Systemstilladser Elevhæfte

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Systemstilladser Elevhæfte Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jørgen Stephansen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Systemstilladser, , udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jørgen Stephansen.

2 Forord Uddannelsen indenfor systemstilladser er en blandt flere stilladsuddannelser, der har det formål at kvalificere deltagerne til at deltage i opstilling, ændring og nedtagning af de stilladstyper, uddannelsen omfatter. Denne uddannelse omfatter søjlestillads, rammestillads, rullestillads og bukkestillads. Undervisningsmaterialet introducere de enkelte stilladstyper og kan benyttes i forbindelse med løsning af såvel teoretiske som praktiske opgaver. Som supplement til løsning af forskellige teoretiske og praktiske opgaver, kan der med fordel anvendes diverse montagevejledninger, branchevejledninger samt At-vejledninger. 1

3 Indhold Kapitel 1 Regler om stilladsopstilling 3 10 Gældende regler 3 Kapitel 2 Sikkerhed og ansvar Myndighedernes krav 11 Ansvarets fordeling 12 Kapitel 3 Stilladstyper Søjlestillads.. 17 Rammestillads. 18 Bukkestillads 19 Rullestillads. 20 Kapitel 4 Generelle krav til stilladset Stilladsets underlag. 21 Stilladsets forankring.. 22 Montagehejs 27 Stilladsrør 28 Gitterdrager. 28 Koblinger og forbindelser 31 Inddækningsmaterialer 33 Stilladsets udformning 36 Vedligeholdelse og kontrol. 44 Kapitel 5 Stilladsets dimensionering Belastning og laster. 45 Belastningsklasser.. 46 Breddeklasser. 48 Stilladsets dimensioneringsgrundlag. 49 Vindlast. 52 Kapitel 6 Tabeller

4 1. Regler om stilladsopstilling Gældende regler. Europa Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union har udstedt et Direktiv (2001/45/EF af 27. juni 2001) der beskriver minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagers brug af arbejdsudstyr under arbejdet. Direktivet beskriver nogle generelle bestemmelser, samt særlige bestemmelser for brug af stiger, stilladser og rebunderstøttet arbejdsudstyr. Dette har medført at der i Danmark er kommet en tilføjelse til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Tilføjelsen kaldes for; Brug af stilladser, stiger og rapelling. Reglerne her må stadig suppleres med stilladsleverandørens vejledninger; Arbejdsmiljøloven og de bekendtgørelser og vejledninger, som er knyttet til loven. Bekendtgørelsen gengives her på nær afsnittet om rebunderstøttet arbejde. Hele bekendtgørelsen kan ses på Tekniske hjælpemidler der stilles til rådighed for midlertidigt arbejde i højden Generelle bestemmelser 6.1 Ved midlertidigt arbejde i højden skal der altid vælges det tekniske hjælpemiddel, som er bedst egnet, og som sikrer ergonomisk hensigtsmæssige forhold. 6.2 Det tekniske hjælpemiddel skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå forudsigelige påvirkninger, og således at de ansatte kan arbejde og færdes i sikkerhed. 3

5 6.3 Tekniske hjælpemidler der anvendes til midlertidigt arbejde, ophold eller færdsel i højden, skal være egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende hjælpemiddel. 6.4 Det tekniske hjælpemiddel skal altid være anbragt på et plant og bæredygtigt underlag. 6.5 Foranstaltninger til kollektiv beskyttelse skal gå forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 6.6 Under hensyn til den type tekniske hjælpemiddel der vælges, fastlægges det, hvilke forholdsregler, der bedst kan minimere de risici, arbejdstagerne udsættes for, når de bruger denne type udstyr. Om nødvendigt må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der installeres sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal være indrettet på en sådan måde og have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra højder og så vidt muligt forebygge, at de ansatte kommer til skade. 6.7 Sikkerhedsforanstaltninger må kun være gennembrudt på steder med adgang til og fra trapper eller stiger. 6.8 Når det i forbindelse med udførelsen af en særlig arbejdsopgave er nødvendigt midlertidigt at fjerne en kollektiv sikkerhedsforanstaltning, træffes der til erstatning herfor andre effektive sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdet må ikke udføres, før disse foranstaltninger er truffet. Når den særlige arbejdsopgave er afsluttet endeligt eller hvis arbejdsstedet midlertidigt forlades, genetableres den kollektive sikkerhedsforanstaltning. 4

6 6.9 Valget af den mest hensigtsmæssige type adgangsvej til midlertidige arbejdsplatforme i højden foretages under hensyn til, hvor ofte og i hvor lang tid adgangsvejen skal bruges, og hvor højt den skal kunne nå op. Den valgte type adgangsvej skal kunne bruges til evakuering i tilfælde af overhængende fare. Passagen fra adgangsveje til og fra arbejdsplatforme, dæk eller gangbroer må ikke frembyde yderligere faldrisici. STILLADS 6.10 Midlertidigt arbejde i højden må kun udføres, når vejrforholdene ikke udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed Hvis stilladset ikke er opstillet i en standardopstilling efter den pågældende stilladstypes brugsanvisning, skal der for den valgte stilladskonstruktion foreligge en konstruktionsberegning, der indeholder specifikation over den påtænkte opstilling. Konstruktionsberegningen skal indeholde en styrke- og stabilitetsberegning En brugsanvisning, som tager hensyn til opstillingen af det valgte stillads, skal udarbejdes af en særligt sagkyndig person. Brugsanvisningen skal indeholde vejledning i opstilling, ændring i opstilling, nedtagning og brug. Brugsanvisningen kan være en leverandørbrugsanvisning. I disse tilfælde skal den være suppleret med oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete stillads, hvis opstillingen, nedtagningen eller brugen afviger fra den beskrevne fremgangsmåde i leverandørbrugsanvisningen Stilladset skal være opstillet forsvarligt under hensyn til arbejdets art, understøttelsesforhold, fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, og andre forhold, der måtte have betydning for stilladsets stabilitet og bæreevne Stilladsets underlag skal være stabilt. Stilladsets støttepunkter skal hvile på hele støttefladen. En opklodsning må ikke være over 0,2 meter høj. Større niveauforskelle skal udlignes med indstillelige understøtninger eller anden forsvarlig konstruktion. Opklodsning maks. 20 cm høj 5

7 6.15 Hvis der på et stillads monteres særligt udstyr, skal der tages forholdsregler, der sikrer stilladsets styrke og stabilitet Til opstilling af et stillads må kun anvendes dele, der hører til samme stilladssystem, eller som er åbenbart egnede til at kombineres. De enkelte stilladsdeles samling og fastholdelse skal være forsvarligt udført. Stilladsskruetvinger skal være egnede, og må kun anvendes, hvis stilladssystemets egne dele, eller dele, som er åbenbart egnede til at kombineres, ikke umiddelbart kan anvendes. Det skal sikres, at de anvendte dele er i forsvarlig stand Stilladsdæk, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være dimensionerede, have en form og placering, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Afstanden fra et belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 30 mm. Der skal til de enkelte stilladsdæk være forsvarligt udførte og hensigtsmæssigt beliggende og udformede adgangsveje Rullestilladser skal være forsynet med passende anordninger, som forhindrer utilsigtet bevægelse, når der udføres arbejde i højden fra det Et stillads skal have en hensigtsmæssig bredde og udformning under hensyn til anvendelsen. Redskaber og materialer skal kunne anbringes så alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer og lignende skal være forsynet med rækværk, jf. pkt. 6.21, eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag. Der skal tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde, hvis der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare. 6

8 6.21 Rækværk efter pkt skal have fornøden styrke og være forsvarligt udført. Rækværket kan bestå af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og fodliste der er mindst 15 cm. Rækværket kan også bestå af anden afskærmning, hvis dette sikrer på tilsvarende vis. Ved lavere faldhøjde kan knæliste og fodliste undlades, med mindre undladelsen udgør en særlig fare Rækværk efter pkt kan undlades, hvor stilladsdæk o.l. følger en mur eller anden fast bygningsdel af mindst samme højde som rækværk, eller hvor der er anden ligeså effektiv sikring mod nedstyrtning. Afstand mellem stilladsdæk og mur, bygningsdel eller anden sikring mod nedstyrtning må normalt ikke overstige 0,3 meter Opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser i større omfang skal foregå under ledelse af en særligt sagkyndig person og af ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion i opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser. Den person, der leder arbejdet, og de berørte ansatte skal råde over brugsanvisningen, jf. pkt Ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser højere end 3 meter må der kun beskæftiges personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, eller som på grund af deres faglige uddannelse er kvalificeret til at opstille den pågældende stilladstype. Uddannelsen udarbejdes af arbejdsmarkedets parter og godkendes af Arbejdstilsynet Ansatte, der inden den 15. juli 2006 har gennemført og bestået kursus om kompetenceafklaring for erfarne stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må dog tilsvarende opstille, ændre opstilling og nedtage stilladser højere end 3 meter. 7

9 6.26 Ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser lavere end eller på 3 meter må der kun beskæftiges ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår 1. forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser, 2. sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser, 3. foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned, 4. sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers sikkerhed i fare, 5. tilladte belastningsforhold og 6. andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af personer, der har kendskab til og erfaring i opstilling og ændring af opstilling af stilladser. Efter foretaget eftersyn påtegnes skiltet jf. pkt Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af opstilleren, inden det afleveres til ibrugtagning, forsynes med skilte, der oplyser om, hvad stilladset er beregnet til samt dato for dets opstilling. Tilsvarende skal iagttages, når der foretages ændring i stilladsets opstilling. Af skiltet skal tillige fremgå datoen for det eftersyn, jf. 14, som sidst er foretaget jf. pkt Skilt 6.29 Når dele af et stillads ikke er i brugsklar stand, fx i forbindelse med opstilling, ændring i opstilling eller nedtagning, opsættes der generelle advarselssignaler i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Disse dele afspærres fysisk for at forhindre adgang til farezonen. 8

10 6.30 Under brugen af et stillads skal det sikres, at stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som det ikke er egnet til. Det skal videre sikres, at materialer anbringes, så de ikke frembyder fare, ligesom der skal holdes god orden på og omkring stilladset Op- og nedgang samt anden færdsel på stilladset må kun foregå ad de dele af stilladset, der er indrettet hertil, eller ad andre ligeså forsvarlige adgangs- og færdselsveje Opgangshuller skal være forsynet med overdækning eller afspærring, der har sikring mod utilsigtet åbning. På stilladsdæk, hvor der arbejdes, skal opgangshuller holdes lukkede eller afspærrede Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt. Ekstra stiger og bukkestilladser er ikke tilladt på stilladset Forbudt 6.34 Der må ikke på stilladsdæk arbejdes fra stiger, bukkestilladser eller andre løse genstande. Hvis det er nødvendigt med ekstra arbejdshøjde på et stilladsdæk, må denne kun etableres med anvendelse af egnet materiel, som skal fastgøres forsvarligt. Adgangen til den ekstra arbejdshøjde skal være forsvarlig, og der skal være truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra den ekstra arbejdshøjde i overensstemmelse med pkt og pkt Ved et stillads, der opstilles på et areal med risiko for påkørsel, skal der træffes foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede, fx passende afskærmning eller markering Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned fra stilladset, skal der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, fx ved afspærring eller afskærmning. 9

11 Stiger 6.37 Brug af stige som arbejdsplatform til udførelse af arbejde i højden skal begrænses til situationer, hvor det under hensyntagen til pkt ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge andet, mere sikkert arbejdsudstyr, fordi risikoen er så ringe, og enten fordi brugen er kortvarig, eller fordi der foreligger eksisterende begrænsninger på arbejdsstedet, som arbejdsgiveren ikke kan ændre Stiger skal opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er sikret under brugen. Løse stiger skal støtte på et stabilt, bæredygtigt, og fast underlag af passende størrelse, så trinene er i vandret position. Hængestiger skal fastgøres forsvarligt, og, bortset fra rebstiger, således at de ikke kan forskubbe sig, og svingninger undgås Løse stiger skal sikres mod udskridning under brug, enten ved at vangerne fastgøres foroven eller forneden eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller på en anden, lige så effektiv måde Der må kun transporteres lette og let håndterlige byrder og værktøj ad løse stiger Adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end adgangsniveauet, således at stigens øverste del kan tjene som støtte ved færdsel til og fra stigen, med mindre der er et andet sikkert holdepunkt 6.42 Stiger bestående af flere sektioner og skydestiger skal bruges på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at de forskellige sektioner ikke kan bevæge sig i forhold til hinanden under brugen Lavetstiger skal sikres inden ibrugtagning Stiger skal bruges således, at den ansatte til enhver tid har et sikkert støttepunkt og et sikkert holdepunkt til rådighed. Navnlig skal den ansatte have et sikkert holdepunkt, selv om han bærer noget i hånden, medens han befinder sig på en stige. 10

12 2. Sikkerhed og ansvar Når man planlægger opstilling af et stillads, skal man tage hensyn til: - Sikkerhed for personer, som færdes omkring det sted, hvor stilladset stilles op. - Sikkerhed og arbejdsbelastninger (ergonomi) for stilladsmontørerne. - Sikkerhed og arbejdsbelastninger for de håndværkere, der skal bruge stilladset - Stilladsets korrekte udformning og dimensionering. Myndighedernes krav Kommunen Når et stillads opstilles på offentligt område, skal det anmeldes til kommunens tekniske forvaltning. Kommunen kan for eksempel kræve: - At stilladset sikres mod påkørsel - At der bruges portalrammer; hvis fortovets bredde under stilladset er mindre end cm. (Nogle kommuner kræver 130 cm, andre nøjes med 100 cm). - At stilladset dækkes med net eller presenninger hvis arbejdet på stilladset eller færdsel på området gør det nødvendigt. Politiet Politiet modtager eventuelle klager over stilladsets opstilling. klagerne sendes videre til kommunens tekniske forvaltning, som beder stilladsopstilleren bringe sagen i orden. Hvis der er særlige trafikale forhold på stedet, skal man aftale med politiet, hvordan stilladsfirmaets biler kan parkere under arbejdet. Fastmonterede stilladser over 2 meters højde skal forsynes med skilte, så myndighederne og brugerne kan se, hvem der har stille det op. Rullestilladser skal normalt ikke forsynes med skilte. 11

13 Arbejdsmiljøloven Reglerne i arbejdsmiljøloven skal overholdes under stilladsarbejde. Loven kræver blandt andet, at arbejdsgiveren udarbejder arbejdspladsvurderinger (forkortet: APV). Reglerne om arbejdsmiljø ændres løbende. Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationerne er med til at udarbejde disse regler sammen med Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet skal vejlede og kontrollere, at reglerne bliver overholdt. Arbejdspladsvurderinger Arbejdspladsvurderinger skal være skriftlige. De skal indeholde: - En kortlægning af påvirkninger og belastninger i arbejdsmiljøet. - En vurdering af, hvor alvorlige problemerne i arbejdsmiljøet er. - En handlingsplan til at fjerne eller mindske påvirkninger og belastninger i arbejdsmiljøet. - Retningslinier for, hvordan handlingsplanen følges op. Ansvarets fordeling Arbejdstilsynet er aldrig ansvarlig for, at tingene er i orden på arbejdspladserne. Ansvaret deles mellemforskellige aktører: - Producenten af stilladsmateriellet. - Leverandøren af stilladsmateriellet. - Bygherren - Den projekterende. - Virksomheden. - Stilladsmontørerne. - Brugerne af stilladset. Producenten af stilladsmateriellet. Producenten er ansvarlig for, at materiellet opfylder de krav, der stilles i normer og standarder. Leverandøren af stilladsmateriellet Leverandøren er ansvarlig for, at der sammen med materiellet leveres en vejledning (brugsanvisning) på dansk, som klart og forståeligt beskriver hvordan stilladsdelene bruges. Vægten af de enkelte dele skal oplyses. 12

14 Leverandørvejledningen er meget vigtig. Den skal nemlig oplyse om særlige hensyn og begrænsninger i stilladsdelenes anvendelse. Husk! Den der leder opstillingsarbejdet og de personer, der opstiller stilladset skal være i besiddelse af en brugsanvisning for den pågældende stilladstype. Hvis vejledningen ikke følges skal der foreligge en konstruktionsberegning for den valgte stilladskonstruktion indeholdende en specifikation over den pågældende opstilling. Bygherren Hvor stilladset opstilles og anvendes i forbindelse med byggeri, hvor der er mere end et firma, og hvor firmaerne tilsammen på et tidspunkt har mere end 10 personer på byggepladsen samtidig, skal bygherren afgrænse de fælles sikkerhedsforanstaltninger og udarbejde en fælles plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed. Den projekterende Hvor der i forbindelse med arbejdet er tilknyttet en projekterende, skal denne rådgive sin klient, typisk bygherren, om hvad han især skal være opmærksom på i forbindelse med de fælles sikkerhedsforanstaltninger, for eksempel i forbindelse med valg af stilladstype og konstruktion af hensyn til sikkerhed i forbindelse med projektets gennemførelse. Virksomheden Den virksomhed der opstiller stilladser, uanset om det er et stilladsfirma, der ikke selv skal arbejde på det færdige stillads, eller det for eksempel er et murerfirma, hvis ansatte selv skal arbejde på det færdige stillads, har ansvaret for at stilladset er opstillet korrekt. Virksomheden skal sikre sig at de ansatte, der foretager opstilling, ændre en opstilling eller nedtager stilladser, har den fornødne uddannelse eller instruktion. Virksomheden skal udlevere eventuelle personlige værnemidler, føre tilsyn samt stille egnede tekniske hjælpemidler til rådighed. Stilladsmontørerne Stilladsmontørerne skal følge instruksen for arbejdet. De skal opstille stilladset, sådan det opfylder de krav, der stilles til det. Stilladsmontøren skal have: 13

15 - Viden om, hvad stilladset skal bruges til, for at kunne vælge den rigtige udformning af stilladset. - Indgående kendskab til de enkelte stilladsdele, deres montering bæreevne og brug. - Kendskab til de gældende regler om stilladsets udformning og virkemåde. Brugerne af stilladset. En bruger af et stillads skal være opmærksom på følgende forhold: - At færdsel kun må foregå på de etablerede adgangsveje. - At lemme i adgangsåbningerne skal holdes lukket når der arbejdes på stilladset. - At der ikke må arbejdes på stilladset hvis vejrliget udgør en særlig fare. - At stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som det ikke er egnet eller beregnet til. - At der ikke må hoppes ned på et stilladsdæk - At max. belastningerne ikke overskrides, både pr. m 2 og i punktlast. - At det kun er et stilladslag der må belastes med 100 %, et med 50 % og de øvrige ikke må belastes. - At værktøj og materialer anbringes på en måde så de ikke udgør en fare for dem selv eller omgivelserne. - At holde stilladset i en sikker tilstand - At farlige situationer meldes til den ansvarlige på byggepladsen. Transport af stilladsmateriel Ved vandret transport af stilladsmateriel skal der anvendes egnede tekniske hjælpemidler, for eksempel truck, kran eller bagsmæklift ved af- og pålæsning af lastbil, både på stilladspladsen og opstillingsstedet. Hvor det ikke er muligt at anbringe stilladsmateriellet tæt på opstillingsstedet, skal transporten udføres med truck eller motoriseret trækvogn. Kun i helt særlige tilfælde, for eksempel hvor det ikke er muligt at anvende et egnet teknisk hjælpemiddel og hvor der er tale om et mindre stillads, accepteres manuel håndtering til opstillingsstedet. Ved lodret transport opstilling eller nedtagning af stillads kan der for eksempel anvendes materialehejs, topmonteret mini elmontagehejs, bundmonteret el-montagehejs eller tilsvarende. 14

16 Sikkerhed ved stilladsmontage Som stilladsmontør skal man tage sine forholdsregler for at beskytte sig mod fald fra højder. Der skal altid vælges en kollektiv beskyttelse frem for en individuel beskyttelse mod sikring af fald. Systembestemt sikkerhedsrækværk Ved arbejde i højden, kræver regulativet arbejde i højden at arbejdsgiveren sørger for beskyttelse i form af rækværk, fodliste eller anden lignende barriere. Hvor det ikke er muligt at etablere en effektiv erstatnings sikkerhedsforanstaltning, skal der bruges et personligt faldsikringsudstyr. Der findes i dag sikkerhedsrækværker som kan beskytte den enkelte bruger mod fald fra højden. Disse systemer er dog ikke særligt udbredte endnu. I dette hæfte er der vist to forskellige typer avancerede rækværkssystemer, som gør det muligt at montere, forandre eller demontere et stillads uden brug af faldsikringsudstyr. System uafhængigt teleskop sikkerhedsrækværk Personlige værnemidler Personer, der opstiller, ændre eller nedtager stilladser, skal bruge værnefodtøj og beskyttelseshjelm. Desuden kan følgende værnemidler være relevante. - Arbejdshandsker beskytter hænderne mod kulde og gnidningsvarme fra metallet, mod klemmeskader og mod skarpe kanter. - Høreværn bruges ved slagboring, og når der er kraftig støj, for eksempel i kedelrum eller på skibsværfter. - Åndedrætsværn beskytter mod organiserede opløsningsmidler, epoxy-dampe og farligt støv. - Beskyttelsesbriller bruges når der er risiko for at få noget i øjet. (evt. ved nedtagning af stilladser) - Særligt arbejdstøj bruges for eksempel, når der opstilles eller nedtages et stillads, der er forurenet med asbest. - Faldsikringsudstyr, bruges hvis der er risiko for at falde ned. Det kan for eksempel være ved montage af gitterdragere, hængestilladser o.l.. 15

17 3. Stilladstyper Stilladsets udformning og egenskaber afhænger af dets anvendelse (og lidt af traditioner på området). Et stillads kan være fritstående (f.eks. tårnstillads og rullestillads), eller det kan være ikke-fritstående (f.eks. facadestilladser). Fritstående stilladser kræver særlig opmærksomhed omkring vindpåvirkning og højde-breddeforholdet (høje og meget smalle stilladser vælter lettere end lave og meget brede stilladser). Træstillads Tidligere arbejdede man med stilladser fremstillet af træ eller rør og koblinger. Den type stilladser er meget fleksible: alle dimensioner bestemmes af krav til plads og belastning. I dag bruges primært systemstilladser. Systemstilladserne er en videreudvikling af rørstilladserne. For at effektivisere monteringsarbejdet begyndte man at fremstille moduler af svejste forbindelser. Disse moduler har forskellig stivhed og styrke. Det er derfor vigtigt at anvende leverandørens vejledning, når systemets styrke og belastningsklasse skal beregnes. Rør- og koblingestillads I dette hæfte opereres med følgende stilladstyper: - søjlestillads - rammestillads - bukkestillads og - rullestillads 16

18 Søjlestillads Søjlestilladsets samlinger: Søjlestilladsets anvendelse Søjlestilladset er afløseren for rørstilladset. Det er hurtigere at montere, men det er ikke så fleksibelt. Ganske vist kan det varieres i både længde og bredde, men er dog bundet af nogle faste mål på længdeog tværbjælker. Cuplok Kwickstage Layher Haki / Enhak Samlingerne er kopper, hakker eller rosetter, hvori rørforbindelser kan etableres i mange retninger. Det findes i forskellige fabrikater, men virkemåden er ret ens. Samlingen sikres ved hjælp af en kile, en låsering eller en låsepal. Søjlestillads anvendes hvor, der stilles større krav til: - belastning - bredde - fleksibilitet Søjlestilladsets elementer Nedenstående ser du benævnelserne for Layhers Allround. 1. Søjle med rosetter pr 0,5 meter (for tilkobling af op til 8 komponenter). 2. Fodspindel. 3. Begynderstykke. 4. Horisontalrør. 5. Tværbjælke med U-profil. 6. Lås for U-profil. 7. Vertikaldiagonal. 10. Rørforankring. 12. Fodliste. 13. Konsol. 15. Etagestige. 17. Gulvplade. 17

19 Rammestillads Rammestilladsets anvendelse Rammestilladset består af endnu færre hovedelementer og er tilsvarende mindre fleksibelt end søjlestilladset. Det anvendes typisk til lettere reparations- og vedligeholdelsesarbejde på større flader. Rammestilladsets elementer Nedenstående ser du benævnelserne for Layhers Blitz. 1. Vertikalramme. 2. Gulvplade med lem. 3. Diagonal. 4. Etagestige. 5. Fodspindel. 6. Gulvplade. 7. Gelænder, dobbelt. 8. Tværgelænder, dobbelt. Andet hyppigt anvendt materiel er: - Gennemgangsramme - Konsol - Gelænderstøtte 18

20 Bukkestillads Bukkestilladsets anvendelse Bukkestillads anvendes udelukkende til mindre opgaver, hvor der ikke stilles nævneværdige krav til stilladsets højde. Bukkestillads har en bredde på ca. 1 meter. Det anvendes fortrinsvis til reparations- og murerarbejde på villabyggeri. Bukkestilladser fås også i en aluminiumsudgave. Bukkestilladsets elementer 1. Hånd- og knæliste (findes også i en rørversion) 2. Gelænderstøtte 3. Forlænger 4. Vange 5. Forankring 6. Strø 7. Buk 8. Diagonal 19

21 Rullestillads Rullestilladsets anvendelse Rullestilladset finder især anvendelse, hvor få brugere skal udføre lettere arbejde på spredte steder. Underlaget skal være jævnt og stabilt. Rullestilladserne kan hurtigt monteres. Problemet er stabiliteten - især uden døre, hvor vindlasten kan blive et problem for de meget lette aluminiumskonstruktioner. I rullestilladser benyttes ofte trapper, medmindre ribberne i rammekonstruktionen giver acceptabel adgangsvej til arbejdsplatformen. Rullestilladsets elementer Udformning, benævnelser og antal varierer fra fabrikat til fabrikat. Tegningen til højre viser de mest almindelige benævnelser. Normalt ser vi rullestilladser opstillet af rullestillads-elementer i enten glasfiber (sjældent), stål (hvis der kræves robusthed og større bæreevne) eller aluminium. Rullestilladser kan dog også opstilles af såvel søjle- som rammestillads. Det sker, hvis der stilles krav om speciel udformning eller der stilles særlige krav til bæreevne. 2-trins ramme Ende-fodliste Gulvplade Side-fodliste Gelænderrør Diagonal Stigeramme Stilladsramme Justérbar spindel Hjul 20

22 4. Generelle krav til stilladset Et af hovedformålene med at opstille et stillads er at etablere en sikker fast arbejdsplads, hvor der tages hensyn til brugernes arbejdsforhold. Et stillads kan splittes op i en samling af elementer, som hver især indvirker på den samlede konstruktion. Fundamenteringstyper: Stilladsets underlag Inden et stillads kan opstilles, skal underlaget vurderes. Underlaget skal kunne optage den belastning stilladset påføre dette. Type 1 mindst 0,15 x 0,15 m Type 2 mindst 0,20 x 0,30 m Når der er taler om kraft og last benyttes enheden Newton (N). 1 N svarer nogenlunde til 0,1 kg (som benyttes, når der tales om vægt og masse). 1 kn er 1000 N og svarer til ca. 100 kg. For at kunne vurdere underlaget skal både stilladsets søjletryk og underlagets bæreevne kendes. Bæreevnen kan variere meget. Den afhænger bl.a. af materialets art, temperatur, vandindhold m.v. Underlaget kan f.eks. være en opfyldning med ringe bæreevne. Da både temperatur og vandindhold hurtigt kan ændres, skal der tages højde for den værst tænkelige situation. Kraftigt regnskyl kan gøre sand og muld blødt (vær opmærksom på at regnvand bortledes!), solen kan på en varm sommerdag gøre ny asfalt blød, frosset jord kan tø osv. Hertil kommer at et stillads opvarmet af solen vil søge at afgiver den opsamlede varme til underlaget, som måske af den grund bliver blødt. Type 3 mindst 0,40 x 0,40 m Underlagets bæreevne og deraf følgende krav til fundamenteringstype ved forskelligt søjletryk Søjletryk 4,8 kn 7,5 kn 18 kn 28 kn Underlag Bæreevne Krævet fundamenteringstype Stabilt grus 500 kn/m Asfalt på vej og gade 500 kn/m Groft sand, fast lagret 375 kn/m Asfalt på fortov og P-plads 300 kn/m Fint sand, fast lagret 250 kn/m Fint sand, løst lagret 125 kn/m Ler, ikke fast og tør 80 kn/m Type 4 mindst 0,60 x 0,60 m 21

23 Ved hjælp af trykfordelere (planker og plader) fordeles trykket fra stilladset, så søjletrykket aldrig overskrider underlagets bæreevne. a) Underlagets bæreevne er overskredet b) Underlagets bæreevne er i orden Plankerne bør have en tykkelse på mindst 38 mm. Inden trykfordelerne udlægges, skal underlaget planeres, så der kan etableres fuld understøtning. Hvor der er risiko for sætninger i underlaget, bør der altid anvendes fodspindler, som løbende kan justeres, så trykket fordeles jævnt. Kipbar fodspindel På skrånende terræn skal der graves ud, så trykfordeleren kan placeres vandret eller der skal benyttes kipbare fodspindler. Vindretning Tryk- og trækkræfter Stilladsets forankring Da stilladser næsten altid er meget højere end brede, er det nødvendigt at forankre dem til fast bygningsdel. Forankringernes opgave er fortrinsvis at forhindre stilladset i at vælte ud fra væggen (optage trækkræfter). De skal dog også kunne optage trykkræfter (fra vindlast og udbygninger på stilladset). Også langsgående (parallelle) kræfter optages af forankringerne. Forankringerne kan være bestemmende for søjlernes knæklængde (udbøjning). Antallet af forankringer afhænger af: - stilladsets belastning (lastklasse og knæklængde) - hvor kraftig vindpåvirkningen er - udbygninger (i form af skærme, hejs og lignende) - hvor solid forankringen er (forankringens udtræksværdi). 22

24 Forankringstyper og -metoder Der anvendes enten bøjleforankring eller rørforankring. Bøjleforankringen fastgøres kun til den ene søjle, mens rørforankringen kan fastgøres til begge søjler. Bøjleforankring Bøjleforankringer bør ikke anvendes, hvor der forekommer større trykpåvirkninger (f.eks. ved inddækkede stilladser). Skal bøjleforankringer optage (parallelle) kræfter skal der V-forankres. V-forankringen foretages ved at placere 2 forankringer på samme søjle vinkelret på hinanden. V-forankrings-metoden Skal der optages væsentlige trykkræfter (f.eks. fra inddækkede stilladser), skal der anvendes rørforankringer. Rørforankring Hvis stilladset skal optage væsentlige parallelle kræfter skal rørforankringen være fastholdt i 2 punkter (f.eks. til begge søjler). Af leverandørens vejledning skal det fremgå, hvor mange forankringer der skal anvendes, samt hvor og hvorledes de skal placeres. Problemet med disse anvisninger er, at de ofte forudsætter urealistisk høje krav til forankringernes udtræksværdier (se dette afsnit). Til forankring i eksisterende facader anvendes en øjebolt, der overfører horisontale (vandrette) træk- og trykkræfter til bæredygtigt underlag gennem murpløk, dübler eller lignende. Det er p.t. normalt at anvende svejste øjeskruer. Til forankring i facader under opmuring anvendes muranker og øjebolt. Murankeret placeres under opmuring med modhold bag murstenen, og øjebolten skrues i. Muranker og øjebolt Når stilladset demonteres, skrues øjebolten ud, og hullet lukkes med en dækhætte eller med en elastisk fugemasse. 23

25 Forudsat forankringskraft i kn Stilladshøjde 24 m 16 m 8 m A 1,7 1,6 1,6 Normal 1,8 1,8 1,8 A Ved hjørne 3,3 3,3 3,3 Forankringens forudsætninger I skemaet til venstre vises, hvilke udtræksværdier, der forudsættes vinkelret på (A ) og parallelt med (A ) facaden. Billedet nedenfor viser, hvor disse forankringer skal placeres, når der er tale om et uinddækket stillads med eller uden beskyttelsesskærm i toppen, og når: - faglængden er ca. 2,5 m. - stilladset skal være stillet op ved en lukket facade. - der anvendes rørforankringer, som fastholdes i 2 punkter. Hvis stilladset inddækkes, kræves der ekstra forankringer. Læg mærke til, at den lodrette afstand mellem nogle af forankringerne er op til 8 m. I Danmark har forankringsmaterialerne ikke de samme dimensioner, som for eksempel i Tyskland, derfor er der normalt højest 4 meter mellem forankringerne. Udtræksværdierne vil derfor være tilsvarende mindre. 24

26 Dübel Udtræksværdier Forskellige leverandører af forankringsmateriale (f. eks. Fischer) har på baggrund af foretagne forsøg opstillet tabeller, der viser brudstyrke-udtræksværdier og de tilladelige udtræksværdier. De tilladelige værdier er de værdier, man kan tillade sig at regne med. Læg mærke til den store forskel. Den skyldes, den store usikkerhed, der er omkring kvaliteten på det murværk, der forankres i samt det arbejde der præsteres! I nedenstående tabel gengives Fischers udtræksstyrker (brudstyrker) i kn for kunststofdübler. Ved disse brudstyrker skal der tages højde for en passende sikkerhedsfaktor, der fastsættes på baggrund af nogle udtræksforsøg. Hvis sikkerhedsfaktoren baseres på middelværdien af disse forsøg anbefaler Fischer, at den sættes til 7. Man skal altså dividere den målte brudstyrke med 7 for at få den tilladelige belastning. På den måde kan de tilladelige udtræksværdier beregnes. Underlag S 10 S 10 S 12 R S 12 R målt tilladelig målt tilladelig Beton> B 15 4,7 0,67 7,2 1,03 Massiv tegl Mz 12 4,4 0,63 7,0 1,00 Massiv kalksandsten KSV 12 4,0 0,57 5,9 0,84 Hultegl Hlz 12 2,5 0,36 2,5 0,36 Massive letklinker V 4 1,8 0,26 2,0 0,29 Kalksandhulsten 2,1 0,30 Enheder er i kn Boremetoder Der kan bores med eller uden slag. Byggematerialet bestemmer boremetoden: - Massive byggematerialer med tæt struktur: brug slag- og hammerbor - Hulsten, byggematerialer med ringe trykstyrke og gasbeton: brug kun roterende bor, således at hullet ikke bliver for stort, og at ribber i hulsten ikke slås i stykker. 25

27 Manuelt prøvningsinstrument Kontrolmåling af udtryksværdier Hvis man er i tvivl, kan man foretage et passende antal udtræksprøver. Der findes både elektroniske og manuelle prøvningsinstrumenter. Instrumentet indstilles før prøvningen på den udtræksværdi, man ønsker at teste. På grund af instrumentets unøjagtighed ganges testværdien med 1,2. Når indstillingerne er på plads, føres hånden med en jævn bevægelse ind mod muren. Prøvningsinstrumentet virker som en momentnøgle og slår fra, når den indstillede udtræksværdi nås. Et elektronisk prøvningsinstrument anvendes, hvor der skal foretages mange prøver og hvor der kræves dokumentation. God praksis i forbindelse med forankringer: Regn kun med en udtræksværdi på 0,8 kn. Hvis den skal kunne klare mere, bør der foretages udtræksforsøg, som kan dokumentere udtræksværdierne. Hvis udtræksværdierne er for dårlige, må der placeres tilsvarende flere forankringer. Undlad at forankre i fuger, i løse mursten, i sidste sten ved hjørner og åbninger samt i puds. Placer forankringen midt i stenen. Lodret afstand mellem forankringerne bør ved uinddækkede stilladser maksimalt være 4 m. På inddækkede stilladser bør antallet af forankringer fordobles i de yderste søjlerækker. Placer en forankring ved alle søjler under øverste stilladsgulv. Placer forankringen så tæt på et knudepunkt som muligt. Forankringen må ikke genere færdsel på stilladset. For at undgå spaltning af murstenen er det vigtigt, at hullet bores tilstrækkeligt dybt. Med få undtagelser skal borehullet være dybere end forankringsdybden. Det giver plads til skruespidsen, som skal skrues igennem düblen for at sikre funktionsdueligheden. Borehullet skal efter boringen rengøres for boremel. Boremel virker som grus på vejen og formindsker udtræksværdien. Huldiameter må aldrig være større end dübeldiameter. Når stilladset demonteres, lukkes hullerne med et egnet materiale (fugemasse eller dækhætte). 26

28 Alternative stabiliseringsmuligheder Hvis der ikke er mulighed for at forankre i facaden, kan man afstive ved hjælp af rør og koblinger og på dén måde øge stilladsbredden. Billedet viser, hvorledes det kan gøres: et skrårør monteres, så vinkelen i forhold til underlaget ikke overstiger 75 røret fastholdes i begge ender et tværrør med rørendebeskytter holder stilladset fri af facaden. Med denne metode modsvarer et 6 m langt skrårør en forankring med en udtræksværdi på 0,9 kn. Et 4 m langt rør klarer 2,0 kn. Fritstående stilladser kan stabiliseres ved hjælp af barduner. Montagehejs Under opstilling og nedtagning af stilladser er det som regel nødvendigt at anvende et hejs. Et håndhejs betragtes normalt ikke som et egnet teknisk hjælpemiddel til stilladsmontage og kan derfor kun anvendes til opstilling og nedtagning af mindre stilladser. Håndhejs Hejsets udformning er vigtig. For at begrænse belastninger af kroppen skal materiellet kunne hejses så højt op, at stilladsmontørerne kan tage gulvplader, gelændere, konsoller o.l. ind over det allerede monterede gelænder. Også stilladsrammer bør kunne hejses så højt op, at de umiddelbart kan trækkes ind, uden at stilladsmontørerne skal løfte dem yderligere. Senest er der introduceret et forhøjet hejs. Det er lavet af aluminium. De ergonomiske fordele er her iøjnefaldende. Ved opstilling af større stilladser anvendes altid el-hejs. Det kan enten benyttes med den tilhørende hejsekonsol eller det kan kombineres med det forhøjede hejs. Elmotoren bør være bundmonteret. Forhøjet hejs Der findes flere forskellige typer el-hejs på markedet og der sker til stadighed en udvikling af disse. Senest er der kommet et materialehejs på markedet som gør at arbejdet kan udføres på en let og sikker måde. 27

29 Stilladsrør De metaller der benyttes til fremstilling af stillads, er stål og aluminium, og de har forskellige mekaniske egenskaber. Stålrør DS/EN 39 stiller bl.a. krav om: - at rørene skal være ret lige. Der må således ingen steder være en skævhed på mere end 3 mm målt over 1 meter. Ingen skævhed må overstiger rørets samlede længde x 0,002 - at rørene beskyttes imod korrosion - at rørenderne afskæres vinkelret og er fri for grater. DS/EN 39 opererer med godstykkelserne 3,2 mm og 4,0 mm. Krav til udvendig diameter skyldes bl.a. hensyn til koblinger. Detaljer og tolerancer fremgår af tabellen. Rør Nominelle værdier (som angivet i normen) type 3,2 type 4,0 Tolerancer (tilladte afvigelser) Godstykkelse 3,2 mm 4,0 mm for type 3,2 mindst 2,9 mm Udvendig diameter 48,3 mm 48,3 mm 0,5 mm Indvendig diameter 41,9 mm 40,3 mm - 4,2 mm - 2,6 mm Masse 3,56 kg/m 4,37 kg/m + 12% Krav il stilladsrør i DS/EN 39-8% Gitterdrager Anvendelse Over indkørsler, balkoner og i forbindelse med store afdækninger anvendes gitterdragere. Gitterdragerne monteres på stilladsrammerne med retvinklede koblinger eller gitterdragerkoblinger. Fordelen ved at anvende gitterdragere i stedet for stilladsrør er, at de tåler langt større belastninger. Den tilladelige belastning af gitterdragere afhænger af: - spændvidden - afstivningen af gitterdragerens belastede længderør (for at forhindre vipning) 28

30 - materialet (stål eller aluminium) - gitterdragerens konstruktion (tværsnit) - belastningens fordeling - koblingernes bæreevne tryk Montering Når en gitterdrager belastes, vil der være trykspændinger i det øvre længderør og trækspændinger i det nedre længderør. træk Ved trykspændinger i gitterdragerens øvre længderør vil det bøje ud (vippe). Det er derfor meget vigtigt, at fastholde dette længderør og derved forhindre vipning. Afstivning formindsker knæklængde vipning Vipning af gitterdragerens belastede længderør kan sammenlignes med udbøjning på enkeltrør. Ved at afstive vandret forkorter vi knæklængden og øger dermed bæreevnen. Den nye effektive knæklængde bliver afstanden mellem afstivningerne. Hvis belastningen stadig bliver for stor, må vi aflaste gitterdrageren ved: - understøtning (montering af trykrør) - aflastning (montering af trækrør) Aflastning vil normalt være at foretrække. Til venstre vises nogle metoder til fastgørelse af stilladsrør til gitterdrager. Symboliserer en forbindelse med en retvinklet kobling. 2 symboler markerer 2 koblinger (skridsikring). Bemærk de maksimalt tilladte afstande! 29

31 Bæreevne Oplysninger om gitterdragerens bæreevne og belastningsforudsætninger må skaffes hos leverandøren. ¼ 1/3 ½ Der vil typisk være oplysninger om tilladelige belastninger for: - en linjelast (en jævnt fordelt belastning pr. m) og - en enkeltpunktsbelastning i enten 1/2-, 1/3- eller 1/4-punkterne Belastningspunkter I nedenstående tabeller gælder følgende belastningsforudsætninger for en 45 cm høj Layher-gitterdrager: - den tilladelige belastning p (som er en linjelast pr. meter) og F (som er en enkeltpunktsbelastning i et punkt) forudsætter, at gitterdragerens øvre længderør er afstivet med den afstand, som er angivet i tabellen. Ved større afstand mellem afstivningerne reduceres bæreevnen (se leverandørens oplysninger). Bemærk, jo større spændvidde desto ringere bæreevne! Tilladelig jævnt fordelt belastning af en 45 cm høj LAYHER-gitterdrager af aluminium. Spændvidde L p 1 (kn/m) 7,61 5,40 3,46 2,40 1,76 1,35 1,07 0,86 0,60 Jævnt fordelt belastning P 2 (kn/m) 7,00 3,92 2,49 1,72 1,25 0,95 0,74 0,59 0,40 p 1 = Gitterdragerens overflange bliver fastholdt for hver 1,0 m med et afstivningsrør. p 2 = Gitterdragerens overflange bliver fastholdt for hver 1,4 m med afstivningsrør. Tilladelig jævnt fordelt belastning af en 45 cm høj LAYHER-gitterdrager af stål. Spændvidde L p (kn/m) 14,37 9,72 8,10 6,00 4,30 3,24 2,52 2,01 1,36 Gitterdragerens overflange bliver fastholdt for hver 1,2 m med afstivningsrør. 30

32 Tilladelig enkeltpunkts-belastning på midten af en 45 cm høj LAYHER-gitterdrager af aluminium. Spændvidde L F 1 (kn/m) 14,40 10,80 8,64 7,20 6,17 5,40 4,80 4,32 3,60 Enkeltpunktsbelastning F 2 (kn/m) 10,49 7,83 6,22 5,15 4,37 3,78 3,32 2,94 2,37 F 1 = Gitterdragerens overflange bliver fastholdt for hver 1,0 m med afstivningsrør. F 2 = Gitterdragerens overflange bliver fastholdt for hver 1,4 m med afstivningsrør. Tilladelig enkeltpunkts-belastning på midten af en 45 cm høj LAYHER-gitterdrager af stål. Spændvidde L F (kn/m) 28,34 21,78 20,05 17,53 13,48 12,57 11,05 9,83 7,99 Gitterdragerens overflange bliver fastholdt for hver 1,2 m med afstivningsrør. Koblinger og forbindelser Koblinger anvendes, når rør (og søjler) skal forbindes. Godkendelseskrav Koblinger, der anvendes til stilladsbygning, skal være typegodkendte. DS/EN 74 omhandler bl.a. udformning, testkrav og prøvningsmetoder til koblinger, løse rørsamlere og fodplader. Koblingstyper Retvinklet kobling Retvinklet kobling kaldes også for fast kobling. Koblingen forbinder 2 rør i en ret vinkel. Med benævnelsen følger ofte et talpar (f.eks. 49/49). Der henvises her til, at denne kobling kan forbinde rør med en udvendig diameter på 49 mm. Drejelig kobling Drejelig kobling kaldes også for variabel kobling. Koblingen forbinder 2 rør i en vilkårlig vinkel. Drejeledet er denne koblings svaghed. Normalt bør man derfor kun anvende drejelige koblinger, hvor retvinklede koblinger ikke kan anvendes. 31

33 Stødkobling Stødkobling anvendes sammen med løs rørsamler til at etablere en rørsamling, som bliver trækfast på grund af koblingens udformning. Løs rørsamler Løse rørsamlere monteres indvendigt i røret. Samlerør for gitterdrager Anvendes for samling af gitterdragere med bolte. Hvis de anvendes ved alu-gitterdragere monteres de med 4 stk. specialbolte M12 x 60. De skal anvendes i både øvre og nedre længderør. Strøkobling Strøkobling forbinder 2 rør vinkelret og kan anvendes i forbindelse med montering af rækværk, tværrør og lignende. Den må ikke anvendes, hvor der overføres kræfter af betydning. Koblingers bæreevne Fabrikanten skal oplyse, hvilken bæreevne koblingerne har. Nedenstående tabel viser den tilladelige belastning for koblinger angivet i kn og i kg. Type kn kg Retvinklet kobling 9,1 900 Drejelig kobling 5,2 500 Stødkobling 6,1 600 Retvinklet kobling med understøtning 15, Montering og kontrol Koblinger skal monteres, således at skålen - og ikke bolten - bærer lasten. Undlad at tilspænde koblingen endeligt, før den sidder rigtigt (højde og retning). Forlad aldrig en kobling, der ikke er færdigmonteret. Koblingen skal tilspændes med det rigtige moment, den må ikke overspændes. Momentet kan variere fra kobling til kobling. Leverandøren oplyser herom. For Layher-koblinger er det 5 kncm (50 Nm). 32

34 Ved overspænding ødelægges skålen. Anvend af og til en momentnøgle som kontrol. Koblingerne må kun monteres på rør med den rigtige diameter, godstykkelse. På alu-rør med en godstykkelse under 4,0 mm skal der bruges aluminiums koblinger. Koblingerne skal være fri for rust, slidte eller beskadigede gevind, deformerede skåle og revner. Momentnøgle For at sikre en rigtig tilspænding skal koblingerne være rene og velsmurte. De skal kunne fingerspændes. Inddækningsmaterialer Inddækning / beklædning af stilladser sker for at: forhindre tyveri beskytte stilladsets brugere og materialer mod vejrliget og/eller beskytte omgivelserne mod påvirkninger fra aktivteten på stilladset. Til formålet benyttes enten plader, net eller presenning. Net Den mest anvendte form for beklædning af stilladser er nettet. Foruden at yde en vis beskyttelse mod vejrliget hindrer det løse genstande i at falde ned. Der findes flere forskellige typer net på markedet. Det mest udbredte er et nylonnet, der er let at montere. Det vejer ca. 50 g pr. m 2, idet hullerne udgør % af det samlede areal. Det er populært, fordi det ikke klaprer i vinden som den tungere presenning. Hvor det anvendes, må der monteres ekstra forankringer (se afsnittet om vindlast). 33

35 Vær opmærksom på, at nettet monteres, så det ikke ødelægges af vinden. Det er således en god idé at montere det inden for rækværk. Nettet fastholdes til søjler og rækværk ved hjælp af plasticbindere eller ledning. Presenning Presenning anvendes, hvor der kræves tættere inddækning. Stilladspresenningen er fremstillet af fiberarmeret plastic. Med henblik på montering er den forsynet med enten forstærkningsbånd (f.eks. HAKITEC) eller indstøbte fastgøringsringe (f.eks. MONAR-FLEX). Presenning med fastgøringsringe Presenningen fastholdes til søjler og rækværk ved hjælp af plasticankre og gummistropper. Plastanker med gummistrop Kombineret anker og strop Presenningerne leveres i forskellige mål og med forskellige afstande mellem forstærkningsbånd / fastgøringsringe. Presenning med forstærkningsbånd 34

36 Montering Presenningerne monteres enten lodret eller vandret. Presenningens mål kan også være afgørende for, om der vælges vandret eller lod montering. Når presenninger monteres: - skal man sikre sig, at de hænger glat og ikke blafrer i vinden - stilles der endnu større krav til stilladsets forankring. Vandret montering vælges ved kraftig vindpåvirkning. Presenningens bredde er afpasset til en etagehøjde på 2 m. Presenningen fastholdes til søjler og rækværk i henhold til leverandørens anvisninger (typisk for hver meter). Vandret montering Presenningen monteres lettest ved hjælp af en rulleholder (som vist på billedet). Lodret montering er den metode der lettes at håndtere. De fleste facadestilladser har en søjleafstand på 3,0 m og en etagehøjde på 2 m. Her vælges en presenning med en bredde på 3,30 m. Den giver ideelle fastgøringsmuligheder. Med en afstand mellem forankringsmulighederne som vist på figuren får man én fastgørelse pr. m 2, som de fleste fabrikanter foreskriver. Der skal fastgøres til rækværk og søjler. Lodret montering Rulleholder De fleste leverandører angiver, at anker og strop har en trækstyrke på mellem 0,3 og 0,6 kn (afhængigt af type og anvendelse). Disse forhold bør også indgå i overvejelserne omkring stilladsets forankring (se afsnittet om vindlast). Også ved lodret montering kan man med fordel benytte en simpel rulleholder, når den ret tunge presenning skal monteres. 35

37 Byggeaffaldsskakte De skaktrør, der anvendes i dag, er lavet af slidstærkt kunststof. Typisk modullængde er 1,3 m. De monteres i kæder udvendigt på stilladset. Udover tragten i toppen kan de forsynes med grenrør, der giver mulighed for at fylde i fra flere etager. Ved bøjninger på røret anbringes slidindlæg af stål. Ved rørmundingen og samlingerne monteres der støvmanchetter. Når affaldsskakte monteres, skal man være opmærksom på den belastning, stilladskonstruktionen påføres. Der bliver altid tale om: - ekstra forankringer - understøtning af udkragning. Stilladsets udformning Stilladsets stabilitet Stilladsets stabilitet sikres ved at holde søjlerne i lod. Det kan ske ved anvendelse af momentstive rammer, længdebjælker, tværbjælker og rækværker. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt, monteres diagonaler. Diagonaler er vigtige, fordi de ændrer stilladskonstruktionens ustabile 4-kanter til stabile 3-kanter. Vertikal længdeafstivning Vertikal krydsafstivning Diagonaler anbringes efter leverandøren anvisninger og monteres løbende under opbygningen. Der stilles typisk krav om vertikal længdeafstivning af stilladset for hver sektion. Al afstivning skal kunne optage både tryk og træk. Diagonalerne bør derfor placeres således, at mindst én i hver etagehøjde virker som trækstang. Dette har især betydning ved kraftigt belastede stilladser og ved brug af tynde diagonalrør. I disse tilfælde foreskrives krydsafstivning. 36

38 Ved svært belastede stilladser (bl.a. søjlestillads til opmuring) foreskrives også diagonaler på tværs af stilladset. Ved disse brede stilladser placeres der også diagonaler på stilladsets inderside for at optage langsgående kræfter. Vertikal tværafstivning På smalle facadestilladser klares denne indvendige længdeafstivning ved hjælp af forankringerne, som placeres i skiftende retninger. Ved høje, svært belastede stilladser, i fritstående tårne og i visse rullestilladser foreskrives også horisontal diagonalafstivning. Horisontal afstivning I de fleste systemstilladser og i moderne alu-rullestilladser er den horisontale afstivning indbygget i systemet (gulvplader med greb klarer denne afstivning). Stilladsets adgangsveje Der skal placeres forsvarlige og hensigtsmæssigt beliggende adgangsveje i stilladset. Adgangsveje kan være trapper, stiger, lejdere eller personførende elevatorer. Adgangsveje op i og på stilladset skal være udformet uden huller og åbninger eller andet som kan udgøre en fald- eller snublerisiko. Reposerne i de separate opgangsfelter skal ligge i niveau med stilladsdækket. Adgangen fra trappe eller stige skal være uhindret, for eksempel må det ikke være ind over rækværk. Opgangsfelt med stiger Opgangsfelt med stiger bruges kun ved mindre stilladser, hvor der er beskæftiget få personer. Af hensyn til en korrekt hældning bør nederste stige normalt hvile på en gulvplade. I opgangsfelter monteres fuldt rækværk udvendigt. Det er ikke tilladt at klatre op og ned udvendigt på stilladset. De etablerede adgangsveje skal benyttes. Hvis stilladset er højere end 5 meter og længere end 10 meter og benyttes af mere end 2 personer samtidigt, skal det have separate opgangsfelter. 37

39 Transportable stiger skal have et håndfæste, der rager mindst 1 meter op over adgangsstedet, for eksempel ved et fast holdepunkt i stigevangen, stilladsets rækværk eller fast bygningsdel. Separat opgangsfelt i rammestillads Separat opgangsfelt i rammestillads kan etableres som en konsoludbygning; men man kan - som vist øverst - også koble en sektion på stilladset udvendigt under anvendelse af stiger og gulvplade med lem. Ved større stilladser (mere end 2 brugere) og hvor der manuelt skal transporteres materialer, skal opgangsfeltet være en trappeopgang. Bemærk, hvorledes opgangsfeltets rækværk monteres op igennem stilladset og i toppen af stilladset. Separat opgangsfelt i søjlestillads Separat opgangsfelt i søjlestillads kan etableres ved at man monterer en ca. 1,2 m bred sektion udvendigt på stilladset. For at give flere af stilladsets brugere mulighed for at passere hinanden i det separate opgangsfelt kræves en gulvplade placeret ved siden af trappen. I toppen benyttes rækværkssøjle for at montere delvist rækværk mellem arbejdsplatform og opgangsfelt. Hvis arbejdsplatform kun etableres øverst i stilladset, skal der monteres rækværk til alle sider på hver etage i opgangsfeltet. Billede viser, hvorledes separat opgang kan etableres, hvis der er arbejdsplatforme på alle etager. 38

40 Stilladsets rækværk Hvis afstanden fra en arbejdsplatform til nærmeste lavere liggende niveau overstiger 2 m, skal der sikres imod nedstyrtning. Det kan blandt andet ske ved etablering af rækværk. Rækværket består af en hånd-, knæ- og fodliste. Mål og placering er vist på tegningen. Rækværket skal have den fornødne styrke og være forsvarligt udført. Det skal kunne modstå en vandret belastning på 0,3 kn (30 kg) i ugunstigste position og 1,25 kn (125 kg) i lodret tryk (Jfr. DS/EN ). Rækværk kan udelades, hvis afstanden mellem stilladsgulvplade og mur ikke overstiger 30 cm. Afstanden mellem dæk også i belastet position og fodlisten må ingen steder overstige 30 mm. Rækværket må være afbrudt i forbindelse med permanente adgangsveje for eksempel trappetårne, og kun ved ind og udstigningsstedet. Anvendes træ i kvalitet K18 (DS 413), skal scepterafstanden være mindre end 2,25 m, hvis hånd- og knælisten udføres af 32x125 mm brædder (aktuelt ved traditionel anvendelse af bukkestillads). Ved større afstande anvendes stålrør. Nogle rækværker er 4-punktsophængte og momentstive. Stilladsets fritrumsprofiler Begrebet dækker over største og mindste åbninger i et stillads. Det kan være: - bredde på stilladsgulv, der varierer med arbejdsopgaverne - afstand mellem væg og rækværk, der skal afpasses efter arbejdsstilling og det anvendte udstyr (højtryksrensning, sandblæsning m.v.) - gennemgangsbredde og -højde - afstand mellem stilladsgulv og facade - afstand mellem gulvplader - fri passage på fortov 39

41 Breddekrav til stilladsgulv Kravet stilles af Arbejdstilsynet af bl.a. ergonomiske hensyn. Uden oplagring af materiel / materialer og uden langsgående transport er mindstekravet til stilladsgulvets bredde 0,6 m. Hvis der transporteres materialer på stilladset, er breddekravet 0,9 m. Bemærk, at gulvplader med halv bredde kun må anvendes som udvidelse af hovedgulvet. Hvis arbejdet udføres knæliggende samt ved sandblæsning og højtryksspuling er breddekravet 1,1 m. Større afstand mellem væg og rækværk Større afstand mellem væg og rækværk kan kræves afhængigt af arbejdets karakter og det udstyr, der anvendes. Mindstekravet til afstand mellem væg og rækværk er således 1,2 m ved knæliggende arbejde. Bredde- og højdekrav Kravet til fri passage i bredden kan variere med arbejdsopgaverne, men er mindst 0,5 m. Tænk over det, når du placerer forankringer! Gennemgangshøjden skal være mindst1,90 meter, for at sikre at færdsel og transport på stilladset kan foregå forsvarligt. Afstand mellem stilladsgulv og facade Afstand mellem stilladsgulv og facade må maksimalt være 0,30 meter, men ved for eksempel murerarbejde må afstanden højest være 0,1 meter. Afstand mellem gulvplader Afstand mellem gulvplader må max. være 75 mm. Man bør minimere denne afstand ved at skubbe gulvpladerne sammen. I stilladser hvor stilladsgulvet udgøres af traller, fjernes åbningen mellem trallerne ved søjlerne ved brug af forhøjede enkeltrørstværbjælker. 40

42 Krav til fri passage på fortov Krav til fri passage på fortov stilles af kommunens tekniske forvaltning. Af hensyn til gående færdsel skal der friholdes 1,0 til 1,3 m af fortovet efter, at stilladset er stillet op. Kan dette krav ikke honoreres, skal der benytte gennemgangsrammer. Gennemgangsrammer har normalt en bredde på ca. 1,5 m. På grund af den pladskrævende gitterkonstruktion i toppen har de også en øget totalhøjde for at kunne leve op til kravet om en frihøjde på 2,0 m. Så snart bunden er sat, skal der monteres en tæt afdækning, som skal gå helt ind til facaden. Afdækningen må ikke have huller, med en diameter der er større end 30 mm. Afdækningen kan for eksempel udføres i krydsfinerplader. Billedet viser et rammestillads. Kravet gælder også søjlestilladser. Skærme Skærme anvendes for at forhindre nedfald af materialer. Skærme bør på grund af vindlast placeres lavest muligt i stilladset. Lodret skærm Skærme kan udføres som lodrette skærmer eller som vandrette skærme. Lodrette skærme placeres på de stilladsetager, hvor der er risiko for udslyngning af materialer, der på grund af vægt eller art ikke kan opfanges af et net eller af en presenning. Lodrette skærme udføres oftest af finér-plader forsynede med bøjlebeslag for montering på stilladsets rækværker. Hvor der kræves en særlig kraftig skærm, benyttes ofte gulvplader. Et eksempel på en lodret skærm er en tagskærm. For tagskærme gælder der særlige krav. Tagskærm En tagskærm skal have en sådan styrke, at den med sikkerhed kan opfange en person der falder ned (0,75 kn der ruller ned ad taget fra 5 meters afstand). En sådan påvirkning stiller naturligvis krav til stilladskonstruktionen (konsolunderstøtning og ekstra forankring). Vær opmærksom på, om søjle / gelænderstøtte kan klare belastningen. Herudover vil der blive en stærkt forøget vindlast. 41

43 Da hele idéen med en skærm er at forhindre ting i at falde ned, hører en tæt afdækning af stilladsgulvet med (diameter på evt. huller maksimalt 25 mm). Den lodrette skærms skal have en minimumshøjde på mindst 1 meter. Den skal samtidigt have en højde på mindst 1 m over tagflugten. Afstanden mellem stilladsgulv og spærfod må ikke overstige 0,50 meter. Vandret skærm Vandret skærm anbringes alene for at beskytte omgivelserne. Hvis en skærme rager ud over et vejareal, skal alle dele af den placeres så højt, at påkørsel undgås (frihøjde ca. 4 m). Vandrette skærme skal afspærres for adgang, og de er ikke beregnet for oplagring af materialer. Afspærring Afspærring kan være et alternativ. Afstanden (A) fra stillads til afspærring afhænger af højden (H). Formelen ser således ud: A 2 = H x 1,25. Nedenstående tabel giver et par eksempler på afspærringens omtrentlige placering ved forskellige højder. OBS! Hvis der er risiko for udslyngning fordobles afstanden. Stilladsets højde Normal afstand til afspærring i m Afstand ved risiko for udslyngning i m 10 3, , , , ,0 12 Afspærringsafstande for stillads uden skærme 42

44 Skiltning Alle fast opstillede stilladser højere end 2 m skal forsynes med et skilt, der oplyser, hvad stilladset er beregnet til samt dato for dets opstilling, ændring og kontrol. Kravet om skiltning skyldes, at brugeren klart skal se: - hvad stilladset må anvendes til - hvor meget det må belastes med - tidspunkt for opstilling og eftersyn Under opbygning, ændring og nedtagning forsynes stilladset ved adgangsvejene med skilte, hvoraf det fremgår, at det ikke må benyttes. Hvis stilladset forlades før det er i brug, skal der yderligere foretages en fysisk afspærring af adgangsvejene. Dette kan ske ved fjernelse af stigerne eller opsætning af rækværk. Når stilladset er klar til brug udfyldes ibrugtagningstilladelsen og denne placeres ved adgangsvejene. Herefter fjernes den fysiske afspærring og stilladset er klar til brug. Arbejdstilsynet kræver, at følgende oplysninger fremgår af skiltet: - Hvilke arbejdsopgaver stilladset er opstillet til (f.eks. tagarbejde, facaderenovering eller maling af vinduer). - Firma der har foretaget opstilling eller ændring. - Stilladsklasse (fra l til 6). - Oplysning om punktbelastning. - Oplysning om fordelt belastning pr. m 2. - Dato og underskrift for færdigopstilling. - Plads til dato og underskrift for eftersyn. Stilladsskilt Kun personer med kendskab hertil må udføre denne skiltning. Det vil i praksis være de kvalificerede stilladsmontører. Et stillads uden skiltning må ikke benyttes. 43

45 Vedligeholdelse og kontrol Vedligeholdelse af materiel Tekniske hjælpemidler skal som minimum kontrolleres mindst én gang om året i henhold til leverandørens anvisninger. Ved nedtagning og før opstilling kontrolleres materiellet. Er der materiel der ikke er i orden tages det med hjem og placeres på et særskilt sted, så det ikke kan forveksles med materiel der er i orden. Kontrol af materiel Materiel med bolte og møtrikker samt stilladstvinger smøres. Stålwire efterses for lus, slitage, knæk og lignende. Rammer, søjler og gelænder efterses for skævheder og brud. Materiellet efterses for revner, brud og tæring. Kontrol af stilladsdæk Stilladsdækkenes klør efterses for deformationer. Finéren kontrolleres visuelt for følgende skadestyper. Slidtage på filmbelægningen Lokal afskrælning af finérlag. Revner i film og finér. Huller i plade. Brud i plade. Kassations- og reparationskriterierne er en kombination af ovenstående visuelle skader, antal, placering og størrelse. (Der henvises til leverandørvejledningens mere detaljerede kassationskriterier). Mærkning af stilladsdæk Stilladsdæk skal kontrolleres løbende i forbindelse med den daglige håndtering. For at kunne dokumentere den systematiske kontrolprocedure kan virksomhederne mærke stilladsdækkene med årstal. Hvert årstal har sin egen farvekode, så man hele tiden kan se hvornår dækkene sidst har været igennem en grundig kontrol. HUSK. Mærkningen giver kun udtryk for at dækkene var i orden på eftersynstidspunktet. 44

46 5. Stilladsets dimensionering Belastning og laster Der er på europæisk plan vedtaget at stilladser opdeles i 6 belastningsklasser og 7 breddeklasser for arbejdsplatforme. (DS/EN ) Belastningsklassen fortæller hvor meget belastning der må komme på et stillads og breddeklassen oplyser om hvilke bredde der kræves til en specifik opgave. Det er derfor vigtigt for os at vide hvilke krav, der ligger til grund for stilladsets placering i de forskellige belastningsklasser og hvilke breddekrav der stilles til forskellige arbejdsopgaver. (se standardblade for stilladser). Et stillads skal altid dimensioneres, så det kan optage de påvirkninger / belastninger, det udsættes for. Der kan være tale om: - Nyttelast - Egenvægt - Vindlast - Statiske påvirkninger fra påmonteret udstyr Nyttelast Nyttelasten er udtryk for den belastning, stilladset påføres, når der arbejdes på det. Den stammer fra de personer, der arbejder på stilladset, de materialer der placeres på stilladset og det værktøj, der anvendes. Nyttelasten kan variere meget og vil især være afhængig af det arbejde, der udføres. Man har derfor på europæisk plan vedtaget at inddele stilladset i 6 belastningsklasser, der afspejler typiske anvendelsesområder. 45

47 Egenvægt Stilladsets egenvægt har - sammen med nyttelasten - betydning for krav til underlag, spindelføder/hjul og - for høje stilladsers vedkommende - søjlers knæklængde. Vindlast Vindens påvirkning har betydning for facadestilladsets antal af forankringer og for det fritstående stillads stabilitet. Det kan blive nødvendigt at montere støtteben og/eller ballast eller at demontere stilladset. Statiske påvirkninger Disse kan eksempelvis stamme fra påmonterede el-hejs med en betragtelig løfteevne. Påvirkning herfra får betydning for både stabilitet og belastning af søjle. Belastningsklasse Belastningsklasser Brugslast for stilladsgulve i henhold til DS/EN Belastningskrav A Jævnt fordelt last Belastningskrav B Koncentreret last på 500 x 500 mm Belastningskrav C Koncentreret last på 200 x 200 mm Belastningskrav D Delareal last kn/m 2 kg/m 2 kn kg kn kg kn/m 2 kg/m 2 Delareal m 2 1 0, , , , , , , , ,0 100 Ikke relevant 4 3, , , , ,4 X A 5 4, , , , ,4 X A 6 6, , , , ,5 X A A = arealet mellem søjlerne Hvis der arbejdes på flere etager i stilladset samtidigt, er det kun et dæklag der må belastes med det i skemaet anførte (100 %) dæklag nr. 2 må kun belastes med 50 %. Dæklag 3 og efterfølgende må ikke belastes. 46

48 Belastningskrav Til hver belastningsklasse er der 3 eller 4 lastekrav, som man må beregne kraftvirkningen fra. Lastekravene er enten jævnt fordelt belastning (lastekrav A og D) eller punktbelastning (lastekrav B og C). - Lastekrav A: Jævnt fordelt last (på hele platformsarealet). - Lastekrav B: Koncentreret last, areal 500 x 500 mm. - Lastekrav C: Koncentreret last, areal 200 x 200 mm - Lastekrav D: Last på delareal, er en jævnt fordelt last på en del af platformsarealet. Stilladset skal dimensioneres for det lastekrav, der giver den største belastning. Belastningskrav A: Jævnt fordelt belastning på stilladset. Den er udtryk for, hvor meget personer og materialer maksimalt må belaste stilladset. Hvert stilladsgulv skal kunne klare denne belastning på hele arealet Belastningskrav B: Koncentreret last på et område på 500 x 500 mm. Positionen af denne last skal vælges, så den giver den mest ugunstige lastvirkning. Hvis gulvet har en planke eller lem, der er smallere end 500 mm, skal lasten reduceres i forhold til bredden men kan aldrig være under 1,5 kn. Belastningskrav C: Koncentreret last på et område på 200 x 200 mm. Belastningen skal påføres det mest ugunstige sted. 47

49 Belastningskrav D: Belastning af et delområde. Belastningen er jævnt fordelt og påføres kun på en del af gulvarealet. For klasse 4 og 5 skal der regnes med delareal last på 40 % af gulvarealet og for klasse 6 gælder kravet for 50 % af gulvarealet. Baggrunden for kravet er, at der på disse svære stilladser ofte placeres store og meget tunge paller. Udkraget platform En udkraget platform skal placeres i samme belastningsklasse som hoveddækket. Hvis hovedplatformens platform har en difference i forhold til udkragningen på 250 mm eller mere, kan denne placeres i en anden belastningsklasse. Rummeligt stillads Et rummeligt stillads må kun belastes på et område på 6 m 2 i den aktuelle lastklasse samt med en last på 0,75 kn/m 2 på det resterende område. Breddeklasser I et arbejdsområdes fulde bredde er inkluderet op til 30 mm fodliste. Der er angivet 7 breddeklasser. Den frie afstand mellem søjlerne skal være mindst 600 mm og ved trapper ikke mindre end 500 mm. Breddeklasser i henhold til DS/EN Bredde Breddeklasse m W06 W09 W12 W15 W18 W21 W24 0,6 W < 0,9 0,9 W < 1,2 1,2 W < 1,5 1,5 W < 1,8 1,8 W < 2,1 2,1 W < 2,4 2,4 W W = Bredde Gennemgangshøjde Den frie gennemgangshøjde på et stillads skal mindst være 1,90 m. 48

50 Stilladsets dimensioneringsgrundlag Nyttelasten kan være dimensionerende for stilladsopstillingen, og den virker på: - Stilladsgulv - Tvær- eller længdebjælke - Stilladssøjle Belastning af stilladsgulv Gulvplader til systemstilladser leveres med en angivelse af hvilken belastningsklasse, de kan placeres i. Placeringen i klasse afhænger af materiale, længde, bredde og tykkelse. I dette hæfte behøver vi derfor ikke beskæftige os med beregning af hvilket af belastningskravene, der påfører stilladsgulvet den største belastning. Alle stilladsgulv skal mindst dimensioneres til at kunne optage de belastninger, som er angivet for klasse 2. Denne belastning skal påføres det mest ugunstige sted (se nedenstående eksempler). Belastningskrav A Belastningskrav A er kravet om, at stilladsgulvet mindst kan optage en jævnt fordelt belastning som angivet for klasserne 2-6. Stilladsbelastningen øges med gulvarealet. Belastningskrav B 500 mm x 500 mm Belastningskrav C 200 mm x 200 mm Belastningskrav B er krav til bæreevnen ved en koncentreret belastning på et koncentreret område. Kravet (1,5 kn eller 3,0 kn) gælder for alle klasser. For gulvplader med en mindste bredde på 500 mm øges stilladsbelastningen ikke med gulvarealet. Belastningskrav C er krav til bæreevnen ved en koncentreret belastning på et koncentreret område.. Kravet (1 kn) gælder for alle klasser og stilladsbelastningen øges ikke med gulvarealet. Belastningskrav D Belastningskrav D er belastningskrav til et delareal (40 % af gulvarealet for klasse 4 og 5 og 50 % af gulvarealet for klasse 6). Gælder kun for klasse 4-6. Stilladsbelastningen øges med gulvarealet. 49

51 Belastningskrav A Kl ,5 kn Kl. 1-6 Belastningskrav B Belastningskrav D Kl % Belastningsareal= l x b x 40% Belastningskrav C Kl ,0 kn Belastningskrav B Kl ,0 kn Belastningskrav D Kl. 6 50% Belastningsareal= l x b x 50% Belastning af tværbjælker Når man belaster et stilladsgulv, overføres denne belastning til de stilladsrammer / tværbjælker (eller længdebjælker), som bærer stilladsgulvet. Som nævnt - og som det fremgår af skitserne - vil belastningen af disse bjælker øges i takt med gulvarealet, når vi vurderer belastningskrav A og belastningskrav D, mens belastningskrav B og belastningskrav C har en konstant last knyttet til klassen. Det er det største belastningskrav, der dimensionerer bjælken. Også her skal belastningen placeres det mest ugunstige sted. I dette hæfte antager vi, at det er tværbjælkerne, der belastes, og at de belastes jævnt. Belastning af søjler Stilladsets søjler belastes dels af nyttelasten dels af stilladsdelenes egenvægt. Hvor stor belastningen bliver fra nyttelasten, vil dels afhænge af de 3 - eller 4 - belastningskrav og dels af belastningens placering. Vi placerer også her belastningen på det mest ugunstige sted Belastningskrav A Belastningskrav A (en jævnt fordelt belastning på hele pladen) vil belaste hver af de 4 søjler med ¼ af belastningen. Belastningskrav B Belastningskrav C Belastningskrav D Belastningskrav B (en koncentreret belastning på pladen) vil belaste alle 4 søjler. Hvorledes fordelingen bliver, afhænger af lastens aktuelle placering. Belastningen placeres ved søjlen. Belastningskrav C (en koncentreret belastning på pladen). Her gælder som for belastningskrav B. Belastningen placeres ved søjlen. Belastningskrav D (belastning på et delareal (40 % eller 50 % af pladens areal)) er her valgt at placere belastningen jævnt fordelt i den ene ende. 50