Miljøgodkendelse af kvægbrug. Morumvej Aars v I/S Morum Vestergaard

Transkript

1 Miljøgodkendelse af kvægbrug Morumvej Aars v I/S Morum Vestergaard Godkendelsesdato:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Resume Afgørelse Vilkår Generelle forhold Husdyrproduktion Gener Forurening Arealer Bedst anvendelige teknik (BAT) Tilsyn, kontrol og egenkontrol Ophør Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Husdyrproduktion Anlæg Gener Forurening Arealer Bedste anvendelige teknologi Tilsyn, kontrol og egenkontrol Ophør Alternativer Øvrige oplysninger Andre tilladelser Retsbeskyttelse Offentliggørelse Tilsynsmyndighed Klage og søgsmål Underretning Bilag 1 Stamoplysninger Bilag 2 Bygningsoversigt (2A; trin1 og 2B; trin 2) Bilag 3 Anlæg, naboer, natur mv. (trin 2) Bilag 4 Bedriftens arealer (trin 1 og 2) Bilag 5 Arealer indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (trin 1 og 2) Bilag 6 BAT-Ammoniakemissionsniveauer (trin 1 og 2) Bilag 7 Projektbeskrivelse (trin 1 og 2) (ikke vedlagt - kan rekvireres) Bilag 8 It-ansøgning nr vers. 2, trin 1 (ikke vedlagt - kan rekvireres) Bilag 9 It-ansøgning nr vers. 3, trin 2 (ikke vedlagt - kan rekvireres)

3 1 Resume Peter og Anton Sæderup har søgt om at udvide kvægbruget Morum Vestergaard på Morumvej 71, 9600 Aars. Kvægbruget ønskes udvidet gennem to trin. Dyreholdet udvides fra 384 dyreenheder (DE) til 494 DE i trin 1 og til DE i trin 2. Udvidelsen i trin 1 omfatter bl.a. opførsel af en ny kalvestald, et nyt råvarehus, en ny køresilo samt forlængelse af de tre eksisterende køresiloer på ejendommen. Trin 2 omfatter bl.a., at der opføres en ny kostald, en ny goldko- og kælvningsstald, en ny malkestald, en ny gyllebeholder, tre nye køresiloer samt forlængelse af kalvestalden. Vi har sikret, at den ansøgte husdyrproduktion i trin 1 og trin 2 overholder husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for lugt, og vi vurderer, at produktionen kan udvides uden væsentlig gener for naboerne. Produktionen i trin 1 og trin 2 overholder husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for ammoniak, og vi vurderer, at driften af det udvidede husdyrbrug ikke vil forringe naturens tilstand i området. Bedriftens samlede udbringningsareal på 285 ha vil fremover modtage 484 DE husdyrgødning i trin 1 (1,7 DE/ha) og 654 DE husdyrgødning i trin 2 (2,3 DE/ha). Arealerne vil blive drevet med hhv. 2 % ekstra efterafgrøder i trin 1 og 11 % ekstra efterafgrøder i trin 2. Vi vurderer, at dette vil sikre, at tilførslen af husdyrgødning på udbringningsarealerne ikke vil påvirke natur, grund- eller overfladevand væsentligt. Den øvrige husdyrgødning (10 DE i trin 1 og 480 DE i trin 2) vil blive afsat på nytilkomne udbringningsarealer, til en/flere gødningsaftaler og/eller til et biogasanlæg. Evt. nye arealer og/eller gødningsaftaler skal accepteres/godkendes af kommunen, inden der må ske tilførsel af husdyrgødning fra bedriften. Endeligt vurderer vi, at den ansøgte indretning og drift af kvægbruget i trin 1 og trin 2 er baseret på tidssvarende og miljøvenlig teknik. Vi vurderer samlet set, at det ansøgte kvægbrug - med de vilkår, der er stillet - ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, og at det kan drives på en måde, som er forenelig med hensynet til omgivelserne både i trin 1 og trin 2.

4 2 Afgørelse Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse efter 12 i husdyrbrugloven 1 til en udvidelse af kvægbruget på ejendommen Morumvej 71, 9600 Aars. Ejendommen er knyttet til CVR-nr , P-nr , og ejendommens husdyrproduktion har CHR-nr Der meddeles samtidig dispensation 2 fra husdyrbruglovens afstandskrav til naboskel (til ejendommen Østrupvej 4/matrikel 4z Morum By, Vognsild) og til ikke-almene vandforsyningsanlæg 3 (markvandingsboringen på Morumvej 71). Godkendelsen omfatter Udvidelsen består i en forøgelse af kvægholdet fra 384 til dyreenheder (DE) samt opførsel af bl.a. en ny kostald, kalvestald, goldko- og kælvningsstald, gyllebeholder, fire nye køresiloer samt forlængelse af de eksisterende køresiloer på matr. nr. 1a, 4z og 15a Morum By, Vognsild på Morumvej 71, 9600 Aars. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på kvægbruget; både husdyrholdet, arealerne og anlægget. Kvægbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser - også selv om disse regler måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse. Vurdering Ansøgningsmaterialet er gennemgået, vurderet og fundet tilfredsstillende i forhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 4. Vi vurderer, at udvidelsen af kvægbruget ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, når de anførte vilkår overholdes. Vi vurderer i øvrigt, at kvægbruget kan drives på en måde, som er forenelig med hensynet til omgivelserne. Vi vurderer endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i som uden for Natura 2000 områder. På baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse vurderer vi derfor, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for plante- og dyrearter. Endeligt vurderer vi, at kvægbruget lever op til bedst anvendelig teknologi (BAT) vedr. områderne driftsledelse, fodring, staldindretning, forbrug af vand og energi samt opbevaring og håndtering af husdyrgødning. Vesthimmerlands Kommune, d Lene Louise Buur, Biolog Godkendelsen er gældende fra d Klagefristen udløber d Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af (husdyrbrugloven) 2 9 stk. 3 i husdyrbrugloven 3 8 i husdyrbrugloven 4 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen)

5 3 Vilkår 3.1 Generelle forhold 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøtekniske beskrivelse, it-skema vers. 2, it-skema vers. 3 samt med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Peter og Anton Sæderup ejer og driver husdyrbruget i selskabet I/S Morum Vestergaard. Ændringer i ejerforhold og den ansvarlige for driften skal meddeles til kommunen. 3. Det tillades, at den bygningsmæssige udvidelse gennemføres i to trin og indenfor en 5-årig periode. Projektet skal dog være igangsat indenfor to år efter, der er meddelt godkendelse, og det skal fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo: Trin Byggeri Frist 1 Ny kalvestald Nyt kælvningsafsnit i eksisterende kostald Forlængelse af de tre eksisterende køresiloer Ny køresilo Nyt råvarehus Asfaltering af areal mellem siloer, råvarehus og kostald Ny opsamlingsbeholder til restvand Udsprinklingsanlæg i mark 2 Fordobling af kalvestaldens længde Ny en goldko- og kælvningsstald Ny malkestald Ny kostald Tre nye køresiloer Ny gyllebeholder med overdækning Byggeriet skal være igangsat senest i 2017 Byggeriet skal være igangsat senest i 2020 Tabel 1; anlægsbyggeri og tidsfrister 4. Miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages efter 8 år (i 2023). 3.2 Husdyrproduktion 5. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet i tabel 2 på næste side. 6. Der tillades afvigelser på +/- 10 % i DE indenfor de enkelte husdyrgrupper, så længe det maksimale antal på hhv. 494 DE i trin 1 og 1134 DE i trin 2 ikke overstiges.

6 Husdyrproduktion Trin 1 Trin 2 Vægt, alder eller ydelse Staldtype Årsdyr DE Årsdyr DE Årskøer st.r. Sengestald m. spaltegulv, bagskyl ( EKG) (eks. kostald) , ,6 Årskøer st.r. Sengestald m. fast gulv ( EKG) (eks. kostald) 17 24, ,7 Årskøer st.r. Dybstrøelse (100 %) ( EKG) (eks. kostald) 10 14, ,5 Årskøer st.r. Dybstrøelse (100 %) ( EKG) (nyt staldafsnit i eks. kostald) 7 10, ,9 Årskøer st.r. Sengestald m. fast gulv ( EKG) (eks. ungdyrstald) 25 36,3 - - Årskøer st.r. Sengestald med maks. 4 % ammoniakfordampning (ny kostald) ( EKG) ,5 Årskøer st.r. Sengestald med maks. 4 % ammoniakfordampning (ny goldko-/ kælvningsstald) ( EKG) ,3 Årskøer st.r. Dybstrøelse m. lang ædeplads m. fast gulv ( EKG) (ny goldko-/ kælvningsstald) ,9 Årskøer i alt ( , ,4 EKG) Kvier st.r. Dybstrøelse (100 %) (23-24 mdr.) (nyt staldafsnit i eks. kostald) 4 2,4 8 4,6 Kvier st.r. Sengestald m. fast gulv (15-24 mdr.) (eks. ungdyrstald) ,3 - - Kvier st.r. Dybstrøelse m. kort ædeplads m. fast gulv (6-15 mdr.) (eks. ungdyrstald) 96 36,5 - - Kvier st.r. Sengestald med maks. 4 % ammoniakfordampning (ny goldko-/ kælvningsstald) (22-24 mdr.) ,1 Kvier st.r. Dybstrøelse m. lang ædeplads m. fast gulv (22-24 mdr.) (ny goldko-/ kælvningsstald) ,6 Kvier st.r. Sengestald m. spaltegulv, bagskyl (22-24 mdr.) (eks. kostald) ,1 Kvier st.r. Sengestald m. spaltegulv, bagskyl (17,5-22 (eks. kostald) ,1 mdr.) Kvier st.r. Sengestald m. fast gulv (8,5-17,5 (eks. ungdyrstald) ,7 mdr.) Kvier st.r. Dybstrøelse m. kort ædeplads m. fast gulv (6-8,5 mdr.) (eks. ungdyrstald) ,4 Kvier i alt (6-24 mdr.) , ,6 Kviekalve st.r. Dybstrøelse m. kort ædeplads m. fast gulv (3-6 mdr.) (eks. ungdyrstald) 32 9, ,9 Kviekalve st.r. Dybstrøelse (100 %) (0-3 mdr.) (ny kalvestald) 32 7, ,7 Kviekalve i alt 64 17, ,6 (0-6 Tyrekalve mdr.) st.r. Dybstrøelse (100 %) (40-55 kg.) (ny kalvestald) 130 1, ,1 Tyrekalve i alt 130 1, ,1 DE (40-55 i alt kg) Tabel 2; husdyrhold og staldindretning

7 Anlæg 7. De nye bygninger skal opføres i samme farver og materialer som de eksisterende bygninger på ejendommen. 8. Der skal etableres tre rækker af hjemmehørende træer og buske syd for de nye køresiloer, der opføres i trin 2. Den afskærmende beplantning skal etableres senest 1 år efter opførsel af siloerne, og den skal vedligeholdes med udskiftning af udgåede planter. 9. Den nye gyllebeholder skal etableres med fast overdækning i form af teltoverdækning eller lignende. 10. Når den nye gyllebeholder ikke har været anvendt i to på hinanden følgende år, skal den være fjernet inden udgangen af det tredje år. 11. Hvis den eksisterende beplantning omkring den eksisterende og den nye gyllebeholder syd for Morumvej fjernes, skal der indenfor et år etableres tre rækker af hjemmehørende træer og buske omkring beholderne. Beplantningen omkring de to beholdere skal vedligeholdes med udskiftning af udgåede planter. 12. Arealet foran køresiloåbningerne skal befæstes med asfalt, og der skal etableres fald herfra til et afløb mod syd. Hvis siloerne etableres med åbning i begge ender, skal der etableres befæstning, fald og afløb mod syd i begge ender. 3.3 Gener Lugt 13. Trin 2 må kun gennemføres, hvis antallet af beboelsesejendomme i Morum reduceres, så der ikke er tale om samlet bebyggelse, eller hvis der indføres lugtreducerende teknologi på anlægget, så lugtgeneafstanden til samlet bebyggelse reduceres til maksimalt 365 meter. 14. Hvis der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes til at være væsentligt større, end det der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Skadedyr 15. Der skal til enhver tid være opsat bekæmpelsesstationer for rotter eller lignende på husdyrbruget. Stationerne skal opsættes efter aftale med autoriseret bekæmpelsesfirma. 16. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse på ejendommen. Bekæmpelsen skal som minimum ske i overensstemmelse med Skadedyrlaboratoriets vejledning. Støj 17. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige værdierne i tabel 3 på næste side:

8 Mandag fredag Lørdag Mandag fredag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage Støjgrænse (db(a)) Referencetidsrum (det mest støjbelastede tidsrum på X timer) 8 timer 1 time ½ time Maksimal værdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). Tabel 3; støjgrænser Transport 18. Transport til, fra og på ejendommene skal ske på en måde, som begrænser støv- og støjgener for omkringboende. Lys 19. Belysningen i staldene skal være sænket eller slukket mellem kl. 22 og kl. 05, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. 3.4 Forurening Husdyrgødning og ensilage 20. Der skal være mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til husdyrbrugets husdyrgødning. Spildevand 21. Overfladevand fra ensilagepladsen skal ledes til en 45 m 3 stor opsamlingstank, hvorfra det må sprinkles ud. 22. Ved udsprinkling af vand fra ensilagepladsen skal der holdes en afstand på minimum 50 m til søer, vandløb, dræn og grøfter. 23. Der skal etableres en pumpebrønd eller lignende, så vandet kan pumpes videre fra opsamlingstanken til gyllebeholderen, hvis tanken bliver fyldt, og det ikke er muligt at udsprinkle (f.eks. i vintermånederne). Råvarer og hjælpestoffer 24. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller indrettet således, at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 25. Smøreolie, hydraulikolie, motorolie og lignende skal opbevares i egnede beholdere, under tag, på tæt bund uden afløb og med en opkant, der giver mulighed for opsamling af et volumen svarende til indholdet af den største beholder.

9 Uheld eller risici 26. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig at anmelde dette til alarmcentralen på 112 og følgende straks at underrette tilsynsmyndigheden, Vesthimmerlands Kommunes miljøafdeling på Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, der fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Beredskabsplanen skal til enhver tid som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser på det eksterne miljø. 3.5 Arealer 28. Dyreholdet må ikke udvides til mere end 484 DE, før det er muligt at afsætte de resterende 10 DE husdyrgødning i trin 1, og 480 DE husdyrgødning i trin 2. Dette kan være til nytilkomne udbringningsarealer og/eller gylleaftalearealer. I begge tilfælde skal arealerne godkendes efter husdyrbruglovens regler. Alternativ kan det være til et biogasanlæg, hvor der er indgået en skriftlig aftale, og under forudsætning af at den afgassede gødning ikke modtages retur. 29. A. I trin 1 må der maksimal udbringes 1,7 DE husdyrgødning/ha på bedriftens udbringningsarealer, og andelen af efterafgrøder skal udgøre minimum 2 % ud over det til enhver tid generelle krav for kvægbrug med op til 1,7 DE/ha (pt. 14 %, dvs. i alt 16 %). B. I trin 2 må der maksimal udbringes 2,3 DE husdyrgødning/ha på bedriftens udbringningsarealer, og andelen af græs, græsefterafgrøder eller roer skal udgøre minimum 11 % ud over det til enhver tid generelle krav for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha (pt. 70 %, dvs. i alt 81 %). 30. A. I trin 1 skal der hvert år være mindst 2 % efterafgrøder ud over de til enhver tid gældende krav om efterafgrøder (pt. i alt 16 %) på de arealer, der ligger i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI-områder). Pt. svarer det til et areal på 11,5 ha ud af de i alt 71,6 ha i NFI. Følgende arealer ligger helt/delvist i NFI: 1-0, 2-0, 9-0, 12-0, 15-0, 16-0, 17-0, 18-0a, 18-0b, 21-0, 23-1, 23-2, 40-0, 41-0, 42-0, 44-0, 45-0, 46-0, 47-0 og 48-0, se arealerne på bilag 5. B. I trin 2 skal der hvert år være mindst 11 % efterafgrøder ud over de til enhver tid gældende krav om efterafgrøder (pt. i alt 81 %) på de arealer, der ligger i

10 nitratfølsomme indvindingsområder ((NFI-områder). Pt. svarer det til et areal på 58,0 ha ud af de i alt 71,6 ha i NFI. Følgende arealer ligger helt/delvist i NFI: 1-0, 2-0, 9-0, 12-0, 15-0, 16-0, 17-0, 18-0a, 18-0b, 21-0, 23-1, 23-2, 40-0, 41-0, 42-0, 44-0, 45-0, 46-0, 47-0 og 48-0, se arealerne på bilag Bedst anvendelige teknik (BAT) Staldindretning og drift 31. Den nye kostald og en del af den nye goldko- og kælvningsstald skal opføres med et staldgulv, der har en ammoniakfordampning på maksimalt 4 %. Dette kan være A. Fast drænet gulv med skraber og ajleafløb, forudsat at A1. gulvet etableres med 1-2 % fald mod ajleafløbet A2. gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skrabeanlæg hver 2. time/12 gange i døgnet A3. gulvets samlede lysningsareal (spalteåbning) maksimalt udgør 5 % af gangarealet. B. Svovlsyrebehandling af gylle i kanalerne, forudsat at B1. svovlsyretanken er udstyret med et indbygget opsamlingskar, placeret på en plads med støbt bund og sikret mod påkørsel B2. den gennemsnitlige ph-værdi i gyllen (på månedsbasis) før svovlsyrebehandlingen er på maksimalt 6,0 B3. alle målte ph-værdier før svovlsyrebehandlingen er mindre end 6,5 B4. styringen af svovlsyrebehandlingsanlægget er indstillet til at behandle gyllen til ph-værdi 5,5 B5. svovlsyrebehandlingsanlægget vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning, der opbevares på husdyrbruget. C. Spaltegulv med skraber, kanal og linespil, forudsat at C1. spaltegulvet rengøres mekanisk med et skrabeanlæg hver 4. time/6 gange i døgnet C2. kanalen under spaltegulvet rengøres mekanisk med et skrabeanlæg hver 8. time/3 gange i døgnet. 32. I den eksisterende kostald skal spaltegulvet rengøres mekanisk med et skrabeanlæg hver 4. time/6 gange i døgnet. 33. Alle skrabeanlæg skal være styret af en timer. 34. I alle dybstrøelsesafsnittene skal dybstrøelsen altid være tør i overfladen. Dette kan ske ved hyppig udmugning, eller ved at der hyppigt strøs med halm eller andet tørstof. 35. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne i alle staldafsnit.

11 Husdyrgødning 36. Gyllebeholderne skal inspiceres mindst en gang om året, og evt. vedligeholdelse skal udføres. 37. Åbning af den nye gyllebeholders teltdug må kun ske i forbindelse med omrøring og tømning af gylle. 38. Der må kun ske omrøring af gyllen i gyllebeholderne kort tid før, der skal køres gylle ud. Ressourceforbrug 39. Ved udskiftning af lysstofrør og pærer skal der opsættes energisparende lysstofrør ogpærer. 40. Bedriften skal gennemgås af energikonsulent i 2022/2023, forud for revurderingen af godkendelsen. 41. Drikkevandsinstallationerne skal rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager skal identificeres og repareres hurtigst muligt. 3.7 Tilsyn, kontrol og egenkontrol 42. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af beredskabsplanen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med beredskabsplanen. Planen skal løbende revideres og gennemgås sammen med tilsynsmyndigheden ved det ordinære tilsyn. 43. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i anlæggets omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. 44. Der skal til stadighed kunne fremvises en gældende skriftlig dokumentation for, at der er mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til rådighed for husdyrbrugets husdyrgødning (evt. i form af skriftlige gylleopbevarings-/lejeaftaler). 45. Dato for eftersyn af gyllebeholderne skal noteres i logbogen/driftsjournalen. 46. Den rapport, der udarbejdes i forbindelse med energikonsulentens gennemgang af husdyrbruget skal opbevares i minimum 3 år og forevises kommunen på forlangende. 47. Græsmarksafgrøder skal udgøre minimum 25 % af totalrationen for hele kvægholdet. Dokumentation for dette skal fremgå af foderplaner, foderkontrol eller lignende. 48. Der skal til stadighed kunne fremvises en gældende skriftlig dokumentation for, at evt. overskydende (pt. mere end 484 DE) husdyrgødning afsættes til en godkendt modtager.

12 49. Der skal til stadighed kunne fremvises en gældende skriftlig dokumentation for de ekstra efterafgrøder (vilkår 31 og 32) evt. i form af sædskifte- og gødningsplaner. 50. Dokumentation i form af foderplaner og -analyser, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og gødningsaftaler, gylleopbevaringsaftaler samt gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 3.8 Ophør 51. Ved ophør af husdyrbruget skal stalde og opbevaringsanlæg tømmes for oplagret husdyrgødning, affald og lignende. Herefter skal stalde og opbevaringsanlæg rengøres, og der skal foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås.

13 4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Baggrund Peter og Anton Sæderup ejer kvægbruget på Morumvej 71, 9600 Aars, som de driver i selskabet I/S Morum Vestergaard. I 2002 søgte I/S Morum Vestergaard tidl. Aars Kommune om en godkendelse af den eksisterende kvægbesætning på ejendommen på 220 malkekøer med opdræt (svarende til 384 DE). Ansøgningen blev godkendt i 2007 af Vesthimmerlands Kommune efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 5 jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsen 6 og bekendtgørelsen om ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 7. I 2009 søgte I/S Morum Vestergaard Vesthimmerlands Kommune om en udvidelse af kvægbruget. I 2010 miljøgodkendte kommunen en besætning på 495 malkekøer med opdræt (svarende til 1013 DE) samt en bygningsmæssig udvidelse af ejendommen efter 12 i husdyrbrugloven. Miljøgodkendelsen fra 2010 blev imidlertid ikke udnyttet indenfor tidsfristen, og den er bortfaldet. Peter og Anton Sæderup har nu ansøgt om en udvidelse af kvægbruget i to trin. I trin 1 udvides besætningen til 259 malkekøer med opdræt (i alt 495 DE), og der opføres bl.a. en ny kalvestald. I trin 2 udvides besætningen til 629 malkekøer med opdræt (i alt DE), og der opføres bl.a. en ny kostald, goldko- og kælvningsstald og gyllebeholder. Til vores vurdering af husdyrbrugets påvirkning af naturen og af den bedste anvendelige teknologi (BAT) er der lavet beregninger i husdyrgodkendelse.dk på både trin 1 og 2 (hhv. itskema og ). Dette er gjort for at sikre, at begge etaper kan godkendes særskilt. Udgangspunktet (nudriften) for begge udvidelsestrin/beregninger er den (eksisterende) besætning på ejendommen, som Vesthimmerlands Kommune godkendte i Dette sikrer, at vi kan foretage en samlet vurdering af alle de etableringer/udvidelser/ændringer, der er foretaget på husdyrbruget siden den 1. januar 2007/over en 8 årig periode 8. Vores øvrige vurdering af kvægbrugets beliggenhed, gener og forurening er lavet på den fulde udvidelse/trin 2/ worst case. 4.1 Generelle forhold Det er vigtigt, at den ansvarlige for driften/ Peter og Anton Sæderup til enhver tid har en god kontakt med kommunen som tilsynsmyndighed. Skulle der ske ændringer i ejerforholdet, vil godkendelsen følge anlægget - og således til enhver tid følge ejeren af dette. Medarbejderne bør være bekendt med indholdet i denne godkendelse og løbende underrettes om, og medvirke til miljømæssige forbedringer af bedriften. 5 Lov om miljøbeskyttelse nr af 22/ Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr af 13/ Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 168 af 21/ stk. 2 i husdyrbrugloven

14 Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til denne godkendelse, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Vi vurderer så, om det kan ske inden for godkendelsens rammer. Udnyttelse, retsbeskyttelse og revurdering Peter og Anton Sæderup ønsker at udvide kvægbruget i to trin, og de har ansøgt om en forlængelse af den generelle udnyttelsesfrist på 2 år. I ansøgningsmaterialet er der fremlagt en tidsplan for projektet - herunder hvornår byggeri af anlægget og udvidelsen af dyreholdet vil finde sted. Tidsplanen er efterfølgende justeret til 5 år for det fulde byggeprojekt. Da der er tale om en større udvidelse med flere nye bygninger, og da besætningen skal udvides med egen avl, har kommunen godkendt, at byggeriet gennemføres over 5 år. Byggeriet skal dog være igangsat indenfor to år efter, der er meddelt godkendelse, og det skal fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo. Det betyder, at trin 1-byggeriet skal være igangsat i 2017, og at trin 2-byggeriet skal være igangsat senest i For at byggeriet kan betragtes som igangsat, betyder det, at der skal være indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere/entreprenører, indhentet en byggetilladelse og byggeriet skal være påbegyndt i form af udgravning til fundamentet. De vilkår, der er meddelt i godkendelsen, er gældende fra afgørelsesdatoen, med mindre andet fremgår af de enkelte vilkår. Der er 8 års retsbeskyttelse på de meddelte vilkår. Den meddelte miljøgodkendelse skal jævnligt revurderes. Det betyder, at tilsynsmyndigheden (kommunen) skal tage godkendelsen op til revision hvert 10. år. Den første revurdering skal dog ske allerede efter 8 år. Ved revurderingen skal kommunen, hvis det er nødvendigt, fastsætte nye tidssvarende vilkår, der kan sikre en løbende minimering af forureningen fra husdyrbruget. Første revurdering kan dog ske inden 2023, hvis kommunen finder grundlag for det, eller hvis EU- Kommissionen offentliggør en BAT-konklusion for kvægbrug i EU-Tidende. Revurderingen skal i så fald være iværksat inden for 4 år Husdyrproduktion Dyreholdet øges fra de nuværende 220 årskøer og 200 kvieopdræt til 259 årskøer, 278 kvieopdræt og 130 små tyrekalve i trin 1 og til 629 årskøer, 522 kvieopdræt og 315 små tyrekalve i trin 2. Bedriftens maksimalt tilladte dyrehold er angivet i vilkår nr. 6. Det er antal dyr i besætningen/antal producerede dyr og ikke antal dyreenheder, der angiver den maksimale grænse for dyreholdet. Efterfølgende ændringer til husdyrbekendtgørelsen 10 mht. beregningen af dyreenheder ændrer således ikke på det godkendte dyrehold. Der tillades en form for fleksibilitet i dyreholdets sammensætning, så længe at dyreholdet ikke overskrider de maksimalt tilladte 495 DE i trin 1 og 1134 DE i trin 2. Således vil antallet af køer i perioder kunne forøges (svarende til en afvigelse på maksimalt 10 % i DE) - dog under 9 40 og 41 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 10 Bekendtgørelse nr. 853 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen)

15 forudsætning af, at besætningen af opdræt reduceres tilsvarende, opgjort i dyreenheder. Vi vurderer, at denne variation, som kan være nødvendig til tider, er uden risiko for omgivelserne. 4.3 Anlæg Bygninger og opbevaringsanlæg Anlægget kommer fremover til at bestå af følgende eksisterende bygninger; kostalden, ungdyrstalden, to gyllebeholdere på hhv og m 3 samt tre køresiloer på ca. 7,5 x 40 m. Herforuden udvides/ændres anlægget med følgende elementer: Trin 1 Trin 2 Ny kalvestald, ca. 18 x 30 m Nyt kælvnings- og højdrægtighedsafsnit i hjørne af eksisterende kostald Forlængelse af de tre eksisterende køresiloer, til ca. 7,5 x 60 m Etablering af ny køresilo, ca. 7,5 x 60 m Nyt råvarehus Asfaltering af areal mellem siloer, råvarehus og kostald Etablering af opsamlingsbeholder til restvand, ca. 45 m 3 samt udsprinklingsanlæg i mark Forlængelse af kalvestalden, til ca. 18 x 60 m Ny goldko- og kælvningsstald, ca. 35 x 60 m Ny bygning til malkestald, ca. 25 x 60 m Ny kostald, ca. 31 x 175 m Tre nye køresiloer, a ca. 7,5 x 60 m Opførsel af ny gyllebeholder med fast overdækning, ca m 3 På ejendommen er desuden ældre sammenhængende staldbygninger, der fungerer som kontor, vaskerum, tankrum, værksted, foder- og halmopbevaring samt et stuehus. Se situationsplanerne på bilag 2A og 2B. Beliggenhed I dette afsnit vurderer vi, om kvægbruget kan udvides, uden at det er i strid med kommuneplanen, naturhensyn, div. bygge- og beskyttelseslinjer m.v., og uden at det skæmmer det omkringliggende landskab. Vi anser udvidelsen af kvægbruget som erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommenes drift, da de ansøgte stalde og gyllebeholderen har en landbrugsmæssig anvendelse, og da kvægbesætningen indgår/vil indgå som et led i landbrugsejendommenes jordbrugsmæssige udnyttelse. Selvom det ansøgte staldbyggeri er relativt stort, vurderer vi, at anlægget ikke får industriel karakter: Staldene placeres på en ejendom med en eksisterende bygningsmasse, der matcher de nye stalde, idet forholdet mellem eksisterende og nys staldbygninger vil være knap 1:2. Vi vurderer desuden, at der bliver et passende forhold mellem bygninger og ejendommenes jordtilliggende, da det bebyggede areal kun vil udgøre knap 3 % af ejendommenes samlede areal efter udvidelsen.

16 Kommuneplan, bygge- og beskyttelseslinjer mv. Kvægbruget ligger ca. 1,3 km nordøst for Vognsild, i udkanten af landsbyen Morum. Anlægget ligger udenfor kirke-, skov- sø-, å-, strand- og kystbeskyttelseslinje. Det ligger ligeledes uden for økologiske forbindelseslinjer, geologiske interesseområder, fredninger, værdifulde kulturmiljøer og der er ikke registreret fortidsminder, jord- eller stendiger i umiddelbar nærhed af anlægget. Det eksisterende og hovedparten af det nye anlæg ligger i et område, der er udpeget til jordbrugsformål i Kommuneplan Der er dog ca m 2 af det nye byggeri (det nordvestligste hjørne nye kostald og den nye goldko- og kælvningsstald), som kommer til at ligge i kanten af et område, der er udpeget som naturområde i Kommuneplan Vi har derfor overvejet alternative placeringer, men en placering længere mod sydøst er ikke et godt alternativ: Denne placering vil øge lugtgenerne for beboerne i Morum, og byggeriet vil ikke kunne overholde afstandskravet til Morumvej/offentlig vej. Vi har derfor vurderet anlæggets påvirkning af det pågældende naturområde, for at se, om placeringen i området er i strid med udpegningens formål: Området er udpeget til beskyttelse af Trend Å, samt de økologiske forbindelseslinjer og 3-beskyttede naturtyper i tilknytning hertil. Staldene kommer dog ikke til at ligge indenfor hverken beskyttet natur eller økologiske forbindelseslinjer: Staldene opføres minimum 560 meter fra nærmeste 3-område og 850 meter fra nærmeste udpegede økologiske forbindelseslinje i naturområdet. Vi vurderer derfor, at staldenes placering ikke vil være i konflikt med områdeudpegningens formål, og vi accepterer placeringen. Landskab Kvægbruget ligger på grænsen mellem af det åbne land og landsbyen Morum. Agerlandskabet omkring ejendommen er et karakteristisk let bølget morænelandskab inddelt af levende hegn, spredt bevoksning og fritliggende gårde. Nord og vest for kvægbruget er der meget lange kig ud over agerlandskabet, mens kvægbruget er visuelt begrænset mod syd og øst af læhegn, beplantning, by og terræn. De nye staldbygninger og køresiloer ønskes placeret i tilknytning til ejendommens primære, eksisterende bygningsmasse. Den nye kostald placeres med gavlen ud mod Morumvej og Morum By, nord for og parallelt med den eksisterende kostald. Den nye kalvestald og den nye goldko- og kælvningsstald placeres parallelt med kostalden, og set fra Morumvej og Morum vil de være helt/delvist gemt væk bag det eksisterende anlæg. Ensilagesiloerne opføres i tilknytning til de eksisterende siloer. Peter og Anton Sæderup forventer, at opføre de nye staldbygninger med røde mursten i gavlene, gråt tag og grå rullegardiner. Da bygningerne således opføres i samme farver og materialer som de eksisterende bygninger på ejendommen, vurderer vi, at staldanlægget også vil fremtræde harmonisk efter udvidelsen. Vi vurderer desuden, at de nye bygninger vil indgå naturligt i det omgivende agerlandskab, idet der er søgt om almindelige, åbne kvægstalde, der følger landbrugets tradition med længebygninger (smalt og langt byggeri). Ved etablering af nye køresiloer i trin 2 vil det være nødvendigt at fjerne et eksisterende læhegn umiddelbart syd for de eksisterende siloer. Læhegnet har dog betydning for opfattelsen af afgrænsningen af anlægget i landskabet. Vi har derfor sat vilkår om, at der skal etableres et nyt læhegn til afgrænsning af ensilagesiloanlægget mod syd, senest et år efter, anlægget er færdigopført. Vi har ikke sat vilkår om etablering af læhegn omkring de nye stalde, da dette vil bryde med landskabets åbne karakter mod nord og vest.

17 Den nye gyllebeholder ønskes placeret i marken syd for Morumvej. Her placeres den i tilknytning til en eksisterende gyllebeholder, ved de marker den skal forsyne, og langt fra naboer og Morum. Da beholderen således placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, vurderer vi, at placeringen/godkendelsen ikke skal meddeles med vilkår efter husdyrbruglovens 22. Men vi har dog valgt, at sætte vilkår om, at gyllebeholderen lige som den eksisterende gyllebeholder - skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften 11. Vi vurderer, at det ikke er nødvendigt med vilkår om supplerende beplantning omkring beholderen, da den vil ligge skjult bag eksisterende beplantning og det omgivende terræn. Vi har dog sat vilkår sikring af en afskærmende beplantning ved beholderen. Afstandskrav I husdyrbrugloven er der opsat afstandskrav for anlæg, hvorpå der skal ske udvidelser og/eller ændringer. Afstandskravene på 50 meter til eksisterende og fremtidige byzoner, sommerhusområder, lokalplanlagte bolig- og rekreative områder i landzonen samt nabobeboelse er overholdt for hele staldanlægget 12. Afstandskravet på 10 meter til ammoniakfølsomme naturtyper er ligeledes overholdt for hele anlægget 13. Afstandskravene til almene vandforsyningsanlæg, vandløb, søer og dræn, levnedsmiddelvirksomhed, vej og beboelse på samme ejendom er ligeledes opfyldt for de nye anlægsdele 14 - se tabel 4 på næste side. Afstandskravet på 25 meter til ikke-almene vandforsyningsanlæg er dog ikke overholdt for en ny køresilo samt den nye kalvestald, og afstandskravet på 30 meter til naboskel er ikke overholdt for den nye kostald. Alternative placeringer af ko- og kalvestalden samt køresiloen er derfor undersøgt, men landskabeligt og logistisk er alternativerne mindre hensigtsmæssige. Afstandskrav (m) Afstand (m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 6 Almene vandforsyningsanlæg Vandløb og søer og og Offentlige vej og privat fællesvej Levnedsmiddelvirksomhed 25 >> 25 Beboelse på samme ejendom Naboskel /5 20 Tabel 4; afstandskrav 11 36, stk. 2 i lov om planlægning lov nr. 937 af i husdyrbrugloven 13 7 i husdyrbrugloven 14 8 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 15 8 stk. 1 i husdyrbrugloven; afstandskrav for stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg = 15 meter til vandløb (herunder dræn) og søer 16 8 stk. 2 i husdyrbrugloven; afstandskrav for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning = 100 meter til åbne vandløb og søer med et areal, der er større end 100 m 2 17 Afstand fra den nye goldko- og kælvningsstald til nærmeste dræn 18 Afstand fra den nye gyllebeholder til nærmeste sø (større end 100 m 2 ) 19 Afstand i dag 20 Afstand efter skellet er flyttet, og inden der kan meddeles byggetilladelse.

18 Afstand til skel Afstandskravet til naboskel er ikke overholdt, idet den nye kostald bygges hen over skellet mellem Morumvej 71 (matr. 1a og 15a) og Østrupvej 4 (matr. 4z). Anton Sæderup ejer begge ejendomme. Anton og Peter Sæderup har i samarbejde med deres byggerådgiver overvejet alternative placeringer af stalden hhv. syd og vest for det eksisterende anlæg. Placeringen vest for er fravalgt på grund af, at jordbundsforholdene er temmelig bløde. At skulle etablere en stald her vil stille væsentligt større krav til fundering. Derfor vil der være uforholdsmæssigt store ekstra omkostninger sammenlignet med den valgte placering. Vendes stalden syd-nord, vil behovet for fundering blive reduceret, men så vil stalden være mere markant i landskabet, da langsiden af stalden ville komme til at ligge ud mod Morumvej og Morum by. Placering af stalden syd for er fravalgt som følge af terrænforskellen samt manglende sammenhæng mellem det nye og det eksisterende anlæg. Placeringen vil give en dårlig logistik og risiko for smittespredning, idet der vil skulle drives dyr over en lang strækning og henover foderområdet. Vi vurderer ligeledes, at den ansøgte placering er den bedste ud fra et landskabeligt hensyn. Vi vurderer desuden, at det er væsentligt, at optimere den interne logistik, da det reducerer husdyrbrugets ressourceforbrug (arbejdstimer og brændstof). På baggrund heraf, meddeler vi dispensation fra husdyrbruglovens afstandskrav til naboskel. Vi vil dog ikke kunne tillade en placering hen over skel i forbindelse med byggesagsbehandlingen af projektet. Skellet skal derfor flyttes, matr. nr. 4z skal overføres til Morumvej 71 eller der skal ske en sammatrikulering af de to ejendomme. Dette skal håndteres af en landinspektør, forud for ansøgning om byggetilladelse. Hvis skellet flyttes, skal det placeres minimum 5 meter fra de nye bygninger, så afstanden ikke strider mod byggeloven eller brandsikkerhedshensyn. Da Anton Sæderup ejer begge ejendomme, vurderer vi, at placeringen ikke vil volde problemer. Der er ikke foretaget nabohøring af denne afgørelse, idet forholdet er skønnet af underordnet betydning 21. Der er således tale om en dispensation fra afstandskrav til ansøgers eget skel. Afstand til ikke-almene vandforsyningsanlæg Afstandskravet til ikke-alment vandforsyningsanlæg er ikke overholdt, idet der opføres en ny køresilo og en ny kalvestald hhv. ca. 6 og ca. 15 meter fra ejendommens eksisterende markvandingsboring. I en fornyet indvindingstilladelse fra kommunen i 2008 fremgår det, at der skal være et tydeligt afmærket fredningsbælte på 5 meter rundt om pågældende boring. Selve boringen er sikret med betonbrøndringe, der rager ca. en halv meter op over terræn. Skulle der alligevel sive væske ind i brønden, vil den blive mødt af en støbt bund. Der er således ikke direkte forbindelse til jord omkring røret og dermed videre ned til grundvandet. Brønden er desuden udstyret med en dykpumpe som sidste sikring. Endeligt er der er ikke krav om drikkevandskvalitet for boringen. Vi vurderer på baggrund heraf, at boringen ikke er specielt sårbar. Peter og Anton Sæderup har overvejet at placere den planlagte køresilo i trin 1 syd for de eksisterende siloer. Men det ville det ske på bekostning af et veletableret læhegn. Beplantningen stk. 2 i husdyrbrugloven

19 er omkring 15 år gammelt og op mod 10 m højt. Vi vurderer, at læhegnet har landskabelig betydning, da det indrammer ejendommen mod syd. Hvis trin 2 realiseres vil det blive nødvendigt at sløjfe (og genetablere vilkår 9) læhegnet, men vi vurderer, at jo længere det kan bevares desto bedre. Den angivne afstand på 6 meter til siloen bliver hen til en 3 meter høje silovæg. Siloen får åbning i begge ender. Arealet udenfor siloåbningerne befæstes med asfalt, hvorfra der bliver fald mod syd til en opsamlingsbeholder i begge ender. Skulle der løbe saft eller nedbør ud fra siloen, vil væsken blive ledt i modsat retning af boringen. Forholdene fastholdes med vilkår. Vi vurderer derfor, at vi kan dispensere fra afstandskravet uden risiko for boringen. Peter og Anton Sæderup har desuden overvejet at placere kalvestalden længere væk fra boringen og dermed længere væk fra det eksisterende anlæg. Men af hensyn til den daglige drift er det hensigtsmæssigt at placere kalvestalden i umiddelbar nærhed af de øvrige driftsbygninger. De påpeger, at jo tættere kalvene er opstaldet på de interne færdselslinjer på en ejendom, jo bedre og hyppigere bliver tilsynet med dyrene. Så ud fra et dyrevelfærdssynspunkt er det optimalt lægge kalvestalden så tæt ved det øvrige anlæg som muligt. I kalvestalden anvendes dyb-/halmstrøelse. Strøelsen skiftes hyppigt af hensyn til kalvesundheden, da det er meget væsentligt at holde lejet ørt. Og da kalvene kommer til at gå under tag, vil strøelsen ikke komme i kontakt med nedbør, hvorfor der ikke er risiko for afstrømning af næringsstoffer. Vi vurderer derfor, at vi kan dispensere fra afstandskravet uden risiko for boringen. Der er ikke foretaget nabohøring af disse afgørelser, idet forholdene er skønnet af underordnet betydning 22. Der er således tale om en dispensation fra afstandskrav til ansøgers egen boring. 4.4 Gener I de næste afsnit vurderer vi, om udvidelsen af kvægbruget kan finde sted, samtidig med at der vises hensyn til beboerne i området. De typiske gener fra et kvægbrug er lugt, lys, støj, støv, transport og skadedyr. Lugt Den primære kilde til lugt fra kvægbruget er fra dyreholdet i staldene. For at vurdere omfanget af lugtgenerne fra staldene efter udvidelsen er der lavet beregninger i it-ansøgningerne. Beregningerne bruges til at vurdere, om udvidelsen af kvægbruget overholder husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for lugt. I beskyttelsesniveauet er der fastsat forskellige lugtgeneniveauer til hhv. byzone (5 OU E /m 3 ), samlet bebyggelse (7 OU E /m 3 ) og enkelt bolig (15 OU E/m 3 ). Det ligger således i loven, at man skal kunne tåle mere lugt, når man er bosat i det åbne land end de, som er bosat i byen. Og at der er et niveau midt imellem for landsbyer/samlede bebyggelser (af en vis størrelse og tæthed) i landzonen. De beregnede afstande i trin 1 og 2 ses i nedenstående tabel 5 og 6: stk. 2 i husdyrbrugloven

20 Trin 1 By/adresse Afstandskrav (m) Afstand fra centrum af anlægget (m) Afstandskravet overholdt Byzone Vognsild Ja Samlet bebyggelse 23 Morum / Ja Enkelt bolig 25 Østrupvej Ja Trin 2 By/adresse Afstandskrav (m) Tabel 5; lugtgeneafstandskrav Afstand fra centrum af anlægget (m) Afstandskravet overholdt Byzone Vognsild Ja Samlet bebyggelse Morum / Nej Samlet bebyggelse Vestrup Ja Enkelt bolig Østrupvej Ja Tabel 6; lugtgeneafstandskrav Som det ses af tabel 5, er lugtgeneafstandskravene til den nærmeste nabo, byzone og samlet bebyggelse er alle overholdt med en god margin. Vi vurderer derfor, at hverken naboerne eller beboerne i Morum eller Vognsild vil opleve væsentlige lugtgener efter udvidelsen af dyreholdet på ejendommen efter gennemførsel af trin 1. I tabellerne er både Østrupvej 12 og Østrupvej 15 angivet som centrum for en samlet bebyggelse i Vognsild, idet der er syv registrerede beboelsesbygninger indenfor 200 meter af Østrupvej 12 og 15, som ikke ejes af Peter eller Anton Sæderup. Den syvende beboelsesejendom ligger dog på kanten af 200 meter-cirklen for Østrupvej 12. Definitionen på en samlet bebyggelse er følgende: Ved en samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. I trin 2 ligger Østrupvej meter fra staldanlæggets lugtcentrum, mens Østrupvej 15 ligger 433 meter fra staldanlæggets lugtcentrum. Og da der skal være mindst 593 meter til samlet bebyggelse, er det en forudsætning for gennemførsel af trin 2, at forudsætningerne for at Morum udgør en samlet bebyggelse ændres - dvs. at Østrupvej 12 og Østrupvej 15 skal ophøre med at ligge i samlet bebyggelse 27. Alternativt skal der indføres lugtreducerende teknologi på anlægget, så lugtgeneafstanden til samlet bebyggelse reduceres til 365 meter. Dette fastholdes med vilkår. Hvis/når Morum ikke længere udgør en samlet bebyggelse, vil Vestrup være nærmeste samlede bebyggelse. Og så vil lugtgeneafstandskravene til den nærmeste nabo, byzone og samlet bebyggelse alle være overholdt med en god margin i trin 2. Vi vurderer derfor, at hverken naboerne eller beboerne i Vestrup eller Vognsild vil opleve væsentlige lugtgener efter udvidelsen af dyreholdet på ejendommen efter gennemførsel af trin beboelsesbygninger indenfor en radius på 200 meter 24 Hhv. Østrupvej 12 og Nærmeste beboelsesejendom uden landbrugspligt, og som ikke ejes af driftsherren 26 Hhv. Østrupvej 12 og Det kan f.eks. ske ved afregistrering af brandtomten på Østrupvej 6 som beboelsesejendom eller ved opkøb af en af de 8 udløsende ejendomme i Morum.

21 Ud over arten, antallet og størrelsen af dyrene er der andre forhold, der kan influere på lugtemission fra stalden - f.eks. ventilationen af og hygiejnen i staldene samt gødningshåndteringen og -opbevaringen. Vi forventer kun lugtbidrag fra anlæggets gylletanke ved omrøring, da gylletankene har/får tæt overdækning, i form af teltoverdækning eller naturligt flydelag. Vi vurderer desuden, at lugtgener fra markstakken vil være yderst begrænsede, da der er lovmæssigt krav om, at den skal være overdækket 28. I den nuværende drift er der et ventilationsanlæg på småkalvestalden, mens der er naturlig ventilation af de øvrige stalde. De nye stalde bliver alle indrettet med naturlig ventilation. Da temperaturen i naturligt ventilerede stalde gennemsnitligt er lavere og fortyndingen af luften mange gange større, vil lugtproblemerne oftest være mindre fra naturligt ventilerede stalde end fra mekanisk ventilerede stalde. Endeligt har vi (i forbindelse med BAT) sat vilkår, der skal sikre et rent produktionsanlæg samt en løs og tør dybstrøelse. Vi vurderer derfor, at der er sikret et velventileret, renholdt og tørt staldanlæg med et overdækket oplag af husdyrgødning, og at lugtgenerne fra ejendommen derved vil være reduceret til et minimum. Vi har dog sat vilkår, der giver kommunen mulighed for at give påbud om en ekstra lugtbegrænsende indsats, hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige lugtgener. Skadedyr For at forebygge tilstedeværelsen af skadedyr er det vigtigt med et højt hygiejneniveau, og at der sker en effektiv rotte- og fluebekæmpelse på ejendommen. På ejendommen udføres der rottebekæmpelse i samarbejde med et privat bekæmpelsesfirma. Tiltaget fastholdes med vilkår. Der er fortsat pligt til at anmelde forekomsten af rotter til kommunen. På ejendommen udføres der fluebekæmpelse i overensstemmelse med Skadedyrslaboratoriets vejledning. Ifølge vejledningen skal der ske hyppig udmugning ved småkalvene (specielt om sommeren), da det er her, de største fluegener kan opstå. I dybstrøelsen anvendes der desuden Neporex, der er et middel, der forhindrer fluelarverne i at udvikle sig til voksne fluer. Støj De væsentligste faste støjkilder på kvægbruget er malkeanlæg, gyllepumpe, kompressor og ventilationsanlæg på småkalvestalden. Malkning foregår fra kl og igen kl Kompressoren er placeret inden døre, for at mindske støjgenerne, og den anvendes i tidsrummet Malkeanlægget vil således ikke give anledning til væsentlige støjgener udenfor ejendommen. I fremtiden skal alle staldene være naturligt ventilerede, og der vil således ikke forekomme støjgener fra ventilationsanlæg stk. 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

22 De væsentligste ikke-faste støjkilder på kvægbruget er landbrugsmaskiner. Der vil dagligt forekomme kørsel ved fodertilberedning, fodring, afhentning af mælk m.v., og der vil forekomme sæsonbetonet kørsel ved gylleudbringning og markarbejde. Ved at undgå al unødig tomgangskørsel kan støjgenerne mindskes. Vi vurderer samlet set, at det er muligt at opretholde en daglig drift uden at overskride de fastsatte støjgrænser, og at der ikke vil opstå væsentlige støjgener for naboerne. Støv Ved levering af kraftfoder og mineraler kan det støve i begrænset omfang. Støvet giver dog ikke anledning til støvgener udenfor ejendommen. Der kan desuden opstå periodiske støvgener ved kørsel på, til og fra anlægget. Hensynsfuld kørsel kan mindske disse gener. Vi vurderer samlet set, at der ikke vil opstå væsentlige støvgener for naboerne. Transport Ejendommen råder over tre indkørsler (alle fra Morumvej), og til- og frakørselsforholdene ændres ikke i forbindelse med udvidelsen. Vi vurderer, at til- og frakørselsforholdene fungerer tilfredsstillende. Antallet af transporter til og fra ejendommen vil blive fordoblet (en stigning på 115 %) efter den fulde udvidelse (trin 2) se tabel 7. Transporter Nudrift Ansøgt drift Foder (ensilage, tilskud, halm) Mælk Gødningskørsel (gylle og strøelse) Dyr (slagt og døde) Diverse (olie og lign.) 8 12 I alt Tabel 7; transporter Transport til og fra ejendommen vil primært ske i dagtimerne, men sæsonbetonet travlhed i marken kan medføre kørsel udenfor denne periode. Vi henstiller til, at transporten foregår under særlig hensyntagen til de omboende i aften- og nattetimerne. Vi understreger desuden, at grænserne for tilladelig støj skal være overholdt, da støjgrænserne (se forrige side) gælder al støj fra driften på ejendommenes bygningsparceller - dvs. også støj fra andet end faste, tekniske installationer - som f.eks. transport på ejendommene. Transport af husdyrgødning til og fra udbringningsarealerne kan medføre gener for de omkringboende. Men da denne transport primært foregår i landzonen (der betragtes som landbrugets arbejdsområde), da afstandene er under 10 km, og da det kun foregår få dage om året, har vi valgt ikke at regulere transportformen med vilkår.

23 Vi har i stedet sat vilkår om, at støj- og støvgener ved transporten skal begrænses. Dette kan gøres ved hensynsfuld kørsel. Ved transport af foder og husdyrgødning er det endvidere vigtigt, at der er fokus på renholdelse af vejen. Vi vurderer samlet set, at transporterne til, fra og på ejendommen ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende eller trafikken i området. Lys Der er ingen kraftige udendørs lyskilder (projektører eller lign.), men der er orienterende udendørs belysning flere steder på ejendommen. Den nye kostald får åbne sider, men den indendørs staldbelysning vil kun i begrænset omfang kunne ses udefra landevejen. Belysningen i staldene sænkes i de sene aften- og nattetimer. Tiltaget fastholdes under hensyn til arbejdet i stalden. Der vil således være et vist lysudfald fra anlægget, men lyskilderne vil ikke være så kraftige, at de vil give anledning til gener for trafik eller naboer. 4.5 Forurening I de næste afsnit vurderer vi, om der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra anlægget. De potentielle forureningskilder på et kvægbrug er husdyrgødning, spildevand, affald, råvarer, olie og andre hjælpestoffer samt ammoniakfordampning. Husdyrgødning og ensilage Håndtering af gødning vil hovedsageligt foregå som gylle og i mindre omfang som dybstrøelse. Gyllen pumpes fra stalden/gyllekanalerne via fortanken til gyllebeholderne gennem faste installationer, der skal leve op til gældende regler 29. Der er desuden generelle krav om kontrol af beholderne hvert 10. år 30 samt fast eller tæt overdækning af gyllen 31. Dette forebygger utætheder samt reducerer ammoniakfordampning og lugtgener. De eksisterende beholdere på ejendommen er fra 1992 (kontrolleret i 2003 og 2013) og Herforuden opbevares der gylle i en lejet beholder på Østrupvej 32. Denne beholder er fra 1995 (kontrolleret i 2008). Alle tre beholdere har tæt, naturligt flydelag, som kontrolleres jævnligt. Den ansøgte nye beholder forsynes med fast (telt-)overdækning. På baggrund heraf vurderer vi, at opbevaringen af gyllen vil være hensigtsmæssig. Den del af dybstrøelsen, der ikke udspredes direkte i marken, bliver opbevaret i markstak. Der er en opsat en række regler for denne type opbevaring, for at reducere miljøbelastningen. Dette reducerer ammoniakfordampning, udvaskning af næringsstoffer mv. Reglerne omfatter placering, overdækning, komposteringsgrad, tørstofindhold, liggetider og rotationer 32. På baggrund heraf vurderer vi, at opbevaringen af dybstrøelsen vil være hensigtsmæssig og 23 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 30 9 i bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft, nr.1322 af i husdyrgødningsbekendtgørelsen og 14 i husdyrgødningsbekendtgørelsen