KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER
2
Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f. 1946, er uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie. Fra 1972 og frem til 2010, hvor han gik på pension, var han ansat som gymnasielærer på Kalundborg gymnasium og HF-kursus. Desuden har han været, og er stadig, aktiv politiker i Kalundborg kommune, hvor han var borgmester 2008-2009. Format 24 x 27 cm. 160 sider, indbundet. 300 illustrationer i form af fotos, annoncer og avisudklip fra 1898. Pris: 298 kr. Forlaget ALMUEBØGER ISBN: 978-87-993888-9-9 Udkommer 9. oktober Med stor interesse for lokalhistorie har han i mange år været aktiv i Kalundborg museums virke, heraf 8 år som formand for museet. Og museumsvirksomhed fylder stadig i hans hverdag, da han pt. er næstformand i bestyrelsen for Museum Vestsjælland. Kaj Buch Jensen var medforfatter til bogen»kalundborg Bys Historie«, som Kalundborg Kommune udgav i 1987. Her skrev han afsnittet om perioden 1890-1920, og kom i den forbindelse i berøring med historien om Kalundborg skibsværfts dannelse og krak. Det førte senere til den meget roste biografi:»matadoren Valdemar Henckel, København Kalundborg 1877-1953«som udkom i 2012. Senest har Kaj Buch Jensen skrevet:»kalundborg Brugsforening 1914-2014«, som udkom til foreningens 100-årsdag i november 2014. Med bogen»amtsudstillingen 1898«fortsætter han sit lokalhistoriske forfatterskab og fortæller, med udgangspunkt i fotografen Christian Reinaus fotografier, historien om nogle bevægede dage på Møllebakken i Kalundborg i 1898. Køb bogen direkte hos forlaget på www.almuebøger.dk og få den bragt lige til døren på udgivelsesdagen den 9. oktober. 2015 Viggo K. Pedersen, Kongstedvej 7, Reerslev, 4291 Ruds Vedby T. 3142 5005 info@almueboeger.dk www.almuebøger.dk Til venstre udstillingsplakaten, som blev valgt blandt de indkomne forslag. Plakaten er udført af malermester Niels Termansen, Kalundborg (1864-1953). Han var en anerkendt konservator på Nationalmuseet, der 1905-34 arbejdede med alt vedrørende kirkeinventar fra hele landet. På de følgende sider ses eksempler på sider i bogen. 3
Amtsudstillingen i Kalundborg i 1898 Udstillingstanken Tiden omkring århundredskiftet 1900 var præget af de store udstillinger. Udstillinger kendes fra Frankrig tilbage fra slutningen af 1700-tallet, hvor de var led i en national genopbygning efter revolutionen, men det store gennembrud for udstillingstanken kom med den første verdensudstilling i London i Crystal Palace i 1851. Herfra fortsatte verdensudstillingerne med års mellemrum forskellige steder i verden, f.eks. i Paris i 1900. Men udstillingerne udviklede sig også til nationale, regionale eller bare små, lokale arrangementer. I Danmark blev navnlig den nordiske udstilling i København i 1888 et tilløbsstykke. Man havde her verdensudstillingerne som model og lod opføre store bygninger, som skulle fjernes igen, når udstillingen var slut. Fra udstillingen i 1888 huskes i dag den store Tuborgflaske, som efter udstillingen blev anbragt på Strandvejen ved bryggeriet. Udstillingerne var båret af tidens fremskridtstro og en tillid til, at den teknologiske udvikling kunne forbedre og revolutionere verden, men de var også et led i virksomhedernes markedsføring af nye produkter på et marked præget af stigende konkurrence. Det var således i overensstemmelse med tidens ånd, at man i Kalundborg Håndværkerforening i årene 1896-97 diskuterede mulighederne for at etablere en håndværks- og industriudstilling i Kalundborg. Som tiden gik, kom forlystelser, der skulle tiltrække publikum og sikre økonomien, til at spille en større og større rolle, og det ses også ved amtsudstillingen på Møllebakken i 1898. Forberedelsen På en ekstraordinær generalforsamling med deltagelse af 50 personer besluttede håndværkerforeningen i Kalundborg i august 1897, at man næste år i samarbejde med håndværkerforeningerne i Holbæk og Nykøbing Sjælland ville etablere en industri- og landbrugsudstilling for Holbæk Amt. Samsø Håndværkerforening trådte også til. Samsø var på dette tidspunkt administrativt en del af Holbæk Amt. Hensigten var»at starte en flot og tidssvarende udstilling, som byen kan være bekendt«. Foreningen bevilgede en garantisum på 2.000 kr. til formålet, og i løbet af aftenen bidrog private med yderligere 5.000 kr. I oktober samme år gik de egentlige forberedelser i gang. Det blev besluttet, at udstillingen skulle finde sted på Møllebakken i Kalundborg. Lensgreve Lerche-Lerchenborg sagde ja til at Lensgreve Lerche-Lerchenborg (1865-1937) Proprietær Otto Lawaetz (1829-1914) Borgmester H.G.C. Harboe (1833-1907) 234
»Ved Siden af Bundtmager Rasmussen, Kalundborg, har Bundtmager Toftes Sønner, Holbæk, en meget smuk og righoldig Udstilling af Bundtmagerarbejde. Her er Pelsværk, Ulve- og Isbjørneskind, udstoppede Fugle, og saa er der det store Elsdyrhoved, som Dyrlæge Furuholmen fra Norge har tilstillet d Hrr. Tofte«. Holbæk Amts Dagblad 5 95
6
»I Slagteriafdelingen, hvor der intet Opsyn var anbragt, gik det for en stor Del ud over Kalundborgs Slagteris Leverpostejer og Pølser, for ikke at tale om, hvor tidt der blev smagt paa Pølsemager Hansens Varer. Det er en Anbefaling af Forretningerne, men under Hensyn til at Anbefalingen kunde blive for dyrekjøbt, maatte der dog sættes en Stopper herfor«. Kalundborg Dagblad 7 114
Amtsudstillingen 1898 er en kulturhistorisk dokumentar fra Danmark i de store verdensudstillingers tid. Fotograf Christian Reinau har lavet en fantastisk fotoreportage, og dagbladenes journalister har kommenteret livligt. Kalundborg Håndværkerforening tog initiativet, og i samarbejde med Holbæk, Nykøbing Sjælland og Samsø blev det til 402 udstillere fra Sjælland og Samsø. Lensgreve Lerche-Lerchenborg, proprietær Otto Lawaetz og borgmester Harboe stod i spidsen for det ambitiøse projekt. Arkitekterne J.P. Backer, København, og Niels Chr. Nielsen, Kalundborg, vandt arkitektkonkurrencen med en bygning i renæssancestil, og lokale håndværkere byggede de imponerende rammer til udstillingen om landbrug, håndværk og industri. 50.000 gæster kom med hestevogne, skibe, tog og særtog på trods af en våd dansk sommer, og de fi k oplevelser for alle pengene. De kunne noget dengang det vækker beundring og respekt også i dag. 8