KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET

Transkript

1 KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital. Charlotte D. Bjørnes, Postdoc i Klinisk Sygepleje, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital. Erik Elgaard Sørensen, Professor og Forskningsleder i Klinisk Sygepleje ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje; Aalborg Universitetshospital.

2 HVAD VED VI? Sygepleje udgør et væsentligt element i ethvert patientforløb, hvorfor der stilles krav om at sygepleje udføres på baggrund af forskningsbaseret viden. Tidligere blev sygepleje udøvet på baggrund af viden fra andre videnskabelige discipliner og erfaringer i mødet med patienten i dag skal sygeplejersker begrunde deres handlinger med forskningsbaseret viden, som er forankret i sygeplejevidenskaben. Forskningsaktiviteter bliver ikke indlejret, som en del af kulturen Diskrepans mellem interesse for og den reelle implementering af forskning

3 FORMÅL At afdække kliniske sygeplejerskers interesse for forskning, viden om forskning og forskningsmæssige færdigheder og kompetencer, og i forlængelse heraf hvilke faktorer, der har indflydelse herpå.

4 METOD E Tværsnitsstudie Elektronisk spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaet har haft til formål at afdække: Demografi (beskæftigelse, uddannelse, aktuelle klinik) Interesse for deltagelse i forskning Nuværende og ønskede fremtidige niveau for forskningsfærdigheder 44 spørgsmål om vurdering af egne færdigheder indenfor syv stadier af forskningsprocessen Distribueret til kliniske sygeplejersker på Aalborg Universitetshospital, 727 besvarede (svarprocent 71,6%)

5 KARAKTERISTIKA Gennemsnitlig alder 45 år (range år) Uddannelse: 288 (39,9%) Bachelor 433 (60,1%) Sygeplejersker uden bachelor Efteruddannelse: 8 (1,1%) Kandidat 20 (2,8%) Master 87 (12%) Diplom uddannelse 98 (13,5%) Moduler af diplom uddannelse 88,9% bruger 10% af deres arbejdstid på forskning 91,6% fandt det relevant at forske i Klinisk Sygepleje

6 MOTIVATION FOR FAGLIG UDVIKLING ANDET 5,8% FORBEDRE PRAKSIS 73,3% INDRE MOTIVATION 52,3% AT TIDEN HERTIL PRIORITERES I AFDELINGEN 44,8% KLINISK SYGEPLEJEFAGLIG VEJLEDER 14,6% LEDER 34,7% KOLLEGA 54,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

7 FORSKNINGSFÆRDIGHEDER SOM SYGEPLEJERSKER ØNSKER AT FORBEDRE IMPLEMENTERING AF FORSKNINGSRESULTATER EVALUERING OG KRITIK AF FORSKNINGSARTIKLER GENNEMFØRELSE AF LITTERATURSTUDIE UDARBEJDELSE OG PRÆSENTATION AF KONFERENCEARTIKEL UDARBEJDESLE AF MANUSKRIPT TIL PUBLIKATION UDARBEJDELSE AF FONDSANSØGNING PROJEKTLEDELSE ANVENDELSE AF DATAPROGRAM TIL AT HÅNDTERE FILER OG ANVENDELSE AF COMPUTERBASERET KVALITATIVE ANALYSER COMPUTERBASERET STATISTISK ANALYSE VALG AF STATISTISKE METODER OG ANALYSER FORSTÅ OG VARETAGE DET KVANTITATIVE FORSKNINGSDESIGN FORSTÅ OG VARETAGE DET KVALITATIVE FORSKNINGSDESIGN EVALUERING AF IMPLEMENTEREDE FORSKNINGSRESULTATER UDARBEJDELSE AF GUIDELINES (OMSÆTNING AF FORMULERE OG UDVIKLE FORSKNINGSSPØRGSMÅL FORSKNINGSDESIGN 16,6% 15,4% 14,4% 13,7% 12,8% 13,8% 14,0% 10,9% 10,2% 11,3% 13,5% 17,2% 20,3% 17,6% 15,6% 14,2% 29,8% 29,8% ønsker at forbedre færdigheder i implementering af forskningsresultater 20,3% ønsker at forbedre færdigheder omkring evaluering af implementerede forskningsresultater 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

8 TILTAG TIL FORBEDRING AF FORSKNINGSFÆRDIGHEDER JF. SYGEPLEJERSKE R EN RÆKKE SMÅ WORKSHOPGRUPPER OM FORSKNINGSDESIGN, IMPLEMENTERING, ANALYSE OG PUBLIKATION 43,2% JOURNAL CLUBS ARTIKELSKRIVNING LITTERATURSØGNINGSKURSER 21,0% 21,7% 32,0% 43,2% foreslår små workshops om forskningsdesign, implementering osv. STATISTISK SUPPORT 13,0% EN RÆKKE SEMINARER OM KRITIK AF FORSKNINGSRESULTATER SEPARATE WORKSHOPS OM SPECIFIKKE EMNER 26,1% 37,9% 48% foreslår individuel hjælp og støtte FORSKNINGSSEMINAR 29,8% INDIVIDUEL HJÆLP/STØTTE 48,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

9 BARRIERER DER HINDRER FORSKNING For lidt frigjort tid Manglende egenskaber/færdigheder Manglende støtte vejledning

10 KONKLUSION OG PERSPEKTIVER PÅ FREMTIDEN Sygeplejersker på Aalborg Universitetshospital er interesserede og engagerede i forskning og synes i høj grad at være styret af en indre motivation, der udspringer af et ønske om at forbedre klinisk praksis. Undersøgelsen afspejler et uudnyttet potentiale 90% udtrykker interesse og motivation for forskning, men kun 27,4% er konkret engageret i forskning. Ca. 50% har et ønske om at indgå i forskning. Positivt udbytte af en ledelsesmæssig satsning på området!

11 KONKLUSION OG PERSPEKTIVER PÅ FREMTIDEN For at få et forskningsmiljø til at blomstre og dermed blive synligt og interessant er det afgørende, at der er kompetente og engagerede ledere som bakker op og viser retningen - lederskab er hovednøglen til en velfungerende forskningskultur. Sammenhæng mellem ledelsesmæssig opbakning, synlige forskningsaktiviteter og sygeplejerskers interesse for forskning. IMPLEMENTERING som en naturlig del af den daglige kliniske praksis FRUGTEN AF DEN FORSKNINGSBASEREDE AKTIVITET HØSTES FØRST, NÅR RESULTATERNE MUNDER UD I FORBEDRINGER I PRAKSIS!

12 KONKLUSION OG PERSPEKTIVER PÅ FREMTIDEN Hvis ønsket er at fastholde motivationen for forskning, peger denne undersøgelse og den eksisterende litteratur på vigtigheden af en kompetent og engageret ledelse, der aktivt inkluderer sygeplejersker med ansvar for udvikling og forskning.