Årsberetning april 2014 - marts 2015 Blodig lørdag Røde sodavand svarende til 1.130 portioner blod blev uddelt til Folkemødet i Allinge på International Bloddonordag 2014 som et symbol på den mængde, der bliver doneret på en almindelig hverdag i Danmark.
Årets tal - kort fortalt I 2014 blev 14.640 donorer tilmeldt på bloddonor.dk. Vi ved, at der også er mange, der tilmelder sig direkte i blodbankerne, så vi er godt i gang med at sikre fremtidens bloddonorer. De unge er stærkt repræsenteret blandt tilmeldingerne, hvor godt 56 procent er under 25 år. Tappetallene for 2014 viser, at blodforbruget i Danmark endnu en gang er faldende. Der var 275.881 tapninger, hvilket er seks procent mindre end året før. Forbruget af røde blodlegemer falder på de danske hospitaler. Det betyder færre poser med fuldblod. Det betyder dog også, at mængden af plasma falder. Behovet for plasma stiger imidlertid med et par procent om året. Derfor vil de danske blodbanker nu øge antallet af plasmaferesetapninger. Der er brug for omkring 80 ton plasma om året. 20 ton skal komme fra plasmaferese. Årets gang hos Bloddonorerne i Danmark Dårlige undskyldninger er der ikke mange af Hvorfor stopper folk som bloddonorer? Det ville vi have et indblik i, og derfor igangsatte landskontoret i februar 2015 en ikke-donorundersøgelse, hvor vi stillede en række spørgsmål til de personer, der tidligere har været bloddonorer, men ikke længere er det. I undersøgelsen spurgte vi bl.a., hvorfor de ikke længere er bloddonorer. Den største årsag hertil var medicin, helbred, herunder sygdom og utilpashed i forbindelse med tapning, ligesom karantæneregler også blev angivet som årsag til frafald. Kun ganske få angav blodbankens åbningstider, afstanden til blodbank, parkeringsforhold og ventetid i blodbanken som årsag til, at de var stoppet. Det giver os et billede af, at der overordnet er tilfredshed med forholdene blandt donorerne. Det er i højere grad de faktorer, som vi ikke har mulighed for at påvirke, der gør, at folk må stoppe som bloddonorer. Desuden svarede langt de fleste, at de ville starte som bloddonorer igen, hvis de kunne. I undersøgelsen bad vi også de tidligere donorer om at oplyse deres blodtype. Det var for at finde ud af, om der var en tendens til, at personer, der ikke blev tappet lige så ofte (fx på grund af deres blodtype), i højere grad faldt fra som bloddonorer end dem, der blev tappet regelmæssigt. Dette ser ikke ud til at være tilfældet. Kort sagt var det ikke de dårlige undskyldninger, der udgjorde den største årsag til frafald. Det var tværtimod reelle årsager, som vi ikke har mulighed for at påvirke. Det er et resultat, vi kan være tilfredse med. side 2 af 9
Blodets dag BiD var på Folkemødet i Allinge, Bornholm, for at vise hvor meget blod, der bliver tappet hver dag i Danmark. BiD var meget synlige fredag og lørdag, hvor organisationens mobile stand stod seks forskellige steder. Der blev delt røde sodavand ud om lørdagen, hvor det var International Bloddonordag. Sodavandene symboliserede de 1.130 portioner blod, der bliver doneret på en enkelt hverdag i Danmark. Det tog under en time at dele flaskerne ud. Det vakte stor jubel, og de frivillige på standen kunne konstatere, at mange på pladsen talte om bloddonation. Bent Hansen, formand for Danske Regioner, kom forbi og holdt en kort, personlig tale, hvor han takkede landets bloddonorer. Bloddonorerne på Bornholm stod for det praktiske og fik hjælp af en enkelt fra Sjælland. Tips- og Lottomidlerne Tips- og Lottomidlerne (Udlodningsmidlerne) har givet støtte til BiDs arbejde med de unge i organisationen. Det har bl.a. betydet, at vi kan afholde det årlige træf med relevant fagligt indhold, samtidig med at de unge qua vandrerhjemsovernatning har tid til at få snakket mere sammen. Det styrker deres sammenhold og motivation til at fortsætte det frivillige arbejde. Derudover har BiD fået støtte til en kampagne rettet mod nybagte forældre. Det udmøntede sig i hagesmække med broderet dråbelogo og en folder med opfordring til at melde sig som donor. Hagesmækkene var en bagvej til de nye fædre og deres omgangskreds. Temaet var Giv livet videre. BiD har endvidere fået støtte til reklamebannere på Facebook rettet mod unge mænd. side 3 af 9
Fokus på unge mænd BiD satte i løbet af efteråret fokus på unge mænd og bloddonation. Gennem interviews og undersøgelser pejlede landskontoret sig ind på, hvad der afholder mange unge mænd fra at blive bloddonorer. Derefter blev der sat et par mindre kampagner i gang på Facebook, hvor der blev fokuseret på kammeratskabet og det sociale aspekt af bloddonation. Et indlæg på Facebook med overskriften 5 cool ting ved blodbanken nåede ud til knap 60.000 brugere og gav et godt fingerpeg om, hvad der virker, når unge mænd skal i tale. BiD har dernæst lavet reklameannoncer til bl.a. musikmagasinet GAFFA samt andre tiltag på sociale medier formet over den oprindelige idé, der blev lanceret på Facebook. I slutningen af 2014 udkom Donor Nyt 113 med et nummer helliget unge mænd. Denne udgave gav massiv omtale i diverse landsdækkende og lokale medier. Medieomtalen kan ses i BiDs nyhedsrum på bloddonor.dk. BiD producerede desuden fire hvervevideoer rettet mod unge mænd, som i løbet af vinteren og foråret bl.a. er blevet vist i OBS-udsendelserne på DR og TV 2s regionale tv-stationer. Videoerne er tilgængelige på YouTube og vil blive vist i venteværelserne på tappestederne rundt om i landet. Unge informatører Basiskursus for nye unge informatører blev afholdt i april 2014 på Rigshospitalet med 22 deltagere og i Odense på Universitetshospitalet i januar 2015 med knap 30 deltagere. På landsplan bliver der knyttet omkring et halvt hundrede nye unge informatører til netværket hvert år. Der er selvfølgelig frafald undervejs, men mange fortsætter frem til de fylder 30 år. Der er flere korpsbestyrelser, hvor formanden er tidligere informatør. På den måde er de unges netværk med til at sikre nyt blod i organisationen. Informatørernes årlige Træf blev afholdt på Fredericia Vandrerhjem i marts 2014. Der var 33 deltagere. Her var der indlæg fra Donaid om organdonation og fra Transplantationsgruppen med to meget personlige historier, en fra en levertransplanteret og en fra en nyredonor. I august var der Internationalt Youth Forum, som blev afholdt i Marokko. Temaet var H, hvor journalistikkens 5 H er blev vendt (hvad, hvem, hvor, hvornår og hvorfor). Danmark sendte 7 deltagere. side 4 af 9
Donor Nyt 2014-2015 I beretningsperioden udkom fire numre af Donor Nyt til landets ca. 218.000 donorer. De fire numre, der udkom i beretningsåret, var centreret omkring hvert sit aktuelle tema. Donor Nyt 111 - om plasmaferese I juni 2014 handlede Donor Nyt 111 om det stigende behov for afaresetapninger. I artiklen om Thomas fortalte vi om taxichaufføren, der blev stukket ned på åben gade og fik blod fra omkring 100 donorer, bl.a. det livsvigtige fibrinogenkoncentrat, der er et blodstørkningsprotein af donorers plasma. I en artikel om plasma fortalte vi, hvorfor der er behov for flere afaresetapninger, og hvordan plasma bliver brugt til at fremstille livsvigtig medicin, som er med til at sænke blodforbruget i Danmark. Det faldende blodforbrug skyldes også, at lægerne er blevet bedre til at analysere, hvad der skal til for at få blodet til at størkne. Det er kendt som The Copenhagen Concept, og det fortalte professor og overlæge på Rigshospitalet Pär Johansson om i et interview. Der blev desuden fulgt op på historien om Kjeld Orris, der har fået en minitransplantation. Donor Nyt 112 - om WHOs tema på bloddonordagen 2014 var året, hvor WHO satte mødredødelighed i fokus i forbindelse med International Bloddonordag. I Danmark dør meget få kvinder på grund af fødselskomplikationer. På verdensplan dør 800 mødre imidlertid hver dag i barselssengen. Den lave mødredødelighed i Danmark skyldes bl.a. bloddonorernes indsats. Donor Nyt 112 havde derfor mødredødelighed som tema. Mødredødelighed førte i sin tid til fødslen af donorbevægelsen i Danmark. Magasinet bragte en gennemgang af den historiske udvikling. Vi fortalte også om Arna, der ville have mistet livet, hvis der ikke var blod nok. I et interview med læge Henriette Svarre Nielsen fik vi et indtryk af, hvilken rolle mødredødelighed spiller i udviklingslandene. Derudover fortalte tre bloddonorer om, hvordan de har overvundet nåleskræk. Donor Nyt 113 - om mænd og bloddonation I det sidste magasin i 2014 satte vi fokus på unge mænd. DR-værten Christian Degn fra Hammerslag gav sit bud på, hvad der kan lokke mænd i blodbanken. Psykologen Svend Aage Madsen foreslog, at Chesterfieldstolen bliver rykket ind i tappelokalet, mens komikeren Anders Stjernholm fortalte, hvorfor det ikke giver nogen mening at undlade at melde sig som bloddonor. I historien om Michael Larsen kom han ind på, at mange mænd tror, at de er Superman, indtil den dag, de selv får brug for blod. Det fik han selv, da han var involveret i en trafikulykke, hvor han mistede sin storebror og blev lam fra halsen og ned. Donor Nyt 114 - om helt ny motionsundersøgelse I forårsnummeret af Donor Nyt, nr. 114, offentliggjorde vi resultaterne af en ny undersøgelse, der viser, hvordan bloddonation påvirker motionister. Den viser, at de fleste løbere 14 dage efter bloddonationen er tilbage på deres udgangspunkt. Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen fortalte i et interview om, hvordan løbetræning har hjulpet ham med at komme igennem flere kræftsygdomme. I en fotoreportage viste vi en række frivillige i højeste gear, da de hvervede nye bloddonorer på en cykelsportmesse i Roskilde. En fitnessinstruktør kom desuden ind på, hvordan bloddonation og træning kan gå hånd i hånd. Donor Nyt 114 satte desuden i en artikel fokus på behovet for jern. side 5 af 9
Sikringsfondens virksomhed Bloddonorernes Sikringsfond er et supplement til de offentlige erstatningsordninger. Fonden giver hurtig økonomisk hjælp og vejledning, når en donor er kommet til skade. Bloddonorerne i Danmark føler sig forpligtet til at informere om, at der er en risiko for uheld ved tapning, men at den er meget lille: Kun en skade for hver cirka 3.000 tapninger. Fonden har i 2014 modtaget 116 skadesanmeldelser fordelt på 89 stikskader og 27 vasovagale (besvimelse, kvalme og lignende). Dette antal er lidt under gennemsnittet for de seneste år. Langt den overvejende del er allerede afsluttet uden bemærkninger. Skadesanmeldelser behandles først af landskontoret, der undersøger behovet for omgående økonomisk hjælp til donor og bistår dernæst donor ved videresendelse til Patienterstatningen og i sjældne tilfælde klage til Patientskadeankenævnet. Men det er fortsat blodbankerne, som har ansvaret for, at donor bliver undersøgt og kommer i behandling. De fleste af donorskaderne er kortvarig ildebefindende, stikskader og lign. I de tilfælde er det vigtigt, at Sikringsfonden kan bistå den uheldige donor med støtte. I 2014/15 har Sikringsfonden afsluttet en sag fra 2013, der i sit alvor adskilte sig fra, hvad vi har set i mere end syv år. En ung bloddonor fik efter en tapning en varig nerveskade, der af Patienterstatningen blev vurderet til 18 % mén, og som udløste en erstatning på knap kr.150.000. Hertil kom ca. kr. 25.000 for sygedage, behandling, kørsel og tidsforbrug samt kr. 14.000 for fremtidig medicinforbrug (sat til et fast beløb for en 10 årig periode). Landsorganisationen De 61 lokale donorkorps er alle tilsluttet Bloddonorerne i Danmark. Det er nødvendigt for at leve op til Blodforsyningsloven og Patientforsikringsloven. Dermed er alle donorer behørigt dækkede, hvis uheldet er ude. Landsorganisationen støtter korpsene med vejledning og informationsmateriale, varetager donorernes interesser og repræsenterer de danske donorer internationalt. Internationalt samarbejde Bloddonorerne i Danmark er tilsluttet den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, der bl.a. arbejder for, at al blodgivning i Europa skal være frivillig, ubetalt og anonym. Danmark støtter også udviklingen af frivillige donororganisationer i andre lande og arbejder gennem verdensorganisationen med at påvirke internationale regler om blodforsyning i bl.a. WHO, EU og Europarådet. side 6 af 9
Organisationen Bloddonorerne i Danmark Nordjylland: Midtjylland: Syddanmark: Sjælland: Hovedstaden: 10 donorkorps Ca. 23.000 donorer* 15 donorkorps Ca. 51.000 donorer* 19 donorkorps Ca. 53.000 donorer* 11 donorkorps Ca. 24.000 donorer* 6 donorkorps Ca. 67.000 donorer* vælger mindst 7 medlemmer til Nordjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Midtjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Syddanmarks regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Sjællands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer (heraf 1 fra Bornholm + 1 fra Frederiksborg) til Hovedstadens regionsbestyrelse Landskomité (7 medlemmer fra hver region + formanden for UK + 2 læger + 3 fra andre organisationer) Ungdomskomité (UK) (2 medlemmer fra hver region + formand + næstformand) Markedsføringsudvalg Internationalt udvalg Forretningsudvalg (2 fra Landsmøde hver region + 1 læge) Landskontoret (generalsekretær + medarbejdere) *Tal fra 2014 De lokale bloddonorkorps I Danmark er der 61 donorkorps. Det lokale donorkorps arbejder for at skaffe frivillige donorer og anerkende deres indsats. Alle landets cirka 218.000 donorer hører til et lokalt korps. Korpsenes formål er at sikre, at der til enhver tid er den nødvendige forsyning af blod til patientbehandlingen overalt i Danmark. Donorkorpset ledes af en ulønnet bestyrelse på mindst fem medlemmer. Donorkorpsene får deres midler fra de fem regioner, som udbetaler et beløb per tapning. Disse penge går til rekruttering, information og donormotivation. Derudover går der også et fast beløb til landsorganisationen, som står for driften af landskontoret. De fem regionsbestyrelser De lokale bloddonorkorps i en region arbejder sammen i en regionsbestyrelse. Opgaverne er at forhandle med regionen og blodbankerne, at varetage korpsenes fælles interesser samt iværksætte regionale hvervekampagner. Landskomitéen Den øverste ledelse for Bloddonorerne i Danmark er landskomitéen, hvor der sidder 41 personer fra hele landet. De lokale donorkorps er repræsenteret med syv medlemmer fra hver region. Herudover deltager formanden for Bloddonorernes Ungdomskomité, to blodbanklæger og tre repræsentanter fra henholdsvis Sct. Georgs Gilderne, Røde Kors og Spejderne i Danmark. Medlemmer af landskomitéen per 31. marts 2015 Ulla Bøye Larsen (Horsens), Mikkel Dybtved- Ntarampa Andersen (Viborg), Hans Hvas (Odsherred), Mogens Bo Knudsen (Aalborg), Svend Luther (De Danske Spejdere), Poul Erik H. Petersen (Storkøbenhavn), Jørgen Jakobsen (Sct. Georgs Gilderne), Palle Jespersen (Esbjerg), Hans Henrik Christiansen (Frederikshavn), Morten Fevre (Helsingør), Dres Hansen (Hillerød), Anni Olesen (Hjørring), Per Marcussen (Køge), Joan Kann (Næstved), Ib Ketelsen (Odense), Peter Jordhøj (Nyborg), Eva Pihlmann (UK), Henrik Vendelboe Jørgensen (Kolding), Niels Zoëga (Kolding), Svend Berthelsen (Roskilde), Niels Esmann (Silkeborg), Bjarne Sørensen (Vejle), Trine Kehlet Nielsen (Haderslev), Trine Ji Holmgaard (Aarhus), Janus Boye (Aarhus), Christian Erikstrup (DSKI*), Jesper Boserup Thestrup (Aarhus), Steen Grønnegaard (Bornholm), Lisbeth van het Erve (Storkøbenhavn), Bente Graversen (Aalborg), Jytte Frederiksen (Mariagerfjord), Benjamin Withen (Frederikssund), Lennart Dahlrot (Øresund), Birgit Rasmussen (Nykøbing F), Knud Rasmussen (Morsø), Connie L. Petersen (Odsherred), Morten Bagge Hansen (DSKI*), Lisbeth Buus Lerche (Ringkøbing), Bent Peter Andresen (Røde Kors), Christian Wilken-Jensen (Storebælt), Jan Østergaard (Thisted). Landskomitéen takker alle medlemmer i korpsene for deres indsats. *Dansk Selskab for Klinisk Immunologi side 7 af 9
Komiteer og udvalg Bloddonorernes Forretningsudvalg varetager BiD s løbende forretninger. Udvalget er sammensat af to personer fra hver region samt en læge udpeget af DSKI*. Udvalget havde i 2014-2015 følgende medlemmer: Poul Erik H. Petersen (formand, Hovedstaden) Mikel Dybtved-Ntampara Andersen (Midtjylland) Bente Graversen (næstformand, Nordjylland) Helge Jacobsen (Syddanmark) - udtrådt Lisbeth van het Erve (Hovedstaden) Janus Boye (Midtjylland) Christian Wilken-Jensen (Sjælland) Ib Ketelsen (Syddanmark) Hans Hvas (Sjælland) Morten Bagge Hansen (DSKI)* Palle Jespersen (Syddanmark) - indtrådt Jan Østergaard (Nordjylland) *Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Donor Nyts redaktion består af ansatte fra landskontoret, lægefaglige konsulenter og frivillige skribenter. Bladet udsendes til samtlige donorer fire gange om året. Redaktionen består/bestod i beretningsåret af: Jesper Villumsen, ansv. redaktør Karin Magnussen (lægefaglig konsulent) Svend Erik Hove Jacobsen (lægefaglig konsulent) Michael Bach Ipsen - udtrådt Tanya Møller Christiansen Tom Erik Kampman Malou Rode side 8 af 9
Bloddonorernes Ungdomskomité skal skabe større forbindelse mellem de enkelte korps og de unge informatører, hverve donorer i samarbejde med de lokale korps, på eget initiativ fremme social kontakt mellem informatørerne, være med til at sikre uddannelse af informatørerne i samarbejde med landskontoret samt sikre en fødekæde i organisationen. Ungdomskomitéen har/har haft følgende medlemmer: Eva Pihlmann - formand Anna Toft - næstformand Mette Bidstrup (Sjælland) - udtrådt Thomas True (Sjælland) Maja Klitsgaard (Sjælland) Sofie Linnemann (Hovedstaden) Mette Thomsen (Hovedstaden) - udtrådt Lasse Klein Nielsen (Hovedstaden) Majbritt Luckmann (Midtjylland) Nicolai Hovgaard (Midtjylland) - udtrådt Neelam Umar (Midtjylland) - udtrådt Anne Laugesen (Midtjylland) - udtrådt Alice Duong (Syddanmark) Mathilde Nielsen (Syddanmark) - udtrådt Maria Pedersen (Syddanmark) - udtrådt Lene Rieder Lange (Syddanmark) - udtrådt Pernille Kristensen (Nordjylland) Det Internationale Udvalg arbejder blandt andet med varetagelse af Bloddonorernes interesser over for Europaråd, WHO og EU samt med at styrke frivillig ubetalt bloddonorvirksomhed og frivillige bloddonororganisationer i andre lande. I beretningsåret Det Internationale Udvalg arbejder bl.a. med varetagelse af Bloddonorernes interesser over for bestod udvalget af følgende medlemmer: Europaråd, Poul Erik WHO H. og Petersen EU samt (formand) med at styrke frivillig ubetalt bloddonorvirksomhed og frivillige bloddonororganisationer Jørgen Jakobsen i andre lande. I beretningsåret bestod Karin udvalget Magnussen af følgende medlemmer: Poul Trine Erik Kehlet H. Petersen (formand) Jørgen Mette Jakobsen Hæe (tidl. Møller-Larsen) (afgået) Var Karin international Magnussen kontaktperson indtil september. Markedsføringsudvalget Anna Toft har til formål at fastlægge den landsdækkende markedsføringsstrategi for BiD Mikkel Dybtved-Ntampara Andersen Sara Scully (Nordjylland) - udtrådt og Maria skal desuden Rosengreen kontinuerligt (Nordjylland) opdatere - udtrådt samt videreudvikle BiD s agitationsmateriale såsom pjecer, plakater og lignende. I perioden 2012-2013 var medlemmerne: Markedsføringsudvalget Niels Esmann (formand) har til formål at fastlægge den landsdækkende markedsføringsstrategi for BiD og skal Christian desuden Wilken-Jensen kontinuerligt opdatere samt videreudvikle Lisbeth BiD s Buus agitationsmateriale Lerche såsom pjecer, plakater og lignende. I perioden 2014-2015 var medlemmerne: Tine Voight Niels Dennis Esmann Jørgensen (formand) Christian Wilken-Jensen Lisbeth Buus Lerche Dennis Jørgensen Lasse Klein Nielsen Landskontoret Landskontorets medarbejderstab bestod ved udgangen af marts 2015 af: Jesper Villumsen, Mette Julin, Malou Rode, Elsebeth Krag-Jensen, Tom Erik Kampman, Tanya Møller Christiansen og Jette Hoberg. I beretningsperioden har Anders Nielsen og Morten Suadicani været praktikanter i deres studieforløb.