Miljøredegørelse 2004

Transkript

1 Miljøredegørelse 2004

2 Generelt Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Beskrivelse af Renosyd Ejerforhold og ledelse Renosyds anlæg Indsamlingsordninger Væsentlige miljøgodkendelser Væsentligste ressource- og miljøforhold 8 3. Ledelsens redegørelse 9 4. Miljøstyringssystemet Miljøpolitik Miljøstyringssystemet Medarbejderinddragelse Afvigelsesdata Egenkontrol Leverandørkrav/vurdering Egne anlæg Kraftvarmeanlægget Affaldscenter Norgesvej Genanvendelses- og sorteringshal - Affaldscenter Norgesvej Affaldscenter Skårup Genbrugspladserne Indsamlingsordninger Husholdninger Erhverv Udtalelse fra Århus Amt Registrering Ordliste 33

3 Generelt 1. Forord Denne miljøredegørelse er en beretning om hvordan 2004 generelt er gået. For at dække miljøaspekterne ved Renosyds virksomhed er det nødvendigt at tænke på, at vores virke omfatter planlægning og administration af en række affaldsindsamlingsordninger samt den anlægsmæssige drift af flere affaldsbehandlingsanlæg. Vores miljøpræstation skal derfor både måles i forhold til hvor godt indsamlingsordningerne fungerer og på resultaterne af de driftsmæssige aktiviteter. Miljøredegørelsen tager udgangspunkt i Renosyds miljøpolitik og vores miljøstyringssystem. Den indeholder beskrivelser af de væsentligste miljøforhold defineret i miljøstyringssystemet, og opnåede resultater for virksomhedens mange aktiviteter. Status for mål og handlingsplan samt nye miljømål for 2005 er beskrevet særskilt under den enkelte aktivitet. Renosyd skal i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002 udarbejde grønt regnskab for følgende anlæg: kraftvarmeanlægget på Norgesvej og deponeringsanlægget i Skårup. Vi har valgt at integrere de grønne regnskaber i miljøredegørelsen. Miljøredegørelsens bilagsrapport indeholder de data, vi årligt skal indberette til tilsynsmyndigheden jf. Renosyds miljøgodkendelser. Bilagsrapporten indeholder generelt data 5 år tilbage, mens miljøredegørelsen primært beskriver udviklingen fra 2003 til Dette skal ses i sammenhæng med, at vi siden 2003 har fokuseret på forbedring af dataopsamlingen og kvalitetssikring af data. Miljøredegørelsen er søgt udarbejdet i en sådan form, at den er let tilgængelig læsning, også for ikke fagkyndige på området. I Miljøredegørelsens kapitel 9 findes en ordliste. Målgruppen er meget bred og rummer borgere, virksomheder, tilsynsmyndigheder, kommunalbestyrelser, undervisningsinstitutioner og øvrige interesserede. Renosyd modtager gerne kommentarer fra læsere af denne miljøredegørelse, idet et af formålene med redegørelsen er at styrke dialogen med omverdenen. Miljøredegørelsen og bilagsrapporten kan downloades på Renosyds hjemmeside eller rekvireres hos Renosyd.

4 Generelt 2. Beskrivelse af Renosyd Renosyd i/s er et fælleskommunalt affaldsselskab, som omfatter Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them kommuner. Renosyd varetager administration og planlægning af en række affaldsindsamlingsordninger samt håndtering og behandling af affald for interessentkommunerne. Renosyd dækker et geografisk område på ha. Vi servicerer indbyggere fordelt på husstande. Hertil kommer ca erhvervsvirksomheder. Vi er ca. 60 medarbejdere i Renosyd. Affaldscentre: Administration Adresse Norgesvej Skanderborg Telefon Fax Hjemmeside [email protected] Affaldscenter Norgesvej Norgesvej 4 og Skanderborg Affaldscenter Skårup Oddervej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Århus Amt Århus Amt Genbrugspladser: Brædstrup Genbrugsplads Adresse Energivej Brædstrup Gedved Genbrugsplads Gl. Århusvej Hovedgård Hørning Genbrugsplads Nydamsvej Hørning CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Vejle Amt Vejle Amt Århus Amt Adresse Odder Genbrugsplads Skovdalsvej 26 A 8300 Odder Ry Genbrugsplads Bakkelyvej Ry Skanderborg Genbrugsplads Norgesvej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Århus Amt Århus Amt Århus Amt Figur 2.1: Renosyds geografiske dækningsområde. 2.1 Ejerforhold og ledelse Renosyd ejes af de syv medlemskommuner: Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them. Renosyds bestyrelse består af 16 politikere valgt til kommunalbestyrelsen i de syv kommuner. Den daglige ledelse varetages af: Them Genbrugsplads Adresse Ansøvej 1 A, 8653 Them CVR-nr P-nr Kommunenr. 749 Tilsynsmyndighed Århus Amt Figur 2.2: Basisoplysninger for Renosyds affaldscentre og genbrugspladser. Renosyds anlæg præsenteres kort i det efterfølgende. Direktør Kim Harreskov Teknisk chef, kraftvarmeanlægget Finn Søgaard Økonomi- og administrationschef Per Lysgaard Miljøchef Louise Åstrøm-Andersen 2.2 Renosyds anlæg Renosyd driver følgende anlæg: Affaldscenter Norgesvej: Kraftvarmeanlægget og Genbrugs- og sorteringshal Affaldscenter Skårup: Deponi samt diverse mellemdepoter og oparbejdningsanlæg Syv genbrugspladser (en i hver kommune)

5 Generelt Affaldscenter Norgesvej, kraftvarmeanlægget Forbrændingen foregår ved ca C, så alt brændbart materiale forbrændes. For at kunne leve op til de stadigt strengere miljøkrav er røggasrensningen blevet udbygget. Anlægget kan derfor leve op til fremtidens krav til røggasrensnig og miljørigtig håndtering af affaldet. FAKTA: Kapacitet: 10 ton affald pr. time 3 MW el og 18 MW varme. Årlig mængde affald: ton/år. Elproduktion: MWh/år svarende til års forbruget for 4500 husstande. Varmeproduktion: Mwh/år svarende til årsforbruget for husstande Affaldscenter Norgesvej, sortering og genanvendelse Affaldscenteret på Norgesvej i Skanderborg er udover kraftvarmeanlægget et behandlingsanlæg til balning af forbrændingsegnet affald og sortering og balning af pap, aviser, plast samt demontage af elektronik affald. FAKTA: Kapacitet: ton/år (pap, papir, plast mv.) og 300 ton elektronikaffald. Genbrugsplads i hver kommune Genbrugspladserne er blandt Renosyds mest populære og benyttede anlæg. Genbrugspladserne er til for borgerne i de syv medlemskommuner, og her kan man aflevere sorteret affald i op til 28 forskellige fraktioner. FAKTA: ton/år husstande ton/husstand Brædstrup ,9 Gedved ,3 Hørning ,4 Odder ,6 Ry ,5 Skanderborg ,3 Them ,4 I alt ,5

6 Generelt Affaldscenter Skårup, genanvendelse I dag er der etableret sorterings- og genanvendelsesanlæg, som sikrer at op mod 80% af affaldet genanvendes. Aktiviteterne omfatter kompostering af haveaffald, sortering af byggeaffald og blandet affald, håndtering af slagger og mellemdepoter for brændbart affald samt jern og metal. FAKTA: Kapcitet: Kompostering ton, diverse mellemdepoter ton, sortering 60 ton/time. Affaldscenter Skårup, deponering Deponeringsanlægget er et væsentligt anlæg i tilknytning til alle de øvrige, selvom mængderne til deponering er faldet væsentligt. FAKTA: Kapacitet: Deponering m3 svarende til ton/år indtil Indsamlingsordninger Renosyd forestår administration af en række affaldsordninger for husholdninger og erhverv. Der findes både henteordninger og bringeordninger, som henholdsvis dækker ordninger hvor affaldet bliver afhentet på ejendommen, eller ordninger hvor affaldet bringes til et opsamlingssted eller et behandlingsanlæg. Der er indsamlingsordninger for: Dagrenovation Storskrald Pap og papir (i nogle kommuner) Flasker Farligt affald Klinisk risikoaffald Batterier Renosyds miljøbil forestår indsamling af klinisk risikoaffald og batterier, mens øvrig indsamling foretages af eksternt vognmandsfirma. Renosyd administrerer ligeledes et større antal miljøstationer og affaldsøer ved boligforeninger. Det vurderes, at der ikke er væsentlige miljømæssige forhold knyttet til miljøstationerne/affaldsøerne, og de beskrives derfor ikke yderligere i denne miljøredegørelse. De totale indsamlede affaldsmængder i Renosyd i 2004, fordelt på husholdninger og erhverv fremgår af figur 2.3. Figuren viser samtidig affaldets bortskaffelse fordelt på oparbejdning (genbrug), forbrænding, deponi og specialbehandling. Udover Renosyds egne anlæg bliver affald fra kommunerne også behandlet på kraftvarmeanlægget i Horsens samt diverse eksterne anlæg som forestår oparbejdning af genanvendeligt affald.

7 Generelt Renosyds indsamlingsordninger Renosyds anlæg Affaldets bortskaffelse Kraftvarmeanlægget ton Husholdningsaffald ton 55% Genbrugs- og sorteringshal 54% ton Genbrug/ oparbejdning Genbrugspladserne 38% Forbrænding Affaldscenter Skårup ton ton Erhvervsaffald 45% Miljøstationer 7% Deponi ton Direkte til eksterne anlæg 1% Specialbehandling Figur 2.3: Registrerede mængder affald i Renosyd i 2004.

8 Generelt 2.4 Væsentlige miljøgodkendelser Branchebetegnelse Listepunkt Hovedaktivitet Kraftvarmeanlægget på Affaldscenter Norgesvej 90 Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse mv. K8a (K106) Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 ton pr time. (i) (a) Forbrænding af affald hvorved der produceres elektricitet og fjernvarme Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 90 Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse mv. K105 Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 ton affald pr. dag eller som har en kapacitet på mere end ton, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) (a) Deponering af ikke genanvendeligt affald Væsentlige biaktiviteter Ingen Kompostering af haveaffald Sortering af bygningsaffald Mellemdeponering af spildevandsslam Mellemdeponering af jern & metal Mellemdeponering af forbrændingsegnet affald. Mellemdeponi af beton og brokker Sortering og mellemdeponering af slagger Væsentligste miljøgodkendelser Tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg 16/ Samlet miljøgodkendelse af kraftvarmeanlægget 26/ Genbrugs- og sorteringshal 6/ Udledningstilladelse for spildevand 12/ Samlet miljøgodkendelse af Skårup Affaldsdeponi 25/ Udvidelse af lossepladsen, etape / Midlertidigt mellemlager af slam fra renseanlæg 23/ Midlertidig godkendelse til kompostering af haveaffald 22/ Midlertidig godkendelse til mellemlagre forbrændingsegnet affald og klinisk risikoaffald 8/ Accept af placering af letjernsdepot. Korrektion til eks. miljøgodkendelse af 17. August / Aftale vedr. udledning af spildevand Genbrugspladserne 5/ Brædstrup genbrugsplads 27/ Gedved genbrugsplads 4/ Hørning genbrugsplads 4/ Odder genbrugsplads 4/ Ry genbrugsplads 9/ Skanderborg genbrugsplads 15/ Them genbrugsplads Figur 2.4: Væsentligste miljøgodkendelser for Renosyds anlæg. 1 : Århus Amt er p.t. i gang med en revision af vilkårene for Affaldscenter Skårup. 2 : Århus Amt er p.t. i gang med en revision af miljøgodkendelsen for kraftvarmeværket. 3 : Miljøcenter Østjylland er for Skanderborg Kommune p.t. i gang med at udarbejde tilslutningstilladelse for spildevand fra Skårup til Skanderborg Centralrenseanlæg. 4 : Skanderborg Kommune er p.t. i gang med at udarbejde tilslutningstilladelse for spildevand fra Affaldscenter Norgesvej til Skanderborg Centralrenseanlæg. 2.5 Væsentligste ressource- og miljøforhold Renosyds miljøpræstation bør opgøres for både de planlægningsmæssige og administrative opgaver samt driften af vore anlæg. Væsentligste miljøforhold knyttet til planlægningsmæssige og administrative opgaver: Kvaliteten af affaldsfraktionerne Korrekt indsamling og behandling af affaldet Efterlevelse af miljøstyrelsens overordnede målsætninger for affald Miljøbelastende stoffer fra kraftvarmeanlægget (røggas og spildevand) Tungmetalholdigt støv (slaggesortering, demontage af elektronikskrot og håndtering af flyveaske) Lugt (komposteringsanlæg) I denne miljøredegørelse er de væsentlige miljøforhold kommenteret særskilt for indsamlingsordningerne og afsnittene vedrørende Renosyds anlæg. Væsentlige miljøforhold for drift af vore anlæg: Udledning af stoffer til jord og grundvand fra deponi Kvalitet af affaldsfraktionerne (øget sortering på genbrugspladserne)

9 Generelt 3. Ledelsens redegørelse Renosyd blev miljøcertificeret i Miljøpolitikken udstikker rammerne for opstilling af mål og handlingsplaner og sikrer derved vores løbende indsats for miljøforbedringer. I vores miljøstyringssystem har vi defineret virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger, som vi løbende arbejder for at forbedre. Renosyds medarbejdere inddrages løbende i miljøarbejdet ved deltagelse i arbejds- og projektgrupper om miljøprojekter, forbedringer samt opsamling af miljødata til udarbejdelse af miljøog driftsrapporter samt denne miljøredegørelse. I 2004 er der via vores miljøstyringssystem blevet stillet 31 forbedringsforslag vedrørende miljø- og arbejdsmiljø. I 2004 har den væsentligste indsats på miljøområdet været udbygning af det eksisterende røggasrensningsanlæg på kraftvarmeanlægget. Driftspersonalet har arbejdet meget med indkøring og optimering af renseanlægget. De første analyseresultater af røggassens indhold af forurenende stoffer viser, at røggasrensningsanlægget lever fuldt ud op til de forventninger vi havde om effektiv rensning til et niveau langt under grænseværdierne. Af væsentligste resultater i 2004 vil vi nævne: Implementering af det nye røggasrensningsanlæg. Udledningen af støv, saltsyre, hydrogenflourid, svovldioxid og metaller er faldet markant. Øget frasortering af materiale på genbrugspladserne, så andelen af genbrugspladsernes affald til deponi er faldet fra 10% i 2003 til 7% i Faldet er opnået ved frasortering af nye fraktioner i form af vinduer og trykimprægneret træ, der tidligere blev deponeret. Samtidig er frasorteringen af gips og pvc øget betragteligt blandt andet ved at opstille større containere. Produkt- og procesoptimering i genanvendelses- og sorteringshallen på Norgesvej. Det har været muligt mere end fordoble mængderne til behandling i hallen i forhold til Udarbejdelse af en ambitiøs og visionær affaldsplan med stor brugerinddragelse, som grundlag for de fremtidige indsatser. Forbedret kvalitetssikring på datasiden, bl.a. ved månedlig kontrol af indvejningsdata. Udarbejdelse af Affaldsplan er ligeledes blevet prioriteret højt i Affaldsplanen giver de overordnede rammer for hvilke indsatser Renosyd vil arbejde med de kommende år. Planen vil indirekte præge Renosyds miljøindsats, da en del af vores miljøpåvirkning stammer fra de affaldsindsamlingsordninger vi driver. I processen omkring udarbejdelse af affaldsplanen har vi lagt vægt på en stor brugerinddragelse, der har involveret borgere, boligforeninger, politikere m.fl. Resultatet er blevet en visionær og gennemarbejdet affaldsplan, som giver et godt grundlag for den fremtidige indsats på affaldsområdet. I 2004 modtog Renosyd i alt 5 klager over støv og lugt fra Affaldscenter Skårup. Efterfølgende har vi indgået aftale med en landmand, som kontaktes ved behov for vanding af tørre arealer, og vi arbejder videre med at optimere komposteringsprocessen, så væsentlige lugtgener minimeres. Kim Harreskov Direktør Louise Åstrøm-Andersen Miljøchef

10 Generelt 4. Miljøstyringssystemet 4.1 Miljøpolitik Renosyd har et miljømæssigt virke som affaldsindsamler og behandler. Vi har også i traditionel forstand miljøpåvirkninger som følge af den daglige drift på anlæggene. Dette er grundlaget for Renosyds miljøpolitik, som afspejler ledelsens tværgående vurdering af, hvilke overskrifter miljøindsatsen skal have. Det har udmøntet sig i følgende miljøpolitik: at opretholde og tilbyde borgere og erhvervsvirksomheder indsamling og behandling af affald på et såvel miljømæssigt som økonomisk bæredygtigt grundlag med forpligtelse til løbende forbedring af væsentlige miljøforhold. at lovgivningens krav til virksomhedens miljøaktiviteter som minimum overholdes og specifikt skærpes for udvalgte områder/ aktiviteter. at gøre information af borgere, virksomheder og medarbejdere til en aktiv del af vores miljøindsats. at udvikle og etablere nye ordninger og behandlingsformer med vurdering af miljømæssige konsekvenser. at serviceydelser for og af Renosyd udføres miljømæssigt forsvarligt. at arbejdspladsen udgør et sikkert og attraktivt sted for virksomhedens medarbejdere og interessenter Miljøstyringssystemet I november 2003 udstedte Det Norske Veritas certifikat på Renosyds arbejde med miljøforholdene i forbindelse med administration, planlægning, håndtering og behandling af affald for interessentkommunerne. Certifikatet dækker alle Renosyds aktiviteter og er udtryk for at vi arbejder struktureret og aktivt med miljøforholdene og sikrer løbende forbedringer af vores miljøpræstationer. Systemet fungerer godt elektronisk og administrationsbyrden er mindsket. 4.3 Medarbejderinddragelse Vi har lagt vægt på at påbegynde træning i anvendelse af systemet mens det er blevet bygget op. F.eks. har vi arbejdet aktivt med at fremsætte og arbejde med forbedringsforslag. Alle i virksomheden er forpligtet til at komme med sådanne forslag (okt-dec) Antal fremkomne Antal fremkomne Antal afsluttet Afvigelser Forbedringsforslag Figur 4.1: Opgørelse over antal afvigelser og forbedringsforslag. Sidste kolonne viser fremdriften i afvigelser og forslag. Et eksempel på et forbedringsforslag, som er blevet gennemført i 2004 er beskrevet nedenfor: Småt brændbart i nye komprimatorcontainere I sommeren 2004 blev containere til småt brændbart på genbrugspladserne udskiftet med komprimatorcontainere. Formålet var, at komprimere affaldet bedre inden transport og derved opnå færre transporter. Miljøgevinsten er mindre brændstofforbrug og efterfølgende mindre udledning af CO2, NOx og partikler. I perioden august-december 2003 (ingen komprimatorcontainere) sammenlignet med august-december 2004 (komprimatorcontainere installeret) steg mængden af småt brændbart fra genbrugspladserne som køres til forbrændingsanlægget på Norgesvej, med 425 ton, mens antallet af transporter faldt med 119 stk. Hvor der i 2003 blev flyttet 0,2 ton affald pr. liter brændstof blev der i 2004 flyttet 0,33 ton pr. liter. Miljøeffekten af at investere i komprimatorcontainere er derfor en ændring på 70%. Systemet er opbygget elektronisk og ligger på Renosyds intranet. Alle systemdokumenter og dokumentation findes så vidt muligt på elektronisk form. En undtagelse er de syv genbrugspladser, der ikke er opkoblet elektronisk, her findes systembeskrivelse m.v. i en papirudgave.

11 Generelt Figur 4.2: Effekt af komprimatorcontainere på Renosyds genbrugspladser. 4.4 Afvigelsesdata I 2004 har vi registreret 36 afvigelser fra miljøstyringssystemet, hvoraf langt størstedelen er færdigbehandlede. Vi har ikke registreret vilkårsovertrædelser i forhold til miljølovgivningen i Vi har modtaget 5 klager. 4.5 Egenkontrol Vi har valgt at gøre en stor indsats for at sikre egenkontrol. Egenkontrollen er grundlag for datafangst til bl.a. miljøredegørelsen. Vi har udarbejdet en egenkontrolplan, der rummer de parametre, som vi skal føre egenkontrol med jf. diverse miljøgodkendelser. På denne måde er egenkontrol en integreret del af vores miljøstyringssystem. Kontrolplanen angiver parametrene, metoden for dataopsamling, hvor og hvor ofte data opsamles, ansvarlig, hvor data opbevares samt hvordan data afrapporteres (f.eks. i miljøredegørelsen eller månedlige rapporter til miljømyndigheden). Egenkontrollen har i 2004 fungeret tilfredsstillende. Egenkontrollen har vist, at vi i 2004 har overholdt alle grænseværdier og vilkår for Renosyds anlæg. 4.6 Leverandørkrav/vurdering Renosyds leverandører omfatter vognmænd, entreprenører, råvareleverandører m.fl. Vi stiller primært miljøkrav til leverandørerne på baggrund af de krav vi er underlagt fra myndighedernes side, f.eks. gennem retningslinier for fremmede entreprenører/håndværkere, specifikationer for anlægsleverancer samt kontraktvilkår. Nødvendigheden af miljøkrav vurderes konkret indenfor de enkelte driftsområder.

12 Kraftvarmeanlægget 5. Egne anlæg Renosyd driver en række anlæg til håndtering, genanvendelse og bortskaffelse af affald. Gennem driften af anlæggene har vi direkte mulighed for at påvirke miljøindsatsen. Der henvises til Miljøredegørelsens bilagsrapport for uddybning af tal vedrørende egne anlæg. 5.1 Kraftvarmeanlægget Affaldscenter Norgesvej Affald indfyret ton, heraf 214 ton biomasse til opfyring Støttebrændsel (olie) 116 m 3 Kemikalier 406 ton El 4811 MWh Vand m 3 Røggas Nm 3 Spildevand 5008 m 3 Flyveaske 1108 ton Restprodukt røggasrensning 76 ton Slagger 9986 ton Bortkølet varme MWh Spildolie 400 liter Varme MWh El MWh Figur 5.1: Input/output i 2004 for kraftvarmeanlægget, Affaldscenter Norgesvej. Kraftvarmeanlægget forbrænder affald fra private og erhverv, og omsætter det til el og varme. Anlægget har en kapacitet på 10 ton affald pr. time, svarende til ca ton affald pr. år Affaldsmængder og energiudnyttelse Den indfyrede affaldsmængde og energiudnyttelse har ligget stabilt de seneste år, og der er ingen ændring for 2004.

13 Kraftvarmeanlægget Nyt renseanlæg til røggas I 2004 er det eksisterende røggasrensningsanlæg blevet udbygget, så anlægget i dag består af et elektrofilter (eksisterende), et NID-anlæg (nyt) og en scrubber (eksisterende). NID-anlægget består af en reaktor, et posefilter og en NIDmixer. Se figur 5.2. Teknisk procesbeskrivelse af det nye NID-anlæg: Røggassen ledes gennem elektrofilteret til NIDreaktoren, NID-posefilteret og scrubberen inden den udledes gennem skorstenen. Elektrofilteret: Opfanger en stor del af partiklerne i røggasen, også kaldet flyveaske. Flyveasken bortskaffes enten direkte i flyveaskesiloen eller tilsættes i NID-anlægget sammen med kalk og aktiv kul. NID-mixeren: Blander flyveaske, aktiv kul og kalk, og befugter den tørre blanding med vand fra scrubberen. NID-reaktoren: Den varme røggas passerer mens blandingen af flyveaske, aktiv kul og kalk tilsættes. Blandingen recirkuleres et passende antal gange for at udnytte kalk og aktiv kul optimalt. Kalken reagerer med de sure komponenter i røggassen og vandet fra befugtningen fordampes samtidigt, hvilket sænker temperaturen til det optimale niveau for tilbageholdelse af saltsyre og svovldioxid. Det aktive kul tilsættes for at sikre tilbageholdelse af kviksølv og dioxiner. NID-posefilteret: Efter NID-reaktoren ledes den behandlede røggas til posefilteret, hvor alle partiklerne udskilles på poserne som flyveaske. Flyveasken bortledes enten direkte til flyveaskesiloen eller recirkuleres i NID-anlægget. Tidligere blev røggassen efter elektrofilteret renset med vand i scrubberen. Spildevand herfra Figur 5.2. Principskitse af røggasrenseanlægget efter udbygning med NID-anlæg.

14 Kraftvarmeanlægget blev efterfølgende renset i et spildevandsrenseanlæg med en produktion af restprodukt (filterkager). Den eksisterende scrubber anvendes stadig, men til yderligere rensning af røggassen. Spildevandsmængden fra scrubberen anvendes i dag til befugtning i NID-mixeren, hvor det opsuges i det tørre materiale og fordampes. Der udledes derfor ikke spildevand fra røggasrensningen efter 1. december Det nye anlæg blev taget i brug i oktober Anlæggets effektivitet har vist sig at leve fuldt op til forventningerne om en meget effektiv rensning af indholdsstofferne i røggassen, blandet andet saltsyre, støv og SO Restprodukter i forhold til indfyret affald Stigningen i mængde af flyveaske skyldes den nye røggasrensning, hvor der renses bedre end tidligere samt indblæses kalk og aktiv kul i røggassen. Dette generer en øget mængde flyveaske. Til gengæld fremkommer der som nævnt ikke restprodukt i form af filterkager efter d. 1. december Nøgletal Kg pr. ton indfyret affald Slagger Flyveaske 13,3 12,8 13,5 19,1 Restprodukt* 1,76 1,26 1,72 1,31 Figur 5.3: Affaldsprodukter fra kraftvarmeanlægget. *Restprodukt er filterkager fra rensning af spildevand fra røggasrensningen Forbrug Ibrugtagning af det nye røggasrenseanlæg har medført en række ændringer i forbrug på kraftvarmeanlægget i forhold til de foregående år. I figur 5.4 ses forbrug for 2003 og Forbrug Foto: Byggeri af det nye røggasrenseanlæg Elforbrug [MWh] Støttebrændsel (olie) [ltr] Kemikalier til vandbehandling: Saltsyre, HCl (30%) [ltr] Natronlud, NaOH (27,65%) [ltr] Vandforbrug [m 3 ] Kemikalier til rensning af røggasvand: Kalk, CaCO 3 [kg] Hydratkalk, Ca(OH) 2 [kg] Fældningsmiddel, TMT 15 [ltr], 2004 angivet i [kg] Fældningsmiddel, polymer [kg] Fældningsmiddel, ferrichlorid [kg] Kemikalier til røggasrensning: Aktiv kul [kg] Figur 5.4: Forbrug på kraftvarmeanlægget i Elforbruget er steget i 2004 i forhold til Stigningen skyldes et større forbrug til det nye røggasrensningsanlæg. Forbruget vil stige yderligere i 2005, da anlægget så vil have været i drift hele året. Foto: Byggeplads, stål til bygning af røggasrenseanlægget I 2003 blev de to støttebrændere taget i brug. Den store stigning fra i forbruget af olie på liter (185%) til støttebrænderne skyldes, at brænderne først blev taget i

15 Kraftvarmeanlægget brug i slutningen af Brænderne skal sikre en minimumtemperatur på 850 grader i ovnene inden der indfyres affald. Brænderne anvendes primært til opstarter og nedkørsler. I 2004 er støttebrænderne desuden anvendt til udtørring af murværk efter en større revision af ovnene. De noget større mængder af saltsyre (50%) og natronlud (25%) i 2004 skyldes lagerforskydning, og ikke et reelt større forbrug end de tidligere år. Der er flere væsentlige ændringer i forbruget af kemikalier til røggasrensningen, som alle skyldes det nye rensningsanlæg. Kalk (CaCO 3 ) blev tidligere anvendt til rensning af spildevand fra røggasrenseprocessen, men anvendes ikke fra 1. december Hydratkalk blev tidligere tilsat i spildevandsrensningsanlægget, men tilsættes fremover kun i det nye røggasrenseanlæg (NID-anlægget). Mængden af fældningsmidler til spildevandsrensning er faldet ca. 50% fra , hvilket skyldes lagerforskydning. Fældningsmidlerne anvendes ikke fremover. Aktiv kul tilsættes i NID-anlægget. Forbruget i 2004 er på 23 ton, hvilket svarer til 1 2 års forbrug Væsentlige miljøforhold Kvaliteten af forbrændingen i anlæggets to ovne har en væsentlig miljømæssig betydning for indholdet af særligt forurenende stoffer i røggassen. Kulmonoxid (CO) er et godt mål for forbrændingens kvalitet. Vi registrerer CO kontinuert via en fast måler. I 2004 er middelværdien af månedsgennemsnittene for CO langt under Miljøstyrelsens grænseværdi på 100 mg/nm3 jævnfør figur 5.5. Grænseværdi CO [mg/nm 3 ] Årsmiddel CO [mg/nm 3 ] Årsmiddel CO [mg/nm 3 ] Ovn 1 Ovn ,19 6,09 Figur 5.5: Middelværdi af månedsgennemsnit for CO i ovn 1 og 2. Udledningen af forurenende stoffer i røggassen har i 2004 ligget pænt under Miljøstyrelsens grænseværdier. Efter ibrugtagning af det nye røggasrenseanlæg er indholdet af blandt andet støv, saltsyre, hydrogenflourid (HF), svovldioxid (SO2) og metaller faldet markant. Vi har en klar forventning om, at også indholdet af dioxin i røggassen er reduceret væsentligt med det nye renseanlæg. Fra den 28. december 2004 er der indført en grænseværdi på 0,1 ng/nm3 dioxin. De første målinger for dioxinindholdet er ikke færdige ved afslutning af denne miljøredegørelse. Målingerne og dioxinindholdet vil blive fulgt, så det sikres, at gænseværdien overholdes. Parameter (mg/nm 3 ) Gennemsnit målerunde 1-4 (uden ny røggasrensning Gennemsnit målerunde 5-6 (med ny røggasrensning Grænseværdi Partikler < 7,78 * < 0,5 * 40 CO 10,75 14,5 100 TOC < 2,83 * < 2,0 * 20 NO x 304,5 289 I.K. HCl < 7,1 * < 2 * 65 HF < 1,66 * < 0,1 * 2 SO 2 104,5 12, Pb * < 0,135 * < 0,02 * 1 Sum af Pb,Cr,Cu, og < 0,185 * < 0,04 * 5 Mn * Sum af Ni & As * < 0,03 * < 0,025 * 1 Sum af Cd & Hg * < 0,006 * < 0,0025 * 0,2 Figur 5.6: Indhold af forurenende stoffer i røggassen i Målerunde 1-4 blev foretaget inden den nye røggasrensning var i drift, og målerunde 5-6 efter. Målingerne er stikprøver. * Det beregnede gennemsnit er udtryk for en overestimering, da detektionsgrænsen er anvendt som værdi i tilfælde, hvor analysefirmaet ikke har kunnet måle indhold over detektionsgrænsen. I.K.: Ikke fastlagt p.t. Indholdsstofferne i spildevandet fra røggasrensningen har i 2004 ligget langt under grænseværdierne. Der er ikke udledt større mængder forurenende stoffer i 2004 end de foregående år. Fra 2005 udledes ikke længere spildevand fra røggasrensningen. Indholdsstoffer Grænseværdi (µg/l) Middelværdi 2004 (µg/l) Cyanid ,0 Arsen ,5 Bly ,3 Cadmium 10 1,8 Chrom ,3 Nikkel ,3 Kviksølv 10 1,8 Sølv 100 1,0 Zink ,5 ph 6,5-10 9,2 Figur 5.7: Indhold af forurenede stoffer i spildevandet i 2004 sammenholdt med grænseværdierne.

16 Kraftvarmeanlægget Håndtering af flyveaske er miljømæssigt væsentligt på grund af risikoen for spredning af farligt affald. I 2004 er der installeret og indkørt en ny radar niveaumåler i toppen af flyveaskesiloen. Den nye måler sikrer en mere stabil måling og er derved med til at begrænse risikoen for uheld med f.eks. overfyldning af siloen Nåede vi miljømålene? Aktivitetsnavn Mål Handling Status Mål opfyldt Rensning af røggas Over 5 år (frem til 2006) at reducere indholdet af HF, HCL, Dioxin, SO2, NOx i røggassen, så grænseværdierne i EU klart overholdes. Udbygge anlægget med semitørt renseanlæg mellem el-filter og scrubber. Anlægget er indkørt og afleveringsforretning er afsluttet. Grænseværdier klart overholdt. JA, med undtagelse af NOx, der afventer Århus Amts revurdering af kraftvarmeanlæggets miljøgodkendelse (pågår). Dioxinmålinger ikke foretaget ved årets afslutning. Produktion af el og varme Fortsætte overvejelser om at afsætte fjernvarmeenergi i sommerhalvåret. Afventer aftale med Skanderborg Fjernvarme om afregning for levering af energi. Vi vurderer, at det for nuværende ikke er muligt at opnå en større afsætning. Nej, målet udgår. Vedligehold og reparationer af bygninger og udstyr Elforbruget kan reduceres fra ca kwh/år til ca kwh/år til drift af måleudstyr. Installation af nyt måleudstyr i hus på repos, frem for at føre varmeslange til 380V rum. Måleudstyr er flyttet og udtagsslange til elopvarmning er fjernet. Besparelsen er ca kwh/år. Ja Miljømål for 2005 Overordnet målsætning Aktivitetsnavn Mål Handling Miljøbelastende stoffer fra kraftvarmeanlægget Rensning af røggas Reducere udledningen af dioxin til 0,05 ng/nm 3 i (Miljøstyrelsens grænseværdi er 0,1 ng/nm 3. Målet søges nået ved regulering af doseringen af aktivt kul. Ressourceforbrug Vedligehold og reparation af bygninger og udstyr Vedrørende NIDanlæg, bundtragt filter: Ændre opvarmningsform fra el til fjernvarme inden 1/ Besparelse ca kWh/år. Installere fjernvarmevarmeveksler i indblæsningsluften til bundtragten, så varmelegemet kan nedreguleres. Ressourceforbrug Vedligehold og reparation af bygninger og udstyr Besparelse af el til drift af procesvandspumpe. Besparelsespotentiale ikke kendt p.t. Indbygge frekvensomformer på procesvandspumpe så pumpen kører ned på minimum, når der ikke er forbrug af procesvand.

17 Genanvendelses- og sorteringshal 5.2 Genanvendelses- og sorteringshal - Affaldscenter Norgesvej Affald ton Diesel liter El kwh Vand 73 m m3 vaskehal (Norgesvej 4)* Diffus emission Spildevand 444 m 3 Deponiaffald (brunstensbatterier) 10,4 ton * Udlejet til ekstern bruger Genanvendelse ton Forbrænding 401 ton Specialbehandling (småbatterier) 140 kg Figur 5.8: Input/output i 2004 for genanvendelses- og sorteringshal, Affaldscenter Norgesvej. I genbrugs- og sorteringshallen på Norgesvej 13 foregår en række forskellige aktiviteter: sortering af pap og papir balning af pap, papir og plast demontage af elektronikskrot sortering af batterier Affaldsmængder og behandling I 2004 er der tilført ton affald til behandling i hallen. Det er mere end dobbelt så meget affald som i 2003 (2.606 ton). Stigningen skyldes større affaldsmængder fra genbrugspladserne, husstandsindsamling af papir samt mere lønbalning for eksternt firma. Arbejdsprocessen omkring elektronikaffald er ændret, så alt elektronikaffald indsamlet via genbrugspladserne i dag køres til demontage i hallen. Tidligere var det kun elektronikaffald fra Skanderborg genbrugsplads, som blev demonteret i hallen, de øvrige genbrugspladser fik afhentet skrottet direkte af den eksterne modtager. Optimering af anlæg og arbejdsprocesser i hallen har gjort det muligt at behandle den øgede affaldsmængde i Figur 5.9: Affaldsmængder til hallen i 2003 og 2004 opgjort på håndteringsform. I 2004 er 93% af affaldet tilført hallen afsat til videre genanvendelse. De resterende 7% er bortskaffet ved forbrænding. I 2003 var de tilsvarende tal ca. 75% til genanvendelse og ca. 25% til forbrænding. Vi arbejder hele tiden på at optimere arbejdsprocesserne i hallen og finde nye afsætningsmuligheder for affaldet, for at sikre så høj genanvendelsesgrad som muligt. Derfor er det positivt, at det er så stor en andel der er afsat til genanvendelse i 2004.

18 Genanvendelses- og sorteringshal Forbrug Elforbruget er steget 72% fra 2003 til Til sammenligning er den behandlede affaldsmængde steget godt 130%. Det vurderes, at stigningen skyldes den øgede aktivitet på maskinerne i hallen. Årsagen til at elforbruget er steget forholdsvis mindre end den behandlede affaldsmængde, er et resultat af personalets øgede fokus på elforbrug i hallen i Dieselforbruget er ikke ændret væsentligt fra , men sat i forhold til den behandlede affaldstonnage, er forbruget pr. ton affald faldet markant. Dette skyldes driftsoptimeringer. Nøgletal Diesel [liter pr. ton tilført affald] 1,1 2,8 1,1 El [kwh pr. ton tilført affald] 20,7 23,0 16,3 miljøforhold i hallen, da støv indeholdende tungmetaller har stor betydning for arbejdsmiljøet. I 2004 er der indført en procedure for støvsugning og renholdelse af lokalet til demontage. Proceduren er med til at minimere støv i lokalet. Den manuelle sortering af papir i sorteringshallen er stort set fjernet i I dag sorteres kun urene læs, og sorteringen foregår i en kabine, så personalet udsættes for langt færre støvgener fra papirsortering Nåede vi miljømålene? Vi har i 2004 arbejdet for at få et driftsgrundlag sat op for hallen, bl.a. med henblik på at få en større tonnage igennem. Figur 5.10: Nøgletal for hallen, Affaldscenter Norgesvej Væsentlige miljøforhold Demontage af elektronikskrot er et væsentligt Miljømål for 2005 Overordnet målsætning Aktivitetsnavn Mål Handling Ressourceforbrug Registreringsgrundlag for vand og el. Opstarte månedlige registreringer af vandog elforbrug pr. 1/ Etablere en rutine for månedlige registreringer. Ressourceforbrug Driftsoptimering og forbedret registreringsgrundlag vedr. energiforbrug. Fastholde energiforbruget pr. håndteret ton affald i forhold til 2004 tal. Med egne registreringer af elforbrug i sidste halvår af 2005 og fortsat driftsstyring søges målet nået. Bedre udnyttelse af affaldets ressourcer. Øge afsætningen til genanvendelse Øge afsætningen til genanvendelse med 1% i forhold til Fokus på sortering og driftsstyring. Bedre udnyttelse af affaldets ressourcer. Masterplan for fremtidig anvendelse af Affaldscenter Norgesvej Ved udgangen af 2005 skal der foreligge et ide-oplæg og skitseprojekt for hallen. Ide-oplæg og skitsteprojekt udarbejdes som grundlag for de fremtidige overvejelser om aktiviteter i hallen.

19 Affaldscenter Skårup 5.3 Affaldscenter Skårup Affald ton Diesel liter El kwh Vand 54 m3 Diffus emission Spildevand/perkolat m3 Genanvendelse ton Forbrænding ton Deponering ton Afdækning (jord) ton Figur 5.11: Input/output i 2004 for Affaldscenter Skårup. På Affaldscenter Skårup udføres en række forskellige genanvendelses- og deponeringsaktiviteter: kompostering af haveaffald sortering af bygningsaffald og slagger deponering drift af diverse mellemdeponier Jord til afdækning steg med 26%. Jorden anvendes som løbende afdækning på den aktive deponeringsenhed, og bortskaffes derfor i sidste ende til deponi. Mellemdeponierne omfatter f.eks. mellemdeponi af forbrændingsegnet affald som tilføres kraftvarmeværket i vinterperioden, mellemdeponi for spildevandsslam, brokker, letjern, dæk, jord og færdig kompost Affaldsmængde og behandling Den totale mængde affald tilført Affaldscenter Skårup steg med ton (8%) fra 2003 til I samme periode er mængden af affald bortskaffet fra Affaldscenter Skårup faldet ca. 2%. Forskellen i tilført og bortskaffet mængde affald udgøres af diverse mellemdepoter. Som det fremgår af figur. 5.12, blev der i 2004 bortskaffet mindre affald til genanvendelse og mere affald til forbrænding, deponering og afdækning end i Figur 5.12: Affald bortskaffet på Affaldscenter Skårup i 2003 og Stigningen i affaldsmængden til deponi udgøres af jord, som er bortgravet i forbindelse med renovering af Østbirk Fyldplads i Grene, blade og græs udgør den største mængde til genanvendelse, i alt ton

20 Affaldscenter Skårup i Efter en komposteringsproces, hvor materialet bliver neddelt, lagt i miler, vendt m.fl. mindskes mængden betydeligt. I 2004 er der fraført ton kompost, hvoraf ton er afsat til genanvendelse, størstedelen via genbrugspladserne (4.000 ton) ton sigterest er tilført kraftvarmeanlægget Forbrug Forbrug af diesel og vand på Affaldscenter Skårup er faldet i 2004 i forhold til Det registrerede dieselforbrug er behæftet med usikkerhed, da målerenheden har været ustabil i en periode af Målerenheden er udskiftet med en ny. Elforbruget er steget, men sat i forhold til den stigende mængde affald, er forbruget pr. ton affald ikke ændret i forhold til Figur 5.13: Udvikling i nøgletal for forbrug på Affaldscenter Skårup Væsentlige miljøforhold Perkolat Overfladevand fra Affaldscenter Skårup opsamles i perkolatsystemet, og afledes til Skanderborg Rensningsanlæg. Perkolatets sammensætning følges løbende via analyser af en lang række indholdsstoffer. Sammensætningen afhænger af det deponerede affald, samt hvor langt nedbrydningsprocessen er forløbet. I dag styres deponering af affald på baggrund af en positivliste over de affaldstyper der må modtages. F.eks. er Affaldscenter Skårup godkendt til at modtage olieforurenet jord, men ikke tungmetalholdigt jord. Perkolatets sammensætning i 2004 varierer ikke væsentligt fra de foregående år. Fortsat succes med modtagekontrol I april 2003 startede Renosyd med modtagekontrol på alle læs fra erhverv til deponering på Affaldscenter Skårup. Modtagekontrollen sikrer at eventuelt affald som kan bortskaffes på anden måde end til deponi omdirigeres. I 2004 blev 32 ton affald omdirigeret i modtagekontrollen til anden bortskaffelse end deponering. I 2003 blev der tilsvarende omdirigeret 152 ton affald. I 2004 var der i alt 1885 indvejninger fra erhverv til deponi. Af disse havde 38% engangsdeklaration og resten (61%) løbende deklaration. Vognlæs med engangsdeklaration kontrolleres ved ankomst til Affaldscenter Skårup. I 2004 blev 99,6% af læs med engangsdeklaration kontrolleret. Blandt disse var der 27 fejlsorterede læs, svarende til knap 4%. Ingen læs måtte afvises på Affaldscenter Skårup. Lugt og støv I 2004 har Renosyd registreret en naboklage over støv fra blandt andet slaggesortering på Figur 5.14: Modtagekontrol på deponeringsanlægget i Antal indvejninger er samtlige indvejninger fra erhvervskunder til deponering, med enten løbende deklaration eller engangsdeklaration. De kontrollerede læs er læs med engangsdeklaration.

21 Affaldscenter Skårup Affaldscenter Skårup. Efterfølgende har Renosyd indgået aftale med en landmand, som kontaktes ved behov for vanding af tørre arealer. Der har herefter ikke været problemer med støvgener. I juli 2004 modtog Renosyd i alt 4 klager over lugt fra naboer. Lugten skyldtes vending af en kompostmile, som på grund af meget nedbør var blevet våd og sur, og derfor lugtede meget. Milevendingen blev indstillet og genoptaget en anden dag, hvor vindretningen var ændret. Renosyd arbejder fortsat på at optimere komposteringsprocessen, så væsentlige lugtgener minimeres Nåede vi miljømålene? Aktivitetsnavn Mål Handling Status Mål opfyldt Vedligeholdelse af spildevandsanlæg Vedligeholdelse af spildevandsanlæg Kontrol af affald Miljømål 2005 Til stadighed sikre optimal bortledning af perkolat Fremskaffe dokumentation for energiforbrug til bortledning af perkolat Reducere mængderne af affald til deponi til kun at omfatte deponeringsegnet affald Vedligeholdelse af pumper og rensning af trykledning 1 gang årligt Opsætning af bimåler samt logning af data Etablere modtagekontrol for deponeringsegnet affald Flygt pumper har udført teknisk gennemgang, anlægget er i god stand. Rensning gennemført i april Anskaffet pumpedata som anvendes til beregning af energiforbrug. Bimåler derfor ikke opsat. Det er muligt løbende at sammenholde perkolatmængde med beregnet energiforbrug og herved mindske risiko for fejl. Modtagekontrol er etableret. JA JA JA Overordnet målsætning Bedre udnyttelse af affaldets ressourcer. Udledning til jord af miljøbelastende stoffer. Udledning til jord af miljøbelastende stoffer. Aktivitetsnavn Mål Handling Driftsoptimere komposteringsprocessen med bl.a. henblik på minimering af lugtgener samt forbedring af det færdige produkt. Asfaltere forplads ved brovægt, p-plads for maskiner samt foran værkstedsbygning, så vægten ikke belastes af jord og eventuelt spild opsamles og bortledes korrekt. Driftsstyring af egenkontrolparametre jf. miljøstyringssystemet. Udvidelse af deponeringsområdet. Halvere antal lugtklager i forhold til Forpladsen asfalteres i Afholde et genopfriskningskursus for medarbejderne i Skårup i 2005 vedr. driftsstyring ift. miljøstyringssystemet Lermembran m.v. etableres i Afprøve nye driftsrutiner med hensyn til oplægning, afdækning og vending af miler for at optimere komposteringsprocessen. Opmåling af areal, indhentning af tilbud og igangsætning. Gennemføre genopfriskningskursus bl.a. vedr. håndtering af afvigelser, registreringer og opfølgning herpå. Etablering af lermembran, lervolde, omfangsdræn og dræn til opsamling af perkolat på det udvidede deponeringsområde.

22 Genbrugspladserne 5.4 Genbrugspladserne Affald ton El kwh Vand 145 m 3 Sanitært spildevand (ikke opgjort) Genanvendelse ton Forbrænding ton Deponering ton Specialbehandling 213 ton Figur 5.15: Input/output i 2004 summeret for de syv genbrugspladser i Renosyd. På de syv genbrugspladser i Renosyd kan private aflevere affald til videre genanvendelse og anden bortskaffelse. I dag bliver affaldet inddelt i 21 forskellige fraktioner på genbrugspladserne. I 2004 blev der afleveret ton affald på genbrugspladserne. Mængden er steget med ton i forhold til 2003, svarende til en stigning på ca. 15%. 67% af affaldet er i 2004 bortskaffet til genanvendelse, 25% til forbrænding, 7% til deponering og ca. 0,4% til specialbehandling. I forhold til 2003 er mængderne til genanvendelse, forbrænding og specialbehandling steget, mens mængden til deponi er faldet. En årsag til den mindre mængde til deponi er blandt andet, at der i 2004 er frasorteret flere nye fraktioner til genanvendelse på genbrugspladserne, fraktioner som i 2003 blev deponeret. Figur 5.16: Affaldsmængder på genbrugspladserne i 2003 og Mængder fordelt på afsætningsform Væsentlige miljøforhold Sortering af affald på genbrugspladserne er miljømæssigt væsentligt i forhold til den videre bortskaffelse. Vi arbejder hele tiden på at øge andelen af affald, der kan bortskaffes til genanvendelse frem for forbrænding frem for deponering. F.eks. er andelen af affald fra genbrugspladserne som bortskaffes til deponi faldet fra 10% til 7% fra I 2004 har vi arbejdet med en række

23 Genbrugspladserne forskellige tiltag på genbrugspladserne som beskrives i det efterfølgende. Vi har valgt ikke at betragte støj fra genbrugspladserne som et væsentligt miljøforhold. Dette skyldes, at de syv genbrugspladser i Renosyd alle ligger udenfor følsom arealanvendelse med støjvilkår svarende til de respektive områdetyper jf. Miljøstyrelsens støjvejledning. Herforuden modtager vi ingen klager over støj fra genbrugspladserne. Plads Brædstrup Gedved Hørning Odder Ry Skanderborg Them Beliggenhed Byzone, i erhvervsområde. 300 m til boligområde. Landzone, i det åbne land. Byzone, i erhvervsområde. Byzone, i område udlagt til erhvervsformål med tilladelse til enkelte boliger i tilknytning til det pågældende erhverv. Byzone, i område til industri. Byzone, i område udlagt til erhvervsformål. Landzone, i det åbne land, omgivet af landbrugsarealer. Figur 5.17: Områdekarakteristik for de syv genbrugspladser. En genbrugsplads med god plads! Mængden af affald afleveret på de syv genbrugspladser fremgår af figur Mængderne skal ses i sammenhæng med antallet af husstande i de respektive kommuner. Det er interessant, at genbrugspladsen i Odder får væsentligt større mængder affald end f.eks. Skanderborg, som husstandsmæssigt er på størrelse med Odder. Odder har mange sommerhuse i forhold til Skanderborg kommune, men vi mener ikke det er hele forklaringen. Odder genbrugsplads blev renoveret i Dataene for 2004 antyder, at en genbrugsplads med gode oversigtsforhold, nemme adgangsforhold og god plads fremmer brugernes motivation til genanvendelse af deres affald. Odder genbrugsplads er den plads, som har oplevet den største stigning i afleveret affald fra 2003 til 2004, en stigning på 23%. Figur 5.18: Totale affaldsmængder afleveret på de syv genbrugspladser i Hørning genbrugsplads har den største genanvendelsesprocent på 71%, mens Skanderborg og Odder ligger på 68%. Gedved og Brædstrup genanvender 64-65%. I 2005 sætter vi fokus på benchmarking pladserne imellem for at udnytte pladsmændenes erfaringer til at højne genanvendelsesprocenter og mindske deponeringsprocenter. Gips I 2003 blev gipscontainere på genbrugspladserne gjort permanente. Gips afsættes i dag til genanvendelse i stedet for til deponering som tidligere. Den indsamlede mængde gips er steget med 83% fra 2003 til 2004, som det fremgår af figur Figur 5.19: Indsamlede mængder gips på de syv genbrugspladser i 2003 og Vinduer I 2004 begyndte Renosyd at afsætte vinduer indsamlet på genbrugspladserne til oparbejdning i stedet for som tidligere til deponi. Virksomheden P. Fournaise framonterer og genbruger vinduesglasset og bortskaffer rammerne

24 Genbrugspladserne til genbrug eller forbrænding. I 2004 blev i alt 394 ton vinduer fra genbrugspladserne sendt til genanvendelse. Trykimprægneret træ I oktober 2004 blev det muligt at aflevere trykimprægneret træ i særskilte containere på genbrugspladserne. Træet planlægges afsat til forbrænding mod tidligere til deponering. I alt blev der indsamlet 42 ton trykimprægneret træ på de syv pladser i de sidste 3 måneder af Hård PVC Renosyd var med fra opstarten af indsamling af hård pvc via Wuppi ordningen i Der frasorteres stadig større mængder, blandt andet som følge af udskiftning af små trådbure med større containere. De større containere gør det muligt at putte store emner som tagrender, rør og trapezplader i, hvor de tidligere måtte afleveres i containeren til deponi. Odder genbrugsplads fik som den første i juni 2004 en stor container. Som følge heraf er mængden af frasorteret pcv steget markant i Odder med 250% fra 2003 til Den næste container blev opstillet i Ry i oktober 2004, og den indsamlede mængde er da også steget markant i Ry. De øvrige genbrugspladser har fået containere i stedet for trådbure i perioden november 2004 til januar Det forventes, at den indsamlede mængde stiger yderligere i Foto: PVC-skilt fra genbrugspladsen i Gedved. Figur 5.20: Indsamlede mængder hård PVC på de syv genbrugspladser i 2003 og 2004.

25 Genbrugspladserne Nåede vi miljømålene? Aktivitetsnavn Mål Handling Status Mål opfyldt Sortering af andet affald på genbrugspladserne. Sortering af andet affald på genbrugspladserne. Sortering af andet affald på genbrugspladserne. Deponering af affald Miljømål 2005 Sikre kvalitet i affald som håndteres på genbrugspladserne. Brugerundersøgelse på genbrugspladserne. Opsætning af containere til trykimprægneret træ på alle genbrugspladserne. Forbedret sortering af deponicontaineren på genbrugspladserne. Pladspersonalet skal årligt besøge 2 behandlingsanlæg for affald fra pladserne. Opstilling af mål for undersøgelse, spørgeskema m.v. Opstille containere. Undersøge hvor trykimpr. træ kan bortskaffes. Opsætning af containere til vinduer, pvc og trykimprægneret affald, som bortskaffes til anden anvendelse end deponi. Der er besøgt 2 eksterne anlæg. Der er nedsat en arbejdsgruppe. Undersøgelse pågår. Containere opstillet på alle genbrugspladser. Der er nedsat en arbejdsgruppe vedr. valg af bortskaffelsessted. Arbejdet pågår. Der er indsamlet 477 ton vinduer, pvc og trykimpr.træ i JA NEJ JA JA Overordnet målsætning Udnyttelse af affaldets ressourcer. Udnyttelse af affaldets ressourcer. Udnyttelse af affaldets ressourcer. Udnyttelse af affaldets ressourcer. Udnyttelse af affaldets ressourcer. Aktivitetsnavn Mål Handling Sortering af andet affald på genbrugspladserne. Sortering af andet affald på genbrugspladserne. Sortering af andet affald på genbrugspladserne. Afsætning af genbrugstræ til genanvendelse isf. som i dag til forbrænding. Fremtidig opgørelse af emballagemængder. Afsætningen til genanvendelse øges 2% i 2005 i forhold til Gennemførelse af brugerundersøgelse i Etablere infoterier på alle syv genbrugspladser i Beslutning vedr. afsætning af genbrugstræ træffes i Finde metode til at opgøre emballagemængder afleveret på genbrugspladserne inden 1/ Fokus på benchmarking på pladsmandsmøder, eventuelt afholde temadag. Der er i 2004 nedsat en arbejdsgruppe for opstilling af formål, udarbejdelse af spørgeskema m.v. Arbejdet fortsættes. Udarbejdelse af informationsmateriale, foldere, informationstavle på genbrugspladserne for forbedret information. Undersøge muligheder for afsætning til virksomhed for genanvendelse. Planlægge udsortering af genbrugstræ (i særskilt container eller på anden måde). Nedsætte arbejdsgruppe, der vurderer forskellige muligheder for opgørelse af mængder.

26 Indsamlingsordninger 6. Indsamlingsordninger Renosyd forestår planlægning og drift af forskellige ordninger for indsamling af affald fra husholdninger og erhverv i de syv medlemskommuner. Vi er forpligtet til at sikre, at medlemskommunerne lever op til de overordnede målsætninger på affaldsområdet. Renosyds opgaver vedrørende indsamlingsordninger har herved indirekte indflydelse på miljøpåvirkningen. I 2004 er der registreret en samlet affaldsmængde i Renosyd på ton. Heraf kommer 55% fra husholdninger og 45% fra erhverv. Den nationale målsætning for behandling af affald fra husholdninger og erhverv ses i figur 6.1. Figuren viser samtidig Renosyds faktiske behandling af affald i Figuren kommenteres yderligere i afsnit 6.1 og 6.2 for henholdsvis husholdninger og erhverv. Affaldsplan 2004 Det overordnede planlægningsarbejde og de fremadrettede indsatsområder vedrørende indsamling af affaldet beskrives i affaldsplanen. Den samler de væsentlige målsætninger og mål for Renosyds område, giver status for hvor godt vi lever op til miljøstyrelsens overordnede sigtelinier for indsamling og giver samtidig bud på hvordan vi kan forbedre os. I 2004 har der været lagt et stort stykke arbejde i at få en affaldsplanproces med stor grad af brugerinvolvering. Vi har udarbejdet et idé-katalog som diskussionsoplæg og idé-opsamling fra en lang række boligforeninger, erhvervsråd, virksomheder m.fl. På denne måde har vi udover at inddrage medarbejderne i miljøarbejdet hos Renosyd, også involveret brugerne. Affaldsplanen med tilhørende kortlægningsrapport kan downloades på Information i 2004 En væsentlig parameter for at kunne leve op til regeringens overordnede sigtelinier for affald er information til brugerne, så sortering og aflevering af affald er korrekt. I 2004 har vi arbejdet videre med udvikling af vores hjemmeside i form af temasider. Vi har i 2004 også haft besøg af en række grupper og skoleklasser, som er blevet vist rundt på Renosyds anlæg. På kraftvarmeanlægget har der været 13 besøg i Genbrugspladserne har haft varierende besøgstal, men Odder har haft flest besøg med ca. 20 skoleklasser. I 2005 vil vi arbejde videre med øget information og dialog med skoleklasser om sortering og håndtering af affald. Aktuel behandling Renosyd 2004 Regeringens sigtelinier for 2008 Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling Genanvendelse Forbrænding Deponering Husholdningsaffald 37% 53% 9% 0,17% 33% 60% 7% Dagrenovation 15% 85% 0% 0% 20% 80% Storskrald 33% 49% 18% 0% 25% 50% 25% Haveaffald 100% 0% 0% 0% 95% 5% Inst., handel & kontor 64% 31% 4% 2% 50% 45% 5% Byggeri og nedrivning 73% 16% 11% 0% 90% 2% 8% Fremstilling & industri 58% 34% 2% 6% 65% 20% 15% Spildevandsanlæg 91% 0% 9% 0% 90% 10% Samlede mængder 54% 38% 7% 1% 65% 26% 9% Figur 6.1: Behandling af affald i Renosyd i 2004 sammenlignet med regeringens sigtelinier for 2008.

27 Indsamlingsordninger 6.1 Husholdninger Den indsamlede mængde husholdningsaffald i 2004 er på ton. I forhold til 2003 er dette en stigning på ton (18%), hvilket stemmer overens med den generelle tendens til stigende affaldsmængder. erhvervsaffaldet eksporteres og bortskaffes uden at Renosyd får kendskab hertil. Figur 6.2: Samlede mængder husholdningsaffald i Renosyd i 2003 og 2004 fordelt på afsætningsformer. Afsætningen af husholdningsaffald til oparbejdning er faldet med 4% og til forbrænding er steget med 2% fra Denne udvikling går imod regeringens sigtelinier for For at Renosyd kan leve op til sigtelinierne, er det derfor nødvendigt at gennemføre tiltag, som sikrer mere affald til oparbejdning og mindre til forbrænding. Et af tiltagene blev startet op i december 2004, hvor vi påbegyndte husstandsindsamling af pap og papir i Skanderborg kommune. På baggrund af de foreløbige indsamlingsmængder er det vores forventning, at husstandsindsamlingen vil være medvirkende til at øge andelen af husholdningsaffald til oparbejdning væsentligt i I 2005 gennemføres yderligere husstandsindsamling af pap og papir i Hørning, Odder og Them. I 2005 indfører vi husstandsindsamling af batterier i alle syv kommuner. Dette forventes at øge mængden af batterier som bortskaffes til oparbejdning og deponering, og mindske mængden af batterier som forbrændes sammen med dagrenovationen. 6.2 Erhverv I 2004 er der registreret ton erhvervsaffald i de syv kommuner i Renosyd. Dette er et fald på ton (25%) i forhold til Det er ikke sandsynligt at erhvervsaffaldsmængden reelt er faldet. Vi vurderer at en stigende del af Figur 6.3: Erhvervsaffald registreret i Renosyd, opgjort på afsætningsform. I november fik en række virksomheder problemer med at komme af med deres madaffald, som normalt bortskaffes til oparbejdning hos virksomheden PNA83. PNA83 ligger i Seest ved Kolding og blev ramt af fyrværkerikatastrofen. Affaldskonsulenten etablerede i løbet af 1 uge en indsamlingsordning for 17 virksomheder, som kunne få afhentet deres madaffald til bortskaffelse i Renosyds kraftvarmeanlæg. Vi indsamlede i alt 5,5 ton affald indtil PNA igen var produktionsklar. Den registrerede mængde af byggeaffald er faldet, se figur 6.4. En forklaring kan være, at der er etableret sorteringsanlæg for byggeaffald i Renosyds nabokommuner, og at Renosyd ikke modtager indberetning af affaldsmængder herfra. Der er registreret en markant lavere affaldsmængde fra fremstillingsvirksomheder i En del af forklaringen kan være at mere affald i

28 Indsamlingsordninger dag eksporteres og at Renosyd ikke modtager indberetninger herfor. Der er sandsynligvis også flyttet affald til institutioner, handel og kontor i takt med at Renosyd og affaldstransportørerne bliver bedre til at kategorisere virksomhederne. Affaldsmængden i kategorien ukendt er faldet, hvilket udtrykker at affaldstransportørerne er blevet bedre til at oplyse hvem affaldsproducenten er. Regeringens sigtelinier Figur 6.1 viser regeringens sigtelinier for erhvervsaffald. Renosyd vil fortsat arbejde med at flytte affald fra forbrænding og deponering til genanvendelse/oparbejdning. Dette gælder for kategorierne byggeri- og nedrivning samt fremstilling og industri. Institutioner, handel og kontor samt spildevandsanlæg ligger fint i forhold til sigtelinierne. Mængden af affald fra rensningsanlæg er faldet, hvilket skyldes afslutning af renoveringsprojekter i 2003 på Skanderborg og Brædstrup renseanlæg. Figur 6.4: Figuren viser udviklingen i mængden af registreret erhvervsaffald i Renosyd. Emballage Den opgjorte mængde emballageaffald fra erhverv er steget betragteligt fra 219 ton i 2003 til ton i Stigningen viser, at vi har mere fokus på korrekt indberetning samt at der er behandlet en langt større mængde pap og plast i Renosyds genbrugs- og sorteringshal i Der skal fortsat fokuseres på emballageaffaldet i Foto: I 2004 startede Renosyd indsamling af klinisk risikoaffald og medicinrester fra landbrug. Farligt affald Den registrerede mængde af farligt affald er steget fra 947 ton i 2003 til 2151 ton i Denne stigning er udtryk for at vi får bedre og bedre styr på indberetning af affaldsmængderne. I dag indsamles over halvdelen af den mængde farligt affald, som Miljøstyrelsen har beregnet der kan indsamles i Renosyd. Sammenholdt med, at noget farligt affald fra erhverv afleveres på genbrugspladserne hvor det ikke registreres som erhvervsaffald, er den indsamlede mængde tilfredsstillende. Foto: Baller af pap ved genbrugs- og sorteringshallen.

29 Indsamlingsordninger 6.3 Nåede vi miljømålene? Aktivitetsnavn Mål Handling Status Mål opfyldt Indsamling af farligt affald fra virksomhederne. Planlægning og udvikling. Planlægning og udvikling. Udvikle en afrapporteringsform, der giver grundlag for at vurdere hvorvidt ordningen er fyldestgørende. At 33% af husholdningsaffaldet og 20% af dagrenovationen genanvendes i At 55% af emballageaffald genanvendes i Kortlægge området. Udarbejde standard. Konfimere med brugere/interessenter. Etablering af husstandsindsamling af papir og pap i Skanderborg samt Hørning, Odder og Them. Når metode til opgørelse af emballageaffald på genbrugspladserne er fastlagt følges nøgletal. Pågår. Delvist, afsluttes 15. august Ordning for papir og pap i Skanderborg fra november Øvrige kommuner fra april Afventer metode for opgørelse af emballageaffald på genbrugspladserne. Mål pr. 1. juli 2008 Mål pr. 1. juli Miljømål 2005 Overordnet målsætning Aktivitetsnavn Mål Handling Udnyttelse af affaldets ressourcer. Forbedre bortskaffelsen af batterier. Indsamle 15 ton batterier i 2005 (svarende til en stigning på ca. 40% i forhold til den indsamlede mængde i 2004). Have etableret husstandsindsamling af batterier inden 1/ Udnyttelse af affaldets ressourcer. Forbedre affaldsbortskaffelsen. Åbne genbrugspladserne for erhverv i Udarbejde projektplan og regulativ. Udnyttelse af affaldets ressourcer. Forbedre udnyttelsen af affaldets ressourcer ved etablering af genbrugsbutik. Beslutningsgrundlag i form af projektnotat som skitserer muligheder og konsekvenser mht. genbrugsbutik skal foreligge pr. 31/ Erfaringsopsamling, kortlægge potentiale, brugerundersøgelse, skitsere muligheder og konsekvenser. Afrapporteres i projektnotat. Udnyttelse af affaldets ressourcer. Status via kortlægning. At 33% af husholdningsaffaldet og 20% af dagrenovationen genanvendes i Husstandsindsamling af pap og papir i 2005 i Hørning, Odder og Them kommuner. Udnyttelse af affaldets ressourcer. Status via kortlægning. At 55% af emballageaffald genanvendes i Etablere registrering af indkommet emballageaffald via genbrugspladserne i 2005 (se mål under genbrugspladsafsnit).

30 Udtalelser 7. Udtalelse fra Århus Amt

31 Udtalelser

32 Udtalelser 8. Registrering Miljøverifikator: Klaus R. Scheffel Akkrediteringsnummer: Det Norske Veritas, DANAK reg.nr. 6001

33 Ordliste 9. Ordliste Affaldsfraktion Forskellige slags affald, f.eks. pvc-affald, elektronikaffald, murbrokker, haveaffald osv. Diffus emission Udledning som ikke sker fra et fast sted. F.eks. udledning af udstødningsgasser fra biler på en genbrugsplads. Elektrofilter Røgrensningsanlæg med højspænding, hvor partikler/støv opfanges. Emission Udledning af stoffer. F.eks. udledning af CO 2 til luften. Engangsdeklaration Alle læs affald som køres til deponering skal ledsages af en deklaration for affaldets type, hvem der har produceret affaldet m.v. Fraktion Se under affaldsfraktion. Inert affald Uforgængeligt affald. ISO International standard for miljøledelse. Klinisk risikoaffald Affald med smitterisiko eller skærende/stikkende genstande, f.eks. medicinrester og kanyler. at systemet lever op til f.eks. standarden ISO Miljøgodkendelse En række virksomheder i Danmark skal miljøgodkendes efter Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 943 af 16/09/2004. En miljøgodkendelse stiller blandt andet krav til virksomhedens drift og udledning af forurenende stoffer. Miljøstyringssystem Et styringssystem, der sikrer at en virksomhed styrer sine miljøforhold og gennemfører løbende forbedringer. Modtagekontrol Kontrol af affaldets sammensætning ved modtagelse på behandlingsanlægget. Oparbejdning Videre bearbejdning af affald. F.eks. indsamlet papir og pap, der laves til nye æggebakker på en oparbejdningsvirksomhed. Perkolat Betegnelse for vand, der er strømmet gennem affald deponeret på en losseplads. Scrubber Kaldes også en»gas-vasker«. Rensningsanlæg, hvor den forurenede luft ledes gennem et kammer med vandindsprøjtning. De forurenende stoffer i luften»vaskes«ud af luften og tilbageholdes i vandet i scrubberen. Listepunkt Henviser til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 943 af 16/09/2004 om godkendelse af virksomhed. De virksomheder i Danmark, som er pligtige til at have en miljøgodkendelse opdeles i listepunkter efter deres type og kapacitet. Løbende deklaration Alt deponiaffald fra erhverv skal ledsages af en deklaration for typen af affald, hvem der har produceret affaldet m.v. Ved gentagne læs af samme slags affald fra en affaldsproducent kan Renosyd udarbejde en løbende deklaration, der gælder i 1 år. Miljøcertifikat Et miljøstyringssystem kan certificeres af en uafhængig tredjepart som dokumentation for,

34 Renosyd i/s. Norgesvej Skanderborg. Telefon: Telefax: CVR-nr Affaldsselskabet er ejet af Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them Kommuner