Retsudvalget L 97 - Bilag 1 Offentligt
|
|
|
- Laura Monika Schmidt
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retsudvalget L 97 - Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: Dok.: JKL40267 K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T vedrørende forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter) (L 97) 1. Indledning Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos de myndigheder og organisationer mv., der er nævnt i pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Kommunernes Landsforening, DI, HTS Handel, Transport og Service (nu DI), Dansk Erhverv, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Danske Mediers Forum, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Canal Digital Danmark A/S, Viasat A/S, Boxer TV ApS, Danmarks Digital TV A/S, Telia Danmark, Sonofon A/S, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Forsikring & Pension, Finans og Leasing, Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, Sikkerhedsbranchen, Danmarks Teaterforening, Danske Teatres Fællesorganisation, Det Kongelige Teater, Organisationen Danske Museer, Foreningen af Danske Zoologiske Haver og Akvarier (DAZA), Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Dong Energy og Rektorkollegiet. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv. Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax [email protected]
2 På baggrund af de modtagne høringssvar er det fremsatte lovforslag ændret på nogle punkter i forhold til det udkast, der har været sendt i høring. Det drejer sig om de foreslåede bestemmelser i forbrugeraftalelovens 25, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, jf. lovforslagets 1, nr. 1, og 26, stk. 2, jf. lovforslagets 1, nr. 2, der indeholder henholdsvis en bagatelgrænse, en undtagelse fra hovedreglen om længste bindingsperiode m.v. for så vidt angår visse særlige aftaler af betydelig økonomisk værdi og en regel om beregning af beløb, der skal tilbagebetales til forbrugeren. Der henvises herom nærmere til pkt. 4 i bemærkningerne til lovforslaget. Endvidere er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer. 2. Høringssvarene 2.1. Generelle synspunkter Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Kommunernes Landsforening, DI, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Forsikring og Pension og Sonofon har ingen bemærkninger. Forbrugerrådet, Formanden for Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden kan tilslutte sig, at der fastsættes en generel lovregel om længste bindingsperiode m.v. og støtter, at bindingsperiode og opsigelsesvarsel for løbende forbrugerkontrakter fastsættes som foreslået. Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidræt anfører, at de ikke opfatter medlemskab af en frivillig forening som en forbrugerkontrakt, idet en frivillig forening ikke er en erhvervsdrivende sælger, men en sammenslutning af medlemmer, der i fællesskab forfølger et almennyttigt formål. Da forslaget således ikke ændrer retstilstanden vedrørende forholdet mellem idrætsforeninger og deres medlemmer, har organisationerne ikke i øvrigt bemærkninger til forslaget. Lovforslaget indeholder ikke ændringer af forbrugeraftalelovens anvendelsesområde. De foreslåede regler vil således kun finde anvendelse på aftaler, som efter gældende ret er omfattet af loven. Der henvises i den forbindelse til forbrugeraftalelovens 3, stk. 1, som ikke ændres ved forslaget. 2
3 Danske Mediers Forum har anført, at adgangen til at påberåbe sig aftalelovens regler om urimelige aftaler må betragtes som en ganske snæver undtagelse, idet den i modsat fald ville kunne underminere forbrugeraftalelovens regler om bindingsperioder. Et af hovedformålene med lovforslaget er at skabe en klarere retstilstand, således at spørgsmål om gyldigheden af lange bindingsperioder og opsigelsesvarsler ikke i første række må afgøres efter en konkret vurdering i henhold til aftalelovens generelle regler om urimelige aftalevilkår. Justitsministeriet er således enig i, at anvendelsen af aftalelovens 38 c, jf. 36, i første række bør have karakter af en nødbremse, der anvendes i særlige tilfælde. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Adgangen for aftaleparterne til at påberåbe sig de generelle regler i aftalelovens 38 c, jf. 36, afskæres imidlertid ikke af de foreslåede regler, og det er således ikke udelukket, at aftaleloven fortsat efter en konkret vurdering vil kunne føre til tilsidesættelse af vilkår om opsigelsesvarsler og bindingsperioder, uanset om disse er forenelige med forbrugeraftalelovens regler. Dansk Erhverv og Canal Digital finder ikke, at Danmark bør gå enegang på dette område, som efter Dansk Erhvervs opfattelse er et oplagt område for EU-harmonisering. I forhold til spørgsmålet om EU-harmonisering skal Justitsministeriet bemærke, at der ikke i det udkast til forbrugerbeskyttelsesdirektiv (KOM (2008)614), som er under forhandling i EU, er lagt op til fælles regler om bindingsperioder i løbende forbrugerkontrakter. Der er ikke udsigt til, at der vil være grundlag for at vedtage fælles EU-regler på dette område inden for en overskuelig fremtid. Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dong Energi A/S har anført, at der gælder helt særlige forhold på forsyningsområdet vedrørende varme, el og gas. Det drejer sig bl.a. om forsyningsforpligtelser, prisudsving og ejerforhold. Rektorkollegiet har i forbindelse med høringen over lovudkastet anført, at forslaget vil kunne få betydning for universiteternes betalingsuddannelser. Rektorkollegiet anfører således, at universiteternes betalingsuddannelser ofte er kendetegnet ved, at hold kun oprettes ved tilstrækkelig 3
4 tilmelding, og at undervisningen vil skulle gennemføres for de resterende studerende, uanset hvor mange der melder sig ud efter eksempelvis 6 måneder. Rektorkollegiet finder derfor, at loven ikke bør omfatte universitetsuddannelserne. Canal Digital har anført, at en generel regel bør forudsætte, at de aftaletyper, der omfattes, grundlæggende ligner hinanden. Dette er imidlertid efter Canal Digitals opfattelse ikke tilfældet. Der er således store forskelle mellem de berørte brancher, og bl.a. kan teleområdet og området for betalings-tv ikke efter Canal Digitals opfattelse umiddelbart sammenlignes med andre forbrugeraftaler. Telia Danmark har generelt anført, at man finder, at forslaget prioriterer forbrugerbeskyttelseshensyn i stedet for at fremme en effektiv indførelse af moderne kommunikationsmidler mv. Det er som anført under pkt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede generelle regel om en længste bindingsperiode på 6-7 måneder i langt de fleste tilfælde vil tilgodese både forbrugernes og de erhvervsdrivendes interesser på en passende måde. En række af de ydelser, der henvises til i høringssvarene, vil i øvrigt i medfør af bagatelgrænsen i forslaget til 25, stk. 2, 2. pkt., kunne indrettes, så de undtages fra reglen om en længste bindingsperiode på 6-7 måneder. I forhold til betalingsuddannelser generelt bemærkes, at de foreslåede regler alene vil have betydning for aftaleforhold, der også i øvrigt falder ind under forbrugeraftalelovens anvendelsesområde. En af forudsætningerne herfor er, at udbyderen af uddannelsen er erhvervsdrivende, og at kunden hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Forslaget er ikke til hinder for, at aftaler omfattet af forslaget til 25, stk. 1, indgås for en længere periode end 6-7 måneder, det kan blot ikke gyldigt aftales, at forbrugeren ikke har mulighed for at opsige aftalen i denne periode. Det bemærkes i den forbindelse, at i de situationer, hvor forbrugeren har betalt for eksempelvis et år, kan forbrugeren ikke i medfør af den gældende lovs 26, stk. 1, (som ikke ændres) kræve tilbagebetaling af beløb, som den erhvervsdrivende kan godtgøre modsvarer konkrete startomkostninger for den erhvervsdrivende. 4
5 I øvrigt henvises til forslaget til 25, stk. 2, 1. pkt., hvorefter de foreslåede regler i forbrugeraftalelovens 25 viger for regler fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning Bindingsperiodens længde (forslag til 25, stk. 1) Forbrugerrådet anfører, at hensynet til forbrugerne generelt taler for, at markedet er så gennemskueligt som muligt, herunder at der ikke betales for etableringsudgifter via lange, uopsigelige abonnementsaftaler, hvilket i princippet ville betyde, at forbrugerne i perioden efter startomkostningerne er dækket kommer til at betale en for høj ydelse. Forbrugerrådet finder endvidere, at en kort bindingsperiode vil skabe mulighed for større mobilitet og derfor vil virke konkurrencefremmende. Forbrugerombudsmanden anfører, at i den udstrækning, man måtte finde anledning til at indføre en bagatelgrænse, således at eventuelle sæsonprægede årsabonnementer eller lignende undtages fra bestemmelsen, vil han anbefale, at bindingsperioden under ingen omstændigheder kan overstige 12 måneder. Som det fremgår af lovforslagets 1, nr. 1, er det en betingelse for at falde ind under den foreslåede bagatelgrænse i det foreslåede 25, stk. 2, 2. pkt., at aftalen ikke løber i mere end et år. Dansk Erhverv har anført, at såfremt virksomhederne ikke længere kan indgå aftaler, der løber i 12 måneder, vil ydelserne utvivlsomt blive dyrere for forbrugerne, da etableringsomkostningerne så skal udjævnes over en kortere periode. Det er som anført Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede regel om en længste bindingsperiode på 6-7 måneder i langt de fleste tilfælde tilgodeser både forbrugernes og de erhvervsdrivendes interesser på en passende måde. Det vil trække i retning af billigere ydelser, hvis den foreslåede lovgivning medfører, at konkurrencen øges. Forslaget hindrer ikke, at der kan indgås aftaler, som løber i 12 måneder, men det kan blot ikke gyldigt aftales, at forbrugeren i denne periode ikke har mulighed for at opsige aftalen. Det Kongelige Teater, Danske Teatres Fællesorganisation og Danmarks Teaterforeninger anfører, at en betydelig del af de danske teatres 5
6 salg af billetter sker i form af tegning af abonnementer. Teatrene anfører, at såfremt forslaget vedtages, vil det i praksis betyde, at det vil være muligt at opsige et abonnement allerede ved sæsonstart, idet abonnementstegningen sker tidligt på året. DAZA (Foreningen af danske zoologiske haver og akvarier) og Organisationen Danske Museer har anført, at den foreslåede regel om en længste bindingsperiode for forbrugeraftaler på i alt 6 måneder kan komplicere anvendelsen af sæson-/årskort Forslaget til 25, stk. 2, 2. pkt., går ud på at undtage 12-måneders aftaler til en årlig pris af ikke over kr. fra hovedreglen om en længste bindingsperiode på 6-7 måneder. Denne regel er indsat efter høringen bl.a. med henblik på at imødekomme de anførte betragtninger om sæson- og årskort. Det er samtidig Justitsministeriets opfattelse, at de gængse abonnementsordninger ved de danske teatre som hovedregel ikke har karakter af løbende aftaler i lovens forstand og således som udgangspunkt ikke vil være omfattet af den foreslåede lovgivning. Efter det oplyste består teaterabonnementer således typisk i, at abonnenten inden sæsonstart udvælger nogle konkrete forestillinger i løbet af det kommende år, som den pågældende ønsker at se. Ved inden sæsonens start at købe billetter til et antal bestemte forestillinger på en gang, får abonnenten nogle fordele, herunder dels en reduktion i prisen, dels enkelte tillægsydelser. Aftaler af denne type er efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt afsluttede aftaler om køb af billetter til de pågældende forestillinger og ikke løbende aftaler. Aftaler om køb af billetter til bestemte forestillinger, der ligger mere end et halvt år ude i fremtiden, vil således ikke kunne opsiges i medfør af den foreslåede 25, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 1. Efter Justitsministeriet opfattelse vil den foreslåede undtagelse i 25, stk. 2, 2. pkt., i praksis betyde, at stort set alle årskort til forlystelsesparker, museer, akvarier og zoologiske anlæg vil være undtaget fra reglen om en længste bindingsperiode på 6-7 måneder. Disse anlæg vil således som det klare udgangspunkt kunne opretholde eksisterende ordninger med årskort, uden at årskortindehaverne i medfør af den foreslåede 25 vil kunne opsige aftalen, før der er gået et år. 6
7 SikkerhedsBranchen og HTS Handel Transport og Service (nu DI) anfører, at en ændret prisstruktur vil kunne afholde nogle forbrugere fra at indgå aftaler om sikkerhed i hjemmet, på vejen osv., idet de oprettelsesomkostninger, der eksempelvis er forbundet med opsætning af alarmanlæg, med de foreslåede regler vil skulle tjenes ind over kortere tid, hvorved prisen for ydelsen vil blive højere. Endvidere vil forbrugerne kunne vælge kun at abonnere på redningstjenester i vinterhalvåret, hvor behovet for hjælp på vejene og i oversvømmede kældre er størst. Dette vil gøre det meget svært for virksomhederne at disponere over ressourcerne således, at det nødvendige beredskab kan opretholdes hele året. Viasat A/S, Canal Digital, Boxer TV A/S og Danmarks Digitale TV (DDTV) har i deres respektive høringssvar anført, at den foreslåede ændring vil have negative konsekvenser for prisen på tv-abonnementer. Det anføres endvidere, at en kortere bindingsperiode vil kunne mindske konkurrencen, da det vil være sværere for en ny aktør at få fodfæste på markedet. Særligt i forhold til den såkaldte gatekeeper i forbindelse med det jordbaserede digitale sendenet anføres det, at gatekeeperens forretningsmodel er baseret på at opnå en bestemt kundemasse inden for en overskuelig periode. En længste bindingsperiode på 6-7 måneder vil af de anførte grunde kunne betyde, at prisen for forbrugeren vil blive højere, og at det derved bliver betydeligt sværere for gatekeeperen at nå et tilstrækkeligt antal kunder i tide. Justitsministeriet finder som anført ovenfor, at den foreslåede hovedregel tilgodeser både forbrugernes og de erhvervsdrivende interesser på en passende måde. Som tidligere anført indeholder det fremsatte forslag i modsætning til det udkast, der blev sendt i høring, en bagatelgrænse for aftaler til en samlet værdi af ikke over kr., hvis den samlede betaling skal erlægges i forbindelse med aftalens indgåelse, og aftalen ikke løber over mere end et år. I den udstrækning, den årlige pris for eksempelvis levering af tv-signaler eller ydelse af vejhjælp til bilister er under kr., vil aftalerne kunne indrettes på en sådan måde, at den erhvervsdrivende i medfør af den foreslåede 25, stk. 2, 2. pkt., med bindende virkning for forbrugeren vil kunne indgå aftaler af indtil et års varighed. 7
8 Det bemærkes i øvrigt, at den erhvervsdrivende har mulighed for at kræve oprettelsesomkostninger og lignende betalt af forbrugeren i forbindelse med aftalens indgåelse i stedet for som led i den løbende betaling. For så vidt angår bemærkningerne om forbrugerens mulighed for alene at abonnere på eksempelvis redningstjenester i vinterhalvåret henvises til bemærkningerne nedenfor under pkt Finans og Leasing har i sit høringssvar anført, at Finans og Leasings såkaldte koncept for privatleasing af biler har været drøftet med Forbrugerombudsmanden i 2006/2007. Herved blev der indført en bindingsperiode på i alt højst 14 måneder. Hvis bindingsperioden nedsættes til 6 måneder vil det blive meget vanskeligt og muligvis økonomisk umuligt at tilbyde leasing af nye biler til forbrugere, da førstegangsydelsen og ydelserne i de første 6 måneder i så fald vil skulle sættes meget højt. I forhold til det lovudkast, der har været i høring, indeholder det fremsatte forslag bl.a. i lyset af disse høringssvar en ny undtagelse for visse særlige aftaler af større økonomisk værdi. Efter forslaget til 25, stk. 4, kan der således med bindende virkning for forbrugeren aftales en uopsigelighedsperiode på op til måneder, hvis den årlige pris efter aftalen er mindst kr., og det pågældende aftaleforhold er forbundet med startomkostninger herunder værditab for den erhvervsdrivende ved aftaleperiodens start der mindst svarer til den gennemsnitlige pris ifølge aftalen for 6 måneders løbende levering. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger Opsigelsesvarslets længde (forslag til 25, stk. 1) Forbrugerrådet finder ikke, at det fremgår tydeligt af forslaget til 25, at forbrugeren allerede på et tidligere tidspunkt kan meddele den erhvervsdrivende, at aftalen opsiges, men dog således, at opsigelsen først regnes fra udløbet af 5-månedersperioden. Forbrugerrådet og Formanden for Forbrugerklagenævnet har rejst spørgsmål om nødvendigheden af, at en opsigelse først skal have virkning ved udgangen af en måned. 8
9 Danske Mediers Forum kan tilslutte sig forslaget om et opsigelsesvarsel på 1 måned under forudsætning af, at en abonnementsaftale skal opsiges til udgangen af den følgende måned. Justitsministeriet finder, at kravet om, at opsigelse skal ske med en måneds varsel til udgangen af en måned, er udtryk for en rimelig afvejning af hensynet til forbrugerens interesse i at kunne komme ud af en aftale relativt hurtigt og hensynet til ikke at pålægge den erhvervsdrivende urimelige byrder i forbindelse med forbrugerens opsigelse i aftaleperioden. Da det eksempelvis i forbindelse med en løbende betaling, som afregnes ved udgangen af en måned, vil kunne være administrativt byrdefuldt for den erhvervsdrivende at foretage opgørelse og afregning midt i måneden, finder Justitsministeriet ikke, at forbrugeren skal kunne stille krav herom. Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets 1, at opsigelsen kan sendes før de 5 måneder er gået, men at opsigelsen i så fald først har virkning fra udløbet af bindingsperioden på 5 måneder. Den erhvervsdrivende vil naturligvis kunne vælge at acceptere en opsigelse fra en forbruger til et tidligere tidspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sit høringssvar anført, at det efter hans opfattelse bør fremgå direkte af den foreslåede bestemmelse i 25, at forbrugeren efter udløbet af en bindingsperiode til enhver tid kan opsige et abonnement med en måneds varsel til udgangen af en måned. Justitsministeriet er enig i, at forbrugeren efter udløbet af en eventuel bindingsperiode til enhver tid skal kunne opsige en løbende aftale med en måneds varsel til udgangen af en måned. Det følger af forslaget til 25, stk. 1, at forbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder fra aftalens indgåelse. Dette betyder, at så længe, der er tale om den samme aftale, har forbrugeren adgang til at opsige aftalen med en måneds varsel, når der er gået 5 måneder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 1 (forslag til 25) Tilbagebetaling af forudbetalte beløb (forslag til 26, stk. 2) HTS Handels, Transport og Service (nu DI) finder, at det bør tydeliggøres, at den tilbagebetaling, som forbrugeren er berettiget til efter forbrugeraftalelovens 26, ikke nødvendigvis udgør et beløb, som forholds- 9
10 mæssigt svarer til den tidsmæssige udstrækning af den del af aftalen, der ikke er benyttet. På baggrund af bl.a. bemærkningerne fra HTS indeholder det fremsatte lovforslag en regel i forbrugeraftalens 26, stk. 2, hvorefter der ved beregningen af det beløb, som forbrugeren skal have tilbage i medfør af den gældende bestemmelse i 26, stk. 1 (som ikke ændres), kan tages hensyn til sæsonmæssige udsving i værdien af den løbende ydelse. Der henvises herom til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til forslagets 1, nr. 2. Danske Mediers Forum finder, at den erhvervsdrivende i tilfælde, hvor forbrugeren i medfør af loven opsiger en aftale i aftaleperioden, bør have mulighed for at modregne en eventuel rabat, forbrugeren måtte have fået. HTS Handel, Transport og Service (nu DI) finder, at virksomhederne bør have mulighed for at opkræve et gebyr hos de forbrugere, der vælger at opsige en aftale inden for et år. Som anført ovenfor finder Justitsministeriet, at en bindingsperiode på 6-7 måneder i langt de fleste tilfælde tilgodeser både forbrugerens og den erhvervsdrivendes interesser på en passende måde. En adgang til at opkræve gebyr eller modregne rabatter hos forbrugere, der benytter sig af muligheden for at opsige aftalen i medfør af den foreslåede bestemmelse i forbrugeraftalelovens 25, vil svække det forbrugerbeskyttelsesmæssige formål med lovforslaget. Endvidere giver lovforslaget den erhvervsdrivende visse andre muligheder for at sikre sig mod tab som følge af tidlig opsigelse af en aftale. Efter forslaget til 26, stk. 2, vil der således være mulighed for i forbindelse med eventuel tilbagebetaling af modtagne beløb at korrigere for sæsonmæssige udsving i værdien af den ydelse, der er omfattet af aftalen. Endvidere har den erhvervsdrivende mulighed for at kræve oprettelsesomkostninger og lignende betalt af forbrugeren i forbindelse med aftalens indgåelse i stedet for som led i den løbende betaling Lovforslagets betydning for eksisterede aftaleforhold (forslagets 2) Forbrugerombudsmanden anfører i sit høringssvar, at det bør overvejes at lade den nye bestemmelse gælde også for aftaler, der er indgået før 10
11 lovens ikrafttræden, eventuelt kombineret med en overgangsregel, således at der ikke hermed foretages et urimeligt indgreb i den erhvervsdrivendes erhvervede rettigheder. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at den nye bestemmelse i hvert fald bør gælde for aftaler, som forlænges efter lovens ikrafttræden. Justitsministeriet er enig med Forbrugerombudsmanden i, at de foreslåede regler bør finde anvendelse på aftaler, der forlænges efter lovens ikrafttræden, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Justitsministeriet finder derimod, at der ikke bør gribes ind i aftaleforhold, der består på tidspunktet for lovens ikrafttræden. 11
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over
Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar
Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Retsudvalget 2012-13 L 62 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: MDT Sagsnr.: 2012-801-0007 Dok.: 559067 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over
Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar
Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K
Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. maj 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Annemette Ross Sagsnr.: 2013-0032-0567 Dok.: 1041322 Opfølgning på Folketingets By-
Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende
Afhjælpning af mangler skete ikke inden for rimelig tid
Afhjælpning af mangler skete ikke inden for rimelig tid Forbrugeren kunne ophæve købet af en telefon, fordi den erhvervsdrivende ikke havde afhjulpet mangler ved telefonens oplader inden for rimelig tid.
Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler
Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler
Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften
JUSTITSMINISTERIET. Til parterne pa vedlagte h0ringsliste
JUSTITSMINISTERIET Til parterne pa vedlagte h0ringsliste Civilafdelingen Date: 1 k DEC. 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Moya-Louise Lindsay- Poulsen Sagsnr.: 2012-7004-0011 Dok.: 574452 H0ring
Retsudvalget L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 6. februar 2015 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Katrine Drejer Vienberg
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Retsudvalget 2012-13 L 11 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jørgen Jørgensen Sagsnr.: 2011-801-0001 Dok.: 539389 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til
Justitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 29. juni 2006 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2006-702-0033 Dok.: JTS40625 KOMMISSORIUM for udvalget om køberetlig regulering af produktansvar 1. Indledning Ifølge
Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 5. december 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh:
ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET
NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts
Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet
Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov
Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning
KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 09-02-2005 J.NR.: 04-012602-05-0066 REF.: Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning 1. Indledning Advokatrådet
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Retsudvalget 2010-11 L 5 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-801-0030 Dok.: KSA40164 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag
Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008
Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af
Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet 1)
BEK nr 1353 af 12/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2012-13 L 183 Bilag 1, L 183 A Bilag 1, L 183 B Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 11. marts 2013 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Stinne Andersen Sagsnr.:
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv.
N O T AT 20. november 2014 J.nr. 2008/2015-0020 Forsyning Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet og bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering
Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:
Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni
Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager
Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten
Formodningen for mangler var ikke afkræftet
Formodningen for mangler var ikke afkræftet Telefonen var mangelfuld, idet fejlen var opstået inden for seks måneder efter købet, og den erhvervsdrivende havde ikke afkræftet formodningen. Den erhvervsdrivende
Retsudvalget L 147 Bilag 1 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 L 147 Bilag 1 Offentligt Dato: 30. januar 2018 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2017-731-0010 Dok.: 634792 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over
Forslag. Lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer
Forslag til Lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer 1. Billetter til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark må ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb, end billetterne
Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 122 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2011-511-0075 Dato: 28. marts 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder
Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder Oktober 2010 1 Omfang Aftale om TDC ForeningsRabat forudsætter, at kunden har abonnement på fastnettelefoni hos TDC,
Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund
Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar
Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:
Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.
Skatteudvalget L 4 Bilag 16 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 4 Bilag 16 Offentligt 26. oktober 2017 J.nr. 2017-5154 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt det modtagne høringssvar
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942
N O T A T om isolation under anholdelse
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 29. juni 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0008 Dok.: CHA20826 N O T A T om isolation under anholdelse 1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har
Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Sikkerhedskontoret
Tilsagn over for Forbrugerombudsmanden
Teleområdet Teleselskabernes behandling af klager over indholdstakserede tjenester mv. Teleselskaberne, TDC, Telenor, Telia og 3 har ved tilsagn bl.a. forpligtet sig til at behandle klager over indholdstakserede
Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm GOD ENERGI
Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm TM GOD ENERGI 1 Aftale om leverance af produktet enkel 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CPR-nr. DKog
Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K
Boligudvalget 2010-11 L 89, endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. maj 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-7005-0036
Notat. Høringsnotat - udkast til bekendtgørelse om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning i fællesantenneanlæg
Notat 19. maj 2016 Høringsnotat - udkast til bekendtgørelse om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning i fællesantenneanlæg Kulturministeriet sendte den 21. april 2016 et
