Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.: 2013-77766 Tiel: Grøn Regnskab for Aalborg Forsyning, Renovaion Forside: Aalborg Forsyning, Renovaion på mobil. 2

Forklaring vedrørende angivelse af meode Med baggrund i Miljøsyrelsens noa MST-1231-00003 af december 2006 skal de angives, om daa er mål, beregne eller skønne. M sår for mål. B sår for beregne. A sår for skønne. Ligeledes skal der anvendes følgende forkorelser: Meoder brug ved måling: PER: NRB: ALT: CRM: OHT: Målemeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional målemeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Målemeode, der er i overenssemmelse med eksiserende CEN (ISO- sandarder) Virksomhedens egen målemeode, hvis kvalie er vis ved hjælp af cerificere referencemaeriale og accepere af den ansvarlige myndighed. Andre målemeoder. Meoder brug ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Inernaional anerkend beregningsmeoder. PER: NRB: MAB: SSC: OHT: Beregningsmeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional beregningsmeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Meode, basere på massebalance, der er accepere af den ansvarlige myndighed. Europæisk sekorspecifik beregningsmeode. Andre beregningsmeoder. 3

Aalborg Forsyning, Renovaion Er drifsvirksomhed under Forsyningsvirksomhederne Sigsborg Brygge 5 Posboks 222, 9400 Nørresundby Telefon 9931 9400 CVR-nr. 29189420 Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Telefon 9931 4955 P-nr. 1.003.386.019 Hjemmeside www.skid.dk Mail renovaion@aalborg.dk Beskrivelse af virksomhedens akivieer En af Aalborg Forsyning, Renovaions hovedakivieer er a adminisrere og indsamle dagrenovaion ved 98.190 hussande med 203.201 borgere, ca. 19.000 erhverv og 5.136 sommerhuse. Hussande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være ilslue den kommunale indsamling af dagrenovaion. Indsamling af dagrenovaion sker i sække, conainere, sorconainere, vippeconainere sam underjordiske conainere. Indsamlingen af dagrenovaion er del i syv disriker, hvor Aalborg Forsyning, Renovaion selv indsamler i é disrik. De øvrige disriker er udliciere, dog ager Aalborg Forsyning, Renovaion sig af alle kundereklamaioner. Derudover kan Aalborg Forsyning, Renovaions akivieer opdeles i: Drif af Affalds- og Genbrugscener Rørdal med deponering af affald, komposering, jorddeponering og karering. Drif af genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen, Hals, Hou, Gandrup, Ulsed, Veser Hassing, Nibe og Sorvorde. Diverse indsamlingsordninger ved privae husholdninger og ved erhverv. Rådgivning, vejledning, myndighedsbehandling o. lign. for virksomheder. Modagelse og behandling af anmeldelser på flyning af al forurene jord, jord fra korlage grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvis il modageanlæg, der kan modage jord med pågældende forureningsgrad. Aalborg Forsyning, Renovaion arbejder ud fra en generel prioriering om a øge genanvendelse og sikre miljø- og arbejdsmiljøvenlig affaldsborskaffelse. Forbrænding af brændbar affald sam drif af de konrollerede lossepladser foregår via I/S Reno-Nord og Renoves I/S. Den fælleskommunale virksomhed, I/S Mokana driver modagesaion for farlig affald. 4

Miljøgodkendelser Genbrugspladsen Over Kære P-nr: 1.013.782.357 Miljøgodkendelse af den 12. februar 2003. Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: 1.013.782.470 Miljøgodkendelse af den 11. juni 2012. Genbrugspladsen Gandrup P-nr: 1.013.783.523 Miljøgodkendelse af den 9. augus 2000. Genbrugspladsen Hals P-nr: 1.013.783.566 Miljøgodkendelse af den 9. augus 2000. Genbrugsplads og Genbrugscener Hou P-nr: 1.013.787.928 Miljøgodkendelse af den 29. okober 1996. Tillæg il godkendelsen af den 21. sepember 2011. Genbrugspladsen Nibe P-nr: 1.013.850.476 Miljøgodkendelse af den 21. november 1995. Tillæg af den 12. maj 1998 og af den 15. maj 1997. Genbrugspladsen Sorvorde P-nr: 1.013.782.594 Miljøgodkendelse af den 30. mars 2005. Genbrugspladsen Ulsed P-nr: 1.013.788.398 Miljøgodkendelse af den 9. augus 2000. Genbrugspladsen Veser Hassing P-nr: 1.013.783.507 Miljøgodkendelse af den 9. augus 2000. Tillæg af den 30. maj 2001. Affalds- og Genbrugscener Rørdal P-nr: 1.013.783.574 Miljøgodkendelse af den 12.december 2006. Tillæg af den 11. juni 2008. Aalborg Forsyning, Renovaions Garageanlæg P-nr: 1.003.386.019 Tilladelse il a aflede spildevand 21. december 2010. Miljømyndighed Teknik- og Miljøforvalningen, Sigsborg Brygge 5, Boks 219, 9400 Nørresundby. Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscener Rørdal er Miljøsyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Grøn regnskab Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a udarbejde grøn regnskab efer Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars 2010. Der er valg a udarbejde e frivillig grøn regnskab for hele virksomheden. 5

Miljø- og arbejdsmiljø Forsyningsvirksomhederne har udarbejde en fælles miljøpoliik, som går ud på a producere og levere ydelser med så lav energi- og ressourceforbrug som mulig og heril anvende den renese eknologi, der er il rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Denne miljøpoliik ilsræber Aalborg Forsyning, Renovaion i de daglige arbejde a eferleve. Derudover har Aalborg Forsyning, Renovaion selv formulere følgende overordnede miljøpoliik: Vi vil i vor arbejde handle ansvarlig og miljørigig og sørge for, a mes mulig affald genanvendes Aalborg Forsyning, Renovaions slogan mh. miljø er Grøn og dynamisk med respek for dig. Aalborg Forsyning, Renovaion vil også være en sund og sikker virksomhed, hvor medarbejderne rives. Aalborg Forsyning, Renovaions slogan på arbejdsmiljøe er Sund og rask førs som sids. Aalborg Forsyning, Renovaion er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Cerificeringen beyder bl.a.: a a a a a der er udarbejde en miljø- og arbejdsmiljøpoliik der er e overblik over den samlede miljøbelasning mh. ressourceforbrug og affald il genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling der er e overblik over arbejdsmiljøforholdene der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejde der hele iden arbejdes på forbedringer. De overordnede mål for Aalborg Forsyning, Renovaions miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: a a a a indsamling af affald foregår efer branchens opimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og beingelser genanvende mes mulig affald øge bevidsheden om miljø både inern og eksern arbejde for, a alle medarbejdere ager ansvar for miljø og arbejdsmiljø sam udviser social ansvarlighed. I så sor omfang som mulig inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejde. Der er således nedsa e MED-udvalg med re arbejdsmiljøgrupper og en miljøgruppe i virksomheden. Aalborg Forsyning, Renovaions miljø- og arbejdsmiljøpoliik fremgår af Renovaions miljø- og arbejdsmiljøledelsessysem og hjemmesiden www.skid.dk. Aalborg Kommunes affaldsplan udsikker reningslinjer for, hvordan affalde fra kommunens borgere og virksomheder kan/skal soreres. Aalborg Forsyning, Renovaions indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne for, a byens borgere og virksomheder kan sorere deres affald il gavn for miljøe. Kvaliessyring I år 2009 blev der hos Forsyningsvirksomhederne indfør kvaliessyring. Ved Aalborg Forsyning, Renovaion gælder kvaliessyringen for de medarbejdere og ledere, som arbejder med myndighedsbehandling på affaldsområde. Kvaliessyringen skal sikre faglig kvalie, effekivie og ensarehed i sagsbehandlingen sam sikre borgernes og virksomhedernes illid il og ilfredshed med sagsbehandlingen. Aalborg Forsyning, Renovaion blev cerificere i november 2009, og der har være en opfølgende gennemgang af kvaliessyringssyseme i år 2010 og 2011 sam en recerificering i 2012. 6

Saus 2012 og nye iniiaiver 2013 Husholdningsaffald Husholdningsaffald er al de affald, der sammer fra borgerne i Aalborg Kommune. Både de affald, som samles ind ved hussandene og de affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2012 var der sammenlag 131.751 affald fra hussandene. Mængden svarer il, a hver enkel hussand producerede 1.309 kg affald på e år. Af abel 1 fremgår affaldsmængder fordel på affaldsyper. Affaldsfrakion Saus 2012 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr. hussand /år kg/år Dagrenovaion 40.206 40.206 399,3 Dagrenovaion - underjordiske conainere 5.344 5.344 53,1 Hjemmekomposering 500 500 5 Farlig affald 405,5 73 332,5 4 Flasker/glas 2.927 2.927 29,1 Pap & papir 10.616 10.616 105,4 Plasdunke 4,9 4,9 0,05 I al 60.003 14.121 45.882 0 596 Asbes 952 952 9,5 Baerier 39 39 0,4 Beon, murbrokker m.m. 9.054 9.054 89,9 Brændbar affald 18.245 18.245 181,2 Dæk 175 175 1,7 Elekronikaffald 1.346 902 444 13,4 Fyldplads 3.925 3.925 39 Gips 890 890 8,8 Haveaffald 27.354 27.354 271,7 Havemøbler af plas 84 84 0,8 Imprægnere ræ 658 658 6,5 Jern og meal 3.381 3.381 33,6 Kølemøbler 322 64 257 3,2 Lossepladsaffald 1.040 1.040 10,3 Neonrør 11 11 0,1 Planglas 220 220 2,2 PVC 154 96 58 1,5 Træ il spånpladeprodukion 3.183 3.183 31,6 Tøj 419 419 4,2 Vinduesrammer med glas 333 333 3,3 I al 71.739 46.160 18.947 6.632 713 I al husholdningsaffald 131.742 60.281 64.829 6.632 1.309 Tabel 1: Husholdningsaffald, der er producere i Aalborg Kommune i 2012. Der var 100.681 hussande i Aalborg Kommune i 2012 (98.108 boliger og 5.145 sommerhuse, som regnes som ½ bolig). Ud over ovensående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne yderligere 3.992 leere forurene jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. Affalde, som husholdningerne borskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfrakioner fra 2008 il 2012: 7

Affaldsfrakion 2008 2009 2010 2011 2012 Dagrenovaion 45.336 43.354 41.893 40.935 40.206 Dagrenovaion -underjordiske conainere 2.182 3.574 4.443 4.332 5.344 Hjemmekomposering 500 500 500 500 500 Farlig affald 364 362 570 373 406 Flasker/glas 2.864 2.963 2.822 2.950 2.927 Pap & papir 8.792 9.307 10.688 11.078 10.616 Plasdunke 0,4 0 1 10 5 I al 60.039 60.060 60.916 60.179 60.003 Asbes 716 598 981 952 Baerier 27 39 32 36 39 Beon, murbrokker m.m. 13.473 10.411 7.671 8.594 9.054 Brændbar affald 25.486 21.844 19.964 19.280 18.245 Dæk 154 94 168 199 175 Elekronikaffald 1.327 1.389 1.379 1.406 1.346 Fas miljøfarlig affald (se under asbes fra 2009) 766 0 0 0 0 Fyldplads 5.787 5.850 4.442 4.645 3.925 Gips 995 882 820 1.128 890 Haveaffald 20.162 22.982 20.465 24.120 27.354 Havemøbler af plas 74,4 74 81 100 84 Imprægnere ræ 494 560 456 591 658 Jern og meal 3.349 2.956 2.719 3.627 3.381 Kølemøbler 726 376 293 380 322 Lossepladsaffald 1.901 1.509 1.143 1.256 1.040 Neonrør 9 8 9 11 11 Planglas 80 59 208 730 220 Plasfolie 3 0 0 PVC 101 69 89 110 154 Træ il spånpladeprodukion 2.231 2.210 2.410 3.233 3.183 Tøj 273 275 533 465 419 Vinduesrammer med glas 333 I al 77.415 72.302 63.485 70.892 71.739 I al husholdningsaffald 137.453 132.361 124.400 131.071 131.742 Tabel 2. Husholdningsaffald fordel på affaldsfrakioner fra 2008-2012. Affaldsmængden i 2012 er sege lid, hvilke primær skyldes de sore mængder haveaffald, der er aflevere på genbrugspladserne. De andre affaldsfrakioner er nogenlunde på samme niveau som i 2011. Fra år 2008 og frem il 2010 har der være e fald i husholdningsaffaldsmængderne, hvilke blev ilskreve finanskrisen. Fra 2011 og frem seg affaldsmængderne igen, hvilke primær skyldes, a der afleveres mere haveaffald il genanvendelse (se også skema 2 bages i afsnie). De affald, husholdningerne producerer, fordeler sig på genanvendelse, forbrænding og deponi. De er Aalborg Forsyning, Renovaions mål, a så mege som mulig af affalde går il genanvendelse. I følgende abel ses, hvordan husholdningsaffalde fordeler sig på behandling i procen: Husholdningsaffald % fordeling på behandling 2008 2009 2010 2011 2012 Genanvendelse 39,4 40,7 40,4 44,2 45,8 Forbrænding 54,6 53,2 54,6 50,5 49,2 Deponering 6,0 6,1 5,0 5,3 5,0 Tabel 3: Husholdningsaffald fordel på behandling i procen for 2008-2012. I 2012 blev der aflevere 45,8 % affald il genanvendelse, dvs. a genanvendelsesprocenen for husholdningsaffald er sege med 6,4 % siden 2008. 8

Fokusområder 2012 og nye iniiaiver 2013 Dagrenovaion Dagrenovaion er de affald, som ikke kan genanvendes eller nyiggøres, og som brændes. Dagrenovaion henes enen i sække, små conainere eller i underjordiske conainere. Mængden af dagrenovaion har igennem årene være på nogenlunde samme niveau, således a hver hussand afleverer omkring 500 kg dagrenovaion om åre (se abel 1 og 2), hvilke er omkring 40 % af den oale affaldsmængde. Papir/pap Der gøres en sor indsas i kommunen for a indsamle papir/pap il genanvendelse. Alle enfamiliehuse har fåe en conainer il indsamling af papir og pap. Der er således levere ca. 42.000 conainere il boliger i Aalborg Kommune. Derudover er der ved eageboliger og andre relevane seder i kommunen opsille conainere, kuber sam underjordiske conainere. Mængden af de papir- og papaffald, der er aflevere af husholdningerne il genanvendelse, fordeler sig på følgende indsamlingsordninger fra 2008-2012. Papir & pap, indsamle i Aalborg Kommune fra husholdninger 2008 2009 2010 2011 2012 Papir og pap hussandsindsamling 3.349 5.807 5.826 5.789 Papir, pap kuber og conainere 5.613 4.413 3.933 3.975 3.872 Papir, sorskrald + besillerordning 998 249 0 0 0 Papir, genbrugspladser 1.442 707 280 401 442 Pap, genbrugspladser 739 588 668 876 512 I al papir og pap 8.792 9.307 10.688 11.078 10.616 Tabel 4: Papir- og papmængder indsamle i Aalborg Kommune 2008-2012. Som de fremgår af abellen, er mængden af papir og pap il genanvendelse falde lid i 2012, hvilke primær skyldes, a mængden af pap il genanvendelse er falde. Papirmængderne ligger på nogenlunde samme niveau som i 2011. Af nedensående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra 1993-2012. Papir og pap il genanvendelse 1993-2012 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 1: Papir- og papmængder il genanvendelse 1993-2012. I 2012 er der bleve indsamle 106 kg papir/pap pr. hussand. 9

Underjordiske conainere Siden år 2005 er der bleve insallere flere og flere underjordiske conainere i Aalborg Kommune. Underjordiske conainere er conainere, hvor 2/3 del af conaineren er under jorden - kun 1/3 del af conaineren er synlig. Af nedensående figur fremgår udviklingen i eableringen af de underjordiske conainere. Anal Udvikling i eablering af underjordiske conainere 2005-2012 500 400 300 200 100 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 2: Eablerede underjordiske conainere i Aalborg Kommune 2005-2013 Dagrenovaion Papir/pap Flasker/glas Jern/meal Der har være en sor signing i eableringen af de underjordiske conainere. På baggrund af dee har Aalborg Forsyning, Renovaion indkøb en eksra bil il a håndere de underjordiske conainere. I 2012 blev den førse underjordiske conainere il jern/og meal eablere. Udviklingen forvenes a forsæe. Sorskrald - små brændbar affald Sorskrald er al brændbar affald, der ikke kan genanvendes, og som ikke er enen dagrenovaion eller farlig affald. Sorskrald indsamles ca. én gang om måneden på de samme dage, som der afhenes papir og pap il genanvendelse. I år 2012 blev der indsamle 2.162 små brændbar affald via denne ordning. De er e mål for 2013 a korlægge sorskraldsordningen, således a benyelsesmønsre synliggøres mh. hvilke affald, der henes, og hvor affalde henes. Korlægningen skal bruges il a opimere ordningen, således a al unødvendig kørsel kan undgås. Besillerordning: Besillerordningen blev indfør i år 2009. Besillerordningen fungerer ved, a borgerne har mulighed for a besille en afhenning af sore ing op il 4 gange om åre. Besillerordningen er en eksra service il de borgere, som ikke selv har mulighed for a komme på en af kommunens genbrugspladser. Af følgende abel fremgår hvor mege, der er afhene via denne ordning. Mængder 2010 2011 2012 Brændbar 23 41 48 Jern 9 11 12 Hvidevarer 9 12 20 Kølemøbler 5 9 13 Elekronik 5 6 12 I al 51 79 105 Anal afhenninger 2010 2011 2012 Ikke regisrere 2.117 2.290 Tabel 5: Affaldsfrakioner opgjor på mængde der afhenes, sam analle af afhenninger 2010-2012. Mængden, der afhenes via besillerordningen er sege med ca. 100 % siden den blev eablere i 2010. Anal af afhenninger er ligeledes sege. 10

Erhvervsaffald Erhvervsaffald er al de affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Aalborg Forsyning, Renovaion som følge af den nye organisering af affaldssekoren ikke indsamle genanvendelig erhvervsaffald, ud over ved kommunale insiuioner. Desuden overog Miljøsyrelsen i 2010 opgaven med a opgøre daa for de erhvervsaffald, der produceres i de danske kommuner, herunder også Aalborg Kommune. Denne opgave vareog kommunerne selv indil 2009. Der er dog usikkerhed mh. de daa, Miljøsyrelsen har opgjor for Aalborg Kommune både i 2010 og 2011. I 2009 gjorde Aalborg Forsyning, Renovaion erhvervsaffaldsmængderne op il knap 355.000 erhvervsaffald, som fordele sig på hhv. 70,2 % genanvendelse, 17 % forbrænding, 12,5 % deponi og 0,3 % il særbehandling (se skema 3 bages i dee afsni). Erhvervsaffald, håndere af Aalborg Forsyning, Renovaion I de følgende er en opgørelse over de erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovaion har håndere: Erhvervsaffald, Renovaion 2010 2011 2012 Erhvervsaffald il genbrugsplads. I 2012 kun på Genbrugspladsen Sundsholmen 6.366 7.300 730 Baerier - 8 2,4 Dagrenovaion 7.382 7.212 7.091 Dagrenovaion sorconainer 12.897 14.614 14.057 Elekronik 407 343 279 Farlig affald 5 6 8 Flasker og glas - 6 11 Haveaffald il Genbrugscener Hou - - 622 Lyssofrør - - 1,8 Papir/pap il genanvendelse 275 140 148 Speciel sygehusaffald 11 13 42 Sorconainer brændbar 1.623 1.474 858 Sorconainer genanvendelse - 14 - Sorconainer lossepladsaffald 110 112 24 I al erhvervsaffald 29.077 31.248 23.869 Tabel 6: Erhvervsaffaldsmængder, som Aalborg Forsyning, Renovaion har håndere 2010-2012. I 2012 blev de vurdere, a virksomheder afleverede 730 erhvervsaffald på Genbrugspladsen Sundsholmen. Mængden blev vurdere på baggrund af anal biler, der besøge genbrugspladsen og sørrelse af bilerne (se mere under afsnie om Genbrugspladsen Sundsholmen). Mængden af erhvervsaffald udgjorde 3,7 % af den samlede mængde affald. I 2010 og i 2011 havde virksomheder mulighed for a aflevere erhvervsaffald på alle de sore genbrugspladser i kommunen. På baggrund af en brugerundersøgelse blev mængden disse år beregne il a udgøre 9 % af den samlede mængde affald. Generel er mængden af de erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovaion hånderer falde, hvilke bl.a. skyldes a Renovaion fra 2010 ikke længere har håndere genanvendelig affald fra virksomheder, med undagelse af de fra de kommunale insiuioner, og a der fra år 2012 for virksomheder kun har være adgang på Genbrugspladsen Sundsholmen. Erhvervsgebyr Som udgangspunk skal alle virksomheder, som er regisrere i Aalborg Kommune i de Cenrale Virksomhedsregiser (CVR), beale gebyr for adminisraion, planlægning mv. af kommunens ordninger. 11

I 2012 beale 6.763 virksomheder adminisraionsgebyr. Nogle virksomheder har mulighed for a ansøge om friagelse for adminisraionsgebyre, og der var ca. 600 henvendelser il Aalborg Forsyning, Renovaion vedrørende opkrævning af erhvervsgebyr, hvor sørsedelen af henvendelserne var ansøgninger om friagelse for gebyr. Alle ansøgninger blev sagsbehandle individuel og besvare skriflig. Fra 2012 blev muligheden for a benye genbrugspladser for virksomheder ændre il a være e ilbud. I Aalborg Kommune blev de beslue, a virksomheder mod bealing kunne benye Genbrugspladsen Sundsholmen. 350 virksomheder ilmelde sig il a bruge genbrugspladsen. Adgang for virksomheder på alle de andre genbrugspladser blev samidig lukke. Øge indsamling af små jern og meal I 2012 var der fokus på genanvendelse af aluminiumsdåser, bl.a. med projeke Kuns Terrorisme, hvor Aalborg Forsyning, Renovaion i samarbejde med lokale kunsnere lavede en 3 meer høj ransparen kube fyld med aluminiumsdåser. Denne kube blev sa op forskellige seder i kommunen og var med il a skabe opmærksomhed om a genanvende små jern og meal. I 2012 blev der indsamle 49,1 små jern og meal, hvilke er en signing på 7,6 % i forhold il år 2011. Vi forvener yderlig signing af mængden i løbe af år 2013/2014. Indsamling af herreløs/henkase affald Mange sager vedrørende henkase affald har medfør, a Aalborg Forsyning, Renovaion i 2012 sae en ny ordning i værk. Borgerne/viceværer fik mulighed for a ringe ind og anmelde henkase affald. Der blev informere om ordningen via avisen og ved a sende brev il Vesbyens Samråd med opfordring om samarbejde. I perioden augus il sepember 2012 blev den nye ordning benye 9 gange. Ordningen udvides yderligere i 2013, hvor borgerne får mulighed via mobil a anmelde henkase affald, og samidig kan der vedhæfes e billede af affalde funkionen kaldes Smid Skid. Viceværordning I 2012 blev der sa fokus på sorering af farlig affald, baerier, lyssofrør og lavenergipærer i eageboliger. Der blev bl.a. udarbejde en folder il a hjælpe viceværer med a håndere dee affald, og der blev sille udsyr il rådighed il opbevaring af affalde. I 2013 sæes der yderligere fokus på sorering af affald i eageboliger. Fokus på sorering af plasaffald I 2012 har der være fokus på sorering af plasaffald, da de har være svær for borgerne a aflevere denne affaldsype korrek på genbrugspladserne. Der blev indgåe en afale med en virksomhed, som modager al plas fra genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen og Sorvorde, og som sorerer yderligere på plasen, således a der soreres mes mulig plas il genanvendelse. I 2012 blev der sorere følgende mængder il genanvendelse: 5 plasdunke, 98 PVC og 84 havemøbler af plas. Der arbejdes videre med sorering af plasaffald i 2013. 12

Papirløs informaion I 2012 blev de beslue, a den årlige hussandsfolder Affaldsguide ikke længere skulle sendes il de omkring 100.000 hussande i kommune. Den årlige hussandsfolder skulle være elekronisk. Dee bl.a. for a spare på papir (hver enkel folder vejer omkring 60 gram) og for a spare på omkosninger il rykning og forsendelse osv. Al sammen besparelser, som kommer husholdningerne il gode. Førse fase var, a folderen i år 2012 kun blev send il ca. 75.000 hussande. Resen af hussandene fik e poskor, som henvise il en elekronisk folder på hjemmesiden. De borgere, der besøge hjemmesiden kunne delage i en undersøgelse mh. brugen af hussandsfolderne. Undersøgelsen vise, a en sor del af borgerne i Aalborg Kommune ikke bruger folderen, og der var kun 700 hussande ud af ca. 25.000 hussande, som ønskede a få fremsend en folder i papirforma eller e prin med afhenningsdao for heneordningen. Konklusionen blev således, a der i 2013 ikke udsendes en papirfolder, men a der i sede sendes e poskor il de reserende 75.000 husholdninger i Aalborg Kommune, udover a der annonceres i aviser og på hjemmesiden. Desuden arbejdes der generel på a udbygge informaion via hjemmesiden og via mobil. IT Der implemeneres/udvikles hele iden IT-redskaber, som sikrer, a Aalborg Forsyning, Renovaion følger udviklingen. Bæredygighedssraegi og energispareindsas I forbindelse med bæredygighedssraegi for Aalborg Kommune skal der på den enkele virksomhed i kommunen implemeneres bæredygighedssraegiens mål og indsaser. Aalborg Forsyning, Renovaion opfylder allerede nu krave mh. miljøledelse og de grønne regnskab, men skal senes i 2015 indføre energiledelse. Aalborg Forsyning, Renovaion har også ilslue sig Forsyningsvirksomhedernes mål om a reducere energiforbruge af el og opvarmning med minimum 2 % pr. år fra 2008 frem il 2011. Se mere herom under afsnie Miljøberening 2012. 13

Modagekonrol på I/S Reno-Nords energianlæg. I år 2012 blev der gennemfør 20 modagekonroller. Modagekonrollerne føre il opfølgninger over for virksomheder - primær på grund af, a der er bleve aflevere genanvendelig affald il forbrænding. Måle med modagekonrollen er, a der soreres mere affald il genanvendelse. Måle var a gennemføre 150 modagekonroller i 2012. Dee mål blev ikke opnåe pga. manglende ressourcer, og den nuværende måde a udføre modagekonroller skal revurderes, således a gennemførelsen af modagekonroller i 2013 kan effekiviseres. Indsamling af genanvendelige affaldsfrakioner De er e mål a placering af kuber il indsamling af genanvendelige affaldsfrakioner yderligere effekiviseres i 2013. Saus og iniiaiver mh. arbejdsmiljø Der er bl.a. gennemfør følgende ilag mh. a forbedre arbejdsmiljøe i 2012: Fokus på den sociale kapial. Fokus på forebyggelse af sress. Fokus på arbejdsulykker. Uddannelse af en sundhedsambassadør og rivselsfremmer. Mere inern oplæring. Tilbud om forskellige kurser både il faglig og personlig udvikling. Forebyggelse af muskel- og skelebesvær. Forebyggelse af arbejdsmiljørisici. Fokus på de psykiske arbejdsmiljø. Delagelse i iniiaiver som Vi cykler il arbejde, Lev og Lær og Bliv ven med din væg. Også i 2013 vil der være fokus på ovensående arbejdsmiljøområder Kunsværk af aluminium, som sår i forbindelse med Aalborg Forsyning, Renovaions nye bygning. Kunsværke er af aluminium og skal bl.a. være med il a sæe fokus på genanvendelse af aluminium generel.. 14

Saus 2012 - nye iniiaiver 2013 for de kommunale genbrugspladser og garageanlægge De er forsa e mål a harmonisere alle kommunens genbrugspladser, således a alle borgere i kommunen har æ il en moderne indree genbrugsplads. I 2012 sarede arbejde med a eablere nye moderne genbrugspladser ved Gandrup og Nibe. Dee arbejde afslues i 2013, hvor den nye plads i Nibe ages i drif. Fra 2014 vil der således være seks genbrugspladser Affaldsmængder il genbrugspladserne I Aalborg Kommune er vi rigig gode il a bruge vores genbrugspladser. I nedensående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser. Affaldsmængder ilfør genbrugspladserne 2007-2012 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Over Kære Sundsholmen Sorvorde Hou inkl. små pladser Nibe Figur 3: Affald, som er ilfør genbrugspladserne i Aalborg Kommune 2007-2012. Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden, se abel 1 og 2. Affalde fra de mindre genbrugspladser i idligere Hals kommune indgår i mængden på Genbrugspladsen Hou. Som de fremgår, har der være e mindre fald af de mængder affald, der ilføres genbrugspladserne med undagelse af den mængde, der er ilfør i Hou. Signingen i Hou er udelukkende på haveaffald. Tidligere blev en sor del af haveaffald lave il flis direke ved sommerhusene i område omkring Genbrugspladsen Hou. Denne ordning blev nedlag. Derudover har der være iniiaiver med ræfældning i område. Bl.a. derfor er mængderne af haveaffald il komposering på Genbrugspladsen Hou sege mege de senere år. Aflevere affald på alle genbrugspladser i 2012, fordel på behandling 9% 23% 5% 63% Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord Sørsedelen af de affald, der afleveres på genbrugspladserne, går il genanvendelse. Genanvendelsesprocenen sege med 2 % siden 2011. Figur 4: Affald fordel på behandling i procen for 2012. Udover ovensående mængder er der på alle genbrugspladser placere en conainer, hvor borgerne kan sille affald, der kan genanvendes via beskæfigelsesprojeke Projek Værksed. Beskæfigelsesprojeke ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen, og her soreres genbrugsvarerne og er 15

med il a sikre en gruppe mennesker beskæfigelse. En del af affalde sælges i den buik, der ligger i forbindelse med værksede. De affald, der ikke kan sælges, går il den redje verden. Mængderne af dee affald er på nuværende idspunk ikke korlag. Som eksempel kan der oplyses, a der årlig er ca. 350 fylde conainere il Projek Værksed fra Genbrugspladsen Over Kære. De er e mål, a der fra 2013 korlægges den mængde genbrugsmaerialer, der afleveres il genbrugsprojeke, således a mængden fremadree kan inegreres i husholdningsaffaldssaisikken. Alle genbrugspladser gennemgås enkelvis i de følgende: Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Over Kære er den mes besøge genbrugsplads i kommunen. Her regisreres analle af besøgende ved hjælp af e bomanlæg. I 2012 har der være 371.274 besøgende på genbrugspladsen, hvilke svarer il ca. 1.023 besøgende pr. dag. Analle af besøgende er falde med 7 % fra 2011 il 2012, hvilke sandsynligvis skyldes, a erhverv fra 2012 ikke længere har adgang il genbrugspladsen. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Anal besøgende 370.000 390.086 383.676 369.373 399.842 371.274 Tabel 7: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kære 2007-2012. Analle af besøgende på Genbrugspladsen Over Kære fordeler sig således, a der i månederne november il februar er omkring 20.000 besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober er mellem 30.000 og 40.000 besøgende om måneden. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Over Kære 2007-2012. Indleverede mængder Over Kære 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Brændbar affald 12.047 11.012 10.012 9.573 9.228 7.874 Byggeaffald il deponering 4.369 3.840 3.246 2.867 3.278 2.512 Asbes 342 355 507 487 Byggeaffald il genanvendelse 5.825 5.732 4.873 4.343 5.990 5.320 Dæk 49 48 26 65 73 60 Elekronikaffald 657 572 557 608 614 561 Farlig affald 198 194 129 154 149 162 Flasker og glas 326 309 284 340 306 314 Haveaffald 8.754 7.798 8.711 8.522 9.561 8.687 Havemøbler 26 23 30 40 41 Jern og meal 1.140 1.219 1.008 1.126 1.539 1.395 Kølemøbler 460 320 180 129 154 115 Leere forurene jord 1.736 2.333 2.331 1.580 1.846 1.677 Lyssofrør 3 4,58 4 6 6 5 Papir og pap 1.276 1.051 618 482 694 462 Plasdunke 0 0 0,3 0,3 9 0,2 Tøj 157 156 138 248 231 189 I al 36.997 34.615 32.481 30.427* 34.222* 29.862 Tabel 8: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Over Kære i perioden 2007-2012. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. 16

Mængden af affald, som er aflevere på Genbrugspladsen Over Kære, er falde en del i 2012 i forhold il 2011, hvilke ilskrives, a virksomheder ikke længere afleverer erhvervsaffald. I den følgende abel ses udviklingen af fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Over Kære 2007 2008 2009 2010 2011 2012 % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse 49 49 50 51 55 57 Forbrænding 35 34 32 33 28 28 Deponi 12 11 11 11 11 10 Jord 5 7 7 5 5 6 I al 100 100 100 100 100 100 Tabel 9: Aflevere affald på Genbrugspladsen Over Kære fordel på behandling i procen 2007-2012. De fremgår, a genanvendelsesprocenen er sege sø i løbe af de senere år, hvilke ilskrives, a de besøgende generel har være bedre il a aflevere affald il genanvendelse, og a der generel har være en del fokus på genanvendelse af affald. Miljøilsyn Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen gennemføre e miljøilsyn i år 2012, som resulerede i Høj sysemaik og høj lovlydighed. Der var enkele opfølgninger, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2012. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2012 bleve regisrere 2 miljøhændelser og 2 arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Over Kære. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere klager i løbe af år 2012. Genbrugspladsen Sundsholmen I 2012 blev indkørsel med bomanlæg og adgangsregisrering age i drif på Genbrugspladsen Sundsholmen. Fra 2012 havde virksomheder i Aalborg Kommune udelukkende adgang il Genbrugspladsen Sundsholmen. I 2012 var der 194.592 besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 535 besøgende på én dag, hvoraf omkring 5 besøgende var virksomheder. Anal besøgende 2012 Husholdninger 192.931 Virksomheder 1.661 I al 194.592 Tabel 10: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen 2012. 17

Husholdningernes besøg fordeler sig således, a der i månederne november il februar var omkring 10.000 besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober mellem 16.000 og 22.000 besøgende pr. måned. Virksomhedernes besøg fordeler sig jævn over åre med ca. 140 virksomheder pr. måned, dog med e fald i december, hvor der kun kom 70 virksomheder. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sundsholmen 2007-2012. Indleverede mængder Sundsholmen 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Brændbar affald 7.013 6.720 5.570 5.525 5.494 4.664 Byggeaffald il deponering 2.813 2.588 2.432 1.991 2.045 1.698 Asbes 230 171 346 303 Byggeaffald il genanvendelse 4.405 4.203 4.243 3.760 4.728 3.987 Dæk 44 42 30 53 62 46 Elekronikaffald 339 327 357 400 428 364 Farlig affald 97 105 93 116 121 108 Flasker og glas 167 169 153 144 130 113 Haveaffald 6.269 5.997 6.050 4.869 5.804 5.434 Havemøbler 28 23 30 38 27 Jern og meal 937 911 954 837 1.139 969 Kølemøbler 308 206 104 98 148 105 Leere forurene jord 788 1.074 1.392 1.017 1.341 1.447 Lyssofrør 2 3 2 2 3 3 Papir og pap 558 557 295 229 276 187 Plasdunke 2 0,4 0,0 0,5 0,4 5 Tøj 117 117 104 186 145 134 I al 23.859 23.047 22.031 19.429* 22.250* 19.595** Tabel 11: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden 2007-2012. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. ** 3,7 % af oalmængden er erhvervsaffald. I år 2012 udgjorde erhvervsaffald 730 af den mængde, som i al er aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 3,7 % af oalmængden. I den følgende abel ses udviklingen i fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Sundsholmen 2007 2008 2009 2010 2011 2012 % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse 54 53 55 54 57 57 Forbrænding 31 31 26 30 26 25 Deponi 12 11 12 11 11 10 Jord 3 5 6 5 6 7 I al 100 100 100 100 100 100 Tabel 12: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordel på behandling i procen 2007-2012 Som de fremgår af ovensående abel, så er genanvendelsesprocenen sege igennem årene og har være på samme niveau i 2011 og 2012. Siden 2007 er genanvendelsesprocenen sege med 3 %-poin. Miljøilsyn og miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen gennemføre e miljøilsyn i år 2011, som resulerede i Høj sysemaik og høj lovlydighed. Miljøilsyne dannede også grundlage il en revidering af miljøgodkendelsen for genbrugspladsen med indarbejdelse af sandardvilkår, således a conainere med mealaffald senes i år 2014 skal være placere på e område med impermeabel belægning. 18

I forbindelse med revision af miljøgodkendelsen er der åbne op for, a åbningsiderne udvides på hverdage for virksomheder. Søj-, søv-, lugforhold Senese søjredegørelse er udarbejde i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. På baggrund af søjredegørelsen er der foreage en vurdering af søj i forbindelse med eksra belasning af erhverv i formiddagsimerne. Vurderingen viser, a søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne. Der har i 2012 ikke være problemer mh. søv eller lug på Genbrugspladsen Sundsholmen. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2012 bleve regisrere 3 miljøhændelser og 5 arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Sundsholmen. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sundsholmen regisrere én klage fra naboer vedrørende søj fra gummigeden. Klagen er bleve færdigbehandle. Mål I 2013 skal der laves en brugerundersøgelse mh. hvordan, virksomhederne bruger genbrugspladsen, hvilke affaldsyper de afleverer, og hvor sore mængderne er osv. Der eableres LED-lys på Genbrugspladsen Sundsholmen i løbe af 2013. 19

Genbrugspladsen Sorvorde Der er eablere bedre forhold mh. modagelse af olie- og kemikalieaffald på Genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sorvorde 2008-2012. Indleverede mængder Sorvorde 2008 Brændbar affald 2.290 2.033 2.068 1.963 1.600 Byggeaffald il deponering 760 590 486 641 584 Asbes 148 131 226 173 Byggeaffald il genanvendelse 2.070 1.932 1.523 2.075 1.811 Dæk 26 11 26 36 49 Elekronikaffald 57 137 146 154 139 Farlig affald 46 36 45 51 44 Flasker og glas 88 87 75 164 156 Haveaffald 2.411 2.901 2.605 3.077 3.051 Havemøbler 13 18 14 18 0 Jern og meal 354 354 449 567 473 Kølemøbler 77 55 54 54 62 Leere forurene jord 805 705 450 609 699 Lyssofrør 1 1 1 1 1 Papir og pap 143 140 112 122 108 Tøj 0 0 101 92 47 I al 9.139 9.147 8.288* 9.851* 8.997 Tabel 13: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Sorvorde, år 2008-2012. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Sorvorde 2008 2009 2010 2011 2012 % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse 57 61 61 64 65 Forbrænding 26 23 26 21 19 Deponi 8 8 7 9 8 Jord 9 8 5 6 8 I al 100 100 100 100 100 2009 Tabel 14: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sorvorde fordel på behandling i procen 2008-2012. Som de fremgår af ovensående abel, er genanvendelsesprocenen sege igennem årene. Der har være en signing på 8 %-poin siden 2008. 2010 2011 2012 Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i år 2011. 20

Søj-, søv-, lugforhold Der er udarbejde en søjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. Der er i 2011 beskreve de eksra akivieer, der er i forbindelse med udvidelsen af drifsiden på helligdage. Søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne, og der afvenes afgørelse fra Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen mh. ansøgning om de ændrede drifsider. Der er ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2012 i forbindelse med drifen af Genbrugsplads Sorvorde. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er regisrere en miljøhændelse og 2 arbejdsmiljøhændelser i 2012 på Genbrugspladsen Sorvorde. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sorvorde i år 2012. Genbrugspladsen Nibe Pladsen skal udvides og moderniseres. Arbejde er sa i gang i 2012 og forvenes afslue i 2014. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Nibe 2008-2012. Indleverede mængder Nibe 2008 2009 2010 2011 2012 Brændbar affald 1.179 997 1.127 1.188 1.102 Byggeaffald il deponering 783 722 507 575 407 Byggeaffald il genanvendelse 1.152 953 858 1.114 904 Dæk 24 20 16 19 0 Elekronikaffald 76 104 112 96 90 Farlig affald 3 32 38 37 47 Flasker og glas 65 68 63 163 119 Haveaffald 836 2.246 1.762 2.190 1.893 Havemøbler 0 0 0 0 2 Jern og meal 177 146 126 129 118 Kølemøbler 0 2 0 0 0 Lyssofrør 0 1 1 1 73 Papir og pap 198 109 87 82 0 Plasfolie 3 0 0 Tøj 0 23 50 44 38 I al 4.494 5.422 4.750* 5.636* 4.795 Tabel 15: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Nibe, år 2008-2012. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Nibe 2008 2009 2010 2011 2012 % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse 56 67 64 68 67 Forbrænding 27 19 25 22 24 Deponi 17 13 11 10 8 Jord 0 0 0 0 0 I al 100 100 100 100 100 Tabel 16: Aflevere affald på Genbrugspladsen Nibe fordel på behandling i procen 2008-2012. Som de fremgår af ovensående abel har genanvendelsesprocenen i 2011 og 2012 være på nogenlunde samme niveau. Siden 2008 er genanvendelsesprocenen sege med 11 %-poin. 21

Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Nibe har være i 2011. Miljøilsyne resulerede ikke i yderligere ilag inden ombygning af genbrugspladsen. Søj-, søv-, lugforhold Der er i år 2012 ikke regisrere søv- og lugproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2012 regisrere 4 arbejdsmiljøhændelser og ingen miljøhændelser på Genbrugspladsen Nibe. Klager Der er ikke regisrere klager vedrørende drifen af Genbrugspladsen Nibe i 2012. Genbrugsplads- og Genbrugscener Hou Hele pladsen moderniseres. Dee sker i 2013. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Hou inkl. de små genbrugspladser 2008-2012. Indleverede mængder Hou 2008 2009 2010 2011 2012 Brændbar affald 1.097 771 936 995 894 Byggeaffald il deponering 827 653 551 604 557 Byggeaffald il genanvendelse 4.145 2.095 2.016 1.207 1.864 Dæk 17 8 24 28 21 Elekronikaffald 89 108 92 106 92 Farlig affald 42 34 35 27 28 Flasker og glas 22 9 34 49 43 Haveaffald 3.284 3.295 4.660 5.848 8.491 Havemøbler 9 12 15 15 14 Jern og meal 516 468 392 440 401 Kølemøbler 52 38 35 52 31 Leere forurene jord 136 320 224 380 224 Lyssofrør 1 1 0 1 1 Papir og pap 242 142 130 230 124 Plasdunke 1 0 0 0 0 Tøj 0 12 0 0 15 I al 10.482 7.963 9.143* 9.981* 12.799 Tabel 17: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Hou i perioden 2008-2012. * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Hou m. fl. 2008 2009 2010 2011 2012 % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse 79 77 80 79 86 Forbrænding 11 11 11 11 8 Deponi 8 8 6 6 4 Jord 1 4 2 4 2 I al 100 100 100 100 100 Tabel 18: Aflevere affald på Genbrugspladsen Hou fordel på behandling i procen 2008-2012. 22

Den høje genanvendelsesprocen skyldes primær, a der afleveres sore mængder haveaffald il komposering på Genbrugspladsen Hou. Tidligere blev en sor del af haveaffald i område lave il flis direke ved sommerhusene. Denne ordning blev nedlag. Derudover har der være en del ræfældning i område. Bl.a. derfor er mængderne af haveaffald il komposering på Genbrugspladsen Hou sege mege de senere år. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Hou er bleve gennemfør i år 2011. Miljøilsyne resulerede i Høj sysemaik og høj lovlydighed. Der var enkele småing, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou i løbe af år 2012. Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Hændelser Der er regisrere én miljøhændelse og ingen arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Hou. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou. Små genbrugspladser i Hals-område I 2008 blev de af byråde beslue, a de små genbrugspladser i Hals, Veser Hassing, Gandrup og Ulsed lukkes i forbindelse med, a der eableres en ny genbrugsplads i Gandrup. Der har i 2011 være miljøilsyn på alle de små genbrugspladser. Miljøilsynene resulerede ikke i yderligere ilag, da pladserne lukker i løbe af 2013. Ny genbrugsplads i Gandrup Anlægsarbejde il den nye genbrugsplads i Gandrup blev sare i 2012 og afslues i løbe af 2013, hvor den nye genbrugsplads ages i brug. Aalborg Forsyning, Renovaions Garageanlæg De senese miljøilsyn blev gennemfør i 2011. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i løbe af år 2012 i forbindelse med drifen garageanlægge/vaskehallen. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af garageanlægge/vaskehallen i 2012. 23

Miljøberening 2012 Aalborg Forsyning, Renovaions forbrug af ressourcer er primær el, vand, varme, papir og diesel og benzin. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Aalborg Forsyning, Renovaions akivieer medfører også søj, søv og lug. En sor del af akivieerne mh. håndering af affald har dog direke beydning for miljøe, ide ændringer i posiiv eller negaiv rening kan have miljømæssig beydning. Derfor holder Aalborg Forsyning, Renovaion åre igennem øje med, a borskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efer de krav, der er mh. borskaffelse af affald. En måde a få overblikke på er, a der årlig udarbejdes saisik mh. affaldssrømmen i kommunen, jf. skema 2 og skema 3 (se bages i afsnie). Affalds- og Genbrugscener Rørdal er beskreve i e afsni for sig selv. Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har være 150 ansae i 2012. Derudover er der i adminisraionen ansa vikarer, som midleridig hjælpere il eksra opgaver. El, vand og varme m.m. er de væsenligse forbrug ved alle Aalborg Forsyning, Renovaions fase anlæg. Forbruge af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 og 1a bages i afsnie fremgår de samlede forbrug for alle Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg). Varmeforbrug m 3 Varmeforbrug 2003-2012 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 5: Forbrug af varme på Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg 2003-2012 Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Forbruge af varme er sege mege i adminisraionsbygningen, hvilke skyldes ombygningen, som sandsynligvis er skyld i en del varmespild. Desuden er adminisraionsbygningen bleve noge sørre end idligere. Derfor forvenes, a der også fremover vil være e sørre forbrug af varme her. Forbruge af eksra varme i vaskehallen skyldes mere akivie i hallen. 24

Vandforbrug Vandforbrug 2003-2012 m 3 800 700 600 500 400 300 200 100 Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Små genbrugspladser 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 6: Forbrug af vand ved Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg 2003-2012 Vandforbruge er kun sege på værksede og i vaskehallen. Signingen her ilskrives den øgede akivie i forbindelse med vask af biler og conainere. I adminisraionen har vandmængden være faldende siden 2008, hvor der var e læk i forbindelse med illedning af vand il springvande. De sore vandforbrug på Rørdal i 2005 og 2007 skyldes en læk i vandrøre. Elforbrug Elforbrug 2003-2012 90.000 kwh 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou små genbrugspladser Nibe 10.000 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 7: Forbrug af el ved Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg 2003-2012 Elforbruge i adminisraion er sege mege, hvilke skyldes ombygning. Byggesrøm, som ikke er med i ovensående opgørelse, blev regisrere il 12.780 kwh. 25

Falde af el i forbindelse med værksede/vaskehallen skyldes, a der er sa en sopper for auomaisk moorvarme fra kl. 3 om naen. Moorvarmen syres nu via udeemperauren, så moorvarmen førs slår il, når der er 3 grader eller herunder. Signingen af elforbruge på genbrugspladsen i Nibe skyldes bl.a., a der er bleve brug el il auomaisk moorvarme il lasbilen. Her ændres proceduren, således a moorvarmen fra 2013 også syres via udeemperauren. Energispareindsas Aalborg Forsyning, Renovaion har ilslue sig Forsyningsvirksomhedernes mål om a reducere energiforbruge il el og opvarmning med minimum 2 % pr. år fra 2008 frem il 2011. Aalborg Forsyning, Renovaion har udarbejde nøgleal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunke i 2008: 2008 2009 2010 2011 2012 Opvarmning m 3 /m 2 1,7 m 3 /m 2 2,0 m 3 /m 2 2,4 m 3 /m 2 2,1 m 3 /m 2 3,3 m 3 /m 2 El kwh/m 2 72,0 kwh/m 2 88,0 kwh/m 2 91,2 kwh/m 2 98,3 kwh/m 2 90,3 kwh/m 2 Tabel 19: Opgørelse over forbrug af varme/m 2 og el/m 2. Forbruge il opvarmning af Aalborg Forsyning, Renovaions lokaler er sege en del, hvilke skyldes ombygningen og ilbygningen på Over Bækken 2. De vurderes, a der har være en del spild af varme i forbindelse med ombygningen. Elforbruge pr. m 2 er falde lid, selv om forbruge af el generel er sege. Signingen af el har primær være på Over Bækken 2. I 2008 sae Aalborg Forsyning, Renovaion e mål om a spare 2 % på varme og el frem il 2011. Dee mål er ikke nåe, hvilke skyldes, a der neop i denne periode har være en del ombygning af Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg. Dog har der siden 2008 være eksraordinær mege fokus på forbrug af vand, varme og el, og der er gennemfør flere ilag for a spare på forbruge. Der er bl.a. : Udpege én ansvarlig for alle anlæg, som aflæser og holder øje med forbruge. Fokus på brug af moorvarme. Moorvarmen syres nu alle seder via udeemperauren. Insallaion af LED-lys på genbrugspladser. I 2012 er der insallere LED-lys på Genbrugspladsen Over Kære. Opsæning af flere målere, således a forbruge kan afdækkes for e besem område. Der sæes yderligere fokus på besparelser af el, vand og varme i 2013. Biler og forbrug af diesel og benzin Aalborg Forsyning, Renovaions maskinpark i 2012 omfaede 45 lasbiler, 2 kassebiler, 5 servicebiler, en værksedsbil og diverse enreprenørmaeriel, som alle har e dieselforbrug. Aalborg Forsyning, Renovaion udskifer løbende den ældse del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lasvogne sikres de, a vognene som minimum er udsyre med EU5-moorer. Aalborg Forsyning, Renovaion har al i al 45 lasbiler, hvoraf de 2 er med EU2-moorer, 18 biler med EU3-moorer, 10 biler med EU4-moor og 15 biler med EU5-moor. Derudover er der o sørre kassebiler. Dieselforbruge har være følgende: 26

l 620.000 600.000 580.000 560.000 540.000 520.000 500.000 Dieselforbrug 2009-2012 2009 2010 2011 2012 Figur 8: Dieselforbruge for Aalborg Forsyning, Renovaions biler 2009-2012 Dieselforbruge falde lid siden 2011, hvilke ilskrives opimering af ruerne. Se fordelingen af dieselforbruge på de enkele ankanlæg i skema 1a bages i afsnie. I år 2012 er der al i al kør omkring 965.462 km (i dee al er der ikke medregne al inern ranspor på genbrugspladserne og ranspor for nogle lasbiler il og fra genbrugspladserne), og der er bleve brug 572.669 l diesel. I de følgende ses, hvor mange km der er bleve kør pr. l diesel. Køre km/l diesel 2009-2012 km/l 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 2009 2010 2011 2012 Figur 9: Køre km/l diesel 2009-2012 Der har være e fald i køre km/l, hvilke bl.a. skyldes inern ranspor. Aalborg Forsyning, Renovaion udleder på e år omkring 800 CO 2 fra lasbilerne (ITD online beregningsmodel). Mængden af de årlige CO 2 svarer il 80 personers årlige forbrug, hvis de forudsæes, a hver person gennemsnilig udleder 10 CO 2 pr. år. Mængden af CO 2 fra lasbilerne er falde med ca. 200 CO 2 siden 2008, selv om der er indkøb flere køreøjer. Falde skyldes, a nogle af de ældre køreøjer er udgåe, og a der er anskaffe nye køreøjer, som udleder mindre CO 2. Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer il vandforbruge. Afledning af overfladevand sker efer vilkår i gældende miljøgodkendelser. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen har dog i forbindelse med de senese miljøilsyn og ændringer i eksiserende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sa fokus på afledning af overfladevand. Aalborg Forsyning, Renovaion vil derfor i fremiden vurdere behov for rensning af overfladevand. Miljø- og Arbejdsmiljøhændelser Der er i 2012 oal regisrere 25 miljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde: 27

Saisik på miljøhændelser 2012 8 Anal miljøhændelser 6 4 2 0 Genbrugspladser Oliespild - egne biler Rørdal Rørdal - fejllæs Transpor med affald Figur 10: Regisrerede miljøhændelser i 2012 fordel på de områder, hvor hændelserne skee. Hændelserne er primær fejlsoreringer, fejlregisreringer og oliespild. Hovedparen af miljøhændelserne er behandle og afslue. Der er i 2012 oal regisrere 32 arbejdsmiljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde: Anal arbejdsmiljøhændelser 20 15 10 5 0 Saisik på arbejdsmiljøhændelser 2012 Drifskonor Genbrugspladser Rørdal Transpor af affald Værksed og vaskehal Figur 11: Regisrerede arbejdsmiljøhændelser i 2012 fordel på de områder, hvor hændelserne skee. Hændelserne sker primær på genbrugspladserne og i forbindelse med ranspor af affald, og de er primær faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra maeriel. Sørsedelen af arbejdsmiljøhændelserne er behandle og afslue. Henvendelser fra kunder Henvendelser på dagrenovaion I 2012 er modage 4.140 henvendelser fra kunder mh. dagrenovaion. Analle af henvendelser er sege med 3 % fra 2011. Anal Henvendelser fordel på disriker 2008-2012 2.000 1.500 1.000 500 0 2009 2010 2011 2012 Figur 12: Henvendelser il Aalborg Forsyning, Renovaion fordel på disrik 2009-2012 Disrik 001 Disrik 002 Disrik 003 Disrik 004 Disrik 005 Disrik 006 Disrik 007 28

Der har være en signing i henvendelserne i disrik 2, 6 og 7. I disrik 1, 3, 4 og 5 er analle af henvendelser falde. Henvendelserne fordeler sig på følgende måde hen over åre: Anal Henvendelser fordel på måneder i 2008-2012 1.500 1.000 500 0 Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oc Nov Dec 2012 2011 2010 2009 2008 Figur 13: Henvendelser il Aalborg Forsyning, Renovaion fordel på måned 2008-2012. Analle af henvendelser ligger sabil fordel på samme niveau år efer år, dog med undagelse 2010, hvor der var en mege hård viner, der srake sig over mange måneder. I 2012 ligger henvendelserne i den lave ende, dog med en signing i okober 2012 og frem il december 2012, hvor forklaringen er, a der var en ny vognmand, som overog disrik 6 og 7. Henvendelser i AT-eam For a sikre, a alle regler vedrørende affaldsbeholdere (anbringelse, kapacie osv.) og ranspor- og kørevej overholdes, er fire medarbejdere il daglig beskæfige med a vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold il Regulaiv for husholdningsaffald ved husholdninger og i forhold il Regulaiv for erhvervsaffald ved virksomheder. I 2012 kom der omkring 1.263 sager ind, hvoraf de 793 er lukke pr. 1. januar 2013. Resen, 470 sager, er sadig under behandling. Andre henvendelser Der er også daglig en del henvendelser med hensyn il sorskrald, besillerordning og de andre ordninger. Disse henvendelser regisreres på nuværende idspunk ikke i nogen sysemer. 29

Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Målal Meode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Anal ansae 2 M/NRB anal 117,3 125,9 142 149 149,5 144 150 Lokaler 3 M/NRB m 2 3.054 3.054 3.323 3.323 3.323 3.956 4.100 Papirforbrug M/OTH 1.000 sk. 120 200 200 200 200 200 200 El M/NRB 1.000 kwh 195 221 293 303 327 357 300 Fjernvarme M/NRB m 3 6.005 5.203 6.792 8.003 7.563 13.005 10.000 - graddag korrigere B/PER m 3 6.533 5.531 6.731 6.997 8.094 13.045 - Gas m 3 1.150 1.145 850 1.252 1.115 1.223 1.200 Vand M/NRB m 3 1.604 1.727 1.764 1.371 1.666 1.634 2.000 Anal lasbiler 4 M/OTH anal 39 43 46 46 48 47 48 Anal servicebiler M/OTH anal 5 5 5 6 7 6 6 - køre kilomeer M/OTH km 907.000 903.000 973.000 998.000 1.073.867 965.462 975.000 - brændsof M/OTH 1.000 lr. 495 490 543 556 604 573 600 - smøreolie M/OTH lier 3.121 2.653 2.477 2.500 5 2.500 5 2.500 5 3.000 Noe 1: Se forklaring forres i de grønne regnskab. Noe 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Noe 3: Lokaler omfaer konor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. Noe 4: 45 lasbiler med: 2 sk. med EU-2, 18 sk. med EU-3, 10 sk. EU-4, 15 sk. EU-5 og 2 kassebiler Noe 5: Skønne. Skema 1a: Forbrug på de enkele lokalieer Varme m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Adminisraion 2.003 1.911 1.852 2.000 2.103 2.036 6.728 Værksed/hal 2.950 1.529 1.131 1.532 2.131 1.725 2.755 Genbrugspladsen Sundsholmen 1.948 2.127 1.891 2.750 3.365 2.866 3.200 Genbrugspladsen Sundholmen brønd 0 0 0 0 0 0 0 Genbrugspladsen Over Kære 460 438 329 510 404 317 322 Affalds- og Genbrugscener Rørdal 0 0 0 0 0 0 0 Genbrugspladsen Hou med flere 0 0 0 0 0 0 I al m 3 7.361 6.005 5.203 6.792 8.003 6.944 13.005 Vand - m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Adminisraion 410 606 740 560 356 392 291 Springvand 15 59 72 16.022 Værksed/hal 326 238 185 192 275 472 601 Genbrugspladsen Sundsholmen 201 245 356 644 374 359 370 Genbrugspladsen Sundholmen brønd 0 0 0 0 0 127 0 Genbrugspladsen Over Kære 106 117 136 160 106 87 115 Affalds- og Genbrugscener Rørdal 115 323 67 74 39 57 71 Genbrugspladsen Hou 25 25 47 51 0 72 Genbrugspladsen Veser Hassing 12 2 1 1 15 2 Genbrugspladsen Ulsed 10 1 2 9 12 4 Genbrugspladsen Hals 18 80 20 15 73 38 Genbrugspladsen Sorvorde 10 135 49 86 0 54 I al m 3 1.158 1.604 1.727 1.764 1.371 1.666 1.634 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gas m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 Genbrugspladsen Sorvorde 1.150 1.145 850 1.252 1.115 1.223 30

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 El- kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh Adminisraion 23.965 26.242 28.019 29.570 30.563 35.089 53.187 Værksed/hal 20.847 20.079 37.304 51.279 83.846 78.272 72.462 Genbrugspladsen Sundsholmen 35.240 35.750 38.870 69.670 54.510 61.890 63.910 Genbrugspladsen Sundholmen brønd 244 211 116 147 150 239 227 Genbrugspladsen Over Kære 38.050 44.649 55.619 57.137 45.944 55.516 58.682 Rørdal nr. 88097 30.489 25.441 23.144 25.198 22.326 23.640 24.000 Rørdal nr. 73353 værksed 1.870 4.781 4.820 4.020 Genbrugspladsen Hou 19.552 21.156 28.144 25.903 27.317 25.766 Genbrugspladsen Veser Hassing 1.120 2.462 4.237 4.826 4.369 5.700 Genbrugspladsen Ulsed 4.400 3.015 2.606 1.765 1.501 3.952 Genbrugspladsen Hals 6.400 5.031 5.985 7.074 6.648 6.888 Genbrugspladsen Nibe 7.020 10.000 8.535 12.774 21.272 Genbrugspladsen Sorvorde 10.776 8.591 7.382 12.941 14.686 17.253 I al kwh 148.835 194.620 230.347 293.225 303.164 326.761 357.319 2009 2010 2011 2012 Forbrug diesel lier lier lier lier Tank garageanlæg/dieselbiler 447.973 450.320 436.461 419.402 Servicebiler benzin 614 621 296 0 Servicebiler diesel 1.326 1.819 2.917 2.194 Værksedsbil 1.225 1.750 1.093 1.527 Elbil 17 18 0 0 Vaskehal 1.209 1.982 2.225 2.280 Nibe 26.033 20.553 Hou 21.341 28.778 31.795 15.722 Sorvorde 24.717 26.594 30.245 28.814 Sundsholmen 8.095 7.216 29.816 26.394 Rørdal 35.786 36.833 42.502 55.783 I al 542.303 555.930 603.383 572.669 2009 2010 2011 2012 Køre km km km km km Tank garageanlæg/dieselbiler 945.760 954.407 992.530 918.299 Servicebiler benzin 7.467 7.955 3.759 0 Servicebiler diesel 18.428 30.853 38.607 30.963 Værksedsbil 450 2.830 38.920 16.200 Elbil 647 2.488 51 0 Vaskehal - Nibe Hou - Sorvorde - Sundsholmen - Rørdal I al 972.752 998.533 1.073.867 965.462 31

Skema 2: Husholdningsaffald fordel på behandling 2007 2008 2009 2010 2011 2012 % % % % % % % Genanvendelse 54.140 38 54.121 39 53.888 41 50.249 40 57.890 44 60.281 46 46 Forbrænding 77.937 55 75.067 54 70.366 53 67.933 55 66.206 51 64.829 49 49 Deponering 9.791 7 8.266 6 8.114 6 6.219 5 6.976 5 6.632 5 5 I al 141.868 100 137.454 100 132.367 100 124.400 100 131.071 100 131.742 100 100 Mål 2013 Skema 3: Erhvervsaffald fordel på behandling 2005 2006 2007 2008 2009 % % % % % Genanvendelse 349.697 76 327.785 76 362.585 73 323.483 73 249.030 70 Forbrænding 51.857 11 53.782 12 67.916 14 71.165 16 60.213 17 Deponering 59.651 13 50.752 12 64.244 13 48.768 11 44.407 13 Særbehandling 1.912 0,4 1.391 0,3 1.584 0,3 1.297 0,3 1.076 0,3 I al 463.117 100 433.710 100 496.329 100 444.714 100 354.726 100 Noe: Miljøsyrelsen har overage opgaven mh. indsamling af affaldsdaa. Der foreligger på nuværende idspunk ingen valide daa for år 2010-2012 32

Affalds- og Genbrugscener Rørdal Affalds- og Genbrugscener Rørdal Rørdalsvej 111 9220 Aalborg Ø Telefon 9815 3498 Telefax 9911 7276 P-nr. 1.013.783.574 Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer foregår på e areal på ca. 32 ha. Areale er leje af Aalborg Porland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal medfører, a der eableres en bakkeø med e samle volumen på 2.300.000 m 3 jord- og fyldpladsaffald. De færdigopfylde areal kommer op i en højde på ca. 18 m over erræn. Resvolumen for hele pladsen er bleve opmål i 2011 il 1.133.000 m 3, og resvolumen pr. 31. december 2012 er beregne il 905.605 m 3. Jordmængderne, der deponeres, er sege mere end forvene, og hvis akivieerne forsæer med samme hasighed, forvenes de, a deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal afslues om ca. 4 år. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er eablere på en gammel losseplads, som er regisrere som affaldsdepo i henhold il den idligere affaldsdepolov. Der er ikke eablere membran eller perkolaopsamling. Anlægge ligger kysnær med grundvandssrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsineresser i område, se mere under Grundvand og Limfjorden. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal modages der jord og affald il deponering og behandling på følgende behandlingsanlæg og depoer: Komposeringsanlæg for have- og parkaffald Fyldplads Renjordsdepo To specialdepoer for leere forurene jord Soreringsplads for jord. Have- og parkaffalde kommer fra virksomheder (privae og offenlige) sam kommunale genbrugspladser. Fyldpladsaffalde kommer primær fra de kommunale genbrugspladser, mens jorden kommer fra både privae og offenlige. Komposering vareages af eksern enreprenør, mens øvrige akivieer udføres af Aalborg Forsyning, Renovaion med egne enreprenørmaskiner. Der deponeres kun affald og jord på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, som ikke forvenes a give anledning il udvaskning af forurenende soffer il grundvande og Limfjorden, jf. afsni om grundvand og Limfjorden. Anlægsklassificering I mars 2011 blev Affalds- og Genbrugscener anlægsklassificere af Miljøsyrelsen Århus som e anlæg il mineralsk affald MA1. 33

Miljøgodkendelse og andre illadelser Hovedakivieen på anlægge er omfae af Godkendelsesbekendgørelsens lisepunk K105(i). Biakivie på anlægge er omfae af godkendelse K 214. Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med illæg den 11. juni 2008. Tilladelse af den 29. januar 2008 il a anvende vand fra sø il overrisling af veje i ørre perioder frem il den 1. februar 2018. Dispensaion af den 18. januar 2007 fra lokalplan 08-036 vedrørende eablering af volde. Miljømyndighed Miljøsyrelsen Århus er ilsynsmyndighed. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen er godkendelsesmyndighed. Grøn regnskab Ifølge Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars 2010 er der plig il a udarbejde grøn regnskab for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscener Rørdal følger Aalborg Forsyning, Renovaions generelle poliik mh. miljø og arbejdsmiljø. Miljøarbejde generel Affalds- og Genbrugscener Rørdal er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på a sikre kvalieen i arbejde på anlægge, herunder også a sikre en høj miljøsandard, er der udarbejde en drifsinsruks, som opdaeres løbende, dog minds en gang om åre. 34

Saus 2012 og nye iniiaiver 2013 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Resvolumen for de forskellige områder Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdal forskellige områder ses i følgende: Område Opmål resvolumen 2012 m 3 Beregne resvolumen 2013 m 3 Fyldplads 131.800 129.576 Ren jord 300.550 185.431 Specialdepo 1 + 2 604.590 494.538 Resområde (kompos, karering osv.) 96.060 96.060 I al 1.133.000 905.604 Tabel 20: Resvolumen for de forskellige områder på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2012-2013 Fyldpladsen: De skønnes, a der årlig ilføres omkring 5.000 (ca. 2.800 m 3 ) affald il fyldpladsen. Hvis de forudsæes, a område forsa skal bruges il fyldpladsaffald, så vil leveiden her være omkring 45 år. Ren jord: Tilførsel af ren jord er eksplodere de senese år. Ved en årlig ilførsel af ren jord på omkring 200.000 (ca. 110.000 m 3 ) vil leveiden af område være begrænse il 2 år. Specialdepo 1 og 2: Tilførsel af jord il specialdepoe er ligeledes sege. Ved en årlig ilførsel af ca. 200.000 (ca. 110.000 m 3 ) vil leveiden af område være begrænse il 4 år. Derudover skal der være ca. 1 m sluafdækning over areale, hvilke yderligere begrænser leveiden. Resområde: Der er e resområde, hvor der bl.a. laves kompos, foregår karering osv. Dee område udgør 96.000 m 3. Resvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2012 er beregne il 905.604 m 3. Der forvenes e årlig påfyld på ca. 230.000 on, således a deponeringsakivieerne afslues om ca. 4 år. Der skal i 2013 ages en vurdering af, hvordan områderne i den reserende leveid fyldes op. Ny jorddeponi Der sæes undersøgelser i gang mh. il a finde nye egnede områder il deponi af jord. Der er sa undersøgelser i gang med hensyn il, om Øserådalen ev. kan bruges il deponering af jord. Der er også sa iniiaiver i gang mh. a øge højden på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Genanvendelse af ren jord For a mindske forbrug af jomfruelige råsoffer undersøges de, om de rene jord kan bruges il forskellige genanvendelsesprojeker. Der er p.. send en forespørgsel il Miljøsyrelsen. Ler og krid Ler og krid kan være problemaisk a modage på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, da dee hindrer opbygning af deponie og gør inerne veje mege fedede. De har give mange problemer, og der er derfor age en besluning om, a der i 2013 midleridig lukkes for modagelse af ler og krid. De undersøges, om der fremadree kan bruges kalksabilisere ler il de inerne køreveje, således a der ilsæes 1-2 % brænd kalk il lere, som sabiliserer lere så mege, a de kan bære de unge maskiner på Rørdal. 35

Kompos En sor del af den kompos, der produceres, bruges il afdækning på anlægge. Derudover laves der flis, som sælges videre som biobrændsel. Denne del sørger komposenreprenøren for. Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne har mulighed for a aflevere have- og byggeaffald sam jord. I de følgende ses, hvor mange husholdninger der har benye sig af ilbudde 2011 og 2012: Anal aflæsninger Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2012 500 400 300 200 100 2011 2012 0 jan feb mars april maj juni juli aug sep ok nov dec Figur 14: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2011 og 2012. Al i al har omkring 2.000 hussande aflevere affald på Affalds- og Genbrugscener Rørdal i 2012. Følgende mængder blev aflevere: Affaldsype Mængde Fyldplads 1 Haveaffald 418 Jord 44 Leere forurene jord 198 I al 661 Tabel 21: Mængder husholdninger har aflevere direke på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne ville almindeligvis have aflevere ovensående affald på en af kommunens genbrugspladser. Herfra ville Aalborg Forsyning, Renovaion ransporere affalde med en lasbil il Rørdal. Der er således en sor besparelse mh. arbejdsid og dieselforbrug, når borgerne kører direke il Rørdal. Der kan gennemsnilig være 7 pr. læs på en lasbil. Med en oalmængde på 660, spares der læsning og kørsel af ca. 100 lasbiler. Forbrug af el Der har i 2012 være fokus på a reducere elforbruge på værksede, da de var sege mege de senese år. Derfor blev der insallere e aircondiionanlæg på værksede. Dee ilag har resulere i en besparelse på knap 800 kwh. Tilage virkede således efer hensigen. Jordregulaiv pr. juli 2012 I juli 2012 råde e ny jordregulaiv i kraf. Regulaive skal regulere jordflyninger, hvor jord er a berage som affald, de vil sige jord, som indehaveren skiller sig af med eller ager eller er forplige il a skille sig af med, og hvor jorden ikke genanvendes på lovlig vis. Regulaive omfaer ikke jordflyninger, som er regulere af jordflyningsbekendgørelsen. Regulaive har være med il a øge mængden af jord, som deponeres på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 36

Miljøberening 2012 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Til drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal benyes forskellige drifsmidler og energi, herunder primær el, vand og diesel, jf. skema 1 (bages i afsnie). Derudover medfører drifen søj og søv. De væsenligse miljøpåvirkninger, der er forbunde med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er en evenuel udvaskning af forurenende soffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkolaopsamling på anlægge, jf. skema 3 og skema 4 (bages i afsnie). Personale, bygninger og kørsel For a kunne vareage de skærpede krav, der er il drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er der ansa 5 medarbejdere på anlægge. Der bruges primær el i mandskabsbygningerne il bl.a. opvarmning og il udendørs belysning. Vand anvendes il vask af enreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes il enreprenørmaskinerne på anlægge. På nuværende idspunk er der følgende maskiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og rakor. Derudover er der en lille errænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøveagning af jord. Dieselforbruge i år 2012 er sege, hvilke ilskrives den øgede akivie. Modagne mængder Af nedensående figur fremgår mængden af jord, som er modage på anlægge. I skema 2 bages i afsnie kan der ses en aloversig over modage mængde 2002-2012. 37

Tilfør jord il Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2012 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Jord ilfør i al Specialdepo for jord Renjorddepo Figur 15: Jordmængder, som er ilfør Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2012 Mængden af modage ren jord er sege med 70 % siden 2011, og mængden af leere forurene jord il specialdepoe er sege med 17 % siden 2011. Der har således være en mege sor ilvæks i de deponerede mængder jord. Tilføre mænger il fyldpladsen er udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger: Tilfør fyldpladsen il Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2012 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 16: Tilføre mængder il fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2012 Der ilføres keramik/skår og blandede læs fra genbrugspladserne i kommunen. De ilføre mængder il fyldpladsen er falde med 23 % siden 2011, hvilke skyldes, a der er aflevere mindre fyldpladsaffald på genbrugspladserne. Tilfør haveaffald il komposanlægge ses i følgende: Tilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2012 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 17: Haveaffald der er ilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2002-2012. Mængden il komposering har være nogenlunde de samme i 2011 og 2012. 38

Søj, søv og lug Der er lave søjberegninger for anlægge, og herefer er anlægge indree, og drifen af anlægge ilreelag således, a søjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Søvproblemer afhjælpes i ørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand: Der fremkommer spildevand fra mandskabsfacilieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Spildevande herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som idligere blev brug som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af komposenreprenøren. Spildevande herfra opsamles i ank og borskaffes eferfølgende il renseanlæg. Overfladevand Der foreages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Limfjorden For a sikre, a Affalds- og Genbrugscener Rørdal hverken forurener grundvande eller Limfjorden, silles der en række krav mh. egenkonrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandes srømningsrening vurderes, og der skal laves en grundvands-moniering. Vandprøver fra monieringen analyseres halvårlig svarende il en sandardmoniering, og hver 5. år foreages en udvide moniering. Beliggenhed af boringerne fremgår af oversigskore over pladsen. Figur 18: Eablerede boringer på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 39

Grundvande under Affalds- og Genbrugscener Rørdal analyseres for forurenende soffer, som er på EPER-lisen, hvilke er EU-kommissionens regiser over forurenende soffer. Der er gennemfør monieringer af grundvande på følgende idspunker: Udvide moniering: Sepember 2007 Sepember 2012 Sandardmoniering: - Mars og sepember 2008, 2009, 2010 - Juli og okober 2011 Analyseresulaerne af sandardmonieringen fremgår af skema 3 bages i afsnie, og analyseresulae af den udvidede moniering fremgår af skema 4 bages i afsnie. Den maksimale illadelige koncenraion, som er anfør i skema 3 og skema 4, er korrigere for forynding ved udsivning i Limfjorden. Boringerne AK1, AK2 og AK3 ligger opsrøms, mens AK5, AK6 og B1 ligger nedsrøms. Der er vivl om, hvordan AK4 og AK7 ligger. Usikkerheden vurderes imidlerid ikke kriisk for olkning af monieringsresulaerne, og eablering af yderligere pejleboringer anses således ikke for påkræve. Boringerne B1 og B2 blev eablere med henblik på a faslægge mindre konservaive ransporparamere så der kunne udføres en mere præcis JAGG-beregning af den poenielle udsivning il Limfjorden. I 2011 blev der beslue, a disse boringer også skal være en del af analyseprogramme. Imidlerid blev B2 ødelag af landbrugsmaskiner i 2011, således a der ikke kunne ages prøver her. Boring B2 er bleve reablere, og både B1 og B2 bliver en del af de fremadreede monieringsprogram. Analyseresulaerne yder på en generel forøge påvirkning af grundvande med zink, nikkel og kobber i AK4, AK6 og AK7. Kviksølv er ikke deekere i grundvande. Med undagelse af krom synes der ikke a være nogen sammenhæng i mellem variaionerne i ungmealindhold i grundvande og perkolabelasningen. Samle er den ev. belasning med ungmealler så ringe, a de vurderes, a den ikke indebærer en risiko for Limfjorden. Nafalen er aldrig deekere i monieringsboringerne. Analyseresulaerne indikerer perkolapåvirkning i AK5 (re sabil il le afagende), AK6 (le ilagende), AK7 (sabil il le ilagende). Påvirkningen ligger dog lang under den maksimale illadelige koncenraion. De skal bemærkes, a der ikke findes drikkevandsineresser i område, og a de derfor udelukkende er udledningskravene il Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning il a ro, a der fra jord og affald udvaskes forurenende soffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på a forebygge, a der modages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden, udføres der også løbende en effekiv visuel konrol af affald og jord, der modages på anlægge, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfrem e læs ikke opfylder kvalieskravene, anvises der il ande anlæg, eller der laves evenuel en forsorering på anlægge. Endvidere foreages der analysedokumenaion på vejjord og jord i øvrig, der ikke med analyser er dokumenere ilsrækkelig, når jorden modages. 40

Hændelser I 2012 blev der regisrere 5 miljøhændelser og 1 arbejdsmiljøhændelse på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljøhændelserne har primær være fejlregisrere jord. Derudover er der regisrere 6 fejllæs il fyldpladsen fra genbrugspladserne. Læssene blev sorere, og urenhederne blev fjerne, inden affalde blev deponere på fyldpladsen. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på anlægge har være i 2011. Klager Der er ikke modage klager i 2012 i forbindelse med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 41

Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Kommunesammenlægning Meode 1 Enhed 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Målal 2013 Anal ansae M/NRB anal 3 3 3 4 4 5 5 5 5 Lokaler M/NRB m 2 65 77 107 107 107 107 107 107 107 Papirforbrug M/OTH 1.000 sk. 24 6 8 10 10 10 10 10 10 El M/NRB 1.000 kwh 14 30 26 23 27 27 28 28 28 Vand M/NRB m 3 543 115 323 67 74 39 87 71 75 Anal enreprenørmask. M/OTH anal 2 3 4 4 4 5 5 5 5 Dieselforbrug M/OTH l 30.940 23.497 27.064 31.971 35.786 36.833 42.502 55.783 56.000 Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Kommunesammenlægning Skema 2: Modagne mængder Meode 1 Enhed 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Målal 2013 Komposanlægge ilfør M/NRB 28.501 23.315 27.277 27.253 28.665 23.273 28.346 28.442 30.000 Fyldpladsen, ilfør M/NRB 5.268 6.612 6.196 5.626 4.824 4.656 5.104 3.935 5.000 Renjorddepo, ilfør M/NRB 13.966 29.799 28.765 47.019 72.641 71.740 120.378 203.646 120.000 Specialdepo for jord, ilfør M/NRB 157.630 154.064 189.057 176.400 145.470 154.140 162.107 194.682 160.000 Soreringsplads for affald, ilfør M/NRB 399 497 465 524 428 93 53 100 I al, ilfør M/NRB 205.365 214.189 251.792 256.763 252.124 254.237 316.029 430.758 320.000 Soreringsplads for affald, frafør M/NRB 399 497 465 524 525 73 20 100 Komposanlægge, frafør M/NRB 39.902 15.995 18.955 27.253 17.253 2.989 2 7.600 2 9.457 2 10.000 2 Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Noe 2: Mængden er den mængde, der laves il bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne og kompos il sluafdækning på anlægge. 42

Skema 3: Sandard Grundv.- PH Kondukivie COD Benzen Nafalen Benz a Cadmium Krom, Bly Kviksølv Kobber Nikkel Zink pyren oal moniering ms/m mg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l AK1, 2007 6,9 118 31 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 0,50 0,15 <0,01 57,0 12,0 5,3 2008 mar 6,9 130 31 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,16 0,19 <0,05 15,0 10,0 2,6 2008 sep 7,0 120 28 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,32 0,30 <0,05 81,0 9,5 2,5 2009 mar AK1 7,0 130 28 <0,04 <0,02 <0,01 0,04 0,42 1,60 <0,05 36,0 11,0 3,8 2009 sep 7,1 130 29 <0,04 <0,02 <0,01 0,04 0,35 0,73 0,21 42,0 8,7 1,4 2010 maj 7,0 120 21 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,14 0,56 <0,05 38,0 8,9 2,8 2010 ok 7,0 130 35 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,31 0,49 <0,05 43,0 6,7 <0,5 2011 juli 7,1 120 19 <0,04 <0,02 <0,01 0,069 0,37 1,3 <0,05 38 5,6 5,2 2011 ok 6,9 120 20 <0,04 <0,02 <0,01 0,015 0,5 0,51 <0,05 49 7 2,9 2012 sep 7,3 120 23 <0,02 <0,02 <0,01 0,017 0,25 0,38 <0,05 44 6,2 3,5 AK2, 2007 7,3 93 15 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 <0,01 <0,01 <0,01 2,2 1,1 1,5 2008 mar 7,4 95 15 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,43 0,10 <0,05 4,8 1,4 0,7 2008 sep 7,3 93 11 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,07 0,61 <0,05 12,0 1,4 6,0 2009 mar AK2 7,6 96 17 <0,04 <0,02 <0,01 0,15 0,57 2,50 <0,05 4,3 1,9 16,0 2009 sep 7,6 98 19 <0,04 <0,02 <0,01 0,15 0,29 0,88 0,44 8,2 1,8 5,3 2010 maj 7,5 97 12 <0,04 <0,02 <0,01 0,10 0,25 1,80 <0,05 27,0 1,6 7,1 2010 ok 7,5 94 17 <0,04 <0,02 <0,01 0,02 0,17 0,38 <0,05 19,0 0,9 1,0 2011 juli 7,6 85 14 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,14 0,43 <0,05 31 1,4 3,6 2011 ok 7,4 81 11 <0,04 <0,02 <0,01 0,0065 0,098 0,6 <0,05 6,3 1,8 0,67 2012 sep 7,9 78 12 <0,02 <0,02 <0,01 0,13 0,51 3,1 <0,05 13 2,3 16 AK3, 2007 7,1 105 46 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 <0,01 <0,1 <0,01 0,3 0,5 1,4 2008 mar 7,2 110 33 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,24 0,03 <0,05 <0,04 0,5 0,5 2008 sep 7,1 100 38 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,16 0,10 <0,05 0,06 0,5 2,3 2009 mar AK3 7,1 100 33 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,13 0,76 <0,05 0,75 0,5 7,1 2009 sep 7,4 110 37 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,15 0,58 0,49 0,94 0,6 1,9 2010 maj 7,5 88 22 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,18 3,30 <0,05 20,0 0,5 16,0 2010 ok 7,2 110 57 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,29 2,80 <0,05 4,0 1,7 15,0 2011 juli 7,2 110 73 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,25 0,51 <0,05 1,6 0,78 1,6 2011 ok 7 100 50 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,4 0,79 <0,05 0,65 1 3,3 2012 sep 6,9 110 63 <0,02 <0,02 <0,01 <0,004 0,23 <0,025 <0,05 <0,040 0,68 <0,50 AK4, 2007 7,2 83 40 <0,04 <0,05 0,02 0,07 0,73 <0,1 0,01 17,0 4,1 5,9 2008 mar 7,3 73 19 <0,04 <0,02 <0,01 0,14 0,29 0,15 <0,05 17,0 3,1 7,9 2008 sep 7,4 91 44 <0,04 <0,02 0,02 0,21 1,2 3,50 <0,05 36,0 4,1 22,0 2009 mar AK4 7,4 100 21 <0,04 <0,02 <0,01 0,08 0,21 0,10 0,07 26,0 2,2 4,6 2009 sep 7,7 57 24 <0,04 <0,02 <0,01 0,05 0,55 0,64 0,59 37,0 1,7 4,2 2010 maj 7,6 46 110 <0,04 <0,02 <0,01 0,07 0,52 1,60 <0,05 16,0 2,8 5,5 2010 ok 7,6 140 47 <0,04 <0,02 <0,01 0,05 1,10 0,56 <0,05 77,0 6,0 12,0 2011 juli 7,3 92 26 <0,04 <0,02 <0,01 0,054 0,64 0,27 <0,05 33 3,3 15 2011 ok 7 99 67 <0,04 <0,02 <0,01 0,035 1,4 0,26 <0,05 32 3,6 11 2012 sep 7,1 110 35 0,023 <0,02 <0,01 0,052 1,2 0,063 <0,05 1,4 7,1 <0,50 AK5, 2007 7,2 1.600 400 0,17 <0,05 <0,01 0,03 4,60 <0,1 0,03 0,4 1,0 1,1 2008 mar 7,1 1.800 480 0,20 <0,02 <0,01 <0,004 5,90 0,17 <0,05 2,8 1,6 28,0 2008 sep 7,0 1.700 310 0,21 <0,02 <0,01 0,24 6,00 1,00 <0,05 0,2 1,7 15,0 2009 mar AK5 7,2 1.700 340 0,23 <0,02 <0,01 0,01 6,70 0,06 0,09 0,9 1,7 1,2 2009 sep 7,6 1.800 540 0,17 <0,02 <0,01 0,21 6,60 0,83 0,24 28,0 2,1 1,4 2010 maj 7,2 1.800 330 0,16 <0,02 <0,01 <0,03 5,00 0,74 <0,05 2,7 1,8 21,0 2010 ok 7,4 1.700 370 0,14 <0,02 <0,01 <0,03 5,40 0,69 <0,05 1,1 1,4 45,0 2011 juli 7,7 1700 460 0,16 <0,02 <0,01 0,0075 6,9 0,7 <0,05 0,93 1,6 24 2011 ok 7,4 1500 310 0,085 <0,02 <0,01 0,018 5,9 1,8 0,082 1,6 2,4 99 2012 sep 7,1 1700 440 0,15 0,02 <0,01 0,0081 5,1 0,43 <0,050 3 0,95 29 AK6, 2007 7,4 168 120 <0,05 <0,05 0,02 <0,03 2,20 0,23 0,05 10,0 2,6 7,5 2008 mar 7,3 210 100 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 1,70 0,36 <0,05 13,0 2,6 1,2 2008 sep 7,1 180 73 <0,04 <0,02 <0,01 0,06 1,50 2,10 <0,05 54,0 5,3 6,4 2009 mar AK6 7,0 260 150 <0,04 <0,02 <0,01 0,08 2,40 2,40 0,05 58,o 8,1 9,8 2009 sep 6,6 210 200 <0,04 <0,02 <0,01 0,14 3,40 8,90 0,07 61,0 8,3 24,0 2010 maj 7,0 210 130 <0,04 <0,02 0,014 <0,03 1,20 10,00 0,07 100,0 5,8 22,0 2010 ok 7,0 230 120 <0,04 <0,02 <0,01 0,03 2,10 1,80 <0,05 110,0 4,6 15,0 2011 juli 7,2 210 120 <0,04 <0,02 <0,01 0,016 1,9 1,2 <0,05 60 2,4 15 2011 ok 7 200 160 <0,04 <0,02 <0,01 0,17 3,4 13 <0,05 110 5,6 40 2012 sep 7 250 120 0,035 <0,02 <0,01 0,11 1,7 6,6 <0,050 77 3,5 55 AK7, 2007 7,3 243 230 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 5,20 0,14 0,01 0,3 2,6 2,6 2008 mar 7,4 240 160 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,20 0,40 0,08 0,8 1,9 3,0 2008 sep 7,2 280 190 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,10 0,37 <0,05 0,4 1,2 1,8 2009 mar AK7 7,4 240 180 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 2,20 0,16 <0,05 0,8 1,5 2,9 2009 sep 7,8 280 190 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,00 0,11 0,36 0,3 1,3 1,1 2010 maj 7,4 280 170 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 1,80 0,21 <0,05 0,7 1,6 5,3 2010 ok 7,5 320 220 <0,04 <0,02 <0,01 0,05 2,60 0,14 <0,05 2,7 1,7 1,9 2011 juli 7,6 320 180 <0,04 <0,02 <0,01 0,0088 2,4 0,062 <0,05 0,93 1,3 7,2 2011 ok 7,3 340 190 <0,04 <0,02 <0,01 0,0084 3,2 0,26 <0,05 0,97 2,1 4,8 2012 sep 7,2 400 230 <0,02 <0,02 <0,01 0,013 3,4 0,44 <0,05 1,5 1,7 73 2011 ok B1 7,1 250 140 <0,04 <0,02 <0,01 0,067 2,6 0,26 <0,05 0,96 4 2,7 2011 ok B2 i sykker Max illadelig konc. * * * 646 323 0,32 808 323 1.809 97 937 2.681 27.778 *Niveau følges 43

Skema 4: Udvide Grundvandsmoniering Sulfa mg/l Calcium mg/l Narium mg/l Kalium mg/l Nirogen oal mg/l Fosfor oal-p mg/l Klorid mg/l Jern mg/l Mangan AK1, 2007 29 120 24 47 1,1 0,57 29 14 1,2 5,5 2012 5,6 190 28 36 3,5 0,34 29 21 1,7 9,3 AK2, 2007 200 130 17 13 0,36 0,38 26 1,4 0,21 4 2012 120 120 17 9,9 0,26 0,037 70 3,3 0,27 5,2 AK3, 2007 190 210 32 12 1,1 0,076 54 10 0,52 15 2012 140 170 39 13 1,6 0,064 65 11 0,52 23 AK4, 2007 38 69 55 11 0,81 0,98 50 17 0,51 9,3 2012 20 120 120 8,4 1,7 1,1 150 7 1,1 14 AK5, 2007 12 130 2.700 110 69 17 3.800 0,01 0,003 96 2012 46 120 3.200 120 57 18 4.700 0,2 <0,005 98 AK6, 2007 44 37 240 35 6,2 2,6 140 7,4 0,47 19 2012 44 290 180 63 15 1,6 190 16 1,7 40 AK7, 2007 100 52 250 220 9,9 1,3 240 1,5 0,11 63 2012 260 210 500 250 14 3,3 450 0,16 0,12 64 Max illadelig koncenraion * * * * * * * * * * *Der er ikke fassa en maksimal koncenraion, niveau følges. mg/l NVOC mg/l 44