Referat fra møde i Danske Havnes FiskerihavneForum i 29. april 2015

Transkript

1 Referat fra møde i Danske Havnes FiskerihavneForum i 29. april 2015

2 Indholdsfortegnelse Ad punkt 1 Meddelelser fra formanden... 3 Ad punkt 2 Aktuelt i Danske Havne... 4 Ad punkt 3 Aktuelle projekter i fiskerihavnene... 4 Ad punkt 4 Blå vækst i fiskeriet... 6 Ad punkt 5 Danske Havne og rammeskabelse for fiskeriet... 7 Ad punkt 6 Her udvikler fiskerihavnene... 7 Ad punkt 7 Fiskeristatistik... 8 Ad punkt 8 Standardprocedure for bortskaffelse af efterladte fiskerfartøjer... 8 Ad punkt 9 Opfisket affald og efterladte fiskeredskaber i fiskerihavne Ad punkt 10 Studietur efteråret Ad punkt 11 Næste møde Ad punkt 12 Fiskeriudviklingsprogram Ad punkt 13 Eventuelt Side 2

3 Deltagere: Afbud: Adm. direktør Willy B. Hansen, Skagen Adm. direktør Jens Kirketerp Jensen, Hirtshals Formand Claus Hjørne Pedersen, Strandby Havnefoged Søren Brink, Hundested Havnedirektør Steen Davidsen, Hvide Sande Havnechef Leif Jensen, Thorsminde (deltog den 29. april) Formand Peter Maskell, Danske Havne Direktør Jesper Holt Jensen, Thyborøn Direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne Konsulent Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne Formand Charles Jensen, Bønnerup Havnedirektør Henrik Carstensen, Hanstholm Havnefoged Henrik Andersen, Stubbekøbing Tirsdag den 28. april 2015 Besøg hos Frederikshavn Havn, hvor adm. direktør Mikkel Seedorff Sørensen gennemgik Frederikshavns udviklingsplan mv. Alt areal er ejet af havnen, bortset fra et lille stykke, som havnen prøver at købe. Vanddybde 8 m, ved udvidelsen 11 m - valgt ud fra en økonomisk betragtning. Gennemgang af Frederikshavn som færgehavn og ønsker til havneudvidelsen. Udbud efter forhandling: 11 m dybgang, kvm bagareal og 600 m kaj samt indsejling til Nordhavnen. God snak om projektøkonomi, VVM mv. Også en god erhvervspolitisk drøftelse af den konkrete udfordring med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til industrien samt hvordan havne fortæller politikerne, hvad havneudvidelsen betyder ift. arbejdspladser, nye borgere i kommunen og skattebidraget. Onsdag den 29. april 2015 Besøg hos Strandby Fiskeriauktion og Skagen Food efterfulgt at møde i FiskerihavneForum. Ad punkt 1 Meddelelser fra formanden Gitte Lillelund Bech orienterede om nyt medlem af FiskerihavneForum, havnedirektør Henrik Carstensen, Hanstholm. Henrik måtte melde afbud grundet forretningsbesøg fra Skotland. Side 3

4 Ad punkt 2 Aktuelt i Danske Havne Orientering om aktuelle sager i Danske Havne: - Møde med fødevareminister Dan Jørgensen den 17. februar På dagsordenen var en national vækststrategi for fiskeriet, eget initiativ vedr. industrifiskeri, udmøntningen af EHFFprogrammet samt invitation til havnebesøg - Vækststrategi for industrifiskeriet. Møde den 9. marts Åben debat på Christiansborg den 18. juni Sekretariatet skal kontakte industrifiskerihavnene i forhold til tal fra baglandsanalyser, der dokumenterer job og erhvervets betydning forbered kommunikation, materiale til selve arrangementet, genudsendelse af invitation og ekstra mails til medier. Konferencen er udskudt til den anden side af sommerferien grundet folketingsvalget. Formentlig oktober Status på havneloven og andre politiske tiltag - VækstTeam Fisk. Ny arbejdsgruppe nedsat til møde den 13. maj 2015 om anbefaling om mere smidige programmer under EHFF, GUDP og LAG/FLAG. - Inkludering af fiskerihavne i ESPO s holdningspapir om havnes diversitet m.m. til høring om evaluering af hvidbogen for EU s transportstrategi. Ad punkt 3 Aktuelle projekter i fiskerihavnene Orientering bordet rundt i forhold til aktuelle og kommende aktiviteter i fiskerihavnene. Claus, Strandby daglig drift er nøglefokus sammen med industrifiskeriet, der er med til at skabe en fornuftig økonomi. Derfor er rammevilkår for fiskere og konsekvens af discard-regler også noget, der følges tæt. Fokusgrupper nedsat i forhold til havnens segmenter for at styrke. Udfordring med tilsanding. Oprydning i økonomi. Bankfinansiering. Strandby værft solgt, samler aktiviteter i Strandby snarest. Willy, Skagen havneudvidelse, tankanlæg er i sidste fase og skal tages i brug i november Fokus er fortsat på fiskeriet og en styrkelse af denne primære forretning, men fokus er også på de nye Side 4

5 forretningsområder og udnyttelse af nye arealer. Værdikæde med værft og øvrig klynge skaber interesse fra store udenlandske fartøjer, men dette kræver arealer, så det ses der også på. Søren, Hundested - nordmolen skal forbedres, men udfordring da dele er ejet af kommunen. Cowi totalrådgiver. ca. 4 mio. kr. Fiskeplatform. Krydstogt i 2016 medieomtale om havnens kulturudvikling og turismefokus. Mange interesserede lejere ift. kulturhavnen. Fiskeriet går ikke så godt pga. generationsskifte og landinger i jyske havne. Opdræt af akvakultur svært. Industrihavnen er den primære butik med øget aktivitet og nye kunder i forbindelse med nye kraft- og varmeværker, herunder biobrændsel. Steen, Hvide Sande stabilitet i den nye organisation og forretningsområder er i fokus sammen med udvikling af havnens infrastruktur, så den matcher strategisk fokus på installation og servicering af offshore-projekter. Projekt med LindPro om styring af elforbrug, da der er brugt større mængder uden betaling. Fiskeriet er stabilt. Flytter fiskeriaktiviteter tilbage til konsum området. Leif, Thorsminde god fremgang i konsumfiskeriet for både værdi og mængde landet i havnen. For at sikre havnens grundlag inden for fiskeri, er der fokus på opdræt af fisk og akvakultur, hvor havnen har udlejet et større areal. Overtagelse af forretning er også kørt ind, og der er planer om at højvandssikre havnen i samspil med opsætning af vindmølle (-r). Jens, Hirtshals - VVM på fire vindmøller (samme model som Hvide Sande). Projekt på Vesthavnen med de små fiskefartøjer, der skal moderniseres. Samtænkes med byen. Ny udviklingschef, der opsøger nye potentielle kunder og skaber opmærksomhed på havnens profil og muligheder. Ny masterplan ultimo året. Ikke vand nok, behov for kaj og uddybning inden for år. Landstrøm - kontrolenheder og nye standere. Laksedambrug og virksomheder går godt. Jesper, Thyborøn god udvikling i konsum og industrifiskeri skaber pres på konsumcenter, så der ses på en udvidelse og optimering. Infrastrukturprojekter i forhold til særligt uddybning og adgangsforhold er i fokus i samspil med industriområderne, der er i fremgang generelt for gods og grus. Affald fra England til Side 5

6 biobrændsel er som nyt i fokus. Turismeprojekt sammen med kommunen om badefaciliteter til strandgæster og lystfiskeri. Ad punkt 4 Blå vækst i fiskeriet Oplæg: NaturErhvervstyrelsen tilkendegiver, at anbefalingen kræver handling af erhvervet selv, men at styrelsen vil imødese ansøgninger til EHFF-programmet. Anbefalinger fra fiskerihavnene bringes op på et fremtidigt møde i Erhvervsfiskeriudvalget. FiskerihavneForum var enigt om følgende punkter: - Arbejde for at skabe skarpere ramme for programmet ved at fjerne fokus på nødhavne og landingssteder. Der eksisterer ikke en definition på en fiskerihavn. Det er oplagt, at FiskerihavneForum udarbejder en definition i forhold til rolle, målrettet investering i faciliteter og infrastruktur, fartøjstyper, m.m. Opbakning til generationsskifte i fiskeriet samt det tidligere arbejde med indspark til SWOT-analyse, som kan danne baggrund for et udkast til en definition. - Infrastruktur og faciliteter med full service som fokus. - Tiltrækning af nationale eller udenlandske landinger som economies of scale eller nichefokus. - Fiskerihavnes anskueliggørelse af effekt på jobskabelse. - Erhvervets udfordringer i forhold til generationsskifte i primære erhverv. - Særlige interesser i forhold til industrifiskeriet. - Potentiale for konkrete områder for øget samarbejde mellem fiskerihavnene. - Den gode historie. Skrive og samle korte profilartikler, hvor lokale virksomheder/industri kan synliggøre deres egen rolle i værdikæden, og hvorfor fiskerihavnen er interessant ud fra et kommercielt perspektiv. - Det sædvanlige (fiskerihavnes rolle og værdiskabelse). Fiskeri og samfundsøkonomi havnens lokale betydning og udvikling af nye forretningsområder for bæredygtig omstilling. - Sammen med de to delelementer bør tilføjes et datagrundlag, der synliggør havnenes markedsandel og effekt. - Forslag om at inkludere krav om transaktionsled, videreforarbejdning eller håndtering af den landede fisk. Side 6

7 - Drop landingsstederne og fokuser på erhvervsfiskeri. Ad punkt 5 Danske Havne og rammeskabelse for fiskeriet Forslag fra Jens Kirketerp Jensen om, at FiskerihavneForum i 2015 udarbejder et oplæg til Danske Havnes bestyrelse om Danske Havnes holdning til de administrative vilkår for kunder i fiskerihavne. Områder, der påvirker værdikæden fra fisker over havn, producent og auktion. Eksempelvis udbud af kvoter (behov for forudsigelighed og stabilitet), generationsskifte m.m. Jens Kirketerp Jensen introducerede drøftelsen, der i høj grad skal være med til at styrke erhvervsfiskerivinklen frem for fiskeripolitik. Enighed om at have en holdning om den negative og positive afsmittende effekt af rammevilkår for havnenes kunder. Kan vi understøtte kunderne i planlægning? Langsigtet planlægning. Erhvervsøkonomiske budskaber med andre ord. Danske Havne bør derfor have en holdning til de stabile, forudsigelige rammevilkår. Claus Hjørne Pedersen og Willy B. Hansen deltager i en arbejdsgruppe med DH (Gitte og Bjarne) for at formulere et udkast til oplæg til Danske Havnes bestyrelse. Forslag om at mødes om formiddagen den 18. juni forud for debat på Christiansborg om industrifiskeri. Grundet Folketingsvalg er mødet udskudt til efter sommerferien. Team op med fiskeriforeningen når udkast er klart. Ad punkt 6 Her udvikler fiskerihavnene FiskerihavneForum bedes drøfte, om tiden er moden til en publikation i forhold til havnenes godkendte strategier. En ny udgave af publikationen med udviklingsprojekter i fiskerihavne kan anvendes som argument for at øremærke midler til havneinfrastruktur i fiskerihavnene i tilbagerullede midler. En ny politisk aftale om øremærkede midler vil først finde sted i Gitte Lillelund Bech introducerede emnet ud fra problematikken i udvidelsesprojekters modtagelse rent politisk. Koble med profil og definition og statistik af fiskerihavne. Udarbejdes til ultimo 2015 til brug for ny regering for at markere erhvervsfiskeriet og havnes rolle. Side 7

8 Ad punkt 7 Fiskeristatistik Fiskeriet i de 10 største havne 2014 blev offentliggjort den 5. marts FiskerihavneForum har tidligere drøftet statistikken, men der bliver ved med at være mangler og forbedringspotentiale. Sekretariatet er i kontakt med NaturErhvervstyrelsen (Troels Pade) om mulighed for en skarpere opdeling af landede fangster i relation til konsumfiskeri og industrifiskeri, herunder i forhold til demarsale fisk, pelagiske fisk og bløddyr for hver af de to kategorier. Bjarne Løf Henriksen gennemgik fiskeristatistikken. Hvad vil vi have, og hvad kan forbedre statistikken? Alle havne bedes sende deres kommentarer og spørgsmål til tal og grafik i forhold til medlemmernes profiler i landingsstatistikken til sekretariatet. Leif Jensen har tidligere indsendt kommentar om, hvorfor Thorsminde ikke fremgår af grafik, m.m. Arbejdsgruppe: Willy B. Hansen, Jens Kirketerp Jensen og Jesper Holt Jensen sætter sig sammen for at udarbejde et oplæg til forbedring af landingsstatistikken, der skal drøftes med NaturErhvervstyrelsen. Ad punkt 8 Standardprocedure for bortskaffelse af efterladte fiskerfartøjer Efterladte fartøjer er et problem, alle havne fra tid til anden støder på. Standardreglement for overholdelse af orden i danske havne, bekendtgørelse 1146 af 25. november 2004, kan hjælpe et stykke på vej, se 16. Havnen kan forlange oplagte og efterladte skibe fjernet. Hvis det ikke sker, kan havnen flytte skibet eller sørge for, at det bliver solgt. Standardordensreglementet giver havnen adgang til selv at sørge for fjernelse af skibet eller at bede fogedretten om at gennemføre en offentlig auktion. Det gælder også, hvis havnen ikke kan få fat i ejeren. Proceduren fremgår også af 16. Problemet er dog, at skibet Side 8

9 ofte ikke er noget værd og derfor vil det medføre en udgift at få det bortskaffet. Udgifterne overstiger de indtægter, der kan komme fra et salg. Man kan, hvis man kender ejeren, forsøge at gøre udlæg for udgifterne hos ejeren. Succesen er dog ofte begrænset. Kan man ikke få fat i ejeren, er det endnu vanskeligere. Der er ofte tale om vandrepokaler, som flere havne kender, hvor det er svært at nægte fartøjet adgang til havnen. Der er i standardordensreglementet en mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse om ikke andet for skibets udgifter, før det kommer til havn. Muligheden bruges os bekendt relativt sjældent og vil ikke kunne dække havnens omkostninger ved fjernelse af et efterladt nedslidt fiskerfartøj. Bjarne Løf Henriksen gennemgik sagen fra Nexø. Nexø Havn A/S har hævet en sunken kutter, hvor det ikke har været muligt at finde ejeren, og båden er absolut værdiløs. Så værdiløs, at den, siden den blev hævet, har ligget hen på havneområdet. Havnen har nu fået en sag på halsen om ulovlig henlæggelse af farligt affald. Sagen har indtil nu kostet havnen mere end kr. FiskerihavneForum har følgende anbefalinger: - Ønske om en enkel vejledning med overblik og best practice eksempler samt fokus på fartøjer, der ikke er vrag, men bare optager plads (også når de betaler afgift) definition af vrag? Husk både, der ligger på kajen. Dvs., hvordan bringes 16 i anvendelse og hvad er den anbefalede proces for at undgå procedurefejl? - Vragforsikringspræmie bør anbefales af alle, da den vil dække med søpant som sikkerhed, da det giver havnen førstekrav forud for ejer, lønninger etc. - Inspiration: FLID har en tjekliste i forhold til forsikring af moler og vrag. Codan og advokatfirma har koncept på dette. Kan vi inspireres af dette? Willis er forsikringsmægler. Hvad kan de hjælpe med? Hvilke steps skal havnen igennem? Best practice. Side 9

10 Ad punkt 9 Opfisket affald og efterladte fiskeredskaber i fiskerihavne Bjarne Løf Henriksen præsenterede punktet. Fiskerihavne har en særlig udfordring med det herreløse affald. Enten i form af opfisket affald eller efterladte redskaber, som smides på havnen. Miljøminister Kirsten Brosbøl har bestilt en redegørelse over plastforurening af danske farvande og øget opsyn med nogle strande for at få mere viden om, hvor stort problemet er. VELUX Fonden yder støtte til projekter, hvor fokus er på havmiljøet. VELUX Fonden har tilkendegivet positiv modtagelse af et fishing for litter projekt. Danske Havne ser følgende interesser i projektet: - Projektet skal inkludere et samarbejde med Plastindustrien (producent), KIMO (myndighed), Naturstyrelsen (ansvarlig myndighed), Miljøstyrelsen (ansvarlig myndighed) og Danske Havne (som led i værdikæden). - Forståelse af affaldskæden ud fra princippet om forurener betaler. - Fint, at havne modtager affald, men pas på, at der ikke opstår en tro på, at danske havne kan løse det hele. - Et overblik over affaldsmængde og type i forhold til indhentet affald, landet affald, sorteret affald, genanvendt affald og affald til forbrænding. - Genanvendelsesmuligheder af fx fiskeredskaber. - Fjernelse af den statslige afgift på opfisket affald. FiskerihavneForum har følgende anbefalinger: - Hvide Sande og Skagen deltager gerne som pilothavne i projektet. - Problem: Forurener bør betale. Ikke fiskeren. Ikke havnen. Men vi kender ikke forurener. Havnen udfører symptombehandling og modtager affald for at rense ved kilden. - Undgå rapporteringsmonster, men fokus på ikke at skulle betale afgift. - Holdning: Havne bør ikke drive myndighedsopgaver i forhold til affaldsbehandling, der er omkostningskrævende og kan gøre det til en konkurrencefaktor, der er indbygget i havneafgiften. - Fokus på mere end afgift. Synliggør omkostningstung behandling, areal til sortering og håndtering samt fartøjers Side 10

11 indretning og kapacitet, jf. KIMO rapport fra 2004: Håndtering og sortering udgør 60 pct. af omkostningerne. Afgifter 17 pct. Forbrænding 12 pct. Deponi 7 pct. Transport 4 pct. Havne modtager 200 ton i gns. pr. år og skaber omkostninger for kr. i gns. pr. havn. En omkostning, der ligger fire gange over kommunernes omkostninger. Sekretariatet skriver, når der er svar fra VELUX Fonden. Ad punkt 10 Studietur efteråret 2016 Det forventes, at FiskerihavneForum planlægger en studietur i efteråret 2016 for at undgå sammenfald med Danske Havnes Havnekonference. FiskerihavneForum bakker op om en studietur i Tema og destination drøftes på næste møde. Oplæg til drøftelsen: Studietur i forhold til at følge den danske værdikæde med import/eksport evt. i samarbejde med danske producenter og auktioner. Læg evt. studieturen sammen med SeaFood Expo i Bruxelles kombineret med besøg i EP og nærliggende auktion og havn samt industri. Ad punkt 11 Næste møde Næste møde holdes den november 2015 hos Danske Havne, Bredgade 23, 1.tv, 1260 København K. Mødet starter kl. 12 den 10. november 2015 og slutter kl. 12 den 11. november Hvad skal mødet indeholde, og hvem ønsker FiskerihavneForum oplæg fra? Willy kan ikke deltage grundet ferie. Side 11

12 Ad punkt 12 Fiskeriudviklingsprogram Nyt om åbning af program i Susanne Kamstrup-Braad og Lars Christensen Clink fra NaturErhvervstyrelsen præsenterede det nye program for fiskerihavne, der åbnede i april mio. kr. er udbetalt med 36 resterende mio. kr. som venter på afslutning af projekter totalt 63 projekter i EFFprogrammet Politisk aftale for de fire år med 24,8 mio. kr. til fiskerihavnene, der bliver fordelt på tre år (ikke ligeligt). Der er tilføjet 9 mio. kr. til puljen fra staten sammen med 3,7 mio. kr. fra EU-puljen. Det giver en ramme for fiskerihavne på 36,5 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. kan bruges direkte på havne. Forvent ikke mere nu med mindre der træffes politisk beslutning. Ansøgningsfrist er den 17. juni Relevant for havne er kystfiskeri og landingsforpligtelse (og værdisikring af discard) samt kvalitet, kontrol, osv., hvilket skal tilgodeses i puljen og give en smallere ordning for havnene. Dette vil fremgå af vejledningen til programmet pct. i tilskud til projekter med maksimalværdi på 7,4 mio. kr. og dermed et tilskud på 3,7 mio. kr. Men projektet kan godt være en del af en større helhed, men skal skæres til i forhold til maksimalværdi af det ansøgte projekt. Ellers afvises ansøgning. - Parter kan godt gå sammen. Dvs., at alle private virksomheder kan søge og få 50 pct. tilskud på lige fod med havne. - Formålet er, at det skal skabe en forskel for havnens brugere med en målbar effekt. - NaturErhvervstyrelsen undersøger system med point i forhold til udmøntning til projekter med inddragelse af fartøjer og melder tilbage. - Generelt vil der først være adgang for projekter om landingsforpligtelse. Når disse er gennemgået vil resten af midlerne prioriteres til kystfiskeri. Resten vil gå til generelle infrastrukturprojekter. - Generelle infrastrukturprojekter skal passe ind i programmets prioriteringer, der fremgår af vejledningen. Prioritering inkluderer fartøjstyper i havnen i forhold til fx kystfiskeri. - Op til 10 pct. af tilskuddet kan gå til konsulentbistand. - Bruttoliste over havne med adgang til puljen er oplistet i bekendtgørelse. Side 12

13 - I statistikken skal anføres fartøjer, det vil berøre, men fokus er kun på danske data. NaturErhvervstyrelsen undersøger muligheden for at tilføje data på udenlandske fartøjer, da det er værdiskabende for hele værdikæden at tiltrække udenlandske fartøjer og dermed øget råvaregrundlag. - Effekt af projektet skal også anskues i ansøgning. - Skiltningskrav undersøges og kommunikeres ud. - Sagsbehandlingstid er 3 måneder i forhold til tilsagn. - Projektets løbeperiode er 2 år. Ad punkt 13 Eventuelt Fiskeriudviklingsudvalget i Hirtshals den 4. juni 2015 kl er udskudt grundet Folketingsvalget til den 14. september Den september 2015 er der direktør- og årsmøde i Vestkysthavnegruppen, ligeledes i Hirtshals. Side 13