BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

Transkript

1 BIRKVIGS TYPO GRAFISKE henrik MOSAIK 2 pdf-version grafisk litteratur

2 2 3 Et-tegnet & Det første? Et af historiens allerførste eksempler på ligaturen et. Fra Pompeji 79 e.kr. Knytter to ligeværdige sammen Et monogram er et af de monogrammer (monos: ene + gram: skrifttegn), der er en del af den typografiske & sproglige værktøjskasse. Det betragtes som en ligatur (= sammenbinde eller -skrive) af E & T (= latin for og ) i lighed med de kombinationer af f.eks. fi & fl, der er tilgængelige i de fleste nutidige fonte. Romersk kursivskrift. Midten af det 4. årh. Historiens tåger Historien om fortaber sig i historiens tåger, men et af de tidligste eksempler findes i form af en graffiti fra Pompeji, år 79 e.kr. Fra et af historiens første eksempler kan tegnet & dets mange varianter følges i bevarede håndskrifter, f.eks. i form af en romersk kursivskrift fra midten af det 4. århundrede. Eller fra et dokument skrevet af St. Hilarius (før år 509). Det kan &så ses i den berømte irske håndskrevne bog Book of Kells fra det 7. århundrede. Brugen i dag I dag ses tegnet bl.a. i virksomhedsnavne sådan som typografilæreren Emil Sørensen (Selmar) anbefalede det i sin lærebog i typografi fra 1913:»Et-tegnet (&), der er den eneste tilbageblevne af middelalderens mange latinske ligaturer, hører med til det typografiske alfabet, men bruges kun retteligt i firmanavne.«&:»brugen af den eneste tilbageværende af renæssancetidens mange ligaturer,, er nu saa almindeligt i handelskorrespondancen, at man ofte faar accidensmanuskripter paa flere sider uden en eneste gang at træffe ordet og anvendt. Udenfor firmanavne bør tegnet dog gengives med og, thi & betragtes i vore dage som et symbol paa et baand, der forener flere enkelte dele til et hele: Burmeister & Wain.«Men også i bladnavne & -hoveder o.lign. anvendes det til at sidestille to ligeværdige ord. 2 eksempler fra Book of Kells, der blev skrevet af irske munke i det 7. årh. Munken St. Hilarius skrev dette tegn før år 509.

3 4 5 < Genkendt? Tegnets form følger skriftens generelle formsprog. Og &-ligaturen fremstår mere eller mindre tydeligt i forskellige nutidige skriftfonte. Læg mærke til hvor meget konstruktion/design kan afvige fra de klassiske, traditionelle udgaver uden at genkendelsen af tegnet helt forsvinder. Højde og drøjde betragtes generelt som en versalligatur og har derfor højde som de store bogstaver. I kapitælfonte bør det dog have samme højde som disse. Vanens magt Danske Morten Rostgaard Olsen har forsynet den ordinære font i sin skriftfamilie FFOlsen med et &-tegn, som nok vil synes fremmedartet ved første øjekast (det røde). Der findes derfor et mere normalt alternativ i en ekstrafont. Frit valg Hollænderen Luc(as) de Groot er en gavmild skriftdesigner. I hans TheSans kan man således vælge mellem ikke mindre end fem forskellige &-tegn: med og uden swash og alternative konstruktioner.

4 6 7 En hel font kun med &-tegn Den kalligrafiske fontfamilie Poetica indeholder en ekstra font kun bestående af dekorative og udtryksfulde &-tegn (design: amerikaneren Robert Slimbach). Sammenbinding De enkelte hæfter i denne serie af publikationer bindes visuelt sammen af en logotype designet af Bent Rohde med skrifterne Caslon 540 og Grotesk No 9. Sidestillede temaer Peter Gyllans design af bladhoved med & som tegnet, der sidestiller de to ligeværdige ord. Større brug I gamle dage (f.eks. i renæssancen) benyttedes i stedet for og også i brødtekster. Her er et eksempel fra en bog trykt i Antwerpen i 1575 af franskmanden Christoph Plantin. Læg også mærke til kombinationen med c til forkortelsen etcetera. (Gengivet i 300%).

5 Birkvigs Typografiske Mosaik 2 Henrik Birkvig, 2002 Skrift: dtl Argo pdf-version, september 2002 Forlaget Grafisk Litteratur adr: Landskronagade 56 Postbox København Ø tlf: fax: e: [email protected] internet: Typografisk Mosaik en artikelserie på internettet I denne artikelserie sætter Henrik Birkvig fokus på en række typografiske detaljer af særlig interesse for de mange, som i dag arbejder med de stadigt mere avancerede tekstbehandlings- og designprogrammer. Der er opstået et behov for at forstå den typografiske verden og dens udvikling siden Gutenbergs tid. For på mange måder har de mere end 500 år en klar indflydelse på den moderne teori og praksis inden for trykt og digital kommunikation. En indflydelse, som ikke mindst gør sig gældende for terminologien. Artiklerne vil blive publiceret på i løbet af 2002 og Følgende emner er planlagt: Skrifternes tilnavne Euro-tegnet Alineategnet Uncialer Initialer Talformer (arabiske) Et par typografiske detaljer Hvad er en god font?»garamond-radisen«(»aldus-bladet«) En del af artiklerne bygger på stof, som i en tidligere version har været publiceret i tidsskriftet Digital Design.