Miljøredegørelse 2006

Transkript

1 Miljøredegørelse 2006

2 Generelt Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Beskrivelse af Renosyd Renosyds anlæg Renosyds indsamlingsordninger 5 3. Miljøstyringssystemet Miljøpolitik De væsentlige miljøforhold Prioritering af miljøindsatsen Miljøarbejdet afhænger helt af medarbejderne Nåede vi miljømålene i 2006? 8 4. Miljøarbejdet i Kraftvarmeanlægget Genbrugspladser Affaldscenter Skårup Affaldscenter Norgesvej, Genanvendelses- og sorteringshal Indsamlingsordninger Miljømål i Udtalelser og Ordliste 18 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget 20 Miljødata Affaldscenter Norgesvej, genanvendelses- og sorteringshal 24 Miljødata Affaldscenter Skårup 25 Miljødata Genbrugspladserne 26

3 Generelt 1. Forord Renosyd har et miljøansvar som affaldsindsamlings og behandlingsvirksomhed. Vi arbejder løbende på at mindske de miljørisici, der er ved vores aktiviteter. Blandt andet gennem en forebyggende indsats, der styres via vores miljøstyringssystem. Vi blev miljøcertificeret i 2003, og har hvert år besøg af Det Norske Veritas, som kontrollerer at miljøforholdene og vores indsats lever op til certifikatet. Miljøcertifikatet dækker alle Renosyds aktiviteter i forbindelse med administration, planlægning, håndtering og behandling af affald. Derudover fører de eksterne miljømyndigheder tilsyn med, at vi overholder vilkårene i vores miljøgodkendelser. Denne miljøredegørelse er vores tredie EMAS redegørelse, og kan downloades på dk. Kommunalreformens betydning Med kommunalreformen er Renosyds ejerkreds, geografiske område, indbyggergrundlag m.v. blevet ændret fra 1. januar Samtidig har vi fra d. 1. januar 2007 fået ny tilsyns- og godkendelsesmyndighed på flere af vore affaldsbehandlingsanlæg. I denne miljøredegørelse beskrives forholdene i EMAS registrering i 2005 Som noget nyt opnåede vi i 2005 registrering i EMAS. EMAS er en europæisk frivillig forordning om indføring af miljøledelse. Med EMAS registreringen har vi forpligtet os til at offentliggøre en årlig miljøredegørelse, hvor vi åbent beskriver de væsentlige forhold på miljøområdet. Det har vi i øvrigt gjort de seneste 5 år, nu er der bare en ekstern instans som kontrollerer, at vi gør det, vi skriver. Renosyds EMAS verifikation dækker de eksterne miljøforhold. Arbejdsmiljøaspekter beskrevet i denne miljøredegørelse er derfor ikke omfattet. EMAS registreringen betyder, at Renosyd har opnået den ypperste blåstempling af indsatsen for det eksterne miljø, som en virksomhed kan få. Miljøredegørelsen erstatter herefter det lovpligtige grønne regnskab. De vigtigste resultater i 2006 Miljøarbejdet i 2006 har været præget af fokus på at øge afsætningen af vores produkter til genanvendelse samt løbende optimering af driften. Nogle af de resultater, vi er stolte af er: Frasortering af 1270 ton rent affaldstræ til genanvendelse. Træet blev tidligere brændt. Afsætning af ca ton kompost mod ca ton i Driftsoptimeringer på kraftvarmeanlægget, så alt procesvand genavendes i røggasrenseprocessen. Der afledes i dag kun sanitært spildevand til offentlig kloak. Fokus på styring af røggasrenseprocesssen, så kalkforbruget er reduceret med 7% og samtlige udleningskrav til røggas er overholdt med god margin.

4 Generelt 2. Beskrivelse af Renosyd Renosyd i/s er et fælleskommunalt affaldsselskab, som i 2006 omfattede Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them kommuner. Renosyd varetager administration og planlægning af en række affaldsindsamlingsordninger samt håndtering og behandling af affald for interessentkommunerne. Renosyd dækker et geografisk område på ha. Vi servicer indbyggere fordelt på husstande. Hertil kommer ca erhvervsvirksomheder. Vi er 59 medarbejdere i Renosyd. Figur 2.1: Renosyds geografiske dækningsområde. Bestyrelse: 16 medlemmer fra 7 kommuner Forretningsudvalg: 7 medlemmer Direktør: KH * Økonomi- & administrationschef: PL * Teknisk chef: LAA * Driftschef; GP. ACS & ACN: MSC* ass.: JP Driftschef; KVA: FS * ass.: AS Økonomi & administration: Økonomi, IT, Personale, Sekretariat, Indvejning... Genbrugspladser: Drift af genbrugspladser Affaldscenter Norgesvej: Hal 1: Drift af EE-affald, Pap og papir, Plast, Balletering af affald... Hal 2: Maskinværksted, Depot... Affaldscenter Skårup: Drift af deponi, Kompostering, Slaggehåndtering, Sorteringsanlæg, Slam, Særlige affaldstyper, Mellemlagre... Salg & markedsføring: Alle akt. ACS Kraftvarmeanlæg: Drift af kraftvarmeanlæg, El- og fjernvarmeproduktion, Restprodukthåndtering, Egenkontrol... Teknisk service: Affalds- og miljøteknik, Miljøstyring, Udviklingsprojekter, Statistisk databehandling, Mindre anlægsprojekter, Licitationer, Informationsstyring, Affaldskonsulentordninger... Indsamlingsordninger: Drift af dagrenovation, Storskrald, Miljøstationer... Figur 2.2: Renosyds organisation

5 Generelt 2.1 Renosyds anlæg Affaldscenter Norgesvej, Kraftvarmeanlæg Forbrænding af affald Produktion af varme og el Affaldscenter Norgesvej, Genanvendelses- og sorteringshal Balning af pap og plast Håndtering af papir og pap fra indsamlingsordningerne Sortering af batterier Affaldscenter Skårup Sorteringsanlæg for byggeaffald og slagger Kompostering af haveparkaffald Diverse mellemdepoter Deponeringsanlæg for restaffald Syv genbrugspladser (en i hver kommune) Indsamling af affald fra private Fra 2005 også indsamling af affald fra erhvervsvirksomheder med erhvervskort Udover Renosyds egne anlæg bliver affald fra kommunerne også behandlet på en række eksterne anlæg som forestår oparbejdning af genanvendeligt affald. Under det planlagte driftsstop på kraftvarmeanlægget i august-september 2006 blev forbrændingsegnet affald fra Skanderborg, Ry, Hørning, Them og Odder behandlet på kraftvarmeanlægget i Århus. 2.2 Renosyds indsamlingsordninger Renosyd forestår administration af en række affaldsordninger for husholdninger og erhverv. Der findes både henteordninger og bringeordninger, som henholdsvis dækker ordninger hvor affaldet bliver afhentet på ejendommen, eller ordninger hvor affaldet bringes til et opsamlingssted eller et behandlingsanlæg. Der er indsamlingsordninger for: Dagrenovation Storskrald Pap og papir (i nogle kommuner) Flasker Farligt affald Klinisk risikoaffald Batterier Affaldscentre: Administration Adresse Norgesvej Skanderborg Telefon Fax Hjemmeside [email protected] Affaldscenter Norgesvej Norgesvej 4 og Skanderborg Affaldscenter Skårup Oddervej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Århus Amt Århus Amt Genbrugspladser: Brædstrup Genbrugsplads Adresse Energivej Brædstrup Gedved Genbrugsplads Gl. Århusvej Hovedgård Hørning Genbrugsplads Nydamsvej Hørning CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Vejle Amt Vejle Amt Århus Amt Adresse Odder Genbrugsplads Skovdalsvej 26 A 8300 Odder Ry Genbrugsplads Bakkelyvej Ry Skanderborg Genbrugsplads Norgesvej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Århus Amt Århus Amt Århus Amt Them Genbrugsplads Adresse Ansøvej 1 A, 8653 Them CVR-nr P-nr Kommunenr. 749 Tilsynsmyndighed Århus Amt Figur 2.3: Basisoplysninger for Renosyds affaldscentre og genbrugspladser.

6 Generelt 3. Miljøstyringssystemet 3.1 Miljøpolitik Renosyd har et miljømæssigt virke som affaldsindsamler- og behandler. Vi har også i traditionel forstand miljøpåvirkninger fra den daglige drift af anlæggene. Dette er grundlaget for Renosyds miljøpolitik, som afspejler ledelsens tværgående vurdering af, hvilke overskrifter miljøindsatsen skal have. Vores miljøpolitik er: at opretholde og tilbyde borgere og erhvervsvirksomheder indsamling og behandling af affald på et såvel miljømæssigt som økonomisk bæredygtigt grundlag med forpligtelse til løbende forbedring af væsentlige miljøforhold. at lovgivningens krav til virksomhedens miljøaktiviteter som minimum overholdes og specifikt skærpes for udvalgte områder/aktiviteter. at gøre information af borgere, virksomheder og medarbejdere til en aktiv del af vores miljøindsats at udvikle og etablere nye ordninger og behandlingsformer med vurdering af miljømæssige konsekvenser at serviceydelser for og af Renosyd udføres miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at arbejdspladsen udgør et sikkert og attraktivt sted for selskabets medarbejdere og interessenter 3.2 De væsentlige miljøforhold De væsentlige miljøforhold ved Renosyds virksomhed optræder direkte ved driften af vores affaldsbehandlingsanlæg, og indirekte ved, at Renosyd sørger for indsamling og bortskaffelse af det affald, som opstår i medlemskommunerne. Dette affald er indtil nyttiggørelsen eller bortskaffelsen at betragte som et miljøproblem, eller i hvert fald en miljøfaktor. I denne redegørelse er der derfor både fokuseret på resultaterne af de driftsmæssige aktiviteter samt på resultaterne af planlægnings- og administrative opgaver. 3.3 Prioritering af miljøindsatsen Renosyd har gennemført en prioritering af de væsentlige miljøforhold, så vi kan planlægge miljøindsatsen der, hvor vi mener den er vigtigst de kommende år. Resultatet af prioriteringen er en mindre revision af de hidtige miljømålsætninger. De målsætninger, vi vil arbejde med de kommende 3-5 år, er: 1) Miljøbelastende stoffer fra kraftvarmeanlægget Målsætningen er at opnå reduktion i NOx udledningen målt pr. ton affald inden d. 1. januar ) Udledning af miljøbelastende stoffer Miljøbelastningen fra stoffer i affaldet er væsentlig mht. udledning, når det gælder tungmetaller, kemikalier og perkolat samt når det afstedkommer gentagne genevirkninger. Målsætningen er: At minimere risikoen for spredning af miljøskadelige stoffer til omgivelserne ved driftsoptimeringer Skabe tilstrækkelig viden og datagrundlag hvor dette mangler, for at kunne træffe de rigtige miljøforanstaltninger 3) Udnyttelse af ressourcer i affaldet Affaldets ressourcer skal udnyttes bedre efter prioriteret indsats for større genbrug, øget genanvendelsesgrad, udnyttelse af energiindholdet. Målsætningen er, at: Etablere grundlag for egentligt genbrug af en større mængde privat affald Sikre større genanvendelse af såvel privat som erhvervsmæssigt affald, således at landsdækkende mål som minimum nås Skabe tilstrækkelig viden og datagrundlag hvor dette mangler for at kunne træffe de rigtige miljøforanstaltninger 4) Ressourceforbrug At opnå ressourcebesparelser på forbruget af udvalgte ressourcer såsom brændstof indenfor driftsområderne i forhold til 2006-niveau. Målsætningerne danner grundlag for fastsættelse af miljømålene i 2007.

7 Generelt 3.4 Miljøarbejdet afhænger helt af medarbejderne 40 stk. forbedringsforslag Medarbejdernes opmærksomhed på miljøpåvirkninger fra vores aktiviteter er vigtig for Renosyds miljøindsats. I 2006 blev der stillet 15 miljøforbedringsforslag, 1 arbejdsmiljøforbedringsforslag, og der blev fundet 19 afvigelser. Et eksempel på et af forslagene kom fra driftspersonalet i genanvelselses- og sorteringshallen, og handlede om bedre styring af batterisorteringen for at mindske fejlsortering. Der er lavet nye skilte, indkøbt nyt materiel og har været fokus på korrekte følgesedler. Et af formålene var blandt andet at sikre korrekt håndtering og sortering i ferieperioder. På kraftvarmeanlægget er der stillet en lang række forbedringsforslag som har resulteret i driftsoptimeringer. Et udvalg er beskrevet nærmere i afsnit 4.1. Foto: Batterier til sortering i genanvendelses- og sorteringshallen, Affaldscenter Norgesvej.

8 Generelt 3.5 Nåede vi miljømålene i 2006? I 2006 satte vi os en række miljømål. Oversigten nedenfor viser om vi nåede målene, og giver samtidig vores egen vurdering af indsatsen som tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Vi nåede de fleste miljømål, men ikke alle. I de følgende afsnit vil vi for hvert anlægsområde kommentere miljøindsatsen i Anlæg Beskrivelse Indsats Mål Kraftvarmeanlæg Affaldscenter Skårup Genbrugspladserne Indsamlingsordninger Reducere kalkforbruget med 5% fra 10,7 kg/ton indfyret affald i 2005 til 10,1 kg/ton indfyret affald i 2006 Halvere antallet af lugt- og støvklager i forhold til 2005, til maksimalt 8 stk. i 2006 Øge genanvendelsesprocenten med minimum 1% i forhold til 2005 for affald fraført fra Skårup. Dvs. opnår en genanvendelsesprocent på min. 56% Reducere dieselforbruget med 2,5% i forhold til den behandlede mængde affald, i forhold til 2005 Etablere frasortering af plastfolie til genanvendelse, med mål om indsamling af 0,1 kg pr. husstand i Renosyd Optimere kildesortering af ren træ på genbrugspladserne Øge indsamling af batterier til 75% af Miljøstyrelsens potentiale. Dvs. indsamle 27 ton i 2006 At 33% af husholdningsaffaldet og 20% af - dagrenovation genanvendes i 2008 At 55% af emballageaffaldet genanvendes i

9 Anlæg og ordninger 4. Miljøarbejdet i Kraftvarmeanlægget Der har i 2006 været meget fokus på driften af kraftvarmeanlægget, hvor alle medarbejderne har deltaget aktivt i at køre anlægget optimalt. Det har blandt andet betydet, at samtlige krav til udledning af røggas er overholdt med god margin. Udledning fra kraftvarmeanlægget [ton pr. år] sådan, at der ikke kan ledes vand fra østsiden af anlægget til kloak. Spildevandet pumpes normalt til teknisk vand tanken til genanvendelse. Der er lavet en nød-pumpe, som kan pumpe vand fra slaggekælderen til affaldssiloen. Der er sat 2 vandure op, som måler det vand, som bruges i administrationsbygningen. Det er den samme mængde, som der skal betales spildevandsafgift af. Omlægningen har givet en væsentlig reduktion i afledt spildevandsmængde, se grafen herunder Støv 6,1 0,8 1,15 Saltsyre 4,1 0,1 0,01 Svovldioxid 30,3 3,9 3,02 Tabel 4.1: Årlig udledning fra kraftvarmeanlægget af støv, saltsyre og svovldioxid. Revurderet miljøgodkendelse Kraftvarmeanlægget har fået en revurderet miljøgodkendelse i oktober Vi har udført de ombygninger m.m., som er nødvendige for at leve op til godkendelsen. Der er dispensation for kravet om NOx rensning indtil 1. januar Varme og el Bortkøling af varme har været større end de foregående år, hvilket skyldes, at 2006 har været et varmt år, og at turbineanlægget har været ekstraordinært ude pga. reparation. Kraftvarmeanlæggets elforbrug er reduceret med ca. 8 % pr. ton affald, hvilket er resultatet af miljøprojektet fra 2005, hvor der blev indbygget en fjernvarmeforsynet varmeveksler i fluidiseringsluftsystemet på NID anlægget. Kun sanitært spildevand fra 2006 Efter udbygning af røggasrensningsanlægget i 2004 er der gennemført en række anlægsoptimeringer, som betyder, at der fra marts 2006 ikke længere udledes procesvand fra kraftvarmeanlægget til offentlig kloak. Alt spildevand genanvendes i røggasrenseprocessen. Det er i dag kun sanitært spildevand som fortsat afledes til offentlig kloak. For at sikre, at der ikke løber forurenet vand til kloaksystemet, og for at måle forbrugt vand og udledt vandmængde til kloak, er der i 2006 lavet en række ændringer: Kloakafløb fra slaggekælderen er afblændet Figur 4.1: Årlig udledning af spildevand fra kraftvarmeanlægget. Besøg i tysk saltmine Kraftvarmeanlæggets driftschef var i september 2006 på ekskursion til Bleicherode i Tyskland, hvor vores restprodukt bliver indbygget i de minegange, hvor der tidligere blev udvundet salt. Håndteringen af restprodukterne foregår meget professionelt, og Bleicherode er blandt andet EMAS-registreret. Mange forbedringsprojekter i 2006 Udover ovenstående er der i 2006 gennemført en lang række forbedringsforslag på anlægget. Et udvalg er kort beskrevet i det følgende. NID-anlæg: Prøveudtag for aske er flyttet, og der er bygget et skab, sådan at det undgås at sprede støv, når der tages densitetsprøver. Overvågning af støttebrændere: Der er lavet overvågning på støttebrændere på begge ovne med 2 kameraer og 1 monitor, sådan at brand hurtigt kan observeres, og der kan gribes ind. Der er også lavet stop af oliepumpe ved høj temperatur over ovnene, for at stoppe olietilførslen til området, hvis der er opstået brand f.eks. ved et utæt olierør.

10 Anlæg og ordninger Opmærkning ved porte i aflæssehal: Der er sat skilte op ved de enkelte porte i aflæssehallen med hvad der må aflæsses, f.eks. dagrenovation, erhvervsaffald til neddeleren og småt erhvervsaffald. Det er en vejledning til chaufførerne. Udlæsning af restprodukt til tankbil: Der er opsat et display til visning af niveau i flyveaskesiloen. Det er så muligt at følge, hvor mange procent der fyldes i tankbilen, og dermed undgå overlæs i bilerne. Rensestop spildevand fra kedelrensning: Gl. kalksilo er ombygget, så den kan anvendes til spildevand fra kedelrensning. Endvidere kan der anvendes 30 fods containere til at opbevare spildevand. Spildevandet tages så gradvist ind i NID-anlægget til befugtning af det recirkulerende restprodukt. Det undgås, at lede spildevand til scrubberen og dermed undgås risikoen for gipsdannelse. Gipsdannelse kan give stoppede flitre og dyser, samt haveri på cirkulationspumpen. Askesender Elfilter: Der er opsat en askesender direkte under elfilteret. Asken sendes til NIDanlæg. Der skal aske til NID-anlægget og sugetræksblæseren kan ikke tåle, at man lader det gå sammen med røggassen. Uden askesenderen ville der komme store reparationsudgifter på sugetræksblæser samt øget udetid. Miljømål i 2006 Vi havde et miljømål i 2006 om at reducere kalkforbruget med 5% i forhold til Kalkforbruget steg godt 70% fra efter indbygning af det nye røggasrenseanlæg. Restproduktet fra røggasrensningen er en sum af flyveaske, kalk og de restprodukter, der dannes ved neutralisering af syrerne i røgen. Restproduktet er farligt affald som bortskaffes til saltminer i Tyskland. Optimering af kalktilsætningen består i at undgå overdosering, og på den måde mindske kalkforbruget og mængden af restprodukt. Det lykkedes at nå målet, hvilket skyldes driftspersonalets vedvarende fokus på driftsstyringen. Foto: kraftvarmeanlægget med røggasrensningsanlægget. 4.2 Genbrugspladser Efter en årrække med næsten konstante stigninger i mængderne indsamlet på genbrugspladserne, blev der i 2006 indsamlet stort set samme mængder som i Årsagen til denne stagnering vides ikke, men er ikke mindre overraskende, når man tænker på, at det i hele 2006 var muligt for virksomheder med erhvervskort at aflevere affald på genbrugspladserne. En del virksomheder der tidligere har brugt genbrugspladsen, uden at vi har genkendt dem som erhverv, er muligvis faldet fra og begyndt at anvende containerløsninger fremfor genbrugspladserne. Ton Affald fra genbrugspladserne fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering 7% 25% 67% 7% 7% 25% 25% 67% 67% Deponering Forbrænding Genanvendelse Figur 4.2: Afsætning af affald fra genbrugspladserne til genanvendelse, forbrænding og deponering.

11 Anlæg og ordninger Genanvendelse af rent træ Renosyd igangsatte medio 2006 en indsamling af rent træ på 6 af de 7 genbrugspladser. Projektet blev som miljømål igangsat for at forøge genanvendelsesprocenten i de indsamlede mængder fra bl.a. genbrugspladser. Der ud over var der to andre væsentlige incitamenter for at iværksætte en indsamling nemlig en nedbringelse af mængderne af stort forbrændingsegnet affald, som det i sommerhalvåret er nødvendigt at mellemdeponere, samt en ikke uvæsentlig besparelse i både forbrændingtakster og affaldsafgifter. De indsamlede mængder af rent træ er sendt til genanvendelse hos spånpladeproducenten Novopan i Pindstrup. Der har i opstartsfasen været periodevise problemer med at få afsat de indsamlede mængder, men via ændringer i behandlingsmetoder og transporten er det lykkedes af få skabt nogenlunde balance i ind og ud mængder. Erfaringerne for de første ca. 6 måneder viser, at de indsamlede mængder er af væsentlig bedre kvalitet end forventet i planlægningsfasen. Det betyder samtidig, at det ikke har vist sig nødvendigt med slutsortering i samme omfang som planlagt. Projektet må på trods af de periodevise afsætningsproblemer derfor siges at være en succes, og miljømålet er nået. Indsamling af plast I 2006 havde vi opstillet et miljømål om, at vi på genbrugspladserne ville indsamle en mængde plastfolie svarende til 0,1 kg pr. husstand i Renosyd. Dette mål har vi langt fra nået, hvilket alene skyldes en manglende opstilling af indsamlingsmateriel. Der var ved årets afslutning kun opstillet begrænset indsamlingsmateriel på én genbrugsplads. Årsagen til dette har været en stor fokus på andre aktiviteter som f.eks. frasorteringen af rent træ og indkøringen af producentansvaret på elektronikaffald den såkaldte WEEE ordning pr. 1. april Disse aktiviteter har krævet så meget af pladsfolkenes tid, at vi ikke har kunnet afse tid til at iværksætte projektet med indsamling af plastfolie. Der vil dog blive arbejdet videre med projektet i 2007 som en del af et af miljømålene. Miljømål i 2006 Vi havde to miljømål for genbrugspladserne i Som beskrevet ovenfor nåede vi målet omkring frasortering af rent affaldstræ, mens vi ikke nåede frasortering af plastfolie. Som nævnt arbejder vi videre i 2007 med plastfolien. Foto: Rent affaldstræ i container på genbrugsplads.

12 Anlæg og ordninger 4.3 Affaldscenter Skårup Genanvendelsen øget markant Genanvendelsesprocenten på affaldscenter Skårup er i 2006 øget markant i.f.t og er således steget fra 55% i 2005 til 61% i Dette var samtidig et miljømål i 2006, hvor målet var en genanvendelsesprocent på 56%. Den store stigning i genanvendelsen skyldes primært 3 forhold; En større mængde fraført slagge, hvilket bl.a. kan henføres til en lagerforskydning I løbet af foråret blev komposten gjort gratis for både private og for erhverv. I forlængelse af dette blev der i efteråret kørt en målrettet kampagne mod både de private, vognmænd, landmænd og udvalgte virksomheder. Denne kampagne var en medvirkende årsag til, at der i 2006 blev fraført ca. 137% mere kompost end i En lignende kampagne påtænkes gennemført 2-3 gange i 2007 En stor andel af de indvejede trærødder er i 2006 ikke som tidligere år blevet brugt som biobrændsel, men afventer forsøgsprojekt med fremstilling af et salgsbart produkt Optimering af logistikken på forbrændingsegnet affald På affaldscenter Skårup mellemdeponeres der i sommerhalvåret forbrændingsegnet affald til vinterens varmeproduktion i Renosyd s Kraftvarmeværk. Dette mellemdepot blev i sommeren 2005 ramt af en større brand sandsynligvis som følge af selvantændelse. Dette samt forventede pladsproblemer gjorde det i sæsonen 2006 nødvendigt, at finde på et alternativ til opbevaring af specielt småt brændbart affald. Derfor blev der i 2006 indgået en bytteaftale med et eksternt forbrændingsanlæg. Aftalen gjorde det muligt at køre det småt brandbare affald til forbrænding eksternt i sommerhalvåret og så omvendt modtage de samme mængder affald hos Renosyd i vinterhalvåret. På denne måde blev det muligt kun at lade mellemdepotet virke som omlasteplads for det småt brandbare. Herved blev det så også kun nødvendigt at mellemdeponere den store fraktion af brandbart affald, samtidig med at den væsentligste årsag til brandrisikoen blev fjernet, da denne ligger i det småt brandbare affald. Frasorteringsprojektet af rent træ (som beskrevet under genbrugspladserne) er ligeledes et led i processen med, at minimerer mængden af brandbart affald og dermed også behovet for mellemdeponi i sommerhalvåret Ton Afsætning af affald til genanvendelse, forbrænding, deponering og afdækning 15% 16% 21% 48% 16% 14% 15% 55% 14% 12% 14% 61% Jorddeponi (incl. Afdækning) Deponering Forbrænding Genanvendelse Naboklager I 2005 steg antallet af naboklager til 16 stk. i forhold til 5 klager i Ud af de 5 klager gik 4 af dem på lugtgener, hvorimod fordelingen mellem lugt og støv i 2005 var lige med 8 stk. på hver klagetype. En så markant stigning har naturligvis måtte resulterer i ændringer i driftsrutinerne og et af miljømålene i 2006 var - som følge af de mange klager - en halvering af antallet i forhold til I 2006 blev antallet af klager opgjort til 5 stk., hvilket altså ligger på samme niveau som Virkemidlerne til denne reduktion i antallet af klager har været ændringer i driftsrutinerne og større opmærksomhed fra maskinførerne ved udførsel af de såkaldte kritiske driftsaktiviteter. Figur 4.3: Totale affaldsmængder på Affaldscenter Skårup. Afdækning er jord til afdækning på deponi og fyldplads samt anvendelse på interne køreveje. Omvendt må vi samtidig erkende, at for specielt lugtgener vil det være vanskelig helt at fjerne problemet. Der er nemlig normalt tale om lugtgener der typisk opstår i klart og stille vejr og som ikke kan kædes sammen med kritiske driftsaktiviteter.

13 Anlæg og ordninger Ifølge Århus Amt svarer fænomenet til forhold som ligeledes er observeret ved andre anlæg. Problemet kan opstå ved klare nætter med stor udstråling og dermed afkøling ved jordoverfladen. Det bevirker at luften og også eventuel lugt opkoncentreres ved overfladen. Det er det samme der kendes fra smog-problemer i storbyer. Når det samtidig er vindstille, vil lugten blive hængende og kun spredes ud til siderne langs jordoverfladen, hvilket så får chancerne for at der kan opstå lugtgener til at stige. Som en direkte følge heraf undersøges det derfor, om det i 2007 kan blive muligt helt at fjerne spildevandsslammet fra Affaldscenter Skårup. Foto: Slamlager på Affaldscenter Skårup. Midlerne til reduktionen har fra maskinførerne været en øget fokus på bl.a. tomgangstider og et forsøg på at optimere den daglige planlægning af driftsaktiviteter. Her ud over er der blevet foretaget en udskiftning af en gummihjulslæsser til en ny og mere brændstofbesparende model. Udledning af stoffer til jord og grundvand Udledning af stoffer til jord og grundvand er et væsentligt miljøforhold på Affaldscenter Skårup. 2 gange årligt gennemfører et eksternt analyselaboratorium grundvandskontrol og måling af indholdsstoffer i det opsamlede perkolat. Perkolat er regnvand, der trænger ned gennem det deponerede affald, og som efterfølgende opsamles og ledes til rensning på Skanderborg Rensningsanlæg. Målingerne i 2005 viser ingen betydende ændringer i hverken grundvandets eller perkolatets indholdsstoffer i forhold til de tidligere år. Det vurderes derfor, at der ikke er en risiko i forhold til grundvand, Sønderbækken eller Skanderborg Sø. På grund af en fejl hos analyselaboratoriet har vi ved afslutning af udarbejdelsen af denne miljøredegørelse endnu ikke modtaget samtlige analyser for 2006, hvorfor en opdateret vurdering for 2006 først forventes lavet i april-maj Miljømål i 2006 Vi havde tre miljømål for 2006, og nåede alle tre jævnfør ovenstående. Ressourceforbrug I 2006 havde Renosyd opstillet et miljømål om en reduktion i dieselforbruget pr. tons behandlet affald. I 2005 blev der i gennemsnit forbrugt 1,09 liter diesel pr. tons behandlet affald, hvorimod 2006 viser et forbrug på 1,01 liter/tons altså en reduktion på 7,3%. Nøgletal for forbrug Håndteret tons affald Forbrugte maskintimer (x1000) Forbrugt diesel pr. maskintime Figur 4.4: Udvikling i nøgletal for forbrug på Affaldscenter Skårup.

14 Anlæg og ordninger 4.4 Affaldscenter Norgesvej, Genanvendelses - og sorteringshal 2006 var afviklingernes år 2006 blev et turbulent år for driftsaktiviteterne i genanvendelses- og sorteringshallen. Demontering af elektronikskrot blev som følge af Elskrotbekendtgørelsen afviklet som driftsaktivitet pr. 1. april. Herefter overgik ansvaret for demontagen til producenterne. Medio august blev endnu et driftsområde afviklet nemlig de balningningsaktviteter som på pap og plastfraktioner blev udført som lønarbejde. Årsagen til dette var et mislykkedes forsøg på at gøre disse aktiviteter lønsomme. Dette har naturligvis haft betydning for de behandlede mængder i 2006 og også på de mængder, der fremover vil blive håndteret i genanvendelses- og sorteringshallen. Fremover vil der kun blive håndteret egne mængder af pap, plast og aviser, samt større engangsopgaver, der kan udføres som lønbalning. Der vil dog fortsat blive fokuseret på ressourceforbruget pr. håndteret tons, hvilket i 2007 vil blive et selvstændigt miljømål. 4.5 Indsamlingsordninger Få batterier i 2006 Husstandsindsamling af batterier startede vi op d. 1. juni 2005, og ordningen medførte at vi i 2005 indsamlede 8 ton batterier mere end i Husstandsindsamlingen har fungeret hele 2006, og vi havde forventet, at indsamlingsmængden ville øges yderligere i Dette er ikke sket, da vi i 2006 har indsamlet 3 ton mindre end i Dette på trods af to gennemførte tv-kampager med mottoet brug låget - for fremtiden. Renosyd deltager i en erfa-gruppe med kommuner og affaldselskaber i det gamle Århus Amt. Ingen deltagere i erfagruppen har kunnet opnå indsamling på 75% af miljøstyrelsens potentiale, som Renosyds havde et miljømål om i Vi har valgt at revurdere målet, så vi i 2007 vil arbejde på at nå 2005 niveau i indsamling af batterier, så vi vil indsamle 20 tons batterier. Dette skal blandt andet nås ved øget information om batterier overfor boligforeninger Indsamlede batterier i 2005 og 2006 Nøgletal for drift, Genanvendelses- og sorteringshal Kg Indsamlet 2006 Indsamlet 2005 Miljømål , Liter pr. tons 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0, Håndteret tons affald Diesel [liter pr. 10 ton tilført affald] El [kwh pr. ton tilført affald] Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Figur 4.6: Batterier indsamlet set i forhold til Renosyds miljømål for August September Oktober November December Figur 4.5: Ressourceforbrug pr. håndteret tons affald. Papir og pap Papir og pap er i 2006 blevet indsamlet ved husstande i Hørning, Odder, Skanderborg og Them Kommuner. I byområder med over 1000 indbyggere er indsamlingen obligatorisk medens den er frivillig i de øvrige områder. Alle husstande i de 4 kommuner betaler dog til indsamlingsordningen uanset om de deltager eller ej. Husstandsindsamlingen blev indført, da der, i de 4 kommuner, ikke blev indsamlet tilstrækkeligt med papir og pap til at nå op på 55% af Miljøstyrelsens angivne potentiale.

15 Anlæg og ordninger ton BRÆDSTRUP GEDVED Papirindsamling 2004 til 2006 HØRNING ODDER RY SKANDERBORG THEM Indsamlede mængder 2004 Indsamlede mængder 2005 Indsamlede mængder % af potentialet I 2006 har vi planlagt om forsøgsordning for storskrald, som skal afprøves i Forsøgsordningen går ud på, at den enkelte borger nu skal ringe og bestille storskraldsafhentning. På den måde kan vi tilrettelægge ruten, så hensigtsmæssigt som muligt, med formål at reducere ressourceforbrug i form af diesel og mandskabstimer. I forsøgsordningen registreres en række parametre, så vi blandt andet kan opgøre kørte km pr. indsamlet enhed storskrald. Figur 4.7 viser udviklingen i indsamlingen af papir og pap i Renosyds område i perioden fra 2004 til Husstandsindsamlingen af papir og pap er blevet en succes. De mængder papir og pap, der indsamles hos husstandene i de 4 kommuner overstiger langt kravet til indsamlingseffektivitet som angives af miljøstyrelsen. I Gedved kommune, der ikke har husstandsindsamling af papir og pap, ses der et fald i indsamlingsmængden. Indsamlingen oppebæres her bl.a. af frivillige organisationer, hvoraf enkelte er ophørt med indsamlingen. Gedved og Brædstrup Kommuner bliver ved kommunesammenlægningerne 1. januar 2007 del af Horsens Kommune. Gedved og Brædstrup kommunes indsamlede mængder affald skal ifølge Miljøstyrelsen holdes op i mod en fælles opnåelse af indsamlingskravet. Samlet set overholder Gedved og Brædstrup kravet til 55% indsamling af potentialet. Renosyd vil i 2007 arbejde videre med at optimere og harmonisere ordningerne for indsamling af papir og pap, så den tilpasses det nye kommunale Danmarkskort. Optimering af storskraldsordningen Renosyds storskraldsordning har indtil nu været en henteordning, hvor borgerne har kunnet stille storskrald frem på faste dage, og hvor storskraldsbilen så har kørt ad samtlige veje i Renosyd uanset om der har været stillet storskrald frem eller ej. Foto: Storskrald Undervisning om miljø og affald I 2006 oplevede Renosyd en stor stigning i antal besøg af grupper, skoleklasser, spejdere m.v. som var på forskellige rundvisninger på kraftvarmeanlægget, en genbrugsplads, Skårup og/eller genanvendelses- og sorteringshallen. Vi synes det er vigtigt, at medvirke til at øge forståelsen for affald, sortering og miljø. Vi havde 29 besøg i 2006 mod 16 besøg i En kortlægning over fire indsamlingsrunder af storskrald i har vist, at der køres forgæves ved 95% af husstandene i Renosyd. Foto: Skoleklasse på besøg i kontrolrummet på kraftvarmeanlægget.

16 Mængder og behandlingsformer Miljømål i 2006 Vi nåede ikke miljømålet om indsamling af batterier, men vil arbejde videre med et revideret mål for Herudover har vi to mål, der løber indtil 2008 vedrørende genanvendelse af husholdningsaffald, dagrenovation og emballageaffald. Det er mål, som Miljøstyrelsen har fastsat. I nedenstående tabel er de aktuelle genanvendelsesprocenter for Renosyd i 2006 vist. Det generelle billede ser fint ud, og vi forventer fortsat at kunne leve op til målene i Aktuel behandling Renosyd 2006 Regeringens sigtelinier 2008 Genanvendelsbehandlinanvendelse Forbrænding Deponering Special- Gen- Forbrænding Deponering Husholdningsaffald 50% 45% 5% 0% 33% 60% 7% Dagrenovation 24% 76% 0% 0% 20% 80% Storskrald 68% 25% 7% 0,3% 25% 50% 25% Haveaffald 100% 0% 0% 0% 95% 5% Emballage 100% * 0% 55% * Emballageaffald vedrører alene mængder indsamlet i Renosyds område, der er registreret som emballageaffald.

17 Miljømål Miljømål i 2007 I 2007 planlægger vi en omfattende revision af vores miljøledelsessystem. Systemet skal gøres mere brugervenligt og tidssvarende. Endvidere vil vi gerne indarbejde kvalitet og arbejdsmiljø yderligere i systemet. Vi har følgende konkrete mål for 2007: Anlæg Overordnet målsætning Miljømål 2007 Handling Kraftvarmeanlæg Miljøbelastende stoffer fra forbrændingsanlægget. Handlingsplan for etablering af NO x rensning laves i Handlingsplan skal indeholde forløbet frem til normal drift. Skårup Miljøbelastning fra stoffer i affaldet Max 3 berettigede og konstaterbare klager vedr. lugt og støv over driftsaktiviteter i 2007 Undersøge mulighed for at fjerne slam fra Skårup. Øget bevågenhed på styring af driftsaktiviteter, så disse ikke giver anledning til klager Udnyttelse af ressourser i affaldet. Afsætte 65% af den årlige indvejede mængde have/ parkaffald Mere information, samt tilbud om levering af kompost. Genbrugspladserne Udnyttelse af ressourser i affaldet Frasortere diverse plastfraktioner til genanvendelse. Mål i 2007 er 0,10 kg/husstand. Opstilling af container eller andet opsamlingsmateriel. Udnyttelse af ressourser i affaldet Registrering af metalemballage på genbrugspladserne. Metode til vurdering af metalemballagemængde. Undersøge mulighed for separat indsamling og afsætning. Teknisk afdeling Miljøbelastning fra stoffer i affaldet Overblik over spildevandsforholdene i Skårup, Hallen og på genbrugspladser. Skabe overblik over spildevandsforhold og afledning på Renosyds anlæg. Miljøbelastning fra stoffer i affaldet Skabe viden og datagrundlag vedr. støvudledning til nabogrund i Skårup. Møde med tilsynsmundighed om omfang af måleprogram samt konsekvenser ved forskellige udfald af måleresultater. Udarbejde måleprogram Miljøbelastning fra stoffer i affaldet At skabe overblik over visuelle gener som følge af affaldsoplag og papirflugt fra Renosyds anlæg. Kortlægning af potentielle genesteder og aktiviteter Udnyttelse af ressourcer i affaldet Øge mængden af frasorterede batterier til 20 ton Fokus på boligforeninger, herunder infomateriale m.v. Udnyttelse af ressourcer i affaldet At 33% af husholdningsaffald og 20% af dagrenovation genanvendes i Færdiggøre datafangstsystem der opdateres automatisk via registrerede data. Udnyttelse af ressourcer i affaldet At 55% af emballageaffald genanvendes i Færdiggøre datafangstsystem der opdateres automatisk via registrerede data. Ressourceforbrug Øge Renosyds viden om kørte km pr. enhed ved storskraldsordningen. Der laves nøgletalsopgørelse med kørte km, antal afhentninger m.v i storskraldsordningen i 2007.

18 Udtalelser og ordliste Ordliste Affaldsfraktion Forskellige slags affald, f.eks. pvc-affald, elektronikaffald, murbrokker, haveaffald osv. Emission Udledning af stoffer. F.eks. udledning af CO 2 til luften. Perkolat Betegnelse for vand, der er strømmet gennem affald deponeret på en losseplads. Posefilter En del af det nye røggasrenseanlæg. Røggassen ledes til posefilteret, hvor alle partiklerne i røggassen udskilles på poserne som flyveaske. EMAS Frivillig europæisk forordning for miljøledelse. Fluidiseringsluft Luft der blæses op under flyveasken, så flyveasken bliver»flydende«og dermed transportabel. Fraktion Se under affaldsfraktion. ISO International standard for miljøledelse. Klinisk risikoaffald Affald med smitterisiko eller skærende/stikkende genstande, f.eks. medicinrester og kanyler. Miljøcertifikat Et miljøstyringssystem kan certificeres af en uafhængig tredjepart som dokumentation for, at systemet lever op til f.eks. standarden ISO Miljøgodkendelse En række virksomheder i Danmark skal miljøgodkendes efter Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 943 af 16/09/2004. En miljøgodkendelse stiller blandt andet krav til virksomhedens drift og udledning af forurenende stoffer. Miljøstyringssystem Et styringssystem, der sikrer at en virksomhed styrer sine miljøforhold og gennemfører løbende forbedringer. NID anlæg Nyt renseanlæg til røggas. Oparbejdning Videre bearbejdning af affald. F.eks. indsamlet papir og pap, der laves til nye æggebakker på en oparbejdningsvirksomhed.

19 Miljøverfikator: Ole Lundis Akkrediteringsnummer: Det Norske Veritas, DANAK reg.nr Denne miljøredegørelse er udarbejdet i marts Den næste EMAS redegørelse udsendes i april Udtalelser og ordliste

20 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget Input Enhed Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Affald indfyret m Ton Heraf biomasse m Ton Støttebrændsel (olie) b m Nøddiesel (olie) b**** m Elforbrug m******** MWh , , ,093 Vandforbrug: m Røggasrensning m Slaggebefugtning m Vandindsprøjtning ovn 1 og 2 m Andet m I alt m , , ,71 Heraf teknisk vand m Kemikalier til vandbehandling: b Saltsyre Liter NaOH Liter Kemikalier til røggasrensning: b Kalk** Ton 368 0, , ,010 Fældningsmiddel, TMT15* Kg Fældningsmiddel, polymer* Kg Fældningsmiddel, ferrichlorid* Kg Aktiv kul*** Ton 5 0, , ,00039 Hydraulikolie b****** Liter

21 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget Output Enhed Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Varme m MWh , , ,73 El m MWh , , ,35 Affald: m Flyveaske Ton , , ,029 Slagger******* Ton , , ,155 Restprodukt røggasrensning* Ton Bortkølet varme m MWh , , ,29 Spildolie m Liter Spildevand m ***** M * Spildevandsrensningsanlægget blev lukket ned i 2005 pga. det nye røggasrensningsanlæg. Der anvendes ikke fældningsmidler længere, og der er ikke restprodukter i form af filterkager fra ** Forbruget er faldet fra pga. driftsoptimeringer. *** Forbruget i 2004 er fra 3 måneders drift af det nye røggasrensningsanlæg. Anlægget har kørt i hele 2005 og **** Forbrug af nøddiesel er ikke opgjort særskilt før Nøddiesel anvendes bl.a. ved strømsvigt. Ikke anvendt i ***** Efter indkøring af det nye røggasrensningsanlæg i 2005 udledes der fra marts 2006 ikke længere spildevand fra renseprocessen røggas. I 2006 udledes der heller ikke længere vand fra slaggekælder mm., da dette vand genanvendes i processen. Udledt spildevand i 2006 er derfor primært sanitært spildevand fra administrationsbygningen. ****** Hydraulikolie er ikke opgjort for Der er ikke indkøbt nyt olie i ******* Mængden af slagger hænger sammen med mængden af ikke brændbart materiale i affaldet som f.eks. jord, glas og metal. Faldet i slagge pr. ton affald i 2006 indikerer også meget fugt i affaldet. ******** Fra er der et fald i elforbrug på ca. 8 kwh pr. ton affald pga. driftsoptimeringer. b: Mængde er beregnet udfra opgørelse på faktura. m: Mængde er målt på egen måler/vægt. e.m.: Mængde er målt på ekstern måler.

22 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget Output fortsat Grænseværdi (se uddybning side 23) Røggasmængde (Nm3) m Indholdsstoffer i røggassen: mg/nm3 mg/nm3 Ton/år mg/nm3 Ton/år mg/nm3 Ton/år Kulmonooxid (CO) m 150 8,8 3,6 8,9 4,2 7,3 3,0 Saltsyre (HCL) m 10 10,0 4,1 0,1 0,05 0,02 0,01 Støv m 10 14,9 6,1 1,6 0,8 2,84 1,15 Svovldioxid (SO2) m 50 73,8 30,3 8,2 3,9 7,43 3,02 Hydrogenflourid (HF) m 2 1,1 0,5 0,1 0,0 0,17 0,07 Organisk kulstof (TOC) m 10 2,6 1,0 1,6 0,8 1,31 0,53 Kvælstofoxid (NOx) m*** Tungmetaller: e.m.**** mg/nm3 mg/nm3 Ton/år mg/nm3 Ton/år mg/nm3 Ton/år Bly (Pb)* 1 0,100 0,040 0,017 0,008 Nikkel+Arsen (Ni+As)* 1 0,030 0,012 0,027 0,013 Cadmium+kviksølv (Cd+Hg)* 2 0,005 0,002 0,003 0,001 Bly+chrom+kobber+mangan 5 0,137 0,056 0,083 0,039 (Pb+Cr+Cu+Mn)* Kviksølv (Hg)* 0,05 0,003 0,0012 Antimon+arsen+bly+krom+kobolt 0,5 0,081 0,033 +mangan+nikkel+vanadium (Sb+ As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni+V) Cadmium+Tallium (Cd+Ti)* 0,05 0,002 0,0008 ng/nm3 ng/nm3 Kg/år ng/nm3 Kg/år ng/nm3 Kg/år Dioxin+furaner e.m.** 0, ,048 0,023 0,0175 0,007 m: Mængde er målt på egne kontinuerte målere. De oplyste værdier er årsmiddelværdier. e.m.: Mængden er målt af et eksternt målefirma. De oplyste data er beregnede gennemsnit af flere målerunder pr. år. De målte værdier er timemiddelværdier, og kan derfor ikke direkte sammenlignes med grænseværdierne, der gælder kontrolperioder på døgn, uge eller år. * De oplyste data er overestimerede, da detektionsgrænsen er anvendt som værdi i de tilfælde hvor analysefirmaet ikke har kunnet måle indhold over detektionsgrænsen. ** Der er ikke foretaget dioxinmålinger i 2004, og ikke furan målinger i *** Renosyd har fået dispensation for NOx rensning indtil 2010, hvor grænseværdien vil være på 200 mg/nm3. **** Måling af tungmetaller: For 2006 gælder nye krav til måling og opgørelse af tungmetaller. Derfor er der forskel i opgørelserne fra og for Samtlige grænseværdier er overholdt.

23 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget I øvrigt Driftstimer Enhed Ovn 1 Timer Ovn 2 Timer I alt Timer Støttebrændere Ovn 1 Brænder ovn Timer Ovn 2 Brænder ovn Timer Ovn 2 Brænder Kedel Timer I alt Timer Energiudnyttelse* Enhed ** 2006 Produceret energi pr. ton affald indfyret MWh/Ton 2,46 2,42 2,37 * Energiudnyttelsen er et udtryk for produceret mængde energi (el og varme) pr. indfyret ton affald. ** Der er et lille fald i energi udnyttelse per t affald fra I 2005 blev der kørt meget affald fra mellemdeponi ind, og i forået 2006 blev der kørt tungt affald ind fra branden i sommeren 2005 i mellemdeponi for brændbart affald. Grænseværdier for røggas: Der er kommet nye regler for grænseværdier jf. bek. 162 af d. 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald og Revudering af Renosyds miljøgodkendelse af d. 12. oktober Ændringerne omfatter blandt andet, at forbrændingsanlægget for hvert år vælger om grænseværdierne skal være efter kolonne A eller B (se bek.). For 2006 har Renosyd valgt kolonne B, som kræver at grænseværdierne overholdes i 97% af tiden. Værdierne opgjort for 2004 og 2005 skulle overholde andre grænseværdier, og bør derfor ikke sammenlignes med kolonne B værdierne angivet i denne redegørelse. Samtlige grænseværdier er overholdt.

24 Bilag Miljødata Affaldscenter Norgesvej, genanvendelses- og sorteringshal Input Enhed Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Affald: m Behandling af papir Ton Balning af pap* Ton Balning af plast* Ton Balning af brændbart affald Ton Demontage af EE-affald** Ton I alt ton Batterier m Ton 10,5 18,6 15,4 Forbrug: b Diesel Liter , , ,93 El Hal 1 KWh , , ,09 El Hal 2 KWh Vand Hal 1 (Norgesvej 13) m *** M Vand Hal 2 (Norgesvej 4) m *** M Output Affald: m Genanvendelse Ton , , ,995 Forbrænding (excl. ballet affald) Ton 401 0, , ,005 I alt Ton Spildevand **** M Diffus emission b: Mængde er beregnet udfra opgørelse på faktura eller forbrugsregistreringer m: Mængde er målt på egen måler/vægt. * Mængderne af pap og plast som er ballet i hallen er faldet i 2006 udelukkende p.g.a. indstillingen af lønbalningsaktiviteter i august ** Demontage af elektronikskrot blev afviklet som driftsområde, da et EU-direktiv fra d. 1/4-06 pålagde producenterne ansvaret for demontagen af elektronikskrot og hårde hvidevarer. *** Forbruget af vand steg i formentlig fordi skraldebilerne bliver vasket mellem indsamling af dagrenovation og indsamling af papir. Papirindsamlingsordningen startede op i tre kommuner i Denne type vask er IKKE foretaget i **** Mængden af spildevand er sat lig med vandforbruget.

25 Bilag Miljødata Affaldscenter Skårup Input Affald: m Enhed Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Haveaffald til kompostering Ton Brokker til nedknusning Ton Slam til landbrugsjord Ton Letjern til genbrug Ton Mellemdeponi jord Ton Slagger Ton Mellemdepot brændbart Ton Affald til deponi Ton Blandet affald til sortering Ton Trykimprægneret træ Ton Rent træ (ny fraktion medio 2006) Ton I alt Ton Forbrug: b Diesel slagge+kompost* Liter , , ,71 Diesel øvrige aktiviteter Liter , , ,17 El KWh , , ,71 Vand** m3 54 0, , ,0020 Output Affald: m Genanvendelse*** Ton , , ,61 Forbrænding Ton , , ,14 Deponering Ton , , ,12 Jorddeponi (inkl. afdækning) Ton , , ,14 I alt Ton Perkolat m m b: Mængde er beregnet udfra opgørelse på faktura. m: Mængde er målt på egen måler/vægt. * Dieselforbrug på selvstændig dieseltank til brug v. slaggesortering og komposteringsaktiviteter er først opgjort fra ** I 2005 blev vandforsyningen til mandskabsbygningen i Skårup koblet på én boring med vandmåler. Tidligere er vand til vask af maskiner pumpet op fra et kildevæld uden vandur. *** I 2006 er der fraført ca ton slagge mere end i 2005 som følge af en forskydning i lagerbeholdningen.

26 Bilag Miljødata Genbrugspladserne Input Enhed Total Total Total Affald: m Ikke brændbart Ton Brunstensbatterier* Ton Stort brændbart Ton Småt brændbart Ton Bølgepap Ton Aviser og ugeblade Ton Rent træ* Ton Jern og metal Ton Andet bygningsaffald (murbrokker) Ton Jordfyld Ton Grene, blade, græs til kompostering Ton Rødder Ton Gips Ton Hård PVC Ton Trykimprægneret træ Ton Vinduer Ton Flasker Ton Plastdunke Ton CFC-holdige kølemøbler Ton Store husholdningsapparater** Ton Autodæk Ton Fælge Ton Elektroniske produkter Ton Olie Ton Småbatterier*** Ton Akkumulatorer Ton Farligt affald Ton I alt ton

27 Bilag Miljødata Genbrugspladserne Forbrug: b El KWh Vand**** m Output Affald: m Genanvendelse Ton % % % Forbrænding Ton % % % Deponering Ton % % % Specialbehandling Ton 213 0,40% 178 0,30% 182 0,31% b: Mængde opgjort udfra opgørelse på faktura og egne forbrugsregistreringer. m: Mængde er målt på egen måler/vægt. * Ny fraktion opstartet juni 2006 ** Indsamlingen af CFC-holdige kølemøbler opgøres ikke selvstændigt fra d. 1. april 2006 pga. WEEE-ordningens ikrafttræden *** Mængden af småbatterier indsamlet på genbrugspladserne blev i 2004 opgjort på brunstensbatteruer og Ni-Cd batterier. Mængden er derfor ikke anført for 2004 **** Vandforbruget er steget som følge af installationer af vaskemaskiner på hver enkelt genbrugsplads

28 Renosyd i/s. Norgesvej Skanderborg. Telefon: Telefax: CVR-nr