SIDE 1 AF 10 Adresse: Langeliniegården 1 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006242-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 55.792 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2007-31-12-2007 98,57 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af lyskilder med lavenergi 494 kwh el 1.000 kr. 500 kr. 0,5 år 2 Installering af nyt automatik 11,07 MWh 3 Isolering af varmefordelingsrør 0,21 MWh 4.800 kr. 20.000 kr. 4,2 år 90 kr. 300 kr. 3,3 år 4 Udskiftning af ventilator i tagrum 1.689 kwh el 3.400 kr. 35.000 kr. 10,4 år 5 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 351 kwh el 800 kr. 7.000 kr. 10,0 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres.
SIDE 2 AF 10 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 4.879 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 5.066 kr./år Besparelser i alt 9.945 kr./år Investeringsbehov 62.791 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 3 AF 10 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 6 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 263 kwh el 600 kr. 7 Udskiftning af tolags termorude til energirude 14,63 MWh 8 Efterisolering af hanebåndsloft med 150 mm. 0,79 MWh 9 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,02 MWh 10 Efterisolering af varmefordelingsrør 0,08 MWh 6.400 kr. 400 kr. 8 kr. 34 kr. 11 Ændring af tænd/sluk funktion 0 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C Afd. 0519 Otterup, Langeliniegården. Energiforbruget er beregnet til 114,4 kwh/m2 svarende til energimærke C med de eksisterende bygningskonstruktioner og installationer. Hvis alle forslag til energibesparende foranstaltninger gennemføres vil det beregnede forbrug være 87,3 kwh/m2. Dette vil dog ikke medføre et bedre energimærke. Energimærket for ejendommen er udarbejdet efter retningslinierne i håndbog for Energikonsulenter 2006 med efterfølgende opdateringer. Ejendommen energimærkes efter retningeslinierne for etageejendomme. Ejendomsmesteren var til stede ved besigtigelsen. Lejlighederne nr. 8 og nr. 15 blev besigtiget samt kælder med teknikrum. Baggrunden for energimærknignen er en besigtigelse af ejendommen, tegninger samt byggeskik på opførelsestidspunktet. I.h.t. aftale med ejendomsselskabet er der ikke udført destruktive prøver af klimaskærmen. Som udgangspunkt er V&S prisbøgerne brugt som grundlag for beregning af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Elforbruget til hårde hvidevarer er ikke medregnet i beregningerne.
SIDE 4 AF 10 Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apperater der er mærket med A, A+ eller A++. Automatik med tilhørende pumpe og motorventil var ikke i drift på besigtigelsesdagen. Det anbefales kraftigt, at dette repareres eller udskiftes snarest muligt, da der ofte er en besparelse på op til 5% af det årlige forbrug ved drift med vejrkompensering. Der er en bygning på ejendommen Der foretages ikke månedlige aflæsninger af hverken vand, varme eller elforbrug. Det anbefales at der udføres månedlige aflæsninger og kontrol med alt forbrug. Det oplyste forbrug i året 2007 er oplyst af Fjernvarme Fyn til 89,550 MWh, hvilket svarer til et forbrug på 69,68 kwh/m2, det beregnede forbrug til er 132,33 kwh/m2. Der er af ukendte årsager skiftet måler et par gange, hvilket måske skyldes målerfejl. Elforbruget er ikke oplyst. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version 1.1.3541.21969. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af skråvægge er praktisk talt umuligt. Forslag 8: Efterisolering af hanebåndsloft med 150 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Bagmur er antageligt beton, måske letbeton.
SIDE 5 AF 10 Bygningsdele Vinduer, døre og ovenlys Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdøre er med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdøre til trapperum er dobbeltdøre, hver med 2 ruder. Alle ruder er 2 lags termoruder. Forslag 7: Udskiftning af tolags termorude til energiruder med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 75 mm mineraluld. Fundamenter mod jord er ens for gulv mod kælder og terrændæk. I betonfundamentet er der indstøbt en isoleringsplade i tykkelse på ca. 30 mm. Kælder Der er kun kælder under en lille del af bygningen. Kælderen er uopvarmet. Kælderydervægge er isoleret mod jord med 30 mm Rockwool. Ventilation Ventilation Der er mekanisk udsugning fra køkkener og badeværelser. Lufttilførsel sker gennem vinduer, døre og friskluftsventiler. Forslag 4: Den eksisterende ventilator, Exhausto med fremadrettede skovlhjul foreslås udskiftet til nyere type lavenergiventilator. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand
SIDE 6 AF 10 Varme Varmt brugsvand produceres i to stk. 300 l varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Beholderne er koblet i serie. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe fra opførelsestidspunktet uden trinregulering med en effekt på 50 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UP20-07 150. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 5: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Forslag 9: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 145 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS 36-50, F200. Punpen var ikke i drift på besigtigelsesdagen. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er uisoleret efter udskiftning af måler og bør isoleres i samme tykkelse, som foreslået efterisolering af de isolerede rør. Forslag 3: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 6: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Pumpen var ikke i drift på besigtigelsestidspunktet på grund af fejl i vejrkompenseringen. Forslag 10: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik
SIDE 7 AF 10 Varme Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Automatikinstalaltionen er ude af drift, der er ikke spænding på automatikboksen og motorventilen er demonteret. Forslag 2: Den eksisterende automatik til vejrkompensering er ude af drift. Det foreslås, at installere et helt nyt anlæg med ny motorventil, automatikboks m. v. El Belysning Lys i kælderrum er ændt altid. Tænd/sluk funktionen anbefales ændret, så lyset udelukkende tændes af en bevægelsesføler og slukker igen automatisk. Den installerede belysningseffekt er på 672W. Der kan forventes en årlig elbesparelse på op til ca. 5.000 kwh eller ca. 10.000,- kr. Andre elinstallationer Der er tre udendørslamper på den del af P-pladsen der hører til bebyggelsen. Lamperne styres efter et skumringsrelæ. Der er 21 lamper ved dørene på altangangene. Disse styres som P-pladsbelysningen. Hver lampe er monteret med en 11 W lavenergipære. Forslag 1: De eksisterende lyskilder foreslåa udskiftet til lavenergipærer. Forslag 11: Kælderbelysningen bør ændres til automatisk tænd / sluk Vand Toiletter Der er dobbelt skyl på alle toiletter.
SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1991 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 1285 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1285 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 431,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 325,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Der er varmefordelingsmålere på alle radiatorer for fordeling af udgifterne af varmeforbruget og der er mængdemålere på forbrug af varmt- og koldt vand i hver lejlighed. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter
SIDE 9 AF 10 Lejlighed med med to 1 værelse, stue, køkken i åben forbindelse med stuen, entre og bad. Lejlighed med med et værelse, stue, køkken i åben forbindelse med stuen, entre og bad. Lejlighed med med to værelser, stue, køkken i åben forbindelse med stuen, entre og bad. Lejligheden er i to etagetager og indeholder entre, bad, stue og køkken i åben forbindelse med stuen på 2. sal. På 3. sal er der soveværelse. Begge etager er plaveret i tagetagen. Lejligheden er i to etager og indeholder entre, bad, stue og køkken i åben forbindelse med stuen på 2. sal. På 3. sal er der soveværelse. Begge etager er plaveret i tagetagen. Lejligheden er i to etager og indeholder entre, bad, stue, et værelse og køkken i åben forbindelse med stuen på 2. sal. På 3. sal er der soveværelse og et værelse. Begge etager er placeret i tagetagen. Lejligheden er i to etager og indeholder entre, bad, stue, og køkken i åben forbindelse med stuen på 2. sal. På 3. sal er der soveværelse og et værelse. Begge etager er placeret i tagetagen. 81 3.600 kr. 73 3.200 kr. 87 3.800 kr. 88 3.900 kr. 89 3.900 kr. 114 5.000 kr. 102 4.500 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Energikonsulent: Henrik Fritsdal Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A, 5000 Telefon: 82203500 Odense C E-mail: hfd@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: 14-07-2009 Energikonsulent nr.: 103192 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.