Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Tjekkiet

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 6 Kapitel II: Sygehjælp... 7 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 7 Hvad dækker ordningen?... 7 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 9 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...11 Hvornår har du ret til barselsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...13 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...13 Hvad dækker ordningen?...13 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...15 Hvornår har du ret til aldersydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...16 Kapitel VII: Efterladteydelser...18 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...18 Hvad dækker ordningen?...18 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...20 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...22 Kapitel IX: Familieydelser...23 Hvornår har du ret til familieydelser?...23 Hvad dækker ordningen?...23 Hvordan får du adgang til familieydelser?...24 Kapitel X: Arbejdsløshed...25 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...25 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...26 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...27 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...27 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...27 Kapitel XII: Langtidspleje...29 Hvornår har du ret til langtidspleje?...29 Hvad dækker ordningen?...29 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...29 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...30 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Den sociale sikringsordning i Tjekkiet består af pensions- og sygeforsikringsordningen, den beskæftigelsespolitiske ordning og den ikke-bidragspligtige socialhjælpsordning. Sygeforsikringsordningen finansieres via sygekasser. Andre dele af ordningen finansieres via statsbudgettet. Forsikringspræmier betales af arbejdsgivere, arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Sygeforsikring, pensionsforsikring og den beskæftigelsespolitiske ordning er obligatoriske for alle erhvervsaktive. Sygeforsikringsordningen er obligatorisk for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. En række grupper betragtes endvidere som forsikret, selvom de ikke betaler præmier (studerende, kvinder på barselsorlov osv.) hvis de opfylder visse betingelser. Sygeforsikringen er obligatorisk for alle, der har fast bopæl i landet eller arbejder for en arbejdsgiver på tjekkisk område. EU-borgere, der har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed i Tjekkiet, er også omfattet. Staten betaler forsikringspræmierne for visse kategorier af personer som f.eks. mindrebemidlede børn (under 26 år), pensionister, modtagere af børnetilskud, kvinder på barselsorlov og arbejdssøgende. Arbejdsløshedsforsikring er en obligatorisk social sikringsordning, der er bidragsfinansieret og dækker den erhvervsaktive befolkning (herunder selvstændige erhvervsdrivende) via indkomstrelaterede ydelser. Den statslige bistandsordning er en ikke-bidragspligtig ordning, der finansieres via statsbudgettet og forvaltes af de udpegede myndigheder. Via den statslige bistandsordning yder staten bistand til navnlig familier med mindreårige børn i tilfælde af en anerkendt social situation, hvor familien ikke kan klare sig med egne midler og formåen. Skattefinansierede socialbistandsydelser omfatter ud over ordningen for sociale ydelser visse engangsydelser, der tilkendes handicappede, og ordningen for bistand ved materiel nød. Sidstnævnte ordning er målrettet mod personer med utilstrækkelig indtægt. Ordningens grundlæggende mål er at opfylde de basale behov for rimelige leve- og boligforhold. Den primære betingelse er lav indkomst og manglende evne til at forbedre den ved egen indsats (arbejde, brug af formue og andre muligheder). Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Sygehjælp Den centrale myndighed i forbindelse med statens forvaltning af sygesikring er sundhedsministeriet (Ministerstvo zdravotnictví), som bl.a. udformer lovgivningsrammerne på området. Sygeforsikring er obligatorisk for alle personer med permanent bopæl eller beskæftigelse hos en arbejdsgiver med hjemsted inden for Tjekkiets område og alle personer, der er omfattet af EU-forordninger eller bilaterale aftaler. Forsikringen varetages af otte sygekasser, der er selvstændige private Juli

5 institutioner. Forsikringstagerne kan frit vælge mellem sygekasserne og også mellem behandlere, der har indgået overenskomst med den valgte sygekasse. Loven indeholder regler om overenskomster og om adgangen til behandling og behandlingens kvalitet. Alders- invalide- og efterladteydelser samt kontantydelser ved sygdom Arbejds- og socialministeriet (MOLSA) (Ministerstvo práce a sociálních věcí) udarbejder love for alle områder af socialsikringen (undtagen sundhedsforsikringen). De fleste administrative opgaver varetages af den tjekkiske socialsikringsstyrelses lokale kontorer (Česká správa sociálního zabezpečení, CSSZ), der hører under og kontrolleres af ministeriet. Centret for den tjekkiske socialsikringsstyrelse (Ústředí České správy sociálního zabezpečení, CSSZ) fører tilsyn med 76 lokale socialsikringskontorer (Okresní správa sociálního zabezpečení, OSSZ). CSSZ's vigtigste opgave er at opkræve bidrag til den almindelige pensionsforsikringsordning, sygeforsikringsordningen og den nationale beskæftigelsespolitiske ordning (arbejdsløshedsforsikringen og de beskæftigelsespolitiske programmer). CSSZ står også for beregning og udbetaling af pensioner og ydelser i tilknytning til pensions- og sygeforsikringsordninger og administrerer oplysningerne om de forsikrede (dog ikke i forbindelse med den beskæftigelsespolitiske ordning). Arbejdsløshed 14 regionale arbejdsformidlingskontorer (Úřad práce) og deres kontaktpunkter varetager opgaverne i de enkelte regioner og hører under arbejdskontorerne i Tjekkiet (DG), som styres af MOLSA s afdeling for arbejdsmarkedet (Sekce trhu práce). De beskæftiger sig navnlig med udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse, registrering af arbejdssøgende samt fremme og skabelse af jobmuligheder. Herudover udarbejder og iværksætter de beskæftigelsesprogrammer (anvisning af arbejde, erhvervsvejledning, flytning osv.). Familier De statslige bistandsordninger, der omfatter familieydelser og ydelser ved dødsfald, forvaltes af regionale arbejdsformidlingerne (Úřad práce) og deres kontaktpunkter. Disse formidlinger og kontaktpunkter er ansvarlige for alle aktiviteter i forbindelse med forvaltningen af ydelserne under den statslige bistandsordning, herunder navnlig modtagelse af ansøgninger, registrering af ansøgere, indsamling af de nødvendige data, drift af det landsdækkende informationssystem, afgørelser vedrørende ydelser og udstedelse af officielle afgørelser. Social bistand Engangsydelser eller periodiske ydelser ydes af de regionale arbejdskontorer og deres kontaktpunkter og finansieres over statsbudgettet (almindelig beskatning). De omfatter obligatoriske eller frivillige ydelser til anskaffelse af hjælpemidler, indretning af en lejlighed, anskaffelse og tilpasning af et motorkøretøj til særlige behov eller dækning af driftsudgifter, individuel transport og foder til en førerhund. Under ordningen for bistand ved materiel nød ydes følgende engangsydelser eller periodiske ydelser: tilskud til daglige udgifter, boligtilskud og ekstraordinær akutbistand. Ydelserne udbetales til personer med lave indtægter eller i Juli

6 nødsituationer. De regionale arbejdskontorer og deres kontaktpunkter forvalter bistanden ved materiel nød via centralbudgettet (almindelig beskatning). De sociale myndigheder yder bistand og støtte til personer, der befinder sig i en dårlig social situation, og plejeydelse. Sidstnævnte er en tilbagevendende månedlig ydelse til personer, der er afhængige af hjælp fra andre på grund af langvarige helbredsforhold. Plejeydelse forvaltes af de regionale arbejdskontorer og deres kontaktpunkter via statsbudgettet (almindelig beskatning). Langtidspleje Langtidspleje er ikke omfattet af en særlig ordning, men er delvist omfattet af sygesikringsordningen, der sorterer under sundhedsministeriet, og ordningen for sociale ydelser, der sorterer under arbejds- og socialministeriet. Finansiering Socialforsikringsordningen og arbejdsløshedsunderstøttelse finansieres via bidrag fra arbejdstagere og arbejdsgivere. Sygesikringen finansieres via bidrag og skat. Familieydelser og socialbistand finansieres over skatten. Juli

7 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Alle, der har fast bopæl i Tjekkiet, personer, som arbejder for en arbejdsgiver med hjemsted i Tjekkiet, og selvstændige erhvervsdrivende, der er underlagt tjekkisk lov, har lovpligtig sygeforsikring og ret til offentlig sygehjælp. Hvad dækker ordningen? Forsikrede kan frit vælge en primær læge, der har indgået overenskomst med den pågældendes sygekasse. Forsikrede kan tilmelde sig en ny læge hver tredje måned. Der er ingen regler med hensyn til patientens valg af behandler. For besøg hos en praktiserende læge, en speciallæge eller en tandlæge, hvor en klinisk undersøgelse gennemføres, pålægges et gebyr på 30 CZK (1,16 EUR). For akut lægebesøg pålægges et gebyr på 90 CZK (3,49 EUR). For hospitalsophold (institutionel pleje og omfattende balneologisk pleje pålægges et gebyr på 100 CZK (3,88 EUR) pr. døgn. En række grupper er fritaget for disse gebyrer: personer på børnehjem børn i familiepleje personer på hjem for handicappede eller ældre, hvis deres resterende mindsteindtægt (i overensstemmelse med anden lovgivning) er mindre end 800 CZK (31 EUR) personer, der ved domstolsafgørelse er tilkendt særlig behandling personer, for hvem materiel nød er dokumenteret personer, der har pligt til at blive behandlet for smitsom sygdom. Disse gebyrer gælder heller ikke i forbindelse med forebyggende undersøgelser, ordineret pleje til udvalgte patienter (herunder gravide), hæmodialyse, laboratorieundersøgelse eller diagnostisk undersøgelse og undersøgelse af blodtransfusionslæge, eller for børn under 18 år. Gebyr for ambulant behandling omfatter egenbetaling af medicin og medicinsk udstyr. Der skal betales en lovbestemt andel på 30 CZK (1,216 EUR) for en recept. Undtagelser fra disse andele er de samme som ovenfor. Tandlægeudgifter refunderes i henhold til en særlig prisliste, og en patient afholder ikke selv udgifterne, medmindre andet er anført i lovgivningen. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Patienter har direkte adgang, og der er intet portvagtssystem. Den eneste begrænsning forekommer i tilfælde, hvor patienter ønsker ikke-akut behandling dækket af den offentlige sygeforsikring: Behandleren skal have indgået overenskomst med den berørte persons sygekasse. Patienter kan frit vælge mellem hospitaler, der Juli

8 har indgået overenskomst, efter henvisning fra den primære læge eller en speciallæge. Juli

9 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Sygeforsikringen indgår i den obligatoriske sociale sikringsordning for arbejdstagere, hvorfra de tildeles ydelser i forhold til deres indtægter. For selvstændige erhvervsdrivende er det frivilligt at lade sig forsikre mod sygdom. Arbejdstagere, der tjener mindre end CZK (78 EUR) om måneden eller arbejder i mindre end 14 kalenderdage om måneden, har ikke pligt til at tegne en forsikring. Sygesikringsordningen for arbejdstagere giver ret til 4 forskellige ydelser: sygedagpenge plejeydelser til familiemedlemmer godtgørelse ved graviditet og fødsel barselsdagpenge. Sygeforsikring for selvstændige er frivillig og omfatter sygedagpenge og barselsdagpenge Sygedagpenge udbetales ved den forsikredes uarbejdsdygtighed, som attesteres af en læge fra den 22. kalendersygedag. Fra den fjerde til den 21. kalenderdag udbetales en lønkompensation af arbejdsgiveren for hver dag, arbejdstageren har været fraværende på grund af sygdom. Det er ikke nødvendigt at have arbejdet i en vis periode eller at opfylde andre krav. For at have ret til sygedagpenge skal selvstændige erhvervsdrivende med frivillig forsikring, som har indbetalt det valgte beløb i sygeforsikringspræmier, have været medlem af sygeforsikringen for selvstændige i mindst tre måneder, før de blev midlertidigt uarbejdsdygtige. Plejeydelsen sikrer økonomisk støtte til arbejdstagere, der passer et sygt barn eller en voksen syg slægtning. For at være berettiget til ydelsen skal den syge tilhøre arbejdstagerens husstand (det gælder dog ikke for børn på under 10 år), der må ikke være andre, der kan passe den pågældende, og der må ikke være mulighed for indlæggelse på sygehus. Hvad dækker ordningen? Størrelsen af den udbetalte ydelse er baseret på et referencebeløb (vurderingsgrundlag), der beregnes på grundlag af bruttoindkomsten for de seneste 12 måneder konverteret til en daglig sats: op til 825 CZK (32 EUR): 90 % fra 825 CZK (32 EUR) til CZK (48 EUR): 60 % fra CZK (48 EUR) til CZK (96 EUR): 30 % indtægter over CZK (96 EUR) medregnes ikke. Juli

10 Sygedagpengene beregnes på grundlag af det daglige referencebeløb efter følgende satser: plejeydelser til familiemedlemmer: 60 % af det daglige beregningsgrundlag sygedagpenge: 60 % af det daglige beregningsgrundlag fra den 15. kalenderdag. Der tildeles sygedagpenge for hver kalenderdag. De udbetales i højst 380 dage fra man bliver uarbejdsdygtig, men ikke efter at der er gået et år, eller man er erklæret helt eller delvis invalid. Alderspensionister og modtagere af invalidepension for invaliditet af tredje grad kan modtage sygedagpenge i den pågældende uarbejdsdygtighedsperiode, hvis de bliver syge som følge af en erhvervssygdom eller arbejdsulykke. Der tildeles dagpenge i højst 70 kalenderdage i løbet af et kalenderår, hvis uarbejdsdygtighedsperioden falder i to kalenderår. Det daglige referencebeløb beregnes på grundlag af den gennemsnitlige bruttoindkomst Plejeydelser til familiemedlemmer tildeles i de første 9 kalenderdage eller i op til 16 kalenderdage, hvis arbejdstageren er enlig og skal tage sig af et barn, der endnu ikke har afsluttet den obligatoriske skolegang og ellers ville være overladt til sig selv. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Ved ansøgning om sygedagpenge skal du benytte en særlig blanket, der attesteres af en læge fra den første sygedag. Arbejdstagernes ansøgninger indsendes gennem arbejdsgiveren, og selvstændige erhvervsdrivende sender deres ansøgninger gennem det kontor i deres distrikt, der beskæftiger sig med social sikring. Arbejdstagere, hvis arbejdskontrakt er udløbet, men som stadig er omfattet af beskyttelsesperioden, har stadig ret til ydelser. Beskyttelsesperioden er på 7 dage regnet fra den dag, hvor arbejdsforholdet ophørte. Hvis arbejdstagerens beskæftigelse varede i kortere tid end den foregående beskæftigelse, svarer beskyttelsesperioden kun til det antal dage, der reelt er arbejdet. Juli

11 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Ud over pleje før og efter fødslen, herunder gratis fødselshjælp og hospitalspleje, tilbyder den sociale sikringsordning kontantydelser ved moderskab og faderskab. For at modtage barselsdagpenge skal arbejdstagere have betalt bidrag til sygeforsikringen i mindst 270 kalenderdage inden for de to år før fødslen. Selvstændige erhvervsdrivende skal have betalt sygeforsikringspræmier og været medlem af sygeforsikringen for selvstændige i mindst 180 dage inden fødslen. Godtgørelse ved graviditet og fødsel tildeles arbejdstagere, der er gravide eller har fået et barn, indtil den 9. måned efter fødslen, hvis de er blevet overflyttet til et dårligere betalt arbejde som følge af graviditeten. Hvad dækker ordningen? Barselsdagpengene udgør 70 % af referencebeløbet. Barselsdagpenge tildeles i højst 28 uger eller 37 uger, hvis kvinden føder flere børn på en gang, passer mindst 2 af sine børn eller er ugift, enke, fraskilt eller af andre årsager er alene eller ikke lever sammen med en partner. Barselsdagpengene tildeles i højst 22 eller 31 uger eller i særlige tilfælde, indtil barnet er 8 måneder, hvis modtageren efter aftale med det kompetente organ indvilliger i at tage et barn i pleje, hvis mor er død, eller at tage et barn i pleje efter aftale med ægtefællen til en kvinde, der ikke har ret til eller af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til at tage sig af barnet, og som ikke modtager kontantydelser i forbindelse med barsel. Godtgørelsesbeløbets størrelse svarer til forskellen mellem den gennemsnitlige daglige indtægt, som arbejdstageren var berettiget til inden overflytningen, og den gennemsnitlige daglige indtægt, hun har efter overflytningen til det nye arbejde. Det daglige referencebeløb beregnes på grundlag af bruttomånedsindkomsten på følgende måde: op til 825 CZK (32 EUR): 100 % fra 825 CZK (32 EUR) til CZK (48 EUR): 60 % fra CZK (48 EUR) til CZK (96 EUR): 30 % indtægter over CZK (96 EUR) medregnes ikke. Godtgørelser ved graviditet og fødsel tildeles, indtil kvinden påbegynder sin barselsorlov, og fra afslutningen af denne orlov til udgangen af den 9. måned efter fødslen. For kvinder, hvis arbejdsforhold er bragt til ophør under graviditet, er beskyttelsesperioden altid på 6 måneder. Det samme gælder for selvstændige erhvervsdrivende. Juli

12 Hvordan får du adgang til barselsydelser? Ved ansøgning om barselsdagpenge skal du indgive en lægeattest, der bekræfter graviditeten. Kvinder, der har til hensigt at adoptere et barn og forsørge det, skal sende en skriftlig ansøgning om barselsdagpenge. Juli

13 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Der anerkendes tre grader af invaliditet. Ved invaliditet af tredje grad er erhvervsevnen nedsat med mindst 70 %. Ved invaliditet af anden grad er erhvervsevnen nedsat med %, og ved invaliditet af første grad er den nedsat med %. Invaliditet af første grad repræsenterer det laveste niveau af uarbejdsdygtighed, der giver ret til ydelser. Den forsikringsperiode, der kræves for at få del i ydelserne, afhænger af, hvor gammel den pågældende er, når handicappet viser sig: børn under 20 år: mindre end et års forsikring er nok år: et år år: to år år: tre år år: fire år år: fem år over 38 år: fem år (inden for de sidste 10 år) eller 10 år (inden for de sidste 20 år). For forsikrede i alderen år beregnes minimumsantallet af forsikringsår ud fra en referenceperiode på 10 år inden invaliditeten. For forsikrede over 38 år er referenceperioden 20 år (se ovenfor). Personer, der bliver handicappede, inden de fylder 18 år ("handicappede siden barndommen"), tilkendes pension for invaliditet af tredje grad. Hvad dækker ordningen? Invalidepensionen udbetales, fra invaliditeten opstår, og indtil den ophører igen, eller indtil den pågældende fylder 65 år. Når en handicappet når pensionsalderen, kan han eller hun ansøge om alderspension, der udbetales, hvis beløbet er højere. Ydelsernes størrelse afhænger af den gennemsnitlige indkomst og forsikringsperioden. Alle pensioner består af to elementer: et grundbeløb på CZK (87 EUR) pr. måned og et indtægtsrelateret procentbeløb, der fastsættes ud fra det personlige beregningsgrundlag og det antal år, hvor der er indbetalt bidrag til forsikringen. Procentbeløbet udgør mindst 770 CZK (30 EUR). Det personlige beregningsgrundlag er baseret på den gennemsnitlige bruttoløn i årene inden invaliditeten. Denne referenceperiode var indledningsvis 10 år, men forlænges hvert år med endnu et år, indtil den omfatter 30 kalenderår i alt. Den dækker i øjeblikket alle indtægter, der er modtaget siden Metoden afhænger af, hvilken pension der er tale om. For pension ved invaliditet af tredje grad udgør den 1,5 % af det personlige beregningsgrundlag pr. forsikringsår. For pension ved invaliditet af anden og første grad udgør den henholdsvis 0,75 % og 0,5 % af det personlige beregningsgrundlag pr. forsikringsår. For personer, som har været handicappede siden barndommen, medregnes 45 % af det generelle årlige Juli

14 beregningsgrundlag, der fastlægges ud fra den gennemsnitlige nationale månedsløn og med de samme fradrag som for det personlige beregningsgrundlag for året før, pensionen tildeles. Metoden anvendes også for personer, der kan bevise, at de har været forsikret i mindst 15 år (gælder ikke for godskrevne bidragsperioder), og hvis pension ellers ville have været lavere. Særlige regler Der fastsættes ikke-bidragspligtige perioder (for pensioner i almindelighed) for: fuldtidsstuderende på gymnasiale eller videregående uddannelser for uddannelsesperioder før 1. januar 2010 (højst seks år efter det fyldte 18. år) arbejdssøgende, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, for perioder, hvor de modtager arbejdsløshedsunderstøttelse (højst tre år for personer over 55 år og højst ét år for personer under 55 år) personer med nedsat arbejdsevne, der er under faglig uddannelse personer, der aftjener militær eller civil værnepligt personer, der passer et barn på under fire år (10 år, hvis barnet er ramt af et langvarigt og alvorligt handicap og har behov for særlig pleje) personer, der tager sig af en handicappet modtagere af pension ved invaliditet af tredje grad, indtil de når pensionsalderen. Personer, der kan gøre krav på flere pensioner: alders- og invalidepension: de modtager den højeste af disse pensioner alderspension, invalidepension (uanset grad) og efterladte- eller børnepension: de modtager den højere pension og halvdelen af procentbeløbet for den anden pension. Det er muligt at modtage familieydelser og invalidepension på samme tid. Arbejdsløshedsunderstøttelse kan kombineres med invalidepension (første og anden grad). Der er ingen regler om, at man ikke må have en indtjening, samtidig med at man modtager fuld invalidepension. Rehabilitering og genoptræning Der iværksættes rehabilitering og genoptræning i henhold til sundhedslovgivningen. Der kan bl.a. være tale om forebyggende helbredsundersøgelser, særlige behandlinger (kurbade), ambulante behandlinger på kursteder, henvisninger til særlige behandlinger, obligatoriske særlige behandlinger og genoptræning efter anbefaling af en specialist. Plejeydelse udbetales også til personer, der dagligt, personligt og systematisk tager sig af en slægtning eller anden person, som er helt, næsten helt eller delvis invalid. Tilskuddet ydes under den sociale sikringsordning. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? En læge udpeget af den tjekkiske socialsikringsstyrelse (CSSZ) træffer afgørelse om en persons invaliditetsgrad. Juli

15 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Den mindste bidragsperiode er på 17 år, hvis ansøgeren allerede har nået den lovbestemte pensionsalder for mænd plus 5 år. Man skal have været forsikret i mindst 28 år for at gå på pension, hvis man har nået pensionsalderen i Den krævede forsikringsperiode øges gradvist til 35 år i 2018 og derefter. Pensionsalderen er forskellig for mænd og kvindermænd kan gå på pension, når de er 62 år og 4 måneder, hvorimod kvinders pensionsalder afhænger af, hvor mange børn de har haft ansvaret for: ingen børn: 60 år og otte måneder et barn: 59 år og otte måneder to børn: 58 år og otte måneder tre eller fire børn: 57 år og otte måneder fem eller flere børn: 56 år og otte måneder. Pensionsalderen hæves gradvist hvert år med to måneder for mænd og fire måneder for kvinder op til 65 år for mænd og kvinder med et barn eller ingen børn og mellem 62 og 64 år for kvinder med to eller flere børn. Hvad dækker ordningen? Beløb Pensionens størrelse afhænger af indkomsten og forsikringsperioden. Pensionen beregnes ved hjælp af følgende to elementer: et grundbeløb, der er fastsat til CZK (87 EUR) pr. måned og et indtægtsrelateret procentbeløb, der fastsættes på grundlag af det personlige beregningsgrundlag og antallet af bidragsår (1,5 % af det personlige beregningsgrundlag pr. forsikringsår). Procentbeløbet udgør mindst 770 CZK (30 EUR) pr. måned. Det personlige beregningsgrundlag er baseret på den gennemsnitlige bruttoløn i årene inden pensionering. Denne periode var indledningsvis 10 år, men forlænges hvert år med endnu et år, indtil den omfatter 30 kalenderår i alt. Den dækker i øjeblikket alle indtægter, der er modtaget siden Alle medregnede indtægter indekseres i forhold til gennemsnitslønnen. Det personlige beregningsgrundlag fastsættes ud fra denne bruttoløn ved hjælp af følgende formel: op til CZK (427 EUR): 100 % indregning fra CZK (427 EUR) til CZK (1 095 EUR): 30 % indregning over CZK (1 095 EUR): 10 % indregning. Satsregulering Pensionerne reguleres hvert år i januar med mindst 100 % af prisstigningen (over 12 måneder op til juli måned året før) og mindst en tredjedel af den reelle lønstigning (over 12 måneder op til den 1. januar året før). Juli

16 Pensionerne kan reguleres ved regeringsdekret for at fremskynde lovgivningsprocessen og for at afspejle den løbende pris- og lønudvikling. Tærsklerne for det personlige beregningsgrundlag reguleres ligeledes med jævne mellemrum for at bevare forholdet mellem eksisterende og nytilkendte pensioner og mellem pensioner og indtægter. Der er ingen indkomstmæssige begrænsninger. Alle indkomster er tilladt. Efterløn og udskudt pension Den indtægtsrelaterede del af pensioner nedsættes med 0,9 % for hver periode på 90 dage (evt. uafsluttet), hvor pension modtages i løbet af en referenceperiode på 720 dage inden den almindelige pensionsalder, og med 1,5 % for hver periode på 90 dage, hvor pension modtages inden denne referenceperiode, op til højst tre yderligere år. Hvis pensionen udskydes, skal det ske med mindst 90 dage efter den almindelige pensionsalder. Beregningsgrundlaget forøges med 1,5 %, hver gang ansøgningen om alderspension udskydes med 90 dage. Så længe en modtager af alderspension arbejder (og kun har halvdelen af sin pension), hæves den pågældendes pension med 1,5 % for hver periode på 180 kalenderdage eller med 0,4 % for hver 360 dage, den pågældende arbejder og har fuld pension. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Tjekkiet har indført en obligatorisk social sikringsordning, som finansieres af arbejdsgivernes og arbejdstagernes bidrag, og som giver ret til en række lønrelaterede ydelser afhængig af, hvor længe man har været forsikret. Pensioner sorterer generelt under socialforsikringsordningen. Den udbetaler lønrelaterede ydelser afhængig af, hvor længe man har været forsikret. Ordningen er obligatorisk for arbejdstagere, lignende personer (dvs. studerende for uddannelsesperioder før 1. Januar 2010, arbejdsløse, personer, der tager sig af børn/handicappede, værnepligtige osv.) og selvstændige erhvervsdrivende. De personer, der er nævnt i loven om pensionsforsikring, har pligt til at bidrage til denne forsikring, hvis de opfylder betingelserne i loven. Størsteparten bidrager til en lovbestemt forsikring, selv om de ikke har pligt til det. Der er indført undtagelser for personer, som selv tager sig af et mindreårigt barn (under 10 år) med behov på første til fjerde niveau eller en ældre person med behov på andet til fjerde niveau, hvis de er medlem af samme husstand (hvis det drejer sig om en nær slægtning, gælder husstandskravet ikke). I dette tilfælde kan de pågældende optages i pensionsforsikringsordningen ved at indgive en ansøgning om medregning af plejeperioden efter eller under plejeperioden i forbindelse med en pensionsansøgning. Ansøgninger indgives til socialsikringskontoret i det distrikt, hvor den person, der står for pasningen, har sin faste bopæl. Selvstændige erhvervsdrivende Selvstændige erhvervsdrivende skal oplyse socialsikringskontorerne i det distrikt, hvor de har deres faste bopæl (eller, hvis de ikke har fast bopæl i Tjekkiet, socialsikringskontoret i det distrikt, hvor de udøver selvstændig virksomhed), om at de har indledt eller genoptaget deres selvstændige virksomhed eller deres samarbejde med en selvstændig tredjepart, eller at de er ophørt med at være selvstændige, inden den 8. i kalendermåneden efter den måned, hvor den begivenhed, der oplyses om, har fundet sted. Juli

17 Frivillige forsikringer Personer på over 18 år kan selv vælge at indbetale bidrag til pensionsforsikringen, såfremt de har ansøgt om det hos forsikringen, og bidragene dækker en periode, hvor: de er tilmeldt som arbejdssøgende, men ikke har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, fordi perioden overstiger det ene (de tre) år, der er fastsat i loven de tager en gymnasieuddannelse eller videregående uddannelse, uden at der er tale om de første 6 års uddannelse efter det fyldte 18. år, der er omfattet af loven (hvis den er afsluttet før 1. januar 2010) de er bosat i udlandet som ægtefælle til en person, der arbejder inden for Tjekkiets diplomati de udøver indtægtsgivende virksomhed i udlandet de udfører volontørarbejde på grundlag af en aftale indgået med den organisation, der har udsendt dem, i henhold til loven om volontørtjeneste. I de første tre tilfælde ovenfor er det muligt at ansøge om optagelse i forsikringen og at betale præmier på et hvilket som helst tidspunkt, inden der ansøges om pension. Personer, der udøver indtægtsgivende virksomhed i udlandet eller udfører volontørarbejde, kan betale præmier med tilbagevirkende gyldighed for en periode på højst 2 år fra det tidspunkt, hvor de anmoder om at blive forsikret. Alle andre, der er over 18 år, kan selv vælge at indbetale bidrag til en pensionsforsikring. De kan dog ikke indbetale med tilbagevirkende gyldighed for mere end 1 år fra det tidspunkt, hvor de anmoder om at blive forsikret. Der kan i alt optjenes 10 pensionsforsikringsår på denne måde. Ansøgninger indgives til socialsikringskontoret i det distrikt, hvor ansøgeren har sin faste bopæl. Pensionsforsikringen omfatter følgende: alderspension invalidepension enke- og enkemandspension og børnepension Juli

18 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Enker, enkemænd og børn har krav på efterladtepension. Betingelserne for tilkendelse af efterladtepension er opfyldt, hvis den afdøde enten modtog eller var berettiget til alders- eller invalidepension, eller hvis den forsikrede døde som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Forældreløse børn kan have ret til efterladtepension (forældreløsepension), hvis den afdøde forælder opfyldte mindst halvdelen af de år, der er krævet for at få ret til invalidepension (f.eks. 2 år og 6 måneder indenfor de sidste ti år eller 5 år indenfor de sidste 20 år). Ydermere skal de være forsørget af afdøde og yngre end 26 år, og fortsætte i skole- eller ehvervsuddannelse. Hvad dækker ordningen? Beløb Efterladtepension: grundbeløb: fast ydelse på CZK (87 EUR) pr. måned procentbeløb: 50 % af den andel af beregningsgrundlaget, som den afdøde forsikrede modtog eller kunne have modtaget. Ved indgåelse af nyt ægteskab bortfalder pensionen, og der udbetales et engangsbeløb på 12 gange den månedlige pension. Børn, der har mistet en eller begge forældre: grundbeløb: fast ydelse på 2 230CZK (87 EUR) pr. måned procentbeløb: procentbeløb for børn, der har mistet en af forældrene: 40 % af den andel af beregningsgrundlaget, som den afdøde forsikrede modtog eller kunne have modtaget. procentbeløb for børn, der har mistet begge forældre: 40 % af procentbeløbet for hver af forældrenes pension. Minimumspension: grundbeløb: fast ydelse: CZK (87 EUR) pr. måned procentbeløb: enker/enkemænd: 385 CZK (15 EUR) pr. måned børn, der har mistet en eller begge forældre: 308 CZK (12 EUR) pr. måned. Der tildeles altid enke-/enkemandspension i et år regnet fra dødstidspunktet. Pensionen udbetales også efter denne periode, hvis den efterlevende ægtefælle: Juli

19 har nået pensionsalderen er under fire år yngre end pensionsalderen for mænd er invalid (tredje grad) forsørger et barn, eller forsørger et barn eller den afdøde ægtefælles forælder, der lever i samme husstand, og som har behov på andet til fjerde niveau. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Ansøgninger skal indgives til socialsikringsstyrelsens lokalkontor i det område, hvor ansøgeren har permanent bopæl. Juli

20 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Arbejdsgivere, der har mindst én ansat, er i henhold til loven forsikret mod skader, som den ansatte pådrager sig som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Forsikringen indebærer en række fordele for alle arbejdstagere uden undtagelse og for medlemmerne af deres familie samt for visse andre kategorier af personer (f.eks. pensionister og studerende). Alle virksomheder og organisationer skal indbetale bidrag til den obligatoriske forsikring, der dækker deres ansatte mod risikoen for tilskadekomst, sygdom eller død i forlængelse af eller direkte tilknytning til udøvelsen af deres erhvervsmæssige beskæftigelse. Med hensyn til erhvervssygdomme er virksomhederne underlagt et blandet system baseret på en fortegnelse over sygdomme. Det relevante organ under arbejdsmiljømyndigheden har fastsat eksponeringsgrænseværdier for visse faggrupper og visse miljørisici. Der er ingen regler for, hvor længe man skal være i det pågældende miljø eller eksponeres for kemiske stoffer eller farlig støj for at være berettiget til erstatning. Hvad dækker ordningen? Midlertidig uarbejdsdygtighed I tilfælde af midlertidig uarbejdsdygtighed kan arbejdstagere frit vælge læge. Det gælder dog ikke forebyggende behandling, der finder sted på virksomhedernes sundhedsklinikker. Udgifter til lægebehandling, såkaldte rimelige udgifter (jf. loven), afholdes af arbejdsgiveren. Der er ingen tidsmæssige begrænsninger. Der ydes kompensation for indtægtstab som følge af uarbejdsdygtighed, indtil arbejdstageren fylder 65 år. Arbejdsgiveren har det fulde erstatningsansvar, hvis han eller hun ikke helt eller delvis har fraskrevet sig dette ansvar. Ydelserne svarer til forskellen mellem arbejdstagerens gennemsnitlige indkomst, inden arbejdsulykken indtraf, eller erhvervssygdommen viste sig, og de samlede sygedagpenge. Varig uarbejdsdygtighed Hvis en arbejdstager bliver varigt uarbejdsdygtig, fastlægges patientens invaliditetsgrad af en læge, der er udpeget af den tjekkiske socialsikringsstyrelse. Man betragtes som helt invalid, hvis arbejdsevnen er nedsat med 66 %. Delvis invaliditet indebærer en nedsættelse på 33 %. Der tilkendes invalidepension i begge tilfælde. Pensionen (ydelsen) beregnes på grundlag af arbejdstagerens tidligere indkomst, dvs. den gennemsnitlige bruttoindkomst i de sidste 3 måneder, før han blev uarbejdsdygtig. Med denne ydelse kan den forsikrede bevare en indkomst efter ulykken eller sygdommen, som svarer til hans gennemsnitsløn før forsikringsbegivenheden, samtidig med at der tages højde for eventuelle invaliditetsydelser, der udbetales efter ulykken eller sygdommen. Arbejdsgiveren betaler denne godtgørelse hver måned indtil udgangen af den kalendermåned, hvor modtageren fylder 65 år. Der ydes ikke tillæg til plejekrævende personer eller hjælp udefra. Det er muligt at have en indtjening, samtidig med at man modtager pension, Juli

21 eftersom kompensationen for indkomsttabet beregnes i forhold til den indkomst, man har efter arbejdsulykken. Det er også tilladt at modtage andre pensioner. Andre ydelser Erstatningen for den skade, der er sket, og for indskrænkningen af de sociale aktiviteter beregnes efter et pointsystem, der anvendes af lægen. Det er muligt at få erstatning for fysiske skader, dvs. enhver skade, der skyldes arbejdsulykken eller erhvervssygdommen, og som ikke dækkes af ovennævnte kompensation (manglende evne til at klare det huslige arbejde med deraf følgende behov for lønnede hjælpere). Den person, der har betalt for lægebehandlingen, kan få godtgjort "rimelige udgifter" i forbindelse med denne behandling. Personer, der ikke kan klare sig på det almindelige arbejdsmarked, har mulighed for at arbejde på beskyttede værksteder og arbejdspladser. På de beskyttede værksteder er over 60 % af medarbejderne personer med nedsat arbejdsevne. Det er ikke tilfældet på en beskyttet arbejdsplads, som er en arbejdsplads, der er indrettet efter en eller flere handicappedes behov. Der kan også være tale om en arbejdsplads i den handicappedes hjem. De pågældende programmer finansieres af den offentlige arbejdsformidling efter anmodning fra en arbejdsgiver, en handicappet eller et repræsentativt organ. Omskoling varetages som regel af de offentlige arbejdsformidlinger, der dækker kursusudgifterne, men hvis omskolingen foregår langt fra hjemmet, betaler de også for kost, logi og transport. Kurserne strækker sig normalt ikke over mere end 3 måneder. Arbejdsgiverne har pligt til at indrette arbejdspladsen efter handicappede arbejdstagere og tilbyde dem den fornødne faglige uddannelse. Alle arbejdsgivere, der har over 20 ansatte, har pligt til at forbeholde mindst 4,5 % af stillingerne for handicappede og 0,5 % for personer, der er svært handicappede. De lokale arbejdsformidlingskontorer hjælper handicappede med at finde et arbejde, de kan klare. De inddrager specialiserede rådgivere, der er i direkte kontakt med arbejdsgiverne. I tilfælde af dødsfald Ydelser i tilfælde af dødsfald: Godtgørelse af plejeudgifter til efterladte, der blev forsørget af den afdøde eller blev passet af den afdøde Udbetaling af et engangsbeløb til de efterladte: ægtefælle: CZK (9 317 EUR) børn, der har mistet begge forældre (som forsørgede barnet): CZK (9 317 EUR) afdødes forældre (der tilhører samme husstand): CZK (9 317 EUR) det er muligt at fastsætte højere beløb som led i kollektive overenskomster eller interne aftaler med arbejdsgiveren. Juli

22 Kompensation for indtægter op til 50 % (hhv. 80 %) af en gennemsnitlig arbejdstagers månedsindtægt, hvis der ikke er anden indtægt i familien Dækning af de efterladtes leveomkostninger. Der er ingen krav om afdødes optagelse i ordningen eller ægtefællens alder, erhvervsmæssige status osv. Refusion af begravelsesudgifterne til den person, der har afholdt dem. Dette beløb modregnes i den begravelseshjælp, som alle efterladte har krav på under den offentlige bistandsordning Børn, der har mistet begge forældre, har ret til efterladtepension. Begravelseshjælpen er fastsat til CZK (194 EUR). Den udbetales til den person, der arrangerer begravelsen af en person, som havde fast bopæl i Tjekkiet på det tidspunkt, hvor den pågældende døde, og som havde forsørgerpligt for et barn. Begravelseshjælpen udbetales gennem den offentlige bistandsordning. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Det er det foretagende, arbejdstageren arbejdede for, da han blev syg, der er erstatningspligtigt. Skaden skal anmeldes, så snart de første symptomer (uanset hvilke) viser sig. Juli

23 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Børnetilskud Børnetilskud (Přídavek na dítě) er en generel sikringsordning, der finansieres over skatten, og som sikrer et indtægtsafhængigt tilskud til alle borgere, hvis børn bor i Tjekkiet. Alle børn, der har fast bopæl i landet, har ret til dette tilskud. Tilskuddet udbetales indtil afslutningen af den obligatoriske skolegang (som regel 15 år), men kan forlænges indtil 26 år, hvis barnet tager en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse eller ikke kan arbejde eller uddanne sig til fremtidig beskæftigelse på grund af alvorlige helbredsproblemer. Kun familier med en indtægt under 2,4 gange mindsteindtægten for familier (Životní minimum) har ret til børnetilskud. Forældreydelse Børnepasningstilskuddet (Rodičovský příspěvek) gives til forældre, der selv passer et mindreårigt barn på fuld tid. Tilskuddet indgår i en generel sikringsordning, der finansieres over skatten, og som sikrer personer, der er underlagt tjekkisk lov eller bor i Tjekkiet, og hvis børn bor i Tjekkiet, samme dækning. Forældre har ret til børnepasningstilskud, hvis de selv passer det yngste barn i familien på fuld tid. Fødselsydelse Dette er en engangsydelse til lavindkomstfamilier, som kan hjælpe dem med at dække udgifter i forbindelse med deres første barns fødsel. Familier har ret til fødselsydelse, forudsat at familiens indtægt i kalenderkvartalet forud for barnets fødsel ikke overstiger 2,4 gange familiens minimumsleveomkostninger. Andre ydelser Andre familieydelser omfatter: børnetilskud til plejeforældre aflønning af plejeforældre (tilskud) plejeydelse tilskud til motorkøretøj. Hvad dækker ordningen? Børnetilskud Børnetilskuddet er et fast beløb, der fastsættes ud fra barnets alder. Det udgør: 500 CZK (19 EUR) for børn under 6 år 610 CZK (24 EUR) for børn fra 6-15 år 700 CZK (27 EUR) for børn fra år. Juli

24 Forældreydelse Forældreydelsen gives indtil det samlede beløb på CZK (8 541 EUR) er udbetalt, senest på barnets fjerde fødselsdag. I tilfælde af at mindst en af forældrene har sygeforsikring, kan en forælder vælge, hvor stor forældreydelsen skal være (indenfor visse grænser), og dermed også hvor længe forældreydelsen skal udbetales. Forældreydelsens beløb beregnes på grundlag af det beregnede daglige grundbeløb sygedagpenge. Forældreydelsen er ikke indtægtsreguleret. Forælderen kan være i arbejde uden at miste sin ret til forældreydelsen. Forælderen skal dog sørge for at barnet passes af en anden voksen, men han/hun selv er på arbejde. Se flere informationer MISSOC Tabeller Fødselsydelse Fødselsydelsen udgør CZK (505 EUR) for det første levendefødte barn. Ved tvillinger (eller flere børn født samtidigt) er beløbet CZK (757 EUR). Hvordan får du adgang til familieydelser? Familieydelser forvaltes af de regionale arbejdskontorer og deres kontaktpunkter. Juli

25 Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Ifølge den tjekkiske sociale sikringsordning kan der udbetales indtægtsbestemt arbejdsløshedsunderstøttelse i højst fem måneder (otte måneder for personer i alderen år, 11 måneder for personer over 55 år). Alle tjekkiske statsborgere og EU-borgere har ret til understøttelse, hvis de opfylder følgende betingelser: Man må ikke være i arbejde eller studere. Man skal være tilmeldt som arbejdssøgende på den regionale arbejdsformidling og må ikke være berettiget til alderspension. Man skal have haft grundlæggende pensionsforsikring i mindst 12 måneder inden for de sidste to år, som er opnået gennem beskæftigelse eller anden arbejdsaktivitet (eller gennem erstatningsbeskæftigelsesperioder, f.eks. hjemmepleje af barn). Arbejdssøgende, der ikke opfylder visse betingelser (især om samarbejdet med den regionale arbejdsformidling), slettes af arbejdsformidlingens register. De kan tilmelde sig igen efter 6 måneder. De skal desuden tilbagebetale alle ydelser, som de har modtaget uretmæssigt. Arbejdsløshedsunderstøttelse udbetales ikke, så længe en person er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse. Når fratrædelsesgodtgørelsen udløber (f.eks. efter 3 måneder), udbetales arbejdsløshedsunderstøttelse. Udbetaling af flere ydelser på en gang Arbejdsløshedsunderstøttelse kan kombineres med familieydelser, ydelser ved materiel nød (Dávky pomoci v hmotné nouzi) og socialbistand til handicappede. Arbejdsløshedsunderstøttelse kan ikke kombineres med arbejdsindtægter. Ansøgere må påtage sig kortvarig beskæftigelse i højst tre måneder, når de påtager sig beskæftigelse, som ikke er passende i betragtning af ansøgerens kvalifikationer og erfaring samt pligten til at bidrage til pensionsforsikringsordningen. Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsunderstøttelsens størrelse afhænger af den tidligere indkomst og arbejdsløshedsperiodens varighed. Understøttelsen beregnes på grundlag af den gennemsnitlige månedlige nettoindkomst i det foregående kvartal. For personer, der opfylder betingelsen om tidligere beskæftigelse gennem kompenserende beskæftigelsesperioder, eller som ikke kan attestere beløbet for den månedlige nettoløn, eller for hvem dette beløb ikke kan beregnes, gælder en anden reference, dvs. den nationale gennemsnitsløn i perioden fra det første til tredje kvartal i kalenderåret forud for det år, hvor retten til ydelsen opstod. Arbejdsløshedsunderstøttelsen falder over tid på følgende måde: 65 % af referencelønnen for de første to måneder 50 % af referencelønnen for de næste to måneder 45 % af referencelønnen for resten af understøttelsesperioden Juli

26 60 % af referencelønnen under omskoling. 45 % af referencelønnen i hele støtteperioden, hvis personen forlod sit arbejde af egen fri vilje eller i henhold til aftale med arbejdsgiveren. Den højeste arbejdsløshedsunderstøttelse er lig med 0,58 gange (0,65 gange under omskoling) den nationale gennemsnitsløn i perioden fra det første til tredje kvartal i kalenderåret forud for det år, hvor retten til ydelsen opstod. Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Ansøgere skal tilmelde sig arbejdsformidlingen som jobsøgende, skal ansøge om arbejdsløshedsunderstøttelse og skal opfylde de fastsatte betingelser. Juli

27 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Bistand ved materiel nød En garanteret mindsteindtægt udbetales af ordningen for bistand ved materiel nød (SAMN, Systém pomoci v hmotné nouzi). SAMN er målrettet mod personer med utilstrækkelig indtægt. Ordningens mål er at opfylde de basale behov for rimelige leve- og boligforhold. Den primære betingelse er lav indkomst og manglende evne til at forbedre den ved egen indsats (arbejde, brug af formue og andre muligheder). Ydelser under SAMN er indtægtsafhængige. Hvad dækker ordningen? Bistand ved materiel nød Der tilkendes tre ydelser under denne ordning: Grundtilskuddet (Příspěvek na živobytí) er en ydelse, der tilkendes personer eller familier, hvis indtægt er utilstrækkelig til at opfylde de basale behov (med undtagelse af bolig). Det beregnes som forskellen mellem en persons eller families leveomkostninger og den pågældende persons eller families indtægt minus rimelige boligudgifter (rimelige boligudgifter er boligudgifter op til højst 30 %, i Prag 35 %, af personens eller familiens indtægt). Leveomkostningerne fastlægges i det enkelte tilfælde ud fra en vurdering af personens eller familiens indtægt, indsats og muligheder. Boligtilskuddet (Doplatek na bydlení) er en ydelse, der tilkendes personer eller familier, hvis indtægt er utilstrækkelig til at dække rimelige boligudgifter. Det beregnes, så det dækker hullet mellem betalingen af rimelige boligudgifter og leveomkostningerne. Rimelige boligudgifter omfatter husleje, ydelser i forbindelse med boligen og energiudgifter. Ekstraordinær akutbistand (Mimořádná okamžitá pomoc) er en engangsydelse, som ydes til personer, der befinder sig en vanskelig situation som defineret i loven. Beløbet varierer afhængigt af den situation, det skal afhjælpe. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Bistand ved materiel nød Den sociale bistand organiseres centralt, men ydelserne udbetales af de regionale arbejdskontorer og deres kontaktpunkter på de samme betingelser i hele landet. Arbejdskontorenes kontaktpunkter vurderer situationen for en person i nød efter personens anmodning. Der træffes afgørelse om tilkendelsen af en ydelse, når en ansøgning om ydelsen er indgivet på den foreskrevne blanket. Vilje til at arbejde er den grundlæggende forudsætning for at blive behandlet som en person i materiel nød. Modtagere skal, hvis de ikke er i beskæftigelse eller et tilsvarende forhold: Juli

28 tilmelde sig arbejdsformidlingen som jobsøgende aktivt søge arbejde acceptere ethvert job (også kortvarigt og dårligere betalt) deltage i aktive beskæftigelsespolitiske programmer, offentlige arbejder, offentlig tjeneste osv. Visse personer er fritaget fra arbejdsaktiviteter på grund af alder, helbred eller familiesituation (f.eks. personer på 68 år og derover, pensionister, handicappede, forældre, der passer små børn, og personer, der plejer plejeafhængige personer, forsørgede børn og midlertidigt syge personer). Socialt arbejde i forbindelse med enkeltpersoner eller familier går forud for tilkendelsen af ydelser. Sociale undersøgelser og hjemmebesøg indgår i ordningens vurdering af behovet for bistand ved materiel nød. Juli

29 Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Målgruppen for langtidspleje består af ældre, handicappede og personer med kroniske lidelser, som har begrænset evne til at klare sig selv (IADL-kriterierne: hjælp til husarbejde, madlavning, indkøb, transport, sociale aktiviteter osv.). Den omfatter også personer med højere plejebehov (ADL-kriterierne: personlig hygiejne, af- og påklædning, spisning, evne til at gå i seng og stå ud af sengen, evne til at sætte sig og rejse sig, evne til at gå og orientere sig i de umiddelbare omgivelser osv.). Hvad dækker ordningen? De institutionelle ydelser omfatter social pleje (hjælp til egen pleje) og sundhedspleje (sygepleje) inden for rammerne af langtidspleje. Uformelle plejepersoner (familie, venner og andre frivillige) bidrager til denne pleje i de afhængige personers hjemmemiljø. Hovedydelsen under de sociale plejeordninger er plejeydelsen, som udbetales til plejeafhængige personer, så de kan tilrettelægge den nødvendige pleje eller de nødvendige ydelser. Plejeydelsens størrelse afhænger af modtagerens alder (under eller over 18 år) og plejebehovet (baseret på en vurdering af evnen til at klare sig selv (ADL og IADL). Den varierer fra 800 CZK (31 EUR) til (466 EUR) om måneden. Brugere betaler for pleje ud af den plejeydelse, de modtager fra staten. En person, der har behov for pleje, kan ikke vælge mellem kontantydelser og naturalydelser, men kan vælge at bruge kontantydelser (plejeydelse) til professionel eller uformel pleje. Hvordan får du adgang til langtidspleje? Langtidspleje er ikke omfattet af en særlig ordning, men er delvist omfattet af sygesikringsordningen og ordningen for sociale ydelser, der sorterer under arbejds- og socialministeriet. Under ordningen for sociale ydelser vurderes behovet for pleje for personer, som har ret til plejeydelse, af en socialmedarbejder, der er ansat af de regionale arbejdskontorer (med hensyn til sociale behov) og af en læge (med hensyn til helbredsbetingede behov). Vurderingen foretages igen, når den pågældende fylder 18 år, eller når den lægelige udtalelse ikke længere er gyldig på grund af ændrede helbredsforhold. Plejeafhængige personer plejes af professionelle leverandører på institutioner eller hjemme med deltagelse af uformelle plejepersoner (navnlig i hjemmemiljøet). Juli

30 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du finde kontaktoplysninger i Europa-Kommissionens fortegnelse over institutioner, der findes på: Arbejds- og socialministeriet (MOLSA): Ministerstvo Práce a Sociálních Věcí Na Poricnim pravu Prag 2 [email protected] MOLSA Afdelingen for arbejdsmarkedet sekce trhu práce Na Poricnim pravu Prag 2 [email protected], [email protected] Den tjekkiske socialsikringsstyrelse: Česká Správa Sociálního Zabezpečení Krizova Prag 5 [email protected] Sundhedsministeriet: Ministerstvo Zdravotnictví Palackeho namesti Prag 2 [email protected] Centret for internationale refusioner Centrum mezistátních úhrad nám. W. Churchilla Prag 3 [email protected] Den tjekkiske arbejdsformidling (DG) Úřad práce České republiky- Generální ředitelství Karlovo náměstí Prag 2 [email protected] Juli