Dine rettigherder til social sikring. i Rumænien

Dine rettigherder til social sikring i Rumænien

Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langid=da&catid=815. Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli 2012 2

Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 8 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 8 Hvad dækker ordningen?... 8 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 8 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 9 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...11 Hvornår har du ret til barselsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...15 Hvornår har du ret til aldersydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...17 Kapitel VII: Efterladteydelser...18 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...18 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...21 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker eller erhvervssygdom?...21 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker eller erhvervssygdom?...23 Kapitel IX: Familieydelser...24 Hvornår har du ret til familieydelser?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til familieydelser?...25 Kapitel X: Arbejdsløshed...26 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...27 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...28 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...28 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...28 Kapitel XII: Langtidspleje...29 Hvornår har du ret til langtidspleje?...29 Hvad dækker ordningen?...29 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...30 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...31 Juli 2012 3

Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Den sociale sikring i Rumænien varetages af offentlige institutioner, der arbejder tæt sammen med private institutioner. De offentlige socialsikringsinstitutioner forvalter en række ordninger på centralt og lokalt plan. På centralt plan er det ministerierne, de statslige styrelser og andre statslige myndigheder, der sørger for borgernes beskyttelse i forbindelse med sygdom/sundhed, moderskab, invaliditet, alder, dødsfald, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, familie/børn og arbejdsløshed. På lokalt plan er det kommunerne og de amtslige generaldirektorater for social bistand og beskyttelse af børn, der tilgodeser borgernes interesser ud fra princippet om social solidaritet og social inddragelse. Pensionsselskaberne er de vigtigste private socialsikringsinstitutioner. Det er nye institutioner, der ikke har været på markedet særlig længe, og som udbyder invalide-, alders- og efterladtepensioner. Der findes desuden en række private virksomheder, som tilbyder sociale ydelser, herunder langtidspleje. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Centraladministrationen Ministeriet for arbejde, familieanliggender og social beskyttelse (Ministerul Muncii, Familiei şi Protecţiei Sociale) gennemfører regeringens politikker og strategier vedrørende arbejde, familieanliggender, ligestilling og social beskyttelse. Sundhedsministeriet (Ministerul Sănătăţii) udformer politikker, strategier og handlingsprogrammer inden for folkesundhed baseret på regeringens program. Det koordinerer og kontrollerer gennemførelsen af politikker, strategier og programmer på folkesundhedsområdet på nationalt, regionalt og lokalt plan. Sundhedsministeriet er ansvarligt for reformprocessen på folkesundhedsområdet. Det tilrettelægger, koordinerer og styrer aktiviteterne for at sikre befolkningens sundhed samt forebygger og bekæmper sundhedsskadelig praksis. Forsvarsministeriet (Ministerul Apărării Naţionale), indenrigsministeriet (Ministerul Administraţiei şi Internelor) og det rumænske efterretningsvæsen (Serviciul Român de Informaţii) administrerer og forvalter gennem særlige pensionskasser for forskellige kategorier af pensionister det offentlige pensionssystem og er direkte ansvarlig for ordninger for arbejdsulykker, erhvervssygdomme, kontanthjælp ved sygdom samt forældre- og familieydelser for ansatte i forsvaret, den offentlige orden og det nationale sikkerhedssystem.. Den nationale pensionskasse (Casa Naţională de Pensii Publice) er en selvstændig offentlig institution. Den administrerer og driver det offentlige pensionssystem og ordningen for arbejdsskader og erhvervssygdomme. Juli 2012 4

Arbejdsstyrelsen (Agentia Nationala pentru Ocuparea Fortei de Munca) er en selvstændig offentlig institution, der administrerer og driver arbejdsløshedsforsikringssystemet. Den nationale sygesikringskasse (Casa Nationala de Asigurari de Sanatate) er en selvstændig offentlig institution, der administrerer og driver sygesikringssystemet, som koordineres af sundhedsministeriet. Den lokale forvaltning Kommunerne og de amtslige generaldirektorater for social bistand og beskyttelse af børn er ansvarlige for den sociale bistand. Generaldirektoraterne for social bistand og beskyttelse af børn hører under amtsrådene. Private organer Forsikringskassen for jurister (Casa de Asigurări a Avocaţilor) administrerer og forvalter en særlig uafhængig pensions- og socialsikringsordning for jurister. Pensionsselskaberne (societăţi de pensii) forvalter pensionskasserne under de private pensionsordninger (anden søjle) og de frivillige pensionsordninger (tredje søjle). De private virksomheder, der leverer sociale ydelser, er organiseret i private centre såsom dagcentre og døgninstitutioner. Finansiering Den sociale sikring finansieres af sociale bidrag, over de lokale myndigheders budgetter og over statsbudgettet. Familieydelser og social bistand finansieres over skatten. De øvrige ydelser finansieres via bidrag, jf. nedenstående. Alderdom, invaliditet og efterladte Arbejdstager: Første søjle: 10,50 % (herunder bidragssats på 3,5 % til den anden søjle). Der er fastlagt en øvre grænse for beregningsgrundlaget på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt pr. indtægtskilde. Anden søjle: 3,5 % fratrækkes bidragssatsen for den første søjle. Bidragssatsen for anden søjle hæves årligt med 0,5 % indtil højst 6 %. Der er fastlagt en øvre grænse for beregningsgrundlaget på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt pr. indtægtskilde. Arbejdsgiver: Første søjle: Bidragssatsen varierer efter arbejdsvilkår: 20,8 % for normale arbejdsvilkår, 25,8 % for vanskelige arbejdsvilkår og 30,8 % for særlige arbejdsvilkår. Der er fastlagt en øvre grænse for beregningsgrundlaget på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt ganget med det gennemsnitlige antal arbejdstagere. Anden søjle: Der er intet krav om arbejdsgiverbidrag. Selvstændige erhvervsdrivende: Juli 2012 5

Første søjle: 31,3 % (inkl. bidragssatsen på 3,5 % til den anden søjle). Der er fastlagt en nedre grænse for beregningsgrundlaget på 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt og en øvre grænse på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Anden søjle: 3,5 % fratrækkes bidragssatsen for den første søjle. Bidragssatsen for den anden søjle hæves årligt med 0,5 % til højst 6 %. Der er fastlagt en nedre grænse for beregningsgrundlaget på 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt og en øvre grænse på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Sygdom og barsel Arbejdstager: Bidraget for naturalydelser er 5,5 %. Der er intet bidrag til kontantydelser. Der er ingen øvre grænse for beregningsgrundlaget. Arbejdsgiver: Bidragssatsen er 5,2 % for naturalydelser og 0,85 % for kontantydelser. Vedrørende bidragssatsen for kontantydelser svarer den øvre grænse for beregningsgrundlaget til 12 gange mindstebruttoindtægten for hver arbejdstager. Selvstændige erhvervsdrivende: Bidragssatsen er 5,5 % for naturalydelser og 0,85 % for kontantydelser. Vedrørende bidragssatsen for naturalydelser er den nedre grænse for beregningsgrundlaget mindstebruttoindtægten. Vedrørende bidraget for kontantydelser svarer den øvre grænse for beregningsgrundlaget til 12 gange mindstebruttoindtægten. Pensionister: Bidragssatsen for naturalydelser er 5,5 %. Der er intet bidrag til kontantydelser. Bidragssatsen for naturalydelser kan ikke reducere pensionen til under 740 RON (166 EUR). Arbejdsløshed Arbejdstager: Bidragssatsen er 0,5 %. Der er fastlagt en øvre grænse for beregningsgrundlaget på fem gange den skønnede bruttoindtægt pr. indtægtskilde. Arbejdsgiver: Bidragssatsen er 0,5 %. Der er ingen øvre grænse for beregningsgrundlaget. Selvstændige erhvervsdrivende: Frivillig forsikring. Bidragssatsen er 1 %. Der er fastlagt en nedre grænse for beregningsgrundlaget, som svarer til mindstebruttoindtægten, og en øvre grænse på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Arbejdstager: Der er intet krav om bidrag fra arbejdstager. Arbejdsgiver: Bidragssatsen ligger på mellem 0,15 % og 0,85 % alt efter risikoklasse. Der er ingen øvre grænse for beregningsgrundlaget. Selvstændige erhvervsdrivende: Frivillig forsikring. Bidragssatsen er 1 %. Juli 2012 6

Der er fastlagt en nedre grænse for beregningsgrundlaget på 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt og en øvre grænse på fem gange den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Juli 2012 7

Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Alle, der opholder sig lovligt i Rumænien, er omfattet af den nationale sygekasse. Det gælder også udenlandske statsborgere, der har fast bopæl i landet. Den forsikrede og de personer, han/hun forsørger, skal have indbetalt bidrag i mindst seks måneder inden for de sidste 12 kalendermåneder for at være berettiget til sygehjælp. Der kræves ingen karenstid i tilfælde af hasteoperationer, tuberkulose, aids eller andre smitsomme sygdomme. Universitetsstuderende, værnepligtige og indsatte i fængslerne har også ret til sygehjælp. Personer, der opholder sig midlertidigt i Rumænien, og akkrediterede diplomater kan tegne en frivillig forsikring. Hvad dækker ordningen? Sygesikringen består af en pakke af grundlæggende sundhedsydelser, der regelmæssigt ajourføres af sundhedsministeriet (se http://www.ms.ro/documente/401_1079_nota%20pachet%202.07.doc). Pakken af grundlæggende sundhedsydelser tilbydes gratis, men patienten skal betale for medicin (uden for sygehusregi) og for konsultation hos tandlæge og øjenlæge. Der findes en fortegnelse over medicin, som sælges med tilskud til visse grupper af personer (især pensionister). Vær opmærksom på, at den nuværende lovgivning er under revision. Hvordan får du adgang til sygehjælp? De lokale sygekasser er direkte ansvarlige for sundhedsydelserne, der består af lægeog speciallægehjælp, ambulant behandling, sygehusindlæggelse, medicin, hjælpemidler, genoptræning, forebyggende helbredsundersøgelser, hjælp ved svangerskab og fødsel, befordring og andre ydelser. Den forsikrede skal vælge en familielæge, der yder almindelig sygehjælp. Lægen vælges af den forsikrede ud fra personlige kriterier (nærhed til hjemmet, færre patienter, høj professionalisme mv.). I hastetilfælde kan speciallæger konsulteres direkte på de lokale sundhedscentre. I andre tilfælde kræves der en henvisning fra familielægen. Juli 2012 8

Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Der bevilges sygedagpenge til personer, som arbejder og bor i Rumænien (beskæftigede med individuelle ansættelseskontrakter, tjenestemænd, dommere, ansatte på ambassader og konsulater, visse embedsmænd i lovgivende, udøvende og dømmende myndigheder, håndværkere, personer, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, og selvstændige erhvervsdrivende). Sygedagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed Sygedagpenge udbetales som kompensation for en indkomst, der mistes på grund af sygdom. Den forsikrede skal have indbetalt bidrag i mindst seks måneder inden for de sidste 12 kalendermåneder forud for uarbejdsdygtighedens indtræden for at have ret til dagpenge. Der kræves ingen karenstid i tilfælde af hasteoperationer, tuberkulose, aids eller andre smitsomme sygdomme. Perioder, hvor den forsikrede har modtaget sociale sikringsydelser, og hvor den pågældende har studeret, aftjent værnepligt eller siddet i fængsel, medregnes i optjeningsperioden. Sygdomsforebyggelses- og rehabiliteringsydelse Denne ydelse udbetales til personer, der deltager i midlertidig rehabilitering, hvor de flyttes til andet arbejde. Børnepasningsydelse Den forsikrede har ret til at tage fri fra arbejdet og modtage sygedagpenge for at passe sit syge barn (indtil barnet er syv år eller, hvis det er handicappet, 18 år). Sundhedsydelse Denne ydelse tildeles personer, der har indbetalt bidrag i mindst en måned inden for de sidste 12 måneder. Der kræves ingen karenstid for visse kategorier af borgere og i tilfælde af hasteoperationer, tuberkulose, aids eller andre smitsomme sygdomme. Ministeriet for arbejde, familie og socialbeskyttelse er i gang med en reform af den nuværende sygedagpengeordning. Der vil bl.a. blive indført strengere regler for tilkendelse af midlertidige ydelser og pension. Hvad dækker ordningen? Sygedagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed Juli 2012 9

Sygedagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed udgør 75 % af den forsikredes gennemsnitlige månedsløn (100 %, hvis der er tale om en hasteoperation, tuberkulose, aids eller en anden smitsom sygdom). Den forsikrede har ret til sygedagpenge, så længe han/hun er uarbejdsdygtig, dog højst i en periode på 183 dage hvert år og for hver sygdom. Perioden kan i visse tilfælde forlænges. Hvis man rammes af tuberkulose eller en anden særlig sygdom, udbetales der dagpenge i et år med mulighed for forlængelse med seks måneder. Hvis modtageren ikke er blevet rask ved sygedagpengeperiodens udløb, kan lægen foreslå, at der tildeles midlertidig eller varig pension. Lægen kan i visse tilfælde foreslå, at modtageren bliver overført til deltidsarbejde. Den pågældende har i så fald ret til en tilsvarende godtgørelse. Hvis der er brug for rehabilitering, kan den forsikrede også tilbydes et kurophold. Sygdomsforebyggelses- og rehabiliteringsydelse Ydelsen består af midlertidig rehabilitering, hvor den pågældende flyttes til andet arbejde, og en kontantydelse, som dækker en del af den løn, der mistes på grund af kortere arbejdstid. Den enkelte ydelse må ikke overstige 25 % af den forsikredes gennemsnitlige månedsløn i de seks måneder, der gik forud for uarbejdsdygtighedens indtræden. Ydelserne udbetales i op til 90 dage om året. Personer, der sættes i karantæne, tildeles en ydelse på 75 % af deres gennemsnitlige månedsløn i de seks måneder, der gik forud for uarbejdsdygtighedens indtræden. Børnepasningsydelse Tilskuddet svarer til 85 % af den forsikredes gennemsnitlige månedsløn i de sidste seks måneder før ansøgningstidspunktet. Det udbetales i højst 45 dage pr. kalenderår (kan i visse tilfælde forlænges) for et barn, der er under syv år eller handicappet og under 18 år. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Du skal underrette din arbejdsgiver og fremlægge dokumentation senest fem arbejdsdage efter, at du er blevet uarbejdsdygtig. Arbejdsgiveren kan ikke afgøre, om en ansat er i stand til at arbejde eller ej, men kan i tvivlstilfælde bede om en lægefaglig vurdering for at få bekræftet, at den pågældende er uarbejdsdygtig. De lokale afdelinger af den nationale sygesikringskasse (CNAS) kan også kontrollere, om den forsikrede reelt er uarbejdsdygtig, selvom den pågældende har fået en læge til at attestere, at han/hun er syg. Ved den gennemsnitlige månedsløn forstås den gennemsnitlige løn i de sidste seks måneder forud for uarbejdsdygtighedens indtræden. Den maksimale månedsløn, der kan lægges til grund ved beregningen af sygedagpenge, svarer til den laveste nationale månedlige bruttoløn ganget med 12. Ved den gennemsnitlige månedsløn forstås den gennemsnitlige løn i de sidste seks måneder forud for uarbejdsdygtighedens indtræden. Den maksimale månedsløn, der kan lægges til grund ved beregningen af sygedagpenge, svarer til den laveste nationale månedlige bruttoløn ganget med 12. Juli 2012 10

Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? De rumænske myndigheder tildeler: barselsdagpenge til moderen. Denne ydelse tildeles rumænske borgere, der bor i landet, og udlændinge, der har opgivet deres indfødsret og taget lovligt ophold i Rumænien. Forælderen skal i begge tilfælde bo sammen med det barn, som den pågældende ydelse søges for. Barselsdagpenge Den forsikrede skal have indbetalt bidrag i mindst en måned inden for de sidste 12 måneder for at have ret til barselsydelser. Der udbetales moderskabsydelse til en gravid arbejdstager eller erhvervsaktiv mor, hvis det er nødvendigt for at beskytte hendes eller barnets helbred. Hvad dækker ordningen? Barselsdagpenge Der udbetales barselsdagpenge til forsikrede mødre i en periode på 120 kalenderdage (63 dage før fødslen og 63 dage efter, at hun har født barnet). Siden januar 2009 modtager moderen 85 % af sin gennemsnitlige månedsløn i de foregående seks måneder, dog mindst 600 RON (135 EUR) og højst 4 000 RON (899 EUR) pr. måned, under hele barselsorloven. Den maksimale månedsløn, der kan lægges til grund ved beregningen af barselsdagpenge, svarer til den laveste nationale månedlige bruttoløn ganget med 12. Der tildeles også barselsdagpenge, hvis barnet er dødfødt. Dagpengene betales over socialsikringsbudgettet. Moderskabsydelse Den forsikrede modtager 75 % af sin gennemsnitlige månedsløn i op til 120 dage. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Barselsdagpengene udbetales løbende af din arbejdsgiver. Juli 2012 11

Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invalidepension (første søjle) Personer, der er eller har været omfattet af det offentlige pensionssystem (første søjle), har ret til invalidepension (pensie de invaliditate), hvis de mister mindst halvdelen af deres erhvervsevne på grund af en ulykke eller en sygdom (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme). Der regnes i øjeblikket med tre invaliditetskategorier: kategori I svarer til, at den pågældende er fuldstændig uarbejdsdygtig og har brug for hjælp hele tiden, kategori II svarer til, at den pågældende er fuldstændig uarbejdsdygtig, men ikke har brug for hjælp hele tiden, og kategori III betyder, at den invalide har mistet mindst halvdelen af sin erhvervsevne, men stadig er i stand til at udøve et erhverv. Kravet til bidragsperioden afhænger af den pågældendes alder på den dato, hvor lægeerklæringen om arbejdskapacitet udstedes. Der stilles ingen krav til bidragsperioden, hvis invaliditeten skyldes en arbejdsulykke, erhvervssygdom, skizofreni, neoplasi eller aids eller opstår under aftjening af værnepligt. Man behøver ikke at være forsikret på det tidspunkt, hvor invaliditeten indtræffer. Bidragsfri perioder, hvilket bl.a. omfatter perioder, hvor der modtages invalidepension eller dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed, og perioder med fuldtidsstudier, der afsluttes med en eksamen, medregnes i bidragsperioden. Invalidepension (anden søjle) Personer, der er medlemmer af en privat pensionsordning (anden søjle), har ret til et engangsbeløb, hvis de er berettiget til invalidepension af kategori I eller II under den første søjle, og der er tale om varig invaliditet. Disse regler er foreløbige. En lov om tilrettelæggelsen og anvendelsen af betalingssystemet for private pensioner er under udarbejdelse. Hvad dækker ordningen? Invalidepension (første søjle) Invalidepensionen under den første søjle beregnes ved hjælp af et pointsystem og udbetales hver måned. Pensionen fastlægges ud fra bidragsperiodens længde, indtægternes størrelse og invaliditetskategorien (variabler, der er forskellige fra person til person) og ud fra pensionspointenes værdi (der er ens for alle pensionister). Den månedlige ydelse svarer til personens månedlige bruttoindtægt divideret med den gennemsnitlige bruttoindtægt. Juli 2012 12

Den årlige ydelse svarer til summen af de månedlige ydelser i løbet af et år, divideret med 12. Den pågældende får krediteret de årlige ydelser for ikkebidragspligtige perioder. Den pågældende får også krediteret de årlige ydelser for en potentiel bidragsperiode svarende til invaliditetskategorien. Den potentielle bidragsperiode udgør forskellen mellem den fulde bidragsperiode og den bidragsperiode, der er optjent indtil tildelingen af en invalidepension i kategori I eller II. Den kan ikke overstige den bidragsperiode, som den pågældende potentielt kan optjene fra datoen for tildelingen af en invalidepension i kategori I eller II til den almindelige pensionsalder. Den årlige gennemsnitlige ydelse svarer til summen af årlige ydelser divideret med den fulde bidragsperiode. Invalidepensionen beregnes som den gennemsnitlige årlige ydelse ganget med pensionspointenes værdi. Pr. 1. januar 2013 justeres pensionspointenes værdi årligt med 100 % af inflationen plus 50 % af realvæksten i den gennemsnitlige bruttoindtægt det foregående år. Den 1. juli 2012 er pensionspointenes værdi 732,80 RON (165 EUR). Den person, der vurderes til en kategori I-invaliditet, har også ret til et plejetillæg. Plejetillægget svarer til 80 % af pensionspointenes værdi. Det er tilladt for pensionister med en kategori III-invaliditet og blinde invalidepensionister at have et erhvervsarbejde. Arbejdstiden for en invalid pensionist i kategori III må dog ikke overstige halvdelen af fuld arbejdstid for det pågældende job. Pensionisten kan uanset invaliditetskategorien modtage løn for at være by- eller amtsrådsmedlem. På det tidspunkt, hvor modtageren når den almindelige pensionsalder, ændres invalidepensionen automatisk til alderspension, og modtageren får det mest fordelagtige beløb. Plejetillægget udbetales fortsat. I tilfælde af at invalidepensionisten når en ny bidragsperiode, kan han/hun forlange at pensionen omberegnes, når han/hun har fået alderspension. Hvis en invalidepensionist er berettiget til efterladte pension, kan han/hun vælge den mest fordelagtige pension. Invalidepensionen indkomstbeskattes efter modregning af de lovlige fradrag. Invalidepension (anden søjle) Det engangsbeløb, der beregnes og betales under den anden søjle, svarer til det personlige nettobeløb, der er indsat på deltagerens private konto i pensionskassen. Deltageren er garanteret beløbet af de indbetalte bidrag fratrukket overførselsgebyrer og retlige gebyrer. Juli 2012 13

Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Invalidepension (første søjle) Du skal søge om invalidepension hos den relevante amtslige pensionskasse. De amtslige pensionskasser er underlagt den nationale pensionskasse. Ansatte i forsvaret, den offentlige orden og det nationale sikkerhedssystem ansøger om invalidepension fra den relevante særlige pensionskasse. Herefter vurderes og attesteres invaliditetskategorien af den samme amtslige pensionskasses lægeekspert eller af det militære lægeudvalg for militærhospitaler. Der foretages regelmæssige revurderinger for at undersøge, om der er sket en udvikling i pensionistens helbred, og om invaliditetskategorien bør ændres. Kontrollen finder alt efter omstændighederne sted mellem et og tre år, indtil invalidepensionisten når den almindelige pensionsalder. Hvis invalidepensionisten er varigt invalid eller når den almindelige pensionsalder om mindre end fem år og har tilbagelagt en fuld bidragsperiode, fritages han/hun for den regelmæssige kontrol. Det er også muligt at få revurderet sin sag, hvis sundhedstilstanden forbedres eller forringes. Plejetillægget tildeles på samme måde som invalidepensionen. Invalidepensionen udbetales på posthuset eller i banken. Invalidepension (anden søjle) Du skal søge om engangsbeløbet hos det pensionsselskab, der administrerer den pensionskasse, hvor du har din private konto. Engangsbeløbet udbetales på posthuset eller i banken. Juli 2012 14

Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Alderspension (første søjle) Personer, der er omfattet af det offentlige pensionssystem (første søjle), har ret til alderspension (pensie pentru limită de vârstă), hvis de både har nået den almindelige pensionsalder og indbetalt bidrag i tilstrækkelig lang tid. Forskellen mellem den almindelige pensionsalder for mænd og kvinder opretholdes: for mænd er den pr. 1. juli 2012 64 år og 4 måneder og for kvinder 59 år og 4 måneder. Den vil stige til 63 år pr. 1. januar 2030. Den mindste bidragsperiode er imidlertid den samme for mænd og kvinder, nemlig 13 år og otte måneder pr. 1. juli 2012. Den vil stige til 15 år 1. januar 2015. Bidragsfri perioder, hvilket bl.a. omfatter perioder, hvor der modtages invalidepension eller dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed, og perioder med fuldtidsstudier, der afsluttes med en eksamen, medregnes i bidragsperioden. Personen har ret til fuld alderspension (pensie pentru limită de vârstă cu stagiu complet de cotizare), hvis han/hun både har nået den almindelige pensionsalder og tilbagelagt den fulde bidragsperiode. Forskellen mellem den fulde bidragsperiode for mænd og kvinder opretholdes: for mænd er den pr. 1. juli 2012 33 år og otte måneder (stiger til 35 år den 1. januar 2015) og for kvinder er den 28 år og otte 1. julii 2012 (stiger til 35 år den 1. januar 2030). Der gælder særlige betingelser for visse grupper: personer, der har indbetalt bidrag under særlige eller vanskelige arbejdsforhold personer, der var handicappede, før de blev omfattet af ordningen personer, der af politiske årsager blev forfulgt af regimet efter den 6. marts 1945, landsforvist eller taget som krigsfanger. Når de særlige betingelser er opfyldt, har man ret til alderspension tidligere end ellers (pensie pentru limită de vârstă cu reducerea vârstelor standard de pensionare). Hvis den fulde bidragsperiode overskrides med mindst otte år, har man ret til efterløn (pensie anticipată) op til fem år før den almindelige pensionsalder. Hvis den fulde bidragsperiode overskrides med op til otte år, har man ret til delvis efterløn (pensie anticipată parţială) op til fem år før den almindelige pensionsalder. Alderspension (anden søjle) Personer, der er medlemmer af en privat pensionsordning (anden søjle), kan få udbetalt et engangsbeløb, når de har ret til alderspension under den første søjle. Juli 2012 15

Disse regler er foreløbige. En lov om tilrettelæggelsen og anvendelsen af betalingssystemet for private pensioner er under udarbejdelse. Hvad dækker ordningen? Alderspension (første søjle) Alderspensionen under den første søjle beregnes ved hjælp af et pointsystem og udbetales hver måned. Pensionen fastlægges ud fra bidragsperiodens længde og indtægternes størrelse (variabler, der er forskellige fra person til person) og ud fra pensionspointenes værdi (der er ens for alle pensionister). Den månedlige ydelse svarer til den pågældendes månedlige bruttoindtægt divideret med den gennemsnitlige bruttoindtægt. Den årlige ydelse svarer til summen af et års månedlige ydelser divideret med 12. Den pågældende får krediteret de årlige ydelser for ikke-bidragsperioder. Den gennemsnitlige årlige ydelse svarer til summen af de årlige ydelser divideret med den fulde bidragsperiode. Alderspensionen beregnes som den årlige gennemsnitlige ydelse ganget med pensionspointenes værdi. Den tidlige alderspension, efterlønnen og den delvise efterløn beregnes på samme måde som alderspensionen. Der tages dog ikke hensyn til bidragsfrie perioder ved beregningen af efterløn og delvis efterløn. Den delvise efterløn nedsættes i forhold til det antal måneder, pensionstidspunktet fremskyndes med. Det er tilladt for personer, der modtager alderspension og tidlig alderspension, at have erhvervsarbejde. Personer, der modtager efterløn og delvis efterløn, må ikke have erhvervsarbejde. Det er dog tilladt at modtage løn for at være by- eller amtsrådsmedlem. Pensionisten kan forlange, at pensionen omberegnes, når han/hun har tilbagelagt en ny bidragsperiode. Pr. 1. januar 2013 justeres pensionspointenes værdi årligt med 100 % af inflationen plus 50 % af realvæksten i den gennemsnitlige bruttoindtægt i det foregående år. Den 1. juli 2012 er pensionspointenes værdi 732,80 RON 165 EUR). Alderspensionen, den tidlige alderspension, efterlønnen og den delvise efterløn indkomstbeskattes efter modregning af de lovlige fradrag. Alderspension (anden søjle) Det engangsbeløb, der beregnes og betales under den anden søjle, svarer til det personlige nettobeløb, der er indsat på deltagerens private konto i pensionskassen. Deltageren er garanteret beløbet af de indbetalte bidrag fratrukket overførselsgebyrer og retlige gebyrer. Juli 2012 16

Hvordan får du adgang til aldersydelser? Alderspension (første søjle) Du skal søge om alderspension hos den relevante amtslige pensionskasse. De amtslige pensionskasser er underlagt den nationale pensionskasse. Ansatte i forsvaret, den offentlige orden og det nationale sikkerhedssystem ansøger om invalidepension fra den relevante særlige pensionskasse. Den tidlige alderspension, efterlønnen og den delvise efterløn tildeles på samme måde som alderspensionen. Alderspensionen udbetales på posthuset eller i banken. Alderspension (anden søjle) Du skal søge om engangsbeløbet hos det pensionsselskab, der administrerer den pensionskasse, hvor du har din private konto. Engangsbeløbet udbetales på posthuset eller i banken. Juli 2012 17

Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Efterladtepension (første søjle) En person har ret til efterladtepension (pensie de urmaş), hvis han/hun er efterlevende ægtefælle til eller barn af den afdøde, og den afdøde på dødstidspunktet var pensionist eller berettiget til pension under det offentlige pensionssystem (første søjle). For at have ret til efterladtepension skal den efterlevende ægtefælle have nået pensionsalderen og have været gift med afdøde i mindst 10 år. Uanset den efterladtes alder har denne ret til efterladtepension, hvis den pågældende er invalid i kategori I eller II, forudsat at ægteskabet har varet i mindst et år. Den efterladte ægtefælde har uanset alder også ret til efterladtepension, hvis den pågældendes indtægt er under 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt, og den efterladte ægtefælle forsøger et barn på syv år eller derunder. Hvis dødsårsagen er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, har den efterladte ægtefælle ret til en efterladtepension, hvis den pågældendes indtægt er under 35 % af den skønnede gennemsnitlige bruttoindtægt. Afdødes børn tilkendes børnepension, hvis de er højst 16 år (eller 26 år og under videregående uddannelse), eller hvis de er invalide i en eller anden kategori, og invaliditeten er indtrådt, før de har nået de nævnte aldersgrænser. Efterladtepensionen udbetales på ubestemt tid eller i en vis periode afhængigt af, hvilke betingelser der er opfyldt. Efterladtepension (anden søjle) Den efterladte til en person, der var medlem af en privat pensionsordning (anden søjle), har ret til et engangsbeløb, hvis han/hun ikke selv er medlem af en sådan ordning. Den efterladte har ret til at indsætte beløbet på sin private konto, hvis han/hun også er medlem af en privat pensionsordning. Hvis den efterladte er tilkendt en pension (alders- eller invalidepension) før medlemmets død, bortfalder retten til efterladtepension. Disse regler er foreløbige. En lov om tilrettelæggelsen og anvendelsen af betalingssystemet for private pensioner er under udarbejdelse. Begravelseshjælp (første søjle) Hvis en forsikret person eller pensionist dør, har den person, der betaler for afdødes begravelse, ret til begravelseshjælp (ajutor de deces). En forsikret person eller pensionist har omvendt ret til begravelseshjælp, hvis en slægtning, som blev forsørget af ham/hende, og som ikke var forsikret, dør. Juli 2012 18

Hvad dækker ordningen? Efterladtepension (første søjle) Efterladtepensionen udbetales hver måned og beregnes som en procentdel af den alderspension eller tidlige alderspension, som den afdøde modtog eller var berettiget til. Hvis den afdøde modtog eller var berettiget til invalidepension, efterløn eller delvis efterløn, beregnes efterladtepensionen som en procentdel af en invalidepension af kategori I. Procentsatsen afhænger af, hvor mange efterladte der er berettiget til ydelser. Der udbetales 50 % til én efterladt, 75 % til to efterladte og 100 % til tre efterladte eller derover. Når et barn har mistet begge forældre, beregnes børnepensionen for hver forælder, hvorefter de to beløb lægges sammen. Hvis den efterlevende ægtefælle har ret til en anden type pension, kan han/hun vælge den mest fordelagtige pension. Pr. 1. januar 2013 justeres pensionspointenes værdi årligt med 100 % af inflationen plus 50 % af realvæksten i den gennemsnitlige bruttoindtægt i det foregående år. Den 1. juli 2012 er pensionspointenes værdi 732,80 RON 165 EUR). Efterladtepensionen indkomstbeskattes efter modregning af de lovlige fradrag. Efterladtepension (anden søjle) Det engangsbeløb, der beregnes og betales under den anden søjle, svarer til den efterladtes arveandel af det personlige nettobeløb, der er indsat på den afdøde deltagers private konto i pensionskassen. Den samme arveandel overføres fra den afdøde deltagers private konto til den efterladtes private konto, hvis han/hun også er medlem af ordningen. Den efterladte er garanteret arveandelen af de samlede bidrag, der er indbetalt, fratrukket overførselsgebyrer og retlige gebyrer. Begravelseshjælp (første søjle) Parlamentet fastsætter begravelseshjælpen hvert år. Det beløb, der udbetales ved den forsikredes eller pensionistens død, svarer mindst til den forventede gennemsnitlige bruttoindtægt, og det beløb, der udbetales, når en slægtning, som blev forsørget af den forsikrede eller pensionisten, og som ikke selv var forsikret, dør, svarer mindst til halvdelen af det tidligere nævnte beløb. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Efterladtepension (første søjle) Du skal søge om efterladtepension hos den relevante amtslige pensionskasse. De amtslige pensionskasser er underlagt den nationale pensionskasse. Ansatte i Juli 2012 19

forsvaret, den offentlige orden og det nationale sikkerhedssystem ansøger om invalidepension fra den relevante særlige pensionskasse. Efterladtepensionen udbetales på posthuset eller i banken. Efterladtepension (anden søjle) Du skal gøre dine rettigheder gældende over for det pensionsselskab, der administrerer den pensionskasse, hvor du har en privat konto, for at få udbetalt engangsbeløbet eller overføre pengene til din egen konto. Engangsbeløbet udbetales på posthuset eller i banken. Begravelseshjælp (første søjle) Du skal søge om begravelseshjælpen hos den relevante amtslige pensionskasse, den særlige pensionskasse, den amtslige arbejdsformidling eller arbejdsgiveren afhængigt af afdødes status. De amtslige pensionskasser er underlagt den nationale pensionskasse. De amtslige arbejdsformidlinger er underlagt arbejdsstyrelsen. Begravelseshjælpen udbetales direkte til den berettigede af en af de ovenfor nævnte institutioner. Juli 2012 20

Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker eller erhvervssygdom? Personer, der er omfattet af forsikringsordningen for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, har ret til kortvarige ydelser, hvis de rammes af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Det bemærkes, at langvarige ydelser såsom invalidepension såfremt invaliditeten skyldes en arbejdsulykke eller erhvervssygdom eller efterladtepension hvis den forsikrede er død af samme årsager udbetales som led i det offentlige pensionssystem. Dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed Personer, der er omfattet af forsikringsordningen for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, har ret til dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed (indemnizaţie pentru incapacitate temporară de muncă), hvis de bliver midlertidigt uarbejdsdygtige på grund af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. De skal ikke have bidraget til ordningen i en bestemt periode. Der udbetales dagpenge i 180 dage inden for et år med mulighed for forlængelse til 270 dage. Midlertidig godtgørelse ved flytning til andet arbejde og nedsættelse af arbejdstiden Personer, der er omfattet af forsikringsordningen for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, har ret til en midlertidig godtgørelse ved flytning til andet arbejde (indemnizaţie pentru trecerea temporară în alt loc de muncă), hvis de ikke er i stand til at klare deres tidligere arbejde eller midlertidigt må flyttes til andet arbejde på grund af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Det er en betingelse, at den forsikredes månedlige bruttoindtægt på den nye arbejdsplads er lavere end hans/hendes gennemsnitlige månedlige bruttoløn i de sidste seks måneder før forsikringsbegivenhedens indtræden. Personer, der er omfattet af forsikringsordningen for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, har ret til godtgørelse ved nedsættelse af arbejdstiden med 25 % (indemnizaţie pentru reducerea timpului de lucru cu o pătrime din durata normală), når de ikke er i stand til at arbejde på fuld tid som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Godtgørelserne udbetales i op til 90 dage i løbet af et år. Sundhedsydelse til arbejdstagere Se afsnittet om sygehjælp. Juli 2012 21

Ydelser ved varig invaliditet Se afsnittet om invalideydelser. Efterladteydelser og begravelseshjælp Se afsnittet om efterladteydelser. Hvad dækker ordningen? Dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed Dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed udbetales hver måned og udgør 80 % (100 % ved akut behandling/operation) af den forsikredes gennemsnitlige månedlige bruttoløn i de sidste seks måneder før forsikringsbegivenhedens indtræden (eller i en kortere periode). Dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed indkomstbeskattes efter modregning af de lovlige fradrag. Midlertidig godtgørelse ved flytning til andet arbejde og nedsættelse af arbejdstiden Den midlertidige godtgørelse ved flytning til andet arbejde udbetales hver måned og svarer til differencen mellem den gennemsnitlige månedlige bruttoindtægt, som den forsikrede havde på sin tidligere arbejdsplads i de sidste seks måneder før forsikringsbegivenhedens indtræden (eller i en kortere periode), og den månedlige bruttoindtægt, som den pågældende har på sin nye arbejdsplads. Godtgørelsen ved nedsættelse af arbejdstiden med 25 % udbetales hver måned og svarer til differencen mellem den forsikredes gennemsnitlige månedlige bruttoindtægt ved fuldtidsarbejde i de sidste seks måneder før forsikringsbegivenhedens indtræden (eller i en kortere periode), og den månedlige bruttoindtægt, som den pågældende har ved at arbejde på nedsat tid. Godtgørelsen (differencen) må i begge tilfælde ikke udgøre mere end 25 % af den nævnte gennemsnitlige månedlige bruttoindtægt. Sundhedsydelse til arbejdstagere Se afsnittet om sygehjælp. Ydelser ved varig invaliditet Seafsnittet om invalideydelser. Efterladteydelser og begravelseshjælp Se afsnittet om efterladteydelser. Juli 2012 22

Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker eller erhvervssygdom? Dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed Du kan søge om dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed hos din arbejdsgiver, hvis du er dækket af en lovpligtig ordning (f.eks. som lønmodtager), eller hos den relevante amtslige pensionskasse, hvis du er dækket af en frivillig ordning (f.eks. som selvstændig erhvervsdrivende). Midlertidig godtgørelse ved flytning til andet arbejde og nedsættelse af arbejdstiden Godtgørelsen ved midlertidig flytning til andet arbejde og nedsættelse af arbejdstiden med 25 % fås ved henvendelse til arbejdsgiveren. Sundhedsydelse til arbejdstagere Se afsnittet om sygehjælp. Ydelser ved varig invaliditet Se afsnittet om invalideydelser. Efterladteydelser og begravelseshjælp Se afsnittet om efterladteydelser. Juli 2012 23

Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Børnetilskud Hjemmeboende børn, der er op til 18 år (eller er under ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), og som har bopæl i Rumænien, har ret til et statsligt tilskud til børn (alocaţie de stat pentru copii). Familier med en eller to forældre med børn i alderen 0-18 år (eller ungdomsskolealder eller efter ungdomsskolealder) har ret til en familieydelse (alocaţie pentru susţinerea familiei), hvis barnet bor sammen med den familie, der forsørger det nettoindkomsten pr. familiemedlem ikke overstiger en vis grænse barnet følger en skoleuddannelse uden afbrydelse og uden at få karakterer på under otte på grund af upassende adfærd, der skyldes ubegrundet skolefravær, hvis han/hun stadig er i den skolepligtige alder. Den opkrævede skat i henhold til de lokale budgetter er betalt. Forældreorlovsydelse Begge forældre, der har bopæl i Rumænien, har ret til forældreorlovsydelse (indemnizaţie pentru creşterea copilului) efter tre fødsler, hvis de bor sammen med det barn, som de forsørger, holder orlov for at passe barnet,har en skattepligtig indkomst i 12 måneder inden fødslen og at den krævede skat i henhold til de lokale budgetter er betalt. Modtageren har ret til at vælge mellem: børnepasningsorlov og ydelse for et barn i alderen 0-1 år børnepasningsorlov og ydelse for et barn i alderen 0-2 år. Hvad dækker ordningen? Børnetilskud Det statslige børnetilskud afhænger af den sociale referenceramme, barnets alder: ét beløb for børn op til to år eller handicappede børn op til tre år og et andet beløb for børn på to år og derover. For handicappede børn på tre år og derover er beløbet dobbelt så højt. Beløbet udbetales månedligt. Familieydelsen afhænger af den sociale referenceramme, antallet af børn i familien og indtægtstærsklen pr. familiemedlem. Beløbet udbetales månedligt. Staten regulerer det statslige børnetilskud og familieydelsen (inkl. indtægtstærsklen). Der betales ikke indkomstskat af disse ydelser. Forældreorlovsydelse Juli 2012 24

Forældreorlovsydelsen udbetales hver måned og udgør 75 % af forældrenes gennemsnitlige nettoindtægt inden for de sidste 12 måneder før forsikringsbegivenhedens indtræden. Der er fastsat en nedre og en øvre beløbsgrænse i forhold til den sociale referenceramme. Ved flerlinger forhøjes forældreorlovsydelsen med 1,2* RSI for hvert barn, regnet fra det andet barn, der fødes. Staten regulerer beløbet i den sociale referenceramme. Der betales ikke indkomstskat af forældreorlovsydelsen. Hvordan får du adgang til familieydelser? Børnetilskud Du skal på dit barns vegne søge om det statslige børnetilskud i den kommune, hvor du bor. Du skal på din families vegne eller som enlig forsørger henvende dig på rådhuset for at søge om familieydelse. Ydelserne udbetales på posthuset eller i banken. Forældreorlovsydelse Du skal søge om forældreorlovsydelsen i den kommune, hvor du bor. Forældreorlovsydelsen udbetales på posthuset eller i banken. Juli 2012 25

Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Arbejdsløshedsunderstøttelse Registrerede arbejdsløse er personer, der opfylder følgende betingelser: de skal have hjemsted eller bopæl i Rumænien de skal ikke være i arbejde, ikke have selvstændig erhvervsindkomst eller en selvstændig erhvervsindkomst, der er lavere end en social referenceindikator de skal være fyldt 16 år, men ikke have nået den almindelige pensionsalder de skal være arbejdsdygtige, stå til rådighed for arbejdsmarkedet de skal være arbejdssøgende og være tilmeldt den amtslige arbejdsformidling. Registrerede arbejdsløse, der selv har opsagt deres stilling, skal søge om understøttelsen indenfor 12 måneder, og have indbetalt bidrag i 12 måneder inden for de sidste 24 måneder før ansøgningsfristen for at have ret til arbejdsløshedsunderstøttelse (indemnizaţie de şomaj) fra arbejdsløshedsforsikringen. Dimittender, der ikke har fundet et arbejde i en periode på 60 dage efter, at de har afsluttet studierne, skal dog ikke have indbetalt bidrag i en bestemt periode. Understøttelsesperioden afhænger af bidragsperiodens længde. Der udbetales understøttelse i seks måneder, hvis bidragsperioden er på mellem et og fem år, ni måneder, hvis perioden er på mellem fem og 10 år, og 12 måneder, hvis perioden er på over 10 år. Dimittender kan modtage understøttelse i seks måneder. Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsunderstøttelsen fastsættes ud fra den sociale referenceindikator bruttoløn, lønniveauet og bidragsperiodens længde. Arbejdsløshedsunderstøttelsen udbetales hver måned og beregnes som en procentdel af den sociale referenceindikator 75 % for en bidragsperiode på et år eller mere 50 % for dimittender. Hvis bidragsperioden er på tre år eller mere, forhøjes grundbeløbet med en procentdel af den gennemsnitlige bruttoindtægt i de sidste 12 måneder, hvor der er indbetalt bidrag: 3 % for en bidragsperiode på mellem tre og fem år 5 % for en periode på mellem fem og 10 år 7 % for en periode på mellem 10 og tyve år 10 % for en periode på tyve år eller mere. Der betales ikke indkomstskat af arbejdsløshedsunderstøttelsen. Juli 2012 26

Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Du skal søge om arbejdsløshedsunderstøttelse hos den relevante amtslige arbejdsformidling. De amtslige arbejdsformidlinger er underlagt arbejdsstyrelsen. Arbejdsløshedsunderstøttelsen udbetales på posthuset eller i banken. Juli 2012 27

Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Enkeltpersoner og familier, der har bopæl i Rumænien, har ret til socialhjælp (ajutor social): hvis deres månedlige nettoindtægt er lavere end den garanterede mindsteindtægt (venit minim garantat), og deres faste ejendom og løsøre er opført på listen over goder, der tilfredsstiller basale behov, og ikke på listen over goder, der opfylder andre behov. Modtageren skal være mindst 18 år. Socialhjælpen udbetales, så længe modtageren opfylder tildelingskriterierne og -betingelserne. Hvad dækker ordningen? Socialhjælpen udbetales hver måned og svarer til differencen mellem den garanterede mindsteindtægt og den månedlige nettoindtægt. Den garanterede mindsteindtægt afhænger af antallet af familiemedlemmer og af den sociale referenceramme. For at kunne modtage en garanteret mindsteindtægt skal personen eller familiemedlemmet opfylde følgende betingelser: være fyldt 16 år, men ikke have nået den almindelige pensionsalder, ikke være under fuldtidsuddannelse, være arbejdsløs, men arbejdsdygtig, være tilmeldt den amtslige arbejdsformidling og være villig til at deltage i et uddannelsesforløb eller tage imod et jobtilbud. Staten regulerer beløbet i den sociale referenceramme. Der betales ikke indkomstskat af socialhjælpen. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Socialhjælp Enkeltpersoner skal søge om socialhjælp til sig selv eller deres familie i den kommune, hvor de bor. Socialhjælpen udbetales kontant på posthuset eller i banken. Juli 2012 28

Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Langtidspleje indgår ikke i en særskilt ordning, men af forskellige ordninger, der dækker invaliditet, alderdom og arbejdsskader. Det er derfor især handicappede og ældre, der har brug for langtidspleje, og ydelserne tilpasses den enkeltes behov. Langtidsplejeydelser til handicappede Handicappede, dvs. personer i et socialt miljø, der ikke er egnede til at håndtere deres fysiske, sensoriske, psykologiske eller mentale handicap, og som derfor hindrer deres adgang til et samfund med lige muligheder, har ret til langtidsplejeydelser afhængigt af graden og arten af deres handicap. Personer, der har et handicap, har alt efter graden og arten af dette handicap ret til pleje i hjemmet, pleje på dagcentre, en institutionsplads og kontantydelser. Varigheden af retten til langtidspleje svarer til den periode, hvori man er handicappet. Langtidsplejeydelser til ældre En person, der har nået den almindelige pensionsalder, har ret til langtidsplejeydelser afhængigt af plejebehovet. Den ældre kan således afhængigt af plejebehovet være berettiget til pleje i hjemmet, pleje på et dagcenter og en institutionsplads, men ikke til kontantydelser. Seniorer har ret til langtidspleje, så længe man har behov for pleje. Hvad dækker ordningen? Langtidsplejeydelser til handicappede Hjemmepleje ydes af personlige hjælpere, der varetager pleje og beskyttelse i perioder på over 24 timer. Pleje på dagcentre finder sted på ældrecentre, hvor der tilbydes omsorgs- og sundhedsydelser, kurser og hjælp med bolig, beskæftigelse og lign. i op til 24 timer, eller varetages af kvalificerede personlige hjælpere, der varetager pleje og beskyttelse i perioder på over 24 timer (i sidstnævnte tilfælde skal den handicappede opfylde yderligere to betingelser ud over betingelsen om graden af handicap, nemlig være boligløs og have en indtægt på under den gennemsnitlige nettoløn). Døgnpleje finder sted på institutioner (dvs. pleje- og hjælpecentre, rekonvalescens- og rehabiliteringshjem, revalideringscentre, træningscentre for handicappede, krisecentre, social- og kursuscentre, beskyttede boliger mv.), hvor der tilbydes omsorgs- og sundhedsydelser, undervisning, hjælp med bolig og beskæftigelse og lignende i en periode, der overstiger 24 timer. Der opkræves brugerbetaling. Juli 2012 29

Der findes en vifte af kontantydelser for handicappede, som tildeles ud fra graden og arten af invaliditeten. Nogle kontantydelser er kun rettet mod børn og andre mod voksne. Der betales ikke indkomstskat af disse kontantydelser. Langtidsplejeydelser til ældre Hjemmepleje ydes af plejepersoner, der leverer omsorgs- og sundhedsydelser, i en periode på over 24 timer. Der opkræves brugerbetaling, hvis den ældres indkomst overstiger et vist beløb. Ældre kan få pleje på dag- eller natcentre eller særlige ældrecentre, hvor der tilbydes sundhedsydelser i op til 24 timer. Døgnpleje ydes på plejehjem, hvor det er muligt at modtage omsorgs- og sundhedsydelser og lægehjælp i en periode på over 24 timer. Der opkræves brugerbetaling, hvis den ældre har en vis indtægt, eller der består en forsørgerpligt over for denne. Hvordan får du adgang til langtidspleje? Langtidsplejeydelser til handicappede Du skal sende en ansøgning til din kommune eller til det amtslige generaldirektorat for langsigtede plejeydelser. Handicapgraden og -arten vurderes og attesteres af det amtslige udvalg for vurdering af handicappede voksne eller det amtslige udvalg for beskyttelse af børn. Det amtslige generaldirektorat for social bistand og beskyttelse af børn, det amtslige udvalg for vurdering af handicappede voksne og det amtslige udvalg for beskyttelse af børn er underlagt amtsrådet. Langtidsplejeydelser til ældre Du skal sende en ansøgning om langtidspleje til din kommune. Juli 2012 30

Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Du kan finde detaljerede tabeller over socialsikringsreglerne i Rumænien og andre medlemsstater på MISSOC's websted: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langid=da&catid=815 Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du finde kontaktoplysninger i Europa-Kommissionens fortegnelse over institutioner, der findes på: http://ec.europa.eu/social-security-directory. Nærmere oplysninger om socialsikringen i Rumænien fås ved henvendelse til: Ministeriet for arbejde, familieanliggender og social beskyttelse Str. Dem. I. Dobrescu 2-4 Sector 1 Bukarest Tlf.: + 40 21 313 6267 http://www.mmuncii.ro/ro/ Sundhedsministeriet Intr. Cristian Popişteanu 1-3 Sector 1 Bukarest Tlf.: + 40 21 307 2500 http://www.ms.ro/ Den nationale pensions- og socialsikringskasse Str. Latină 8 Sector 2 Bukarest Tlf.: + 40 21 316 9111 http://www.cnpas.org/ Arbejdsstyrelsen Str. Avalanşei 20-22 Sector 4 Bukarest Tlf.: + 40 21 303 9839 http://www.anofm.ro/ Den nationale sygesikringskasse Calea Călăraşilor 248, Bl. S19 Sector 3 Bukarest Tlf.: + 40 800 800 950 http://www.cnas.ro/ Juli 2012 31