ISTANBUL ..& KONSTANTINOPEL rundrejser til hele verden med Our World

Transkript

1 ISTANBUL..& KONSTANTINOPEL rundrejser til hele verden med Our World

2 Our Worlds Istanbul '51"N 28 57'12"E Grundlagt som Lygos og siden da kaldt både Byzantion, Konstantinopel, Miklagård, Tsargrad og Istanbul. De mange navne er et tegn på Istanbuls storslåede historie og betydning gennem tiden for flere riger. Mødet med Istanbul er en blanding af europæisk og asiatisk kultur, arkitektur og stemning. Mellemøstens mystik er aldrig langt væk, og på samme tid er der overalt i byen synlige spor eller bygninger fra romerne og byzantinerne, der regerede her før tyrkerne. Hagia Sofia, Topkapi, Den Blå Moske og Den Store Basar er blot nogle af de mange bygningsværker og oplevelser, der venter i bybilledet. Med Istanbuls beliggenhed på grænsen til Asien spejler byen sig smukt i Bosporus vand, der i sig selv bør nydes om bord på en sejltur mellem Tyrkiets europæiske og asiatiske dele. Flere broer forbinder verdensdelene, der hver især byder på egenartet atmosfære. God rejse! Indholdsfortegnelse Istanbuls historie......side 3 Turoversigt.... side 6 Seværdigheder tur 1.. side 7 Seværdigheder tur side 11 Seværdigheder tur side 16 Seværdigheder tur side 18 Seværdigheder tur 5....side 20 Seværdigheder tur 6....side 23 Seværdigheder tur 7....side 27 Seværdigheder tur 8....side 30 Shopping i Istanbul side 35 Med børn i Istanbul..... side 35 Fakta om Tyrkiet... side 36 Vejret i Tyrkiet side 38 Om forfatteren Stig Albeck er forfatter og rejseleder på ture til blandt andet Australien, New Zealand, Rusland, Canada, USA og Mexico. Han har rejst i flere end 80 lande, besøgt utallige byer og skrevet om mange af dem. Rundrejser til hele verden med Our World Vores speciale er rundrejser for grupper, foreninger og familier. Hos Our World får du det optimale ud af dit besøg på rejsemålet gennem et veltilrettelagt rundrejse program med erfarne rejseledere. På vores 3 rundrejser tilbyder vi 3 rejseformer: Rundrejser med dansk rejseleder Rundrejse i autocamper Små grupper store oplevelser Tekst og billeder: Stig Albeck, danmarkrejser.dk, 2013 Top 10 i Istanbul 1. Hagia Sofia/Aya Sofya 4. Topkapi Palads/Topkapı Sarayı 6. Basilikacisternen/Yerebatan Sarnıcı 11. Hippodromen/Hipodrom 13. Sultan Ahmet Moske/Sultan Ahmet Camii 18. Den Store Basar/Kapalı Çarşı 26. Valensakvædukten/Valens Kemeri 35. Galatatårnet/Galata Kulesi 43. Dolmabahçe Palads/Dolmabahçe Sarayı 46. Konstantinopels mure/istanbul Surları 2

3 Istanbuls historie De tidlige bosættelser Allerede omkring 6700 f.kr. var der bosætning i den centrale del af det nuværende Istanbul på den europæiske side af Bosporus. Først noget senere er der fund, der viser menneskelig aktivitet på den asiatiske side af vandet. Thrakiske stammer kom til området og grundlagde Lygos et sted i tallene f.kr., og i 667 f.kr. grundlagde græske bosættere fra Megara Byzantion/Βυζάντιον. Det skete under kong kong Byzas i en tid, hvor grækere fra forskellige byer koloniserede regionen omkring Bosporus. Byzantion blev opkaldt efter netop kong Byzas. Perserkongen Darius I vandt herredømmet over området i 512 f.kr., men allerede i 478 f.kr. vandt Athens flåde byen tilbage, og byen blev en vigtig del af Det Deliske Forbund. Byen var i årene efter underlagt forskellige græske bystater som Athen og Sparta, indtil Makedoniens Alexander den Store blev landets leder. Romerrigets komme Den græske dominans i regionen blev gradvist svækket og således også i Istanbul. Romerrigets fremmarch skete løbende og blandt andet med en belejring af Byzantion i år 196, hvor det skete omfattende ødelæggelser. Til sidst kom byen helt under Romerrigets kontrol og genrejst under kejser Septimius Severus, der for en tid døbte den Augusta Antonina efter hans søn. Kejser Konstantin den Store vandt i 324 et afgørende slag over Licinius ved Krysopolis, som sluttede en 3 borgerkrigslignende strid mellem romerske ledere. I den anledning besluttede Konstantin, at Byzantium skulle udbygges og fremstå som en storslået romersk by, der efter en tid som Nova Roma fik navnet Konstantinopel/Konstantinoupolis/Κωνσταντινούπολις efter kejseren. I 330 blev Konstantinopel hovedstad i Romerriget, og efter delingen af riget i Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige i 395 forblev byen hovedstad i den østlige del. I tiden blev der opført en række pragtbygninger, hvoraf mange fortsat kan nydes i dag, fx Hagia Sofia og Hippodromen. Byen havde status som absolut førende i hele regionen og var blandt de største i Europa. Til forskel fra Det Vestromerske Rige, blomstrede Konstantinopel og dets rige, der hovedsageligt var inspireret af græsk kultur. Konstantinopel var ligeledes centrum for den græsk-ortodokse kirke. Med Hagia Sofia som hovedkirke var positionen cementeret, og i dag er byen fortsat sæde den østlige, ortodokse kirkes patriark. Højdepunktet for rigets udbredelse var under kejser Justinian, der regerede i 500-tallet. Her strakte Det Byzantinske Rige sig over det meste af Middelhavet, og dets politiske betydning var stor. Det Byzantinske Riges fald Det Østromerske Rige var faldet, og fra 600-tallet blev Det Byzantinske Riges politiske situation stadig mere spændt i forhold til ikke mindst europæiske magter. En kirkelig uenighed mellem paven og byzantinerne om ødelæggelsen af ikoner i Konstantinopel ledte til en splittelse, der gav forværrede samarbejdsforhold. Fra 800-tallet udviklede et nyt rige sig nord for Konstantinopel; med centrum i Kiev blev Kiev-Rus en magtfaktor, der spillede ind på den byzantinske dominans, og flere gange gennem de følgende århundreder tvang Kievs ledere sig militært til bedre handelsaftaler og betingelser, der på samme tid svækkede Konstantinopel. Konstantinopel var på vej ned fra fordums position, og angrebene udefra forekom hyppigere. Blandt andet angreb bulgarer og forskellige islamiske imperier også byen, der holdt stand indtil 1204, hvor korsridderne trængte gennem de solide bymure.

4 Byzantinerne havde kæmpet heroisk for deres riges eksistens, men overmagten var for stor, da osmannerne først brød gennem forsvarsmurene. Kun omkring indbyggere var tilbage i den engang så store by. Mehmet II red gennem porten til paladsområdet med hovedkirken Hagia Sofia, der som den første blev beordret plyndret og ændret til moske for at manifestere den nye magt. Osmannerne ændrede en del store bygningsværker til det nye styre, men opførte også selv en række pragtfulde monumenter såsom Topkapi Palads og flere af Istanbuls store moskéer. Målet for Det Fjerde Korstog var at indtage Jerusalem og have området på vestlige, kristne hænder, men korsridderne nåede aldrig så langt. De angreb på vejen det svækkede Konstantinopel, plyndrede byen og indførte et romersk rige, der holdt til 1261, hvor byzantinerne genvandt byen og den omliggende region. Blot et par år efter osmannernes ankomst blev byens store basar også etableret. Lang tids nedtur var vendt, byen blomstrede nu igen som magtcentrum for et rige, og befolkningen steg hurtigt. På trods af genskabelsen af riget i mindre format, blev byen ikke igen den tidligere så vigtige metropolis med vækst, politisk og kulturel udvikling. I stedet blev styret fortsat svækket, og riget gik mod sit endeligt, der kom i Det Osmanniske Rige Den osmanniske hær med sultan Mehmet II i spidsen indtog Konstantinopel den 29. maj 1453 efter en 53 dage lang belejring, hvor de tyrkiske hære ikke havde kunnet komme gennem byens stærke forsvarsmure. 4 Frihed og opløsning I løbet af århundrederne blev osmannerne svækket i forhold til primært Europa, der var foran videnskabeligt,

5 økonomisk og kulturelt. De osmanniske sultaner havde bygget storstilede opførelser og spenderet store summer på militær, men manglende moderne udvikling på andre fronter medførte en tiltagende stagnation i riget. Fra Topkapi Palads kunne sultanerne se, at riget blev fortsat mindre. Grækenland løsrev sig i 1832, og på det europæiske kontinent voksede nationale bevægelser i fx Albanien, Bulgarien og Rumænien. Fra øst blev sultanen også presset af stigende nationalisme fra de arabiske områder. yderligere, og makedonere, armeniere, græske cyprioter og andre ønskede frihed fra det centrale styre som de selvstændige folk og områder, de var. Det Osmanniske Riges alliance med Tyskland under 1. Verdenskrig blev skæbnesvanger, da engelske tropper besatte hovedstaden, og det vidtstrakte imperium blev opdelt. Ruslands stigende magt i Europa ledte til Krimkrigen i , hvor Det Osmanniske Rige dog gik sejrrigt ud af et forsvar af området. Det skete med støtte fra vesteuropæiske magter, der ville begrænse det fremstormende Ruslands magt. Det moderne Istanbul Dagens Tyrkiet er arvtageren til Det Osmanniske Rige. Det blev til i 1923, og for Istanbul blev den nye republik starten på en tid med en sekundær rolle på den politiske bane. Landsbyen Ankara med cirka indbyggere på den anatolske højslette blev gjort til Tyrkiets hovedstad. Det nye Tyrkiet ville frigøre sig fra den rolle, Istanbul havde haft som sultanernes og før dem de romerske og græske kejseres magtcentrum. Så efter over år som regionens absolutte centrum, blev den politiske magt flyttet bort fra den historisk mægtige by. Gennem århundreder havde de tyrkiske osmanner kaldt Konstantinopel for Kostantiniyye, der er den arabiske form for Konstantins sted. Den græske betegnelse Istimbolin/εις την Πόλιν var dog også anvendt som İstanbul på tyrkisk, og fra den tyrkiske postlov i 1930 blev den officielle betegnelse Istanbul/İstanbul. Byens særdeles dominerende økonomiske rolle i landet fortsatte dog uændret på trods af ikke længere at være hovedstad. Tyrkiet oplevede lige som dele af Sydeuropa en voldsom vækst i turismen i sidste halvdel af tallet. Det satte økonomien i gang på ny, og turiststrømmene har også betydet en styrkelse af Istanbuls position i området. Byen hører igen til blandt Europas store metropoler, og den er fortsat Tyrkiets største by og økonomiske kraftcenter. I begyndelsen af 1900-tallet steg den nationale selvforståelse i det sammensatte Osmanniske Rige 5

6 Istanbul turoversigt

7 Seværdigheder i Istanbul tur Hagia Sofia/Aya Sofya Ayasofya Meydanı '30"N 28 58'47"E Hagia Sofia er Istanbuls nok mest berømte bygning og et af de mest imponerende bygningsværker i verden. Den tidligere kirke har siden 1935 været museum, og dens navn stammer fra græske Ἁγία Σοφία, der betyder hellige visdom. Den første kirke på stedet var Den Store Kirke/Megálē Ekklēsíā (Μεγάλη Ἐκκλησία) blev indviet i år 360 under kejser Constantius II som græsk-ortodoks, patriarkalsk katedral. Som sådan var den sæde for patriarken i Konstantinopel og centrum for det østlige, ortodokse kirke. Dens navn skyldtes, at dens dimensioner allerede dengang var større end byens øvrige, religiøse bygninger. Kejser Theodosius II beordrede en afløser til Den Store Kirke opført, og den blev indviet i 415. Under Nikaoprøret i Konstantinopel i 532 blev bygningen dog brændt ned til grunden. Fra denne anden kirke er der blandt andet bevaret nogle marmorrelieffer af Guds lam, der repræsenterer Jesu disciple. Måneden efter den anden kirkes undergang besluttede kejser Justinian I at lade en ny og mægtigere katedral opføre, og det blev den Hagia Sofia, der fortsat står. Til byggeriet blev en fysiker og en matematiker valgt som arkitekter, og kejseren lod fornemme materialer komme fra hele riget; blandt andet søjler fra Artemistemplet i Efesos. Efter kun godt fem års byggeri blev Hagia Sofia indviet 27. december 537. De indvendige mosaikker blev dog først færdiggjort i erne, og kuplen måtterekonstrueres efter at være kollapset under et jordskælv i

8 Hagia Sofias arkitektur er det måske smukkeste eksempel på byzantinsk stil, og dens dimensioner er imponerende. I det over m² store kirkerum er der 55 meter op til den store kuppel, der er 33 meter i diameter. Hagia Sofia var verdens største katedral i næsten år, indtil domkirken i spanske Sevilla stod færdig i Hagia Sofia var den vigtigste kirke i det byzantinske rige, og fra 641 blev stort set alle rigets kejsere kronet her, lige som væsentlige kirkelige begivenheder også fandt sted her med kejserens deltagelse. Indtil 1453 var Hagia Sofia patriarkalt sæde i den ortodokse kirke på nær årene , hvor korsriddererobringen af byen gjorde kirken katolsk. Den 27. maj 1453 fandt den sidste gudstjeneste sted i Hagia Sofia. Ortodokse og katolske præster gennemførte ceremonien sammen grundet de muslimske hære, der stod klar til at plyndre og erobre byen. To dage senere gik det ud over Hagia Sofia, der blev hærget efter Konstantinopels fald til osmannersultanen Mehmed II s tropper. Sammen med byens fald gjorde sultanen Hagia Sofia til moske. Osmannerne ødelagde kristne symboler og indretning i Hagia Sofia fra 1453 og erstattede dem med islamiske halvmåner, gulvtæpper, inskriptioner etc. Der blev også bygget minareter rundt om den nu tidligere kirke. I 1934 besluttede et ministerråd i Tyrkiet at gøre Hagia Sofia til museum, og i den forbindelse forsøgte man i en vis udstrækning at få så meget som muligt at det originale kirkerum frem i lyset; dog beholdt man nyere islamisk indretning grundet lokale protester. I dag kan man nyde mange smukke mosaikker, søjler, lofter og andre detaljer i det imponerende kirkebyggeri, der siden 1453 har dannet forbillede for mange store moskeer. 2. Hagia Irene/Aya İrini Topkapı Sarayı I. Avlu 41 0'34"N 28 58'52"E Hagia Irene betyder den hellige fred og var den første ortodokse kirke, der blev bygget i Konstantinopel. Det skete i begyndelsen af 300-tallet under kejser Konstantin I på et sted, hvor der tidligere havde ligget et tempel. I 381 blev det første koncil i Konstantinopel afholdt i Hagia Irene. Koncilet var et kirkemøde med deltagelse af 150 præster, som diskuterede arianisme og den nikænske trosbekendelse. Kirken var sæde for patriarkatet, før Hagia Sofia stod færdig. Den blev ødelagt i 532, men genopbygget i 548 under kejser Justinian I. I 700-tallet forårsagede et jordskælv skader, og dagens Hagia Irene er resultatet af restaureringen efter den begivenhed. I tallene blev kirken udvidet til et grundplan på 100x32 meter. Kuplen er 15 meter i diameter og 35 meter høj. Efter osmannernes indtog i Konstantinopel 1453 blev Hagia Irene anvendt af infanteristyrker til våbendepot, og i 1700-tallet blev stedet et våbenmuseum. Helt indtil 1978 lå her skiftende museer; senest et militærmuseum. I dag er Hagia Irene blandt andet koncertsal, og derved får tilhørere fornem mulighed for at nyde akustikken i det gamle kirkerum. 3. Istanbul Arkæologiske Museum/ İstanbul Arkeoloji Müzeleri Topkapı Sarayı I. Avlu '41"N 28 58'52"E Dette museum dækker over samlinger, der er udstillet i forskellige bygninger. Hovedbygningen er opført over flere omgange i perioden , mens Fatih Sultan Mehmets kiosk fra 1472 ligger i gården bag den nyere opførelse. Museet blev etableret efter vestligt forbillede som et museum, der skulle dække det fornemste inden for sine felter fra hele Det Osmanniske Rige. Som sådan blev museet grundlagt som Imperiets Museum/İmparatorluk Müzesi i Samlingerne er fornemme og dækker ikke mindst fund og effekter fra græsk, romersk og tyrkisk tid. Blandt højdepunkterne er Alexandersarkofagen fra 300-tallet f.kr. Sarkofagen er af marmor og viser scener fra Alexander den Stores liv. Den blev fundet i 1887 i Sidon i Libanon. Her er også mange andre sarkofager, gravmonumenter, statuer, inskriptioner, mønter, medaljer med videre. 8

9 4. Topkapi Palads/Topkapı Sarayı Saray igi '46"N 28 59'2"E Topkapi-paladset er opført af de tyrkiske sultaner på samme sted som grundlæggelsen af Istanbul, ved mundingen af Det Gyldne Horn i Bosporus og Marmarahavet. Paladset er bygget i osmannisk stilart og er et udtryk for sultanernes osmanniske kultur i både det politiske og det hjemlige liv. I den græske og byzantinske tid lå byens akropolis her. Paladset er opdelt i mange områder, der er som en labyrint at bevæge sig rundt og gå på opdagelse i. Der er fire centrale gårde, hvor omkring der blandt andet ligger beboelse, moskeer og det berømte harem. På turen rundt kommer man fra de ældste dele fra 500-tallet til de osmanniske byggerier startet af sultan Mehmet i Efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 havde sultanerne regeret fra et byzantinsk palads, hvor byens universitet nu ligger. Topkapi blev befalet bygget og fik navnet Det Nye Palads/Yeni Sarayı inden tallet, hvor en kanonport gav det sit nuværende navn. Paladset blev løbende om- og udbygget; blandt andet efter jordskælvet i 1509 og branden i Fra slutningen af 1600-tallet blev Topkapi anvendt stadig mindre af sultanerne, der havde opført nye paladser langs Bosporus, og i 1856 henlagde sultan Abdül Mecid I officielt residensen til Dolmabahçe. Det Osmanniske Rige gik ned i 1921, og tre år senere blev Topkapi Palads gjort til museum over det hedengangne rige. Hele Topkapi Palads var omgivet af høje mure, der til dels blev genbrugt fra det byzantinske akropolis. Ved indgangen kommer man til Imperieporten/Bâb-ı Hümâyûn, der var sultanernes officielle indgang til paladset. Den er bygget i 1478 og beklædt med marmor i 1800-tallet. Porten er indgang den paladsets første indre gård, og herfra kan man gå fra gård til gård til den fjerde og sidste, der var sultanens private. Hele vejen gennem komplekset ligger de utallige bygninger, rum og sale, hvoraf der er adgang til de væsentligste dele. 9 Det første gårdmiljø (I. Avlu) er det største og fungerede blandt andet som park. I området ligger kirken Hagia Irene/Aya İrini, Istanbul Arkæologiske Museum/İstanbul Arkeoloji Müzeleri og Det Osmanniske Riges mønt/darphane-i Âmire fra Indgangen til den anden gård (II. Avlu) sker gennem Salutporten/Bâb-üs Selâm med de to tårne. I både byzantinsk og osmannisk tid var det kun kejseren og sultanen, der kunne ride gennem porten; alle andre skulle stige af hestene. Gården blev anlagt i 1400-tallet og ændret i 1520erne. Den blev hovedsageligt anvendt af sultanen til audienser og til behandling af retsspørgsmål. Her lå blandt andet paladsets hospital, køkkener, stalde, bageri og rigsrådet, Dîvân-ı Hümâyûn, der mødtes her i dets form af rigets administration. I den anden gård finder man også Retfærdighedstårnet/Adalet Kulesi, der er paladsområdets højeste bygning. Tårnet er fra tallene. Lyksalighedsporten/Bâbüssaâde danner indgang til den tredje gård (III. Avlu), der regnes som første indre gård, hvorom det Indre Palads/Enderûn Avlusu ligger. Portens opbygning repræsenterer sultanen i paladset, og man kunne kun passere den med sultanens tilladelse, hvilket gjaldt for alle inklusive landets storvesir. Porten er opført i 1400-tallet, men ombygget i rokoko under sultan Mustafa III i Umiddelbart bag Lyksalighedsporten ligger Audienssalen/Arz Odası, hvor sultanerne sad på tronen og modtog vesirer, ambassadører og andre gæster. Salen er opført i fornem osmannisk stil med dekorerede arkader og søjler. Lige bag Audienssalen ligger Sultan Ahmed III s Bibliotek/III. Ahmed Kütüphanesi, der er et fint eksempel på osmannisk 1700-talsbyggestil. I gården mod øst ligger Erobrerens Pavillon/Fatih Köşkü, der nu

10 er indrettet som rigets skatkammer. Mod vest ligger paladsets største moske, Ağalar Camii, der er bygget i 1400-tallet. Med den tredje gård starter også sultanens private gemakker og det berømte harem, der ligger vest for Ağalar Camii. Haremmet blev bygget i af Sultan Murad III, og på dets højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet var der cirka 500 indbyggere i bygningerne. På vej mod og omkring den fjerde og mest private gård (IV. Avlu) ligger en del pavilloner og sale, der for de flestes vedkommende er smukt og righoldigt dekoreret. Området var sultanfamiliens mest private med blandt andet have og flere terrasser. Nogle af de mest kendte pavilloner er Jerevan Kiosk/Revan Köşkü, Bagdad Kiosk/Bağdad Köşkü, İftar Kiosk/İftariye Köşkü og Terrassekiosken/Sofa Köşku. Mecidiye Kiosk/Mecidiye Köşkü var den sidste større bygning, der blev opført i Topkapi. Sultan Abdül Mecid I lod den smukke pavillon opføre i 1840 til reception og rekreation, hvilket er forståeligt med den gode placering yderst mod Bosporus. 5. Gülhane Park/Gülhane Parkı Alemdar Caddesi 41 0'48"N 28 58'51"E Gülhane Park er en central bypark, der ligger umiddelbart op ad Topkapi-paladset. Navnet betyder blomsterparken, og det er da også en dejlig oase at tage en vandretur i. Parken var paladsets park, men i 1912 blev den første del lagt ud for offentlig adgang. Man kan se mange gamle træer og flotte anlæg, og en særlig seværdighed er den 15 meter høje Goternes Søjle/Gotlar Sütunu. Søjlen blev rejst af romerne som minde om den østromerske sejr over goterne. Offentlig transport i Istanbul Istanbul bytransport: Istanbul Lufthavn: Tyrkiske jernbaner: 10

11 Seværdigheder i Istanbul tur del af byens vandforsyning. Den største af dem alle var Basilikacisternen, som er opført i 500-tallet under kejser Justinian I. Navnet kommer fra den basilika, der tidligere stod på dette sted. Basilikacisternen er et imponerede underjordisk rum med en grundflade på cirka 140x65 meter. 336 marmorsøjler, der hovedsageligt følger den ioniske eller korintiske order, er placeret 12 rækker à 28 søjler. Søjlerne er 9 meter høje, og de menes grundet deres forskellighed at være bragt hertil fra forskellige steder i riget. Et kendt kig er Medusas ansigt, som man kan se på soklen af to forskellige søjler i cisternen. Der kunne opbevares kubikmeter vand i cisternen, og det kom fra nordvest og blev blandt andet ledt hertil ad den bevarede Valensakvædukt/Valens Kemeri. Tidligere sejlede der små turbåde rundt i cisternen, men efter en renovering blev stedet åbnet for gående besøgende i Basilikacisternen/Yerebatan Sarnıcı Yerebatan Caddesi '31"N 28 58'40"E I Byzantium og Konstantinopels tid blev der etableret hundredvis af cisterner, der som vandreservoirer var en 7. Milion/Milyon taşı Sultan Ahmet Meydanı 41 0'28"N 28 58'40"E Milion er en markeringssten, der blev rejst som et større monument i starten af 300-tallet. Herfra blev alle afstande i Det Byzantinske Rige regnet; på samme måde som med stenen Milliarium Aureum i Rom. Oprindeligt stod afstandene til rigets væsentligste byer skrevet ind i fundamentet. 11

12 til folkerettede projekter som fx moskeer, skoler og dette badeanlæg i det centrale Istanbul. Traditionelt var der et badehus med i moskekomplekser, og dette bad var ment til brug af menigheden omkring Hagia Sofia og opført af arkitekten og ingeniøren Mimar Sinan i 1550erne. I dag fungerer anlægget ikke længere som badehus. Milion var ikke blot en sten, men en bygning formet i stil med en triumfbue med kuppel. Forskellige statuer prydede den. I dag er blot en lille rest tilbage af Milion, der stod intakt til slutningen af 1400-tallet. I blev stedet udgravet og etableret som i dag. 8. Sultan Ahmet Plads/Sultan Ahmet Meydanı Sultan Ahmet Meydanı 41 0'26"N 28 58'40"E Sultan Ahmet Plads har gennem tiden været det kejserlige og ceremonielle centrum i både Konstantinopel og Istanbul. Oprindeligt var det en markedsplads, men i 500-tallet var pladsen omgivet af mange af rigets vigtigste bygninger og institutioner; fx kejsernes residens, Hagia Sofia og Hippodromen. Dengang var navnet Augustaeum, som var domineret af Justinians Søjle fra 543. Søjlen var rigt udsmykket og prydet med en rytterstatue på toppen; kejseren lod den opstille til minde om sine sejre. Osmannerne fjernede søjlen i 1500-tallet. I den osmanniske tid var pladsen central for adgangen til både Hagia Sofia, Sultan Ahmet Moske og ikke mindst sultanernes Topkapi Palads. I dag udgør pladsområdet både det gamle Augustaeum, hvor der er et grønt anlæg, og den gamle hippodrom. 10. Det Store Palads/Büyük Saray Sultan Ahmet Meydanı 41 0'26"N 28 58'49"E Det Store Palads var et stort, byzantinsk kejserpalads, som lå mod sydøst i det centrale Konstantinopel. Det fungerede som residens og administration for de østromerske og byzantinske kejsere i perioden Paladsets historie startede, da kejser Konstantin I gjorde Konstantinopel til hovedstad i riget. Han lod residensen bygge mellem dagens Hippodromen og Hagia Sofia. Gennem århundrederne blev paladset udbygget flere gange, og efter Nika-oprøret i 532 måtte det delvist genopbygges. Fra begyndelsen af 1000-tallet begyndte kejserne i stadig højere grad at bruge paladset i Blachernai ved de vestlige mure som residens, mens Det Store Palads fortsat virkede som administration og til forskellige ceremonier. De følgende århundreder forfaldt paladset, og kejserne var flyttet til Blachernai. Det Store Palads kunne delvist benyttes som fængsel, men ellers lå det øde hen, da osmannerne kom til byen. De rev det meste af paladset ned og opførte nye boliger, moskeer etc. på området. 9. Roxelanas Bade/Haseki Hürrem Sultan Hamamı Sultan Ahmet Meydanı 41 0'25"N 28 58'44"E Roxelana var fra Ukraine og hustru til den osmanniske sultan Süleyman I. Hun gennemførte mange donationer 12 Udgravninger i 1900-tallet afslørede en del fundamenter og strukturer for Den Store Palads, og blandt andet fandt man en del gulvmosaikker. Disse kan nu ses på Det Store Palads' Mosaikmuseum, mens andre dele fra paladset kan ses på Istanbul Arkæologiske Museum. Det Store Palads' hovedindgang var Bronzeporten, der lå mod sydøst på pladsen Augustaeum (Sultan Ahmet Meydanı). Paladset bredte sig mod syd over et betragteligt område. I dag kan man se ganske få udgravede fundamenter på stedet.

13 11. Hippodromen/Hipodrom Sultan Ahmet Meydanı 41 0'20"N 28 58'30"E Hippodromen blev anlagt som byens romerske cirkus og var skueplads for mange af datidens store sportsarrangementer og sociale begivenheder. Den imponerende, østromerske arena blev anlagt i starten af 200-tallet under kejser Septimius Severus; i byens tid som Byzantium. Da Konstantin I den Store i 324 flyttede Romerrigets administration til Byzantium, valgte han også at udvide Hippodromen betragteligt. Der kunne være tilskuere på den 450 meter lange og 130 meter brede arena. Hippodromens form var som et u, og kejserens loge lå på den sydøstlige side med umiddelbart adgang fra Det Store Palads. Mod nordøst, for enden af arenaen, lå hestboksene, hvor kobberstatuer af fire heste prydede. Efter plyndring i 1204 under Det Fjerde Korstog blev statuen taget som bytte, og hestestatuerne kom blev efter nogle år stillet op på Markuskirken i Venedig. De oprindelige heste stod der indtil 1990erne, hvor de kom på museum og erstattet af kopier. I århundrederne efter korstoget i 1204 forfaldt Hippodromen, og osmannernes manglende tradition for hestevæddeløb gjorde, at de ikke benyttede arenaen regelmæssigt efter deres erobring af byen i I dag er selve Hippodromen forsvundet, men man kan se strukturens form ved i det store hele at følge det aflange grundrids af pladsen Sultan Ahmet Meydanı. Dog er der nu bygget på Hippodromens sydvestlige del, hvor svinget i arenaen lå. I midten af Hippodromen kan man se to obelisker og en søjle. Mod nordøst ligger Det Tyske Springvand/Alman Çeşmesi, der er bygget som et lysthus. Springvandet blev etableret som minde om den tyske kejser Wilhelm II's besøg i Istanbul a. Theodosiusobelisken/Dikilitaş 41 0'21"N 28 58'31"E Theodosiusobelisken/Dikilitaş er den nordøstligst placerede obelisk på Hippodromen; den med hieroglyffer. Den er fra farao Tutmoses III's tid i tallet f.kr. og stod oprindeligt i Karnak ved Luxor i Egypten. Kejser Constantius II lod to obelisker fragte ad Nilen i anledning af hans 20 års regeringsjubilæum i 357. Den ene obelisk blev rejst på Circus Maximus i Rom, mens anden forblev i Alexandria til 390, hvor den blev fragtet til Konstantinopel og stillet og på Hippodromen. Obelisken var oprindeligt 30 meter høj, men bunden blev ødelagt under transport, så selve obelisken nu er knap 19 meter høj. Inskriptionerne fejrer Tutmoses III's sejre ved floden Eufrat i 1450 f. Kr. Obeliskens marmorpiedestal er fra tiden ved opstillingen i Konstantinopel. Reliefferne viser forskellige scener fra begivenheden og fra byens liv; fx transporten af obelisken, kejseren med hof og hestevæddeløb. 11b. Slangesøjlen/Yılanlı Sütun 41 0'20"N 28 58'30"E Slangesøjlen er et monument, der blev bragt til Hippodromen under kejser Konstantin I i 324. Det kom fra Apollotempelet i græske Delfi og menes at være et monument for de græske sejre over perserne i Perserkrigene i 400-tallet f. Kr. 13

14 Den er opført i årene under sultan Ahmet I, og komplekset kom blandt andet til at rumme en madrassa, et hospice og sultanens mausoleum. Sultan Ahmed besluttede at opføre moskeen som følge af Freden i Zsitvatorok i Freden blev indgået mellem osmannerne og de østrigske habsburger, og den fastslog, at Det Osmanniske Riges fremmarch skulle opføre. Det blev set som et geopolitisk nederlag for Istanbul, og som kompensation blev moskeen igangsat. Moskeen blev opført på et område, hvor kejsernes Store Palads lå, og en del af fundamentet er genbrugt herfra. Dele af Hippodromen blev også revet ned for at give plads til det nye byggeri. Slangehovederne på den otte meter høje søjle sad på monumentet indtil 1600-tallet. I dag opbevares en bevaret del af et af hovederne på Istanbul Arkæologiske Museum. 11c. Konstantinobelisken/Konstantin Dikilitaşı 41 0'19"N 28 58'29"E I 900-tallet restaurerede kejser Konstantin VII den obelisk på Hippodromen, som nu bærer hans navn. Selve opførelsestidspunktet er uvist, men Konstantin VII lod den renovere og udsmykke med bronzedekoration, der portrætterede kejser Basileios I sejre i 800-tallet. Der blev også sat en kugle på toppen af den 39 meter høje obelisk. Udsmykningen gik efter sigende tabt under plyndringerne under Det Fjerde Korstog i 1204 og står nu med de rå sten. 12. Museet for Tyrkisk Islamisk Kunst/ Türk-İslam Eserleri Müzesi Sultan Ahmet Meydanı 41 0'22"N 28 58'28"E Dette museum byder på en storslået samling islamisk kunst fra 600-tallet til i dag; fx en af verdens fineste tæppeudstillinger. Skrifter, malerier, træarbejder, stentøj, metalvarer, glas med mere kan opleves. Her er også en etnografisk samling, som viser indretning gennem flere epoker i tyrkiske områder. Museumsbygningen er indrettet i 1521 som residens for storviziren İbrahim Pasha; deraf dets navn İbrahim Paşa Palads/İbrahim Paşa Sarayı. Efter storvizirens død i 1536 var der gennem århundreder blandt andet offentlig administration og kaserne for janitsjarerne, der var sultanens livvagter. Efter renovering åbnede museet her i Sultan Ahmet Moske/Sultan Ahmet Camii Sultan Ahmet Meydanı 41 0'19"N 28 58'35"E Sultan Ahmet Moske kaldes også Den Blå Moske, og den er et af de største byggerier i Istanbuls centrum. 14 Sultanen valgte hofarkitekten Sedefhar Mehmet Ağa til arbejdet. Som en af de eneste moskeer er der seks minareter; med dem og utallige kupler blev resultatet et imponerende syn. Grundplanet er 72x64 meter, og der er 43 meter til toppen af kuplen. Moskeen betragtes som en klassisk moske med inspiration fra højdepunkter fra både byzantinsk og osmannisk arkitektur. Moskeens forgård er omkranset af buearkader. Centralt er et springvand. Ved sultanens vestlige indgang blev der hængt en kæde op, som sultanen skulle bøje sig for, når han kom ridende. Det var symbolet på menneskets forhold til det guddommelige. Indvendigt er der anvendt flere end håndmalede kakler til den smukke og overdådige dekoration. De blå nuancer i moskeen har givet inspiration til navnet Den Blå Moske. 14. Det Store Palads' Mosaikmuseum/ Büyük Saray Mozaikleri Müzesi Kabasakal Caddesi 41 0'16"N 28 58'39"E Udgravninger omkring Arasta-bazaren har afsløret flere mosaikker fra de byzantinske kejseres Store Palads, og de er nu udstillet her på museet. Mosaikkerne tilhørte den sydvestlige del af paladset, hvor man fandt et stor gårdrum, et peristyl, hvor store mosaikpartier var bevaret.

15 15. Lille Hagia Sofia/Küçuk Ayasofya Camii Küçuk Ayasofya Caddesi 41 0'10"N 28 58'19"E Lille Hagia Sofia er en oprindeligt ortodoks kirke, som blev opført i klassisk byzantinsk stil med en stor kuppel som symbol på himlen. Ifølge overleveringen blev kejser Justin I's nevø, Justinian, anklaget og dømt til døden for at planlægge et kup mod tronen, men Sankt Sergius og Sankt Bacchus kom til Justin i en drøm og fortalte om nevøens uskyld. Som tak herfra ville Justinian opføre en kirke viet til helgenerne fra drømmen, når han blev kejser, og kirken var Lille Hagia Sofia. Kirkens navn kommer fra de mange ligheder med Hagia Sofia; ikke i størrelse, men i form og indretning. Det menes derfor, at den fungerede som en slags model for byggeriet af selve Hagia Sofia, der blev rigets største kirke. Efter osmannernes indtog i Konstantinopel blev Lille Hagia Sofia konverteret til en moske i begyndelsen af 1500-tallet. Ved samme lejlighed blev der opført en madrassa til komplekset. Minareten kom til i 1762, og efter ødelæggelse i 1940 blev den genrejst i Indvendigt er bygningen udstyret med en smuk, toetagers kolonnade og en fint udsmykket kuppel. 16. Bukoleon Palads/Bukoleon Sarayı Kennedy Caddesi 41 0'8"N 28 58'31"E Bukoleon er navnet på et af Konstantinopels byzantinske paladser; det menes opført under kejser Theodosius II i 500-tallet. Navnet Bukoleon hentyder til de statuer af en tyr og en løve, der stod uden for paladset ved en mindre havn, der blev anlagt her. I 800-tallet udvidede kejser Theophilos paladset, der var en af del af de kejserlige residenser til 1200-tallet, hvor paladset Blachernai ved bymuren mod vest i stigende grad blev brugt i stedet for Det Store Palads i byens centrum. Gennem århundrederne forfaldt paladset, hvis ruin delvist blev nedrevet i for at gøre plads til anlæg af en jernbanelinje langs havet til Istanbul. 15

16 Seværdigheder i Istanbul tur Den Store Basar/Kapalı Çarşı Yeniçeriler Caddesi '38"N 28 58'5"E Istanbuls basar er et fascinerende mylder af handlende, og i de cirka 60 overdækkede gader med tusindvis af boder og butikker oplever man i sandhed mellemøstlig atmosfære fra bedste side. Basaren blev etableret i årene , og der blev udvidet væsentligt i 1500-tallet. I dag kan man vandre rundt under de fine butiksarkader i de mange bygninger, der tilsammen danner basaren. 17. Konstantinsøjlen/Çemberlitaş sütunu Çemberlitaş Meydanı 41 0'30"N 28 58'16"E Konstantinsøjlen blev indviet år 330 under kejser Konstantin I. Anledningen var deklarationen af Byzantium som Romerrigets nye hovedstad. Da søjlen blev rejst, var den 50 meter høj, bestod af runde stenblokke i porfyr, og den havde en statue af Konstantin I i skikkelse af af Apollo på toppen. I 1100-tallet faldt statuen og den øverste del af søjlen ned. Kejser Manuel I Komnenos satte senere samme århundrede et kors på toppen, men det blev taget ned efter Konstantinopels fald til osmannerne i Pladsen, hvor søjlen står, var tidligere Konstantins Forum. Den var cirkulær og havde to monumentale porte mod øst og vest samt Konstantinsøjlen i midten. Der er to hovedgader og et væld af sidegader i Den Store Basar, som er kendt for blandt andet keramik, tæpper, krydderier og juveler. I basaren er der også moskeer, tyrkiske bade og mange spisesteder. 16

17 19. Beyazit Plads/Beyazıt Meydanı Beyazıt Meydanı 41 0'36"N 28 57'49"E Beyazit Plads hed i Konstantinopels dage Theodosius' Forum; opkaldt efter kejser Theodosius I, der lod pladsen opbygge i stil med Trajans Forum i Rom. Det var et af byens absolutte centre med bade, kirker og andre vigtige bygninger, og i midten blev rejst en triumfsøjle i midten. Søjlen var til minde om Theodosius' sejre, og der var indvendig adgang til toppen. Senere blev der også rejst en triumfbue på pladsen. Pladsen er fortsat central i det moderne Istanbul, og her ligger blandt andet byens universitet. Beyazit Plads ligger også på den historiske hovedgade mod vest fra Milion ved Hagia Sofia og ud af byen. I Konstantinopel gik gaden Mese på strækningen, og dagens gade, Divan Yolu, følger i det store hele Mese. Mese var 25 meter bred med kolonnader på begge sider. Den blev anvendt til blandt andet ceremonier for sejrrige kejsere. I dag er Divan Yolu et hovedstrøg med butikker, moskeer, sultangrave med videre. 20. Beyazit Moske/Beyazit Camii Beyazıt Meydanı '37"N 28 57'55"E Beyazit-moskeen blev opført som en af de første større moskeer efter osmannernes erobring af byen. Sultan Bayezid II satte byggeriet i gang, og stenene til arbejdet kom fra Mariakirken ved Kilden, som osmannerne havde revet ned. Foran moskeen er en gård med kolonnader, som er dækket af mindre kupler. I moskekomplekset blev også indrettet en madrassa, bade og et offentligt køkken. Det offentlige køkken ligger nordøst for moskeen og har siden 1880erne været indrettet som biblioteket Beyazıt Devlet Kütüphanesi. Madrassaen ligger mod sydvest på pladsen og anvendes som kalligrafimuseum. Sydøst for moskeen ligger bogmarkedet Sahafar Çarşısı, der også hører til anlægget. Bag moskeen finder man i et lille haveanlæg sultan Bayezid II's grav, og her ligger også hans datter Selçuk Hatun samt storviziren Koca Mustafa Reşid Pasha. Efter et jordskælv 1509 blev moskeens 44 meter høje kuppel delvist genopbygget, og i både 1683 og 1764 brændte minareter. Reparationer skete løbende, og man kan således fortsat nyde det smukke interiør, som i opbygningen er inspireret af Hagia Sofia. 21. Tyrkisk Museum for Kalligrafikunst/ Türk Vakıf Hat Sanatları Müzesi Beyazıt Meydanı 41 0'35"N 28 57'47"E I Beyazit-moskeens tidligere madrassa ligger nu museet for kalligrafikunst. Her er der mange forskellige effekter som fx skrifter, segl og koraner, hvor kalligrafien er blevet brugt som afløser for illustrationer. Det var ofte tilfældet, og derfor var det betragtet som en særlig kunstart. 22. Istanbul Universitet/İstanbul Üniversitesi Beyazıt Meydanı '45"N 28 57'44"E Istanbul Universitet blev første gang grundlagt i 1874, men allerede nedlagt syv år senere. I år 1900 blev det på ny etableret, denne gang som kejserligt universitet. Der var fakulteter inden for filologi, kunst, matematik, teologi og videnskab. I dag er institutionen vokset til adskillige fakulteter og flere campusser. Hovedsædet på Beyazit-pladsen byder på et smukt indgangsparti fra pladsen og en imposant hovedbygning. Tidligere lå der et palads på området, hvor man i universitetshaven kan se mindre ruindele fra den romerske og den byzantinske tid. Fra Konstantinopels tidligere historie lå der også en højere læreanstalt i byen, men det blev nedlagt i tallet. I 1453 blev der under de nye muslimske erobrere etableret en religiøs skole, som uddannelsesmæssigt dannede baggrund for den nuværende universitet. 23. Beyazit Tårn/Beyazıt Kulesi Beyazıt Meydanı 41 0'46"N 28 57'53"E Dette 85 meter høje tårn er opført som udkigstårn i Det afløste et tidligere trætårn på stedet, som var ødelagt under en påsat brand. I 1849 blev tårnet forhøjet med tre mindre etager, hvor der kunne opbevares og udsendes flag og signaler. Fra tårnet var en fin udsigt over byen, der for en stor dels vedkommende var bygget i træ. Derfor var Beyazittårnet en del af brandværnet. Fra tårnet blev der om dagen sænket kurve og om natten tændt lys for at advare om en brand. Antallet af kurve eller lys angav hvor i byen, det brændte. Der var stationeret tyve brandmænd i tårnet indtil

18 Seværdigheder i Istanbul tur Prinsemoskeen/Şehzade Camii Şehzadebaşı Caddesi 41 0'50"N 28 57'25"E Şehzade Moske blev opført af sultan Süleyman I i årene Årsagen var som minde om sønnen, prins Mehmet, der som 21-årig døde af kopper. Moskeens stil er klassiske osmannisk, og arkitekten var den produktive hofarkitekt Mimar Sinan. Foran moskeen er en gård med et springvand, der blev stillet op i tallet under sultan Murad IV. Indvendigt kan man se den 39 meter høje, centrale kuppel, som er omgivet er halvkupler. Herunder åbner det store og fint udsmykkede rum sig under de bærende søjler. I moskekomplekset er også mausoleer. Den første og største er prins Mehmets, og den er indrettet som en have i Paradis med anvendelse af fliser fra Iznik. Fliser er også anvendt i mausoleet for storviziren Rüstem Pasha, som også ligger her. I begyndelsen af 1600-tallet kom også storviziren Ibrahim Pashas mausoleum til. 25. Istanbul Rådhus/İstanbul Büyükşehir Belediyesi Şehzadebaşı Caddesi '48"N 28 57'17"E Istanbuls rådhuskompleks er moderne bygninger, som er opført fra 1953 og åbnet i Et nyt byggeri er udtænkt som afløser for det nuværende Valensakvædukten/Valens Kemeri Atatürk Caddesi 41 0'56"N 28 57'21"E For at sikre vandforsyning til det centrale Konstantinopel og de kejserlige paladser lod kejser Valens denne imponerende akvædukt opføre. Da værket stod færdigt i år 368 var akvædukten 971 meter lang og spændte over dalen mellem de høje, hvor der i dag er bygget henholdsvis Istanbul Universitet og Fatih-moskeen. I dag er der bevaret 912 meter af den 29 meter høje og 8 meter brede vandvej. Etablering af en vandforsyning var startet i Byzantium under kejser Hadrian i starten af 100-tallet. Med byens voksende befolkning blev systemet ekspanderet kraftigt, og flere hundrede kilometer vandveje blev anlagt. I byen var der tre åbne reservoirer og utallige cisterner.

19 Valensakvædukten er løbende blevet vedligeholdt; i starten af 1900-tallet blev den dog afkortet med 50 meter, og den er fortsat en del af byens vandsystem. bybilledet. Efter jordskælv i 1509 og 1771 blev selve moskeen delvist ødelagt og måtte genopbygges; en del stammer derfor fra tiden herefter. Moskeens interiør er seværdigt; de smukt dekorerede kupler hviler over det store rum. Man kan også se sultan Mehmet II s grav her. 27. Marcianus Søjle/Markianos Sütunu Kızanlık Caddesi 41 0'55"N 28 57'1"E Dette er en søjle rejst i 455 til minde om kejser Flavius Marcianus, der regerede i årene Søjlen består af egyptisk granit med marmor på fundamentet, og dens kapitæl følger den korintiske orden. Kapitælen indikerer, at der oprindeligt har været en statue på toppen. 28. Erobrermoskeen/Fatih Camii Fevzi Paşa Caddesi 41 1'11"N 28 56'59"E På dette sted lå tidligere en af Konstantinopels vigtigste kirker på stedet; kejser Konstantin I's store Hellige Apostle Kirke, der blev opført i 330. Konstantin var den første kristne, romerske kejser, og han havde planlagt sin egen grav i kirken samt gjort plads til relikvier fra de 12 apostle. Sultan Mehmet II lod kirken nedrive i Fatih Moske er bygget under netop sultan Mehmet II Sultanen var den, der havde erobret Konstantinopel i 1453, og med moskeen ønskede han at opført et islamisk bygningsværk, der kunne matche den kristne Hagia Sofia. Moskekomplekset indeholder mange funktioner; fx bade, et offentligt køkken, et marked og en skole. Det er opført på en af Istanbuls høje, så det træder tydeligere frem i 19

20 Seværdigheder i Istanbul tur Süleymaniye Moske/Süleymaniye Camii Süleymaniye Caddesi 41 0'58"N 28 57'48"E Sultan Süleyman I lod denne pragtmoské opføre i årene , og den er et symbol på Det Osmanniske 20 Riges formåen. Den er en af Istanbuls største moskeer, og i bygningskomplekset var der blandt andet en skole, et hospital, bade og en madrassa. Moskeen er bygget på en af Istanbuls høje og kan derfor ses vidt omkring. Det store, centrale kuppel er 53 meter høj og dominerer kvarteret sammen med dens fire minareter. Dimensionerne er store i denne moske. Kuplens diameter er 27,5 meter, og selve det indvendige rum måler 59x58 meter. I et haveanlæg bag moskeen er Süleyman I's mausoleum. Her er sultanens grav, og hans kone Roxelana er også begravet her. Flere andre familiemedlemmer og senere sultaner ligger her også. 30. Sirkeci Banegård/Sirkeci Tren İstasyonu Ankara Caddesi 41 0'54"N 28 58'39"E Efter Krimkrigen besluttede de osmanniske myndigheder, at der skulle etableres en jernbaneforbindelse fra Europa gennem Balkan til Istanbul. Baron Maurice de Hirsch fik tilladelsen i 1869, og i blev de første kilometer fra Yeşilköy til Halkalı anlagt. Banen sluttede i Yeşilköy et stykke vest for centrum, så det blev besluttet, at banen skulle forlænges til Sirkeci. I 1872 nåede banen endestationen, og året efter blev en midlertidig station opført. I årene blev den nuværende banegård bygget. Arkitekt var tyske August

21 Jachmund og byggestilen er et fint eksempel på europæisk orientalisme. basarens varer i den osmanniske tid; krydderierne blev ofte importeret fra Egypten. Basaren blev grundlagt af Sultan Mehmet IV s mor som en del af moskekomplekset for Den Nye Moske/Yeni Camii. Bygningen stod færdig i 1600, og lejeindtægter fra markedsboderne skulle i sin tid være med til at finansiere moskeens drift. Banegården forbinder Istanbul og det europæiske Tyrkiet med resten af Europa. De to væsentligste jernbanelinjer går mod græske Thessaloniki og rumænske Bukarest. Det mest kendte tog er den legendariske Orientekspres, der kørte fra Gare de l'est i Paris til Istanbuls Sirkeci Banegård. Første Orientekspres forlod Paris 4. oktober Rejsen tog 80 timer og var kilometer lang. 31. Krydderibasaren/Mısır Çarşısı Sabunchani Sok 41 0'59"N 28 58'15"E Et af Istanbuls sanserige indslag er et besøg i Krydderibasaren, der også kendes som Den Egyptiske Basar. Navnet stammer fra oprindelsen af mange af Den Nye Moske/Yeni Camii Eminönü Meydanı 41 1'0"N 28 58'19"E Den Nye Moske ligger ned til Det Gyldne Horn og er med den centrale placering en af Istanbuls kendte seværdigheder. Den blev bygget fra 1597, men løb ind i problemer omkring ressourceforbruget og behovet for en moske i dette kvarter, som var domineret af byens jødiske befolkning. Byggeriet gik i stå, og i 1660 var den delvist blevet til en ruin. Samme år foreslog hofarkitekten Mustafa Ağa en færdiggørelse af projektet. Fem år senere blev moskeen indviet. Moskeens store kuppel når en højde på 36 meter, og omkring den er fire halvkupler. Alle er fint udsmykket indvendigt. Her er også en forgård samt flere sultangrave i mausoleet. Som for Istanbuls øvrige store moskeer opført af sultaner, er der et bygningskompleks omkring selve moskeen. Oprindeligt lå her blandt andet en skole, et hospital, bade. Kompleksets marked er bevaret som Krydderibasaren. 33. Det Gyldne Horn/Haliç Haliç '49"N 28 57'29"E Det Gyldne Horn er navnet på den arm af Bosporusstrædet, der skærer sig ind i den europæiske del af Istanbul og deler den i to. Det Gyldne Horn er 7,5 kilometer langt og op til cirka 750 meter bredt. Vandet udgør en naturhavn, som blandt andet byzantinerne benyttede sig af; de placerede deres flådehavn her. Havneløbet til Konstantinopel blev desuden spærret af en stor kæde, der spændte over Det Gyldne Horn.

22 Den osmanniske tid medførte flere bosættelser langs farvandet, og i 1800-tallet blev bredderne populære for aristokratiet og de velstående borgere, der byggede huse her; det var de såkaldte Yalı, hvis elegance man stadig kan se langs Bosporus. Gennem 1900-tallet blev stadig flere virksomheder lagt langs Det Gyldne Horn, og det medførte en stigende forurening. Udviklingen er de seneste årtier vendt, så områderne langs bredderne igen benyttes af borgere og turister; fx åbnede miniaturelandet Miniatürk (İmrahor Caddesi) her i Galata Bro/Galata Köprüsü Galata Köprüsü 41 1'12"N 28 58'23"E En bro over Det Gyldne Horn blev første gang realiseret i 500-tallet under kejser Justinian I. Den lå tæt ved den nordlige afslutning på Konstantinopels vestlige bymur. I overvejede sultan Bayezid II en bro på stedet, hvor den nuværende Galata Bro ligger; designet var af Leonardo da Vinci og udtænkt med et dengang imponerende spænd på 240 meter. Broen blev ikke anlagt, og der gik til 1800-tallet før der igen kom en fast forbindelse over vandet. I 1845 blev den første Galata Bro bygget. De tre første dage var den gratis at krydse, og herefter var det en betalingsbro med uniformeret personale i begge ender. Broen blev afløst af en ny træbro i I henholdsvis 1875 og 1912 kom den tredje og fjerde bro til. Den nuværende bro stammer fra 1994 og er 490 meter lang. 22

23 Seværdigheder i Istanbul tur Galatatårnet/Galata Kulesi Galata meydanı 41 1'32"N 28 58'26"E I bydelen Beyoğlu nord for Det Gyldne Horn ser man Galatatårnet som et tydeligt kendemærke. Tårnet er bygget i 1348 af bystaten Genova, der i de år ekspanderede sin handelskoloni i området med flere byggerier. Galatatårnet var en del af forsvaret af kolonien. Genoveserne var kommet til byen i 1261 efter tilladelse fra de byzantinske kejsere. Det var fra toppen af Galatatårnet, at der efter sigende blev skrevet luftfartshistorie i 1600-tallet. Her skulle Ahmed Çelebi have kastet sig ud med hjemmebyggede vinger og foretaget en over tre kilometer lang flyvning til den anden side af Bosporus. Forskellen fra start til landingen på pladsen Doğancılar meydanı var 85 højdemeter. Galatatårnet er godt 62 meter højt, og det står 35 meter over havet, og derved er den samlede højde over Bosporus og Det Gyldne Horn knap 100 meter. I toppen af tårnet er der en restaurant, hvorfra der er en imponerende udsigt over Istanbul Tünel/Tünel Tünel meydanı '41"N 28 58'26"E Tünel er navnet på en undergrundsbane, der blev anlagt for at forbinde kvartererne Pera (Beyoğlu) og Galata (Karaköy). Med en højdeforskel på godt 60 meter kunne

24 man lette adgangen fra beboelsesområderne i Pera til Galatas mange arbejdspladser. Banen er en funiculare og har en længde på 555 meter. Den åbnede i 1875 og er dermed den første underjordiske jernbane på det europæiske kontinent. I 1923 blev banen nationaliseret, og 16 år senere blev den en integreret del af byens offentlige transportsystem. I 1971 blev Tünel elektrificeret, og ved samme lejlighed blev de oprindelige trævogne udskiftet. 37. Uafhængighedsboulevarden/İstiklal Caddesi İstiklal Caddesi '51"N 28 58'32"E Mellem Hotel Pera Palas og Kemal Atatürk kulturcenter løber Istiklal-gaden, der er et hovedstrøg med mange forretninger. Læg også mærke til den nye bydels imposante bygningsværker langs gaden. Uafhængighedsboulevarden er også hjemsted for Istanbuls historiske sporvognslinje, der kører mellem pladserne Tünel meydanı og Taksim meydanı. Byens sporvogne kørte første gang i 1869, og den sidste linje blev nedlagt i 1961 på byens europæiske side og i 1966 på den asiatiske. I 1990 blev den meter lange, historiske linje etableret. Der er flere gamle arkader langs boulevarden. Blomsterarkaden/Çiçek Pasajı (İstiklal Caddesi 172) er den mest kendte; det er en smuk butiksarkade fra Den åbnede under navnet Cité de Péra og lå i byens mondæne indkøbskvarter under Orientekspressens dage. I dag står bygningen smukt dekoreret som ved opførelsestidspunktet, og her er både butikker og restauranter. 38. Pera Palas Hotel/Pera Palas Hotel Meşrutiyet Caddesi '51"N 28 58'24"E Hotel Pera Palas blev etableret i 1892 og holdt stort åbningsbal i Året efter blev jernbaneselskabet bag Orientekspressen medejere; de ønskede at kunne 24 indlogere passagerer ved ankomsten til Istanbul. Derfor er der fx store ligheder mellem hotellets bomærke og Orientekspressens. Arkitekten bag hotellet er Alexander Vallaury, som har anvendt inspiration i både orientalsk stil, klassicisme og fra tidens strømninger i art nouveau. Hotellet var moderne, og det første sted i byen for borgerlige med elektricitet, elektrisk elevator og varmt vand i hanerne. Hotellet har huset en række af verdens berømtheder som tyrkiske Kemal Atatürk, kejser Franz Joseph, Sarah Bernhardt, Alfred Hitchcock og mange andre kendisser, politikere og statsoverhoveder fra hele verden. Atatürk boede her første gang i 1917, og hans foretrukne værelse 101 er nu indrettet som museumsrum. Agatha Christie forsvandt i byen i 1926 under mystiske omstændigheder og skrev senere, at hun havde en nøgle til dette mysterium. Måske var det den nøgle, der blev fundet på hotellets værelse 411 i 1979, samme værelse som hun skal have skrevet Mordet i Orientekspressen i. 411 er nu opkaldt efter Christie. 39. Sankt Antonius Katolske Katedral/ St. Antuan Katolik Kilisesi İstiklal Caddesi '56"N 28 58'36"E Denne katedral er viet til Sankt Antonius af Padua og er den største romersk-katolske kirke i Istanbul. Den første kirke her blev opført 1725, mens den nuværende stammer fra

25 Stilen er nygotik med inspiration fra venetiansk arkitektur. Initiativet kom fra lokale af italiensk afstamning, som primært kom fra Genova og Venedig i sin tid. Kirken var hjemsted for den senere pave, Johannes XXIII. Han var i perioden nuntius, dvs. ambassadør for Vatikanet i Grækenland og Tyrkiet. I den rolle prædikede han i Sankt Antonius Katolske Katedral. 40. Galatasaray Gymnasium/Galatasaray Lisesi Galatasaray meydanı '58"N 28 58'43"E Dette gymnasium er etableret i 1481 og er dermed en af Tyrkiets ældste uddannelsesinstitutioner. Navnet Galatasaray betyder Galata Palads med hentydning til kvarteret Galata. Den store hovedbygning ligger da også bag imponerende porte ud til Uafhængighedsboulevarden. Gymnasiet hører til de mest betydningsfulde og indflydelsesrige i Tyrkiet. Undervisningen foregår hovedsageligt på fransk og tyrkisk, og de studerende er udvalgt blandt de mest fremmelige ansøgere. Et særligt udspring fra gymnasiet er fodboldklubben Galatasaray Spor Kulübü, der blandt andet har vundet UEFA Cup-finalen i København i år Klubben blev grundlagt i 1905 i et af skolens klasselokaler. Oprindeligt bestod holdet kun af spillere fra dette gymnasium. sovjetisk militærstøtte under Den Tyrkiske Uafhængighedskrig. Monumentet blev opstillet som minde om republikkens dannelse og også som opposition mod Det Osmanniske Riges modstand mod at afbillede personer. Atatürk er både vist som statsmand og som militærmand. 42. Atatürk Kulturcenter/Atatürk Kültür Merkezi Taksim Meydanı '11"N 28 59'17"E Dette kulturcenter åbnede i 1983 som afløser for forgængeren, der var brændt i I centeret er der mange kulturinstitutioner, som optræder på de forskellige scener; det drejer sig fx om Istanbul Statssymfoniorkester/İstanbul Devlet Senfoni Orkestrası og Istanbuls Statsopera og Ballet/Devlet Opera ve Balesi. 43. Dolmabahçe Palads/Dolmabahçe Sarayı Dolmabahçe Caddesi '22"N 29 0'3"E Dolmabahçe Palads ligger smukt på en 600 meter lang strækning lige ud til Bosporus-strædet. Paladset er opført på initiativ af sultan Abdülmecid I i i en blanding af forskellige europæiske stilarter og traditionel osmannisk arkitektur. Det fungerede som sultanresidens fra med et afbrud under sultan Abdul Hamid II. Før Dolmabahçe boede sultanerne på Topkapi-paladset, som efterhånden manglende noget af den luksus, tallet kunne byde på. Abdülmecid I lod Beşiktaş Palads/Beşiktaş Sarayı nedrive for at gøre plads til den store og fornemt indrettede palads, Dolmabahçe skulle være. Paladsets beliggenhed ved Bosporus er en perle, og der tilføres yderligere skønhed af den smukt anlagte slotshave. 41. Taksim Plads/Taksim Meydanı Tünel meydanı 41 2'13"N 28 59'8"E Taksim-pladsen er et af det moderne Istanbuls centrale mødesteder og trafikale knudepunkter. På pladsens grønne anlæg kan man se det 11 meter høje Republikmonument/Cumhuriyet Anıtı, der er udarbejdet af italieneren Pietro Canonica i Monumentet viser Kemal Atatürk og andre tyrkiske ledere i årene omkring etableringen af den tyrkiske republik. Sovjetiske Mikhail Frunze og Kliment Voroshilov er også repræsenteret som minde om 25 Selve paladset har 285 værelser og 46 sale. Indretningen er prangende på trods af Det Osmanniske Riges allerede begyndende nedgangstid ved byggeriets opførelse. Der er ikke sparet på indretningen i de mange rum og sale, og kun få paladser i verden kan matche Dolmabahçe.

26 Blandt salene er Ambassadørsalen/Süfera Salonu og Ceremonisalen/Muayede Salonu. I salene er der en berømt krystaltrappe, og en af verdens største lysekroner af bøhmisk krystal. Den var en gave fra Storbritanniens dronning Victoria. Som Topkapi-paladset har også Dolmabahçe sit eget område til haremmet/harēms, der ligger i paladsets nordøstlige del. På rundturen kan man se sovegemakkerne, hvor sultanen, sultanens mor og øvrige kvinder i paladset boede. Disse dele af paladset er mindre dekorerede end de store balsale. På Paladsområdet ligger en række anlæg. Længst mod sydvest Dolmabahçe Moske/Dolmabahçe Camii, der blev opført Nordøst for moskeen og som indgang til selve paladskomplekset er Sultanporten/Saltanat Kapısı, der efterfølges af haveanlægget Selamlık og det 27 meter høje Klokketårnet/Saat Kulesi, der blev rejst Ved Klokketårnet ligger Hovedporten/Hazine Kapısı, der er paladsets fornemste indgang. Da kalifatet blev ophævet i 1924, overgik Dolmabahçe Palads til den nydannede tyrkiske republiks ejendom. Kemal Atatürk anvendte herefter paladset som præsidentresidens i Istanbul. Det var her i paladset, Atatürk døde den 10. november I dag er Dolmabahçe et museum, hvor man på rundture kan det smukke anlæg og den overdådige indretning. Man kan også se soveværelset, hvor Atatürk døde. Urene står på 9.05 for at markere tidspunktet, hvor døden indtraf. 26

27 Seværdigheder i Istanbul tur Pammakaristos Kirke/Fethiye Camii Fethiye Caddesi 41 1'44"N 28 56'46"E Pammakaristos Kirke menes opført i tallene. Den blev udvidet med et sidekapel, parekklesion, omkring år Efter Konstantinopels fald til osmannerne flyttede den græsk-ortodokse kirkes patriarkat til Pammakaristos Kirke, hvor det var indtil I 1592 lod sultan Murad III kirken konvertere til en moske med navnet Fetih, der betyder erobring. Det skete for at markere sejre over Georgien og Azerbaijan. I dag er den gamle hovedkirke fortsat moske, mens sidekapellet er indrettet som museum. Her kan man se den fine, oprindelige udsmykning. 45. Chora Kirke/Kariye Müzesi Camii Sok '52"N 28 56'20"E Chora Kirke er et fint byzantinske bygningsværk, hvis navn refererer til, at den blev bygget uden for kejser Konstantins bymure fra 300-tallet. Den første Chora Kirke blev bygget i 400-tallet, mens den nuværende stammer fra en omfattende ombygning i årene Det smukke interiør er fra , hvor den kejserlige rådgiver Theodore Metochites lod dekorere med mosaikker. Chora Kirke blev konverteret til en moske i 1500-tallet, og i den forbindelse blev mosaikkerne i kirkerummet malet over, hvilket har gjort, at de blev bevaret. I 1948 blev kirken sekulariseret og indrettet som museum. Den byzantinske stil er spændende at se, og 27

28 dertil kommer de fornemme mosaikker og fresker, som blandt andet klæder kirkens kupler. 46. Konstantinopels mure/istanbul Surları 10. Yıl Caddesi 41 0'11"N 28 55'16"E Konstantinopel har haft flere mure, der løbende er bygget stadigt længere mod vest i takt med byens udvikling. De inderste mure var Byzantions mure, som lå rundt om den tidlige bys Akropolis og umiddelbare omgivelser. De største og mest imponerende værker er forsvarsværkerne startet i 400-tallet under kejser Theodosius II. Dette byggeri strakte sig over næsten syv kilometer fra Marmarahavet til Det Gyldne Horn og var den vestligste af de mange mure. 47. Porphyrogennetos Palads/Tekfur Sarayı Şişhane Caddesi 41 2'2"N 28 56'25"E Dette er byens sidst opførte byzantinske kejserpalads fra før, osmannerne overtog magten. Paladset er bygget omkring år 1300, og det er bygget ind i byens forsvarsmure. Kejser Konstantin byggede paladset, der i dag står som en tom skal. Ruinen giver dog giver besøgende et godt indtryk af en kejserbolig i datidens Konstantinopel. Theodosius mure omsluttede syv høje, som Konstantinopel bredte sig på. Murene bestod af en høj, indre mur og en terrasse mod den lavere, ydre mur. Den indre mur var 5 meter tyk og 12 meter høj med en solid kerne bag stenene. Med 55 meters mellemrum stod de i alt 96 tårne, der var op til 20 meter i højden. Den ydre mur var 2 meter tyk og med en gang på toppen i 8,5 meters højde. Uden for murene var en 20 meter bred voldgrav i 20 meters afstand. Voldgraven var 10 meter dyb og udgjorde første forsvarslinje. Ni porte dannede indgange til byen. Mange angreb er gennem tiden slået tilbage grundet murenes soliditet, størrelse og bemanding, der samlet set gjorde forsvarsværket til et af de mest succesrige af sin slags gennem tiderne. Først i 1204 blev murene forceret af korsridderne, og i 1453 faldt det i forvejen stærkt svækkede Byzantinske Rige med murenes fald til osmanniske erobrere. Helt til 1800-tallet stod murene i det store hele intakte, men byudvikling gjorde, at sektioner blev revet ned. En stor del står dog fortsat i dag, og de er blevet restaureret de seneste årtier. Der er nu meter af murene tilbage, og der er en del at se hele vejen ved murene; blandt andet nogle af de gamle byporte. 48. Anemas Fængsel/Anemas Zindanları Dervişzade Sokak 41 2'18"N 28 56'26"E Mod nord i de gamle bymure vest for byen kan man se ruinerne af Anemas Fængsel/Anemas Zindanları, der er bygget ind i Konstantinopels gamle mure. Fængslet er opkaldt efter den byzantinske general, Michael Anemas, der var den første fange her. Det skete efter hans deltagelse i et fejlslagent oprør mod kejser Alexios I Komnenos, der regerede i årene Eyüp Sultan Moske/Eyüp Sultan Camii Kalenderhane Caddesi 41 2'53"N 28 56'1"E Denne moske ligger I bydelen Eyüp, som er opkaldt efter Muhammeds følgesvend Eyüp Sultan, hvis rigtige navn var Abu Ayyub al-ansari. Han var med på det muslimske erobringstogt til Konstantinopel år , 28

29 hvor han døde. Eyüp Sultan var blandt andet kendt som Muhammeds fanebærer. Moskeen blev oprindeligt opført i 1458 over Eyüp Sultans grav for at ære ham. Flere relikvier blev også placeret her. I 1723 blev minareten forhøjet, idet den ikke kunne bære den traditionelle belysning, Mahyâ, der anvendes omkring religiøse begivenheder. Moskeen blev ramt af et ødelæggende jordskælv i 1766, og 32 år senere lod sultan Selim III bygningen nedrive. I år 1800 blev den nybyggede og nuværende moske åbnet. En tilbagevendende begivenhed i Eyüp Sultan Moske var den ceremonielle overdragelse af sultan Osman Gazis sværd til nye sultaner. Med sværdet fik sultanen retten til at regere Det Osmanniske Rige. Osman Gazi grundlagde dynastiet af herskende sultaner, og det nye rige blev opkaldt efter ham. Osman Gazi blev kronet som bey i 1281, og han etablerede det nye rige i 1299; det startede i et mindre område sydøst for det nuværende Istanbul. 51. Stoudios Kloster/İmrahor Camii İmam Aşır Sokak 40 59'46"N 28 55'42"E Dette kloster var det mest betydningsfulde i Konstantinopel, og skikke og brug herfra har influeret mange andre ortodokse klostre. Klostret blev grundlagt af den romerske konsul Stoudios i 462, og det blev viet til Johannes Døberen. I 1204 blev stedet ødelagt af indtrængende korsriddere, og det blev først genrejst i Ved de osmanniske tyrkeres erobring af byen i 1453 blev klostret igen ødelagt. Af klosterbygningerne overlevede katedralen fra 400- tallet. Under sultan Bayezid II blev den konverteret til en moske, men århundredernes brande og jordskælv gjorde den til den ruin, som står i dag. 50. Yedikule Fort Museum/Yedikule Hisarı Müzesi Yedikule Mezarlığı Sokak 40 59'35"N 28 55'23"E Yedikule Fort betyder De Syv Tårnes Fort, og layoutet er da også fem hjørnetårne og to centrale tårne ved indgangen. Fortet blev i sit nuværende grundrids opført af sultan Mehmed II i Som hovedindgang til fortet er Den Gyldne Port/Altın Kapı, der er en solid port omgivet af to tårne. Porten var også hovedport til byen, og ved særlige lejligheder blev der her holdt ceremonier, når fx kejseren kom sejrrigt tilbage fra sejre. Den Gyldne Port er etableret omkring år 400, og med byggeriet af det lukkede Yedikule Fort mistede den sin status som indgangsport. I den osmanniske tid blev fortet blandt andet brugt som skatkammer og fængsel; under Napoleonskrigene var her således mange franske krigsfanger. Siden 1895 har fortet været indrettet som museum. 29

30 Seværdigheder i Istanbul tur Levent/Levent Büyükdere Caddesi '51"N 29 0'35"E Som kontrast til det gamle Istanbul er der det moderne Tyrkiets forretningskvarterer, som blandt andet tæller bydelen Levent. Her troner de høje glas- og stålbygninger; blandt andet den 54 etager og 261 meter høje skyskraber Istanbul Sapphire. Nogle kilometer længere mod nord ad gaden Büyükdere Caddesi ligger et andet område med moderne højhusbyggerier; bydelen Maslak Yıldız Hamidiye Moske/Yıldız Hamidiye Camii Yıldız Caddesi 41 2'57"N 29 0'35"E Denne moske er opført på initiativ af sultan Abdul Hamid II i årene Moskeen blev flere gange anvendt til statsceremonier. Ved moskeen kan man se Yıldız Klokketårn/Yıldız Saat Kulesi. Det stod færdigt i Stjernepaladset/Yıldız Sarayı Yıldız Caddesi 41 2'58"N 29 0'40"E Arealet for paladset Yıldız kom i sultanernes besiddelse i begyndelsen af 1600-tallet, og på det store naturareal blev der gennem årene opført et par palæer. Selve Stjernepaladset er et bygningskompleks, som blev etableret fra 1880 af sultan Abdülhamid, der benyttede

31 det som residens. Han residerede tidligere i Dolmabahçe-paladset ved bredden af Bosporus, men han mente, det lå for udsat for eventuelle angreb fra søsiden. han blev sat af tronen; dog boede han i husarrest i paladset til Sidst i 1909 fungerede Çırağan Palads kortvarigt som landets parlamentsbygning, og den 19. januar 1910 hærgede en brand, som ødelagde interiøret. Stedet lå som ruin til slutningen af 1980erne, hvor det blev renoveret og indrettet som hotel. Den funktion har det fortsat. Bag paladset er en bro, der leder fra paladset til den store park bag Yıldız Palads mod nord. Paladset blev udvidet af den italienske arkitekt Raimondo D'Aronco, der var hoffets paladsarkitekt gennem 16 år. Selve sultanens bolig var huset Yıldız Şale Köşkü. I forbindelse med anlægget ligger en stor park med offentlig adgang. I den ligger blandt andet flere pavilloner, Yıldız Teater & Opera/Yıldız Tiyatro ve Opera Evi og Yıldız Keramikfabrik/Yıldız Seramik Fabrikası, der åbnede Paladset er i dag Yıldız Paladsmuseum/Yıldız Saray Müzesi, og der er adgang til parken. Fra den sydlige del af parken er der en bro til sultanpaldset Çırağan ved Bosporus' bred. 55. Çırağan Palads/Çırağan Sarayı Çırağan Caddesi '37"N 29 0'56"E Dette sultanpalads blev bygget af sultan Abdülaziz. Designet stod den kendte, armenske paladsarkitekt Nigoğayos Balyan for. Det ydre var i marmor, mens det indre var træ. Rummene og salene stod færdige i Sultanen boede her indtil sin død i 1876, og efterfølgeren Murad V herskede herfra i blot 93 dage, før Ortaköy Moske/Buyuk Mecidiye Camii Ortaköy Meydanı 41 2'50"N 29 1'36"E Denne moske er ikke mindst kendt for dens fornemme beliggenhed i vandkanten på bredden af Bosporusstrædet. Her har ligget en moske siden 1721; den nuværende er opført under sultan Abdülmecid. Stilen er nybarok, og indretningen er sirligt udsmykket med blandt andet kalligrafi af sultan Abdülmecid. Sultanan var selv kalligrafimester; en såkaldt hattat. 57. Bosporus/İstanbul Boğazı İstanbul Boğazı 41 7'52"N 29 4'9"E Istanbuls fantastiske historie og atmosfære kommer ikke mindst fra mødet mellem Europa og Asien. Selve opdelingen sker ved Bosporus-strædet, der løber fra Sortehavet til Marmarahavet, hvorfra der er videre passage mod Middelhavet. Bosporus er geografisk afgrænset af fyrtårnene Rumeli Feneri og Anadolu Feneri mod nord samt Ahırkapı Feneri og Kadıköy İnciburnu Feneri mod syd. Den sydlige linje går ved Istanbuls centrum. Strædet er 31 kilometer langt og varierer i bredden fra meter. Bosporus har gennem historien været af væsentlig strategisk og økonomisk betydning. Beliggenheden har også været udslagsgivende for kejser Konstantins etablering af Konstantinopel som ny hovedstad i år 330. I dag er strædet gennem flere traktater reguleret som internationalt farvand.

32 frit spænd. Bredden er 39 meter, højden er 105 meter med en frihøjde under broen på 64 meter. Ideen om at kunne krydse Bosporus over land går flere tusind år tilbage, og i 480 f. kr. lod kong Xerxes I en pontonbro etablere; det var dog over Dardanellerne mod sydvest. I år 1900 kom den første plan om en permanent forbindelse. Beslutningen om byggeriet blev truffet i 1957, og broen blev åbnet 16 år senere. Den bedste måde at opleve Bosporus på er på en sejltur. Her kommer man ned i vandhøjde og kan se Istanbuls profil, den omgivende natur og trafikken på kryds og tværs af vandet. Her oplever man mangfoldigheden langs Bosporus, hvor gammelt og nyt mødes, og hvor storslået og simpelt ligger side om side. Mange både krydser Bosporus. For mange er det nemmeste sted at gå om bord Eminönü-kajen/Eminönü İskelesi tæt på centrum. Her sejler mange ture af forskellig længde, og ud over turistbåde kan man også tage med de offentlige færger, som giver transport mellem bydelene i Europa og i Asien. 58. Den Første Bosporusbro/1. Boğaziçi Köprüsü 1. Boğaziçi Köprüsü 41 2'44"N 29 2'4"E Dette er en af broer, der spænder over Bosporus, og den var ved åbningen den faste landfaste forbindelse over strædet og dermed som forbindelse mellem Europa og Asien. Broen er opført og går fra bydelen Ortaköy i Europa til Beylerbeyi i Asien. Den Første Bosporusbro er en hængebro med stålpyloner. Den er meter lang med meters 59. Beylerbeyi Palads/Beylerbeyi Sarayı Abdullahağa Caddesi '33"N 29 2'23"E På Beylerbeyi-området har der været opført paladser siden den byzantinske tid, og fra 1829 stod sultan Mahmud II's træpalads her. Sultan Abdülaziz lod det nuværende Beylerbeyi Palads opføre i i en blanding af europæisk og mellemøstlig arkitektur. Det tidligere palads blev brændt; dog overlevede Marmorpavillonen/Mermer Köşk og Den Gule Pavillon/Sarı Köşk, som begge ligger tilbagetrukket fra hovedbygningen. Paladset skulle tjene som sultanens sommerresidens, og gennem de følgende år blev mange udenlandske statsoverhoveder underholdt her under besøg i byen; fx den østrig-ungarske kejser Franz Joseph i Berlerbeyi-paladsets dage som sultanresidens endeligt i 1912, hvor den tidligere sultan Abdul Hamid II, der var blevet afsat i 1909, blev indsat som fange i bygningen. Siden 1984 har paladset været indrettet som museum. Som i andre sultanpaladser er udsmykningen særdeles smuk og prangende; der er fx lysekroner, tæpper, porcelæn og møbler af imponerende karakter og kvalitet. Paladset har 26 rum, 6 sale, flere mindre pavilloner, et bassin samt en smuk have. Fra Bosporus er de to vandpavilloner, Yalı Köşkü, et af de smukke syn ved komplekset. De blev etableret som badehuse for henholdsvis mænd og kvinder. Staldpavillonen/Ahır Köşk blev opført til at huse sultanens heste, og pavillonen er et af de fornemste eksempler på denne indretning. Under paladset blev der gravet en tunnel, som kystvejen kunne passere, uden at paladset ville blive afskåret fra den bagvedliggende have. Tunnelen stammer fra Mahmud II's tid. Tunnelen bliver ikke brugt til trafik i dag, men er åben for besøgende. 60. Fatih Sultan Mehmet Bro/ Fatih Sultan Mehmet Köprüsü Fatih Sultan Mehmet Köprüsü 41 5'28"N 29 3'41"E Den stigende trafik over Bosporus betød, at det blev besluttet at opføre endnu en bro, efter den første åbnede i Fatih Sultan Mehmet Bro er bygget og opkaldt efter den osmanniske talssultan Mehmet. 32

33 bygget. Det første tårn blev opført af den græske general Alcibiades i 408 f. Kr., og det skulle være udsigtspost for at overvåge persiske skibe i Bosporus. Broen forbinder Europa og Asien mellem bydelene Hisarüstü mod vest og Kavacık mod øst. Dimensionerne er meget lig den første Bosporusbro; meter lang, 39 meter bred og med et frit spænd på meter. 61. Üsküdar/Üsküdar Üsküdar, 5 km Ø '6"N 29 2'56"E Üsküdar er en bydel på Istanbuls asiatiske side. Dens beliggenhed ned mod Bosporus umiddelbart over for Det Gyldne Horn og Istanbuls centrum gør udsigten en tur værd; særligt ved solnedgang er silhuetten af tårne, moskeer og andre bygningsværker uforglemmelig. Üsküdar er grundlagt i 600-tallet f. Kr. af græske bosættere fra Kalkedon, og byen hed dengang Krysopolis. Byen var senere byzantinsk forpost i forsvaret mod osmannerne, men grundet placeringen faldt byen til Det Osmanniske Rige mange år før Konstantinopel. I den osmanniske tid blev området blandt andet benyttet til mange gravpladser, og der voksede også store beboelsesområder frem. Det gør sig stadig gældende i dag, hvor man finder en afslappet atmosfære med hurtig adgang fra Istanbuls centrale, europæiske bydele. Bådturene over Bosporus er meget stemningsfulde og med fin udsigt. 62. Jomfrutårnet/Kız Kulesi İstanbul Boğazı '15"N 29 0'14"E 200 meter ud for bydelen Üsküdar på Istanbuls asiatiske side ligger en lille klippeø, hvorpå Jomfrutårnet er 33 En nyt tårn kom til under kejser Comnenus i år 1110, og under osmannerne blev det ombygget flere gange. I de senere århundreder har tårnet fungeret som fyr. Navnet Jomfrutårnet kommer af legenden om en sultandatter, der ifølge profetien ville dø af et slangebid på sin 18 års fødselsdag. Sultanen indrettede Jomfrutårnet til hendes ophold, så hun kunne være isoleret fra slanger. På datterens fødselsdag bragte sultanen hende en stor kurv frugt, hvor der desværre gemte sig en slange. Profetien gik således i opfyldelse. Tårnet kaldtes tidligere Leandertårnet efter den græske myte om kærligheden mellem Hero og Leander. Hero boede i et tårn ved Dardanellerne, og Leander svømmede hver nat over strædet for at se hende. Hun tændte et lys i toppen af tårnet for at vise ham vejen. En stormfuld vinternat blev Heros lys blæst ud, og Leander druknede. Hero kastede sig ud fra tårnet og i døden. Historien blev senere forbundet med det nuværende Jomfrutårn. 63. Haydarpaşa Banegård/Haydarpaşa Garı Kadiköy, 5 km Ø 40 59'47"N 29 1'9"E I 1871 lod den osmanniske sultan Istanbuls første jernbane anlægge; den åbnede i 1872 og forbandt i første omgang hovedstaden med byen Gebze mod øst. Første regulære passagerafgang med fast køreplan afgik mod Izmit i 1890, og to år senere anlagde man banen mod Ankara. Istanbuls nuværende Haydarpaşa Banegård er opført i slotsstil i nyrenæssance og er bygget af de tyske arkitekter Otto Ritter og Helmut Conu. Banegården er opført som begyndelsespunkt for flere store jernbaneprojekter, der blev etableret på tysk initiativ, og som skulle Berlin med fjerne byer i Det Osmanniske Rige.

34 Den Anatoliske Jernbane mellem Istanbul og Konya stod færdig i 1890, og forlængelsen nåede i 1940 Bagdad efter pauser i byggeriet. En smalsporet sidebane, Hijaz Jernbane, blev desuden bygget fra Damaskus til Medina. Der var ikke en fast jernbaneforbindelse over Bosporus med i projektet; i stedet blev vogne sejlet over, og Haydarpaşa Banegård ligger da også ved Bosporus' bred. Øgruppens navn stammer fra den byzantinske tid, hvor stedet blev brugt til at sende prinser og andre adelige i eksil; det var tæt på og alligevel langt fra byen og magten. I den osmanniske tid fortsatte eksiltrafikken, og i 1900-tallet opholdt Lev Trotskij sig her i nogle år efter deportationen fra Sovjetunionen. Den største ø er Büyük Ada, der betyder Den Store Ø. Ud over naturen er der forskellige bygninger som en moske, en kirke og et kloster. Øen når en højde på 201 meter, hvilket er det højeste punkt på Prinseøerne. På den næststørste ø, Heybeli Ada, ligger en af flådens kadetskoler, og her kan man se en byzantinsk kirke, der er opført som den sidste inden den osmanniske erobring. På øen er også et velbesøgt, græsk kloster. Burgaz Ada er opkaldt efter det fort, grækere tidligere byggede på øen. I nyere tid er øen kendt som hjemsted for 1900-talsforfatteren Sait Faik Abasıyanık. Kınalı Ada betyder Hennaøen, og den har fået navnet efter jordens farvenuance, der er blevet tydelig efter kobber- og jernminedrift. Øen ligger med cirka 12 kilometer tættest på Istanbul af alle ni øer i øgruppen. Nærheden gjorde, at Kınalı Ada var øen, der oftest blev benyttet til at sætte folk i eksil. 64. Prinseøerne/Kızıl Adalar İstanbul Boğazı '35"N 29 5'22"E Prinseøerne er en mindre øgruppe, der ligger i Marmarahavet. Gruppen består af fire større øer og fem små. Turen hertil er med færger, som lægger til ved de store øer; Kınalı Ada, Burgaz Ada, Heybeli Ada og Büyük Ada. En tur til Prinseøerne fra Istanbul er som to forskellige verdener. På øerne er der ikke biltrafik, så tempoet er afslappet og atmosfæren ægte sydlandsk naturlig. 34

35 Shopping i Istanbul Med børn i Istanbul Indkøbsgader Varehuse og indkøbscentre Kapaliçarsi Caddesi, Kücük Ayasofya Caddesi, Istiklal Caddesi Den Egyptiske Basar/Misir Çarsisi Sabunchani Sok Den Store Basar/Kapali Çarsisi Yeniçeriler Caddesi Akmerkez kayışdagı mah Istanbul Cevahir Büyükdere Caddesi 22 Kanyon Büyükdere Caddesi Metrocity Büyükdere Caddesi Tepe Nautilus Kadıköy Botanisk Have Zoologisk Have Legetøjsmuseum Flymuseum Miniatureland Botanisk og Zoologisk Have/ Bayramoğlu Kuş Cenneti ve Botanik Parkı Tuzla Yolu caddesi 15, Bayramoğlu Istanbul Legetøjsmuseum/ İstanbul Oyuncak Müzesi Doktor Zeki Zeren Sokak 17 Istanbul Luftfartsmuseum/ Hava Kuvvetleri Müzesi Yeşilyurt Miniatürk Imrahor Avanue Sutluce 80 Rahmi M. Koç Museum Hasköy Caddesi

36 Fakta om Tyrkiet Flag Generelt Officielt navn Republikken Tyrkiet/ Türkiye Cumhuriyeti Hovedstad Ankara Styreform Parlamentarisk republik Nationaldag 29. oktober Nationalsang Uafhængighedsmarchen/ İstiklâl Marşı Selvstændigt 1923 Primær religion Islam Sprog Tyrkisk, kurdisk Areal km² Indbyggertal (2012) Valuta Lira (TRY) Tidszone EET (UTC+2) www-domæne.tr Telefonkode +90 Nummerplade TR Lande- og havgrænser Nord Bulgarien, Sortehavet, Georgien Syd Middelhavet, Syrien, Irak Øst Armenien, Iran Vest Grækenland, Ægæiske Hav Højeste bjerge Højde Navn m Ararat (Büyük Ağrı) m Gelyansın m Süphan m Kaçkar Dağı m Erciyes Største øer Areal Navn 279 km² Gökçeada 117 km² Marmara 40 km² Bozcaada 36 km² Avşa 10 km² İmralı Adası Længste floder Længde Navn km Eufrat (Fırat)* km Tigris (Dicle)* km Kura* km Kızılırmak km Aras* *løber kun delvist i Tyrkiet Største søer Areal Navn km² Van Gölü km² Tuz Gölü 656 km² Beyşehir Gölü 482 km² Eğirdir Gölü 308 km² İznik Gölü Største byer/byområder (2000) By Indbyggere by Indbyggere egn Istanbul Ankara Izmir Bursa Adana Gaziantep Konya Mersin Antalya Diyarbakır