Tjekliste til boligen

Transkript

1 Tjekliste til boligen Køkken Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen) Afskaffelse af sparepærer på genbrugsstation El Standby-forbrug i køkkenet (ex. Mikroovn) SparOmeter Opvask Opvaskemaskine: At undgå at skylle servicen af At fylde maskinen inden brug Kort program med lav temperatur Brug af opvaskebalje Flowmeter Vand Perlator på vandhane (snak om vand) Perlator Stue Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen, lysdioder) El Standby-forbrug (TV, DVD, Video, Stereoanlæg) SparOmeter Varme Korrekt indstilling af radiatorer Mål af gennemsnitstemperatur (20-22 C) Tildækning Termometer At alle radiatorerne har samme indstilling

2 Tjekliste til boligen Kontorplads El Standby-forbrug fra printer, computer, opladere, hæve/sænkebord, lampetransformer, modem etc.? Spar-Ometer Brug af elspareskinne eller tænd-sluk-ur Belysning Benyttes energieffektiv belysning? (A-pærer, Halogen) Soveværelse og andre rum Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen) El Standby-forbrug SparOmeter Varme (TV, Computer, mobiloplader, transformatorer til lamper, etc.) Korrekt indstilling af radiatorer Ønskes lavere temperatur end i andre rum? At holde døren lukket Udluftning Indeklima Udluftning med gennemtræk 2 gange dagligt i 5-10 min. At skrue ned for radiatortermostaterne imens Forklar om fugt

3 Tjekliste til boligen Badeværelse Vand Sparebruser (forklar forskel fra en almindelig) Perlator på vandhanen. Drypper den.(økonomisk besparelse) Flowmåler Spareindsats i amatur Løber toilettet (kalkrande, uro i vandoverflade) At tage kortere bade (fordel ved at reducere med 5 min.) Indeklima Udluftning og aftørring efter bad for at undgå skimmelsvamp Tøjvask og tørring El Vask ved lavere temperaturer Lufttørring i stedet for at benytte tørretumbler At benytte tørrerum.

4 El - få en lavere elregning Brugen af elektriske apparater er omfattende i mange danskeres hjem. De fleste af vores elektriske apparater er kommet for at blive, men der er heldigvis mange måder at spare på strømmen og dermed nedsætte vores private udgifter til elforbrug. Sparepærer Der er rigtig mange penge at spare på belysning. Ved at købe sparepærer nedsætter man strømforbruget, man får det samme lys og en pære der holder længere. Her er en kort guide til køb af energisparepærer: Undgå de billigste modeller. De giver sjældent et godt nok lys og er længe om at tænde. Vælg den rigtige lysstyrke. På pakker med sparepærer står der, hvad de svarer til ift. almindelige glødepærer. Det kan være en god ide at vælge en med flere watt, end producenten anbefaler, for at få det rigtige lys. Vælg den rigtige form. Stavformede pærer sender lys én vej, mens spiralformede spreder lyset bedre. Bruger du elsparepærer i tre lamper, der er tændt 4 timer om dagen i stedet for almindelige 60 watts pærer, spares 110 kg CO2 og 405 kroner årligt. Standby-forbrug I de fleste husstande udgør standby-forbrug 10 % af det samlede strømforbrug. Standby-strøm bruges altså blot til, at eksempelvis fjernsynet kan tændes med fjernbetjeningen og ikke på kontakten. En besparelse på op til 1000 kr. om året er ikke unormalt at opnå, hvis dette unødvendige strømforbrug fjernes.

5 De fleste er ikke klar over, hvilke apparater som bruger strøm, selvom de virker slukkede. Eksempler er : Bordprintere Opladere til bærbare computere Lamper med transformator Elevationssenge Det bedste råd til at undgå standbyforbrug er: Sluk altid på kontakten, når du er færdig med at bruge et apparat. Slukker du for fjernsynet på kontakten i stedet for på fjernbetjeningen, kan du spare 110 kr. om året. Energirigtige indkøb Det er en fordel vælge energibesparende apparater, når man skal købe nyt. Der er to mærker, man kan kigge efter: Energisparemærket Energisparemærket benyttes til mange forskellige vare, og typisk til de 20 % mest energieffektive produkter inden for hver produktkategori. EU s energimærkning: A-G Energimærkningen angiver på en skala fra A til G, hvor effektivt apparatet er. A-mærkede apparater har de laveste energiforbrug inden for den enkelte gruppe. For køleskabe og frysere findes desuden A+ og A++. (Kilde: Center for energibesparelser: > Forbruger > Energimærkning)

6 Energisparende værktøjer Der er udviklet en række værktøjer til at spare på strømmen og undgå standby-forbrug. Elspareskinnen: er en intelligent stikdåser, som automatisk slukker de apparater, som benyttes i forbindelse med din computer eller TV fx printer eller DVD. Herved undgår du, at dine apparater bruger strøm, når de ikke er i brug. En spareskinne kan købes for mindre end 100 kr., men husk at købe en med elsparemærket. Du sparer i gennemsnit 200kr årligt per elspareskinne Tænd og sluk-ure: er brugbare til apparater, som kun benyttes i bestemte tidsrum. Uret kan indstilles til at tænde og slukke apparater på bestemte tidspunkter. Det kan eksempelvis slukke dit modem i nattetimerne. Rekvirer gratis tænd-sluk-ure på Køl og frys 5 C i køleskabet og minus 18 C i fryseren er passende i forhold til madvarernes holdbarhed og elforbruget. For hver grad temperaturen ligger derunder, stiger elforbruget mellem 2 % og 5 %, fordi kompressoren skal arbejde mere. (Kilde: Center for energibesparelser: > Forbruger > Hårde hvidevarer)

7 Varme - få en lavere varmeregning At have den rigtige temperatur i hjemmet er vigtigt. Der er mange måder at udnytte varmen på, men ikke alle er lige hensigtsmæssige i forhold til vores klimaog miljøpåvirkning. Derfor er det vigtig at udnytte sine varmeapparater optimalt, ikke mindst fordi de økonomiske besparelser samtidig kan være store. Varme i boligen Komfortvarme er den rumtemperatur, den enkelte synes er behageligst, og varierer derfor meget fra person til person. Officielle anvisninger anbefaler, at rumtemperaturen indstilles til grader svarende til radiatorens trin 3. Mange har det dog varmere end den anbefale temperatur, uden at tænke over det. Derfor er det en god ide at forsøge at skrue sine radiatorer et trin ned, og se om man egentlig kan mærke forskellen. (Kilde: Dong Energy: > Privat > Energiforum Hvis du nedsætter gennemsnitstemperaturen med blot én grad, sparer du 5 % på din varmeregning. Sådan bruger du dine radiatorer bedst Radiatorer virker bedst, hvis de er indstillet korrekt. Her følger derfor en række gode råd til optimal brug af dine radiatorer: Indstil alle radiatorer ens (i de rum, hvor dørene imellem ofte står åbne). Således hjælper radiatorerne hinanden med at varme boligen og bruger mindre energi. Ønsker du andre temperaturer i bestemte rum (fx soveværelset), så hold altid døren lukket til dette rum. Dæk ikke radiatoren til med møbler, og tør aldrig tøj på dem. For at radiatoren virker bedst, skal luften omkring den kunne cirkulere og spredes til hele rummet.

8 Indeklima Et godt indeklima er vigtigt. Risikoen for skimmelsvamp, allergi eller andre sygdomme reduceres betragteligt, hvis man søger for at have et godt indeklima. Vigtigst er det at sørge for hyppig udluftning i boligen, men der er også andre muligheder for at forbedre sit indeklima. Gode råd om udluftning Luft ud 2-3 gange om dagen i 5-10 min. per gang Åben vinduerne helt op Sluk for radiatorerne, mens du lufter ud. Gode råd om indeklima Gør rent i hele boligen mindst 1 gang om ugen, for at mindske støvpartikler og allergifremkaldende stoffer Sørg for at temperaturen i alle rum er mindst 20 grader. Er temperaturen lavere, risikeres angreb af skimmelsvamp. Tør ikke dit vasketøj indendørs, da det øger luftfugtigheden. Dette øger risikoen for skimmelsvamp, og gør det ubehageligt at være i rummet.

9 Vand - få en lavere vandregning Vand er en nødvendig del af vores hverdag og indgår i en stor del af vores daglige aktiviteter, eksempelvis når vi bader, vasker tøj og laver mad. En almindelig dansker bruger i gennemsnit mellem liter vand om dagen, men ved få vaneændringer kan de fleste reducere forbruget til 100 liter per døgn. Når vi eksempelvis tager brusebad eller åbner for vandhanen, løber der cirka 12 liter vand igennem i minuttet. Et varmt bad koster i gennemsnit 75 øre per minut, mens koldt vand til opvask, toiletskyld etc. koster 50 øre per minut. Ved at skrue ned for badetiden eller slukke for vandhanen, når man fx børster tænder, kan man således spare mange penge årligt. Vandbesparelser i badeværelset Det er gode muligheder for at spare en masse vand på badeværelset. Her er et par gode sparetips: Til et karbad bruges 180 liter vand, mens et 10 minutters brusebad med sparebruser bruger liter. Undgå derfor karbade. Forkort dine bade med 5 minutter, og sluk for vandet, når du sæber dig ind, så spares ca. 600 kr. per person i hjemmet Sluk for vandhanen, når du børster tænder. Der løber ca. 12 liter vand pr. minut fra en åben vandhane uden perlator. Du kan derfor årligt spare op til 11 kubikmeter vand og over 370 kr. Skift din bruser ud med en vandbesparende En almindelig bruser bruger over 12 l/min., mens en sparebruser bruger 6-12 l/min. Et varmt bad koster ca. 75 øre i minuttet

10 Spar vand, når du laver mad Hav vandflasker stående i køleskabet. Så slipper du får at lade vandhane løbe, når du ønsker iskoldt vand. Vask grøntsager og andet i balje i stedet for under rindende vand. Spar vand, når du vasker Der bliver tit brugt unødigt meget vand på at vaske op eller vaske tøj. Derfor er der gode muligheder for sparer her: Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op. Hver gang. Når du vasker tøj, skal du undgå forvask og vaske ved lavest mulige temperatur. Med mange nye vaskepulvertyper kan du vaske ved 30 C og opnå et lige så godt resultat. Vask tøjet ved lavest mulig temperatur Kulørt tøj kan i de fleste tilfælde vaskes ved 30 C eller 40 C, i stedet for 60 C. Kogevask ved 90 C er stort set unødvendigt. 60 C er nok for at få tøjet rent. Elbesparelsen pr. vask er i begge tilfælde %. Brug tørresnoren En tørretumbler er en stor energisluger og slider på tøjet på længere sigt. Lufttør derfor vasketøjet i stedet for at bruge tumbleren. Gør du dette tre gange ugentligt, spares over 700 kroner årligt.

11 Tjek for vandspild Det er vigtigt at tjekke, om toilettet og vandhanen spilder vand. Et toilet eller hane, der løber, koster rigtig mange penge om året. Toilettet: Det kan være svært at se, om toilettet spilder vand, men her er et par råd til at identificere vandspild: Læg et stykke toilet papir bagerst i toilettet. Bliver papiret vådt, er det tegn på spild. (Toilettet skal være tørt i forvejen) En kalkrande bagerst i toiletklumme er et tegn på løbende vand. Uro i vandoverfladen i toilettet indikerer ligeledes, at toilettet løber. Vandhanen: Sluk for vandhanen. Stopper den ikke med at dryppe efter rimelig tid, er den i stykker. Hvis du opdager spild fra toilet eller vandhane, skal du kontakte dit ejendomskontor hurtigst muligt. Reparer dit løbende toilet, så sparer du mellem 100 og 500 kubikmeter vand om året. Det svarer til ca kr. Et toilet der løber, kan nemlig bruge op til 300 liter vand i døgnet.

12 Links til hjemmesider med information om energibesparelser, indeklima, klima etc. Energisparelinks: Center for Energibesparelser: Officiel rådgivning om energibesparelser (El og varme) > Forbruger Energitjenesten: Råd og vejledning om energibesparelser Den grønne forskel: Spareråd og energisparende løsninger (El, vand og varme) DONG Energy: Energisparetips (el og varme) > Privat > Energiforum Københavns Energi Vandsparetips Indeklimalinks: Astma og Allergi Forbundet: Gode råd om indeklima > Indeklima Vejledning om skimmelsvamp: Information om skimmelsvamp Miljømærkning: Miljømærkning Danmark: Info om miljømærker og mærkede produkter > Forbruger For flere miljø og energisparelinks se > Klima > Klimalinks