Evaluering. af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL)

Transkript

1 Evaluering af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL)

2 Formål Evaluere projektet og vurdere effekten ud fra projektbeskrivelsens succeskriterier Indsamle vigtigste erfaringer fra projektet Udarbejde anbefalinger for arbejdet med sundere mad i idrætslivet til kommuner og halbestyrere

3 Interview Spørgeskema Metode for evalueringen Kommuner 83 % Kommuner 60 % Halbestyrere 71 % Halbestyrere 26 % 30 haller 6 haller 5 kommuner

4 Hvilke data har vi? 56 kommuner og 138 halinspektører er grundlag for data i spørgeskema 2 fyrtårne, 4 frontløbere og 5 tilhørende kommuner i interview

5 Da vi først kom i gang med Jumpfood, ja så blev efterspørgslen større og større. Så kunne vi jo godt se, at så var det ligesom den vej Caféansvarlig, Auning, Frontløber

6 Status 23 frontløbere og 4 fyrtårne arbejder i dag med Jumpfood Projektet SMIL har vist at det er muligt at forandre madkulturen i idrætshaller, hvis man går hele vejen. Det kræver hårdt arbejde, en tydelig kommunal prioritering og at der afsættes nok ressourcer til at foretage ændringer i madudbuddet Mod, risikovillighed og stærkt samarbejde mellem foreninger, kommuner, haller og lokale ildsjæle har været afgørende for, om det lykkedes at udskifte fritterne og slush-ice med Jumpfood i hallerne

7 Succeskriterier

8 Resultater 4 succeskriterier vurderes som opfyldt Der eksisterer et gennemarbejdet SMIL-koncept 2014 er SMIL kendt og positivt vurderet i den danske idrætsverden 2014 har mindst 20 kommuner taget konkret initiativ til at implementere sund mad i idrætsfaciliteter 2014 arbejder mindst 75 idrætsfaciliteter med sund mad 56% halbestyrere og 62% kommuner kender Jumpfood. Over halvdelen er positive overfor konceptet. Konceptet vurderes som godt, inspirerende og brugbart. 31 kommuner prioriterer sund mad og arbejder med konkrete initiativer. 52% har vedtaget politik 42% har krav i forpagtning 14% vil implementere Jumpfood 113 halinspektører har foretaget ændringer i en sundere retning indenfor de seneste 2 år.

9 Resultater 3 succeskriterier vurderes delvist at være opfyldt Fem tydelige, velfungerende og - drevne fyrtårne viser vejen Der eksisterer 25 velfungerende og økonomisk bæredygtige SMILhaller 2014 er der sat en ny national dagsorden for sund madkultur i idrætslivet 4 fyrtårne er gået hele vejen og har implementeret hele Jumpfood-konceptet, mens et fyrtårn er udgået. 23 frontløbere har elementer af Jumpfood. Omsætningen kan ikke tilskrives den sunde mad og flere er stadig i proces med ændringer. 84 % af halinspektører og forpagtere har foretaget sunde ændringer i deres madudsalg inden for de seneste to år.

10 Flere resultater Afledte effekter i hallerne Nye kundegrupper Genkendeligt koncept som grundlag for mersalg Sætte fokus på og kunne tilbyde sund mad i idrætshaller Mulighed for kreative løsninger og dagsvariation Dejligt at kunne præsentere en menu, som matcher det at dyrke motion og fuldende det med sund næring Halinspektør, spørgeskema

11 Fokuspunkter Ildsjæle i idrætsanlæggene baner vejen for en sundere madkultur Der er stadig behov for faglig sparring og støtte udefra Kommunens opbakning og prioritering

12 Fokuspunkter Udfordringer at gå fra fastfood til slowfood Økonomi som største barriere Ikke alle idrætsanlæg kan gå hele vejen Samarbejde på tværs er afgørende

13 Fra madrevolution til evolution Virkeligheden viser dog også at der stadig er lang vej igen, hvis alle danske idrætshaller skal sætte en ny national dagsorden for madudbuddet. Lavpraktiske forhold, mangel på ressourcer og økonomi udfordrer til stadighed de ildsjæle, som ønsker at gøre en forskel. En madrevolution bør afløses af en evolution Se alle resultater på

14 Anbefalinger og køreplan

15 Spørgsmål? Hanne Scheller, projektleder, Sofie Lund, videnskabelig medarbejder Ann-Sofie Borgen, projektmedarbejder