Årsrapport Foto : Finn R. Jensen

Transkript

1 Foto : Finn R. Jensen 1. udgave 24. februar 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. AV Miljø Affaldsmængder og opland 2 4. Modtagekontrol 3 5. Mellemdeponering af forbrændingsegnet affald 5 6. Fremtidige affaldsmængder 5 7. Restvolumen og levetid 6 8. Perkolat 7 9. Gas Grundvand Rentvand til Køge Bugt Udviklingsaktiviteter Organisation 12 Bilag 1: Oversigtskort Bilag 2: Affaldsmængder fordelt på celler Bilag 3: Affaldsmængder fordelt på kommuner Bilag 4: Perkolatdata (samlet og pr. enhed) Bilag 5: Vandbalance Bilag 6: Poregasmålinger Bilag 7: Grafer for perkolat Bilag 8: Grafer for grundvand

3 1. Indledning AV Miljø er et moderne affaldsdeponeringsanlæg på Avedøre Holme i Hvidovre, ejet af I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding. AV Miljø er et multicelledeponi med separate drænsystemer. Deponiet har en total deponeringskapacitet på 2 millioner m 3 (se bilag 1). Deponeringsanlægget blev etableret i 1989 på inddæmmet land i Køge Bugt, hvilket betyder, at små mængder hav- og grundvand siver ind i deponiet. Dette vand ledes sammen med perkolatet (regnvand, som har været i kontakt med affaldet) via AV Miljøs drænsystem og pumpestationer til rensning Avedøre Holme-syd 1988 på Avedøre Spildevandscenter, inden det kan udledes til Køge Bugt. På denne måde sikres det, at der ikke kan sive forurenet vand ud til omgivelserne. 2. AV Miljø 2010 AV Miljø 2008 AV Miljø fik i juni 2006 en ny samlet miljøgodkendelse. Miljøklagenævnet har den 17. november 2010 stadfæstet udformningen af slutafdækningen som beskrevet i miljøgodkendelsen. Efter aftale med tilsynsmyndigheden er egenkontrollen udført ifølge den nye miljøgodkendelse fra 2007 og frem. I 2007 startede VVM-proceduren for det næste deponi på Kalvebod Miljøcenter. Deponiet forventes taget i brug primo 2016, men fra 2010 har arealet været anvendt til mellemlagring af forbrændingsegnet affald. Side 1

4 3. Affaldsmængder og opland AV Miljø modtager affald fra det meste af Region Hovedstaden svarende til I/S Amagerforbrændings og I/S Vestforbrændings oplande. AV Miljøs samlede opland (markeret med rødt på kortet) udgør ca. 1,4 mio. indbyggere. Desuden har AV Miljø specialaftaler med enkelte kommuner uden for oplandet angående deponering af bestemte affaldstyper. Af tabel 3.1 fremgår affaldsmængder for 2010 fordelt på affaldstyper. Til sammenligning fremgår affaldsmængder fra de fire foregående år samt de totale affaldsmængder siden AV Miljøs ibrugtagning i En del af det forbrændingsegnede affald, som blev tilført 1992/93 er dog slutdeponeret grundet dårlig forsortering og uhensigtsmæssig mellemlagring (forbudet mod deponering af forbrændingsegnet affald trådte i kraft 1. januar 1997). Side 2

5 Tilført affald (ton) Deponiaffald Forbrændingsegnet affald Restprodukter (RGA) Slagge/flyveaske Slamaske Forurenet jord+brokker Gadefej Asbestaffald Shredderaffald I alt tilført Fraført affald (ton) Forbrændingsegnet affald RGA+RGA-forurenede mat Metal til genbrug Ej reg I alt fraført I alt håndteret I alt slutdeponeret Tabel 3.1 Affaldsmængder Af bilag 2 og 3 fremgår modtagne affaldsmængder i ton i 2010 fordelt på hhv. deponeringsenheder og kommuner. Side 3

6 4. Modtagekontrol Formålet med modtagekontrollen er at sikre, at AV Miljøs modtageregler og/eller kommunernes regulativer ikke overtrædes. Den væsentligste modtagekontrol foretages af kompaktorføreren på tipfronten, hvor lastbilerne tipper affaldet af. Hvis kompaktorføreren iagttager svigt (ved svigt skal forstås, at AV Miljøs modtageregler og/eller kommunernes regulativer er overtrådt), kontaktes stikprøvekontrollanten for at sikre en detaljeret vurdering af det pågældende affaldslæs. Affaldslæs udpeges desuden til stikprøvekontrol efter en stikprøveplan eller som følge af kendskab til affaldsproducent/transportør. Kontrollen udføres primært på affald, der er indvejet som storskrald, industriaffald, affald frasorteret fra genbrugsstationer, PVC, trykimprægneret træ eller bygningsaffald. Affaldet vurderes visuelt af stikprøvekontrollanten. I tilfælde af svigt foretages en skriftlig orientering og evt. henvisning til anden behandling. Ved skriftlig orientering rapporteres svigtet til transportør/debitor med kopi til den anvisende myndighed og AV Miljøs tilsynsmyndighed. Herved har den anvisende myndighed mulighed for at følge op på svigtene. Hvis der konstateres svigt, vil der så vidt muligt blive udtaget en stikprøve af affaldet fra den pågældende producent ved efterfølgende levering til AV Miljø. I 2010 er der afvist et læs ud af 38 stikprøver. Læsset indeholdt jernhylder, sækkevogn, møbler med stålrammer samt træskab. Transportøren blev anbefalet at køre til sortering. Læsset blev afvist inden indvejning, hvorfor oprindelseskommune og mængde ikke er registreret. Side 4

7 5. Mellemdeponering af forbrændingsegnet affald Når der er behov for sæsonudjævning af affald til forbrænding, eller når forbrændingsanlæggene ikke har tilstrækkelig kapacitet til at forbrænde alt det forbrændingsegnede affald mellemdeponeres det med hensyn på senere genudtagning. I 2010 er der tilbageført ton forbrændingsegnet affald til forbrænding. Mellemlager Primo år Ultimo år Alder Aktion ton 0 ton Ler- og Plastoverdækket bunkelager ton ton Ler- og Plastoverdækket bunkelager ton ton Tabel 5.1 Status mellemlagre pr. primo og ultimo Lageret i celle 2.3 er opjusteret med ton ved opmålingen ultimo Fremtidige affaldsmængder Tilført affald (ton/år) Deponiaffald Forbrændingsegnet (netto) Slagge/flyveaske Forurenet jord+brokker Gadefej m.m Asbestaffald Shredderaffald I alt til deponi Tabel 6.1 Forventede fremtidige affaldsmængder I tabel 6.1 ses affaldsprognosen for Shredderaffald forventes i 2011, at være på samme niveau som i Kapaciteten forventes opbrugt i løbet af Det blandede affald falder med 3%. Faldet forventes pga. øget genbrug, bedre kildesortering i oplandet og en dialog med affaldsleverandører om alternative behandlingsmetoder til affaldet. Mellemlagring af forbrændingsegnet affald udføres fremover udelukkende på KMCmellemlager. Side 5

8 7. Restvolumen og levetid AV Miljø 2010 AV Miljø 2002 AV Miljø 2003 AV Miljø AV Miljø 2006 AV Miljø 2007 AV Miljø 2009 På basis af en opmåling udført den 7. januar 2011 kan det nuværende restvolumen for AV Miljø opgøres til m 3. Restvolumenet er inkl. volumen af mellemdeponeret forbrændingsegnet. Side 6

9 På baggrund af de opstillede prognoser forventes AV Miljø at have en levetid til omkring 2015 for blandet affald og 2011 for farligt affald (shredderaffald). 8. Perkolat Perkolat fra AV Miljø ledes til Avedøre Spildevandscenter, hvor det renses inden det udledes til Køge Bugt. I overensstemmelse med AV Miljøs spildevandstilladelse (givet af Hvidovre Kommune 14. december 1993) udtages prøver af perkolatet fra det samlede deponi seks gange årligt. Prøvetagningen og analysearbejdet er udført af Milana A/S. I bilag 5 er der opstillet en model for vandbalancen for deponiet, hvor den afledte perkolatmængde er beregnet og sammenlignet med den målte mængde. Set over hele året er der afledt 27% mindre end beregnet. Afvigelsen skyldes, manglende sammenhæng imellem nedbørs- og perkolatdata; nedbør faldet i 2010 bliver ikke til perkolat i Den tidsmæssige sammenhæng imellem nedbør og perkolat kan ikke bestemmes. 9. Gas Ifølge vilkår om egenkontrol i opfyldningsperioden, skal der hver sjette måned måles for metan i porerne i det deponerede affald. I 2009 blev der kun udført en prøverunde, idet prøverunden i december ikke kunne gennemføres. I 2010 er der derfor udført 3 prøverunder. Målingerne blev foretaget i januar, juli og november. Resultaterne kan ses i bilag 6. På enheder for blandet affald, findes spor af metan i de dybeste lag, mens poreluften i de øvre lag er atmosfærisk luft. Dette viser, at alt metan omsættes mikrobielt i de øverste lag. Årsagen til at omsætningsproduktet kuldioxid kun findes i meget små koncentrationer skyldes, at kuldioxiden er vandopløselig. At alt kuldioxid er udvasket viser desuden, at gasproduktionen er meget langsom. I shredderaffaldet ses høje koncentrationer af metan, men ingen kuldioxid. Dette kan forklares med at gassen har haft en lang opholdstid i affaldet (kuldioxiden er udvasket eller omdannet til metan). Der er således tale om tætte lommer. Udsivningen til atmosfæren er med andre ord begrænset. Dette viser desuden, at produktionen er lav. Side 7

10 Den 31. marts 2008 blev der foretaget en totalmåling (vha. sporgas og mobil måling) af metangas fra deponiet. Målingen viste, at der fra det samlede deponi emitteredes 7,6±1,0 kg metan pr. time, hvilket er meget lavt. Tidligere undersøgelser har desuden vist, at langt det meste af metanen undslipper deponiet igennem drænsystemet. Den lave totalmåling underbygger, at der er tale om lommer med gas. 10. Grundvand AV Miljø overvåger grundvandspotentialet og -kvaliteten i tre boringer i det nordlige skel. Formålet er at sikre, at grundvandspotentialet og vandstanden i kanalerne og i Køge Bugt til KB1 KB2 KB3 stadighed ligger over deponiets bund, for således at sikre, at der ikke sker udsivning af perkolat. Af nedenstående graf ses det, at vandtrykket uden på deponiet altid ligger over deponiets bund, som ligger i kote -2,5 m. Der har ultimo 2007 til jan været en kortvarig grundvandssænkning pga. opførelse af ny pumpestation til Pumpe- og Digelaget Avedøre holme, dette kan ses som et knæk på kurven for KB3 min. Side 8

11 Potentialeforhold Kote (m) 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00-0,50-1,00-1,50-2, KB1 min KB1 maks KB1 middel KB2 min KB2 maks KB2 middel KB3 min KB3 maks KB3 middel Køge Bugt min Køge Bugt maks Køge Bugt middel Kritisk niveau Værdierne i grafen er henholdsvis den mindste, største og middelværdien af alle målinger for hvert år Side 9

12 KB1 KB2 KB3 Enhed Prøveudtagn. 15. marts 10. sept. 15. marts 10. sept. 15. marts 10. sept. ph 7,00 7,28 7,03 7,13 7,24 7,26 Ledningsevne ms/m Tørstof Chlorid Sulfat Ammonium-N 1,39 1,38 1,52 1,56 2,1 2,1 mg N/l Calcium total Natrium total Bly total <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Cadmium <0,0001 <0,0001 <0,0001 0,0001 <0,0001 <0,0001 Chrom total <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Kobber total <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Nikkel total <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 NVOC 1,6 1,6 1,5 1,5 1,9 1,8 AOX 0,3 0, 01 0,01 0,02 <0,1 <0,1 Olie i vand med BETX Ikke påvist påvist Ikke påvist påvist Ikke påvist påvist Benzen <0,00002 <0,00017 <0,00002 <0,00002 <0, ,00017 Toluen <0, , ,00002 <0, <0,00002 <0,00002 Ethylbenzen <0,00004 <0,00004 <0,00004 <0,00004 <0,00004 <0,00004 Xylen <0,00004 <0,00004 <0,00004 <0,00006 <0,00004 <0,00004 Naphtalen <0,00008 <0,00008 <0,00008 <0,00008 <0,00008 <0,00008 Total kulbrinter <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 Tabel 10.1 Grundvandsanalyser 2010 for kontrolboring 1, 2 og Rent vand til Køge Bugt AV Miljø har i 2010 udledt m 3 (estimeret på baggrund af pumpetimer) rent vand til Køge Bugt, vandet er opsamlet på plastmembran over det mellemdeponerede forbrændingsegnede affald. Resultaterne er angivet i tabel SK3 Dato Enhed ph 8,31 8 8,21 7,72 Suspenderet stof 3 <2 <2 <2 Tørstof Kemisk iltforbrug <10 43 <10 <10 mg O2/l Nitrogen, total 0,909 3,54 0,823 0,365 mg N/l Jern 0,03 0,1 0,02 0,01 Kalium 0,7 1,3 1,2 1,1 Tabel 11.1 Rent vands analyser 2010 Der er ingen grafer for rentvand, da tidsserierne ikke er lange nok til, at få noget ud af graferne. Side 10

13 12. Udviklingsaktiviteter AV Miljøs formål er at sikre en miljørigtig affaldsdeponering, samt at sikre sine ejere tilstrækkelig deponeringskapacitet. AV Miljø indgår derfor i udviklingsprojekter, der har til formål at sikre, at disse mål også i fremtiden kan opfyldes. Efterbehandling Når deponiet er færdigopfyldt er AV Miljø forpligtet til at sikre, at der er dækning for de omkostninger, der vil være forbundet med deponiet indtil emissionerne fra deponiet har nået så lavt et niveau, at de kan accepteres i omgivelserne. Deponeringsanlæg er forpligtede til at indregne udgifter til efterbehandlingen i affaldstaksten. Efterbehandlingsperioden er fastsat til 30 år medmindre andet kan begrundes. Igennem et udviklingssamarbejde med DHI, Vand & Miljø indsamles viden og data, som kan give os mulighed for at give et kvalificeret estimat af efterbehandlingsperiodens varighed, samt hvilke muligheder man har i den aktive driftsfase til at forkorte denne periode. En del af projektet består af lysimeterforsøg, som udføres i samarbejde med Center for Miljø (Københavns Kommune) og Danwaste. Der er desuden nedsat en dansk/hollandsk følgegruppe mhp. på udveksling af data og resultater. Deponigas I samarbejde med DTU er der foretaget en undersøgelse af produktion og sammensætning af gas fra deponiet. Heraf fremgår, at en stor del af gassen ophobes i drænsystemet. Der arbejdes derfor videre med et forsøgsprojekt til opsamling af deponigas med efterfølgende rensning, således at deponiets bidrag til drivhuseffekten kan reduceres. Deponet AV Miljø deltager desuden aktivt i Netværk for Bæredygtig Deponering, DepoNet hvor affaldsselskaber, myndigheder, forskningsinstitutioner og rådgivere samarbejder om udviklingsaktiviteter inden for deponering. Side 11

14 13. Organisation Den daglige bemanding på AV Miljø består af en deponichef, en miljøingeniør, en kontorassistent og tre maskinførere. Deponichefen refererer til et driftsudvalg, som består af direktørerne for de to forbrændingsanlæg. Driftsudvalget refererer til ejerkommunerne, svarende til ejerkommunerne for de to forbrændingsanlæg. Der er i 2010 afholdt fem driftsudvalgsmøder og ét møde for den samlede ejerkreds. Side 12

15 Bilag 1: Oversigtskort Side 13

16 Affaldsmængder på AV Miljø i 2010 fordelt på enheder i kg. AV Miljø 2010 Vare nr. Tilført Enhed. Bilag 2: Affaldsmængder fordelt på enheder 1A 1B 2B 2E I alt 18 Storaffald Sand fra sandblæsning Sand, industri Industri, andet PVC specialdeponeret imprægneret træ specialdeponeret PVC Trykimprægneret træ Asbestholdigt affald type Asbestholdigt affald type Bygningsaffald Flyveaske fra forbrændingsanlæg Slagger fra forbrændingsanlæg Slagger i øvrigt Oprens affaldsforbrænding - ristegods og brokker Sand, spildevandsrensning Slam spildevandsrensning Boreslam Frasorteret genbrugsstationer Mekanisk forurenet jord Olieforurenet jord max 2% Forurenet jord, i øvrigt Gadefej Sand, sandfang/vejbrønde Fræst asfalt Forurenede sten og brokker Lossepladsfyld Shredderaffald specialdepot Fraført brændbart VF Fraført brændbart AMF Side 14

17 Bilag 3: Affaldsmængder Affaldsmængder modtaget på AV Miljø i 2010 fordelt på kommuner i kg. Deponi Slagger/ flyveaske Forur. Jord Forur. Sten og brokker Gadefej Asbest Skrot I alt 101 København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederiksund Greve Køge Halsnæs Roskilde Solrød Gribskov Holbæk Ringsted Lejre I alt Side 15

18 Bilag 4: Perkolatdata Grænse- 2010, Samlet perkolat jan marts maj juli sept nov. værdier Vandmængde m3/døgn 191,4 461, Hæmningstest % <10 <10 <10 <10 <10 <10 20 Anion overfladeaktive stoffer 0,39 0,18 0,35 0,3 0,29 0,32 10 ph 7,8 7,9 7,8 7,8 7,8 7,7 6-9 Ledningsevne ms/m Tørstof Biokemisk iltforbrug BI5 mg O2/l Kemisk iltforbrug COD mg O2/l Ammonium-nitrogen mg N/l Nitrogen mg N/l 128, ,4 Phosphor 2,08 0,892 8,16 0,71 1,89 1,3 Flygtige syrer mg CH 3 COOH/l Phenoler 0, , ,0024 0, , , Cyanid total 0,01 0,008 0,007 0,009 0,006 0,006 0,1 Chlorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Kalium ** Jern 1,9 8,5 2,9 29 8,2 2,1 PAH sum 0,0018 0,0002 0, , , ,0027 Mangan 0,41 0,74 0,53 0,53 0,56 0,52 Sølv <0,002 <0,002 <0,002 <0,002 <0,002 <0,002 0,5 Tin 0,001 <0,001 0,001 0,002 0,002 <0,002 1 Zink 0,03 0,09 0,04 0,08 0,12 0,2 2 Bly <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 1 Cadmium <0,0001 0,0002 0,0001 0,0003 0,0003 0,0002 0,005 Chrom 0,02 0,03 0,02 0,02 0,02 0,02 2 Kobber <0,01 0,02 0,01 0,05 0,04 0,05 1 Nikkel 0,03 0,04 0,04 0,05 0,05 0,04 Arsen 0,022 0,034 0,019 0,019 0,017 0,022 1 Kviksølv <0,0002 <0,0002 <0,0002 <0,0002 <0,0002 <0,0002 0,001 Temperatur C 16,2 14,5 14,7 16,4 15,3 13,2 35 Olie <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 20 Sulfid 0,02 0,12 0,35 0,07 0,63 0,02 1 Sum af metaller* 0,1 0,21 0,13 0,22 0,25 0,33 * Metaller i koncentrationer under detektionsgrænser er ikke medtaget. ** Ved en fejl ikke målt. Bilag 4 Konc. og grænseværdier for AV Miljøs samlede afløb 2010 Side 16

19 Enheder med blandet affald 19. maj A 1B 1C 1E 2A 2Cb 2E ph - 7,3 7,3 7,1 7,5 7,4 7,6 7,5 Ledningsevne ms/m Tørstof Klorid COD mg O 2 /l BOD 5 mg O 2 /l ,6 3,2 9,4 Zink 0,02 <0,01 0,02 0,04 <0,01 0,04 0,22 Bly <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Cadmium <0,0001 <0,0001 <0,0001 0,0003 <0,0001 0,0012 0,0003 Chrom 0,02 0,02 0,02 0,04 <0,01 <0,01 0,09 Kobber <0,01 <0,01 <0,01 0,02 <0,01 <0,01 0,04 Nikkel 0,02 0,03 0,02 0,06 <0,02 0,02 0,05 Kviksølv <0,0002 <0,0002 <0,0002 <0,0002 <0,0002 <0,0002 <0,0002 Total Nitrogen mg N /l ,8 35,5 99,5 Enheder med farligt affald Enhed 1D 15. mar. 19. maj 10. sep. 24. nov. Olie <0,1 0,4 2,1 <0,1 Bly <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Cadmium 0,0005 0,0005 0,0005 0,0003 Chrom 0,01 0,01 <0,01 <0,01 Kobber <0,01 0,02 <0,01 0,02 Nikkel 0,07 0,09 0,09 0,07 Kviksølv <0,0002 <0,0002 <0,0002 <0,0002 Zink 0,03 0,03 0,01 0,01 Enhed 2Ca 15. mar. 19 maj 10. sep. 24. nov. Olie <0,1 0,64 <0,1 <0,1 Bly <0,1 <1 <0,1 <0,1 Cadmium <0,0001 0,0002 0,0002 <0,0001 Chrom <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Kobber <0,01 <0,01 <0,01 0,01 Nikkel <0,02 0,04 0,03 0,04 Kviksølv <0,0002 <0,0002 <0,0002 <0,0002 Zink <0,01 0,01 0,01 0,08 Enhed 2B 15. mar. 19. maj 10. sep. 24. nov. Olie <0,1 14 <0,1 <0,1 Bly 1,6 <0,1 0,1 <0,1 Cadmium 0,0021 0,0007 0,0025 0,0007 Chrom <0,01 <0,01 0,01 <0,01 Kobber 0,02 0,02 0,18 0,04 Nikkel 0,08 0,09 0,15 0,08 Kviksølv <0,0002 <0,0002 0,0003 <0,0002 Zink 0,09 0,05 0,14 0,01 Side 17

20 Bilag 5: Vandbalance Top model - estimering af perkolat produktion TOTAL rent vand produktion, 2010, Beregnet Måned jan feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. total Havbund Celler uden affald Afdækkede celler i brug (rentvand) Afdækkede celler vand til kanal Rent vand pga topmodel, beregnet (m 3 ) TOTAL perkolat produktion pr enhed, 2010, Beregnet Måned jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. total Enhed 1A Enhed 1B Enhed 1C Enhed 1D Enhed 1E Enhed 2A Enhed 2B Enhed 2Ca Enhed 2Cb Enhed 2E Indsivning Beregnet Målt Forskel Forskel i % % 50 % -67% 899% 36% -489% 173% 61% 16% 39% 59% 10% 27% Side 18

21 Bilag 6: Poregasmålinger Side 19

22 Side 20

23 Side 21

24 Side 22

25 Side 23

26 Bilag 7: Grafer for perkolat 1 i.p. = Ikke påvist Perkolat 0,1 0,01 Phenoler 0,001 0,0001 i.p 460 Perkolat Ammonium-N Nitrogen Side 24

27 35 Perkolat Jern 5 0 0,14 0,12 i.p. = Ikke påvist Perkolat 0,1 0,08 0,06 0,04 Kobber 0,02 0 i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p Side 25

28 10 i.p. = Ikke påvist Perkolat 1 0,1 Zink 0,01 i.p i.p Side 26

29 0,06 0,05 i.p. = Ikke påvist Perkolat 0,04 0,03 0,02 Chrom 0,01 i.p i.p i.p 0 Side 27

30 Side ,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,06 0,07 0,08 0, Perkolat Nikkel i.p. = Ikke påvist i.p 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1, Perkolat Mangan

31 0,35 i.p. = Ikke påvist Perkolat 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p Bly 0, i.p. = Ikke påvist Perkolat 1 0,1 i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p 0,01 Olie 0,001 0,0001 0,00001 PAH først målt januar 2007 Pga. ny miljøgodkendelse PAH sum Side 29

32 Perkolat ms/m Tørstof Chlorid Sulfat Ledningsevne 70 Perkolat <20 <20 <20 <20 <10 <10<10 <10 <10<10<10<10<10 <10<10 <10<10 <10<10<10 <10 <10 Hæmningstest Side 30

33 Side Perkolat Phosphor 6,8 7 7,2 7,4 7,6 7,8 8 8,2 8, Perkolat ph

34 10000 Perkolat COD BOD i.p. = Ikke påvist Perkolat 0,1 0,01 0,001 i.p. = Ikke påvist i.p. Anion-overfladeaktive stoffer Side 32

35 7,8 Grundvand Bilag 8: Grafer for Grundvand 7,6 7,4 7,2 7 6,8 6,6 6,4 ph KB1 ph KB2 ph KB3 6, Grundvand Cholrid KB1 Chlorid KB2 Chlorid KB3 Tørstof KB1 Tørstof KB2 Tørstof KB3 Sulfat KB1 Sulfat KB2 Sulfat KB3 Side 33

36 3 i.p. = Ikke påvist Grundvand 2,5 2 1,5 1 0,5 NVOC KB1 NVOC KB2 NVOC KB3 0 i.p Grundvand ms/m Ledningsevne KB1 Ledningsevne KB Ledningsevne KB3 Side 34

37 400 Grundvand Calcium KB1 Calcium KB2 Calcium KB Grundvand Natrum KB1 Natrium KB Natrum KB3 Side 35