En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden
1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen ikke funktionelle læseevner, når de forlader grundskolen. I matematiktesten er andelen af elever, som vurderes ikke at have funktionelle matematikevner lidt højere på 17 procent, mens andelen uden funktionelle naturfagsevner er 16,2 procent. Til gengæld er andelen af gode elever lidt højere i matematik i sammenligning med læsning og naturfag. 32,6 procent af de danske elever klarer sig på niveau 4 eller bedre i matematiktesten. I læsninger er andelen af gode læsere lidt lavere på 25,6 procent, mens andelen af gode elever i naturfag er 26,9 procent, jævnfør tabel 1. Tabel 1: Andel danske elever på forskellige færdighedsniveauer eller som er fritaget fra PISA 2009, pct. Under niveau 2 Niveau 2 eller niveau 3 Niveau 4 eller derover Total Læsning 15,2 59,1 25,6 100 Matematik 17,0 50,4 32,6 100 Naturfag 16,6 56,6 26,9 100 Anm.: Tallene summer ikke til 100 på grund af afrunding. Tallene dækker over de elever, som deltog i PISA 2009. Lidt flere end otte procent af de udtrukne elever deltog ikke i testen. Kilde: OECD (2010): PISA 2009 Results: What Students Know and Can Do: Student Performance in Reading, Mathematics and Science, compares the knowledge and skills of students acrosscountries. (Volume I).
2. Social baggrund (forældreuddannelse) har stor betydning for udbytte af folkeskolen Elever af forældre med en lang videregående uddannelse opnår næsten dobbelt så gode afgangskarakterer, som elever af forældre uden uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau har stor betydning for elevernes opnåede grundskolekarakterer. Figur 1 viser, at elever af forældre alene med grundskolebaggrund eller uoplyst uddannelse i gennemsnit opnår et karaktergennemsnit for bundne prøvefag, ekskl. dansk orden, på 4,7. Til sammenligning opnår elever hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en ph.d. et gennemsnit på 8,4. Der er således en karakterforskel mellem disse to elevgrupper på 3,7. Karaktergennemsnit i folkeskolen 2010 for bundne prøvefag ekskl. dansk orden fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse 10 8 6 Grundskolen eller uoplyst Erhvervsfaglige uddannelser 6,0 Gymnasiale uddannelser 6, Korte videregående uddeannelser 6,8 Mellemlange videregående uddeannelser 7,4 Lang videregående uddeannelse eller ph.d. 8,4 4,7 4 2 0 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank.
3. Indvandrere og efterkommere klarer sig dårligere fagligt end elever med dansk Elever af dansk opnår væsentligt højere afgangskarakterer i 9. klasse end elever med udenlandsk. Figur 1 viser, at forskellen i karakterer i dansk læsning mellem elever af dansk og elever af udenlandsk er på 2,1 karakterpoint, mens karakterforskellene for danske skriftlig, engelsk muligt og matematisk problemløsning er på henholdsvis 1,6, 1,0 og 2,2 karakterpoint. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en del af denne forskel mellem elever af henholdsvis dansk og udenlandsk skal tilskrives forskelle i elevernes sociale baggrund (eksempelvis forældrenes uddannelsesniveau). Karaktergennemsnit i folkeskolen 2010 for udvalgte bundne prøvefag fordelt efter 8 7 6 5 Dansk 6,3 Udenlansk Dansk 6,3 Udenlansk 4,7 Dansk 7,1 Udenlansk 6,1 Dansk 6,9 Udenlansk 4,7 4,2 4 3 2 1 0 Dansk læsning Dansk skriftlig Engelsk Matematisk problemløsning Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank.
4. ne klarer sig dårligere end pigerne i de fleste fag Piger opnår generelt højere afgangskarakterer i 9. klasse end drenge. Figur 1 viser således, at karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag er 0,5 karakterpoint højere for piger end for drenge. og dansk skriftligt samt engelsk, mens drengene klarer sig bedre i matematisk problemløsning. Ud af samtlige bundne afgangsprøver (ekskl. dansk orden) klarer pigerne sig bedre end drengene i seks ud af de otte prøver. Ser man på de enkelte fag, viser figur 1, at pigerne opnår bedre karakterer i dansk læsning Karaktergennemsnit i folkeskolen 2010 for udvalgte bundne prøvefag fordelt efter køn 8 7 Piger 6,3 Piger 6,9 Piger 7,1 6,9 6,8 Piger 6,4 Piger 6,8 6,3 6 5 5,8 5,3 4 3 2 1 0 Dansk læsning Dansk skriftlig Engelsk Matematisk problemløsning Gennemsnit for Bundne prøver Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank.
5. Social baggrund og opnået grundskolekarakter har stor betydning for, hvorvidt man kommer i gang med en ungdomsuddannelse Andelen af unge, som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, er tre gange større blandt unge af forældre uden uddannelse end blandt unge af forældre med en videregående uddannelse. Betydningen af at få 2 eller derover i dansk læsning er dog endnu større. Blandt de elever, som ved afgangsprøverne fik 2 eller derover i dansk læsning, er det kun fire pct., som ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse to år efter 9. klasse. For elever, som fik under 2 eller har uoplyst karakter i dansk læsning, har hele 42 pct. ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse to år efter 9. klasse, jf. tabel 2. Samme betydning af afgangskaraktererne ses ved matematisk problemløsning, hvor kun tre pct. af eleverne med 2 og derover ikke var kommet i gang med en uddannelse efter to år, mens det tilsvarende galt for 30 pct. af de elever, som fik under 2 eller havde uoplyst karakter i matematisk problemløsning. Tabel 1: Overgang til videre uddannelse 27 måneder efter 9. klasse fordelt efter forældreuddannelse Grundskolen eller uoplyst Erhvervsfaglige Ingen uddannelse Grundskole eller forberedende uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Total 10 % 23 % 32 % 36 % 100 % uddannelser 4 % 11 % 50 % 34 % 100 % Gymnasiale uddannelser Korte videregående 5 % 12 % 62 % 20 % 100 % uddannelser 3 % 8 % 65 % 23 % 100 % Mellemlange videregående uddannelser Lang videregående uddannelse eller ph.d. 3 % 7 % 76 % 14 % 100 % 3 % 5 % 87 % 5 % 100 % Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank.
Tabel 2: Andel som er i gang, har afbrudt eller aldrig er kommet i gang på en ungdomsuddannelse to år efter 9. klasse, fordelt på afgangskarakter i dansk læsning og matematik problemløsning I gang Afbrudt Ikke i gang Dansk læsning: under 2 eller uoplyst 50% 8% 42% 100% Dansk læsning: 2 og derover 92% 4% 4% 100% Matematik problemløsning:under 2 eller uoplyst 61% 9% 30% 100% Matematik problemløsning: 2 og derover 93% 4% 3% 100% Alle 89% 4% 7% 100% Alle Note: Eleverne gik ud af 9. klasse i 2008 og status er målt i oktober 2010. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.
Samsø 6. Manglende ungdomsuddannelse er ikke et udkantsproblem men et socialt problem Andelen af unge, som opnår mindst en ungdomsuddannelse, er ikke umiddelbart større i udkantskommuner end i resten af landet. Faktisk er København Kommune og Frederiksberg Kommune, sammen med seks andre omegnskommuner, blandt de 10 kommuner, hvor færrest unge får mindst en ungdomsuddannelse, jf. tabel 1. Blandt de 10 kommuner med den største andel unge med en ungdomsuddannelse ses først fem nordsjællandske kommuner og dernæst fem jyske kommuner, her i blandt Lemvig og Holstebro som er egentlige landkommuner. Andel af unge, som opnår mindst en ungdomsuddannelse, er i højere grad afhængig af socioøkonomiske faktorer end af, om kommunen ligger i byen eller på landet. Andel af ungdomsårgang 2009 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse Hjørring Læsø Thisted Jammerbugt Aalborg Allerød Hørsholm Rudersdal Under landsgennemsnit (under 84,9) (17 kommuner) Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Furesø Lyngby-Tårnbæk Gentofte Gladsaxe Herlev Ballerup Omkring landsgennemsnit (84,9-89.9) (64 kommuner) Lemvig Struer Holstebro Skive Viborg Randers Favrskov Syddjurs Norddjurs Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Over landsgennemsnit (over 89.9) (17 kommuner) Herning Silkeborg Århus Skanderborg Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Halsnæs Fredensborg Hillerød Varde Billund Vejle Hedensted Odsherred Kalundborg Holbæk Frederikssund Egedal Lejre Roskilde Fredericia Fanø Esbjerg Vejen Kolding Nordfyn Middelfart Kerteminde Odense Assens Nyborg Slagelse Sorø Ringsted Næstved Køge Faxe Stevns Haderslev Faaborg-Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kilde: Profilmodellen 2009. UNI-C Statistik & Analyse.
Tabel 1: De ti kommuner med størst og lavest andel unge med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse. De ti kommuner med størst andel De ti kommuner med lavest andel Lyngby-Taarbæk 93,6 % Ishøj 78,6 % Hørsholm 92 9 % Brøndby 81,3 % Allerød 92,9 % Rødovre 82,2 % Ruderdal 92,4 % København 82,3 % Gentofte 92,1 % Odsherred 82,3 % Lemvig 91,7 % Frederiksund 82,4 % Ringkøbing-Skjern 91,4 % Frederiksberg 82,9 % Holstebro 90,8 % Tårnby 83,2 % Hjørring 90,8 % Albertslund 83,3 % Herning 90,7 % Høje Taastrup 83,6 %
7. Vi har stadig ikke nået målet om, at95% skal have mindst en ungdomsuddannelse Nyeste tal fra Børne og Undervisningsministeriets profilmodel viser, at hvis eleverne i en 9. klasse iagttages om 25 år vil næsten 90 procent af eleverne med den nuværende uddannelsesadfærd kunne forventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse, jf. figur 1. Målsætningen er dog 95 pct. Der er stor forskel mellem kønnene og mellem unge af forskellig. Eksempelvis ventes 92 procent af pigerne med dansk at opnå mindst en ungdomsuddannelse mod kun 77 procent af drengene med anden etnisk. Piger med anden etnisk er med 87 pct. tæt på det forventede niveau for drenge med dansk, hvor forventningen er 89 pct. Andel som opnår uddannelse 25 år efter 9. klasse. Profilmodel 2010 100 90 80 70 60 Piger Alle 50 40 30 20 10 0 Dansk Udenlansk Alle Kilde: Profilmodellen 2010, UNI-C Statistik & Analyse.
8. Andelen af elever i specialklasser er større blandt drenge og blandt elever med svag social baggrund Andelen af elever, der udskilles til specialundervisning uden for normalundervisningen (specialklasser) er mere end dobbelt så stor for drenge (otte pct.) som for piger (tre pct.), jf. figur 1. Både for drenge og piger er andelen af elever i specialklasser væsentligt større blandt elever af forældre uden uddannelse. Kønsforskellen i andel elever udskilt til specialklasser er særligt stor blandt elever af forældre uden eller med uoplyst uddannelse. Af eleverne med forældre uden uddannelse er det således 18 pct. af drengene, der udskilles til specialklasser, mod 8 pct. af pigerne. Kønsforskellene mindskes i takt med at forældrenes uddannelsesniveau stiger. Karaktergennemsnit i folkeskolen 2010 for udvalgte bundne prøvefag fordelt efter køn 20% 18% 18% Grundskole eller uoplyst 16% Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser 14% Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser 12% Videregående uddannelse eller ph.d Total 10% 9% 8% 8% 8% 8% 6% 6% 4% 4% 3% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 0 Piger
9. Social baggrund (forældreuddannelse) og etnicitet har stor betydning for afbrud af ungdomsuddannelse Både på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser er afbrudsprocenten blandt elever af forældre uden uddannelse større end blandt elever af forældre med en uddannelse. Tilsvarende er afbrudsprocenten større blandt elever af udenlandsk end blandt elever af dansk. Hvis man ser på erhvervsuddannelserne, er det indvandrer med uuddannede forældre, som er mest tilbøjelige til at afbryde, mens elever af dansk med uddannede forældre er mindst tilbøjelig til at afbryde, jf. tabel 1. Tabel 1: På de gymnasiale uddannelser er forældrenes uddannelsesbaggrund klart den vigtigste faktor for at afbryde, mens betydningen af er langt mindre, jf. tabel 2. For drenge og piger af dansk samt for piger af udenlandsk er afbrudsprocenten to gange større blandt elever med uuddannede forældre end blandt elever af uddannede forældre. For drenge af udenlandsk er betydningen af forældreuddannelse mindre, men dog stadig markant. Afbrudsprocenter for 15-19 årige som i 2006 startede på en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelser Forældre uden uddannelse Forældre med uddannelse Forskel Mænd Udenlandsk 73 % 66 % 7% Dansk 57 % 43 % 14% Kvinder Udenlandsk 66 % 62 % 4% Dansk 60 % 53 % 7% Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets databank. Tabel 2: Afbrudsprocenter for 15-19 årige som i 2006 startede på en gymnasialuddannelse. Gymnasiale uddannelser Mænd Forældre uden uddannelse Forældre med uddannelse Forskel Udenlandsk 29 % 20 % 10 % Dansk 31 % 16 % 16 % Kvinder Udenlandsk 32 % 16 % 16 % Dansk 26 % 11 % 15 % Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets databank.
10. Den danske grundskole kan blive bedre til at skabe mønsterbrydere Internationale sammenligninger fra PISA 2009 viser, at der er relativt få mønsterbrydere i Danmark, hvor unge med en svag socioøkonomisk baggrund alligevel klarer sig godt i skolen. Samtidig viser PISA, at andre lande, vi normalt sammenligner os med, gør det bedre. En mønsterbryder anses i undersøgelsen for en elev, der er i den laveste fjerdedel af det socioøkonomiske PISA-indeks i det pågældende land, men som alligevel er blandt den bedste fjerdedel til læsning, når der er korrigeret for ECTS-indekset. Det vil sige elever, der præsterer betydeligt over det, man kunne forvente af dem. I Danmark gælder det 6 procent af eleverne, mens det for eksempel gælder for lidt over 11 procent af elever i Finland, jævnfør figur 1. Således kan man sige, at folkeskolen i Finland fostrer dobbelt så mange mønsterbrydere som den danske folkeskole. Opgørelse over andelen af mønsterbrydere i PISA 2009 (procent) 12% 11,4% 10% 8% 6% 6% 6,4% 6,5% 7,4% 7,7% 4% 2% 0 Danmark Sverige Norge Island OECD-gennemsnit Finland Anm.: Procentandelen beskriver Andelen i den laveste fjerdedel i ESCS-indekset for det enkelte land, der præsterer i den bedste fjerdedel af eleverne i alle lande, når der er taget højde for elevens sociale baggrund. Kilde: OECD (2010): PISA 2009 Results: Overcoming Social Background - Equity in Learning Opportunities and Outcomes(Volume II ), p. 169.