Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Transkript

1 KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som skete fra Jesu grav, deriblandt at folk blev oprejst fra de døde, blev de vrede og kaldte folk fra hele Judæa sammen og sagde: Den der fejer sit hus, må ikke kaste støvet andre steder end på den grav, hvor Jesus af Nazaret lå. Sådan fortsatte det i mere end to hundrede år så det blev til en anselig bunke. Romerne byggede nær stedet et tempel for gudinden Venus for at forhindre de tidlige kristne i at besøge dette sted og ære det hellige kors. I begyndelsen af det fjerde århundrede viste korset sig på himlen for den romerske kejser Konstantin den Store før et af hans vigtige slag, og det kors var omkranset synligt og lysende med dette ord: Ved dette (tegn) skal du vinde. Derpå satte han korsets tegn på hver af hærens faner og gik foran i kampen, hvor han sejrede. Det førte til at han og hans soldater troede på Jesus. Da Konstantin blev kejser over hele Romerriget, beordrede han afgudstempler ødelagt og byggede kirker på de samme steder. Konstantin var søn af skt. Helena, der blev født i byen Roha af kristne forældre omkring 247 efter Kristus. Hendes forældre tog hende med til kristne gudstjenester

2 og lærte hende religion og moral. Hun havde både et smukt legeme og en smuk sjæl. Kongen af Byzans kom og boede i Roha, hvor han hørte om hendes hellighed og skønhed. Han giftede sig med hende omkring 270 AD, og hun fødte ham sønnen Konstantin, som hun passede på bedste måde og lærte ham moral og religion. Dronning Helena opdrog sønnen Konstantins således at hans hjerte blev beredt til at modtage troen på Jesus. Og da korstegnet vise sig for ham på himlen omkranset med klare og lysende bogstaver og med ordet ved dette tegn skal du sejre, og han faktisk sejrede, troede han på den korsfæstede og blev den første kristne romerske kejser. I året 326 e.kr. ønskede dronning Helena at undersøge hvad der var sket med det hellige kors, som Jesus blev korsfæstet på. Da fik hun en drøm, der fortalte hende at hun selv skulle opdage hvor korset var. Hendes søn, kejser Konstantin, opmuntrede hende til at rejse til Jerusalem, og han sendte 3000 soldater med hende for at tjene hende under hendes ordrer. I Jerusalem blev hun mødt af patriark Makarios, der var 80 år gammel. Da hun fortalte ham hvad hun og hendes folk ønskede, henviste han hende til en meget gammel mand fra den jødiske adelsstand. Han hed Jehuda, og han havde viden om historiske begivenheder, personer og steder, så dronning Helena spurgte ham om Jesus kors. Først nægtede han at vide noget om det, men efter at dronningen havde presset ham med sit ønske og truet ham med at ville slå ham ihjel hvis ikke han ville fortælle hende kendsgerningerne, henviste han hende til det rigtige sted hvor korset lå. Det var ved højen Golgata nær et Venus-tempel, hvor Opstandelseskirken nu ligger i Jerusalem. Dronning Helena beordrede straks at de bunker af støv som dækkede højen, fjernet. Derved kom en hule til syne, hvor der blev fundet tre kors som forventet: Jesu kors, og så de kors hvor henholdsvis den røver der var korsfæstet på Jesu højre side og den røver der var korsfæstet på hans venstre side, havde hængt. Der blev også fundet nagler og noget værktøj der blev brugt til korsfæstelser. Desuden fandt man det skilt der var blevet fæstnet til Jesu kors med indskriften: JESUS AF NAZARET, JØDERNES KONGE. De tre kors var dog af samme størrelse og lavet på samme måde, så dronningen og de som var med hende, opgav at finde ud af hvilket af de tre kors der var Jesu kors.

3 Dronning Helena konsulterede derefter patriark Makarios, hvorefter det blev afgjort hvilket af de tre kors der var Jesu kors ved at man lagde det ene efter det andet af de tre på liget af en afdød person. Hverken første eller anden gang skete der noget, men da det tredje kors blev lagt på liget, vendte den døde tilbage til livet, hvilket var et stort under. Derefter lagde de det samme kors på en syg kvinde, hvorved hun straks blev rask, så patriark Makarios rejste dette kors op så alle kunne se det. Alle sang, og glædestårer stod i folks øjne. Derefter ophøjede skt. Helena det hellige kors på Golgatas høj. Til ære for Det hellige Kors fik hun det dækket med ret guld, indhyllet i silke og anbragt i et sølvskrin i Jerusalem, hvilket også Ambrosios, ærkebiskoppen af Milano blev vidne til på den hellige Johannes Chrysostomos og andre kirkefædres tid. Skt. Helena sendte også en del af korset og naglerne til Konstantin og sørgede for at resten blev opbevaret i Den hellige gravs Kirke, som blev bygget af kejser Konstantin på det samme sted ved Golgata. Kirken kaldes også Opstandelseskirken eller Det hellige kors Kirke, og den eksisterer den dag i dag. Festen for dens indvielse blev holdt over to dage, den 13. og den 14. september samme år, 335 dage efter opdagelsen af korset. Opstandelseskirken indvendig Opstandelseskirken set udefra Når man besøger kirken kan man i underetagen finde et kapel indviet til skt. Helena. Her findes en bronzestatue af hende, hvor hun i veneration holder Det hellige Kors i favnen.

4 Umiddelbart efter at hun havde fundet korset, beordrede dronning Helena at nyheden blev signaleret med bål fra bjergtop til bjergtop til hendes søn i Konstantinopel. Sådanne bål var midlet til hurtig kommunikation på det pågældende tidspunkt, hvor transport- og kommunikationsmidlerne var primitive og langsomme. Derfor har der siden hørt ild til fejringen af denne fest. Kejser Konstantin beordrede stykker af Det hellige Kors sendt ud til alle kirker i verden. Kirken i Konstantinopel beholdt den resterende del, mens kirken i Rom fik et stort stykke af korset. Skt. Kyrillos, patriarken af Jerusalem, nævner at biskopper uddelte stykker af Det hellige Kors til pilgrimme, således at hele verden på kort tid blev fuld af stykker af korset, men trods dette kom der ikke til at mangle noget af korset. Det skyldes den kraft som det havde fordi Jesu legeme havde befundet sig på det. Skt. Helena døde i år 327 da hun var ca. 80 år gammel. I år 614 e.kr. invaderede perserkongen Khosrav Jerusalem, og tusinder af kristne blev taget til fange, deriblandt patriark Zakarias. Mange kirker blev ødelagt, og Den hellige gravs Kirke blev beskadiget af brand anstiftet af jøder, der boede i Jerusalem. Det hellige Kors blev reddet fra branden af den troende Yazdin, men det blev taget som bytte sammen med de penge og det guld og de værdigenstande som tilfaldt det kongelige skatkammer, hvor det forblev i 14 år. Da Heraclius blev kejser af Rom, søgte han at få det tabte tilbage og stræbte efter at opnå en fredsaftale med kong Khosrav, men sidstnævnte indvillige ikke trods de gunstige vilkår som Heraclius tilbød. Heraclius angreb derefter persernes tre hære med en overmægtig hær, der besejrede den ene efter den anden af dem. Khosrav flygtede idet han søgte at redde sig selv. Han blev dog dræbt af sin søn Shiruy, der skyndte sig at forhandle med Heraclius, der som den første af fredsbetingelserne satte udleveringen af Det hellige Kors, som han modtog i år 628. Derefter blev fangerne frigivet, deriblandt patriark Zakarias, som havde været fange i 14 år. Heraclius bragte korset til Konstantinopel, hvor alt og alle kom ud for at modtage det med fakkeltog idet de sang glædes- og sejrshymner.

5 I år 629 ønskede kejser Hercules at bringe korset tilbage til Opstandelseskirken ved selv at bære det. Han bragte det således tilbage til dets rette sted på Golgata, idet han iført sit fulde kejserlige skrud og guldkronen, der var udsmykket med kostbare ædelsten, bar korset på sin skulder. Hele folket kom anført af patriark Zakarias til stede for at tage imod det med fakkeltog og hymner af overstrømmende glæde idet de gik ad vejen til Golgata. Da han nærmede sig Opstandelseskirken, standsede kejseren pludselig op som stoppet af en usynlig kraft. Han kunne ikke længere gå bare ét skridt, så meget tyngede korset ham. Patriarken sagde til ham: Denne vej gik Jesus, bærende på sit kors med en tornekrone på hovedet. Du bærer din dragt af purpur og en juvelsmykket guldkrone på hovedet. Du må ligne Kristus i Hans ydmyghed og fattigdom. Kejseren adlød patriarkens ord og iførte sig en simpel kjortel og tog kronen af. Nu kunne han gå resten af vejen til Golgata, som han gik med utildækket hoved og barfodet, hvorefter han satte korset på det sted hvor det før havde stået. Siden da fejres den fjortende september festen for korsets genfindelse ved Skt. Helena og ophøjelse ved kejser Heraclius efter at han havde fået det tilbage fra Persien