Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen
Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering for mikroorganismer i indeklimaet. Karakteriseret eksponeringen for skimmelsvampe, bakterier og endotoksin i 27 + 58 + 5x12 + 2x10 boliger. Karakterisering af vækst og aerosolisering af skimmelsvampe Effekter af skimmelsvampe - inflammatoriske potentiale. En musemodel til at undersøge helbreds effekter af eksponering for skimmelsvampe.
Hvordan skal vi måle eksponering i hjem
Filter by GSP (fungal CFU m -3 ) Filter by GSP (CFU m -3 ) Airborne dust vs settled dust v s EDC GSP DFC GSP Vacuum cleaner v s 1000 10000 Fungi: r = 0.64, p = 0.002, n = 20 Bacteria: r = -0.12, p = 0.6, n = 20 100 1000 EDC: r = 0.57, p = 0.0079, n = 20 DFC: r = 0.52, p = 0.02, n = 19 10 10 100 1000 10000 100000 EDC or DFC (fungal CFU day -1 m -2 ) 100 10 1000 10000 100000 1000000 10000000 100000000 Vacuum (CFU g -1 ) EDC and GSP for endotoxin: r = 0.39, p = 0.09, n = 20 Paper 1 and Noss et al., 2008 The EDC may be used as a surrogate for assessment of inhalable exposure
Fungi (CFU m -3 ) Bacteria (CFU m -3 ) Årstidsvariation i eksponering for mikroorganismer 10000 1000 b Signifikant årstids variation i eksponering for: Svampe, bakterier, aktinomyceter, NAGase, inhalerbar støv, partikler (0.75 15 µm), TIP. ring Summer Fall Winter a Indoor a Outdoor 10000 1000 100 a b a b 100 c 10 10 Spring Summer Fall Winter 1 Spring Summer Fall Winter
Årstidsvariation i eksponering for mikroorganismer Vinter Forår Enhed P values Bakterier 3589 2495 CFU m -2 day -1 0.11 Endotoxin 121 111 EU m -2 day -1 0.32 Svampe 1133 3190 CFU m -2 day -1 0.0057 TIP 42.4 55.1 RLU* m -2 day -1 0.018 OD630 0.045 0.054 0.029 RH 29 36 % 0.048
Indendørs versus udendørs Svampe Bakterier Endotoksin Forår Sommer U > I Corr U > I Corr I > U * I > U corr * I > U * I > U * Efterår U > I I > U * I > U * U = Udendørs I = Indendørs corr = correlation mellem inde og ude * Signifikant forskel mellem ude og inde Vinter I > U * I > U * I > U * Hele året U > I corr * I > U * I > U corr * Svampe: Hovedsagelig udendørskilde dog ikke vinter Bakterier: Hovedsagelig indendørskilde Endotoksin:?
Indoor bacteria (CFU m -3 ) Indoor fungi (CFU m -3 ) Indendørs mikrobiel eksponering og udendørs temperature 10000 1000 r = 0.65, p < 0.0001, n = 127 100 10 1-5 0 5 10 15 20 25 30 Outdoor temperature (ºC) 100000 r = -0.13, p = 0.14, n = 127 10000 1000 100 10 1-5 0 5 10 15 20 25 30 Outdoor temperature (ºC)
Årstidsvariation i eksponering for mikroorganismer i boliger Der er en årstidsvariation for eksponering for mikroorganismer i boliger; dette har betydning for: Allergikere Referenceværdier til normalniveauer af mikroorganismer Udluftnings rutiner.
Beboer og eksponering Beboere hjemme Beboere ikke hjemme Unit Average Average p normal 1) Bakterier 25 C CFU m -2 day -1 17969 428 0.037 Gram (-) bakterier CFU m -2 day -1 2210 289 0.0153 37 C Gram (+) bakterier CFU m -2 day -1 5674 434 0.0005 37 C Endotoksin EU m -2 day -1 650 39 0.006 Svampe 25 C CFU m -2 day -1 3023 825 0.084 Svampe 37 C CFU m -2 day -1 417 254 0.20 OD630 0.045 0.038 0.003
Beboer aktiviteter og eksponering Koncentrationen forøges når beboere er hjemme : Bakterier 25 C: 40x Gram-positive bakterier (37 C): 21x Endotoksin: 23x Svampe (25 C): 15x Svampe (37 C): 2x Konklusion: Ved eksponeringsmål i boliger bør der tages hensyn antal beboere i boligen og beboernes tid brugt i boligen.
Konklusioner Sampler type har betydning for de målte niveauer EDCen kan anvendes som et enkelt mål over flere dage Årstid har stor betydning for målte niveauer Flere forhold variere med årstiden Luftskifterate påvirker koncentration af svampe og bakterier ikke fugtskadet bygninger Beboere hjemme eller ej under målinger
Eksponering under udtørring Efterligning af fugtskade Luftprøver fra almindelig boliger: 4 årstider Blandede arter Udvalgte art
Sporefrigivelse fra tørre og våde gipsplader Antal per minut/areal 1000000 Bakke 4 plade 1 Dry 1000000 kasse 7.1.1 1.,2., 3. Wet 100000 1 2 100000 1 2 3 10000 3 10000 1000 1000 100 100 10 10 0,1 1 10 100 1 0,1 1 10 100 dae Den højeste eksponering sker under udtørring Eksponering falder over tid Der skal en ydre påvirkning til at aerosolisere sporerne Undersøgt for blandede arter og enkelte arter
En musemodel til at undersøge helbredseffekter af eksponering for skimmelsvampe Krav: Realistisk eksponeringsniveauer Realistisk eksponeringsmetode Realistisk eksponeringskilde Karakterisere eksponeringen Musemodel Inflammation
Antal/m3 Fungi/m3 air Eksponeringssystemet 4,E+06 4,E+06 3,E+06 3,E+06 2,E+06 2,E+06 1,E+06 5,E+05 Aerosol samplere To P-FLEC ELPI APS 1,E+02 1,0E+08 1,0E+07 1 0.017 0.06 0.26 0.4 1 1.6 2.5 4.4 6.8 10 GSP ELPI ELPI PM1 PM1 Part. Part. Part. To P-FLECs Flyt P-FLECen hver 2. minut To forskellige flows til våd og tør 1,0E+06 1,0E+05 1,0E+04 1,0E+03 1,0E+02 Kontrol Våd Tør Våd Tør Kontrol Våd Tør
Nutid og fremtid Godt prøvemateriale fra mange boliger og gentagne fra samme boliger. Identificere mikroorganismerne i CISBO-boligerne. Viden om hvilke mikroorganismer der er i danske boliger, og faktorer der påvirker tilstedeværelse af forskellige arter. Andre projekter: mikroorganismer i andre typer boliger end dem der var med i CISBO. Helbredseffekter af eksponering for svampe fra fugtskadede bygninger.
Kollegaer i projektet Mika Frankel: PhD-studerende, de fleste resultater Søren Thor Larsen: Mus Jitka S. Hansen: Mus Ismo K. Koponen: ELPI Erik W. Hansen: TIP Margit W. Frederiksen: Alt laboratorie arbejde Kirsten I. Lieke: TEM Peder Wolkoff: Muse eksponering Kira Tendal: Muse eksponering Gabriel Beko: Luftskifte Christoffer Mathiesen: EDC-ekstraktion Michal Spilak: Prøvetagning fra 27 boliger Gabriela Karottki: Boliger CISBO Velkommen til at se posteren! Tak til REALDANIA