjarne Løf Henriksen, konsulent for Danske Havne Mobil eller mail [email protected] 7