ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com"

Peter Ipsen
8 år siden
Visninger:

1 ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

2 Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej Esbjerg CVR-nr.: P-nr.: Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson: Rikke A. Hansen Mail: rikth@dongenergy.dk Beskrivelse af værket Esbjergværket er et af DONG Energys centrale kraftværker. Værket er beliggende på havnefronten i Esbjerg. El- og varmeproduktionen på Esbjergværket sker primært på grundlag af kul. Anlægget er et af verdens mest avancerede kulkraftanlæg, med en høj energiudnyttelse. Røgen fra forbrændingsprocessen renses inden udledning. Først renses røggassen for kvælstofoxider (NOx), det sker i en katalysator, hvor røggassen tilsættes ammoniak. Herved nedbrydes og omdannes % af kvælstofoxiderne til uskadeligt kvælstof og ilt. Fra askeudskilleren går røggassen videre til afsvovlingsanlægget, hvor den nedkøles. Herefter renses den for 98% af den svovl, der stammer fra det indfyrede kul. Ved afsvovlingsprocessen dannes der gips, som er af handelskvalitet. Den benyttes som råmateriale ved produktionen af gipsplader, som primært bruges af byggeindustrien. En del af energien udnyttes til produktion af fjernvarme. Fjernvarmevandet sendes enten direkte ud i fjernvarmenettet eller opbevares i akkumulatortanken. Tanken gør det muligt, at lægge produktionen af el/varme på alle tider af døgnet, sådan at energien i brændslet udnyttes optimalt, til gavn for både miljø og økonomi. Tekniske Anlægsdata Tekniske hoveddata Produktion Kapacitet el, maks. MW 371 Kapacitet varme, maks. MJ/s 460 Idriftsat år 1992 Brændselsforbrug Kul ton/time 120 Olie ton/time 73 Miljøanlæg Støvfilter DeNO x -anlæg Afsvovlingsanlæg Low NO x -brændere I 2014 er der indsat et ekstra katalysatorlag, som har reduceret NO x emissionen yderligere. Inden røgen sendes til afsvovlingsanlægget, skal den renses for flyveaske. Derfor ledes den til en askeudskiller, hvor 99,9 % af flyveasken udskilles. Flyveasken finder siden anvendelse som et vigtigt råmateriale i cement-, beton- og asfaltindustrien.

dk Beskrivelse af værket Esbjergværket er et af DONG Energys centrale kraftværker. Værket er beliggende på havnefronten i Esbjerg.

3 Kullene køres fra lager (1) til siloerne (2), hvorfra de transporteres til kulmøller (3). Her males de til fint støv. En blanding af luft (4) og kulstøv blæses op i brænderne (5), der er placeret i kedlens hjørner. Herved bliver kedlens flamme en såkaldt fireball (ildkugle) (6). Fra bunden af kedlen fjernes bundasken (7). Kedlen producerer damp, der under højt tryk føres til turbinen (8), hvor den udnyttes til elproduktion i generatoren (9). Fra turbinens mellemtryksdel udtages damp til to fjernvarmevekslere (10) til opvarmning af returvand fra fjernvarmesystemet. Den resterende damp ledes til turbinens lavtryksdel, hvorefter dampen atter bliver til vand ved havvandskøling i kondensatorerne (11). I begge tilfælde bringes vandet i kredsløb igen via fødevandssystemer. Fjernvarmevandet kan sendes direkte ud til forbrugerne eller oplagres i akkumulatortanken (12). Reduktion af røgens indhold af kvælstofilter (NO x) sker i en katalytisk proces i deno x-anlægget (13), for faste partikler (flyveaske) i elektrofiltrene (14) og for svovl i afsvovlingsanlægget (15). I afsvovlingsanlægget ledes røgen gennem en tåge af opslemmet kalk og kalkholdigt TASP (tørt afsvovlingsprodukt). Kalken binder svovldioxiderne, hvorved de omdannes til brugbar gips, som primært bruges i byggematerialer. Miljøpåvirkninger Esbjergværket er et kul- og oliefyret kraftværk, der producerer el og fjernvarme. Forbrændingen af brændslerne og driften af anlæggets afsvovlingsanlæg giver en række genanvendelige mineralprodukter. Råvareforbruget på Esbjergværket består primært af brændslerne kul og svær brændselsolie. Derudover anvendes ammoniak, TASP og kalk i forbindelse med røggasrensning, råvand til det interne vand- /dampkredsløb og røggasrensning samt havvand til køling. Endelig anvendes kemikalier i forbindelse med vandbehandling og spildevandsrensning. Forbrug og omsætning af råvarer medfører en række miljøpåvirkninger i form af: Røggas med indhold af CO 2, SO 2, NO x, CO, støv og tungmetaller Spildevand og perkolat med indhold af salte og tungmetaller Kølevand (varme) Affald Støv- og støjpåvirkninger. Forbrug og omsætning af råvarer medfører desuden en række genanvendelige mineralprodukter i form af bundaske, flyveaske og gips. Til sidst ledes røgen med en temperatur på ca. 70 C til den 250 meter høje skorsten (16).

Fra bunden af kedlen fjernes bundasken (7). Kedlen producerer damp, der under højt tryk føres til turbinen (8), hvor den udnyttes til elproduktion i generatoren (9).

4 Data Produktion El GWh Målt Fjernvarme GJ Målt Brændselsforbrug Mængder: Kul ton Målt Fuelolie ton Målt Energiindhold: Kul GJ Målt Fuelolie GJ Målt Forbrug af stoffer og materialer Natriumhydroxid (NaOH) ton Målt Saltsyre (HCl) ton Målt Ammoniak (NH3) ton Målt Kalk (CaO og CaCO3) ton Målt Luftudledning Røggasmængde M io.nm M/CRM Kuldioxid CO 2 ton B/NRB Svovldioxid SO 2 ton M/CRM Kvælstofoxider NO x ton M/CRM Støv ton 18,4 34,0 19, M/CRM Klorbrinte HCl ton 11,0 12,0 1,8 2 1,8 B/MAB Flourid HF ton 13,7 22,1 15, ,9 B/MAB CH 4 ton 13,8 19,6 15, ,5 B/DMU CO ton B/DMU N 2 O ton 12,2 17,4 13, ,6 B/DMU NMVOC ton ,2 B/DMU Sporstoffer: Arsen As kg 1,6 6,1 3,1 10,9 7,6 B/MAB Beryllium Be kg 0,3 1,0 0,4 0,6 0,6 B/MAB Bly Pb kg 2,7 10,1 3,4 6,9 5,2 B/MAB Bor B kg B/MAB Cadmium Cd kg 0,1 0,7 0,3 0,5 0,5 B/MAB Kobber Cu kg 2,0 7,4 2,9 6,3 5,1 B/MAB Krom Cr kg 2,5 8,5 4,0 7,7 7,1 B/MAB Kviksølv Hg kg 9,4 13,1 10, ,7 B/MAB Nikkel Ni kg 3,2 11,3 5,2 10 8,7 B/MAB Selen Se kg 68,4 64,3 51, ,4 B/MAB Zink Zn kg 6,9 23,2 12, ,9 B/MAB Vanadium V kg 3,9 13,0 5, ,5 B/MAB I henhold til ny lovgivning er vi blevet pålagt at oplyse om den konkrete metode der er brugt til de målte (M ) eller beregnede (B) emissionsdata. M etoderne er forkortet i henhold til reglerne og på følgende måde: NRB - National metode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende, M AB metode baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed, OTH andre metoder.

487 Målt Forbrug af stoffer og materialer Natriumhydroxid (NaOH) ton 104 115 104 116 75 Målt Saltsyre (HCl) ton 53 60 67 79 55 Målt Ammoniak (NH3) ton 1.190 1.828 1.456 1.651 1.

5 Restprodukter Til genanvendelse Afsvovlingsprodukt- Gips ton Målt Kulflyveaske ton Målt Kulbundaske (slagge) ton Målt Affald Genanvendelse Farlig affald kg M/OTH Ikke farligt affald kg M/OTH Forbrænding Farlig affald kg M/OTH Ikke farligt affald kg M/OTH Deponi Farlig affald kg M/OTH Ikke farligt affald kg M/OTH I henhold til ny lovgivning er vi blevet pålagt at oplyse om den konkrete metode der er brugt til de målte (M ) eller beregnede (B) affaldsdata. M etoderne er forkortet i henhold til reglerne og på følgende måde: NRB - National metode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende, M AB metode baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed, OTH andre metoder.

897 1.431 47.857 31.208 M/OTH Ikke farligt affald kg 121.805 107.212 26.479 61.985 16.246 M/OTH Deponi Farlig affald kg 0 0 0 0 0 M/OTH Ikke farligt affald kg 52.480 75.940 54.640 42.040 52.

Relaterede dokumenter

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson: