Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
|
|
- Jeppe Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den er i tidlig og kraftig vækst om foråret. frøhøst kan marken gødes, og der kan tages et slæt græs i oktober. Der høstes frø 2-3 år på samme udlæg. Gennemsnitsudbyttet er kg pr. ha. Se også: Sortsundersøgelsen. Jordbund Hundegræs kan dyrkes på de gode lermuldede og svære lerjorder. På lettere jord kan frøavl af hundegræs udmærket lykkes, når der kan vandes. Lave humusholdige arealer kan anvendes, hvis det er i områder med en lille risiko for sen nattefrost. Egne, hvor der erfaringsvis er en stor risiko for nattefrost i maj-juni, er ikke egnede til frøavl af hundegræs. Markplan/sædskifte Marken skal være fri for kvik og andre græsarter, som ikke kan renses fra den tærskede frøvare. For at hundegræs kan certificeres og dermed anvendes til udsæd, er der både krav om afstand til tidligere frøafgrøder og om afstande til andre marker med samme art eller nærtbeslægtede arter. Se dyrkningsvejledningen Udlæg af kløver og græs til frøavl. Der er behov for at bekæmpe spildplanter i de efterfølgende afgrøder. Specielt er der ofte et stort behov 2. år efter frøhøst, når grønsværen pløjes op igen. Dyrkning af hundegræs i sædskifter med andre græsarter skal undlades på grund af stor risiko for forurening med spildfrø. Hundegræsfrø bevarer spireevnen længe. Løvsnudebiller kan lægge æg i græs og fortsætte skaden både i hundegræs og i den efterfølgende afgrøde. Hvor marken ligger for længe, kan der forekomme angreb af virussygdomme, hundegræsspætning og hundegræsmosaik. Etablering Hundegræs kan udlægges i både vår- og vintersæd. Udlæg i vintersæd kan give problemer med spildkornsplanter, ligesom hundegræsudlægget kan vokse over kortstråede hvedesorter og derved reducere hvedeudbyttet. Normalt kan der høstes frø i 2-3 år på samme udlæg. Såbed For at sikre en ensartet fremspiring og god etablering er det vigtigt, at der etableres et godt såbed, der sikre en ensartet sådybde. Efter såning bør der tromles for at sikre god jordfugt omkring frøene til spiring. Sådybden er 1-2 cm. Den lille sådybde bevirker, at frøet aldrig må blandes med kornet og såes samtidig. Såtid I vårsæd etableres udlægget umiddelbart efter såning af kornet for at sikre tilstrækkeligt jordfugt. Ved etablering i vintersæd er midten af september det optimale tidspunkt. For tidlig såning kan give for kraftigt et udlæg. Udsæd Der skal etableres planter pr. m 2, men der er ingen udbyttereduktion ved en bestand ned til ca. 50 veludviklede planter pr. m 2. For at opnå det ønskede
2 Side 2 af 5 plantetal skal der anvendes 3-6 kg udsæd pr. ha. For at sikre et godt udlæg kan kornet eventuelt etableres på dobbelt rækkeafstand, hvor frøet etableres mellem kornrækkerne. Sorter Frøfirmaerne udbyder en lang række af sorter. Ved sortsvalg skal der af certificeringsmæssige årsager tages hensyn til hvilken art og sort, der tidligere har været dyrket i marken, og hvilke afstande der er til andre frøgræsmarker. Behandling Ved høst af dæksæd er det meget vigtigt at sætte en kort stub og begrænse spildet mest muligt. Dæksædshalm skal fjernes straks efter høst. Det er vigtigt, at udlægget hurtigt kommer i gang. Hvis der er et stort spild fra dæksæden, skal marken afpudses sidst i september. Efter 1. års frøhøst er det vigtigt, at frøhalmen straks fjernes. Halmen kan evt. snittes, men det kræver en meget jævn fordeling. Hvis genvæksten bliver for kraftig, skal den afpudses til 8-10 cm sidst i september. Efter afpudsning tilføres gødning. Hvis genvæksten efter frøhøst skal udnyttes, skal der straks efter halmen er fjernet, tilføres kg N pr. ha. Slæt tages i begyndelsen af oktober, og der tilføres kg N pr. ha efter slæt. Gødskning Fastsættelse af det økonomisk optimale næringsstofbehov skal ske efter forholdene i den enkelte mark. Kvælstofmængden skal dog altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Kvælstof Det er vigtigt for et højt udbytte i hundegræs til frø at afgrøden tilføres tilstrækkelig med kvælstof såvel efterår som forår. I udlægsåret tilføres kg N pr. ha midt i september. Til 2. og 3. års marker tilføres kg N pr. ha omkring 1. oktober efter afpudsning. Der tilføres kg N pr. ha om foråret, oftest først i marts. Hundegræs er i vækst meget tidligt i foråret, og en for sen udbringning vil medføre en reduceret stængeldannelse og et mindre frøudbytte. Efterår Hundegræs skal tilføres kvælstof om efteråret. I tabellen nedenfor ses de anbefalede tilførte mængder kvælstof. Tilførsel af N, efterår: kg N/ha Efter høst af dæksæd, midt i september 50-60* Efter afpudsning i 2. og 3. års marker, oktober *I svage og tynde marker tilføres desuden ekstra 25 kg N straks efter høst af dæksæd Tilførsel af N, efterår, hvis udnyttelse af genvækst til foder: kg N/ha Umiddelbart efter høst 60 Efter slæt/afgræsning 40 Forår Hundegræs er tidlig i vækst om foråret. Derfor er det afgørende for et højt udbytte, at kvælstof tildeles tidligt. Der bør tildeles omkring 130 kg N/ha under hensyntagen til Plantedirektoratets normer for afgrøden det pågældende år. Hvis der tilføres kvælstof for sent danner planterne for få frøbærende stængler. Fosfor
3 Side 3 af 5 På jord i normal gødningstilstand (Pt 2-4,) tilføres ca. 15 kg P Kalium Ved normale kali-tal tilføres hundegræs omkring 50 kg kalium /ha Svovl Hundegræs har et svovlbehov, som er omkring 10% af kvælstoftilførelsen. Normalt omkring kg svovl/ha. Husdyrgødning Gylle er en god næringsstofkilde til hundegræs om efteråret, forudsat at næringsstofindholdet er kendt, og forudsat at den fordeles jævnt. Om foråret bør gylle kun undtagelsesvis anvendes. Store mængder gylle om foråret kan give tvemodenhed. Vækstregulering Vækstregulering foretages efter behov, dvs. afhængig af kvælstofforsyning. Generelt betaler hundegræs godt for vækstregulering. Der vækstreguleres i strækningsfasen fra begyndelsen af maj måned. Der anvendes 1,25 l Cycocel ,4 l Moddus M fra 1. knæ er synlig og frem til begyndede skridning. Når der vækstreguleres er det vigtigt, at afgrøden er velforsynet med vand og næringsstoffer. Ukrudt Det er vigtigst at få bekæmpet arter, som ikke - eller kun vanskeligt - kan frarenses. Dernæst skal de arter bekæmpes, som forekommer i så store mængder, at der er risiko for direkte udbyttetab, høstbesvær eller kraftig forøgelse af frøpuljen i jorden. De ukrudtsplanter, som forekommer i mindre antal, og hvis frø kan frarenses, vil det ikke være økonomisk rentabelt at bekæmpe. Kvik skal være effektivt bekæmpet inden udlæg, og andet græsukrudt skal bekæmpes, hvor det er muligt i sædskiftet. Indsatsen mod græsukrudt og rodukrudt sker mest effektivt, når der indgår vårafgrøder i sædskiftet. Tokimbladet ukrudt Væsentlige tokimbladede ukrudtsarter: Haremad - vanskelig at rense fra Skræppe - vanskelig at rense fra Kamille - udbyttetab og høstbesvær ved stor bestand Græsukrudt Arter af græsukrudt, som er et problem i marken og næsten er umulige at frarense: agerrævehale svingelarter rajgræsser alm. og engrapgræs knæbøjet rævehale blød hejre flyvehavre kvik Rodukrudt Rodukrudt som skal være bekæmpet effektiv, inden udlægget sås: kvik tidsel skræppe Kemisk bekæmpelse Forslag til bekæmpelse af ukrudt: efterår
4 Side 4 af 5 forår Sygdomme Svampesygdomme I år med fugtige vækstforhold kan Mastigosporium bladplet og skoldplet angribe hundegræs, og bekæmpelse kan være aktuel. Angreb af Mastigosporium viser sig som små runde brune pletter på blade og stængler. De er karakteriseret som lyse pletter med en mørk rand. Angreb af skoldplet viser sig som gråbrune pletter, der ved kraftige angreb flyder sammen. Af øvrige sygdomme kan meldug og til tider rust også angribe hundegræs. Skoldplet i hundegræs. Foto: Ghita Cordsen Nielsen Mastigosporium bladplet. Foto: Ghita Cordsen Nielsen Virussygdomme Hundegræsmosaik og hundegræsspætning er virussygdomme, som kan overføres med bladlus, bladbiller og ved mekanisk påvirkning. Betydende angreb af virus forekommer kun i ældre marker. Bekæmpelse er ikke mulig. Hundegræsbakteriose optræder kun i ældre marker. Betydende angreb ses sjældent. Bekæmpelse er ikke mulig. Bekæmpelsesstrategi Til svampebekæmpelse i hundegræs kan anvendes de samme midler som i alm. rajgræs til frø. Se nærmere her. Skadedyr Kuglemider Kuglemider optræder i enkelte år, især i ældre marker. Skade af kuglemider kan forveksles med kuldeskade. Bladlus Bladlus kan optræde, men er sjældent noget problem. Løvsnudebillens larver Løvsnudebillens larver optræder i visse år, især på lettere jord. Æggene lægges i maj-juni, men skaden opdages først fra august, hvor græsset visner i områder af marken. Der er ingen bekæmpelsesmuligheder. Bekæmpelsesstrategi Til bekæmpelse af skadedyr i hundegræs til frø anvendes godkendte pyretroider. Oversigt over godkendte og off-label godkendte skadedyrsmidler finde i Høst Hundegræs har tilbøjelighed til at blive tvemoden og spildsom i modningsperioden og skal derfor skårlægges. Skårlægningstidspunktet vil oftest være fra juli afhængig af sort og vækstbetingelser. Der skal skårlægges med en selvkørende skårlægger på en forholdsvis høj stub. Skårlægning med slåmaskine frarådes, da gengroning hurtigt kan vokse igennem et tyndt skår efter slåmaskine. Der kræves en vejringstid på ca. 14 dage på skår for, at frøene er eftervejret og
5 Side 5 af 5 nedtørret til lagerfasthed, 12 pct. vandindhold. På grund af tvemodenhed må afgrøden gerne have tabt enkelte frø i marken, når der skårlægges. Betragtet på afstand har afgrøden da en rødlig til brunlig farve. Betragtes den nærmere, er en del strå endnu grønlige. De fleste frø skal være voksagtige i frøhviden, men nogle frø skal endnu være bløde og have en mælkeagtig frøhvide. Kontrakt Dyrkningen sker på kontraktbasis. I kontrakten er anført de forhold, der danner grundlaget for afregning. For at opnå fuld afregning skal de i kontrakten anførte normer opfyldes. Min. 80 pct. spireevne, min. 90 pct. renhed, maks. 1,5 pct. indhold af andre arter, hvoraf der kun må være 1,0 pct. af en enkelt art. Der må være maks. 0,3 pct. kvik og maks. 5 frø af skræppe i en analysemængde på 30 gram. Kravene til gode handels-kvaliteter er betydeligt højere end normerne for EU-støtte. Udbytte Udbytterne af de forskellige sorter af hundegræs fremgår af sortsundersøgelsen. 1m 3 frø af normal renhed vejer 225 kg. Tørring af frø Forkert eller dårlig tørring kan resultere i tab af tørstof og tab af spireevne. I værste fald kan frøet helt miste sin værdi. Straks frøet er høstet, skal det gennemluftes med kold luft på et tørreri i de første døgn, så der sker en hurtig nedkøling. I de første døgn skal blæseren køre dag og nat uanset eventuel regn. I det kolde frø er åndingsaktiviteten og tørstoftabet minimalt. For dårlig tørring kan hurtigt resultere i varmeudvikling, der giver dårlig spireevne og deraf en dårligere afregning. Endelig nedtørring til 12 pct. vandindhold kan ske, ved at tørreluften gradvist opvarmes. Luften må aldrig opvarmes mere end 4 grader over udetemperaturen. Når frøet har nået den ønskede vandprocent, nedkøles det efterfølgende. Ved denne afsluttende nedkøling skal man undgå at føre fugt tilbage i frøet. Det kan ske, når den relative fugtighed er for høj i forhold til udetemperaturen. Spørg din konsulent. Økonomi I årsberetningen fra Brancheudvalget for Frø, årsberetning, tabel 8, ses afregningspriser til avlere af græsmarksbælgplanter og græsfrø. I tabellen herunder ses gennemsnitligt udbytte (kg/ha), pris (kr.kg) samt bruttoindtægt (kr.ha) for engrapgræs. Udbytte (kg/ha) Pris (kr/kg) Bruttoindtægt (kr/ha) 2004/ , / , / , / , Gennemsnit ,
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereItal. rajgræs Hybrid rajgræs
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereUndersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder
Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereEngrapgræs til frø. Jordbund. Etablering
Side 1 af 7 Engrapgræs til frø Formålet med dyrkning af engrapgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent og frø fri for ukrudt. Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereFra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren
Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereUKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus
Læs mereRødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Rødsvingel Markplan/Sædskifte Rødsvingel yder det højeste frøudbytte på gode lerjorde i milde egne af landet. Rødsvingel kan også dyrkes på lettere jordtyper, men det er en forudsætning, at
Læs mereGodt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i frøafgrøder
Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereVærd at vide om. Frøtørring
x Værd at vide om Frøtørring 5.indd 1 x Værd at vide om Frøtørring Frøtørring x 3 Indhold Værd at vide om frøtørring 3 Tørring og efterbehandling af frø 4 Tørreriet 5 Blæseren 7 Luftmængde 8 Opvarmning
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mere3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereStrategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Læs mereHvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S
Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereH3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil
H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mereRonstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard!
Ronstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard! Ronstar Expert Et nyt ukrudtsmiddel med langtidsvirkning. Fordele: Hindrer ny fremspiring En film dannes på jordoverfladen Langtidsvirkning 3-4 måneder
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereGasbrænding af ukrudt i økologiske majs
Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereHvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereFrøafgiftsfonden - Basisbudget 2016
Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige
Læs mereAfgrødeNyt nr. 3. 2. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 3 2. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Det er forår, men vi har stadig kolde nætter og dagtemperaturerne er heller ikke imponerende i denne uges vejrudsigt. Derfor er det stadig for koldt
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereSalat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.
Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange
Læs mereTemperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereBekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
Strandsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereEtablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice
Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereVINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereKONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø. Januar 2016
KONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø Januar 2016 2 Kontraktbetingelser Disse kontraktbetingelser finder anvendelse ved kontrakter tegnet med DLF AmbA samt DLF Seeds A/S (samlet kaldet DLF
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereRådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl
Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mereKvartalsopgaver. Kvartal 1.
Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Foder: I skal foder jeres køer, kvier og kalve. Køernes og kviernes foder består af grovfoder (tungt fordøjeligt og tilskudsfoder (let fordøjeligt). Grovfoderet kommer fra majs-
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereKontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970
Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereafgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Læs mere