Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Transkript

1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: indd 1 211/212

2 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold IndhoLdsFortEgnELSE OG INDLEDNIng 2 VÆKSTBETIngELSER Kvælstof til alm. rajgræs Græsukrudtsbekæmpelse i alm. Rajgræs 6 optimal dyrkning af alm. rajgræs 8 Gødningstyper til alm. rajgræs 9 Svampebekæmpelse i alm. rajgræs 1 BEKÆMPELse af GRÆSUKRUDT i engrapgræs 12 BEKÆMPELse af væselhale i rødsvingel 16 Sygdomsovervågning i frøgræs i Resultater fra DP 18 ProdUKTIonsdata I ALM. RAJGRÆS 2 ProdUKTIonsdata I RØDSVIngEL 24 ProdUKTIonsdata I ØKOLOGISK FRØ 2 græsukrudtsbekæmpelse I Korn MED UDLÆG OG I FRØMARKEN 26 UdVIKLIng i udbytte og kvalitet 28 Tabeller (NøgLEtal) 29 Konsulentliste 31 REDAKTIon: Erling Christoffersen, Birthe Kjærsgaard, Lars Hindbo, Jørgen Hansen, Jørn Lund-Kristensen, Anders Mondrup og Stig Oddershede Forsiden: I juni 211 kunne man ved åbent-hus arrangementerne på Bramstrup se demoforsøg i flere frøarter, Her fremviser frøavls konsulent Peter Rasmussen rødsvingelforsøgene. ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 211/212 I 211 har vi igen haft en god høst i vores største art alm. rajgræs. Det ser ud til, at vi holder det flotte niveau fra 21. Til gengæld må vi erkende, at udbytterne i rødsvingel, hvidkløver og engrapgræs har skuffet set i forhold til de foregående års flotte udbytter. Vi forventer derfor samlet set at høste omkring fire pct. under gennemsnittet af de seneste fem års udbytte. Udbytter og kvalitet kan studeres nærmere bagerst i hæftet. I forsøgene i 211 har vi fokuseret på græsukrudt i engrapgræs, rødsvingel og alm. rajgræs. Disse forsøg skal bane vej for det, der tidligere hed off-label godkendelser, men nu er omdøbt til godkendelse til mindre anvendelse. Disse godkendelser er afgørende for, at vi kan producere rent frø og dermed bevare muligheden for en stor frøproduktion i Danmark. Vi håber derfor, at vi også fremover kan gøre brug af denne mulighed. Flere af forsøgene i 211 er udført i alm. rajgræs. Denne art bliver stadig mere betydningsfuld i vores samlede frøavl. Der er efterhånden udviklet typer af sorter, der finder anvendelse i mange situationer fra de fineste plæneblandinger til grove fodersorter med højt tørstofudbytte. I årets forsøg er der bemærkelsesværdige resultater med store udbytter for eksempelvis svampebekæmpelse, så der er begrundet håb om, at vi også i årene fremover kan opretholde udbytterne på et konkurrencedygtigt og højt niveau. Der er stadig store uafklarede spørgsmål, som truer frøproduktionen. Såfremt vi får ekstra afgifter på kemikalier, kan vi så få nogle lempelige ordninger i frøafgrøderne, som er højværdiafgrøder? Kvælstofnormerne er stadig en begrænsende faktor for at høste økonomisk optimale udbytter, og også den høje andel af efterafgrøder, der skal være i sædskiftet, kan være en begrænsning i nogle områder. Vi arbejder målrettet på at påvirke reglerne, hvor vi kan, således at de værste gener minimeres. For den enkelte frøavler er der kun én vej, nemlig at sørge for at høste udbytter, der ligger på den rigtige side af gennemsnittet. Udbyttevariationerne i frøavlen er større end i andre afgrøder, men frøavleren har gode muligheder for at gøre det meget bedre end gennemsnittet. Frøavlerens belønning for at være omhyggelig med alt, hvad der foretages i marken, ligger i et bedre økonomisk resultat, og det giver større motivation til at holde sig ajour med den nyeste viden, og omsætte den til praksis. Vi håber, at du vil have fornøjelse af hæftet og finde inspiration til at blive endnu bedre til at avle høje udbytter af en god kvalitet. Med venlig hilsen DLF-trIFOLIUM A/S

3 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 3 Vækstbetingelser 211 Afgrødernes vækstbetingelser i 21/11 blev på mange måder noget af en rutsjebanetur. Planterne skulle håndtere lang tids frost, perioder med underskud af nedbør og perioder med masser af nedbør. Efteråret 21 begyndte med store nedbørsmængder i august, som gav lidt problemer med etablering af især rajgræs i renbestand. En del rajgræs blev dog sået i september, som blev ganske normal, dog med solskinstimer lidt over normalen. Oktober, november og december blev koldere end normalt. Især december, der blev den næstkoldeste, som DMI har registreret. Den lange kolde periode gjorde, at Reglonebehandlingerne igen i år virkede godt/hårdt. Den første sne så vi allerede i oktober, og fra starten af november fik vi vinter med sne og frost. Det blev igen en lang og hård vinter, som holdt et godt stykke ind i det nye år. Foråret kom med masser af sol og varme, men med alt for lidt nedbør. Både marts, april og maj blev varmere end normalt, og især april trak gennemsnittet op. Marts og april blev noget mere tør end normalt, mens maj faktisk endte med at være en anelse mere nedbørsrig end normalt, selv om nedbøren først kom sidst på måneden (se tabel 1). Den dobbelte regnbue var ikke et særsyn i 211.

4 4 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Den lange tørre periode i foråret var hård ved især 1. års engrapgræsser og 1. års rødsvingel. Markerne stod i en lang periode stille og groede nærmest ikke. Rajgræsset så derimod ikke ud til at tage skade af den lange tørkeperiode, og nedbøren kom i ellevte time for denne art. Generelt har vækstsæsonens vejrlig passet fint til rajgræs, og derfor har vi her opnået endda meget tilfredsstillende udbytter for høsten 211. Juni måneds nedbør, solskinstimer og vindforhold er vigtige faktorer for bestøvningen i frøgræs. I tabel 2 kan man se, at der er en del dage med nedbør under 1 mm, så grundlaget for en god bestøvning var til stede. Tabel 1 viser, at juni, juli og august derimod var vådere faktisk meget vådere end normalt. Store dele af landet blev ved flere tilfælde ramt af regulære skybrud. Her gik det dog især ud over Sjælland, Fyn og Lolland-Falster. Regnen drillede i starten af frøhøsten engrapgræs og rødsvingel, hvorimod den største del af rajgræsset blev høstet i en god periode i slutningen af juli samt et par dage ind i august måned. En del rajgræsarealer blev høstet med høje vandprocenter på grund af en del grønne frø. Udbytterne for arealerne, som blev høstet i denne periode, er dog i langt de fleste tilfælde over normalen. TABEL 2: DAGE MED UNDER 1 MM NEDBØR I JUNI-august 211 1/6-3/6 1/7-1/7 16/7-31/7 1/8-1/8 Bornholm Sjælland, Syd og Vest samt Lolland-Falster Sjælland, Nord Fyn 2 9 Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Resten af frøhøsten kom i hus i mellem bygerne. Det regnede nærmest konstant, og det var ikke nemt at få blot en enkelt hel sammenhængende høstdag. Den store mængde nedbør i august drillede også i forhold til at få høstet dæksæden, og til at få halmen fjernet. Næste vækstår vil vise, hvor stor skade der er sket i forhold til bare pletter/striber og dybe spor efter de tunge maskiner. TABEL 1: NEDBØR FRA Marts TIL august 211 Marts 211 Normal April 211 Normal Maj 211 mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Bornholm Sjælland Syd+Vest og Lolland Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord Normal Juni 211 Normal Juli 211 Normal August 211 Normal Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

5 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Kvælstof og vækstregulering i alm. rajgræs I har vi haft fem forsøg med kvælstofmængder i plænesorter af alm. rajgræs. Formålet er at finde den optimale N-mængde, når afgrøden i øvrigt behandles optimalt. Tilsvarende forsøg bliver udført i tetraploide sorter i Landsforsøgene, og disse kan studeres i Oversigt over Landsforsøgene 211. Resultaterne af tre forsøg i 211 kan ses i tabel 1. Forsøgene er anlagt, så det kun er kvælstofmængden, der varieres, og i de tre sidste forsøgsled deles kvælstoftildelingen. Bortset fra N-tilførsel er alle forsøgsled behandlet ens, herunder vækstregulering med Moddus og behandling mod skadedyr og svampe. I gennemsnit af de fem forsøg over to år er der merudbytte for kvælstof op til 18 kg N pr. ha. Udbytteniveauet er højt i forsøgene. I forsøg er det laveste udbytte høstet ved tildeling af 12 kg N pr. ha. Til gengæld er der i samme forsøg større merudbytter for ekstra N op til 2 kg N pr. ha. Det er sværere at hæve udbyttet med ekstra N i forsøg, der allerede giver et højt udbytte ved 12 kg N/ha. Der er i disse forsøg ikke meget forskel på, om man tildeler kvælstofmængden på en gang, eller deler og giver 4 kg N sent. N-forsøgene den 26. maj 211 Konklusion to års forsøg i plænesorter af alm. rajgræs viser, at der er svagt stigende merudbytte for kvælstofmængder op til 18 kg N Kvælstofmængden kan udbringes på én gang i marts, eller deles med 4 kg N pr. ha i maj der er stor forskel på den optimale mængde i de enkelte forsøg TaBEL 1. Kvælstof til almindelig rajgræs Kg N/ha Udbr. Udbytte og merudbytte () tidspunkt Gnsn Gnsn. 211 Gnsn. 1/11 12 marts marts marts marts marts marts+maj marts+maj marts+maj LSD 11 1 ns 116 ns 128 Sort Margarita Esquire Greenway Esquire Esquire

6 6 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Spildkorns- og græsukrudtsbekæmpelse i alm. rajgræs I alm. rajgræs sået i renbestand efter vintersæd, kan spildkorn blive et dyrt bekendtskab. Hvis der er tid nok efter høst til at få spildkernerne til at spire og efterfølgende bekæmpe dem med Round-up, er problemerne minimale. Hvis man derudover kan få lavet en grundig pløjning, hvor de resterende kerner bliver lagt ned i bunden af plovfuren, er der slet ingen problemer. I praksis ser vi dog ofte, at der er for meget spildkorn i markerne. Kvalitetsmæssigt er det intet problem, da vi kan rense kornet fra frøet på renserierne, men hvad det egentlig koster i udbytte at have spildkorn i frømarken, har vi ikke noget præcist billede af. Agil er godkendt til bekæmpelse af spildkorn i alm. rajgræs udlagt i vårbyg. Der må anvendes,12 l/ha, og det er kun aktuelt, hvis vårbyggen er så kraftig, at den generer rajgræsset i spildkornsstriberne. I rajgræs sået i renbestand er Agil ikke godkendt, og vi har derfor sat forsøg i gang for at undersøge virkningen af Agil i denne situation, hvor der behandles på meget småt rajgræs. I 211 har vi høstet på to forsøg, som vises hver for sig i tabel 1 og 2. I tabel 1 ses resultatet af et forsøg udført i sorten Neruda udlagt i renbestand efter vinterhvede. I forhold til virkningen af DFF ses, at led 6 har givet 19 kg i merudbytte sammenlignet med ubehandlet. Tilsætning af Stomp og Boxer (led 7 og 8) giver et udbyttetab, hvilket tilskrives en for hård virkning af disse to midler. Dette var specielt udpræget i det våde efterår 21, hvor jordmidlerne virkede hårdt. I behandling 4 og ses, at der ikke er udbyttetab af Command, hvilket svarer til tidligere observationer. Bekæmpelsen af enårig rapgræs er bedst i led, hvor der er anvendt,4 l pr. ha Command, og i led 8 hvor der er anvendt Stomp og Boxer. Udbyttemæssigt ser Command ud til at være mere skånsom end Stomp og Boxer, som i dette forsøg giver et udbyttetab. Prisen for,2 l Command er 29 kr., mens,1 l DFF kun koster kr., så behandlingen med DFF er væsentlig billigere. Agil er anvendt omkring 1. oktober i led 2 og 3 efter en tidlig behandling med,1 l pr. ha DFF. På dette tidspunkt ca. 3-4 uger efter såning har rajgræsset 2-3 blade. I led 2 er anvendt,1 l pr. ha Agil med tilsætning af Agropol, mens der i led 3 er anvendt,3 l pr. ha uden Agropol. Virkningen på spildkornet er ens i de to led, men det ser ud til, at skaden på afgrøden var lidt større ved anvendelse af,1 l pr. ha Agil med Agropol, end ved,3 l pr. ha Agil uden Agropol. (Se billede). Det store merudbytte ved anvendelse af Agil viser, hvor stor effekten af spildkornet er på udbyttet af rajgræsset. Det skal dog siges, at der var meget spildkorn i dette forsøg. Det andet forsøg i sorten Chardin er udlagt i renbestand efter vinterbyg, og resultaterne ses i tabel 2. I dette forsøg var mængden af spildkorn begrænset, men der var meget enårig rapgræs. Command har også i dette forsøg haft en god virkning på,3 l Agil pr. ha uden Agropol,1 l pr. ha Agil med Agropol

7 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 7 Led nr. Behandling (kg/l pr. ha) TABEL 1. BEHANDLING AF ALM. RAJgræs NERUda MED GRÆSMIDLER Behandlingsdato Udbytte og merudbytte Kg/ha Spildkorn 23. juni % dækn. Afgr. skade 8/1-1 *) Enårig rapgræs % i frø 1 Ubehandlet ,3 2,1 DFF og,1 Agil 21/9 og 1/ ,2 3,1 DFF og,3 Agil 21/9 og 1/ ,4 4,2 Command 13/9-44 2,2,4 Command 13/9 2 2,8,1 6,1 DFF 21/9 19 2,2,2 7,1 DFF+, Stomp 21/ ,2 8,1 DFF+, Stomp+, Boxer 21/ ,9 LSD 319 *) -1 1 = ødelagt Led 2 er tilsat,4 l pr. ha Agropol enårig rapgræs. Højeste udbytte er opnået ved anvendelse af DFF (led 6) eller ved anvendelse af DFF- Stomp og Boxer (led 8). I dette forsøg med meget græsukrudt har Stomp og Boxer således haft den ønskede effekt. Som i Neruda forsøget virker Agil med tilsætning af Agropol hårdere end den dobbelte dosering uden tilsætning. På grund af den begrænsede mængde spildkorn, er der ikke merudbytte for at behandle med Agil. Omvendt kan vi se, at der heller ikke har været skade af midlet. Dog ses, at der er større indhold af enårig rapgræs i de to led, hvor der er anvendt Agil. Dette kan skyldes, at Agil har hæmmet rajgræsset i efteråret, og dermed givet bedre plads til enårig rapgræs. Konklusion dff og Command har en god virkning på enårig rapgræs, og der er ingen skade på afgrøden ved,1 l pr. ha DFF eller,2 l pr. ha Command. Command er væsentlig dyrere end DFF, og er ikke godkendt til brug i rajgræs stomp og Boxer har god virkning på enårig rapgræs, men kan være hård ved rajgræsset, specielt ved store nedbørsmængder. Boxer bør anvendes med stor forsigtighed i max. dosering på, l/ha, og kun ved forekomst af vindaks agil er god til at bekæmpe spildkorn, men kan være hård ved rajgræsset. Midlet er ikke godkendt til anvendelse i rajgræs udlagt i renbestand Led nr. Behandling (kg/l pr. ha) TABEL 2. BEHANDLING AF ALM. RAJgræs CHardIN MED GRÆSMIDLER Behandlings-dato Udbytte og merudbytte Kg/ha Spildkorn Juni % dækn. Afgr. skade 13/1-1*) Vindaks % i frø Enårig rapgræs % i frø 1 Ubehandlet ,9 2,1 DFF og,1 Agil 21/9 og 11/1-9,3 12,4 3,1 DFF og,3 Agil 21/9 og 11/1 71,3 9,3 4,2 Command 21/ ,3,4 Command 21/9-17 1,8,3 6,1 DFF 21/ ,2 3, 7,1 DFF+, Stomp 21/ ,1 2,4 8,1 DFF+, Stomp+, Boxer 21/9 32 1,,9 LSD 62 *) -1 1 = ødelagt Led 2 er tilsat,4 l pr. ha Agropol

8 8 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Optimal dyrkning af alm. rajgræs udlagt i renbestand Hvis man skal høste topudbytter i frø, skal alle faktorer fra etablering til høst optimeres. Det gælder ukrudtsbekæmpelse, gødskning, vækstregulering samt svampe- og skadedyrsbekæmpelse. Der er et samspil imellem disse behandlinger, og man skal gøre sig klart, at man eksempelvis kun får betaling for vækstregulering, hvis afgrøden er velforsynet med kvælstof. I forsøget (tabel 1) har rajgræsset fået en minimal behandling i led 1, der kan betragtes som en discount løsning, men dog en løsning, som vi møder i praksis. Udbyttet ved denne behandling er faktisk ikke så dårligt, og mange avlere ville være godt tilfredse med det. I led 2 har vi forsøgt at optimere på alle faktorer. Merudbyttet for dette er 62 i Mathilde og 37 kg pr. ha i Capri. I begge tilfælde udgør merudbyttet ca. 3 pct. af udbyttet i discountløsningen. Når vi ændrer på så mange faktorer på en gang, er det ikke muligt at afgøre, hvilken faktor der har den største betydning. Dog kan vi ved at sammenligne led 4 med led 2 se, hvilken virkning Moddus har på udbyttet. I Mathilde er der et merudbytte for Moddus på 161, mens der i Capri er 2. I led har vi undladt svampebekæmpelsen. Dette giver 124 i merudbytte i Mathilde, og 17 i Capri. Det er En velforsynet parcel den 4. maj 211 fra forsøget. ærgerligt, at vi ikke i dette forsøg fik afprøvet Bell, som i andre forsøg har været bedre end den afprøvede løsning. Vi har ikke mulighed for at se, hvor stort merudbyttet er for at anvende DFF i efteråret, men vi kan se i tabel 2, at virkningen på både enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt er god. Det ukrudt, der stod tilbage, hvor der alene var anvendt Oxitril, var stedmoder, tvetand og ærenpris. Disse ukrudtsarter er netop DFF specielt virksom mod, og derfor var ukrudtet også bekæmpet i alle andre led. I Capri forsøget er der ikke optalt ukrudt. TABEL 1. OPTIMAL DYRKNING AF ALM. RAJgræs Led nr. N-efterår kg pr. ha N-forår kg pr. ha Ukrudt efterår l pr. ha Behandlinger Vækstreg. l pr. ha Svampe l pr. ha Skadedyr l pr. ha Udbytte og merudbytte kg pr.ha Nettomerudbytte kg pr.ha 1 13,2 Oxitril ,2 Oxitril +,8,2 Folicur +, ,1 DFF Moddus,2 Amistar Karate ,2 Oxitril +,1 DFF ,2 Oxitril +,1 DFF 3 16,2 Oxitril +,1 DFF,8 Moddus,8 Moddus,2 Folicur +,2 Amistar,2 Folicur +,2 Amistar,4 Karate,4 Karate,4 Karate LSD Sort Mathilde Capri Mathilde Capri Alle led er behandlet mod ukrudt med,7 l pr. ha Primus i foråret. Ukrudtsbehandling efterår er udført ca. 1 dage efter såning. Vækstregulering er udført ultimo maj. Svampe- og skadedyrsbehandling er udført primo juni.

9 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 9 Det vigtigste i dette forsøg er, at nettomerudbyttet for behandlingerne er stort. Der er 48 henholdsvis 266 i merudbytte i de to sorter for at behandle som led 2. Det vil med dagens priser svare til 3.3 henholdsvis 2.1 kr. pr. ha. Konklusion Der er god økonomi i at optimere rajgræsdyrkningen Enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt skal bekæmpes før eller under fremspiring Der skal gødes med 1-16 kg N pr. ha i foråret Vækstregulering foretages med,4-,8 l/ha Moddus ved begyndende skridning, og bekæmpelse af svampe skal ske i juni måned Led nr. TABEL 2. UKRUdtsBEHANDLING I forsøget Ukrudt efterår l pr. ha Ukrudt forår l pr. ha Enå. rapgræs Tokimbl. ukr. planter pr. m² 13. okt. 26. apr. 1,2 Oxitril,7 Primus ,2 Oxitril +,1 DFF,7 Primus 3,2 Oxitril +,1 DFF,7 Primus 4 4,2 Oxitril +,1 DFF,7 Primus 2,2 Oxitril +,1 DFF,7 Primus 4 Sort Mathilde Gødningstyper til alm. rajgræs I Vestjylland på let sandjord praktiseres det af og til at nedfælde handelsgødning til alm. rajgræs. Filosofien er, at det vil være en fordel at placere gødningen tæt på rajgræsplanternes rodsystem i ca. 8 cm s dybde. Herved skulle man give rajgræsplanterne en fordel fremfor f. eks. enårig rapgræs med et mere overjordisk rodnet. Nedfældningen af handelsgødning sker i praksis med en Väderstad så maskine. For at undersøge teorien nærmere har vi i 21 og 211 udført fire forsøg. Resultaterne ses i tabel 1. Ud over nedfældning af kalkammonsalpeter, har vi også medtaget et led med nedfældning af flydende ammoniak. I 21 var der et stort merudbytte for nedfældning med Väderstad. I 211 har nedfældning af gødning ikke givet merudbytte i de tre forsøg, der er udført. I 211 har vi undersøgt indholdet af enårig rapgræs i renvaren, og i det ene forsøg var der en halvering af indholdet. Der er forskel på jordtypen i de tre forsøg, hvor kun det ene i 211 har været placeret på sandjord. Dette har dog ikke medført nogen forskel i resultaterne. Konklusion efter to års forsøg Forsøgene er ikke entydige i forhold til effekten af nedfældning af kalkammonsalpeter der har ikke været negativ påvirkning af græsset, hverken af nedfældning af flydende ammoniak eller kalkammonsalpeter I praksis har man på den lette jord gode erfaringer med nedfældning, specielt i tørre forår, hvor virkningen af gødningen ses hurtigere end ved bredspredning Behandling Kg N/ha Greenway JB 1 29/ TABEL 1. udbringningsmetoder for kvælstof til ALM. RAJgræs Greenway JB 2 4/ Udbytte kg pr. ha Esquire JB 6 11/ Neruda JB 7 8/ Gnsn. 211 Greenway JB Enårig rapgræs pct. i renvare Bredspredt NS ,4 1,,2 Nedf. Väderst. NS ,2 1,,2 Nedf. Fl. Ammoniak *) ,2 2, LSD 69 ns ns ns *) Dette led har fået tilført Svovl i sprøjtesvovl. Esquire JB Neruda JB

10 1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Svampebekæmpelse og vækstregulering i alm. rajgræs I alm. rajgræs har vi fire svampesygdomme, der kan volde problemer. Det er bladplet, kronrust, sortrust og meldug. Det er især rustsvampene, der kan koste udbytte i frømarken, da disse svampe er de mest aggressive. Der er således opnået store merudbytter ved svampebekæmpelse i 21 og 211. Sortrust er den mest tabsgivende, men heldigvis også den, vi ser mindst til. Den optræder som regel sidst på sæsonen, i slutningen af juni og begyndelsen af juli måned. De værste angreb ses i alm. rajgræs sået i renbestand. Kronrust ses hyppigere og optræder tidligere på sæsonen, men den giver mindre udbyttetab end sortrust. Bladplet optræder også hyppigt og specielt, når der er meget fugtige forhold. Endelig er der meldug, som optræder hyppigt, men som også er den mindst tabsgivende af de fire svampesygdomme. I de sidste par år har der været udført forsøg, som har givet store merudbytter for bekæmpelse af svampe i rajgræs. I gennemsnit af tre forsøg i 21 var der således mellem 234 og 82 kg pr. ha i merudbytte for forskellige svampemidler og behandlingstidspunkter. I 211 har vi udført 3 forsøg i FrøavlsForsøg, og resultatet ses i tabel 1. Vækstregulering med Moddus I forsøgene er led 2-9 behandlet med,8 l pr. ha Moddus. Virkningen af Moddus ses ved at sammenligne led 2 med led 1, og det fremgår, at der er 12 kg pr. ha i gennemsnit, svarende til 42 kg pr. ha i nettomerudbytte for at vækstregulere. I andre forsøg har vi set højere merudbytte for Moddus, hvilket måske hænger sammen med, at der i disse forsøg er behandlet i begyndelsen af maj, hvilket er for tidligt i forhold til det anbefalede, som er ved skridning. Behandling med Karate mod skadedyr Led 3-9 er behandlet med Karate mod skadedyr. Ved at sammenligne led 3 med led 2 ses, at der ikke er økonomi i at behandle mod skadedyr i disse forsøg. Led nr. Behandling TABEL 1. SVAMPEBEK ÆMPELSE OG VÆKstrEGULERING I ALM. RAJgræs Forsøg 1 (Mathilde) Forsøg 2 (Turandot) Forsøg 3 (Navarra) Gennemsnit 211 Udbytte og merudbytte Udbytte og merudbytte Udbytte og merudbytte Udbytte og merudbytte Behandling mod svampesygdomme Sammenligning af led 4 til 9 giver et indtryk af svampe- Behandlingsdato Behandlingsdato Behandlingsdato Nettomerudbytte 1 Ubehandlet *) **) , Folicur 6/ 1 4/ 6 6/ , Folicur +,7 Bell 6/ + 6/6 33 4/ + 1/6 6/ + 7/ , Folicur +,7 Bell +,7 Bell 6/ + 6/6 + 21/ / + 1/6 + /7 3 6/ + 7/6 + 29/ ,7 Bell 6/ 249 4/ 118 6/ ,7 Bell 6/ /6 34 7/ ,7 Bell 21/6 / / LSD ns *) Led 2-9 behandlet med,8 l Moddus pr ha 6/ (forsøg 1) 4/ (forsøg 2) og 6/ (forsøg 3). **) Led 3-9 behandlet med,2 Karate 21/6 (forsøg 1), /7 (forsøg 2) og 29/6 (forsøg 3).

11 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 11 midlernes virkning. Det er igen i år bemærkelsesværdigt, at svampemidlet Bell har givet så store merudbytter som tilfældet er. Sammenligner vi led 4, der har fået Folicur på et tidligt tidspunkt med led 7, der har fået Bell på samme tidspunkt, ses i begge forsøg et merudbytte for Bell fremfor Folicur. De tre sorter i forsøgene er alle tetraploide sorter, men med forskellig tidlighed. Mathilde er tidlig, Turandot lidt senere og Navarra sildig. Det skal der tages højde for, når man bedømmer resultaterne af de forskellige behandlingstidspunkter. F. eks har Navarra givet 43 for den sene behandling, mens der er mindre effekt i de to øvrige sorter, som er tidligere. Her har det sildige behandlingstidspunkt været for sent. 32 kg i merudbytte svarer til et nettomerudbytte på 3.4 kr. pr. ha med dagens priser, så eksemplet viser, at det er vigtigt at være oppe på mærkerne! Bedste nettomerudbytte fås i led 6, hvor der er behandlet 3 gange med svampemiddel. sygdomme, hvilket virker usandsynligt med de merudbytter, der er opnået. De led, hvor der er brugt Bell, er dog generelt i den lave ende med karakter for sygdomme. Konklusion nye og tidligere års forsøg viser, at afgrøden skal følges tæt i maj/juni måned skal afgrøden vækstreguleres ved begyndende skridning, medtages et svampemiddel Uanset hvad der er behandlet med i maj, skal afgrøden behandles i juni lige inden blomstring, og her skal bruges Bell afgrøden følges tæt i perioden op mod høst, og optræder der sortrust, må der behandles igen Tidspunkt for svampebehandling Ved at sammenligne led 7, 8 og 9 ses, at det største merudbytte fås ved behandling i begyndelsen af juni. Der er dog forskel på de tre forsøg. Der er en tendens til, at jo senere sorten er, jo senere skal der behandles. Da sortrust optræder sent i sæsonen, er det vigtigt ikke at udføre svampebehandlingen for tidligt til, at der er dækning overfor sortrust. Bedømmelsen af sygdomme i to af de tre forsøg ses i tabel 2. Bedømmelserne bærer lidt præg af, at det er forskellige folk, der bedømmer. I forsøget med Turandot er der slet ikke observeret Sortrust optræder fra midt i juni og kan være meget tabsvoldende Led nr. Behandling TABEL 2. KaraKTER FOR SYgdoMME I FORSØGENE Kronrust pct. dækn. Bladplet pct. dækn. Meldug pct. dækn / /8 1 Ubehandlet 27, 2, 4 36,2 2 *) 1,8 3, **) 1, 4, ,1 4, Folicur 7, 1, 1,8 1, Folicur +,7 Bell 3,2 4, 1 1 6, Folicur +,7 Bell +,7 Bell, 4,8 1 7,7 Bell 3, 4,2 1,3 2 8,7 Bell 3,2 3, ,7 Bell 1,2 1, 3 32,2 *) Led 2-9 behandlet med,8 l Moddus pr ha 6/ (forsøg 1) 4/ (forsøg 2) og 6/ (forsøg 3). **) Led 3-9 behandlet med,2 Karate 21/6 (forsøg 1), /7 (forsøg 2) og 29/6 (forsøg 3) / / / /6

12 12 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs Årets forsøg er anlagt i 1. års engrapgræs i marker med stor forekomst af græsukrudt og spildkorn. Ukrudtsmidlerne har virkelig fået lov at vise, hvad de kan, men forsøgsplaceringen har medført lave engrapgræsudbytter og store udfordringer i forbindelse med høst og oprensning. I tabel 1 vises resultatet af forskellige behandlinger med Hussar, Monitor og Agil anvendt i forskellige kombinationer og på forskellige tidspunkter i 1. års engrapgræs Geronimo udlagt i vinterhvede. I dette forsøg var der stor forekomst af enårig rapgræs og af spildhvede. Af billedet nederst på siden kan man se, at,1 l pr. ha Agil har bekæmpet spildkornshveden tilfredsstillende både anvendt i september, oktober og november. Agil har ingen effekt på enårig rapgræs. Når spildkornet bekæmpes med Agil, reduceres konkurrencen overfor enårig rapgræs samtidigt. Dette forsøg viser, at en stor bestand af enårig rapgræs kun kan bekæmpes, hvis der startes op i efteråret med Hussar.,6 l pr. ha Hussar alene i foråret har i dette forsøg ikke bekæmpet det enårige rapgræs tilfredsstillende. Monitor anvendt i foråret har som ventet ikke haft effekt på enårig rapgræs. Behandling (kg/l pr. ha) TABEL 1. BEK ÆMPELSE af fremmede græsser i engrapgræs Geronimo, 1. års efter hvede Behandlingsdato Enå. rapgræs % i frø Vand pct. til høst Udbytte og merudbytte () Ubehandlet 4,3 16,6 42,2 Hussar od +,6 Hussar od og,3 Monitor 22/9 + 27/4 2,,6 212,4 Hussar od +,6 Hussar od og, Monitor 22/9 + 27/4 1, 16,8 6,1 Agil +,1 Agil +,6 Hussar OD 22/9 + 12/1 + 27/4 7,6 1,4-62,1 Agil +,6 Hussar OD og, Monitor 12/1 + 27/4,6 1,1 19,1 Agil +,6 Hussar OD 11/ /4,1 12,6 6,1 Agil +,6 Hussar OD og,3 Monitor 12/1 + 27/4 3,6 1,6 161,6 Hussar +, Monitor 27/4 2, 17, LSD 71 Forsøgsled med Hussar OD alene er tilsat, l pr. ha Renol Forsøgsled med Hussar OD og Monitor er tilsat,1 l pr. ha Agropol Forsøgsled med Agil er tilsat,4 l pr. ha Agropol Forsøg i 1. års engrapgræs Geronimo. Foto. maj, 211. Parceller behandlet med,1 l Agil i efteråret har i dette forsøg bekæmpet spildhvede perfekt. Agil er udsprøjtet på tre tidspunkter henholdsvis i september, oktober eller november. Ingen forskel på effekten i forhold til bekæmpelsestidspunktet i dette forsøg.

13 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 13 Behandlinger med,1 l pr. ha Agil i både september og oktober har i dette forsøg kostet udbytte. I tabel 2 vises resultatet af forskellige behandlinger udført i en 1. års mark med engrapgræs Balin udlagt i vinterhvede. I forsøgsarealet var der stor forekomst af spildkornshvede og alm. rapgræs. Der er afprøvet tre midler i forskellige kombinationer og på forskellige tidspunkter. I modsætning til de andre forsøg udført høst 211 er det ikke lykkedes at bekæmpe spildkorn tilfredsstillende med Agil, da hveden ikke var fuldt fremspiret på sprøjtetidspunktet. Derimod har en tidlig behandling med 2 l pr. ha Reglone i november måned efter den første frost bekæmpet spildkornshveden. Alle behandlinger med Agil og/eller Reglone har reduceret indholdet af alm. rapgræs i renvaren til et niveau, så partiet kan certificeres.,1 l pr. ha Agil har i dette forsøg haft overraskende god effekt på alm. rapgræs, men den bedste effekt er opnået, hvor der er anvendt 2 l pr. ha Reglone. To behandlinger med Hussar i henholdsvis efterår og forår har reduceret mængden af alm. rapgræs, men ikke tilstrækkeligt. Der er signifikant merudbytte ved behandlingerne med Agil og Hussar. Reglone har ikke reduceret frøudbyttet i Balin. Behandling (kg/l pr. ha) TABEL 2. BEK ÆMPELSE AF FREMMEDE GRÆSSER I ENgraPgræs Balin 1. års efter hvede Behandlingsdato Hvede Kar -1 Alm. rapgræs pct. i frø Udbytte og merudbytte () Ubehandlet 1 3,9 61,1 Agil 22/9 9,8 7,4 Hussar od og,1 Agil 22/9 1 1,2 66,4 Hussar OD og,1 Agil + 2, Reglone 22/9 + 11/11,1 2,4 Hussar od og,1 Agil + 2, Reglone +,6 Hussar od 22/9 + 11/11 + /4,1-4,2 Hussar OD +,6 Hussar OD 22/9 + /4 1 2,3 61,2 Hussar OD + 2, Reglone +,6 Hussar OD 22/9 + 11/11 + /4 3,2 Hussar OD +,1 Agil +,6 Hussar OD 22/9 + 19/1 + /4 9,4 73 LSD Forsøgsled med Hussar od alene eller i blanding med Agil er tilsat, l pr. ha Renol Forsøgsled med Reglone eller Monitor tilsat hhv., og,1 l pr. ha Agropol Forsøgsled med Agil alene er tilsat,4 l pr. ha Agropol Hvede over frøafgrøden, = ingen hvede 1 = meget hvede Høst af engrapgræs Geronimo direkte på rod en af de få gode høstdage i 211. Skærebordet er af mærket Honey Bee med vindassisteret vinde. Foto 12. juli, 211

14 Produktionsdata og FrøavlsForsøg I et forsøg med samme forsøgsplan, som vist i tabel 2 med 1. års engrapgræs Evora udlagt i vinterbyg, var der stor forekomst af enårig rapgræs og en smule alm. rapgræs. Af billedserien på næste side fremgår, at en tidlig efterårsbehandling med Hussar og Agil ikke har haft tilstrækkelig effekt på græsukrudtet, men skal følges op af Reglone om vinteren og Hussar i foråret. Udbytte, rel Udbytte, rel Der er udført et enkelt forsøg med bekæmpelse af græsukrudt om foråret med Monitor, Hussar og Broadway. Forsøget er udført i en svag 1. års engrapgræs Miracle udlagt i vårraps, og udbytteniveauet i frøafgrøden var lavt. Forsøget viser et stort udbyttetab efter Monitor og ingen frøstængler efter anvendelse af Broadway. Ubehandlet, Monitor,7 Monitor,9 Monitor Ubehandlet, Monitor,7 Monitor,9 Monitor Miracle års Evora års Balin års Figur 2 1: Engrapgræs behandlet med forskellig dosering () af Monitor. Tre forskellige sorter og to høstår. Sorten Miracle mest følsom. Af figur 1 fremgår at skaden på engrapgræs med Monitor pr. ha. Jo højere dosering jo større skade. afhænger af Miracle afgrødens 211 etablering 1. års samt engrapgræssorten. Evora års Balin års Evora er den sort, som bedst tåler Monitor selv i høj dosering Vi har gennem fire år afprøvet g pr. ha Monitor i fem for- med 9 g pr. ha. skellige engrapgræssorter dels alene og dels i kombination 2. Udbytte, års Balin rel. reagerer mere på doseringen af Monitor end med, l pr. ha Hussar od. Af figur 2 ses, at Monitor udbragt sammen med Hussar har været mere skånsomt end 12 Evora. Endelig kan Monitor i en dårligt etableret Miracle Ubehandlet være ødelæggende med pct. skade selv ved 7 g Monitor udbragt alene. 1, Hussar OD+ Udbytte, rel. og, Monitor 8 12, Monitor 6 Ubehandlet 1, Hussar OD+ 4 og, Monitor 8, Monitor Evora Panduro 28 Compact 27 Balin Miracle års 1. års 1. års års 1. års Evora års Panduro års Compact års Balin års Miracle års Figur 2: Fem forskellige sorter af engrapgræs behandlet med Monitor og Monitor i blanding med Hussar (kg/l pr. ha). Skaden er mindre på engrapgræs, hvor Monitor anvendes i blanding med Hussar. Der er forskel på sorternes følsomhed overfor Monitor.

15 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Konklusion på engrapgræsforsøg Bekæmpelse af spildkorn agil anvendes efter fremspiring inden buskning af spildkornet, og inden konkurrencen bliver for stor over for engrapgræsset. I forsøgene har anvendelse af Reglone ryddet helt op for spildkorn. Ved stor forekomst af spildkorn bør kombinationen af Agil efterfulgt af Reglone anvendes Bekæmpelse af enårig rapgræs Ved stor forekomst af enårig rapgræs opnår vi kun tilstrækkelig effekt, hvis behandling med Hussar od startes op i efteråret. Efterårsbehandlingen med Hussar od kan ikke stå alene, behandlingen skal følges af Reglone og/eller Hussar igen i foråret Bekæmpelse af alm. rapgræs,2 l pr. ha Hussar od i efteråret og,6 l pr. ha Hussar od i foråret har i forsøg halveret indholdet af alm. rapgræs i renvaren. Der er generelt opnået bedre effekt af,1 l pr. ha Agil end ved de to Hussar sprøjtninger. Jo senere i efteråret der sprøjtes med Agil, jo bedre er effekten på alm. rapgræs. Bedst effekt er opnået på alm. rapgræs, hvor Reglone indgår som en af behandlingerne. Monitor i foråret har god effekt på alm. rapgræs En kombination af efterårsbehandling med Agil og Hussar od, Reglone om vinteren og Monitor i foråret kan fjerne selv meget stor forekomst af alm. rapgræs. Kombinationen kræver veletableret engrapgræs -ellers bør marken ompløjes. Forsøg i 1. års engrapgræs EVora. Foto den 17. maj, 211. Parcel til venstre behandlet med :,4 l Hussar og,1 Agil (13/9) + 2, l Reglone (19/1) +,6 l Hussar OD (1/4) Parcel til højre: Ubehandlet parcel. Meget enårig rapgræs, lidt alm. rapgræs, spildkorn mm i ubehandlet parcel. God effekt af behandlinger i parcel til venstre. Forsøg i 1. års engrapgræs EVora. Foto den 17. maj, 211. Ubehandlet parcel: Stor forekomst af græsukrudt. Især meget enårig rapgræs. Forsøg i 1. års engrapgræs EVora. Foto den 17. maj, 211. Parcel til venstre behandlet med:,2 l Hussar od (13/9) + 2, l Reglone (19/1) +,6 l Hussar OD (1/4) Parcel til højre:,4 l Hussar OD og,1 l Agil (13/9). Helt ren parcel til venstre, mens enårig rapgræs og alm. rapgræs ikke er bekæmpet tilfredsstillende i parcel til højre

16 16 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel I 211 har vi gennemført tre forsøg med bekæmpelse af væselhale i rødsvingel. Alle tre forsøg er udført med Reglone i 2. års rødsvingel. Det er fjerde år, vi gennemfører forsøg med Reglone. De to første år blev forsøgene anlagt i marker efter 1. års frøhøst. I 21 blev to af de tre forsøg anlagt i 1. års marker. Konklusionen på de første tre års forsøg var at: reglone kan ikke bruges i 1. års marker Virkningen af Reglone er væsentligt hårdere, når vi har vinter med frost og sne Vi kan ikke bekæmpe væselhale effektivt ved de tidlige behandlinger i september/ oktober Forsøgene fra 211 er vist i tabel 1. Vi har ændret forsøgsplanen således, at alle behandlinger udføres som en vintersprøjtning i enten december eller januar måned. Desuden behandles kun 2. års marker. Formålet er at få fastlagt, hvilken dosering der er den rigtige at anvende. I tabel 1 ses resultatet af de tre forsøg. I gennemsnit har behandlingerne kostet mellem 281 og 28 kg frø pr. ha. Sorten Calliope ser ud til at være mest følsom, mens de to forsøg med Maxima har taget mindre skade. Der er ikke den store forskel på de to behandlingstidspunkter. Der er tydeligt udslag for øget dosering af Reglone på udbyttet, og der er effekt på indholdet af væselhale allerede ved, l pr. ha. Den visuelle afgrødeskade er vurderet i april/maj. I de to af forsøgene har der ikke været synlige skader på det tidspunkt. Det betyder, at parcellerne bliver grønne igen efter nedvisningen, selv om der er sket en skade på antallet af frøstængler, der viser sig som reduceret frøudbytte. I forsøg nr. 3 er der stadig den 18. april en synlig skade på parcellerne. Konklusion reglone har i 2. års marker i 28 og 29 været rimelig skånsom overfor rødsvingel og vist effekt på væselhale. I 2. års marker 211 var der relativt større udbyttetab end i 28/29, da vi havde mere vinter i dette år. Det er ikke tilrådeligt at gå over, l/ha I 1. års marker i 21 var midlet ødelæggende for stængeldannelsen reglone kan anvendes og er off-label godkendt til pletvis bekæmpelse af væselhale i rødsvingel med, l pr. ha i marker efter første frøhøst Reglone i rødsvingel Calliope marts 211 Behand ling kg/l pr. ha TABEL 1. BEK ÆMPELSE AF VæsELHALE I 2. Års RØDSVINGEL MED REGLONE Forsøg 1: Maxima 2. års Forsøg 2: Calliope 2. års Forsøg 3: Maxima 2. års 3 forsøg Udbytte/ merudb. Behandlingstidspunkt Væselhale pct. i frø Udbytte/ merudb. Behandlingstidspunkt Væselhale pct. i frø Afgr. skade 18/4-1 *) Udbytte/ merudb. Behandlingstidspunkt Væselhale pct. i frø Udbytte/ merudb. Ubehandlet 2341,4 169, 3,8 1822, Reglone 19/1-119,7 1/ /1 2-3, , Reglone 19/1-17, 1/ / , Reglone 19/1-242,2 1/ / , Reglone 12/2-11,3 19/1-41 9/ , , Reglone 12/2-216,3 19/1-82 9/ ,1-49 1, Reglone 12/2-1,4 19/1-71,1 9/ ,2-9,+, Reglone 19/1 + 12/2-289,1 1/12+ 19/ /1+ 9/2 LSD *) Afgr. skade: -1 (1= størst skade.) I forsøg 1 og 2 blev der ikke set visuel afgrødeskade i maj

17 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 17 Sygdomsovervågning i frøgræs i 211 Frøavlskonsulenterne har i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Flakkebjerg i to år registreret svampesygdomme i frøgræs. Det har givet et bedre overblik over, hvornår sygdommene konstateres og øget vores viden om den geografiske udbredelse af sygdommene i vækstsæsonen. Med over 1 besøg på hjemmesiden med registreringskortet må interessen for projektet siges at være stor - både fra frøavlere og rådgivere. Hvor meget rust må der være i en afgrøde, før det bør udløse en bekæmpelse? Hvordan timer man en svampebekæmpelse, så man får størst mulig effekt af indsatsen? I en tid med øget fokus på forbrug af sprøjtemidler i landbruget er frøavlerens behov for at vide, hvordan man opnår den bedste effektivitet af sine udbytte- og kvalitetssikrende behandlinger i marken ikke blevet mindre, - snarere tværtimod. Beslutningsgrundlaget for at vurdere behov og timing af svampebehandlinger sker først og fremmest ved hjælp af observationer i den enkelte frømark, men viden om svamperegistreringer i samme dyrkningsområde er en værdifuld information. I projektet Klimaændringernes betydning for den fremtidige dyrkning af græs- og kløverfrø (Klimafrøprojektet), som er en del af Frøpakken, har 17 frøavlskonsulenter i 211 registreret svampesygdomme i over 2 frømarker fordelt over hele landet. Registreringerne er foretaget fra anden halvdel af april frem til høst. På hjemmesiden har man haft mulighed for at følge registreringerne og frøfirmaernes anbefalinger gennem vækstsæsonen 211 i forskellige frøarter. Registreringerne i alm. rajgræs viste, at de første angreb af kronrust blev observeret den 29. april, mens de første observationer af sortrust skete næsten to måneder senere omkring Sct. Hans. I rajgræs var der frem til slutningen af maj svage til moderate angreb af kronrust og meldug i Midt- og Sydjylland samt på Fyn og området omkring Storebælt. I den øvrige del af Danmark var der kun sporadiske svampe angreb. Det betød, at frøavlerne i mange tilfælde kunne udsætte svampebehandlingerne til første halvdel af juni og på denne måde sikre afgrøden mod den tabsvoldende sortrust, som normalt først konstateres i slutningen af juni. Den 11. maj var der over 4 besøgende på hjemmesiden. DLF-trIFOLIUM havde samme dag udsendt en mail-info til avleren om emnet. Det tyder på en stor interesse for øget viden på området. Registrering af sygdomme i frøgræs vil blive søgt videreført i 212. Den 2. juni 211 var kronrust udbredt i Syd- og Midtjylland, på Fyn og området omkring Storebælt samt Bornholm. De første angreb af sort rust blev først registreret omkring Sct. Hans. Grønne symboler = ingen angreb, gule = svage, orange = moderate, røde = stærk angreb Sortrust blev først observeret i rajgræs i sidste uge af juni, og kortet viser forekomst af denne bladsvamp sidst i juli. De værste angreb ses i marker, der ikke er behandlet med fungicid i juni. Billedet viser en fin geografisk fordeling af de over 1 besøg, som svamperegistreringshjemmesiden har haft.

18 18 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Forsøg med kvælstof og vækstregulering på DP i 26-1 Alle nye sorter bliver testet for frøudbytte på DLF-trIFOLIUMs forædlingsstation Dansk Planteforædling (DP) på Stevns. I forbindelse med denne afprøvning kobles der enkelte dyrkningsmæssige forsøg på selve udbytteforsøgene. Dette forsøgsarbejde begyndte i 26, og vi har derfor nu mulighed for at vurdere resultaterne over en årrække. I arterne rødsvingel, alm. rajgræs og strandsvingel har vi i alle årene haft en standardbehandling med i sortsforsøgene - herunder kvælstof på niveau med kvælstofnormen. Derudover har vi afprøvet sorterne med ekstra 3 kg N pr. ha og med vækstregulering. I rødsvingel ses resultaterne i figur 1, hvor sorterne er opdelt i tre grupper, nemlig sorter med lange udløbere, sorter med korte udløbere og sorter uden udløbere. Der er i gennemsnit over årene opnået et merudbytte på 289 svarende til 13 pct. for at tildele ekstra kvælstof og vækstregulere med CCC og Moddus. Det er sorter uden udløbere, der kvitterer bedst med 16 pct. merudbytte. Resultaterne for alm. rajgræs ses i fig. 2. Her har vi opnået 22 kg pr. ha svarende til 13 pct. i merudbytte for at tildele 3 kg N pr. ha og vækstregulere med,8 l Moddus pr. ha. Plænesorterne kvitterer med det højeste merudbytte på 17 pct. for behandlingen. Forsøgsresultaterne i strandsvingel er vist i fig. 3. Her er der ikke opdelt på type, men til gengæld er resultaterne vist for de enkelte år. Der er i alle år et pænt merudbytte for ekstra kvælstof og Moddus. Merudbyttet varierer fra 12 pct. til 17 pct. med et gennemsnit på 1 pct., hvilket svarer til 32 kg frø pr. ha. Konklusion resultaterne fra de mange FrøavlsForsøg, der er udført igennem årene, bekræftes af resultaterne på DP. Merudbytter i den viste størrelsesorden er absolut rentable og værd at gå efter dyrkningspraksis i rødsvingel og strandsvingel er da også ændret, således at det i dag er standard at tildele lidt mere kvælstof og vækstregulere I alm. rajgræs er der desværre et stykke vej endnu før praksis er ændret, men det kommer forhåbentlig i de kommende år Et udsnit af frøavlsforsøgene i rødsvingel på DP

19 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 19 Fig. 1. Forsøg fra DP i årene i rødsvingel. Fig. 2. Forsøg fra DP i årene i alm. rajgræs. Fig. 3. Forsøg fra DP i årene i strandsvingel % % + 13% 26 Kg/ha 3 24 (råvare) + 12% % % + 11% + 13% % + 13% % % Lange Korte Uden Gnsn. 16 udløbere udløbere udløbere Lange Korte Uden Gnsn. 1 udløbere udløbere udløbere Lange udløbere Korte udløbere Uden udløbere Gnsn % 19 Kg/ha (råvare) + 17% % 2 + 1% % % + 17% % % % + 11% % N foder 4N foder Plæne Gnsn N foder 4N foder Plæne Gnsn. 2N foder 4N foder Plæne Gnsn. Kg/ha (råvare) % + 17% + 17% + % + % + % + 16% + 16% + 16% + 12% + 12% + 12% Gnsn Gnsn. Standard + 3N +3N +,4 Moddus Standard + 1,2 CCC. + Standard 3N +3N + 3N+,4 Moddus + 1,2 CCC. +3N +,4 Moddus + 1,2 CCC. Standard,8 Moddus + 3N Standard,8 Standard Moddus + 3N,8 Moddus + 3N + 1% + 1% + 1% Standard,8 Moddus + 3N Standard,8 Standard Moddus + 3N,8 Moddus + 3N

20 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Fra forsøg til praksis i alm. rajgræs Vi har i syv år gennemført mange forsøg i alm. rajgræs med forskellige dyrkningsmæssige behandlinger. Vi har påvist i mange forsøg, at der er merudbytte for de forskellige behandlinger. Men hvor meget bidrager de enkelte behandlinger? Vi kan i vores Produktionsdata konstatere, at alm. rajgræs udmærker sig ved, at de resultater, der er opnået i forsøgene, kun i ringe grad anvendes i praksis. Vi kan i statistikkerne se, at udbyttet i alm. rajgræs er steget igennem de sidste fem år. (se figur side 28). En stigning, som nok i høj grad kan tilskrives bedre sorter, og at vejret i de sidste to år har været fordelagtig for rajgræsavlen. Generelt kan vi nemlig ikke tilskrive det ændringer i dyrkningspraksis, selv om vi selvfølgelig kan notere, at der er nogle avlere, som har taget forsøgsresultaterne til sig, og derfor høster rigtig flotte udbytter. Hvis vi fremover skal opretholde og gerne hæve udbyttet yderligere, er det vigtigt, at vi får udnyttet de muligheder, som forsøgene har påvist. Vi skal tilstræbe at opretholde udbytterne, også i år hvor vækstbetingelserne er mindre gunstige, end de har været de sidste par år. Hvordan får vi gjort kagen større? I figur 1 har vi forsøgt at vise, i hvilket omfang de forskellige behandlinger, der er afprøvet i FrøavlsForsøg, kan påvirke udbyttet. Vi sætter standardudbyttet til 12 kg pr. ha ( års gennemsnit). Herefter vil vi gennemgå, hvordan enkelte forbedrede dyrkningstiltag kan øge udbyttet Standardudbytte Ekstra N + vækstregulering Svampebekæmpelse Rettidig høst God etablering og bekæmpelse af enårig rapgræs Fig. 1. Potentiale for merudbytte i alm. rajgræs baseret på FrøavlsForsøg og Produktionsdata, kg pr. ha. Etablering God etablering og bekæmpelse af enårig rapgræs ved fremspiring vurderes til at kunne hæve udbyttet med +1 kg pr. ha.. Plænesorter af rajgræs vil kvittere for såning af vårbyggen på dobbelt rækkeafstand, og både ved udlæg i vårbyg og i renbestand skal der bekæmpes enårig rapgræs med DFF. Kvælstof og vækstregulering Forsøg med ekstra kvælstof og vækstregulering vurderes til at kunne hæve udbyttet med +17 kg. Der gødes med 1-16 kg N pr. ha. Normen er 133 kg pr. ha, så der skal altså flyttes ca. 2 kg N fra andre afgrøder. Når der er gødet med denne mængde, skal det vurderes, om afgrøden har behov for vækstregulering ved begyndende skridning. Ved normal og god vækst bør der vækstreguleres med,4-,8 l Moddus pr. ha. Kun i tilfælde af misvækst, f. eks. på grund af tørke, undlades vækstregulering. Svampebekæmpelse Svampebekæmpelse vurderes til at kunne hæve udbyttet med +1 kg pr. ha. Dette er et meget forsigtigt bud, da forsøgene faktisk i flere tilfælde giver større merudbytte, men vores tal viser, at der allerede nu svampebehandles i ca. 66 pct. af markerne. Der skal bekæmpes svampe i juni måned og midlet Bell har vist gode merudbytter. Høst og tørring Rettidig høst vurderes til at kunne hæve udbyttet med +1 kg pr. ha, hvilket igen er et lavt tal i forhold til de erfaringer, vi har fra praksis. Der skal høstes, når vandprocenten i frøet ligger mellem 2 og 2 pct. Udsættelse af høsten kan koste dyrt, hvis der kommer to-tre dage med dårligt vejr. Høst ved relativt høje vandprocenter kræver stor omhyggelighed ved nedtørringen af frøet. Økonomi Hvis vi lægger ovenstående merudbytter sammen, bliver resultatet en øgning af gennemsnitsudbyttet med +2 kg pr. ha, svarende til 4.2 kr. med dagens priser. Udgifterne til ekstra gødning og kemi er ca. 7 kr. pr. ha og med ekstra kørsel til 3 kr. pr. ha, vil der være 3.2 kr. pr. ha på bundlinjen. Hvad er realistisk Man skal være jubeloptimist for at tro, at vi kan hæve udbyttet fra 12 til 172 kg pr. ha, da der er mange andre forhold, der kan indvirke på udbyttet. Men det er dog realistisk at tro, at en del af vores avlere vil gå efter topudbytterne, og at det også vil lykkes for dem. Så vi håber fremover på gennemsnitsudbytter i Danmark over årene på -16 kg pr. ha i stedet for 12 kg pr. ha. Det er i øvrigt udbytter, der er helt almindelige i Holland. Dette er udfordringen for de danske frøavlere, hvis vi fortsat skal have en stor andel af verdens frøproduktion.

21 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 21 Alm. rajgræs -21. Igennem flere år har vi set gode resultater af DFF mod enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt. Vi har derfor set på en stor del af avlerne, der anvender DFF. I gennemsnit af 26-1 bliver 42 pct. af markerne udlagt i renbestand behandlet med DFF i efteråret. Figur 1 viser en opgørelse i plænesorter af alm. rajgræs. Den venstre søjle viser udbyttet i marker, hvor der er anvendt mindst,8 l pr. ha DFF, mens den anden viser udbyttet i marker, hvor der ikke er anvendt DFF. Indholdet af enårig rapgræs efter rensning er ligeledes opgivet. De avlere, der har anvendt DFF, har i gennemsnit høstet 312 kg pr. ha mere end de, der ikke har anvendt DFF. DFF skal udbringes lige efter såning og helst på fugtig jord. Hvis der skal være virkning på enårig rapgræs skal doseringen være ca.,1 l/ha. Hvis behandlingen udføres inden fremspiring af ukrudt og rajgræs, køres med DFF alene. Efter fremspiring tilsættes Oxitril og evt. Express. Dage efter U d b y t t e i p læ n e r a jg r1. æaugust s Kg/ha ,16 pct. enårig rapgræs Med DFF,21 pct. enårig rapgræs 2.års Uden renbestand DFF 1. års vårbyg Figur 1. Opgørelse over anvendelse af DFF i plænesorter af 2.års vårbyg alm. rajgræs sået i renbestand.frøudbytte i. DLF-trIFOLIUM Produktionsdata 26-1 lænesorter 4N fodersorter 2N fodersorter l pr. ha 1.års renbestand Sprøjtevindue i rajgræs Esquire sået i efter året 211. Den lyse plet er ubehandlet, mens marken er behandlet med,2 Antal dage Oxitril +,1 DFF. I det ubehandlede ses efter Dage store 1. maj. mængder af tvetand, ærenpris stedmoder og enårig efter rapgræs august Udbyttepåvirkning i alm. rajgræs sået i renbestand efter såtid Alm. rajgræs sået i renbestand skal sås i august. Dette er den gængse anbefaling, som stammer fra ældre forsøg. Der har været en betydelig udskiftning af sorter, siden disse forsøg blev udført, og det er interessant at se, om anbefalingen stadig er gældende. I Produktionsdata har vi set på 121 marker udsået i 26 til 21. I figur 2 til 4 vises resultaterne opdelt i plænesorter samt diploide og tetraploide Figur 4 fodersorter. Alle arealer sået mellem den 1. august og den Figur Kg pr. 2. 2ha september er vist med udbytter. Figur 2 Kg pr. ha Kg pr. ha Dage Dage efter efter 1. august august Dage efter august Figur 1 2. Udbyttet i plænesorter af alm. rajgræs sået i renbestand. Hver prik repræsenterer en mark, og den røde linie Figur 1 er Figur en trendlinie. 3 (26-21). Figur 2 Kg pr. ha Kg pr. ha Kg pr. ha 1.4 Kg pr. ha års renbestand års renbestand års renbestand 8 1. års vårbyg års renbestand 2.års vårbyg års vårbyg års vårbyg 6 2 Dage 4 efter august 2 Dage Plænesorter 4N fodersorter 2N fodersorter efter,9 Monitor august Plænesorter 4N fodersorter 2N fodersorter Figur 2,9 Monitor Kg pr. ha Figur 13. Udbyttet i diploide fodersorter af alm. rajgræs sået i renbestand. Hver prik repræsenterer en mark, og den røde Figur Figur 4 linie er en trendlinie. (26-21) Kg pr. Figur ha Dosering l pr. ha ,9 1.2 Dosering l pr. ha 2,8 1.års renbestand 1 1.,7,9 2.års renbestand 2,6,8 Kg pr. ha års vårbyg 1,, års vårbyg 6,4, ,3, 132,2,4 13 Dage 2,1,3 128 efter Antal 4 dage 1. Dage august,2 126 efter 1. maj. efter,1 124 Plænesorter N fodersorter N 2 fodersorter Antal 1. dage 8 august Kg N pr. ha efter 1. maj Figur 4. Udbyttet i tetraploide fodersorter af alm. rajgræs Figur 1 sået i renbestand. Hver prik repræsenterer en mark, og den røde linie er en trendlinie. (26-21). Kg pr. ha Figur Dosering Figur 3 l pr. ha 1.2,9 1.års renbestand

22 1 22 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Dage efter 1. august Figur 1 Kg pr. ha Det er interessant at se, at alm. rajgræs i praksis sås mellem 1. august og 1. september og at de avlere, der sår sent høster lige så høje udbytter som de avlere, der sår tidligt. Kun i de diploide fodersorter er trendlinien svagt faldende, mens den er svagt stigende i de to andre grupper. Resultaterne tyder altså på, at det er andre faktorer end selve såtidspunktet, eksempelvis såbedet, ukrudtsbekæmpelsen eller tildeling af kvælstof, der er afgørende for, om udbyttet bliver højt. Vækstregulering og svampebekæmpelse i praksis i alm. rajgræs Forsøg har igennem de seneste år vist merudbytter ved at vækstregulere og behandle rajgræs med svampemidler. Det interessante spørgsmål er så, om disse resultater bliver omsat til praksis. I tabel 1 ses andelen af vækstregulerede marker i årene Som det ses, er det højst hver femte mark, der vækstreguleres. Årsagen til det kunne være, at det i et par af årene har været meget tørt på det tidspunkt, hvor der skulle tages stilling til, om der skulle vækstreguleres. En anden årsag kan være den simple, at det tager tid at få ændret dyrkningspraksis. TaBEL 1. vækstregulerede marker. DLF-trIfoLIUM Produktionsdata 26-1, ha -126 marker Foder 2N Foder 4N Plæne Gns. vækstreguleret Tabel 2 viser andelen af marker, hvor der er anvendt svampe bekæmpelse. Tallene viser at op til to ud af tre marker af alm. rajgræs behandles mod svampe. I forsøgene i er der gode rentable merudbytter for TaBEL 2. Pct svampe- BEHandLEde marker. DLF-trIfoLIUM ProdUKtionsdata 26-1, ha -126 marker år Foder Plæne Gnsn. behandlet Figur,9,8,7,6,,4,3,2,1 svampebekæmpelse. Det er derfor vigtigt, at vi har fokus på at få behandlet markerne med de rigtige midler på de 1.års renbestand rigtige tidspunkter. 2.års renbestand 1. års vårbyg Figur viser hvornår tidspunktet for svampebehandling i 2.års vårbyg alm. rajgræs sker i praksis. Overraskende nok er der rigtig mange, der behandler i maj, hvor man finder angreb af kronrust, men ofte er det angreb, der ikke udvikler sig. Derfor er det vigtigt at pointere, at det er svampebehandlinger i juni måned, der giver de store merudbytter i forsøgene. Plænesorter 4N fodersorter 2N fodersorter Langt de fleste af markerne er behandlet med enten Folicur eller Amistar, og doseringerne er i gennemsnit på under,3 l pr. ha. Dosering l pr. ha Antal dage efter 1. maj Figur. Tidspunkt for svampebekæmpelse i alm. rajgræs 26-21, samt anvendt dosering DLF-trIFOLIUM Produktionsdata 26-1, 24 marker Udbytte i alm. rajgræs med eller uden svampebekæmpelse I forsøgene er der store merudbytter for svampebekæmpelse, og vi har undersøgt, om vi kan genfinde disse merudbytter i Produktionsdata. Resultaterne vises i tabel 3. TaBEL 3. UdBYtte i alm. rajgræs med ELLEr uden svampebek æmpelse. DLF-trIfoLIUM ProdUKtionsdata 26-1, ha -126 marker Uden svampebekæmpelse kg pr. ha Med svampebekæmpelse kg pr. ha Indeks for behandling Foder 2N Foder 4N Plæne Det fremgår, at gruppen af avlere, der behandler rajgræs mod svampe høster ca. 1 pct. mere end gruppen af avlere, der undlader svampebekæmpelse. Dette gælder i alle tre sortsgrupperinger. De midler, der har været anvendt, er Folicur og/eller Amistar. Hvis det nye middel Bell i praksis lever op til forsøgsresultaterne, vil forskellen blive endnu større, når dette middel bliver implementeret i dyrkningen.

23 4N fodersorter 2N fodersorter Produktionsdata og FrøavlsForsøg,9 Monitor Dage efter 1. august Udbytte i forhold til anvendt mængde kvælstof i alm. rajgræs Figur 6 viser udbyttet i alm. rajgræs i forhold til den mængde kvælstof, der er tilført i foråret. Der er taget et gennemsnit af alle sortstyper. Udbyttet er størst i intervallet - Antal dage 16 kg N pr. ha. I det samme efter tidsrum 1. maj. kan vi af tabel 2 se, at kun 3-17 pct. af arealerne er vækstreguleret. I tidligere års FrøavlsForsøg har vi dokumenteret, at det er kombinationen af vækstregulering og ekstra kvælstof, der giver det højeste udbytte, men kurven her er altså i store træk kun et resultat af øget kvælstof Kg pr. ha Kg N pr. ha Fig. 6. Udbytte i alm. rajgræs i forhold til anvendt mængde kvælstof. DLF-trIFOLIUM Produktionsdata 26-1, 122 arealer, ha I praksis vækstreguleres kun op til hver femte mark af alm. rajgræs. Billedet er fra 7. juni 211 fra et forsøg i alm. rajgræs. De stående parceller er vækstreguleret med,8 l pr. ha Moddus ca. fire uger tidligere

24 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Efterårsudlæg Forårsudlæg,18,16, Mindst væselhale i forårsudlagt rødsvingel Væselhale er det eneste ukrudt i rødsvingel, som vi ikke kan bekæmpe tilfredsstillende med kemiske midler. Derfor er det meget vigtigt at forholde sig til de dyrkningstekniske tiltag, der kan reducere problemet.,2,12,1,8,6,4,2 Efterårsudlagt Forårsudlæg Efterårsudlæg Udlægsmetodens 8 indflydelse på frøudbyttet i rødsvingel Forårsudlæg Figur 6 2 viser 1. års rødsvingelmarker opdelt efter udlægsmetoden 4 i vintersæd eller vårbyg. Udbyttet er stort set ens 2 ved de to udlægsmetoder over årene. Vi har tidligere vist, at sorter uden eller med korte udløbere, der er udlagt i vårbyg, giver -1 pct. lavere udbytte i 1. års marken sammenlignet med marker udlagt i hvede. Udlægger man disse sortstyper i vårsæd, er det nødvendigt at så byggen på dobbelt rækkeafstand. Dette sker ikke i praksis i alle tilfælde, hvilket er årsagen til det lidt mindre udbytte. I sorter med lange udløbere viser Produktionsdata til gengæld det modsatte billede 26 - nemlig 27 højest 28 udbytte 29 ved 21 udlæg i vårbyg. Tiltag der reducerer bestanden i sædskiftet er Grundig pløjning Stor andel af vårsæd i sædskiftet Hektar med efterårsudlæg Udlæg af rødsvingel i vårsæd Hektar med forårsudlæg Figur 1 viser indholdet af væselhale i renvareanalysen ved udlæg i henholdsvis vinterhvede og vårbyg. Heldigvis har vi mulighed for at rense en del væselhale fra, for indholdet i råvaren har været betydeligt højere. Frarensning af væselhale koster både i form af en ekstra arbejdsgang ved rensning, og i form af ekstra rensesvind. Indholdet af væselhale svinger lidt fra år til år. Nedgangen i indholdet i 21 kan skyldes, at en betydelig del af væselhalen udvintrede det år. Der er stor forskel på, om rødsvinglen Forårsudlæg er udlagt i vinterhvede eller vårbyg. I gennemsnit finder vi ca. fire gange så meget væselhale i rødsvingel udlagt i vinterhvede i forhold til rødsvingel udlagt i vårsæd indhold i renvare,2,18,16,,12,1,8,6,4, Efterårsudlæg Efterårsudlagt Forårsudlæg Fig. 1. Indhold af væselhale i pct. i renvare af rødsvingel afhængig af udlægsmåde. 18 DLF-trIFOLIUM Produktionsdata 26-1, 8.9 ha marker Udbytte, kg pr. ha ,9 Monitor Fig. 2. Udbytte i 1. års rødsvingel afhængig af udlægsmetode. DLF-trIFOLIUM Produktionsdata 26-1, 8.9 ha 3.8 marker Flere udlægger rødsvingel i vårbyg Det har i flere år været kendt, at vi kan reducere indholdet af væselhale ved at etablere frømarken i vårbyg. Figur 3 viser, hvor stor en andel der udlægges i henholdsvis vårbyg og vinterhvede. Det fremgår, at andelen i vårsæd har været stigende de seneste par år, hvilket vil reducere vores problem med væselhale. Der er flere rødsvingelavlere, der ønsker et så lille vårbygareal som muligt. Også kravet Hektar om med efterafgrøder vil have indflydelse på, hvor stor en del Hektar vi med fremover forårsudlæg kan efterårsudlæg udlægge i vårbyg. Til foråret 212 vil der være basis for et stort udlæg af rødsvingel i vårbyg, da mange måtte opgive såning i efteråret på grund af for store nedbørsmængder Efterårsudlæg Forårsudlæg Efterårsudlæg Forårsudlæg Fig. 3. Udlæg af rødsvingel, andel i vårsæd og vinterhvede,2 i pct.,18 DLF-trIFOLIUM Produktionsdata 26-1, 8.9 ha, marker,,12,1,8,6,4 Efterårsudlagt Forårsudlæg

25 Kg/ha Hvidkløver 4 2 Kg/ha Produktionsdata og FrøavlsForsøg 12 Rajgræs 4 3 Ha 4 Økologisk 4 frøproduktion 3 Rødkløver 3 i kraftig stigning Kg/ha Vi 12 har i mange år Rødkløver haft 2 økologisk Hvidkløver produktion 2 Rajgræs som en vigtig 1 del 1 af vores sortiment. Hvidkløver 2 I begyndelsen Rajgræs 1 var det først og fremmest hjemmemarkedet Rajgræs 1 vi producerede 1 til, men eksporten 1 8 bliver mere og mere fremtrædende. 1 Dette betyder stadig stigende arealer med økologisk frø. I fig. 1 ses arealudviklingen i de seneste år. De store arter er 2 hvidkløver og alm. rajgræs, men vi dyrker stort set alle 1 arter. I figur 1 repræsenterer kurven øvrige arter summen 1 Kløver 9 af de mindre 2 arter. 26 Kløver 27 dækker over hvid- og rødkløver, Kløver Rajgræs 8 hvor hvidkløver er langt den største. Udbytter i økologisk frø Kvikfri, pct. Dyrkningsmæssigt 1 er der Kvikfri, store pct. udfordringer med skræppe i økologisk 9 produktion. I den Kvikfri, store pct. art alm. med skræppe rajgræs Spireevne, er udbyttet pct. på et 8 rimeligt niveau i forhold med skræppe til Spireevne, konventionel, pct. nemlig ca. kg/ 7 ha hvilket er 72 Spireevne, pct. af pct. det konventionelle. I hvidkløver er 6 udbyttet kun ca. 1, hvilket er ca. 3 pct. af det konventionelle. Her er et af problemerne skadedyr, som vi ikke 4 kan bekæmpe. Der er dog også andre forhold, der gør, at de 3 økologiske udbytter er for lave, og det er specielt de dyrkningstekniske 2 1 forhold, hvor økologerne kan lære af deres Rødkløver konventionelle kolleger. Kg/ha 12 1 Rødkløver Hvidkløver Rødkløver Hvidkløver 211 Rajgræs Hvidkløver Rajgræs 2 Kvalitet af økologisk frø Rajgræs Øvrige arter I alt I figur 3 ses kvaliteten af rajgræspartierne gennem årene. Det Ha Øvrige arter I alt er specielt indholdet af kvik og skræppe, der fokuseres på i 4 I alt økologisk produktion. Antal partier fri for kvik er på samme 3 niveau i 211 som i de foregående år, og der er behov for yderligere fokus på dette problem. I konventionel avl er 82 pct. af 3 2 partierne fri for kvik, i forhold til 6 pct. i økologisk avl. 2 Indhold af skræppe i frø er meget uønsket, og skræppe er 1 derfor underlagt specielt skrappe krav. Da antallet af partier 1 med skræppe er på næsten 2 pct., må det konkluderes, at der er behov for øget lugearbejde i markerne. Spireevnen i økologisk frø ligger på et godt stabilt niveau, og er på højde med konventionelt frø. Kvikfri, pct Rødkløver Hvidkløver 7 Ha Rajgræs Kløver Rajgræs 9 8 Øvrige arter 7 1 Ha Kløver 8 Rajgræs Øvrige 7 arter I alt Rajgræs 7 Øvrige arter I 6 alt 3 Kvikfri, pct. med skræppe Øvrige arter 6 I alt 4 3 Kvikfri, pct. I alt 4 3 med skræppe Spireevne, pct. Kløver med skræppe Spireevne, pct. Rajgræs Øvrige arter Spireevne, pct I alt Kvikfri, pct med skræ Fig. 1. Arealer af økologisk frø i DLF-trIFOLIUM Spireevne, pct. 6 Kvikfri, pct. 2 med skræppe Spireevne, pct Fig. 3. Kvalitet af økologisk frø af alm. rajgræs. DLF-trIFOLIUM Kvikfri, pct med skræppe Spireevne, pct Ha Ha Rødkløver 6 3 Rødkløver 2 Hvidkløver Rajgræs 4 Hvidkløver 2 Rajgræs 2 2 Rødkløver Hvidkløver Rajgræs Kløver Rajgræs Kløver Rajgræs 2 Kløver Rajgræs Øvrige arter Rødkløver Hvidkløver Rajgræs Kløver Rajgræs Øvrige arter I alt Rødkløver Hvidkløver Rajgræs 2 Kløver Kløver Rajgræs 211 Fig. 2. Udbytter i de Kløver tre store arter Rajgræs af økologisk frø Ha DLF-trIFOLIUM Rajgræs Øvrige arter I alt Øvrige arter I alt I alt Øvrige arter Kløver Lucerne er en af de nye økologiske afgrøder, der blev præsenteret på en af sommerens markvandringer. Tv. Susanne Hovmand, Knuthenlund, avlschef Birthe Kjærsgaard og næstformand i DLFs bestyrelse, Chr. Høegh-Andersen

26 26 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Græsukrudtsbekæmpelse i korn med udlæg og i frømarken I korn med udlæg er det lovligt at anvende et middel, hvis det er godkendt til dæksæden. Man kan altså, selv om man anvender lovlige midler, komme til at skade udlægget. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke midler man kan anvende i forskellige situationer. Tabel 1 er opdelt i vintersæd efterår og forår, samt vårsæd forår. De røde felter angiver situationer, hvor udlægget kan skades, mens de grønne felter angiver, at udlægget ikke skades. Den orange farve beskriver situationer, hvor det er muligt at anvende et middel, hvis man er opmærksom på nogle forholdsregler og TaBEL 1 VINTErsæd MED UDLæg AF FRØGRÆSSER. UKRUdtsBEK ÆMPELSE EftERÅR Midler Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs DFF Stomp Boxer Atlantis WG Lexus WG 2 Primera Super Foxtrot Topik Othello VINTErsæd MED UDLæg AF FRØGRÆSSER. UKRUdtsBEK ÆMPELSE FORÅr Midler Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs DFF Atlantis WG Hussar OD Lexus WG Monitor Primera Super Foxtrot Topik Grasp 4SC Othello VÅrsæd MED UDLæg AF FRØGRÆSSER. UKRUdtsBEK ÆMPELSE FORÅR Midler Alm. rajgræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs* DFF Stomp + ærter Hussar OD Grasp 4SC Primera Super Foxtrot * Engrapgræs udlagt i vårbyg uden hvidkløver Ok Ikke afklaret-mangler info Ok under visse betingelser Skader udlægget

27 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 27 følger disse. De grå felter er situationer, hvor vi ikke har data, der er sikre. I tabel 2 vises anvendelsesmuligheder i selve frømarken efter år og forår. I frømarken skal der foreligge en godkendelse eller godkendelse til mindre anvendelse, før det er lovligt at anvende midlet. De grønne felter markerer, at der er en ordinær godkendelse på midlet. De orange felter viser, at der er en godkendelse til mindre anvendelse. De røde felter markerer, at der er en direkte skade af midlet på afgrøden. I det tilfælde er der derfor ikke mulighed for at arbejde videre med midlet forsøgsmæssigt. Endelig er der nogle grå felter, hvor vi enten ikke har tilstrækkelig afprøvning, eller endnu ikke har fået en godkendelse. I enkelte felter er indsat et tal, som refererer til nedenstående: 1) Ved anvendelse af Stomp er det vigtigt, at sådybden er 2 cm, og at dosering ikke overstiger, l pr. ha i rødsvingel og bakkesvingel. 2) som nødløsning i vintersæd med engrapgræsudlæg kan anvendes max. gram Lexus pr. ha. 3) Monitordoseringen må ikke overstige -1 g pr. ha, og udlægget skal være veletableret. 4) stomp er godkendt ordinært til rajgræs udlagt i vårbyg, men på mindre anvendelse til rajgræs udlagt i renbestand. ) topik er måske en mulighed i strandsvingel, men der kræves flere forsøg, før vi eventuelt kan søge godkendelse. TaBEL 2 EftER Høst AF DÆKsæd - GRÆSUKRUdtsBEK ÆMPELSE EftERÅR Midler Alm. rajgræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs DFF Stomp 4 Boxer Hussar OD Atlantis WG Primera Super Topik Lexus WG Reglone *) Agil 1 EC Focus Ultra Fusilade Max *) vintersprøjtning FRøåret - græsukrudtsbek æmpelse forår Midler Alm. rajgræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs DFF Hussar OD Atlantis WG Monitor Primera Super Topik Lexus WG Agil 1 EC Focus Ultra Fusilade Max Ok Godkendt til mindre anvendelse Ikke godkendt eller ikke afprøvet Skader afgrøden

28 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Udvikling i udbytte og kvalitet Hvidkløver 2 Hvidkløver 1 I nedenstående figurer er opstillet de opnåede udbytter, frarensningsprocenter, renhedsprocenter 7 og spireprocenter, 1 Hvidkløver der er opnået i nogle af de største arter gennem de sidste 6 fem år. I 211 er ikke alle partier færdigrenset 4 og analyseret, bytte, rensesvind, Hvidkløver Alm. rajgræs og derfor er det kun et begrænset antal Alm. partier, rajgræs 2 Rødsvingel 1 der indgår i Alm. rajgræs 2 opgørelserne Når alle 1 partier er 18 færdiganalyseret for høst , 3 vil resultaterne kunne variere 16 noget fra de anførte tal Alle 2 tal stammer fra DLF-trIFOLIUM s Produktionsdata Hundegræs Udbytte, rensesvind A A A A * A A A * 8 A * * * * * 9 * * 3 * 12 * A * * * 2 2 Alm. rajgræs 1 Rødsvingel 2 3 Strandsvingel 1 A 1 Hvidkløver 2 Alm. rajgræs 1 Rødsvingel 1 Rødsvingel * Strandsvingel 2 2 Hvidkløver, renhed Hvidkløver og 2spireevne alm. Alm. rajgræs 2 Rødsvingel Alm. rajgræs, 1 renhed og spireevne rødsvingel, renhed Rødsvingel og 2spireevne 8 Strandsvingel * Engrapgræs Rødsvingel Strandsvingel Strandsvingel Hundegræs Hundegræs 2 2 2A A A rajgræs Alm. rajgræs A A * * * * * * * * * A 6 6 * * * * A * * A A 4 4 Alm. rajgræs * Hvidkløver Hvidkløver 2 Alm. rajgræs 1 Rødsvingel 1 A Rødsvingel 2 A Strandsvingel 2 ct. 27, * sp%, Hvidkløver * 211* * * * * 211* Strandsvingel Engrapgræs Strandsvingel, Rødsvingel 2 udbytte og rensesvind hundegræs, udbytte og rensesvind Strandsvingel 1 Hundegræs 2 A 1 Hundegræs 1 Engrapgræs 1 Engrapgræs 1 1 Engrapgræs, udbytte og rensesvind Hundegræs 2 A Rødsvingel Rødsvingel * 27 Strandsvingel Hvidkløver 1 Hvidkløver Udbytte rensesvind, 1 pct. 78 renhed pct. 1 spireevne, pct * * Strandsvingel Rødsvingel Alm. rajgræs * * Begrænset antal i * Hvidkløver, udbytte og rensesvind alm. rajgræs, udbytte og rensesvind 6 rødsvingel, udbytte og rensesvind Hvidkløver 1 Hvidkløver 2 Alm. rajgræs 1 Alm. rajgræs 2 Hvidkløver 1 Alm. rajgræs * 211* A 8 A A 6 A Hundegræs * Hundegræs 1, sp%, Alm * * A * * * * 6,9 Monitor * 21 A A ,9 Monitor A A 2 9 Alm. rajgræs 1 Rødsvingel A 4 4 Hundegræs * * * 211* * * 211* * * * * * 211* * 211* Engrapgræs Engrapgræs Strandsvingel Strandsvingel, Strandsvingel renhed 2og spireevne Engrapgræs Engrapgræs 2 2 Rødsvingel 8 hundegræs, renhed Hundegræs og 2spireevne A Engrapgræs, 3 8 renhed og spireevne Rødsvingel 2 2 Strandsvingel 2 Hundegræs Hundegræs a * * * sesvind /ha ensesvind ,9 Monitor * * * * * * * * 211* 211* * * 211* * Engrapgræs 1 Engrapgræs 2 Hundegræs 1 Engrapgræs 2 Hundegræs Strandsvingel * Strandsvingel 1 Strandsvingel 1 Rødsvingel 1 Rødsvingel 2 18 Rødsvingel Rødsvingel 1

29 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 29 nøgletal Råvarevægt Gnsn. kg/m3 Max. vandindhold % Frøvægt ca. gram 1. frø Udsædsmængde () Plantedirektoratets kvælstofnormer 211/12 (kg N/ha) Vejledende kvælstofmængder (kg N/ha) Rødkløver 12, 1,8 2- Hvidkløver 62 12,,7 1-3 Sneglebælg 4 12, 1,6-7 Alm. rajgræs 28 12,* 1,-4, (34 efterårsudlæg) Ital. rajgræs 28 12,* 2,3-4, 8- +(33 efterårsudlæg) Hybridrajgræs 28 12,* 2,6-4, (33 efterårsudlæg) Westerw. rajgræs 3 12,* 4, Rajsvingel 28 12,* 3,-4, Timote 4 12,*, Hundegræs 22 12,* 1, Engsvingel 27 12,* 1,8-2, Rødsvingel 18 12,* 1,1-1,3-8 Marktype: do. Plænetype: Bakkesvingel 2 12,*,9-1, Strandsvingel 2 12,* 1,8-2, Alm. rapgræs 2 12,*, Engrapgræs 2 12,*,3-,4 7-9 Marktype: do. Plænetype: do. Efter hvidkløver Hvene 21 12,*, Markært 8,** Hestebønne 7,** Vårraps 6 9, 4,-, *** Vinterraps 6 9, 4,-, *** *** korrigeres for udbytte og bonitet Over de anførte vandprocenter beregnes tørring. * Der beregnes først tørring over 13,% vand ved frø, der har været opbevaret på lagerleje hos avler. ** Til udsæd beregnes først tørring over 16,% vand. Efterår Forår

30 3 Produktionsdata og FrøavlsForsøg normer for certificeret frø Minimum Maksimalt indhold Spireevne % % Andre arter % Af en enkelt art % ** Kvik % Skræppe antal Rødkløver/Alsikekløver 8 max. 2 % hårde frø 97 1, 1, - 1 i g/2 g Hvidkløver/Lucerne 8 max. 4 % hårde frø 97 1, 1, - 1 i 2 g/ g Sneglebælg 8 max. 2 % hårde frø 97 1, 1, - 1 i g Alm. rajgræs 8 1, 1,, i 6 g Ital./hybridrajgræs 7 1, 1,, i 6 g Rajsvingel 7 1, 1,, i 6 g Timote/knoldrottehale 8 1, 1,,3 i 1 g Hundegræs 8 9 1, 1,,3 i 3 g Engsvingel, Strandsvingel 8 9 1, 1,, i g Rødsvingel 7 9 1, 1,, i 3 g Bakkesvingel 7 8 2, 1,, i 3 g Alm. rapgræs, Engrapgræs 7 8 2,*) 1,,3 2 i g Hvene, alm./kryb , 1,,3 2 i g Ærter 8,,3 - i 1 g Hestebønner 8 max. % hårde frø,,3 - i 1 g Vikke 8 max. 2 % hårde frø 1,, - i 1 g Smalbladet lupin 7 max. 2 % hårde frø,,3 - i 1 g Raps til udsæd 8,3 - - i 1 g Gul sennep 8,3 i 2 g Olieræddike ,, - i 3 g *),8% af andre rapgræsarter regnes ikke som urenhed. **) I græsserne må vægtprocenten af agerrævehale ikke overstige,3% certificering Sædskiftebestemmelser *) Basisfrø Cert. frø Mindsteafstande til anden sort Basisfrø Cert. frø Kløver: Mellem forskellige arter Mellem forskellige sorter Græs: Mellem forskellige arter Mellem forskellige sorter Bælgsæd: Mellem forskellige sorter af markært og hestebønner år 7 år år år 3 år 3 år 3 år 3 år 2 år 2 år Ærter Hestebønner Kløver og græs, fremmedbefrugtede: **) Indtil 2 ha Over 2 ha Engrapgræs samt rajgræs og rødsvingel med forskellig ploidi 2 m 2 m *) der skal mindst være anførte antal hele kalenderår, hvor arealet har været fri for pågældende arter/sorter. De anførte tidsintervaller kan nedsættes med tilladelse fra Plantedirektoratet, såfremt den tidligere dyrkede art ikke medfører nogen risiko for uønsket bestøvning, og hvor frø af arten let kan frarenses og/eller, hvor der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet. **) Dder er risiko for krydsbestøvning mellem arterne rødsvingel, fåresvingel og bakkesvingel, for sorter med samme ploidi. Tilsvarende gælder for sorter med samme ploidi i arterne alm. rajgræs, ital. rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel og westerwoldisk rajgræs. 1 m m 1 m 1 m 1 m 4 m 1 m 2 m Raps: Mellem forskellige dobbeltlave sorter 6 år 6 år Raps og lupin 2 m 1 m Gul sennep: Mellem forskellige sorter 6 år 6 år Gul sennep m 2 m Olieræddike: Mellem forskellige sorter 8 år 8 år Olieræddike m 2 m

31 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 31 Professionel rådgivning frøavl Telefon /fax Region vest Avlschef Erling Christoffersen / Avlskontor Maria-Kristina Brandt Petersen Vendsyssel Kons. Arne Blichfelt-Sørensen Himmerland Kons. Ejner Poulsen 212 Nordvestjylland Kons. Kristian Christophersen Midtjylland Kons. Carl Høj Laursen Østjylland og Djursland Kons. Anders Yding [email protected] Midt- og Østjylland Kons. Lars J. Hindbo [email protected] Vestjylland Kons. Johannes A. Lomholt [email protected] Syd- og Sønderjylland Kons. Finn Nørgaard [email protected] Nord- og Vestfyn Kons. Peter Rasmussen [email protected] Sydfyn og Langeland Kons. Vera Jacobsen [email protected] Østfyn og Hindsholm Kons. Jørgen Hansen [email protected] Region øst Avlschef Birthe Kjærsgaard / [email protected] Avlskontor Hans Jørgen Holst [email protected]/767 2 Nord-, Syd- og Midtsjælland Kons. Per Raae Hansen [email protected] Østsjælland Kons. Jørn Lund-Kristensen [email protected] Nordvestsjælland Kons. Kristian Juranich [email protected] Sydvestsjælland Kons. Bernt Rasmusen [email protected] Sydsjælland og Møn Kons. Mogens Andersen [email protected] Falster Kons. Bo Nymand [email protected] Vestlolland Kons. Peter Bring-Larsen [email protected] Østlolland Kons. Helle Petersen [email protected] Bornholm/Aakirkeby Afd. leder Thomas Jørgensen / [email protected] Roskilde Avldirektør Anders Mondrup / [email protected] Hedensted Avlsleder Bjarne Østerlund /2 612 [email protected] Odense Avlsleder Jørgen Hansen / [email protected] Randers Rapsadministration Sonja Justesen [email protected]/ Randers Rapstrader Jens G. Larsen / [email protected] Roskide Kommunikationschef Stig Oddershede / [email protected] Find kontaktoplysninger på vores hjemmeside,

32 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Svanemærket tryksag - licens nr /12 Vi har hermed fornøjelsen at præsentere dette års udgave af ProduktionsDATA og FrøavlsForsøg 211/12. Forsøgene er finansieret af DLF-trIFOLIUM A/S og udført i samarbejde med flere landboforeninger. Vores avlerdatabase og markinformationer fra vores frøavlere er kilde til Produktionsdata, hvor vi kan gruppere marker efter forskellige behandlinger og undersøge aktuelle sammenhænge. Vi ønsker god fornøjelse med læsningen, og håber at hæftet kan give frøavlerne inspiration til gavn for endnu bedre udbytter af en god kvalitet. Ny Østergade 9 DK-4 Roskilde Ny Østergade Tlf Roskilde Fax Tlf.: [email protected]