BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 8 Tallenes pdf-version grafisk litteratur form
2 3 [araber-] Tallenes form Tidligste indiske tal (formodede) Fra indisk inskription via araberne til Europa Indisk inskription 500 f.kr. Indiske Brahmi-tal 150-100 f.kr. Indiske tal år 876 (e.kr.) Vestarabiske tal ca. 900 Europæiske tal o. 1200 Albrecht Dürer 1500-tallet 1. Forsøg på kvantificeringer (f.eks. ved hjælp af muslingeskaller mv.) går mere end 30.000 år tilbage i tiden, og talsystemernes historie kan ses i sammenhæng med skriftens udvikling generelt: kileskrift, romertal, maya-folkets talsystem osv. 2. Når vi i dag kalder vores tal for arabertal er det en sandhed med modifikationer. Araberne importerede dem nemlig fra Indien, der således er disse talformers»vugge«. Her findes bl.a. en steninskription fra år 3-500 f.kr. med tal, som anses for forløberne for de moderne tal. 3. Den svenske skriftkyndige C.F. Hultenheim mener, at en spansk oversættelse (fra 700- tallet) af en indisk (bramanskhinduistisk) matematik-bog er et eksempel på forbindelsen Europa-Arabien-Indien og dermed et bidrag til etableringen af betegnelsen arabertal. 4. Kejser Karl den Store indkaldte i 700-tallet munken Alcuin af York til sit hof og gav ham opgaven at standardisere brugen af skrift i hans rige, som udgjordes af størsteparten af Europa. Løsningen på denne opgave kender vi i dag som skriftformen den karolingiske minuskel. En af Alcuins ekstratjanser menes at have været valget af arabertallene som standard (år 780). 5. Det er også i dette århundrede at nullet formodes at være opstået. Omkring år 1200 begynder arabertallene at fortænge romertallene for alvor og i år ca. 1500 er de alment udbredt. Arabertallene har formmæssigt ligesom alfabetet en lang udviklingshistorie bag sig. Og deres nutidige form falder først rigtig på plads i slutningen af 1700-tallet, hvor de første versaltal optræder. 6. Versaltal som tryktyper ses formodentlig første gang i tryk af den engelske bogtrykker William Caslon Jr. fra 1760. Det er den gryende industrialismes behov for ensretning og standardisering, der gør sig gældende. 7. Der er dermed etableret to slags arabertal hvad form angår. Men skriftdesignmæssigt er det faktisk den berømte renæssanceskriftdesigner Claude Garamond, der gør tallene til en del af skriftens»standard«-tegnsæt. Før denne periode ses tallene som tegn, der ikke relaterer sig til skriftens generelle formsprog/stil (gotisk, antikva, kursiv osv.). 8. Som et kuriøst fænomen kan nævnes, at nullet i renæssancens antikva er en rund ring uden forskel på tykt og tyndt. Det er nemlig ingenting!
4 5 9. Gennem de senere år har adskillige af de mennesker, som jeg har udført typografiske designopgaver for, reageret på de tal, vi med den typografiske terminologi kalder for minuskeltallene (engelsk: nonlining figures eller old style figures). Enten med direkte modstand eller med undren. Det skyldes nok, at disse tal først fra begyndelsen af 1990erne igen blev tilgængelige på computerne i de digitale fonte, som er altdominerende til fremstilling af trykt og elektronisk kommunikation. I en lang periode var de således mere eller mindre»ude af syne«i den brede offentligheds typografiske billede. 10. Fra desktop publishing-startskuddet lød i 1985 og til begyndelsen af 1990erne, var minuskeltallene stort set ikke til rådighed. De første fem års fontproduktion var i realiteten så primitiv, at det fra starten kun var versaltallene, som producenterne valgte til fontene. 11. Skriftfamilien Minion, lanceret 1990, var en af de første større familier, som fra starten var forsynet med både versaltal og minuskeltal. Siden er det gået slag i slag: til mange af de fonte, der udsendes i dag, er forsynet med begge talformer. På skriftmarkedet i dag er der hovedsagelig disse 6 forskellige former for talfonte 12. Skolens undervisningsmateriale (matematikbøger mv.) viser/benytter versaltallene. Derfor kan minuskeltallene virke urolige og fremstå som fremmede fugle. Men de tal, som følger de små bogstavers form er faktisk ældre en dem, som følger de store bogstavers. 13. Nogle få skriftfamilier rummer såkaldte kapitæltal, dvs. tal, som har samme højde som kapitælerne, men form som versaltallene. med forskelige vertikale og horisontale bredder og»højder«/designs. (Her ses bort fra brøktal, hængende tal, potenstal o.lign.) 14. Og en at de allernyeste tendenser indenfor skriftdesign, er at forsyne fontene i en familie med hybrider, dvs. en mellemting mellem versal- og minuskeltal. Disse tal vil måske med tiden vise sig at være den hidtil bedste form for typografiske all round tal. De første versaltal? Et af de første eksempler på trykte versaltal fra William Caslon Jr., 1760. Minuskeltal med variable bredder. Minuskeltal med samme bredder. Majuskeltal med variable bredder. det 20. århundrede. aldus 10/12 med versaltal det 20. århundrede. aldus 10/12 med minuskeltal det 20. århundrede. aldus 10/12 med 9,5 punkt versaltal Vælg minuskeltallene Minuskeltallene er for det meste det bedste valg til almindelig løbende brødtekst: de er mere forskellige i deres indbyrdes form og derved mere læselige, og de føjer sig smukkere ind i teksten versaltal kan have en tendens til at fremstå for kraftigt. I øverste eksempel er teksten med versaltal, derunder med minuskeltal, og i det tredje eksempel er versaltallene sat et halvt punkt ned i størrelse, som en slags nødløsning i de tilfælde, hvor kun versaltallene er til rådighed, og man ikke ønsker de skal fremstå meget kraftigt f.eks. i en tekst med mange årstal. Minuskeltallene kan også sagtens bruges til f.eks. tabel- ler og andre former for talopstillinger, men det kan med dagens fonte være en møjsommelig affære, når det drejer sig om brugen af fonte, der er skruet sådan sammen, at minuskeltallene er anbragt i en såkaldt Expert font (der ofte tillige rummer de ægte kapitæler). Så skal brugeren nemlig skifte font, hver gang der ønskes minuskeltal og tilbage igen efter tallet! Og det er ikke altid, problemet kan løse med søg/erstat-processer. Der er således også en tendens til at fontfamilier forsynes med alternative fonte, hvor kun tallene er skiftet ud, således at der kan arbejdes rationelt med typografien. Minuskeltal i groteskskrifter? Til de grotesk-skrifter, som især udvikles igennem 1800- tallet valgtes versaltallene, men tidligt i det 20. århundrede forsynes nogle skrifter uden seriffer med minuskeltal således tegner tyskeren Paul Renner minuskeltal til en af århundredets største skriftsuccesser Futura. I de sidste 10-15 års fontudvikling kan man se en tendens til at tegne både minuskel- og versaltal (og i øvrigt også ægte kapitæler mv.) til næsten alle former for skrifter: grotesker, pladeseriffer, displayskrifter skriftformer, der førhen ikke var forsynet med disse garniturer. Forløberne til det fontformat, som i årene fremover vil være det dominerende, Open Type, var det såkaldte TrueType GX (der udvikledes af Apple). Fontformatet gav mulighed for gennem brug af Unicodestandarden at lægge mere end 65.000 tegn ind i samme fontfil. Det betød bl.a., at alle styrker, bogstavformer, sprogformer og ikke mindst talformer kunne rummes i den sammme fil. Og ikke mindst at talformen kunne/kan vælges af brugeren som en automatik knyttet til den generelle typografiske formattering af afsnit. En af de fonte, der blev udarbejdet i forbindelse med lanceringen var den gammelkendte Helvetica-familie nu bl.a. med ægte kapitæler og minuskeltal, hvilket ikke var set før. Majuskeltal med samme bredder. Kapitæltal med samme højde som kapitælerne. Hybridtal med med træk fra begge talformer. Minuskeltal på nettet: Microsoft kommissionerede en af verdens førende skriftdesignere Matthew Carter til at udarbejde web-egnede skriftfonte i midten af 1990erne. Siden da har en af dem, groteskskriften Verdana, gået sin sejrsgang over hele (net)verdenen sammen med antikvaskriften Georgia,der formodentlig er den første deciderede net-font forsynet med minuskeltal. Eksemplet herover (grå version) er fra en skærm og forstørret til sammenligning med en konturversion (ovenover). Over eller under? Der har ikke hersket 100% enighed om hvilke tal, der skal have overog underlængder. Især franskmændene har produceret eksempler på afvigelser under den stilperiode, der betegnes nyklassicismen. Det øverste eksempel er fra skriften LH Didot, der er den schweiziske skriftdesigner Adrian Frutigers nytegning efter historiske forlæg. Læg mærke til at det er 35, der til forskel fra renæssancens princip holder versalhøjde. Til sammenligning renæssanceantikvaen Minion.
6 7 Hybridtallene: det bedste fra begge former? Når maskiner skal læse bogstaver og tal Generelt anses minuskeltallene for at være mere læselige end versaltallene, fordi de indbyrdes adskiller sig mere i lighed med de små og store bogstavers forhold.til gengæld synes mange mennesker at versaltallene egner sig bedre til tabelopstillinger, hvor de enkelte tal gerne må flugte henholdvis vandret og lodret. Hybridtallene er i stand til at bygge bro mellem de to talformer, fontene skal bare forsynes med enten den samme breddeværdi til alle tallene (så de står under hinanden i en tableopstilling) eller med varierede breddeværdier (så de står pænt i de sammenhænge, hvor de ikke skal stå under hinanden: årstal, mængdeangivelser o.lign.). Stadig flere af de fonte, der sendes på markedet i disse år indeholder hybridtal. Betegnelsen volder dog stadig terminologiske problemer: ikke alle skrifteksperter vil akceptere termen hybridtal uden at der dog er fremkommet et bedre og mere præcist ord. At ideen ikke er helt ny kan ses af eksemplerne herunder, der spænder fra 1788 til 2000. Maskintal #1 1958: MICR (Magnetic Ink Character Recognition) et sæt tal og en skrift beregnet på trykning med magnetisk farve med henblik på maskinel aflæsning. Formsproget er efterlignet i en lang række fonte, der skal signalere computer. < Bell, designet af Richard Austin for forlæggeren John Bell, London 1788. Et af de første eksempler på hybridtallene i en trykt form. < Cooper Black, designet af Oswald B. Cooper mellem 1919 og 24 som et garniture til skriftenfamilien Cooper Old Style. Skriften hører til i den lille gruppe, der kan betegnes som verdens mest udbredte skrifter. Læg mærke til, at tallene er en perfekt blanding af minuskelog versaltal. Maskintal #2 OCR A designet ca. 1960 til brug for Optical Character Recognition (maskinel genkendelse af tekst/skrift) under meget snævre formmæssige krav. Funktionelt? Ja. Kønt? Nej. Fonten (inklusive tallene) har været særdeles populær gennem 1990erne til signalering af computer/digitalt (i lighed med MICR) bl.a. knyttet til universet omkring filmen The Martrix (Reloaded). Maskintal #3 1966: efterfølgeren til OCR A, OCR B, blev designet af den schweiziske skriftdesigner Adrian Frutiger for the European Computer Manufacturers Association. Og det med et noget større formmæssigt spillerum teknologien havde udviklet sig på bare 6 år. Maskintal #4 Ca. 1960: Alfabet/font udviklet til maskingenkendelse af Epps og Evans på det engelske National Physical Laboratory. Der er ikke brugt hverken diagonaler eller kurver, og det består kun af ét tegnsæt. d( ) < itc Garamond, en af 70ernes og 80ernes mest populære antikvaskrifter (godt hjulpet på vej af Apples brug af skriften som husskrift ). Den har en»mild«form for hybridtal næsten rigtige versaltal. < Udvilingen af hybridtallene fik i senhalvfemserne ny vitalitet. Adskilige skriftdesigner har taget ideen op og eksperimenteret med talformen. Eksemplet her er fra englænderen Jeremy Tankards fontfamilie Shaker (2000). Godt ord igen, altså: Minuskeltal: følger de små bogstaver med over- og underlængder. På engelsk kaldes de for det meste old style figures eller non lining figures og i skriftmenuer mv. bruges forkortelsen OSF eller OS. Versaltal (majuskeltal): følger de store bogstavers. (En variant: i nogle fonte er de ikke lige så høje som versalerne, da de derved blive for dominerende). På engelsk kaldes de for det meste for lining figures og i skriftmenuer mv. bruges bl.a. forkortelsen LF. Tabular figures: tal med ens bredder (kan være både minuskel- og versaltal. I skriftmenuer mv. bruges bl.a. forkortelsen TF. Kapitæltal: følger kapitælernes som en slags små versaltal. På engelsk kan man møde termen small caps figures. Nullert Hybridtal: rummer træk fra både minuskelog versaltal: der er små overog underlængder, men knapt så udtalt som egentlige minuskeltal. Kernehøjde ligger tæt på den, som versaltallene har. I mange renæssancetro antikvaskrifter kan man se nul udformet som en ring uden forskel på tykt og tyndt. Det skyldes, at nullet ikke har været regnet med til tallene, hvad formen angår. Det var ingenting. Og i øvrigt stammer ordet ciffer fra arabisk, hvor det betydet tom. Barokken spøger En af verdens førende skriftdesignere Matthew Carter har oprindeligt udarbejdet fontfamilien Fenway for det amerikanske magasin Sports Illustrated i 1998. Skriften er inspireret af hollandske barokforlæg fra 1700-tallet og forsynet med hybridtal. Tal, bogstaver, sprog, ord moderne tider I det 20. århundredes sidste årtier blev begrebet branding mere og mere centralt. Inden for denne designdisciplin findes eksempler på en sammensmeltning af tal og ord. Tallene møver sig ind på sprogets område med henblik på at skaffe en vare opmærksomhed. se7en 4U Q8 1980NE osv.
Birkvigs Typografiske Mosaik 8 Henrik Birkvig, 2003 Skrift: dtl Argo pdf-version, juli 2003 Forlaget Grafisk Litteratur adr: Landskronagade 56 Postboks 804 2100 København Ø tlf: 70 20 92 02 fax: 39 27 42 77 e: boger@grafisk-litteratur.dk internet: www.grafisk-litteratur.dk Typografisk Mosaik en artikelserie på internettet I denne artikelserie sætter Henrik Birkvig fokus på en række typografiske detaljer af særlig interesse for de mange, som i dag arbejder med de stadigt mere avancerede tekstbehandlings- og designprogrammer. Der er opstået et behov for at forstå den typografiske verden og dens udvikling siden Gutenbergs tid. For på mange måder har de mere end 500 år en klar indflydelse på den moderne teori og praksis inden for trykt og digital kommunikation. En indflydelse, som ikke mindst gør sig gældende for terminologien. Artiklerne vil blive publiceret på www.grafisk-litteratur.dk i løbet af 2002 og 2003. Følgende emner er planlagt/udgivet: 1. Skrifternes tilnavne 2. &-tegnet 3. Snabel-a @ 4. Euro-tegnet 5. Alineategnet 6. Uncialer 7. Initialer 8. Tallenes form Ligaturer»Garamond-radisen«(»Aldus-bladet«) En del af artiklerne bygger på stof, som i en tidligere version har været publiceret i tidsskriftet Digital Design.