Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Transkript

1 xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: indd 1 29/21

2 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel 5 Afbrænding eller afgræsning i rødsvingel 5 Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel 7 Kvælstof og vækstregulering i rødsvingel 9 Bekæmpelse af fremmede græsser i hundegræs 1 Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs 11 Udlæg af engrapgræs i vinterraps 13 Udlæg af engrapgræs i byg og ærter 14 Bekæmpelse af fremmede græsser i strandsvingel 15 Udlæg af strandsvingel i vinterraps 16 Moddus og kvælstof til strandsvingel 16 Bekæmpelse af græsukrudt i almindelig rajgræs 17 Forsøg med almindelig rajgræs på Dansk Planteforædling 18 Kvælstof og vækstregulering i almindelig rajgræs Calibra 19 Screening af græsmidler i frøgræs på Bramstrup 2 Høstdemonstration på Siøgård Opfølgning på afpudsningsdemonstrationen på Vallø 23 Høsttid i almindelig rajgræs 25 Græsukrudtsbekæmpelse i korn med udlæg og i frømarken 27 Udvikling i udbytte og kvalitet 29 Nøgletal 3 Certificering 31 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 29/21 I 29 har vi generelt haft en god høst. I flere arter er der meget høje udbytter, og vi oplever enkeltudbytter på rekordniveau. Dette er naturligvis meget glædeligt og giver lidt optimisme midt i en krisetid. En af de arter, der ikke har slået rekorder i 29, er alm. rajgræs. En af grundene til det, tror vi, er problemer i høst med dårligt vejr. Vi har derfor prøvet at se på, hvor stort spild der er i høst, når høsttidspunktet udskydes. Efter nogle år, hvor vi har fokuseret meget på kvælstofanvendelse og vækstregulering, ser vi i årets forsøg mere på, hvorledes vi får bekæmpet forskellige ukrudtsgræsser i vores frøafgrøder. Græsukrudt er generelt et stigende problem i sædskifterne, og derfor også i frømarkerne. Vi har mange forskellige midler mod græsukrudt, og øvelsen går ud på at finde ud af, hvilke der kan bruges i de forskellige frøafgrøder, og i hvilken dosering. På Dansk Planteforædling afprøves alle nye sorter, og herfra er der interessante resultater, der underbygger den dyrkningspraksis, vi anvender i dag. Desuden er det dejligt at se, at mange af de nye sorter giver et ekstremt højt frøudbytte. Det lover godt for vores konkurrenceevne fremover. Bagerst i hæftet findes opgørelser over udbytte og kvalitet af årets høst sammenlignet med foregående år. Vi håber, du vil have fornøjelse af hæftet, og finde inspiration til det daglige arbejde med dyrkningen af frø. Med venlig hilsen DLF-TRIFOLIUM A/S Redaktion: Jørgen Hansen, Erling Christoffersen, Stig Oddershede, Birthe Kjærsgaard og Anders Mondrup

3 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 3 Vækstbetingelser 29 Gennem en årrække har vi i dette hæfte hvert år kunne berette om specielle eller måske ekstreme forhold, der har påvirket afgrøderne gennem vækstsæsonerne. Nogle år har forårstørke haft væsentlig betydning for udbytteniveauet, mens regnfulde høstperioder naturligvis også har påvirket høstudbytte og frøkvalitet meget. En klar tendens gennem de sidste snart 15 år er, at efterårsmånederne bliver mildere og mildere. Væksten i afgrøderne stopper meget sent om efteråret eller først på vinteren. De milde efterår har forårsaget behov for en ændret adfærd i forbindelse med pasning af frømarkerne. En stor del af græsfrøet lægges ud i vårbyg. Spildkorn af vårbyg har normalt ikke været anset for et problem, fordi det vil udvintre efter den første periode med nattefrost. Det har dog vist sig gennem de senere år, at vårbyggen overlever selv efter en periode med nattefrost. Dette er værst i frøafgrøder, der tildeles gødning om efteråret f.eks. strandsvingel og hundegræs, og kan være til gene for afgrøden om foråret. Afpudses afgrøder med spildkorn forholdsvis sent om efteråret fremmer det udvintring af vårbyggen, og derfor vil vi oftere og oftere foretage afpudsninger meget sent på året. Frøafgrøder, der sætter sine frøanlæg om efteråret, er normalt følsomme for sen og dyb afpudsning. Det er derfor Billeder taget den 15. januar 29. Marken til venstre er afpudset sidste gang den 3. november, mens marken til højre er afpudset sidste gang 1. oktober. I begge tilfælde er det almindelig rajgræs Mathilde på samme lokalitet. Tabel 1. Nedbør i marts til juli 29 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Marts 9 Normal April 9 Normal Maj 9 Normal Juni 9 Normal Juli 9 Normal mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Bornholm Sjælland Syd og Vest samt Lolland Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord

4 4 Produktionsdata og FrøavlsForsøg TABEL 2. DAGE MED UNDER 1 MM NEDBØR I JUNI OG JULI 29 Dage u. 1 mm Dage u. 1 mm nedbør hele juni 1/7-15/7 16/7-31/7 1/8-1/8 Bornholm Sjælland Syd og Vest samt Lolland Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blevet vanskeligere at vurdere, hvornår man skal sætte ind med den sidste afpudsning, idet man jo aldrig ved, om det for en gang skyld skulle blive en tidlig og hård vinter. Omvendt er det også en kendsgerning, at udbyttet reduceres væsentligt i en for kraftig afgrøde, specielt hvis vinteren bliver hård. Efteråret 28 blev heller ingen undtagelse med temperaturer over gennemsnittet, og frøafgrøderne var i vækst lige frem til jul, hvor en kortere periode med frost omkring juletid stoppede væksten. Allerede i februar startede afgrøderne op igen. I slutningen af marts satte foråret for alvor ind, og april blev i det meste af landet meget tør og solrig. I april blev der i Danmark i gennemsnit målt 9,4ºC, hvilket er 3,7ºC over normalen og dermed temperaturrekord for april. Dette gjorde forårsarbejdet meget let, men samtidig opstod der allerede tidligt lettere tørkestress i visse egne. I maj måned var nedbøren i gennemsnit over normalen (se tabel 1), og det var guld værd i mange frømarker. Samtidig blev maj tillige meget solrig dvs. 31 over normalen, hvilket naturligvis gav en meget kraftig vækst. Nedbør i maj er normalt et vigtigt parameter for udbytteniveauet. Specielt i rajgræsserne er der et stort vandbrug i maj måned, og manglende nedbør kombineret med stor fordampning kan gå hårdt ud over disse arter. Juni måned, hvor de fleste græsfrøafgrøder bliver bestøvet, blev lidt koldere end normalt, hvilket betød at tidspunktet for bestøvning blev mere normalt end i de foregående år. Nedbøren i juni faldt noget uens, hvilket i visse egne forårsagede tørke, mens afgrøderne i andre områder var velforsynede. Nedbøren faldt fortrinsvis i dagene fra den juni, mens det i resten af måneden var forholdsvis tørt. I tabel 2 ses, at antallet af dage under 1 mm nedbør i juni var omkring 2 i juni i hele landet, og dette gjorde bestøvningsforholdene ret optimale, hvilket også kan ses i langt de fleste afgrøder, hvor der blev høstet pæne udbytter. Til trods for den lidt koldere juni, hvor bestøvningen trak ud, blev mange af frøafgrøderne forholdsvis tidligt høstklar. Dette skyldtes en rigtig god stabil periode i starten af juli. Frøarter som stivbladet svingel, rødsvingel og engrapgræs var alle høstklar i første halvdel af juli og her blev der høstet gode udbytter af en rigtig god kvalitet. Vejret ændrede sig til mere ustadigt vejr fra midten af juli, og der faldt lokalt kraftige torden- og haglbyger. Den store art almindelig rajgræs bliver normalt moden i sidste halvdel af juli eller første halvdel af august. I visse egne i Jylland, hvor der dyrkes meget almindelig rajgræs, faldt modningen sammen med disse kraftige byger samt blæst, og dette kostede tilsyneladende tab af frø i en del marker. I den sydlige del af landet blev man mere forskånet for disse byger, og her forløb frøhøsten stort set uden problemer i 29.

5 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 5 Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel Som opfølgning på de sidste 2 års forsøg med bekæmpelse af enårig rapgræs, har vi i 29 et enkelt forsøg i rødsvingel. Resultaterne ses i tabel 1. Der er anvendt Hussar OD efterår og forår, og Boxer efterår. I lighed med tidligere forsøg er efterårsanvendelsen af Hussar OD at foretrække. Vi kan se at,5 Hussar OD giver en reduktion i dækningen af enårig rapgræs opgjort den 15. maj fra 7 til 26. Samtidig er der et merudbytte på 6 kg frø. I gennemsnit af 2 forsøg i 28, var der 122 kg/ha i merudbytte for,2 Hussar OD i efteråret. Boxer i led 4 og 5 har ikke givet nogen overbevisende effekt. Hussar OD er godkendt med,2 l/ha og skal udbringes inden 15. september. Vi har gode muligheder for bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel. Bekæmpelsen starter i dæksæden, hvor der kan anvendes DFF i doseringen,1 l/ha. I foråret i dæksæden kan anvendes Hussar OD i både hvede og byg, og endelig kan der anvendes Hussar OD efter høst af dæksæd. Er der efter denne omgang stadig problemer, er en forårsanvendelse ca. 1. april med,5 l/ha en mulighed. Jo tidligere bekæmpelsen af enårig rapgræs foretages, jo bedre. Derfor vil en effektiv bekæmpelse i dæksæden ofte gøre senere bekæmpelse unødvendig, men mulighederne er der. Behandling (kg/l pr. ha) Beh.tidspunkt Enårig rapgræs dækning 15/5 Udbytte (merudbyttte) Kg/ha i frø Brutto Netto Ubehandlet 7, ,2 Hussar OD 19/9 5,1 35 7,5 Hussar OD 19/ Boxer 26/8 65, Boxer +,5 Hussar OD 26/8 + 19/9 25, Boxer +,5 Hussar OD +,5 Hussar OD 26/8 + 19/9 + 9/ ,5 Hussar OD +,5 Hussar OD 19/9 + 9/ LSD ns Sort Tabel 1. Bek æmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel Belleaire Afbrænding eller afgræsning i rødsvingel Afbrænding klart bedst Afbrænding er en vigtig del af rødsvingeldyrkningen. Arbejdet med at brænde er imidlertid ikke altid et ønskejob for frøavleren. I nogle tilfælde er det vanskeligt på grund af nærliggende bebyggelse eller veje. I nogle tilfælde er det tørt, således at det er svært at brænde uden fare for nærliggende kornmarker. Derfor spørger mange, om det stadig er nødvendigt at brænde. En del frøavlere har haft gode erfaringer med at lade får afgræsse frømarken. På Hesselagergård på Sydfyn tog man initiativ til at få belyst forsøgsmæssigt, hvad afgræsningen betyder for udbyttet. Forsøget er anlagt af Hesselagergård

6 6 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Kg/ha Afbrænding / Afpudsning Afbrænding / Afgræsning Afpudsning / Afgræsning Figur 1. Afbrænding/afgræsning i rødsvingel. Afpudsning 3 gange med støtte fra Frøafgiftsfonden, og DLF-TRIFOLIUM finansierer høsten og opgørelsen af forsøget. Det er naturligvis vanskeligt at udføre forsøg med får, men ved hjælp af den lokale fårehyrde og en sindrig indhegning lykkedes det. I Figur 1 er vist resultaterne fra forsøget, som blev udført i sorten Herald, der er en sort med lange udløbere. Led 1 er afbrændt og senere afpudset, som man i mange tilfælde vil gøre i praksis. I led 2 er også afbrændt, men afpudsningen er overladt til fårene, hvilket har givet en udbyttenedgang på 12 kg, som dog ikke er signifikant. I led 3 er der ikke brændt, men kun afpudset 1 gang lige efter høst, og derefter afgræsset af får. Dette har givet et temmelig stort signifikant mindreudbytte på 345 kg/ha. Dårligst var led 4, hvor der kun blev afpudset 3 gange, hvilket kostede 385 kg/ha i forhold til den bedste behandling (led 1). En afbrænding har altså en værdi på 2476 kr./ha, hvis vi bruger en gennemsnitspris fra de foregående 5 år på Herald. Uden afbrænding har fårene ikke været i stand til at hæve udbyttet. Afbrændingens betydning for væselhale En åben rødsvingelmark er forudsætningen for, at væselhale kan konkurrere. Derfor kan man forestille sig, at afbrænding vil øge udbredelsen af væselhale i frømarken. I dette forsøg er der,2 væselhale i led 1, der er afbrændt og afpudset. Der er 1,1 i led 2, der er afbrændt og afgræsset af får, mens der er i de sidste 2 led, der ikke er afbrændt. Dette kan forklares ved, at afbrændingen giver bar jord mellem de gamle rødsvingelplanter. Når fårene senere går på arealet og bearbejder de øverste cm af jordoverfladen, fremmer de spiringen af væselhalefrøene. Konklusionen er altså, at afbrænding er nødvendig for at optimere udbyttet, men at det samtidig fremmer udbredelsen af væselhale. Det er derfor nødvendigt at finde andre måder at bekæmpe væselhale på. Kig ud over forsøget med afbrænding og afgræsning af får på Hesselagergård.

7 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 7 Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel I 28 udførte vi 2 forsøg med Reglone i rødsvingel. Forsøgene blev anlagt i marker, der var høstet 1 år forud for 2. års høst. I 29 har vi fulgt op med yderligere 2 forsøg, og i det ene forsøg var vi så heldige, at der var en stor bestand af væselhale. Resultaterne ses i tabel 1. Der var i de 3 forsøg med Maxima udbyttetab ved behandlingen med Reglone. I disse 3 forsøg var bestanden af væselhale lille. I forsøget i Calliope var der en stor bestand, og derfor også merudbytter for at bekæmpe væselhalen. Bedste effekt var ved 1,5 l/ha i december, hvor indholdet af væselhale blev reduceret fra 8, i ubehandlet til,9 (se tabel 2). Forsøgene viser, at Reglone er hård ved rødsvingel, men at væselhale er mere følsom end rødsvingel. Væselhale findes typisk på forpløjninger og i tynde pletter i marken, og her vil man godt kunne acceptere en nedgang i frøudbyttet, hvis væselhalen bliver bekæmpet. Her skal man huske, at ingen bekæmpelse også giver nedgang i frøudbyttet i form af stor frarensning. Vi har endnu ikke udført forsøg i nye udlægsmarker efter høst af dæksæd, men i dette efterår er der anlagt forsøg med Reglone i denne situation. Vi har med udgangspunkt i forsøgene opnået en offlabel godkendelse til anvendelse af Reglone i rødsvingel. I det ene af de to forsøg afprøvede vi midlerne Command og Mais Ter sammen med Stomp. Mais Ter ødelægger rødsvingelen, mens Command er skånsom. Command kan måske være et middel, vi skal arbejde videre med, idet det kan have effekt på nyfremspirende væselhale, og samtidig skåne den etablerede afgrøde. Roundup, Stomp og Reglone I en anden forsøgsplan har vi afprøvet Roundup, Stomp og Reglone i rødsvingel. I 28 havde vi samme forsøg, hvor vi afprøvede Roundup og Kerb. Kerb viste sig imidlertid alt for hård ved rødsvingelen, og derfor skiftede vi denne ud med Stomp i forsøgene 29. Resultaterne ses i tabel 3. Der var ikke i de 2 forsøg Det ene af forsøgene (Maxima) med bekæmpelse af væselhale med Reglone i forskellige doseringer 29. Reglone l/ha Behandlingstidspunkt Tabel 1. Bek æmpelse af væselhale Udb./merudb. (kg/ha) /29 Ubehandlet ,5 sept./okt sept./okt ,5 sept./okt ,75+,75 sept./okt.+ dec./jan ,5 dec./jan dec./jan ,5 dec./jan ,5 Stomp +,2 Command (aug.) 52,5 Stomp + 1 g Mais Ter (aug.) -746 LSD Sort Maxima Maxima Maxima Calliope

8 8 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Tabel 2. Bek æmpelse af væselhale Virkningen af 1,5 l/ha Reglone (til venstre) og 1, l/ha Reglone til højre. I midten ubehandlet. Billede er taget i marts. væselhale af betydning, og derfor kan vi kun få et indtryk af midlernes virkning på rødsvingelen. I forsøg nr. 2 er der dog registreret væselhale ved blomstring, og det ses, at midlerne har reduceret tallet for dækning af jordoverfladen. Roundup har ikke i de 4 forsøg givet signifikante mindreudbytter ved de 3 doseringer. Vi mangler stadig at konstatere, om midlet virker tilstrækkeligt godt på væselhale til, at det kan være en mulighed. Stomp har i mange år været vores bedste bud på et middel til bekæmpelse af væselhale. Midlet skal anvendes inden væselhale spirer frem, og virkningen er ikke langvarig. Derfor har vi prøvet 1, 2 og 3 behandlinger. Der er ingen skade på udbyttet, og der er en indikation af lavere dækning af væselhale i det ene forsøg. Reglone er i dette forsøg udbragt i oktober, hvilket er skånsomt overfor rødsvingel, men desværre også overfor væselhale. Konklusionen er, at vi kan anvende Stomp lige efter høst inden fremspiring af væselhale. Midlet lægger en dæmper på Reglone l/ha Behandlingstidspunkt Indhold af væselhale ( i frø) Ubehandlet,,4,1 8,,5 sept./okt.,,4,1 9,5 1 sept./okt.,,2,1 12,2 1,5 sept./okt.,,3,2 11,3,75+,75 sept./okt.+, 4,1 dec./jan.,5 dec./jan.,,,1 4,7 1 dec./jan.,,1,1 2,3 1,5 dec./jan.,,,1,9,5 Stomp +,1,2 Command (aug.),5 Stomp +,3 1 g Mais Ter (aug.) Sort Maxima Maxima Maxima Calliope fremspiring, men er meget afhængig af jordfugt, og rettidig udbringning. Reglone kan bekæmpe væselhale ved anvendelse i december, men er hård ved rødsvingel. Da væselhale optræder i pletter i marken, typisk på forpløjninger, kan en behandling her med Reglone være formålstjenligt. Der er off-label godkendelse til formålet i doseringen,5 l pr. ha. Roundup i lave doseringer er skånsomt overfor rødsvingel, men vi mangler at vise en effekt på væselhale. Kerb og Mais Ter er ikke brugbare midler. Behandling (kg/l pr. ha) Tidspunkt /29 Fs. nr. 2 (29) Udb. (kg/ha) Udb. (kg/ha) Udb. (kg/ha) Udb. (kg/ha) Udb. (kg/ha) Væselhale Fs. nr. 1 Fs. nr. 2 Fs. nr. 1 Fs. nr. 2 dækn.af jord Ubehandlet ,1 Roundup 2/ ,2 Roundup 2/ ,4 Roundup 2/ Stomp 21/ Stomp 21/8 + 2/ Stomp 21/8 + 2/9 + 19/ Stomp + 2 Reglone 21/8 + 2/ LSD ns ns Tabel 3. Bek æmpelse af væselhale

9 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 5 Commutata Trichophylla Rubra rubra 9 Vi har gennem flere år udført forsøg med øgede kvælstofmængder kombineret med vækstregulering i rødsvingel. Resultaterne var så entydige, at vi ikke fandt det nødvendigt at gennemføre yderligere forsøg i 29. Vi har dog som i andre arter vores udbytteforsøg på Dansk Planteforædling (DP) at støtte os til, og resultaterne af disse underbygger den hidtidige praksis. Vi har her gennemført forsøg med 3 x 12 sorter, hvoraf de fleste er nye, men også enkelte gamle. Der er 3 grupper, nemlig Commutata, (uden udløbere), Trichophylla (korte udløbere) og Rubra rubra (lange udløbere). Sorterne er behandlet på 3 måder. Første behandling er 61 kg N pr. ha om efteråret (23. sept.) fulgt op af 5 kg N pr. ha om foråret (1. marts). Næste behandling har fået 2 kg N pr. ha mere om foråret, og endelig er den sidste behandling 2 kg N pr. ha mere om foråret samt behandling med 1, l/ ha CCC +,4 l/ha Moddus den 9. maj. Der har været anvendt ærter som dæksæd, hvilket der skal tages højde for ved vurderingen af kvælstofniveau. Kg råvare/ha Commutata Trichophylla Rubra rubra 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Resultaterne ses i figur 1 og 2. I 29 var det tørt i juni måned, Kg råvare/ha hvor rødsvingelen skulle bestøves, så generelt var der 35 ingen bestøvningsproblemer. I en sådan situation vil merudbyttet 3 for vækstregulering være mindre end i et år, hvor det regner i perioden. Der er dog i alle 3 grupper 25 merudbytte for ekstra kvælstof og vækstregulering, og 2 det er bemærkelsesværdigt, at merudbyttet er størst i 15 sorter uden udløbere, da disse er de mindst kraftige. Som 1 i tidligere års forsøg er der ikke merudbytte for at hæve 5 kvælstofmængden, hvis ikke dette kombineres med vækstregulering. Det Commutata er som i Trichophylla den praktiske Rubra dyrkning rubra i 29 meget høje udbytter, der er høstet, og dette viser også, at 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC forholdene har været optimale. 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Kvælstof og vækstregulering i rødsvingel Figur 1. Høstudbytte i rødsvingel på DP (brutto). Der er tildelt gødning efterår (E) og forår (F), samt vækstreguleret. Kg råvare/ha 35 3 Kg råvare/ha Commutata Trichophylla Rubra rubra 5 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Commutata Trichophylla Rubra rubra 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Figur 2. Høstudbytte i rødsvingel på DP (netto). Der er tildelt gødning efterår (E) og forår (F), samt vækstreguleret. Kg råvare/ha 35 I figur 32 ses nettomerudbytterne, og det ses, at der er betaling 25 for ekstra kvælstof og vækstregulering i alle 3 grupper, om 2 end det i rubra rubra kun er med 4 kg frø i overskud. Kg råvare/ha Dette 15 får os dog ikke til at ændre dyrkningspraksis i rødsvingel. 1 Det 4er nødvendigt at vækstregulere i rødsvingel for at sikre 35 5 en ordentlig bestøvning, også i de år hvor det regner meget 3 i blomstringsperioden. I de gode tørre år er der ikke Commutata så 25 store merudbytter, Trichophylla Rubra men rubra det kan stadig betale behandlingen I figur 3 ses 1høstudbytter i enkeltsorter. Det ses, at der er høstet rigtig 5høje udbytter i de dyrkede sorter. Maxima ligger i toppen, men der er faktisk et par stykker af de nye sorter, der ligger højere i forsøgene, så det er ikke sikkert, at Maxima bevarer førerpositionen fremover 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Kg råvare/ha Calliope Calliope Cassanova Cassanova Herald Herald Maxima Maxima Ny sort Ny sort Ny sort 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Ny sort 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Figur 3. Høstudbytte i rødsvingelsorter på DP (brutto). Der er tildelt gødning efterår (E) og forår (F), samt vækstreguleret.

10 1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Bekæmpelse af fremmede græsser i hundegræs Hundegræs konkurrerer forholdsvis dårligt overfor græsukrudt, og der er kun begrænsede muligheder for bekæmpelse af ukrudtsgræsser i afgrøden. En ensartet og veletableret bestand er en forudsætning for en god hundegræsmark. Men trods dette kan enårig rapgræs være en stærk konkurrent i udlægsfasen og efterhånden som marken bliver ældre, ses blød og gold hejre samt alm. rapgræs. I flere egne af landet er agerrævehale et problem. Mange græsser er svære eller umulige at rense fra hundegræs og specialrensning kan hurtigt betyde stort rensesvind. Plænetyper af almindelig rajgræs kan ikke frarenses. I årets forsøg har der ikke været forekomst af græsukrudt. Der er udført 2 forsøg i 29 med forskellige resultater. I Athos forsøget er der høstet merudbytter for de fleste behandlinger. I Amba forsøget har merudbytterne været negative. I Amba forsøget har der været en fejlkilde, da forsøgsbehandlingerne om foråret er udført med for lav bomhøjde, hvilket har givet skader på afgrøden. Resultaterne efter forårssprøjtningerne i de to forsøg er meget forskellige. - Lexus er brugt i efteråret og produktet ser lovende ud, og har ikke medført afgrødeskade hverken i 28 eller 29. Lexus har god effekt mod agerrævehale og nogen effekt på småt vindaks, enårig og alm. rapgræs. Lexus har i screeningsforsøg på Bramstrup ikke forårsaget synlig skade på hundegræs ved forårsanvendelse, så vi skal arbejde videre med midlet. - Primera er afprøvet med dobbelt dosering af den godkendte off-label dosering, som er på,4 l/ha og de,8 l/ha har betydet signifikant mindre udbytte i de to enkeltforsøg. - Hussar er afprøvet i 2 doseringer om foråret. Hussar har effekt mod enårig rapgræs, vindaks og almindelig rajgræs. I Athos forsøget har Hussar virket stråforkortende, hvilket måske kan være med til at forklare det opnåede merudbytte efter behandling med Hussar. Doseringer over 5 ml/ha Hussar må normalt forventes at kunne skade hundegræs. Hussar er interessant, men skal afprøves igen, inden der kan konkluderes endeligt. - Monitor er afprøvet med en lille dosering på 5 g/ha, og som efter Hussar er udbyttet øget i et forsøg og reduceret i det andet. Produktet bør afprøves igen, før der drages en konklusion. Af de afprøvede midler er Primera Super off-label godkendt med,4 l/ha om efteråret. Behandling (kg/l pr. ha) Tabel. 1: Bek æmpelse af fremmede græsser i hundegræs efterår og forår Behandlings - tidspunkt Udbytte og merudbytte 28 Gns. 29 Gns. 8/ kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha Ubehandlet ,1 Lexus 1/ ,2 Lexus 1/ ,4 Primera S 2/11 44,8 Primera S 6/1-8/ ,3 Hussar OD 7/4 1,5 Hussar OD 15/4-21/ ,1 Hussar OD 15/4-21/ ,5 Monitor 15/4-21/ LSD 94 ns 71 5 Antal forsøg Sort Sparta Athos Amba

11 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 11 Forsøgene bliver fulgt med interesse igennem sæsonen. Her ses på græsukrudtsbekæmpelse i engrapgræs Miracle. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs Engrapgræs er en af de arter, hvor vi har de største udfordringer med at få en god frøkvalitet med lavt indhold af andre rapgræsser. I frømarken kan andre ukrudtsgræsser forurene og give konkurrence til engrapgræsset. Det kan være enårigog alm. rapgræs, gold- og blød hejre, væselhale, spildkorn og kvik. Som engrapgræsavler er det vigtigt at holde græsukrudtet nede både i sædskiftet generelt, men også i frømarken. Sker der en opformering af problemukrudt, kan en mark meget let blive uegnet til frøavl af engrapgræs Ved græsukrudtsbekæmpelse i engrapgræs er det en balance at få effekt på græsukrudtet samtidigt med, at afgrøden skånes mest muligt. I efteråret 29 blev Agil off-label godkendt med,12 l/ ha til engrapgræs. Dette giver os mulighed for at starte bekæmpelsen af flere græsukrudtsarter om efteråret. I årets forsøg har græsukrudtsbekæmpelsen generelt kostet udbytte. I tabel 1 ses 2 forsøg med efterårsbekæmpelse af græsukrudt i en 1. års Miracle efter hvidkløver og i en 2. års Compact. I Miracle forsøget var der enårig rapgræs. De afprøvede behandlinger har ikke bekæmpet dette. Til trods for at Hussar OD visuelt har vist en effekt på enårig rapgræs om efteråret, har enårig rapgræs nået at komme sig i foråret. Efter- Tabel 1. Bek æmpelse af fremmede græsser i engrapgræs Miracle og Compact 29 Miracle Compact Behandling (kg/l pr. ha) Behandlingsdato Alm. rapgræs Enå. rapgræs Alm. rapgræs Enå. rapgræs Ubehandlet,3,9,2 Hussar OD og 2, Reglone 9/9 15/1,4,6,4 Hussar OD og 2, Reglone 9/9 15/1,3 1,15 Agil og,15 Agil og 2, Reglone 9/9 6/1 15/1,8,8,1,15 Agil 6/1 1,8,15 Agil 13/11,1,8,6,15 Agil og 2, Reglone 6/1 15/1,1,6,6 2, Reglone 15/1,5,6

12 12 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Tabel 2. Bek æmpelse af fremmede græsser i engrapgræs Behandling (kg/l pr. ha) Udbytte og merudb. (kg/ha) Gns. 8/ Ubehandlet ,2 Hussar OD og 2, Reglone *) ,4 Hussar OD og 2, Reglone *) ,375 Atlantis OD og 2, Reglone * 13,15 Agil og,15 Agil og 2, Reglone *) ,15 Agil ,15 Agil ,15 Agil og 2, Reglone *) , Reglone *) LSD ns ns Antal forsøg Sort Balin Miracle Compact *) Dosering af Reglone i 28 var 1,75 l/ha årsbehandlingerne kan ikke stå alene, men skal følges op til foråret. Der er en tendens til, at de rene Agil behandlinger har været mest skånsomme, hvorimod Reglone behandlinger i de fleste tilfælde har kostet udbytte (se tabel 2). I Compact forsøget var der alm. rapgræs. Dette er ikke bekæmpet særlig godt, men Reglone har i forskellige kombinationer reduceret alm. rapgræs noget. Alle behandlinger har resulteret i et udbyttetab. Udbytteniveauet i forsøget er under normalt. I tabel 2 ses to års resultater. Tilsvarende forsøg i 28 gav ikke udbyttetab i Balin. Strategiforsøg med bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs Forsøgsarealet er en Balin mark, hvor halmen er afbrændt i starten af september. Resultaterne ses i tabel 3. Udbytteniveauet i forsøget er højt. Der var meget alm. rapgræs i forsøget og alle behandlingerne har reduceret indholdet. Laveste indhold af alm. rapgræs i de led, der er behandlet med Reglone. Der er ikke sikre udbytteforskelle mellem behandlingerne, men der er en tendens til, at Agil har virket hårdere på Balin. Det højeste udbytte, som vel at mærke ikke er signifikant, er opnået, hvor en efterårsbehandling med Hussar er kom- Alm. rapgræs er svært at bekæmpe i engrapgræs. Billedet viser en koloni i engrapgræs, selv om der er behandlet med Reglone i december.

13 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 13 bineret med en vinterbehandling med Reglone og en opfølgende forårsbehandling med Hussar. Er der græsukrudt i engrapgræsmarken, skal det bekæmpes. Oftest skal der flere behandlinger til for at få en tilfredsstillende effekt. Dette vil i mange tilfælde betyde behandlinger efterår, vinter og forår. Bekæmpelse af enårig rapgræs kan begynde med Hussar OD i september. Større forekomst af hejre og spildkorn kan hæmmes med Agil, når engrapgræsset er i god vækst i september/oktober. Denne behandling virker også mod småt alm. rapgræs. Græsukrudt og spildkorn kan bekæmpes med Reglone i december/januar. I foråret følges op med Hussar OD mod enårig rapgræs. Årets forsøg har ikke været entydige, så derfor skal der altid tages udgangspunkt i den enkelte mark, når sprøjtestrategien mod græsukrudt skal fastlægges. Tabel3. Strategiforsøg med bek æmpelse af fremmede græsser i engrapgræs 29 Behandling (kg/l pr. ha) Behandlingsdato Alm. rapgr. i renvare Enå. rapgr. i renvare Udbytte og merudb. Brutto Netto kg/ha kg/ha Ubehandlet 2,3, ,15 Agil 22/1 1,1, ,15 Agil +,4 Hussar OD 22/1 1, ,15 Agil +,4 Hussar OD og 2, Reglone 22/1 15/ ,15 Agil +,4 Hussar OD og 2, Reglone og,6 Hussar OD 22/1 15/1 7/4, ,2 Hussar OD og,6 Hussar OD 22/1 7/4 1,8 42 2,2 Hussar OD og 2, Reglone og,6 Hussar OD 22/1 15/1 7/4, ,2 Hussar OD og,15 Agil og,6 Hussar OD 22/1 25/2 7/4 1, LSD 21 Udlæg af engrapgræs i vinterraps Engrapgræs etableres godt i vinterraps, men der er kun få muligheder for ukrudtsbekæmpelse. Derfor har vi lavet et forsøg, hvor Stomp og Command CS afprøves i vinterraps med udlæg af engrapgræs. Resultaterne ses i tabel 1. En lav dosering af Stomp er skånsom og har reduceret mængden af græsukrudt betydeligt. Command har hæmmet udlægget, værst ved de højeste doseringer. Command bør undgås i udlægsmarker med moderat ukrudtstryk. Behandling (kg/l pr. ha) Behandlingsdato Græsukrudt pl/m 2 Spildkorn pl/m 2 November Kar: -1 Afgrødeskade Ubehandlet 7 15,25 Stomp +,2 Command CS 2/ ,5 Stomp +,2 Command CS 2/ ,25 Stomp +,4 Command CS 2/ ,5 Stomp +,4 Command CS 2/ ,2 Command CS 2/ ,25 Stomp 2/9 6 1 O = ingen skade, 1 = mest skade Tabel 1. Ukrudt i engrapgræs Miracle udlagt i vinterraps 29 April Kar: -1

14 14 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Udlæg af engrapgræs i byg og ærter Forsøget er lavet for at undersøge effekten af forskellige tiltag ved udlæg af engrapgræs i byg sammenlignet med ærter. De tre udlægsmetoder er Byg sået på 12 cm s rækkeafstand Byg sået på 24 cm s rækkeafstand Ærter Dækafgrøderne blev sået først, hvorefter engrapgræsset blev sået i 1,5 cm s dybde med en Nordsteen såmaskine. 11 kg kvælstof til byg er enten placeret ved såning eller 8 kg N er placeret og 3 kg N er bredspredt efter fremspiring af engrapgræsset. Udlæg i ærter giver klart det højeste udbytte sammenlignet med udlæg i byg. Byg sået på 24 cm s rækkeafstand giver bedre udbytte i engrapgræs end byg sået på 12 cm s rækkeafstand. Om kvælstof placeres eller bredspredes i vårbyg har ikke påvirket engrapgræsudbyttet, men 3 kg N pr. ha til ærter har givet et pænt merudbytte i engrapgræs. Hvor afgrøden er dårligst etableret er indholdet af enårig rapgræs højest. Billederne illustrerer tydeligt de opnåede resultater kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led 4 Udlæg i ærter, 12 cm rækkeafstand Udlæg i byg, 12 cm rækkeafstand Udlæg i byg, 24 cm rækkeafstand Led nr. Dækafgrøde Tabel 1. Etablering af engrapgræs Compact i vårbyg og ærter Dæksæd rækkeafstand cm Placeret 22. april Gødningstildeling kg N pr. ha Bredspredt 29. maj Enårig rapgræs pct. i frø Engrapgræs Udbytte og merudbytte kg/ha 1 Ærter Ærter Vårbyg , Vårbyg , Vårbyg 12 11, Vårbyg 24 11, LSD 97 Forholdstal

15 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 15 Bekæmpelse af fremmede græsser i strandsvingel Der er flere arter af græsukrudt, som kan volde problemer i strandsvingel. Strandsvingelfrø er meget varierende i størrelse, og det giver begrænsninger rent renseteknisk, såfremt der er græsukrudt i råvaren. Her ses oftest blød hejre, alm. rajgræs samt andre kulturgræsser som et problem. I frømarken er det specielt arter som alm. rapgræs, gold hejre og spildkorn, der kan være udbyttereducerende. Agil er off-label godkendt i strandsvingel i efteråret med,12 l/ha, og Primera Super er off-label godkendt med,8 l/ha om foråret. I årets forsøg er Agil i forskellige doseringer og på forskellige tidspunkter afprøvet. I 28 lærte vi, at Agil ikke må udsprøjtes i forbindelse med nattefrost.,3 l/ha Agil virker kraftigere på strandsvinglen end den halve dosering. Specielt,3 l/ha i november koster i alle tilfælde udbytte. Hvorimod behandling i januar-februar i en periode uden frost har været skånsom. Forårsanvendelse midt i maj, når strandsvingelen er i strækningsfasen, har været forholdsvis skånsom. Denne sprøjtning kunne blive aktuel for at dæmpe problematiske ukrudtsarter som f.eks. stor forekomst af blød hejre, ligesom der er set effekt på kvik. I 29 blev Agil afprøvet i fodertypen Kora. Umiddelbart ser det ud til, at denne sort er mere følsom og skades mere end plænesorterne. I forsøget med Starlett har de fleste behandlinger givet pæne merudbytter. I dette forsøg var der stor forekomst af alm. rapgræs. Tabel. 2 Bekæmpelse af fremmede græsser i strandsvingel Starlett 29 Behandling (kg/l pr. ha) Behandlings - tidspunkt Alm. rapgræs i analysen Udbytte og merudbytte Brutto Netto kg/ha kg/ha Ubehandlet, ,3 Topik 11/9, ,8 Primera Super 11/9, ,15 Agil 11/9,3 21-3,3 Agil 11/9, ,15 Agil 13/11, ,3 Agil 13/11, ,15 Agil 25/2, ,3 Agil 18/5, LSD 16 Behandling (kg/l pr. ha) Tabel. 1. Bek æmpelse af fremmede græsser i strandsvingel efterår og forår Behandlingstidspunkt Udbytte og merudbytte 28 Gns. 29 Gns. 8/ kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha Ubehandlet ,3 Topik 1/ ,8 Primera Super *) 1/ ,15 Agil 1/ ,3 Agil 1/ ,15 Agil 13/ ,3 Agil 13/ ,15 Agil 15/1-25/ ,3 Agil ca. 15/ LSD 99 ns ns Antal forsøg Sort Cochise Kora Galathea Starlett *) Dosering af Primera i 28 var,6 l/ha

16 16 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Udlæg af strandsvingel i vinterraps Strandsvingel etableres godt i vinterraps, men der er kun få muligheder for ukrudtsbekæmpelse. Derfor har vi lavet et forsøg, hvor Stomp og Command CS afprøves i vinterraps med udlæg af strandsvingel. Resultaterne ses i tabel 1. I dette forsøg er Command og Stomp skånsomt mod udlægget, og samtidigt er græsukrudt og spildkorn reduceret betydeligt. I de højeste doseringer har der været en tendens til, at udlægget er hæmmet lidt, men strandsvingel ser ud til at være ret hårdfør. I et sortsforsøg med strandsvingel høst 29 på Dansk Planteforædling (DP) har alle sorter givet merudbytte for Moddus. Fra ca. 1 kg til 7 kg frø pr. ha for,8 l/ha Moddus. Det gennemsnitlige merudbytte for,8 l/ha Moddus var 45 kg/ha. Figuren viser råvareudbyttet. Frøudbyttet har generelt været meget højt i forsøget, blandt dbytte Udbytte Udbytte kg pr. andet kg haudbytte pr. kg fordi pr. kg ha pr. kg strandsvingelen ha pr. ha var udlagt i ærter. (råvare) (råvare) (råvare) (råvare) (råvare) Behandling (kg/l pr. ha) Tabel 1. Ukrudt i strandsvingel Kora udlagt i vinterraps 29 Behandlingsdato Græsukrudt pl/m 2 Spildkorn pl/m 2 Afgrødeskade November Kar: -1 April Kar: -1 Ubehandlet 1 9,25 Stomp +,2 Command CS 2/9,5 Stomp +,2 Command CS 2/9 1 2,25 Stomp +,4 Command CS 2/ ,5 Stomp +,4 Command CS 2/ ,2 Command CS 2/9 2,25 Stomp 2/9 4 3 = ingen skade, 1 = størst skade Moddus og kvælstof til strandsvingel Udbytte 4 kg pr. ha (råvare) Merudbyttet for ekstra kvælstof udover 162 kg N/ha + ærternes forfrugtsværdi varierer fra sort til sort. Kora, som er en fodertype, gav det største merudbytte for Moddus, men til gengæld mindre udbytte for mere kvælstof. Modsat gav plænetypen Kontiki det største merudbytte for ekstra kvælstof, hvor afgrøden samtidig havde fået Moddus. 5 Filippa Filippa Filippa Filippa Filippa Kontiki Kontiki Kontiki Kontiki Kontiki Venazio Venazio Venazio Venazio Venazio Cochise Cochise Cochise Cochise Cochise Kora Kora Kora Kora Kora N Filippa Standard Standard Standard Standard+ Kontiki Standard+ Moddus Standard+ Moddus Standard+ Moddus Moddus Standard Moddus Venazio Standard + Moddus+ Standard + Standard Moddus+ + Ekstra + Moddus+ + Moddus+ NEkstra Cochise NEkstra NEkstra N N Kora Høstudbytte i strandsvingel på DP. Standardbehandling: 42 Standard+ kg N/ha Moddus d. 23/ Standard kg N/ha + Moddus+ d. 1/3. Ekstra Moddus: N,8 l/ha d. 18/5. Ekstra N: 2 kg N/ha ekstra d. 1/3.

17 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 17 Monitor i almindelig rajgræs. Parcellen til højre har fået 2 g Monitor 22. april 29. Billedet er taget i efteråret 29. Bekæmpelse af græsukrudt i almindelig rajgræs Græsukrudt bliver et større og større problem generelt i sædskifterne, og dermed også i rajgræsmarkerne. Kvik er naturligvis et problem, men her er der gode muligheder for bekæmpelse forud for udlæg. Enårig rapgræs optræder ofte, og her har vi gode resultater med bekæmpelse i dæksæden med DFF. I selve frøafgrøden har vi mulighed for at bekæmpe alm. rapgræs og vindaks med Primera Super, som er off-label godkendt. Ukrudtsarter, som vi ikke kan gøre noget ved kemisk, er gold og blød hejre, hvoraf især blød hejre er et rensemæssigt problem. Middel***) Dosis g/l pr. ha Udbytte/merudbytte (kg/ha) Græsukrudt fs. nr Gns. 29 Vindaks *) Alm. rapgr. **) Blød hejre *) Ubehandlet Monitor Monitor Monitor Atlantis, Atlantis, Lexus Lexus LSD ns ns ns Sort Esquire Maurice *) Planter pr. m 2 15/6 **) dækning af jord 15/6 ***) behandlet ultimo april Tabel 1. Græsmidler i almindelig rajgræs

18 18 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Vi har tidligere observeret, at Monitor ikke skader rajgræs synligt, og derfor var det oplagt at afprøve dette middel i udbytteforsøg. Resultaterne ses i tabel 1. Der er i to forsøg afprøvet 3 doseringer af Monitor, nemlig 4, 8 og 12 g. Midlerne er udsprøjtet sidst i april. Det ses, at der ikke er udbyttenedgang ved de anvendte doseringer. I det ene forsøg var der en bestand af vindaks, som er reduceret væsentligt ved anvendelse af Monitor. Også almindelig rapgræs er reduceret i mindre grad. Blød hejre er vanskeligt at vurdere virkningen på, da denne art optræder meget ujævnt over arealerne, og derfor ikke behøver at have været til stede i alle parceller. Vi må dog antage, at Monitor vil være effektiv mod blød og gold hejre. Atlantis er med og har ikke givet nogen voldsom påvirkning af rajgræsset. Atlantis indeholder Hussar, som er specielt godt mod rajgræs, så vi skal lige se nogle flere resultater, før vi konkluderer for meget på dette middel. Lexus, ved vi fra andre observationer, er meget skånsomt mod de fleste frøarter, og også i dette forsøg er der ingen skade. Midlet er meget smalspektret, og er derfor ikke så relevant. Vi kan dog se, at det har en effekt på almindelig rapgræs. Lexus er god mod agerrævehale, men almindelig rajgræs dyrkes generelt ikke i de områder, hvor agerrævehale er mest udbredt, så indtil videre er midlet ikke så relevant. Agerrævehale kan også bekæmpes med Primera Super, som er godkendt i rajgræs. Vi gentager forsøget i 21, og håber så at resultaterne kan bane vej for en off-label godkendelse til Monitor. Monitor har også en effekt på kvik, og i parceller på Bramstrup, hvor der var stor forekomst af kvik, afprøvede vi i 29 midlet. Der blev behandlet med 1 og 2 g Monitor i april, og der var en synlig effekt på kvikken vurderet Kg råvare/ha efter 25 høst i efteråret 29. Dette gør ikke midlet mindre interessant. Ingen af de afprøvede midler er godkendt i almindelig rajgræs. 15 Forsøg med almindelig rajgræs på Dansk 1 Planteforædling 5 Vi har i flere år gennemført forsøg med kvælstof og vækstregulering i almindelig rajgræs. I 29 har vi på Dansk Planteforædling (DP) resultater, der er på linie med det, vi har set i forsøgene i På DP afprøves de nye sorter for frøgivende evne, og samtidig afprøver vi, hvordan de reagerer på forskellige dyrkningsmæssige tiltag. Ud over de nye sorter har vi også enkelte velkendte sorter med til sammenligning. 2 I almindelig rajgræs kører vi en standardbehandling med Fs. Nr.1 Fs. Nr.2 13 kg N /ha. En behandling med 157 kg N /ha + vækstregulering, og endelig en behandling, hvor vi også behandler mod 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. svampe. Vi har i plænesorterne haft to forsøg med hver 12 sorter, mens vi i fodersorterne har haft et forsøg med diploide sorter, og et forsøg med tetraploide, begge med 12 sorter. Med hensyn til kvælstofniveauet skal nævnes, at der er brugt Kg råvare/ha Kg råvare/ha Fs. Nr.1 Fs. Nr.2 Fs. Nr.1 Fs. Nr.2 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Figur 1. Høstudbytte i almindelig rajgræs plænesorter på DP (brutto). Der er gødet d. 1/4. Moddus er tildelt d. 2/5, og der er svampebehandlet d. 1/6. Fol. = Folicur, Ami. = Amistar. Kg råvare /ha Fs. Nr.1 Fs. Nr.2 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Figur 2. Høstudbytte i almindelig rajgræs plænesorter på DP (netto). Der er gødet d. 1/4. Moddus er tildelt d. 2/5, og der er svampebehandlet d. 1/6. Fol. = Folicur, Ami. = Amistar. Kg råvare /ha Kg råvare /ha Kg råvare/ha

19 Produktionsdata og FrøavlsForsøg ærter som dæksæd, så der må regnes med, at disse også har produceret lidt kvælstof. Fs. Resultaterne Nr.1 ses i figurerne. Fs. Nr.2 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Som i de tidligere forsøg er der merudbytte for en kombination af ekstra kvælstof og Moddus. Også behandling af svampe har givet merudbytte. Nettomerudbyttet er beregnet ud fra en frøpris på 5 kr., og det ses, at der er betaling for behandlingerne. I fodersorterne er der også merudbytte for behandlingerne, Diploide Tetraploide men det er på et lidt lavere niveau, og kan kun lige netop betale for behandlingen. I et tørt år som 29, vil man ikke på 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. forhånd forvente et stort merudbytte for vækstregulering, så resultaterne er lidt overraskende. Der er ikke i nogen af sorterne observeret kraftige rust- eller meldugangreb, og merudbytterne for svampebekæmpelse er også derefter. Kg råvare/ha Diploide Tetraploide 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Kg råvare/ha Diploide Tetraploide 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Figur 3. Høstudbytte i almindelig rajgræs fodersorter på DP (brutto). Der er gødet d. 1/4. Moddus er tildelt d. 2/5, og der er svampebehandlet d. 1/6. Fol. = Folicur, Ami. = Amistar. Kvælstof Kg råvare/ha og vækstregulering i almindelig 25 rajgræs Calibra 2 På Bramstrup 15 anlagde vi i efteråret 28 et forsøg med Calibra udsået i renbestand. Forsøget blev udsået relativt sent, nemlig 1 d. 15. september. De 3 kg N i efteråret blev tildelt d. 16. september. I foråret blev der gødet d. 18. marts. Vækstreguleringen 5 blev udført d. 19. maj. Der blev høstet d. 29. juli under gode høstforhold. Uden vækstregulering Diploide er der merudbytte Tetraploide ved at hæve kvælstoffet 13 N 157 til N 13 +,8 kg Moddus N pr. ha, 157 N men +,8 Moddus derudover +,25 Fol. er +,25 der Ami. ikke nævneværdigt merudbytte. Der er ikke merudbytte for at tildele 3 kg N pr. ha om efteråret. Vækstregulering med Moddus giver et stort merudbytte på 185 kg/ha ved N om efteråret, og 261 kg/ha ved 3 N om efteråret. Det er et bemærkelsesværdigt stort merudbytte i et forholdsvis tørt år. Det falder dog godt i tråd med tidligere års forsøg, hvor der var merudbytte for at give ekstra kvælstof, når der samtidig blev vækstreguleret. Figur 4. Høstudbytte i almindelig rajgræs fodersorter på DP (netto). Der er gødet d. 1/4. Moddus er tildelt d. 2/5, og der er svampebehandlet d. 1/6. Fol. = Folicur, Ami. = Amistar. Kvælstof og vækstregulering til almindelig rajgræs Calibra Kg N/ha Vækstreg. Moddus Udbytte/ merudbytte Lejesæd ved høst Efterår Forår l/ha Kg/ha , , LSD 129

20 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Screening af græsmidler i frøgræs på Bramstrup Et overblik over screeningsforsøget på Bramstrup 29. Græsukrudt er et stigende problem i sædskiftet og dermed også i frøgræsmarkerne. Der er flere gode græsmidler i markedet, og flere af disse har meget selektive virkninger overfor forskellige græsarter. Derfor er det oplagt at afprøve midlerne i vores frøgræsarter for at se, om der er nogle af midlerne, der tåles af afgrøden, og samtidig kan løse et ukrudtsproblem. I 29 har vi på Bramstrup haft parceller med de fleste af vore frøarter som 2. års arealer. Vi har behandlet på tværs af disse med forskellige græsmidler. Der er behandlet d. 22. april med de doseringer, der ses i tabellen. Formålet med screeningerne er at finde ud af, hvilke midler der evt. kunne være en ide i at arbejde videre med forsøgsmæssigt. Et middel som Grasp er godt mod flyvehavre. Det angives også, at det har en vis effekt på almindelig En parcel engsvingel der er behandlet med Topik i foråret og er kraftigt skadet rapgræs og vindaks. Vi ser ingen skader i engrapgræs, så måske kan det være nyttigt at arbejde videre i denne art mod almindelig rapgræs. Primera Super skader ikke almindelig rajgræs, men vi har allerede en off-label på denne anvendelse. Den skader heller ikke ital. rajgræs, hybridrajgræs og rajsvingel, så måske skal vi have udvidet off-label godkendelsen til disse arter. Monitor skader ikke almindelig rajgræs, og vi har derfor igangsat forsøg med Monitor i almindelig rajgræs mod vindaks, almindelig rapgræs og kvik. Hussar i en dosering på,5 l/ha har ikke skadet hundegræs. Også her er der forsøg i gang. Screening af græsmidler i frøgræs på Bramstrup Middel Ubeh. Grasp Primera Topik Lexus Monitor Hussar OD Atlantis Agil Fokus Fus. Max Dosering (g/l pr. ha),5 1,4 1 12,5, ,5 1,5 Alm. rajgræs Rødsvingel Stivbladet svingel 1 3 Strandsvingel Engsvingel Hundegræs Engrapgræs Ital. rajgræs Hybridrajgræs Rajsvingel Timote Afgrødeskade, -1 (1=helt skadet). Alle behandlinger er foretaget den 22. april

21 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 21 Topik er et middel, der skader alle arter bortset fra rødsvingel og stivbladet svingel, når det anvendes om foråret. Derfor er der ikke muligheder i dette, men afprøvninger i efteråret har været mere lovende i f.eks strandsvingel. Lexus skader ingen af arterne i foråret. Midlet er imidlertid meget smalspektret, og er vel egentlig kun aktuelt i hundegræs, hvor en bekæmpelse af agerrævehale om foråret vil være en ny mulighed. Fokus Ultra og Fusilade Max i doseringen 1,5 l/ha er sammenlignet med Agil i doseringen 1 l/ha. Det ses, at Agil i denne dosering virkningsmæssigt er på niveau med de 2 andre midler, og derfor kan gå ind og erstatte disse til bekæmpelse af grove græsser i rødsvingel, hvis de skulle forsvinde fra markedet. Agil er jo godkendt i flere arter om efteråret i en lav dosering (,12 l/ha) mod f. eks. spildkorn, men det er en helt anden sag. At midlerne kan tåles af en afgrøde om foråret er ikke ensbetydende med, at det samme middel kan bruges om efteråret og omvendt. F. eks. er Primera Super godkendt i hundegræs (off-label) om efteråret, mens den er ødelæggende for hundegræs om foråret. Høstdemonstration på Siøgård 29 I 29 blev der afholdt en høstdemonstration i rødsvingel Maxima på Siøgård på Fyn. Demonstrationen var arrangeret af DLF-TRIFOLIUM i samarbejde med Centrovice og Frøavlerforeningen Fyn. Datoen d. 9. juli var sat 3 uger før arrangementet, men kom til at holde stik. En byge kl. 1 og endnu en kl var tæt på at aflyse arrangementet, men det gik. Der var et pænt fremmøde på mindst 125 frøavlere. Der blev kørt med 3 maskiner. En Case IH Axial Flow fod og en MF Cerea 7278, 25 fod. På disse 2 maskiner blev der på 5 forskellige indstillinger målt udbytte og spild. Desuden deltog en John Deere 976, som desværre måtte udgå på grund af tekniske problemer. På selve høstdagen faldt der en smule regn om formiddagen, så afgrøden var lidt klam og ikke for moden. Der var 19 vand i det høstede frø. De forskellige indstillinger ses i tabel 1, og resultaterne i tabel 2. Rystermaskinen, en 25 fods MF Cerea 7278 har en grundindstilling tæt på det optimale. En forøgelse af hastigheden med 5 har givet 2 kg mindre udbytte, et større spild og en forøget svindprocent (A2). At det opsamlede spild ikke er 2 kg, kan skyldes, at det resterende sidder i halmen. En forøgelse af luften på soldene med 15 (A3) har ikke givet væsentlige ændringer. En sænkning af cylinderhastigheden på 2 (A4) giver øget udbytte, lavere rumvægt, mindre spild og lidt større svind. Endelig har en åbning af soldene (A5) givet det højeste udbytte, det laveste spild, men et lidt forøget rensesvind. Generelt viser resultaterne, at der ved høst af rødsvingel skal godt med luft på soldene, ikke for høj cylinderhastighed og pænt åbne solde. Resultaterne fra rotormaskinen, en 35 fods Case IH Axial- Flow 912, viser, at der høstes med en markant højere rumvægt, og et større spild. Grundindstillingen (B1) giver 353 Høstdemonstration i rødsvingel Maxima på Siø 29.

22 22 Produktionsdata og FrøavlsForsøg kg mindre pr. ha end ved rystermaskinen, og tilsvarende større spild. Rumvægten er på 224 kg pr. m 3 i forhold til 28 kg pr. m 3 ved rystermaskinen, så der har tilsyneladende været for meget luft på soldene. En forøgelse af hastigheden (B1) giver 131 kg mindre udbytte. Det manglende frø kan ikke findes i spildet. Dette kan, som ved rystermaskinen, være fordi det sidder i halmen. En forøgelse af luften på soldene fra 4 til 46 omdrejninger (B3), giver et større spild, højere rumvægt, lavere udbytte, og mindre rensesvind. Omvendt giver (B5), hvor luften er nedsat til 34 omdrejninger, markant højere udbytte, og en rumvægt der ligner rystermaskinens. Der er stadig lidt for stort spild. Den sidste indstilling (B4), hvor rotorhastigheden er nedsat fra 45 til 35 omdrejninger, ændrer ikke markant ved resultaterne. Generelt har rotormaskinen kørt med for meget luft, og derved for høj rumvægt og for stort spild. Hvis vi ser på udbyttet totalt (opsamlet spild + høstet udbytte) ses, at det højeste udbytte er ved rystermaskinen. Forskellen kan ligge i, at det resterende ikke er tærsket ud af halmen. Dette underbygges af, at der for begge maskiners vedkommende er et dyk i udbyttet ved forøgelse af hastigheden. Spildet efter mejetærskeren opsamles. Maskine A: Ryster MF Cerea 7278, 25 fod A1: Luft 57 omdr. Cylinder 1 omdr. broåbning 8 cm undersold 1 cm oversold 12 cm km 3, A2 Luft 57 omdr. Cylinder 1 omdr. broåbning 8 cm undersold 1 cm oversold 12 cm km 4,5 A3 Luft 655 omdr. Cylinder 1 omdr. broåbning 8 cm undersold 1 cm oversold 12 cm km 3, A4 Luft 57 omdr. Cylinder 8 omdr. broåbning 8 cm undersold 1 cm oversold 12 cm km 3, A5 Luft 57 omdr. Cylinder 1 omdr. broåbning 8 cm undersold 12 cm oversold 15 cm km 3, Tabel 1. Indstillinger for de 2 maskiner Maskin B: Rotor Case IH Axial-Flow 912, 35 fod B1: Luft 4 omdr. rotor 45 omdr. broåbning 9 cm undersold 12 cm oversold 14 cm km 2,8 B2 Luft 4 omdr. rotor 45 omdr. broåbning 9 cm undersold 12 cm oversold 14 cm km 3,8 B3 Luft 46 omdr. rotor 45 omdr. broåbning 9 cm undersold 12 cm oversold 14 cm km 2,8 B4 Luft 4 omdr. rotor 36 omdr. broåbning 9 cm undersold 12 cm oversold 14 cm km 2,8 B5 Luft 34 omdr. rotor 45 omdr. broåbning 9 cm undersold 12 cm oversold 14 cm km 2,8 Rumvægt Kg/m 3 Tabel 2. Resultater ved de forskellige indstillinger Udbytte Kg/ha Spild Kg/ha Svind Total (udb. + spild) Kg/ha A A , A , A , A , B , B , B , B , B ,3 253

23 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 23 Strandsvingel Starlett marts 29. I forgrunden afpudset 2 gange med slagleklipper, bagerst afpudset 1 gang med slagleklipper. Opfølgning på afpudsningsdemonstrationen på Vallø Frømarkens behandling i efteråret har stor betydning for det kommende års frøudbytte. I produktionsdatahæftet 28/9 side omtalte vi en markdemo på Vallø, hvor der forud for 2. års rødsvingel, 3. års strandsvingel og 2. års engrapgræs blev foretaget forskellige behandlinger i efteråret. Dels blev frøgræshalmen snittet og dels fjernet efter frøhøst. Efterfølgende blev afpudsningen af stub og genvækst foretaget med enten en slaglemaskine eller en rotormaskine. Slaglemaskinen var i stand til at foretage den første afpudsning meget dybt. Første afpudsning blev foretaget lige efter høst. De følgende afpudsninger skete 1-2 gange i løbet af efteråret. Visuelt var der meget stor forskel på, hvordan afgrøden groede efter de forskellige behandlinger. Der blev lavet udbyttemålinger til høst 29 i strandsvingel og i rødsvingel. Afpudsning med slagleklipper i rødsvingel lige efter høst. Strandsvingel Starlett: Der blev ikke målt forskel i frøudbyttet mellem snitning og fjernelse af frøgræshalm. Afpudsning med slagleklipper gav et stort merudbytte sammenlignet med rotorklipperen, i størrelsesorden 3 eller 5 kg/ha. Dette skyldes formentlig, at afgrøden var væsentlig hurtigere i vækst både i efteråret og om foråret efter den dybe afpudsning med slagleklipperen lige efter høst. Det højeste udbytte blev målt i parcellen, som var afpudset 2 gange med slagleklipper, hhv. lige efter høst og i sidste halvdel af september. Det afgørende for et godt udbytte er, at den tidlige afpudsning er meget dyb.

24 24 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Rødsvingel Maxima: Marken var tynd som første års og var ikke groet sammen efter høst 28. Udbytteniveauet var højt i 29. Der blev høstet højere udbytte, omkring 2 kg/ha, hvor halmen var snittet, end hvor halmen var fjernet. Afpudsning med slagleklipper gav et merudbytte sammenlignet med rotorklipperen, i størrelsesorden 9 eller 2 kg/ha. Væksten var visuelt meget bedre både i efteråret og om foråret efter den dybe afpudsning med slagleklipperen lige efter høst. Engrapgræs Balin: Der blev ikke høstet udbytter i de enkelte parceller, men udbyttet i marken var højt. Selv i de parceller, hvor der var meget materiale efter afpudsningsdemoen den 7. oktober, var plantematerialet omsat ved vækststart i foråret 29. Hele arealet blev behandlet med Reglone i december. Hvor der ingen afpudsning var foretaget om efteråret, var der visuelt væsentlig færre frøstængler til høst. Afgrøden så bedst ud med store tunge frøtoppe, hvor frøgræshalmen var snittet. Rødsvingel marts 29. I forgrunden er arealet afpudset 2 gange med slagleklipper i efteråret 28. Bagerst afpudset med rotormaskine.

25 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 25 Høsttid i almindelig rajgræs De store sortsforskelle bevirker, at høsten af almindelig rajgræs strækker sig over en periode på ca. 3 uger. De tidligste sorter er normalt modne ca. den 2. juli, mens de sildigste sorter er høstklar midt i august. Lokale klimatiske forhold påvirker naturligvis, hvornår den enkelte sort er tjenlig til høst. Dette kan variere meget fra de tidligste egne på Øerne til de nordligste egne i Jylland. I nogle høstår har vi haft mistanke om, at der kan gå endda store mængder frø tabt, hvis høsten af den ene eller anden grund bliver udskudt. Gamle forsøg fra Statens Planteavlsforsøg viste, at kraftig regn og blæst på det tidspunkt, hvor rajgræsafgrøden er moden, kan koste 2-4 kg frø pr. ha. Se tabel 1. De høstede udbytter i 29 i almindelig rajgræs ligger under 5. års gennemsnittet, som den eneste af alle græsfrøarterne. I 29 så høsten af almindelig rajgræs ellers i mange egne særdeles lovende ud, men i mange tilfælde var det dårligt vejr i høstperioden, og dette har sandsynligvis været årsag til de lave udbytter. Tabel 1. Høsttidspunkt i almindelig rajgræs (Andersen & Andersen 1975) Høsttidspunkt Udbytte Kg/ha Vandindh. Høsttidspunkt Udbytte Kg/ha Vandindh. Høst Høst Høst dg Høst dg Høst dg Høst dg Høst dg Høst dg Høst dg I DLF-TRIFOLIUMs ProduktionsDATA har vi set på, om der har været en sammenhæng i frøudbyttet mellem det tidspunkt, afgrøden blev høstet på i forhold til det formodede optimale høsttidspunkt. Vore frøavlskonsulenter har for høsten 29 forespurgt en lang række avlere i hele landet om høsttidspunkt, og om dette var det formodede optimale tidspunkt, eller om afgrøden blev høstet for sent eller for tidligt. Der er kun indsamlet oplysninger fra arealer, der er færdigleveret og renset. Alle disse data er samlet i figur 1. Der ses en klar sammenhæng mellem optimalt høsttidspunkt og det tidspunkt, afgrøden er høstet. Høstes afgrøden 1-2 dage for tidligt, har det ikke påvirket udbyttet i samme grad, som hvis afgrøden er høstet 1-2 dage efter det optimale tidspunkt. I de fleste Relativt udbytte > >7 Antal dage før og efter optimalt høsttidspunkt. Figur 1. Relativt udbytte i forhold til sortens gennemsnit afhængig af høstdag i forhold til optimalt høsttidspunkt. Frøspild på jorden efter høst af almindelig rajgræs. tilfælde, hvor høsten udskydes, skyldes det vejrforholdene. Manglende høstkapacitet eller nedbrud kan naturligvis også være en årsag til, at rajgræsset ikke blev høstet på det optimale tidspunkt. En afgrøde, der er gået helt i leje, tåler naturligvis mere end en afgrøde, der står mere op. I en afgrøde der står op enten pga. tørke eller evt. vækstregulering, er det vigtigt allerede inden høst at gøre sig klart, om man har tørre- og høstkapacitet nok til at høste afgrøden, inden dryssespildet bliver for stort. Konklusionen på de gamle forsøg og vores indsamlede data er, at der skal høstes første gang afgrøden er tjenlig, hvilket vil sige, at vandprocenten i det høstede frø er på På dette tidspunkt opnås det optimale udbytte. Høst med mellem 2 og 25 vand kræver et godt tørreri med tilstrækkelig luftgennemgang, og at tørringen overvåges omhyggeligt.

26 26 Produktionsdata og FrøavlsForsøg På billederne ses høst af almindelig rajgræs i to situationer. På det øverste høstes med vandprocenter på Afgrøden er gået tilpas i leje, og er tilpas moden. Høsten går nemt og tørringen efterfølgende er uden de store problemer. Afgrøden er dog så moden, at yderligere udsættelse af høsttidspunkt er forbundet med risiko for frøspild, hvis der kommer slagregn, hagl eller kraftig blæst. På det nederste høstes med vandprocent på Afgrøden er ikke gået helt i leje, og det er derfor nødvendigt med en tidlig høst, for at minimere risiko for spild. Høsten går nemt, da der ikke er gengroning. I dette tilfælde er den største udfordring den efterfølgende tørring, idet de høstede frø ikke er modne. De kræver derfor lang nedtørringsperiode, og tørringsprocessen skal følges nøje. Efter endt tørring vil frøet ofte slå sig i løbet af nogle uger, og der skal tørres igen, for at undgå skade på spireevnen, og udvikling af skimmelsvampe. Hvis tørringen udføres korrekt, er der normalt ingen problemer med spireevnen.

27 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 27 Græsukrudtsbekæmpelse 27: Tekst som i 26 side 22 og 23. i korn med udlæg og i frømarken øgræsser. Ukrudtsbekæmpelse EFTERÅR: I korn med udlæg er det lovligt at anvende et middel, hvis det mens de grønne felter ikke skader. Den lysegrønne farve er Midler 27: godkendt Tekst til dæksæden. Rødsvingel som i 26 Dette side er 22 vi og godt 23. tilfredse Stivbl. svingel med i markerer, Strandsvingel at det er muligt Hundegræs at anvende et middel, Engrapgræs hvis man er frøavlen, DFF da det forenkler tingene. Omvendt betyder det, at opmærksom på nogle forholdsregler og følger disse. De grå man, Stomp selv om man anvender lovlige midler, kan komme til felter er situationer, hvor vi ikke har data, der viser, om det at Boxer bortsprøjte udlægget. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke er sikkert at anvende midlet. midler øgræsser. Ukrudtsbekæmpelse EFTERÅR: Atlantis der WG kan anvendes i forskellige situationer. I tabel 1 er Græsukrudtsbekæmpelse i frøafgrøden. I frøafgrøden skal der opdelt i vintersæd efterår og forår, samt vårsæd forår. der foreligge en godkendelse eller en off-label godkendelse, Lexus 5 WG De Midler røde felter viser situationer, Rødsvingel hvor udlægget Stivbl. skades, svingel før Strandsvingel det er lovligt at anvende Hundegræs midlet. Engrapgræs Primera S. DFF Topik 27: Stomp Tekst som i 26 side 22 og 23. Ok Mangler info Boxer Tabel 1. Udlæg i korn Ok Atlantis - under WG visse betingelser Skader afgrøden Lexus 5 WG øgræsser. Ukrudtsbekæmpelse EFTERÅR: Vintersæd med udlæg af frøgræsser. Ukrudtsbek æmpelse Efterår Primera S. Midler Topik Rødsvingel Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs DFF Ok Mangler info Stomp Skema Ok - under nr. visse 2. Vintersæd betingelser med udlæg Skader af frøgræsser. afgrøden Ukrudtsbekæmpelse FORÅR: Boxer Atlantis WG Middel Rødsvingel Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Lexus 5 WG DFF Primera S. Atlantis WG Hussar Topik OD Ok Skema nr. 2. Vintersæd med udlæg Mangler af frøgræsser. info Ukrudtsbekæmpelse FORÅR: Vintersæd Lexus 5 WG med udlæg af frøgræsser. Ukrudtsbek æmpelse FORÅR Monitor Ok - under visse betingelser Skader afgrøden Primera Middel S. Rødsvingel Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Topik DFF Atlantis WG Ok Mangler info Hussar OD Ok - under visse betingelser Skader afgrøden Lexus 5 WG Skema Monitor nr. 2. Vintersæd med udlæg af frøgræsser. Ukrudtsbekæmpelse FORÅR: Primera S. Topik Middel Rødsvingel Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs DFF Ok Skema nr. 3. Vårsæd med udlæg af fr Mangler øgræsser. info Ukrudtsbekæmpelse FORÅR: Vårsæd Atlantis WG med udlæg af frøgræsser. Ukrudtsbekæmpelse FORÅR Ok - under visse betingelser Skader afgrøden Middel Hussar OD Alm. rajgræs Rødsvingel Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs * DFF Lexus 5 WG Stomp Monitor +ærter Hussar Primera OD S. Primera Topik Skema S. nr. 3. Vårsæd med udlæg af fr øgræsser. Ukrudtsbekæmpelse FORÅR: Ok Mangler info info Ok Middel - under visse betingelser Alm. rajgræs Rødsvingel Skader afgrøden Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs * * Engrapgræs udlagt i vårbyg uden hvidkløver. DFF * Engrapgræs udlagt i vårbyg uden hvidkløver Stomp +ærter Hussar OD

28 28 Produktionsdata og FrøavlsForsøg I tabel 2 vises anvendelsesmuligheder i efteråret og om foråret. De grønne felter markerer, at der er en ordinær godkendelse. De lysegrønne markerer, at der er en off-label godkendelse. De røde felter markerer, at der er en direkte skade på afgrøden, og det er derfor ikke en kombination af middel og Midler afgrøde, som vi kan arbejde videre Rødsvingel med forsøgsmæssigt. De DFF grå felter er situationer, hvor vi enten ikke har tilstrækkelig afprøvning, Stomp eller endnu ikke har fået en godkendelse. I enkelte felter Boxer der indsat et tal, som refererer til nedenstående tekst. 1. Hussar Forsøg OD viser lovende resultater med Reglone i hundegræs Atlantis som vintersprøjtning WG måske grundlag for off-label godk. 2. årets forsøg med Monitor ser lovende ud. Yderligere forsøg Primera S. skal vise, om vi kan opnå en off-label i denne afgrøde. 3. Topik Også i engrapgræs har Monitor givet lovende resultater. Lexus 5 WG Reglone Agil Focus U. Fusilade Max Der er dog tilsyneladende sortsforskelle, og doseringen må ikke overstige 5-6 g. Vi arbejder videre med forsøgene. 4. Lexus i hundegræs kan vise sig at være en mulighed. 2 års forsøg har vist lovende resultater med anvendelse i efteråret. Vi har i dag ingen muligheder for bekæmpelse af agerrævehale i foråret, hvilket kunne være ønskeligt, og her ser det også ud til, at der er muligheder. 5. hussar i hundegræs i en max. dosering på,5 ser lovende ud. 6. Både Primera S. og Topik har vist lovende resultater mod almindelig rapgræs i strandsvingel om efteråret. 7. Agil anvendt 6 i maj måned i strandsvingel har vist lovende resultater med en dosering på,3 l/ha, så her er måske 6 basis for off-label godkendelse. 4 1 Alm. rajgræs Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Efter høst af dæksæd - Græsukrudtsbekæmpelse efterår Tabel 2. Frøåret Godkendt Ikke godkendt eller ikke afprøvet Midler Off-label godkendelse Alm. rajgræs Rødsvingel Skader frøafgrøden Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs DFF Stomp Boxer Hussar OD Atlantis WG Primera S. Topik Lexus 5 WG Reglone Agil Focus U. Fusilade Max Godkendt Ikke godkendt eller ikke afprøvet Frøåret Off-label godkendelse - Græsukrudsbekæmpelse Skader frøafgrøden FORÅR Middel Alm. rajgræs Rødsvingel Stivbl. Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs DFF Hussar OD 5 Atlantis WG Monitor 2 3 Primera S. Topik Lexus 5 WG 4 Agil 7 Focus Ultra Fusilade Max Ok Ikke godkendt eller ikke afprøvet Off-label godkendelse Middel Alm. rajgræs Rødsvingel Stivbl. Stivbl. svingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs DFF

29 kg/ha 18 Udbytte, rensesvind, Hvidkløver 18 kg/ha 16 Produktionsdata Udbytte, og rensesvind, FrøavlsForsøg Rødsvingel 16 kg/ha Udbytte, rensesvind, Alm. rajgræs kg/ha kg/ha Udvikling i udbytte og kvalitet Renhed, sp, Rødsvingel Renhed, Renhed, sp, 27 sp, Strandsvingel Alm. rajgræs 25 Renhed, 26 sp, 27 Alm. 28 rajgræs 29 1 Renhed, sp, Hvidkløver 1 Renhed, sp, Rødsvingel 1 Renhed, sp, Strandsvingel Alm. rajgræs I nedenstående 98 Renhed, figurer sp, Alm. er rajgræs Renhed, sp, Hvidkløver 1 opstillet de opnåede udbytter, frarensningsprocenter, renhedsprocenter og spireprocenter, og derfor er det kun 96 et begrænset antal partier, der indgår i opgørelserne. Når alle partier er færdiganalyseret for høst der 92 er opnået i nogle af de største arter gennem de sidste 29, vil resultaterne 9 kunne variere noget fra de anførte tal fem år. I 29 er ikke alle partier færdigrenset og analyseret, Alle tal stammer fra 86 DLF-TRIFOLIUM s 9 9 ProduktionsDATA Udbytte, rensesvind, Alm. rajgræs * Begrænset antal i Udbytte kg/ha Rensesvind Renhed Spireevne (Sp) Udbytte, rensesvind, Hvidkløver Udbytte, Udbytte, rensesvind, Hvidkløver Rødsvingel Udbytte, rensesvind, Rødsvingel kg/ha kg/ha 16 kg/ha kg/ha Rødsvingel kg/ha Udbytte, rensesvind, Strandsvingel Alm. rajgræs kg/ha Udbytte, rensesvind, Hundegræs 18 kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha Udbytte, rensesvind, Hundegræs kg/ha Udbytte kg/ha Rensesvind Renhed Spireevne (Sp) Udbytte kg/ha Rensesvind Renhed Spireevne (Sp) * * * Renhed, sp, Strandsvingel Renhed, 26 sp, 27 Hvidkløver Renhed, sp, Alm. rajgræs Renhed, sp, Rødsvingel 1 Renhed, sp, Rødsvingel Hvidkløver Renhed, sp, Strandsvingel Renhed, sp, Alm. rajgræs Rødsvingel Renhed, sp, Hundegræs Renhed, sp, Rødsvingel Renhed, sp, Hundegræs * * * Udbytte, rensesvind, Alm. rajgræs Udbytte, rensesvind, Alm. rajgræs Udbytte, rensesvind, Strandsvingel25 Udbytte, rensesvind, Strandsvingel kg/ha Udbytte, rensesvind, Rødsvingel Udbytte, rensesvind, Hvidkløver Udbytte, rensesvind, Strandsvingel Udbytte, rensesvind, Alm. rajgræs Udbytte, rensesvind, Rødsvingel Udbytte, rensesvind, Strandsvingel Alm. rajgræs Udbytte, Udbytte, rensesvind, rensesvind, Strandsvingel Alm. rajgræs kg/ha kg/ha kg/ha Udbytte, rensesvind, Rødsvingel Hundegræs kg/ha Udbytte, rensesvind, Strandsvingel Engrapgræs 16 kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha 2 14 Udbytte, rensesvind, Hundegræs Udbytte, rensesvind, Engrapgræs kg/ha 12 1 kg/ha kg/ha Udbytte kg/ha Rensesvin Udbytte kg/ha Rensesvind * Renhed, sp, Alm. rajgræs * * 25 Renhed, 26 sp, 27 Alm. 28 rajgræs Renhed, sp, Strandsvingel 1 Renhed, sp, Strandsvingel Renhed, sp, Rødsvingel Renhed, sp, Strandsvingel Hundegræs 1 Renhed, sp, Rødsvingel 1 Renhed, sp, Engrapgræs Renhed, sp, Strandsvingel Renhed, sp, Hundegræs Renhed, sp, Engrapgræs * * * kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha Udbytte kg/ha Rensesvin Udbytte kg/ha 16 Rensesvind Udbytte, rensesvind, Rødsvingel Udbytte, rensesvind, Strandsvingel Udbytte, rensesvind, Rødsvingel kg/ha kg/ha Udbytte, rensesvind, Hundegræs14 14 Udbytte, rensesvind, Strandsvingel Engrapgræs Udbytte, rensesvind, Engrapgræs Udbytte, rensesvind, Hundegræs kg/ha 2 Udbytte, rensesvind, Hundegræs 16 kg/ha Udbytte Udbytte kg/ha kg/ha 318 kg/ha Rensesvind Rensesvind Renhed Renhed Spireevne Spireevne (Sp) (Sp) 14 18

30 3 Produktionsdata og FrøavlsForsøg nøgletal Råvarevægt Gns. Kg/m3 Max. vandindhold Frøvægt ca. gram 1. frø Udsædsmængde Kg/ha Plantedirektoratets kvælstofnormer 29/1 Kg N/ha Vejledende kvælstofmængder, kg N/ha Rødkløver 5 12, 1,8 2-5 Hvidkløver ,,7 1-3 Sneglebælg 4 12, 1,6 5-7 Alm. rajgræs 28 12,* 1,5-4, (34 efterårsudlæg) do. 2. års: Ital. rajgræs 28 12,* 2,3-4, (33 efterårsudlæg) Hybridrajgræs 28 12,* 2,6-4, (34 efterårsudlæg) Westerw. rajgræs 3 12,* 4, Rajsvingel 28 12,* 3,5-4, Timote 4 12,*, Hundegræs ,* 1, Engsvingel ,* 1,8-2, Rødsvingel ,* 1,1-1,3 5-8 Marktype: do. Plænetype: Stivbl. svingel 25 12,*,9-1, Strandsvingel 25 12,* 1,8-2, Alm. rapgræs 2 12,*, Engrapgræs 2 12,*,3-,4 7-9 Marktype: do. Plænetype: do. (Efter hvidkløver) Hvene 21 12,*, Markært 85 14,** Hestebønne 75 14,** Vårraps 65 9, 4,-5, *** Vinterraps 65 9, 4,5-5, *** *** korrigeres for udbytte og bonitet Over de anførte vandprocenter beregnes tørring. * Der beregnes først tørring over 13, vand ved frø, der har været opbevaret på lagerleje hos avler. ** Til udsæd beregnes først tørring over 16, vand. Efterår Forår

31 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 31 normer for certificeret frø Minimum Maksimalt indhold Spireevne Renhed Andre arter Af en enkelt art Kvik Skræppe antal Rødkløver/Alsikekløver 8 Max. 2 hårde frø 97 1,5 1, - 1 i 5 gr./2 gr. Hvidkløver/Lucerne 8 Max. 4 hårde frø 97 1,5 1, - 1 i 2 gr./5 gr. Sneglebælg 8 Max. 2 hårde frø 97 1,5 1, - 1 i 5 gr. Alm. rajgræs ,5 1,,5 5 i 6 gr. Ital./hybridrajgræs ,5 1,,5 5 i 6 gr. Rajsvingel ,5 1,,5 5 i 6 gr. Timote/knoldrottehale ,5 1,,3 5 i 1 gr. Hundegræs 8 9 1,5 1,,3 5 i 3 gr. Engsvingel ,5 1,,5 5 i 5 gr. Strandsvingel ,5 1,,5 5 i 5 gr. Rødsvingel ,5 1,,5 5 i 3 gr. Stivbl. svingel , 1,,5 5 i 3 gr. Alm. rapgræs ,*) 1,,3 2 i 5 gr. Engrapgræs ,*) 1,,3 2 i 5 gr. Hvene, alm./kryb , 1,,3 2 i 5 gr. Ærter 8 98,5,3-5 i 1 gr. Hestebønner 85 Max. 5 hårde frø 98,5,3-5 i 1 gr. Vikke 85 Max. 2 hårde frø 98 1,,5-5 i 1 gr. Lupin 75 Max. 2 hårde frø 98,5,3-5 i 1 gr. Raps til udsæd 85 98, i 1 gr. Gul sennep 85 98,3 5 i 2 gr. Olieræddike ,,5-5 i 3 gr. *),8 af andre rapgræsarter regnes ikke som urenhed. I græsserne må vægtprocenten af agerrævehale ikke overstige,3 certificering Sædskiftebestemmelser *) Basisfrø Cert. frø Mindsteafstande til anden sort Basisfrø Cert. frø Kløver: Mellem forskellige arter Mellem forskellige sorter Græs: Mellem forskellige arter Mellem forskellige sorter Bælgsæd: Mellem forskellige sorter af markært og hestebønner 5 år 7 år 5 år 5 år 3 år 3 år 3 år 3 år 2 år 2 år Ærter Hestebønner Kløver og græs, fremmedbefrugtede: Indtil 2 ha Over 2 ha Engrapgræs samt rajgræs og rødsvingel med forskellig ploidi 2 m 2 m 1 m 4 m 1 m 5 m 1 m 2 m Raps: Mellem forskellige dobbeltlave sorter 6 år 6 år Raps og lupin 2 m 1 m Gul sennep: Mellem forskellige sorter 6 år 6 år Gul sennep 5 m 2 m Olieræddike: Mellem forskellige sorter 8 år 8 år Olieræddike 5 m 2 m *) Der skal mindst være anførte antal hele kalenderår, hvor arealet har været fri for pågældende arter/sorter. De anførte tidsintervaller kan nedsættes med tilladelse fra Plantedirektoratet, såfremt den tidligere dyrkede art ikke medfører nogen risiko for uønsket bestøvning, og hvor frø af arten let kan frarenses og/eller, hvor der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet.

32 professionel rådgivning - frøavl Telefon /fax Jylland - nord Avlskontor Randers Avlschef Peter Krog-Meyer [email protected] Vendsyssel kons. Arne Blichfeldt-Sørensen [email protected] Himmerland kons. Ejner Poulsen [email protected] Nordvestjylland kons. Kristian Christophersen [email protected] Kronjylland/Djursland Kons. Aksel Buch-Jepsen [email protected] Jylland - syd Avlskontor Odense Avlschef Erling Christoffersen [email protected] Midtjylland- og Østjylland Kons. Anders Yding [email protected] Østjylland kons. Lars J. Hindbo [email protected] Vestjylland kons. Johannes A. Lomholt [email protected] Syd- og Sønderjylland Kons. Finn Nørgaard [email protected] Fyn/Langeland Avlskontor Odense Avlschef Erling Christoffersen [email protected] Nord- og Vestfyn kons. Peter Rasmussen [email protected] Sydfyn og Langeland Kons. Vera Jacobsen [email protected] Østfyn og Hindsholm Kons. Jørgen Hansen [email protected] Sjælland Avlskontor Benløse Avlschef Birthe Kjærsgaard [email protected] Nordsjælland kons. Per Raae Hansen [email protected] Østsjælland kons. Jørn Lund Kristensen [email protected] Nordvestsjælland Kons. Hans E. Madsen [email protected] Syd- og Midtsjælland Kons. Peter Bay [email protected] Sydvestsjælland kons. Bernt Rasmusen [email protected] Sydsjælland kons. Mogens Andersen [email protected] Lolland/Falster/Møn Avlskontor Nr. Alslev Avlschef Stig Oddershede [email protected] Møn/Østlolland kons. Anders Juel Mikkelsen [email protected] Falster kons. Niels Arvidson [email protected] Vestlolland kons. Peder Bring-Larsen [email protected] Vestlolland kons. Helle Petersen [email protected] Bornholm Aakirkeby Afd.leder Thomas Jørgensen / [email protected] Roskilde Avlsdirektør Anders Mondrup / [email protected] Odense Avlsleder Arne L. Larsen / [email protected] Hedensted Avlsleder Bjarne Østerlund / [email protected] Randers Rapstrader Jens G. Larsen / [email protected] Ny Østergade 9 DK-4 Roskilde Ny Østergade Tlf Roskilde Fax Tlf.: [email protected]