Arkitekturpolitiske erfaringer

Transkript

1 Arkitekturpolitiske erfaringer Et demonstrationskatalog om kommunal arkitekturpolitik og grøn omstilling Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center

2 Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center, februar 2015 Udarbejdet for Kulturministeriet som del af implementeringen af regeringens arkitekturpolitik Mennesker i centrum. ISBN Ved brug af materiale skal følgende krediteres; Dansk Arkitektur Center krediteres for tekst og ved brug af foto skal rette fotograf nævnes. Ved brug af citater skal rette kilde anvendes.

3 Indhold 1. INDLEDNING Forord, ved kulturminister Marianne Jelved Om kataloget Hvad er en arkitekturpolitik?, ved Lisbeth Øhrgaard, Kulturstyrelsen Hvad er DK2050? INTERVIEWS MED OTTE DANSKE KOMMUNER.. 14 Aarhus Aalborg Sønderborg Middelfart Odense Kalundborg København Høje-Taastrup PERSPEKTIVERING Flere veje til en god arkitekturpolitik, ved Arkitektforeningens formand Natalie Mossin Arkitekturpolitisk debat på Folkemødet Kort opsamling

4 Indledning Læs i dette kapitel kulturministerens forord samt baggrunden for dette katalog. Læs derudover om katalogets opbygning, om koblingen mellem grøn omstilling og arkitekturpolitik samt om, hvad der formelt konstituerer en arkitekturpolitik

5 Forord Vores holdninger til samfundet afspejler sig i vores arkitektur. Derfor er det relevant at rejse fremtidens store udfordringer med udgangspunkt i arkitekturen. Grøn omstilling, byudvikling, klimatilpasning, ressourceknaphed, flytning fra land til by er alle temaer, som har stor indflydelse på, hvordan vi lever og bor sammen med hinanden i Danmark. BALANCE GENNEM INDDRAGELSE Når et samfund har så mange temaer i spil, handler det om at balancere. Og min erfaring er, at balancen ofte udvikles gennem inddragelse. Det svære er at vende processen om og sørge for, at de mange top-down dagsordener bliver til bottom-up. Hvordan sikrer vi inddragelsen? Hvordan sikrer vi, at vi får alle med i formuleringen af udfordringerne og skabelsen af de bedste løsninger på dem? I foråret 2014 lancerede regeringen den nye nationale arkitekturpolitik Mennesker i centrum. Da vi lavede arkitekturpolitikken, havde vi i udgangspunktet en lang række temaer og emner, som kunne være omdrejningspunktet for arkitekturpolitikken. Igennem en lang inddragende proces endte vi på fire fokusområder og mere end 60 initiativer. Det blev en mere operationel tilgang til udformningen af den konkrete arkitekturpolitik end den, vi i Kulturministeriet havde lagt op til. Inddragelse er et af fokusområderne i arkitekturpolitikken, og jeg mener, at vi gennem inddragelse får nye indspil til løsningerne, som vi ikke havde forventet. Vi får også en klar fornemmelse af, hvilke drømme og forventninger folk har til fremtiden. Og så får vi ikke mindst et bredere funderet medejerskab til udviklingen. Jeg tror, at medejerskabet og en bred forankring er nøglen til, at vi rent faktisk når i mål med gode løsninger på fremtidens udfordringer. Det er særligt vigtigt, at vi inddrager de unge. De er jo de voksne om få år og dem, der skal tage ansvar for Danmark i fremtiden. Det er i høj grad deres samfund, som vi former, og min erfaring er, at de unge både kan og vil, hvis vi giver dem plads. Et godt eksempel er projektet 12 byer på 12 måneder. I projektet er der udviklet en række nye metoder til at undersøge, hvordan unge bruger deres byer og hvad de unge drømmer om. ERFARINGER FRA DANSKE KOMMUNER Meningen med dette katalog er at videregive konkrete erfaringer om, hvordan arkitekturen kan spille en rolle i udviklingen af den måde, som vi kommer til at leve på i fremtiden. Kataloget kan inspirere kommunerne i arbejdet med at lave gode arkitekturpolitikker gennem inddragelse af borgerne. Det er kommunerne, der i hverdagens planarbejde skal føre tiltagene og arkitekturpolitikkerne ud i livet. Dansk Arkitektur Center har lavet dette konkrete katalog med bud på, hvordan udfordringerne kan løses. Kataloget om arkitekturpolitikker er koblet til Dansk Arkitektur Centers DK2050-projekt for at understøtte den vigtige debat om, hvordan arkitekturpolitikker kan bidrage til svaret på, hvordan vores fremtidige samfund indrettes. DK2050 fokuserer på, hvordan kvalificeret og innovativ arkitektur og planlægning leverer gode løsninger på at nå et grønt omstillet samfund. Arkitekter har en unik mulighed for at komme med svar på, hvordan vi løser de fremtidige samfundsmæssige udfordringer gennem arkitektoniske løsninger, og rammerne for dette arbejde ligger i væsentlig grad i de kommunale arkitekturpolitikker. God læselyst Marianne Jelved Kulturminister Marianne Jelved er initiativtager til regerings nye arkitekturpolitik Mennesker i centrum. Foto: Kulturministeriet 6 Arkitekturpolitiske erfaringer Forord Dansk Arkitektur Center 7

6 Om kataloget Baggrunden for dette katalog er regeringens arkitekturpolitik Mennesker i centrum fra 2014, som indeholder 60 initiativer til fremme af arkitekturpolitik. Et af dem dette katalog kobler grøn omstilling med arkitekturpolitik med det formål at diskutere, hvordan langsigtede og helstøbt arkitekturpolitikker kan være med til at skabe et mere bæredygtigt samfund. ARKITEKTURPOLITIK OG GRØN OMSTILLING Hvordan kan kommunale arkitekturpolitikker være med til at forme morgendagens samfund samt sætte grøn omstilling på dagsordenen, og hvordan kan kommunale arkitekturpolitikker understøtte langsigtede løsninger, der rækker ud over kortsigtede politiske valgløfter? Disse spørgsmål forsøges besvaret i dette katalog, hvis formål det er at inspirere kommunerne til, hvordan de kan udarbejde kvalificerede arkitekturpolitikker samt gøre dem mere langsigtede, helhedsorientrede og grønnere. Den primære målgruppe er kommunalt ansatte, som arbejder med arkitektur og byudvikling til dagligt, og målet har været, at det producerede materiale er brugbart og direkte anvendeligt for alle landets kommuner. Kataloget er et forsøg på at synliggøre, hvordan langsigtet grøn omstilling og arkitekturpolitik kan kobles værdifuldt sammen. Afsættet for dette er dels det grønne omstillingsprojekt DK2050 dels regeringens nye arkitekturpolitik Mennesker i centrum, som udkom i februar Kataloget her er netop et af politikkens 60 initiativer. Dette katalog kobler således projektet DK2050 med arkitekturpolitik. DK2050- projektets primære omdrejningspunkt har været spørgsmålet om, hvordan Danmark gøres fossilfrit i Koblingen er foretaget for at sætte fokus på, hvordan langsigtede arkitekturpolitikker kan være med til at løse nogle af de klimatiske udfordringer, vi står over for i dag; Vi trækker i dag over på jordens ressourcer, vi bruger stadig mere og mere energi på transport, og vi er til stadighed afhængige af fossile brændsler. Derudover ser vi en stigende urbanisering og en aldrende befolkning. Det er disse udfordringer, som langsigtede arkitekturpolitikker kan være med til at løse. Det kræver dog, at politikkerne tænkes visionært, robuste og i sammenhæng med det øvrige kommunale planstrategiske arbejde. KATALOGETS OPBYGNING Dette katalog er bygget op i tre kapitler for at gøre det nemt og overskueligt at navigere i. Kapitel 1 indleder og sætter den tematiske ramme; her kan du blandt andet læse om koblingen mellem arkitekturpolitik og grøn omstilling samt, hvad der formelt konstituerer en arkitekturpolitik. I kapitel 2 finder du interviews med otte danske kommuner, som deler deres erfaringer med udvikling, implementering og anvendelse af en kommunal arkitekturpolitik. Seks af de interviewede kommuner har en arkitekturpolitik, og to kommuner har ikke. Det har således ikke været et kriterium for udvælgelsen af interviewede kommuner, at kommunerne har haft en arkitekturpolitik, om end det har været et kriterium, at de interviewede kommuner har været bevidste om, hvorfor de har eller ikke har en politik. Kataloget holder sig til interviews af deltagerkommunerne i DK2050-projektet, da disse qua deres deltagelse i DK2050 har været gennem et intensivt forløb, hvor kommunerne netop har taget stilling til, hvordan deres byer bør se ud i en grønnere fremtid. Derudover har brugen af DK2050-kommuner gjort, at redaktionen af dette katalog ikke kvalitativt har valgt nogle af landets 30 arkitekturpolitikker ud fremfor andre; kataloget her repræsenterer med andre ord et tilfældigt udsnit af danske kommuner med arkitekturpolitik eller ej. Hvert interview er bygget op på samme måde, så læseren kan krydslæse og bruge de kommunale erfaringer i eget arbejde. Derudover er hvert interview opsummeret i en række læringspunkter, som kan bruges direkte i arbejdet med kommunale arkitekturpolitikker. I kapitel 3 perspektiverer to artikler, henholdsvis en artikel med Arkitektforeningens formand Natalie Mossin samt en reportage fra Folkemødet på Bornholm, hvad ingredienserne er i en god arkitekturpolitik. Der er ikke noget entydigt svar, men derimod gode pointer at tage ved lære af. I dette kapitel finder du også en opsamling af læringspunkterne fra hver af de interviewede kommuner. Regeringens arkitekturpolitik Mennesker i centrum blev lanceret i februar Foto: Kulturministeriet 8 Arkitekturpolitiske erfaringer Om kataloget Dansk Arkitektur Center 9

7 Hvad er en arkitekturpolitik? af Lisbeth Øhrgaard, Kulturstyrelsen Konkret har 30 kommuner i dag udarbejdet og politisk vedtaget en arkitekturpolitik, og yderligere 12 kommuner har en under udarbejdelse. Findes der nogle formelle rammer for, hvad en arkitekturpolitik skal indeholde, og hvordan den skal udarbejdes? Svaret er nej. Ikke desto mindre findes der mange gode grunde til at udarbejde en arkitekturpolitik, mange potentielle anvendelsesmuligheder samt gode råd til implementering. KOMMUNER MED EN ARKITEKTURPOLITIK Albertslund Ballerup Bornholm Esbjerg Gentofte Gladsaxe Gribskov Helsingør Herning Hjørring Horsens Kerteminde Kolding København Langeland Lyngby-Taarbæk Middelfart Odder Odense Randers KOMMUNER MED EN ARKITEKTURPOLITIK PÅ VEJ Faxe Frederiksberg Furesø Faaborg-Midtfyn Hedensted Holstebro Næstved Rudersdal Kulturstyrelsen tilbyder faglig sparring til landets kommuner såfremt de påtænker at gå i gang med udarbejdelsen af en arkitekturpolitik. Roskilde: Rødovre Silkeborg: Skive Stevns Svendborg Sønderborg Vejle Aalborg Aarhus Syddjurs Viborg Aabenraa Alle landets arkitekturpolitikker findes samlet på Arkitektforeningens hjemmeside. INGEN BESKYTTET TITEL Der er ingen lovparagraf, der dikterer, at staten eller kommunerne skal vedtage en arkitekturpolitik. Der er heller ikke en lov eller et cirkulære, der beskriver, hvordan en arkitekturpolitik skal se ud, eller hvad den skal indeholde. Der er således ingen formelle rammer, der skal opfyldes for, at et dokument kan blive betegnet som en arkitekturpolitik. Arkitekturpolitik er således ikke en beskyttet titel. Der kan imidlertid være rigtig gode grunde i en kommune til at koble en kommunal arkitekturpolitik til sin kommuneplanlægning. Det kan f.eks være i forbindelse med det planstrategiske arbejde, hvor indholdet af den kommende kommuneplan fastlægges. Her kan de enkelte kommuner vurdere, om de vil arbejde med arkitektoniske problemstillinger som en del af kommuneplanen, eller om de vil arbejde med en arkitekturpolitik sideløbende med eller som opfølgning på kommuneplanen. POLITISK VEDTAGET VÆRKTØJ En kommunal arkitekturpolitik kan siges at være et politisk vedtaget grundlag eller nogle principper, som man både politisk og administrativt er enige om i kommunen at lægge til grund for nybyggeri, omdannelse, renovering eller fornyelse af eksisterende bygninger, byområder eller ude i landskabet. Man kan derfor godt benævne det som et udvidet administrationsgrundlag. Og man kan også betegne det som et politisk manifest. Så der er frit slag til, hvordan man vil bruge en arkitekturpolitik. Det er imidlertid helt afgørende hvis en arkitekturpolitik skal have en effekt at den bliver formidlet til omverdenen, så ejere, bygherrer, investorer m.m. er klar over, at kommunen ønsker at sætte en arkitektonisk retning på sine aktiviteter. En arkitekturpolitik kan være en del af eller et supplement til kommune- og lokalplaner, men den kan aldrig blive en erstatning. HISTORIK OG STATUS Første gang, arkitekturpolitik blev sat på den politiske dagsorden, var med publikationen Dansk Arkitekturpolitik, udgivet af Kulturministeriet, Miljøministeriet og Boligministeriet i

8 Hvad er DK2050? Hvad er DK2050, og hvorfor er det relevant i en kontekst af kommunale arkitekturpolitikker. Læs her om et grønt omstillingsprojekt, som har sat vejen til et fossilfrit Danmark i 2050 til debat med det formål at understøtte og kvalificere langsigtede beslutninger om, hvordan danske byer indrettes, udvikles og styres mod en mere bæredygtig fremtid. ET PROJEKT OM GRØN OMSTILING DK2050 er et omfattende projekt om grøn omstilling, der er udviklet og drevet af Dansk Arkitektur Center i et partnerskab med Realdania og den danske stat ved Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervsog Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Projektet blev igangsat i 2013, og der er i løbet af 2014 blevet udviklet fire omfattende scenarier for Danmark i 2050, der viser forskellige grader af grøn omstilling. Formålet har været at kvalificere debatten om den grønne omstilling og skabe et grundlag for, at der kan bedrives politik, der driver Danmark fremad mod en mere bæredygtig fremtid. Projektet har i 2014 haft en lang række af aktiviteter, hvor embedsmænd, beslutningstagere og borgere har været med til at kvalificere scenariearbejdet på hver deres måde. Projektets foreløbige kulmination var en stor konference i november 2014, hvor kommunale toppolitikere, ministerielle embedsfolk, partipolitikere samt videnspersoner, modereret af Martin Krasnik, diskuterede rammerne for vores fremtidige byer. Dog er projektet ikke afsluttet endnu, i det der i 2015 vil være rejseudstilling og arrangementer at finde ude omkring i landet. LOKALE DAGE En væsentlig ingrediens i DK2050 har været lokale DK2050-dage afholdt i de ti deltagerkommuner. Her er blevet afholdt workshops med borgere, erhvervsliv og lokalpolitikere, hvilket har bidraget til kommunernes langsigtede strategiske arbejde med at udvikle en bæredygtig by. Borgerne har fået mulighed for at bidrage til scenariearbejdet og ikke mindst påvirke fremtiden for deres kommune. På de lokale dage har Generation også været engageret, hvilket refererer til den kommende generation af beslutningstagere, som på nuværende tidspunkt er i alderen år. De har, sammen med øvrige repræsentanter i de pågældende kommuner, italesat visioner og mål for Danmarks og de lokale kommuners fremtid. De lokale dage mundede ud i en række opråb til de lokale byråd samt nationalpolitikere, som blev brugt til at skabe debat på blandt andet Folkemødet på Bornholm. DK2050 S RELEVANS FOR ARKITEKTURPOLITIKKER DK2050 s fornemmeste opgave har været at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan Danmarks byer, forstæder og landskaber ser ud i fremtiden i lyset af regeringens ønske om et fossilfrit Danmark i 2050; Hvordan indretter vi vores byer, vores byrum og vores boliger, samt hvordan prioriterer vi vores infrastruktur, så de matcher fremtidige udfordringer? Da arkitekturpolitik netop omhandler samme temaer, har det været indlysende at parre de to projekter, da momentum fra DK2050 har genereret gode, kvalificerede og kritiske overvejelser om både arkitekturpolitik og kommuneplanlægning ude i de deltagende kommuner. Læs mere om DK2050: dac.dk/dk2050 Projektet er udover Dansk Arkitektur Centers partnerskabskreds støttet af Grundejernes Investeringsfond, Statens Kunstfond og Rambøll. Analyseinstitutterne DAMVAD og Kairos Future har udarbejdet scenarierne, mens MUTOPIA, SLETH og WE architecture har lavet visuelle bearbejdninger af disse scenarier. Yderligere deltager tre regioner: Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden samt følgende ti kommuner: Aalborg, Aarhus, Ringkøbing- Skjern, Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Odense, Kalundborg, Høje-Taastrup og København. Den grønne omstilling og vejen mod et fossiltfrit Danmark - diskuteres af politisk panel på den store DK2050-konference. Fra venstre ses; Peder Baltzer (Aalborg Kommune), Michel van der Linden (Kalundborg Kommune), Peter Rathje (Project Zero, Sønderborg), Katherine Richardson (KU), Uffe Elbæk (Alternativet) samt Steen Gade (SF). Moderator Martin Krasnik. Foto: Lars Engelgaar 12 Arkitekturpolitiske erfaringer Hvad er DK2050 Dansk Arkitektur Center 13

9 Interviews med otte danske kommuner I dette kapitel findes interviews med otte danske kommuner om erfaringer med udvikling, implementering og anvendelse af kommunale arkitekturpolitikker. Seks af de interviewede kommuner har en arkitekturpolitik, og to kommuner har ikke. Læs, hvad de enkelte kommuner har lært af processen med deres arkitekturpolitik, hvordan de bruger politikken som styringsredskab, samt hvad de selv ser som arkitekturpolitikkernes styrker og svagheder

10 Aarhus Kommune Aarhus Kommunes arkitekturpolitik handler i høj grad om borgerinddragelse og bliver ofte brugt som politisk mandat i arkitektoniske beslutningsprocesser. Stadsarkitekten ser dog potentiale i at den grønne omstilling kan fylde mere i en fremtidig version af en arkitekturpolitik. OM AARHUS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK Titel: Arkitekturpolitik Aarhus Vedtaget: 2012 Antal sider: 32 Hovedtemaer: Borgerinddragelse Byudvikling Arkitektur Ressourceforbrug Infrastruktur INTERVIEW MED STADSARKITEKT, STEPHEN WILLACY FORMÅL OG PROCES Vores arkitekturpolitik blev godkendt i 2012 af byrådet, lige inden jeg blev ansat. Det var den tidligere stadsarkitekt Gøsta Knudsen, som bar politikken igennem det politiske system. Det tog ham fire år at lave politikken blandt andet på grund af en omfattende og udbytterig inddragelse af mange aktører. Politikken er altså skabt i åben dialog med lokale borgere, lokalt erhvervs- og kulturliv. I kommunen forsøger vi at se Arkitekturpolitik Aarhus og kommuneplanen fra 2009 i en sammenhæng. Arkitekturpolitikken skal være med til at fremme tværfaglig helhedstænkning og skal samtidigt dæmme op for arkitektonisk ønsketænkning. Arbejdet med arkitekturpolitikken og den åbne dialog er givet godt ud. Gøsta Knudsen såede et frø, som jeg nu ser spire. Jeg tog ved min ansættelse straks politikken til mig og forpligtede mig mentalt til at være bannerfører for at føre den ud i byen. INDHOLD OG FOKUS Borgerne skal have indflydelse i eget nabolag og skal tages med på råd, inden projektudviklere og arkitekter træffer afgørende beslutninger. Derfor bruger jeg helt konkret arkitekturpolitikken som mandat til at få borgere inddraget tidligere i byudviklingsprojekter. Jeg hiver også gerne politikken frem, når vi snakker arkitektonisk kvalitet og proces. På den måde synes jeg, at politikken er blevet ret operativ og overskuelig med sine fem kapitler: borgerinddragelse, byudvikling, arkitektur, ressourceforbrug og infrastruktur

11 For mig er det en vigtig pointe, at arkitekturpolitikken dels kommer ud og lever men også får politisk forankring. Man må derfor sørge for at præsentere den for nye kommunale politikere, når der sker udskiftning i byrådet. STYRKER Byrådets godkendelse af arkitekturpolitikken betyder, at jeg kan bruge den som et strategisk mandat i vigtige beslutningsprocesser. Efter sidste kommunalvalg udleverede vi arkitekturpolitikken til teknisk udvalg, hvor de så småt er ved at tage ejerskab over den. Det er også en styrke, at arkitekturpolitikken kan bruges i mange forskellige sammenhænge, f.eks. vedlægger jeg arkitekturpolitikken til samtlige udbud og arkitektoniske konkurrencer. Styrken er også, at vi tør italesætte Aarhus som en ambitiøs arkitekturby ved at bruge arkitekturpolitikken til at formidle best cases fra kommunen og ved at præsentere os som en kommuner hvor arkitektur, design og landskab går op i en højere enhed. Det er med til at sætte barren højt. Ind imellem bruger jeg også politikken i større infrastrukturprojekter, f.eks. den kommende letbane, hvor det er vigtigt for mig, at der ikke kun tænkes i fremkommelighed, tilgængelighed og sikkerhed men også i, hvilke byrum letbanen lader tilbage til byens borgere. På den måde skal letbanen gerne bruges som løftestang til at skabe bedre byrum. For mig er Aarhus Festuge et af højdepunkterne for kommunens arkitekturpolitik. Her får vi mulighed for at eksperimentere med byrummet og teste nye byløsninger i forholdet 1:1. Det er en god mulighed for at vise borgerne, at det er legitimt at lege med byrummet dvs. bruge byen som et levende laboratorium. Det er helt klart et område, vi bør bygge videre på i en potentiel ny version af arkitekturpolitikken, så vi kan blive endnu bedre til at inddrage borgerne direkte i byens udviklingsproces. GRØN OMSTILLING Vi nævner årstallet 2030 i arkitekturpolitikken og sætter fokus på temaet ressourceoptimering, og i byrådet er man meget opmærksom på bæredygtighed. Men den grønne omstilling og de langsigtede perspektiver kunne godt foldes mere ud i vores arkitekturpolitik. Det gælder jo om, at vi skal vise vejen og være et godt eksempel for kommunens øvrige aktører. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev endnu bedre til at konkretisere arkitekturens rolle i den grønne omstilling f.eks. ved hjælp af gode flagskibsprojekter såsom passivhuse, nul-energi byggerier osv. Vi kan blive endnu bedre til at inddrage borgerne direkte i byens udviklingsproces Stephen Willacy, stadsarkitekt UDFORDRINGER Udfordringen er, at det politisk hovedsageligt er mig, der konkret bruger arkitekturpolitikken i det daglige, forstået på den måde, at jeg ikke ser mine embedsmænd referere til den. Jeg kunne godt bruge flere ambassadører til at sprede den ud. Faren er jo, at den ligger ubrugt på nederste hylde. LÆRINGERSPUNKTER FRA AARHUS En politisk godkendt arkitekturpolitik kan bruges som strategisk mandat i vigtige beslutningsprocesser. En arkitekturpolitik kan bruges som procesredskab til at inddrage borgere direkte i byens udviklingsproces gennem levende bylaboratorier. En ambitiøs arkitekturpolitik bør vise vejen for grøn omstilling og være et godt eksempel for kommunens øvrige aktører. Aarhus kommune inddrog i forbindelse med udviklingen af deres arkitekturpolitik borgerne. Billedet er taget fra en af de udviklende workshops, hvor interesserede blev inviteret hjerteligt indenfor. Foto: Aarhus Kommune 18 Arkitekturpolitiske erfaringer Aarhus Kommune Dansk Arkitektur Center 19

12 Aalborg Kommune Aalborg Kommune er i gang med at udvikle en ny og opdateret arkitekturpolitik. Hensigten er at involvere både lokalpolitikere, borgere og erhvervsliv i den proces. Målet er at udvikle en ny arkitekturpolitik med større fokus på borgerinvolvering og bæredygtighed. OM AALBORG KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK Titel (2004): Aalborg Arkitekturpolitik for et smukt og kraftfuldt bymiljø Vedtaget: (ny arkitekturpolitik under udarbejdelse) Antal sider (2004): 20 Hovedtemaer (2004): Aalborgs identitet, Landskab, Byens rum, Trafikkens rum, Den tætte by, Den åbne by, Arkitektonisk kvalitet Status på den nye arkitekturpolitik (2015): Under udarbejdelse. Arkitekturpolitikken skal primært udmøntes f.eks i Aalborg Kommunes planstrategi og øvrige planlægning, men også gennem forskellige formidlingstiltag. Forventet lancering efterår INTERVIEW MED STADSARKITEKT I AALBORG KOMMUNE, PEDER BALTZER FORMÅL OG PROCES I Aalborg Kommune er vi netop i gang med at udvikle en ny og opdateret arkitekturpolitik. Den eksisterende arkitekturpolitik fra 2004 blev udviklet i samarbejde med en bred lokal aktørkreds. Hensigten med den gamle arkitekturpolitik var at understøtte udviklingen af byens fysiske rammer fra industrisamfund over i et moderne videns- og servicesamfund. Konkret har den haft indflydelse på, hvordan vi overordnet fik middelalderbyen til at hænge sammen med den nye havnefront. På den måde er politikken blevet brugt, men vi bruger den ikke i den daglige sagsbehandling. Det er den ikke gearet til. Processen med at udvikle en ny arkitekturpolitik har tre målgrupper. Den ene er kommunens lokalpolitikere, den anden er kommunens borgere, og den tredje er erhvervslivet. Målet er at involvere alle tre målgrupper i udviklingsarbejdet og på den måde skabe en diskussion om, hvordan vi sammen skaber en helstøbt arkitekturpolitik for kommunen. INDHOLD OG FOKUS Vi vil i Aalborg Kommune udvikle en ny arkitekturpolitik med større fokus på borgerinvolvering og bæredygtighed. Generelt finder vi, at forståelsen af arkitektur og dens betydning for byen og dens borgere trænger til at blive fornyet, hvilket en ny arkitekturpolitik skal bidrage til. Med inspiration fra regeringens arkitekturpolitik Mennesker i centrum vil vi gerne gøre Aalborg Kommunes nye arkitekturpolitik mere operationel, således at den bliver 20 21

13 mere brugbar i dagligdagen. Dét er fundamentalt, at den nye arkitekturpolitik får skabt en fælles forståelse - i hele byen - af at vi værdsætter og påskønner arkitektur med kvalitet. En procesorienteret arkitekturpolitik, der vægter bæredygtighed og borgerinddragelse højt, vil automatisk tilgodese langsigtede, strategiske mål Peder Baltzer, stadsarkitekt Som fundament for den forståelse synes vi, at regeringens nye arkitekturpolitik er god og brugbar. Specielt bør fremhæves opfordringen til at involvere befolkningen byens borgere i hverdagsarkitekturen dvs. den arkitektur, der berører menneskers dagligdag. For i udviklingen af en arkitekturpolitik er det vigtigt at have en tæt dialog med dem, den berører, både politikere, borgere og organisationer i byen. En god arkitekturpolitik skal ikke være stationær i den forstand, at den dikterer, at murstenene på byens huse skal være røde. En arkitekturpolitik skal være procesorienteret. På den måde bliver dens levetid også længere. En velforankret arkitekturpolitik skal præsenteres for og vedtages af byrådet i begyndelsen af en ny byrådsperiode. I øjeblikket formidler vi den kommende arkitekturpolitik gennem udstillinger og arrangementer. Formålet er at udbrede viden om den kommende politik samt signalerer at arkitektur vægtes højt i kommunen. Det vil være vigtigt for os her at understreger at en arkitekturpolitik ikke handler om farven på facaden, men om en måde at prioritere byens udfordringer på. STYRKER Den kommende arkitekturpolitik skal anvise en værdifuld proces, en række grundpiller og en værdifuld ramme for arkitektur og byudvikling nemlig dialog, helhed og strategi. Dét, vi er meget interesseret i, er at gøre den kommende arkitekturpolitik operationel på en måde, så den understøtter byens udvikling bredt. Det skal ikke kun handle om bygninger, men også om helheder, byrum, infrastruktur osv. Aalborg Kommunes nye arkitekturpolitik er under udarbejdelse. Arkitekturpolitikken skal blandt andet udmøntes gennem forskellige formidlingstiltag, f.eks udstilling på Utzon Center, som kan ses indtil medio juni I udstillingsperioden vil der blive afholdt en række arrangementer, hvor der diskuteres arkitekturpolitik med hhv. borgere, de professionelle og politikerne. Foto: Aalborg Kommune 22 Arkitekturpolitiske erfaringer Aalborg Kommune Dansk Arkitektur Center 23

14 Udfordringen bliver at få lavet en ny arkitekturpolitik, som henvender sig til en bred kreds af kommunens aktører bl.a. borgere og erhvervsliv Hvis vi får byrådet med på det, vil vi få et værdifuldt redskab i hverdagen til at tænke i helheder, når vi sammen med developere og øvrige udviklere drøfter byens udvikling. En vellykket arkitekturpolitik kan anvise den gode proces og de grundlæggende søjler, hvorom byens udvikling skal hvile. Jeg er som stadsarkitekt ikke en smagsdommer for byens arkitektur jeg er facilitator, og mine medarbejdere er facilitatorer for en proces, der skal føre til et godt resultat for byen og byens borgere. Tværfaglighed og drøftelse er også en vigtig del af vores nye arkitekturpolitik. I særdeleshed spiller byens arkitektur og byens mobilitet meget tæt sammen, hvor f.eks. planlægningen af letbaner, cykelstier og parkering skal tænkes ind i en større arkitektonisk helhed. Derfor skal arkitekturpolitikken også kunne favne trafikplanlæggerne og trafikingeniørerne. Derudover skal byens natur- og parkafdelinger inddrages, når Aalborgs grønne byrum planlægges. Peder Baltzer, stadsarkitekt UDFORDRINGER Den nuværende arkitekturpolitik henvender sig mere til en faglig kreds af byudviklere. Udfordringen bliver at få lavet en ny arkitekturpolitik, som henvender sig til en bred kreds af kommunens aktører bl.a. borgere og erhvervsliv. GRØN OMSTILLING Vi har i Aalborg Kommune udarbejdet en bæredygtighedsfilosofi, der hedder Blomsten. Den giver os en robust bæredygtighedsdiskussion og indeholder en række kronblade, som hvert illustrerer de overordnede bæredygtighedsområder: miljø, energi, mennesker, økonomi, arkitektur og sundhed. Vi bruger allerede Blomsten i vores daglige diskussioner og overvejer at implementere den i kommunens kommende arkitekturpolitik. Målet er at komme ud i en bred tænkning ikke kun en tænkning om den grønne omstilling men en helhedstænkning for hele byens udvikling. DK2050-projektet har inspireret os til at tage en langsigtet dialog om fremtiden og at acceptere det faktum, at de beslutninger, vi tager i dag, rent faktisk har betydning for verden i Vores kommende arkitekturpolitik vil ikke eksplicit pege frem mod 2050, men en procesorienteret arkitekturpolitik, der vægter bæredygtighed og borgerinddragelse højt, vil automatisk tilgodese langsigtede strategiske mål. Vi har fra starten fundet, at der var et naturligt link mellem DK2050 og arkitekturpolitik, og påtænker at bruge metoder fra DK2050 i vores borgerrettede arkitekturpolitiske arrangement, i det DK2050 har anvist en måde at inddrage borgerne på, som løfter sig over det enkelte projekt. På vores lokale DK2050-dag lykkedes det os at inddrage vores borgere i en vidtløftig diskussion om byens fremtid uden at gå i nutidige detaljer. Det lyder måske enkelt, men er det i virkeligheden ikke. LÆRINGSPUNKTER FRA AALBORG Som stadsarkitekt er man ikke smagsdommer for byens arkitektur man er facilitator for en proces, der skal føre til et godt resultat for hele byen. Det er derfor vigtigt at involvere både lokalpolitikere, borgere og erhvervsliv i udviklingen af en arkitekturpolitik. Det er en udfordring at lave en arkitekturpolitik, der henvender sig til en bred kreds af kommunens aktører. En procesorienteret arkitekturpolitik, der vægter bæredygtighed og borgerinddragelse højt, vil automatisk tilgodese langsigtede strategiske mål. 24 Arkitekturpolitiske erfaringer Aalborg Kommune Dansk Arkitektur Center 25

15 Sønderborg Kommune Sønderborg Kommunes arkitekturpolitik er endnu blot nedskrevet som visioner, idet den endnu ikke er godkendt af byrådet, hvilket er planen i løbet af I Sønderborg Kommune skal en god arkitekturpolitik have politisk forankring, være pragmatisk og understøtte grøn omstilling. OM SØNDERBORG KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK Titel: Visioner for Arkitekturpolitikken i Sønderborg Kommune Vedtaget: Endnu ikke politisk godkendt og derfor ikke offentliggjort Antal sider: 7 Hovedtemaer: Arkitektonisk kvalitet Tilgængelighed Kulturmiljø Byens rum Det åbne land Byernes havne INTERVIEW MED PLAN- OG BYGGECHEF, VIVIAN KRØLL FORMÅL OG PROCES Sønderborg Kommunes arkitekturpolitik er endnu ikke godkendt politisk af byrådet, hvorfor den stadig ligger i skuffen som nedskrevne visioner. Det handler ikke om, at byrådet ikke vil godkende Sønderborg Kommunes arkitekturpolitik, vi har bare ikke taget det sidste formelle skridt og fået det politiske blåstempel endnu. Tankerne bag Sønderborg Kommunes arkitekturpolitik startede allerede i 2007, hvor man gik i gang med at formulere en række Visioner for arkitekturpolitikken. Den medarbejder, som dengang var ansvarlig for arkitekturpolitikken, stoppede i afdelingen, og det samme, kan man sige, gjorde sig gældende for godkendelsesprocessen. Vi forelægger formentligt arkitekturpolitikken for byrådet i foråret 2015, hvor den med stor sandsynlighed vil blive godkendt. INDHOLD OG FOKUS Inspirationen til arbejdet med arkitekturpolitik kom fra en række ture med vores politiske udvalg til bl.a. Vejle, Århus og Barcelona, hvor vigtigheden af tilgængelighed blev diskuteret indgående. Sønderborg Kommunes nedskrevne arkitekturpolitik fokuserer foruden tilgængelighed også på arkitektonisk kvalitet, kulturmiljø, byens havne, byens rum, det åbne land og byernes havne

16 Sønderborg Kommunes visioner for arkitekturpolitikken ligger vægt på, at arkitekturen skal bidrage til historien om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Arkitekturpolitikken i Sønderborg Kommune går derfor ud på at udvikle og fastholde en arkitektonisk kvalitet, som både passer til Sønderborgs historie og visioner for fremtiden. Arkitekturen skal bidrage til historien om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen Vivian Krøll, plan- og byggechef Det er ikke sådan, at en arkitekturpolitik skal tages frem for at læse, hvordan man skal forholde sig til konkrete sager. Mange af de principper, vi har formuleret i arkitekturpolitikken, har vi allerede på rygraden. Derimod er en arkitekturpolitik god at have som et politisk dokument, hvis der opstår uenighed og konflikter i konkrete sager. Jeg kunne derfor nogle gange godt tænke mig, at vi i Sønderborg havde en godkendt arkitekturpolitik i udviklingen af f.eks. vores gamle købsstad i Sønderborg. Nogle af vores bygninger er i tidens løb revet ned, fordi vi ikke har haft et politisk godkendt dokument, som vi har kunnet henvise til i forhold til f.eks. kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger. STYRKER Styrken ved en arkitekturpolitik ligger i det commitment, den kan have i enkeltsagsbehandlingen. Det er derfor også utroligt vigtigt, at en arkitekturpolitik tages til revision hvert fjerde år for at sikre, at den fornyes, holdes levende, at de nye udvalg forpligter sig til den og føler ejerskab over den. UDFORDRINGER Udfordringen med en arkitekturpolitik er, at den ikke fritstiller politikere til at gøre hvad som helst dvs., at den kan være rigid i forhold til pragmatiske løsninger, f.eks. nye investeringsprojekter, hvor man må gå på kompromis med andre ting f.eks. private investeringer og erhvervslivets behov. En arkitekturpolitik kan godt have sine begrænsninger ift. nye investeringsprojekter, hvor økonomien kommer i første række. Vi må jo nogle gange kæmpe med næb og kløer for hver m 2 i kommunen. Derfor skal en god arkitekturpolitik også være pragmatisk. GRØN OMSTILLING I Sønderborg Kommune er vi allerede kommet langt i arbejdet med den grønne omstilling. Det er vigtigt, at de overvejelser og beslutninger vi gør os i dag, understøtter en grøn omstilling af samfundet. Vores løsninger skal også være levedygtige i fremtiden, så på den måde har DK2050-projektet været til god inspiration for vores daglige arbejde med at gøre arkitekturen bæredygtig og langsigtet. Bæredygtig arkitektur er jo langt mere og andet end blot at klistre solceller på vores bygninger. Vi arbejder stadig med scenarierne fra DK2050-projektet, og vi har valgt at holde fast i samarbejdet med tegnestuen We Architecture, der også var med i projektet. På den måde kan man sige, at DK2050- projektet fortsætter i Sønderborg Kommune. Vi er f.eks. ved at lave en landskabsanalyse, hvor vi gør os nogle konkrete tanker om fremtidige, naturlige og kulturelle landskabsscenarier. Det kan helt konkret hjælpe os til at udvikle nogle bæredygtige løsninger, der peger frem mod LÆRINGSPUNKTER FRA SØNDERBORG En arkitekturpolitik er god at have som politisk dokument, når der opstår uenighed og konflikter i konkrete byggesager. En arkitekturpolitik har sine begrænsninger ift. nye investeringsprojekter, hvor økonomien kommer i første række. En brugbar arkitekturpolitik skal derfor være pragmatisk. En arkitekturpolitik bør understøtte grøn omstilling dvs. at de arkitektoniske beslutninger, vi gør os i dag, skal være bæredygtige og pege frem mod På lokal DK2050-dag i Sønderborg diskuterede både unge og gamle Sønderborgs fremtid med udgangspunkt i DK2050-scenariearbejdet. Foto: Kim Toft Jørgensen 28 Arkitekturpolitiske erfaringer Sønderborg Kommune Dansk Arkitektur Center 29

17 Middelfart Kommune Middelfart Kommune er langt fremme i arbejdet med den grønne omstilling. Kommunen forsøger at optimere sin arkitekturpolitik ved løbende at evaluere sine indsatser og sikre forankring og medejerskab hos politikere og lokalsamfund. Udfordringen er ligefrem, at arkitekturpolitikken kan blive overambitiøs. OM MIDDELFART KOMMUNES BYGNINGS- OG ARKITEKTURPOLITIK Titel: Bygnings- og arkitekturpolitik. Sammen bygger vi broer til fremtiden Vedtaget: 2011 Antal sider: 20 Hovedtemaer: Kvalitet Kulturarv Borgerinddragelse Klima Energi INTERVIEW MED PLAN- OG BYGGECHEF, JØRGEN KNUDSEN FORMÅL OG PROCES Formålet med Middelfart Kommunes Bygnings- og arkitekturpolitik er at diskutere, i hvilken retning, vi skal med vores byplanlægning og vores arkitektur. Som forvaltning kunne vi sagtens arbejde med vores indsatsområder uden at have dem skrevet ned i en politik, men for at arkitekturpolitikken kommer bredere ud og får politisk accept, skal de skrives ned. På den måde har vi altid noget at læne os op ad. Vi har derfor også løbende en forpligtelse til at evaluere på arkitekturpolitikken. Det har vi valgt at gøre hvert fjerde år for at sikre politisk forankring og medejerskab. Vi vurderer derudover, om noget i politikken skal revideres. Politikken bliver brugt som styringsredskab til løbende at måle vores indsatser og vurderer, om de er nået optimalt, eller om indsatsen skal revideres. INDHOLD OG FOKUS Vores politik er formentligt mere bredt favnende end de fleste kommuners. Det skyldes, at vi forsøger at formidle bygnings og arkitekturpolitik som noget, der langt hen ad vejen handler om totaløkonomi, og derfor noget, som skal forstås flerdimensionelt og i et langsigtet perspektiv. En bygnings værdi skal altså vurderes ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv, både på kort og på lang sigt. Jeg vil påpege, at Middelfart Kommunes politik hedder en bygnings- og arkitekturpolitik, da vi i høj grad ønsker at sætte fokus på kvalitetsbyggeri, herunder også materialer og indeklima

18 Bygnings- og arkitekturpolitikken sætter fokus på fem hovedtemaer, hvor vi for hvert hovedtema har opstillet en række målbare indsatsområder, som vi løbende kan evaluere på. Middelfart Kommunes Bygnings- og arkitekturpolitik er bygget op, så den spiller sammen med kommunens øvrige planarbejde. På den måde står Kommuneplanstrategien stærkere ved siden af Bygnings- og arkitekturpolitikken, og omvendt selvfølgelig også. STYRKER Sprogligt er vores Bygnings- og arkitekturpolitik formuleret i ret brede vendinger, hvilket har en selvstændig pointe om at gøre den mere pragmatisk og brugbar. Politikken skal kunne bruges i mange sammenhænge og skal derfor være allestedsnærværende både som inspirationstillæg i konkurrencer, som rettesnor i konkrete sager, som rettesnor, når vi som forvaltning skal formulere nye politiske mål, og når vi skal evaluere på vores egne indsatser. UDFORDRINGER Udfordringen ved Middelfarts Bygnings- og arkitekturpolitik er måske, at den kan være for ambitiøs. Vi skal blive bedre til at balancere politikken, så den både er målrettet og ambitiøs men samtidigt også realistisk. Vi har det nogle gange med at blive overambitiøse, når vi sidder og formulerer politikker som disse. Det kan risikere at kvæle motivationen lidt, når den skal omsættes til reelle handlinger. GRØN OMSTILLING Det er ikke nyt for os at arbejde med grøn omstilling og fremtidsscenarier i kommunen. Vores metodik i kommunen læner sig op ad metodikken fra DK2050-projektet og gjorde det også inden projektet startede. Med så langt et sigte er det klart, at en arkitekturpolitik løbende skal revideres for at forblive virkelighedsnær og levende. På den måde har vi længe arbejdet for at sikre, at vi arbejder os i den rigtige retning. Vi har altid været i front, når det gælder bæredygtighed både planlægningsmæssigt og i projektudførslen. Vi skal turde tage nogle chancer og eksperimentere mere inden for bygninger og arkitektur Jørgen Knudsen, plan- og byggechef Vi kan dog blive endnu bedre til at eksperimentere. I den forbindelse kan man sige, at Middelfarts arkitekturpolitik er lidt til den konservative side ved at fokusere meget på kulturarven. Det skal vi selvfølgelig også, men vi skal også samtidigt turde tage nogle chancer og eksperimentere mere inden for bygninger og arkitektur. Det kunne være inden for en række enkeltprojekter, hvor man testede nye metoder af for at tjene som inspiration for andre projekter i byen. Det er vigtigt med den slags rollemodel-projekter. Den slags projekter kan vores arkitekturpolitik måske godt sætte mere fokus på. Hvis vi går forrest i det offentlige på byggeri- og arkitekturområdet, så er vi jo med til at inspirere private aktører og andre til at gøre noget ekstra for den grønne omstilling. På lokal DK2050-dag i Middelfart gav borgerne input til Middelfarts arbejde med den grønne omstilling samt udarbejdede opråb til både deres lokale politikere og de nationale. Foto: Dansk Arkitektur Center LÆRINGERSPUNKTER FRA MIDDELFART Sprogligt kan man vælge at formulere en arkitekturpolitik i brede vendinger for at gøre den mere pragmatisk og brugbar. For at sikre politisk forankring og medejerskab kan man vælge at evaluere kommunens arkitekturpolitik hvert fjerde år. Man risikerer at kvæle motivationen, hvis man laver en overambitiøs arkitekturpolitik. 32 Arkitekturpolitiske erfaringer Middelfart Kommune Dansk Arkitektur Center 33

19 Odense Kommune Arkitekturstrategi for Odense Kommune anses ikke som et dokument med særskilt gennemslagskraft. Dens egentlige værdiskabelse opstår i den involverende udviklingsfase forud for strategien og i handlingsplanerne efter, der omsætter ordene til handling. Odense Kommune er i stigende grad begyndt at arbejde med fremtidsscenarier for bedre at kunne kvalificere kommunens valg og fravalg i forhold til grøn omstilling. OM ODENSE KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK Titel: Arkitekturstrategi for Odense Kommune Vedtaget: 2009 Antal sider: 33 Hovedtemaer: Arkitektfaget Planlægning Bæredygtighed Offentligt tilgængelige bygninger Odense Parker og grønne områder Byrum pladser og veje De gamle industribygninger Villabyen Odense Byens arbejderboliger Forstæderne Landsbyerne INTERVIEW MED CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB, JANNIK NYROP OG BYPLANCHEF, DORTHE HARBO ANDERSEN FORMÅL OG PROCES I Odense Kommune er arkitekturstrategien ikke et dokument, vi i det daglige henviser til, og ikke et dokument, vi henter politisk autoritet i. Sådan fungerer den ikke hos os. Men den proces, der ligger forud for arkitekturstrategiens tilblivelse i 2009, har haft stor betydning for indholdets forankring hos borgere og politikere i kommunen. Vi skrev den nemlig med afsæt i en involverende proces, hvor både politikere og borgere på kreativ vis kunne komme med input til strategiens indhold og fokus. INDHOLD OG FOKUS Med arkitekturstrategien ønsker vi i kommunen at bringe fokus på kvaliteten i det byggede og groede miljø. Målet er at værne om og understøtte de kvaliteter, der findes i Odense og det omgivende landskab, når bygninger, bydele og landskaber omdannes, og der bygges nyt. Hvis man skulle revidere den nuværende arkitekturstrategi, burde vi nok starte med at tilføje et afsnit om byfortætning. Derudover burde vi formulere en række konkrete handlingsplaner, som konkret udstikker handlinger bag ordene fra vores arkitekturstrategi. Hvis ikke vi sørger for at bakke vores arkitekturstrategi op med konkrete handlingsplaner, så risikerer en arkitekturstrategi og -politik hurtigt at blive overflødig

20 UDFORDRINGER Siden arkitekturstrategien blev lanceret i 2009, har Odense Kommune oplevet store forandringer og nye udfordringer. Vi oplever, at flere og flere af kommunens borgere flytter til byen, hvilket stiller helt nye krav om tæthed og udnyttelse i det byggede miljø. Og den konkrete udfordring fokuserer den nuværende arkitekturstrategi for eksempel ikke på. Det, vi savner i arkitekturstrategien i dag, er nogle spilleregler for, hvordan vi fortætter byen. Hvis vi skulle lave en arkitekturstrategi i dag, skulle den fokusere mere på de udfordringer og muligheder urbaniseringen giver. Vi er bestemt fortalere for, at Odense Kommune og andre kommuner har en arkitekturstrategi eller en arkitekturpolitik. Men som selvstændigt dokument er en arkitekturstrategi ikke meget værd. En arkitekturstrategi skal holdes levende og involvere borgere, planlæggere og politikkere undervejs. Det nytter ikke noget at formulere en arkitekturstrategi for de næste 20 år uden at være parat til at revidere den løbende. STYRKER En arkitekturstrategis styrke ligger i dens forankring i konkrete handlingsplaner. Det er enormt vigtigt at have en arkitekturstrategi, som formidler kommunens visioner og principper for værdi og kvalitet i det byggede miljø. Men det er mindst ligeså vigtigt, at visionerne bakkes op af konkrete handlingsplaner. En arkitekturstrategis visioner om f.eks. grøn omstilling kan i princippet være evigt gældende og allestedsnærværende hvor en handlingsplan skal gå ind og omsætte ordene til handling. Visionerne er de fleste jo enige i, det svære kommer, når man skal blive enige om vejen til f.eks. grøn omstilling. GRØN OMSTILLING Det har været værdifuldt for Odense Kommune at være med i DK2050. Projektet har styrket vores vækstscenarieopfattelse dvs. forståelsen for, at grøn omstilling simpelthen kræver, at man som kommune samtænker social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Derudover har det styrket vores tro på, at vi som kommune skal planlægge efter nordisk tradition, hvor man involverer borgere og erhvervsliv i demokratiske processer. I Odense Kommune bruger vi scenarierne fra DK2050 og metoden til at rejse frem og tilbage i tiden. Vi har decideret brugt vores egen lokale DK2050-dag til at få konkrete input til vores plansstrategiske arbejde for grøn omstilling. Vi var selv inde på, sporet før vi meldte os til DK2050, hvor vi bl.a. arbejdede med megatrends, men projektet har været med til at sætte nogle ting i system for os. Med kombinationen af scenariearbejde og involvering af borgere og erhvervsliv kommer proces og faglighed ligesom op på et højere niveau. LÆRINGSPUNKTER FRA ODENSE Den proces, der ligger forud for en arkitekturpolitiks tilblivelse, kan have stor betydning for indholdets forankring hos borgere og politikere i kommunen. En arkitekturpolitiks styrke ligger i dens forankring i konkrete handlingsplaner. Det er påkrævet at samtænke både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, når man som kommune arbejder med byudvikling og grøn omstilling. En arkitekturstrategi skal holdes levende og involvere borgere, planlæggere og politikkere undervejs. Dorthe Harbo Andersen, byplanchef På lokal DK2050-dag i Odense diskuterede lokale borgere vejen til et grønnere Odense. Det blev fremlagt for medlemmer af byrådet i en afsluttende debat. Foto: Dansk Arkitektur Center 36 Arkitekturpolitiske erfaringer Odense Kommune Dansk Arkitektur Center 37

21 Kalundborg Kommune Kalundborg Kommune har ingen nedskrevet arkitekturpolitik. Som et alternativ har kommunen valgt at have et arkitektonisk fokus i blandt andet det planstrategiske arbejde. Derudover vægter Kalundborg Kommune borgerinvolvering og det lange perspektiv højt i den arkitektoniske udvikling af kommunen. Det kræver en særlig metodik at få borgere til at forholde sig til udviklingsplaner med en tidshorisont på 10, 15 og 20 år. INTERVIEW MED DIREKTØR FOR TEKNIK OG MILJØ, MICHEL VAN DER LINDEN, OG TEAMLEDER FOR PLAN OG BYG, JESPER HANDBERG IKKE NEDSKREVET, MEN DIALOG- BASERET ARKITEKTURPOLITIK Selvom vi i Kalundborg Kommune ikke har en arkitekturpolitik, har vi i forvaltningen et stort fokus på arkitektur, arkitektonisk kvalitet samt god planlægning. Vi lægger vægt på dialogen i planprocesserne, da det er væsentligt, at kommunalbestyrelsens mål udmøntes på en måde, der skaber brugerinteresse og forståelige sammenhænge i den bymæssige kontekst. Vi har valgt ikke at lave en egentlig arkitekturpolitik, da det let kan blive en lidt statisk størrelse. Vi har mere behov for nogle dynamiske og brugbare daglige værktøjer, der kan medvirke til at sætte rammen for en ønsket udvikling. Kalundborg Kommune er en meget sammensat kommune. Det er derfor vigtigt, at vi underbygger vores rammebestemmelser i kommuneplanen for enkeltområder med principper for ny bebyggelse, visioner og ideskitser, så vi har et godt afsæt for den konstruktive dialog med bygherre og borgere i de opfølgende planprocesser. Vi åbner mulighed for fortætning af byområderne, men det må ske med kvalitet og uden at tilsidesætte boligforholdene. Vi har bl.a. udarbejdet en grøn plan for de større bysamfund og udpeget kulturmiljøerne i byområderne, da byudviklingen ikke bør ske på bekostning af kulturarven og naturværdierne. Vi ser gerne, at vi kan skabe grundlag for tættere bysamfund på et bæredygtigt grundlag, hvor et større befolkningsunderlag samtidig kan medvirke til et sprudlende byliv med mange aktiviteter og ny spændende arkitektur. BORGERINVOLVERING I god overensstemmelse med regeringens arkitekturpolitik lægger vi stor vægt på proces og borgerinddragelse. Det er grundlaget for at kunne skabe god arkitektur i bred forstand. Hvert andet år afholder vi bygningspræmiering. Det er der selvfølgelig en del kommuner der gør, men vi vil gerne fremhæve det her, da det er vores måde at vise udadtil, at vi værdsætter god arkitektur og støtter op om smukt og kvalitetsbevidst byggeri, hvilket er til glæde og gavn for både bymiljøet og kommunens borgere. Sidste år krydrede vi bygningspræmieringen med et foredrag om netop regeringens nye arkitekturpolitik

22 For os er borgerinvolvering en selvfølge. Det behøver vi ikke en arkitekturpolitik eller for den sags skyld DK2050 til. Når det er sagt, tvinger de udfordringer, som den grønne omstilling medfører, os til at tænke langsigtet. Vi ved også, at det kan være svært for borgerne at forholde sig til udviklingsplaner med en tidshorisont på 10, 15 eller 20 år, om end det ikke ændrer ved, at vi skal turde tage debatten og tage svære beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden. Og til det har DK2050 hjulpet os med de strategiske udfordringer dvs. inspireret os med brugbare redskaber til at gå i dialog med borgere, foreninger og virksomheder om langsigtet udvikling. GRØN OMSTILLING Det giver ikke længere mening at operere med korte tidshorisonter, slet ikke når det handler om omfattende investeringer i f.eks. energianlæg og infrastruktur. I vores arbejde med den kommende planstrategi vil vi forsøge at beskrive netop dette forhold. Vi vil bruge de fire fremtidsscenarier fra DK2050-projektet som en væg, vi kan spille ideer op af. Planstrategien er jo kommunalbestyrelsens strategi for hele kommunens udvikling og omfatter som sådan en bredere vifte af emner end DK2050 s. Vi vil arbejde for at fremme den grønne omstilling, men må naturligvis samtidig have blik for, hvad omstillingen kan komme til at betyde i forhold til andre vigtige emner som eksempelvis bosætning og beskæftigelse. Derfor er det helhedsblikket, der er vigtigt for os og ikke om vi har en arkitekturpolitik eller en plan for grøn omstilling for de ting hænger tydeligvis sammen. LÆRINGSPUNKTER FRA KALUNDBORG Som et alternativ til en arkitekturpolitik kan en kommune have et arkitektonisk fokus i eksempelvis det planstrategiske arbejde. Det kræver en særlig metodik at få borgere til at forholde sig til udviklingsplaner med en tidshorisont på år. Det er vigtigt at have blik for helheden, herunder hvilken betydning grøn omstilling har for bosætning og beskæftigelse. På lokal DK2050-dag i Kalundborg debatterede kommunens borgere, hvordan Kalundborg kan blive en grønnere kommune, som bygger videre på det arbejde, kommunen allerede har søsat. Foto: Dansk Arkitektur Center Vi har valgt ikke at lave en egentlig arkitekturpolitik, da det let kan blive en lidt statisk størrelse. Michel van der Linden, direktør for Teknik og Miljø 40 Arkitekturpolitiske erfaringer Kalundborg Kommune Dansk Arkitektur Center 41

23 Københavns Kommune Københavns Kommunes arkitekturpolitik bliver flittigt brugt af byens stadsarkitekt, Tina Saaby. Både som redskab til at få et sprog for, hvad arkitektur gør ved os. Men også som et mandat i politiske beslutningsprocesser og som processtyringsredskab i byggeprojekter. OM KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK Titel: Arkitekturby København Vedtaget: 2009 (under forhenværende stadsarkitekt Jan Christiansen) Antal sider: 86 Hovedtemaer: Egenart Arkitektur Byrum Processer INTERVIEW MED KØBENHAVNS KOMMUNES STADSARKITEKT, TINA SAABY FORMÅL OG PROCES I kølvandet på regeringens arkitekturpolitik fra 2007 Arkitekturnation Danmark Rammer for liv, rammer for vækst påbegyndte vi i Københavns Kommune at udvikle en arkitekturpolitik for kommunen. Det var under ledelse af daværende stadsarkitekt Jan Christiansen. Som Københavns Kommunes nuværende stadsarkitekt ser jeg flere formål med vores arkitekturpolitik. Dels, at den skal udstikke en vision for kommunens fysiske udvikling. Dels, at den skal være et politisk grundlag og dokument, når kommunen søsætter arkitektoniske projekter. Og dels, at den skal fungere som et inspirationskatalog med eksempler på gode arkitektoniske løsninger i kommunen. Derudover er det vigtigt, at arkitekturpolitikken ikke bliver brugt til at diskutere, hvordan arkitektur skal se ud, men i højere grad, hvad arkitektur gør ved os. Københavns Kommunes arkitekturpolitik skal derfor ikke fungere som et æstetisk dokument, men i højere grad være et redskab til at få et sprog for, hvad arkitektur gør ved os

24 På arkitekturbiennalen i Venedig, blev DK2050 og den grønne omstilling sat til debat i en international kontekst udenfor den danske pavillon. Københavns Kommunes stadsarkitekt Tina Saaby er nummer fire fra højre. Hun fortalte blandt andet om, hvordan København arbejder målrettet med grønne løsninger som løftestang for en bedre by. Foto: Cameraphoto Arte Det handler ikke om altanstørrelser, men om processer Tina Saaby, stadsarkitekt INDHOLD OG FOKUS Til forskel fra flere andre kommuners arkitekturpolitikker, så er Københavns Kommunes arkitekturpolitik meget abstrakt og ikke særlig konkret. Abstrakt forstået på den måde, at den ikke handler om altanstørrelser men om processer. Flere andre byer har en arkitekturpolitik, som udstikker nogle konkrete retningslinjer for, hvordan byen skal udvikle sig. Det har vi ikke i vores. Men til det har vi til gengæld en række andre politiske dokumenter, som konkret går ind og udstikker de retningslinjer (hvordan vi skal respektere den eksisterende by, hvor store byens altaner må være osv). Jeg tror det er en fordel, at det er adskilt på den måde. Derudover handler Københavns Kommunes arkitekturpolitik meget om egenart og forståelsen af egenart. På baggrund af arkitekturen og dens fokus på egenart har vi udviklet det, der hedder en egenarts-analyse. Det vil sige, at det, at byrum og bykvarterer er forskellige, skal have betydning for stedernes unikke udvikling. Det giver rigtig god mening, synes jeg. Så på den måde bruger vi jo vores arkitekturpolitik og egenarts-analysen i hver enkelt sag. Derudover fungerer vores arkitekturpolitik også som en case-samling med mange beskrivelser og billeder af rollemodels-projekter i kommunen. Derfor er vores arkitekturpolitik formentligt også tykkere end så mange andre kommuners. Det er simpelthen vores foretrukne måde at formidle arkitekturpolitikken på. STYRKER For mig er arkitekturpolitikken et vigtigt redskab og er langt hen ad vejen forudsætningen for alle de politiske samtaler, jeg går og har i mit professionelle liv. Jeg bruger den personligt ret meget som et politisk dokument. Hver gang vi søsætter et projekt i kommunen, så kigger vi jo på, hvilket politisk grundlag vi har at arbejde ud fra. Og her er arkitekturpolitikken et af flere politiske dokumenter og politiske strategier, vi kan vælge at bruge som mandat. 44 Arkitekturpolitiske erfaringer Københavns Kommune Dansk Arkitektur Center 45

25 Københavns Kommunes arkitekturpolitik er nok ikke det politiske dokument, som vores kommunes politikere har det største kendskab og ejerskab til Helt konkret så ligger vi altid arkitekturpolitikken ved som bilag, når vi laver konkurrencer, og opfordrer selvfølgelig rådgiverne til at tage den i betragtning. Jeg holder også ofte et oplæg med udgangspunkt i arkitekturpolitikken, når vi sætter nye projekter i gang. På den måde refererer jeg hele tiden tilbage til arkitekturpolitikken som et naturligt udgangspunkt dvs. helt konkret noget, vi vedlægger og opfordrer omverdenen til at læse, men samtidigt også noget, der grundlæggende danner udgangspunkt for de projekter, vi sætter i gang. En af styrkerne ved Københavns Kommunes arkitekturpolitik er, at den er brugbar som projektstyringsredskab, fordi den netop handler om processerne. Den er altså i højere grad et metoderedskab. På den måde vil den altid være aktuel og fører ofte nye procedurer og praksis med sig. Tina Saaby, stadsarkitekt UDFORDRINGER Københavns Kommunes arkitekturpolitik er nok ikke det politiske dokument, som vores kommunes politikere har det største kendskab og ejerskab til. Når vi f.eks. snakker klimadagsordenen eller bygningsstrategien, så er det nok i højere grad der, at deres hjerte og forståelse ligger. I dag bliver vores arkitekturpolitik ikke præsenteret for og revideret af Københavns kommunalpolitikere hvert fjerde år. Det, kunne jeg godt tænke mig, bliver gjort i fremtiden. Københavns Kommunes arkitekturpolitik er nok ikke det politiske dokument, som vores kommunes politikere har det største kendskab og ejerskab til Tina Saaby, stadsarkitekt Arkitekturpolitikkens abstrakthed er i virkeligheden også dens svaghed. Vi kan for eksempel ikke sige til rådgivere og andre: Det kan i konkret gå ind og læse i arkitekturpolitikken og blive meget klogere på. Man skal ligesom forstå arkitekturpolitikkens funktion som projektstyringsredskab og inspirationskatalog, førend man kan se dens værdi. GRØN OMSTILLING Selv om vi i forvejen brugte scenariemetodikken i kommunens udbud og konkurrencer, så er DK2050 helt klart et sted at hente inspiration, når vi engang skal revidere vores arkitekturpolitik. Jeg synes ikke, at den nuværende arkitekturpolitik har nok fokus på grøn omstilling. Et af kapitlerne handler dog om bæredygtighed, men det handler ikke om, hvad grøn omstilling er. Det, synes jeg sagtens, kan få mere plads i en revideret udgave af arkitekturpolitikken. Konkret kan man lave et helt nyt afsnit, som dels forklarer, hvordan vi arbejder med vores klimaplaner, så det kobles op på den måde, vi ellers går til byen på. Derfor tror jeg, at grøn omstilling vil komme til at fylde ret meget i en fremtidig arkitekturpolitik i Københavns Kommune. Den skal dog ikke gå ind og udstikke helt konkrete mål for grøn omstilling, men i højere grad, som vi gør nu, præsentere gode cases, som adresserer grøn omstilling på forbilledlig vis. LÆRINGSPUNKTER FRA KØBENHAVN En arkitekturpolitik kan være et redskab til at få et sprog for, hvad arkitektur gør ved os. En arkitekturpolitik kan være et politisk grundlag og dokument, når kommunen søsætter nye arkitektoniske projekter. En arkitekturpolitik kan være et brugbart processtyringsredskab. 46 Arkitekturpolitiske erfaringer Københavns Kommune Dansk Arkitektur Center 47

26 Høje-Taastrup Kommune Høje-Tåstrup Kommune har ikke en arkitekturpolitik, men afviser ikke, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt. Høje-Taastrup har specifikt gode erfaringer med at inddrage og engagere unge borgere i kommunens arbejde med fremtidsscenarier og grøn omstilling. INTERVIEW MED CENTERCHEF FOR TEKNIK OG MILJØ, LARS CHRISTENSEN FRAVALG AF EN ARKITEKTURPOLITIK Vi har ikke en arkitekturpolitik i Høje-Taastrup Kommune. Vi har indtil videre fundet det for snævert at lave en. For os handler det om en bredere terminologi end blot arkitektur. Vi ønsker at se arkitektur som mere end bare bygninger. Derfor har vi i stedet fokuseret på bystrategier og det, der knytter byen og byens centre sammen. For os handler det overordnet om de fysiske strukturer og om identitetsskabelse. Vi har dog i kommunen endnu ikke afklaret, om vi satser på at lave en selvstændig arkitekturpolitik det kan være, den kommer med tiden. BORGERINVOLVERING I arbejdet med at udvikle kommunens fysiske miljø er det helt afgørende, at vi får de unge involveret, da det langt hen ad vejen handler om deres fremtid. De er fremtidens borgere. Når det er sagt, så handler det også om at give de unge en forståelse af lokalt demokrati og den beslutningsstruktur, der er med til at forme den demokratiske proces. Det handler i høj grad om, at de unge får en forståelse af medborgerskab i en proces, som er mindre teknokratisk. I det perspektiv er det relevant at inddrage de unge, da de er kommunens fremtid. De skal bygge vores by. Særligt for en forstadskommune som Høje-Taastrup handler det om at adressere nogle af de udfordringer i kommunen, som er ungerelateret. Det være sig kriminalitet, manglende tilslutning til ungdomsuddannelser og utryghedsskabende elementer. Dér er det vigtigt at motivere de unge til at tage aktivt del i byen og få et ejerskab. For os handler det om en bredere terminologi end bare arkitektur. Vi ønsker at se arkitektur som mere end bare bygninger Lars Christensen, centerchef for Teknik og Miljø, 48 49

27 I arbejdet med at involvere og engagere de unge tog vi kontakt til en af de lokale skoler samt det lokale gymnasium. Det var ikke nogle, som vi tidligere havde haft med at gøre, og vi er særdeles positive over den opbakning, der har været fra undervisernes side. Underviserne havde, på eget initiativ, arbejdet med bymæssige fremtidsscenarier som del af et tværfagligt undervisningsforløb. Det gjaldt både den 8. klasse og gymnasieklasse, der var repræsenteret. Jeg synes, det vidner om, at der er borgere, der gerne vil tages seriøst og høres, hvis man giver dem plads til det. GRØN OMSTILLING I forhold til grøn omstilling var DK2050- projektets lokale dag en del af en større proces, hvor kommunen adresserer fremtidens udfordringer over for borgere såvel som politikere. Dét at diskutere kommunens fremtid gennem scenarierne, har været en interessant og værdifuld måde at møde borgerne på. Der er blevet rejst nogle relevante spørgsmål i DK2050- projektet, som føder ind i nogle igangværende fremtidsvisioner for Høje-Taastrup Kommune. Når Høje-Taastrup Kommune f.eks. arbejder med emnet den fossilfrie by, herunder udfordringer i den grønne omstilling, er det oplagt at bruge scenariemetodikken fra DK2050-projektet som afsæt for debat. LÆRINGSPUNKTER FRA HØJE-TAASTRUP En arkitekturpolitik risikerer at fremstå for snæver, hvis den ikke formår at favne en bredere terminologi end blot arkitektur. Arkitekturpolitisk arbejde bør involvere kommunens unge borgere, da det langt hen ad vejen handler om deres fremtid. At arbejde med fremtidsscenarier kan være en værdifuld måde at involvere og engagere kommunens borgere på. De strategiske udfordringer, der blev fremhævet i DK2050-projektet, har vi omsat til en lokal kontekst og derved defineret, hvilke konkrete udfordringer vi skal forsøge at løse. Politikerne skal være med til at sikre et fremtidigt Høje-Taastrup, der lever op til de krav, udviklingen stiller os overfor. I Høje- Taastrup Kommune arbejder vi i forvejen med store tværgående strategiske projekter, herunder vækst- og bosætningsplaner samt store byudviklingsprojekter, hvor flere af de udfordringer, DK2050-projektet har adresseret, fremover skal anvendes i udviklingsstrategien og inkorporeres i den kommende planstrategi. På lokal DK2050-dag i Høje-Taastrup var der ekstra mange unge med de unge, som i 2050 er voksne beslutningstagere. De unge var hverken angste for at sige deres mening eller deltage i debatten. Foto: Dansk Arkitektur Center 50 Arkitekturpolitiske erfaringer Høje-Taastrup Kommune Dansk Arkitektur Center 51

28 Perspektivering I dette kapitel berører to artikler, henholdsvis artikel af Arkitektforeningens formand Natalie Mossin og en reportage fra Folkemødet på Bornholm, mulige veje til en god arkitekturpolitik. Artiklerne kredser om ingredienserne i en god arkitekturpolitik; der serveres ikke noget entydigt svar, men derimod gode pointer at tage ved lære af. Derudover finder du også en opsamling af de læringspunkter, der er trukket ud af de kommunale interviews

29 Flere veje til en god arkitekturpolitik af Arkitektforeningens formand Natalie Mossin Ud af de danske kommuner har ca. 1/4 en arkitekturpolitik. Halvdelen af Danmarks befolkning bor i en kommune, der har en arkitekturpolitik. Nogle af arkitekturpolitikkerne har et par år på bagen, andre er spritnye. Men hvor længe er levetiden for en kommunal arkitekturpolitik? Arkitektforeningens formand Natalie Mossin taler her om, hvad ingredienserne i en god kommunal arkitekturpolitik er. ET VIGTIGT ARBEJDE Arkitektforeningen har gennem en årrække arbejdet for at hjælpe og understøtte landets 98 kommuner med at udvikle, udforme og implementere en arkitekturpolitik. Vores mål er, at alle landets kommuner skal have en arkitekturpolitik, og vi er nået langt. I dag har 30 kommuner en arkitekturpolitik, og 12 kommuner er i gang med at udarbejde én. Dette betyder, at hver anden kommune snart har en arkitekturpolitik. Arbejdet er vigtigt dels fordi, kommunerne i arbejdet med en arkitekturpolitik bliver bevidste om kvaliteterne i byer, bygninger og landskab, men også fordi, en arkitekturpolitik i mange tilfælde kommer til at fungere som et langsigtet planlægningsredskab, som binder en kommunes forskellige aktiviteter og projekter i by og land sammen. PRIORITERINGS- OG RESSOURSESPØRGSMÅL Arkitektforeningen vil nødig gøre sig til dommer overfor, hvad der er en god eller en dårlig arkitekturpolitik. Det er et prioriteringsog ressourcespørgsmål. Der er f.eks eksempler på relativt store byer, som har en meget lidt omfattende arkitekturpolitik og mindre byer, som omvendt har været meget ambitiøse med deres arkitekturpolitik. For Arkitektforeningen er det først og fremmest vigtigt, at kommunerne prioriterer de arkitektoniske kvaliteter i byer, bygninger og land og derefter beslutter sig for, at de vil have og håndhæve en arkitekturpolitik. Det er vigtigt at huske på, at mange arkitekturpolitikker har været forbi enten byråd, kommunalbestyrelser eller udvalg for at blive vedtaget og på den måde hviler på et lokalt folkeligt mandat, som bliver, selv om der skiftes ud politisk. På Folkemødet på Bornholm talte arkitektforeningens formand Natalie Mossin (rød jakke) om hvorfor arkitektforeningen finder det er vigtigt at kommunerne har en arkitekturpolitik. Foto: Justine Høegh 54 Arkitekturpolitiske erfaringer Flere veje til en god arkitekturpolitik Dansk Arkitektur Center 55

30 KONTEKSTAFHÆNGIGHED Hvilke ingredienser, der udgør en god arkitekturpolitik, afhænger i høj grad af, hvor i landet vi er, og hvilken kommune der er tale om. Først og fremmest er det vigtigt, at den kommunale arkitekturpolitik er konkret og forholder sig til den specifikke stedlige kontekst. Vi skal så at sige ud over de meget overordnede og generelle formuleringer om, at det f.eks er vigtigt, at der tages hensyn til de historiske bygninger, og at byen skal være et sted, som folk kan lide at opholde sig i. Arkitekturpolitikken skal forholde sig til det konkrete sted. For at en arkitekturpolitik skal være god, kan det f.eks være vigtigt, at den også kommer til at fungere som et planlægningsredskab, som inddrager flere af kommunens afdelinger og forvaltninger. På denne måde skabes der lokal forankring og et tværgående kommunalt ejerskab. ARKITEKTURPOLITISK LEVETID Levetiden af en arkitekturpolitik afhænger i høj grad af, hvordan den er udarbejdet. Umiddelbart ville det være oplagt, at arkitekturpolitikkerne blev gennemgået i forbindelse med, at kommunerne skal udarbejde kommuneplaner, som netop fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling både i byerne og i det åbne land. Når det er sagt, er der arkitekturpolitikker fra starten af årtusindeskiftet som trods nogle år på bagen stadig er velfungerende men det omvendte er også tilfældet. Hvilke ingredienser, der udgør en god arkitekturpolitik, afhænger i høj grad af, hvor i landet vi er, og hvilken kommune der er tale om Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen ARKITEKTURPOLITIK ER IKKE KUN ÆSTETIK Det er vigtigt at overveje, hvordan arkitekturpolitikkerne italesættes. Det er essentielt, at vi kommer ud over det rent æstetiske. I Arkitektforeningen mener vi, at arkitekturpolitikker i høj grad skal ses som et langsigtet og dynamisk planlægningsværktøj, som binder kommunens forvaltninger sammen mod et langsigtet mål. En arkitekturpolitik kan også bruges som et markedsføringsværktøj, som kan være med til at tiltrække nye tilflyttere. I Arkitektforeningen mener vi at arkitekturpolitikker i høj grad skal ses som et langsigtet og dynamisk planlægningsværktøj som binder kommunens forvaltninger sammen mod et langsigtet mål Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen DER ER HJÆLP AT HENTE Vi har i Arkitektforeningen dannet et kommunalt arkitekturpolitisk eksperthold, som kan hjælpe andre med at udarbejde arkitekturpolitikker. Alle kommuner kan kontakte disse erfarne MAA ere for at få inspiration, råd og vejledning om at udarbejde en kommunal arkitekturpolitik. Arkitekt MAA Per Jørgensen er en af disse eksperter, og han er også bagmanden for en af de nyeste kommunale arkitekturpolitikker, nemlig Esbjerg kommunes. Det er en fin arkitekturpolitik, fordi den er så omfattende, indeholder mange temaer og forholder sig til den lokale kontekst samtidig med, at den bruges til at binde kommunerne sammen efter kommunesammenlægningen; men mindre kan dog også gøre det. Læs mere om det kommunalt arkitekturpolitiske eksperthold på Arkitektforeningens hjemmeside. På Arkitektforeningens hjemmeside kan du yderligere finde og læse alle landets eksisterende arkitekturpolitikker arkitektforeningen.dk/agenda 56 Arkitekturpolitiske erfaringer Flere veje til en god arkitekturpolitik Dansk Arkitektur Center 57

31 Arkitekturpolitisk debat på Folkemødet På Folkemødet på Bornholm i juni 2014 blev der debatteret arkitekturpolitik i Dansk Arkitektur Centers DK2050-telt. Kulturminister Marianne Jelved debatterede med stadsarkitekt Tina Saabye fra København Kommune, arkitekt Serban Cornea fra MUTOPIA, Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen og Nathalie Mossin, formand for Arkitektforeningen. De blev udfordret af ivrige borgere. Dansk Arkitektur Center var i 2014 til stede ved Folkemødet på Bornholm med et DK2050-telt omhandlende den grønne omstilling. En af debatterne handlede om netop arkitekturpolitik. Foto: Dansk Arkitektur Center PROGRAM Debat: Arkitekturpolitik og fremtidens Danmark Dato Fredag d. 13. juni Tidspunkt: kl. 13:00-14:00 Lokalitet: Dansk Arkitektur Center, Kampeløkken Havn, Allinge Deltagerliste: Marianne Jelved, kulturminister Nathalie Mossin, formand for Arkitektforeningen Serban Cornea, partner Mutopia Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern borgmester Tina Saaby, stadsarkitekt Københavns Kommune Moderator: Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center ET FÆLLES ANLIGGENDE Med udgangspunkt i regeringens nyudkomne arkitekturpolitik Mennesker i centrum blev det diskuteret, hvordan statens nationale arkitekturpolitik kan fremme og tilskynde langsigtede, bæredygtige, kommunale arkitekturpolitikker. Det stod hurtig klart i debatten, at det er en opgave, som involverer hele Danmark, idet hverken arkitekter, borgere eller politikere står alene med udfordringerne i at bygge fremtidens Danmark. ARKITEKTURPOLITIK SOM LØFTESTANG FOR GRØN OMSTILLING Blandt de temaer, der blev debatteret, var, hvordan en arkitekturpolitik kan blive løftestang for et bedre, sundere, grønnere fremtidigt Danmark. Her fremhævede flere, at det kun kan ske, hvis man involverer mange aktører også borgerne. Man kan ikke sige, det kun handler om klima, kun om grøn omstilling eller kun er regelsættet, der skal laves om. Det er derfor, der er så mange, der skal trække med på en gang. sagde kulturminister Marianne Jelved. Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern understregede, at borgerne også skal være en del af den grønne omstilling og med til at forme fremtidens byer, og sagde: Borgerinddragelse er vigtig. Før i tiden fik borgerne 6-8 uger til at blive hørt. De skal med langt tidligere mens der stadig udvikles. Eksempelvis inddrages alle aktører i Ringkøbing-Skjern aktivt i udviklingen og eksekveringen af projektet Energi2020, som skal gøre kommunen hundrede procent selvforsynende med vedvarende energi inden år Arkitekturpolitiske erfaringer Arkitekturpolitisk debat på Folkemødet Dansk Arkitektur Center 59

32 Serban Cornea, partner i MUTOPIA, så civilsamfundets rolle i den grønne omstilling løftet med regeringens nye arkitekturpolitik: Den lægger an til, at man udvikler arkitekturen ved at kigge på synergier. Vi skal løfte den grønne omstilling sammen. Virksomheder, kommuner og borgere skal blive en ny kollekiv kraft. sagde han i debatten. DET HANDLER OM VÆRDIER Stadsarkitekt i København Tina Saabye så en stor styrke i, at regeringens arkitekturpolitik for første gang handler om værdier: Vi har ellers haft en tradition, hvor vi rigtig gerne har villet styre det hele. Den nye arkitekturpolitik fokuserer på mennesker og processer. Og det er helt ustyrligt. Det er noget arkitekter skal være med til at omsætte til arkitektur og formgivning. Arkitektur er det levede liv og er i det hele. Kommunalt kan arbejdet med arkitekturpolitik således være med til at skabe en vigtig debat om, hvilke værdier og kvaliteter der skal præge det rum alle færdes i hver dag. DET USTYRLIGE SAMARBEJDE Samarbejdet mellem borgere og arkitekter blev også adresseret af en borger, der er medlem af Amager Lokaludvalg: Hvis vi skal have et reelt møde mellem borgere og arkitekter, så inviter arkitekterne ind i værtshuset ved billardbordet og tegn tegningerne der. Men inddragelsen af mange aktører alene fører ikke til grøn omstilling. En borger fra Nørrebro udfordrede således debattørerne: Jeg er ved at lave et seniorbofællesskab. Det vi står over for i forhold til almene boliger er at der ikke er råd til både noget, der er smukt eller har kvalitet og er bæredygtigt. Er god og spændende arkitektur kun for velhavere?. Marianne Jelved svarede: det er billigere på sigt at gøre det ordentligt nu., og blev suppleret af Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen, der nævnte fremtidens bæredygtige almene bolig som et eksempel på, hvor en arkitekturpolitik kan bidrage til at sikre, at man godt kan bygge både kvalitet og bæredygtigt samtidig. Kulturminister Marianne Jelved afsluttede debatten med at spille arkitekternes faglighed på banen; Arkitekterne skal hjælpe med at oversætte fru Jensens behov. Det er jeres faglighed vi skal bygge på. Både den nationale og de kommunale arkitekturpolitikker blev sat til debat i Dansk Arkitektur Centers telt på Folkemødet. Her ses Kulturministeren med regeringens arkitekturpolitik i hånden. Foto: Justine Høegh Man kan ikke sige, det kun handler om klima, kun om grøn omstilling eller kun er regelsættet, der skal laves om. Det er derfor, der er så mange, der skal trække med på en gang Marianne Jelved, kulturminister 60 Arkitekturpolitiske erfaringer Arkitekturpolitisk debat på Folkemødet Dansk Arkitektur Center 61

33 Kort opsamling På baggrund af de otte interviews med danske kommuner tegner der sig et billede af, hvad der erfaringsmæssigt kendetegner en god arkitekturpolitik. Billedet er ikke entydigt, da der jo, som Arkitektforeningens formand Natalie Mossin antyder, findes flere veje til en god arkitekturpolitik. Men samlet set kan man pege på mindst seks parametre, som flere af kommunerne er enige om kendetegner en værdifuld arkitekturpolitik. OPERATIV OG PRAGMATISK En arkitekturpolitiks styrke ligger i dens forankring i konkrete handlingsplaner. Sprogligt kan man vælge at formulere en arkitekturpolitik i brede vendinger for at gøre den mere pragmatisk og brugbar. En arkitekturpolitik vil have sine begrænsninger ift. nye investeringsprojekter, hvor økonomien kommer i første række. En brugbar arkitekturpolitik skal derfor være pragmatisk. En arkitekturpolitik risikerer at fremstå for snæver, hvis den ikke formår at favne en bredere terminologi end blot arkitektur. LANGSIGTET Det kan helt konkret skabe værdi at udvikle fremtidsscenarier og sætte ord og billeder på de forhold, vi bliver nødt til at tage stilling til af hensyn til fremtiden. At arbejde med fremtidsscenarier kan være en værdifuld måde at involvere og engagere kommunens borgere på. Det kræver en særlig metodik at få borgere til at forholde sig til udviklingsplaner med en tidshorisont på år. BORGERINVOLVERENDE Arkitekturpolitisk arbejde bør involvere kommunens unge borgere, da det langt hen ad vejen handler om deres fremtid. Som stadsarkitekt er man ikke smagsdommer for byens arkitektur man er facilitator for en proces, der skal føre til et godt resultat for hele byen. Det er derfor vigtigt at involvere både lokalpolitikere, borgere og erhvervsliv i udviklingen af en arkitekturpolitik. Den proces, der ligger forud for en arkitekturpolitiks tilblivelse, kan have stor betydning for indholdets forankring hos borgere og politikere i kommunen. POLITISK FORANKRET En arkitekturpolitik kan være et politisk grundlag og dokument, når kommunen søsætter nye arkitektoniske projekter. For at sikre politisk forankring og medejerskab kan man vælge at evaluere kommunens arkitekturpolitik hvert fjerde år. En arkitekturpolitik vil være god at have som politisk dokument, når der opstår uenighed og konflikter i konkrete byggesager. En politisk godkendt arkitekturpolitik kan bruges som strategisk mandat i vigtige beslutningsprocesser. Operativ og pragmatisk Omstillingsfokuseret Langsigtet Procesanvisende Borgerinvolverende Politisk forankret 62 Arkitekturpolitiske erfaringer Kort opsamling Dansk Arkitektur Center 63

34 PROCESANVISENDE En arkitekturpolitik kan være et brugbart processtyringsredskab. En procesorienteret arkitekturpolitik, der vægter bæredygtighed og borgerinddragelse højt, vil automatisk tilgodese langsigtede strategiske mål. En arkitekturpolitik kan bruges som procesredskab til at inddrage borgere direkte i byens udviklingsproces gennem levende bylaboratorier. OMSTILLINGSFOKUSERET Det er påkrævet at samtænke både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, når man som kommune arbejder med byudvikling og grøn omstilling. En arkitekturpolitik bør understøtte grøn omstilling dvs., at de arkitektoniske beslutninger, vi gør os i dag, skal være bæredygtige og pege frem mod En ambitiøs arkitekturpolitik bør vise vejen for grøn omstilling og være et godt eksempel for kommunens øvrige aktører. ARKITEKTURPOLITISK INSPIRATION Er du i gang med at formulere din kommunes første arkitekturpolitik, eller er du i færd med at forny den gamle? Så kan du formentligt finde inspiration i figuren og læringspunkterne på denne samt forrige side. En række danske kommuner er enige om, at en værdifuld arkitekturpolitik er kendetegnet ved at være: Operativ og pragmatisk Langsigtet Borgerinvolverende Politisk forankret Procesanvisende Omstillingsfokuseret Afhængigt af din kommunes sammensætning, økonomi og vision vil prioriteringen af ovenstående temaer naturligvis variere. Nogle kommuner vil betone måske kun et eller to temaer, og nogle kommuner vil forsøge at vægte temaerne lige højt ud fra en helhedsbetragtning. 64 Arkitekturpolitiske erfaringer Kort opsamling Dansk Arkitektur Center 65

35 Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center, februar 2015 Udarbejdet for Kulturministeriet som del af implementeringen af regeringens arkitekturpolitik Mennesker i centrum. ISBN Ved brug af materiale skal følgende krediteres; Dansk Arkitektur Center krediteres for tekst og ved brug af foto skal rette fotograf nævnes. Ved brug af citater skal rette kilde anvendes.

36 Dette katalog er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center på foranledning af Kulturministeriet. Kataloget er et initiativ forankret i regeringens arkitekturpolitik Mennesker i centrum udgivet i februar 2014.