Jeg har været ansat i DSB i 44 år, først som maskinarbejder på centralværkstedet i Århus, hvor en stor del af DSB s ma-

Transkript

1 Kalundborg 5 år frem John Højbusk Mødet mellem foreninger og borgere John Højbusk er koordinator og initiativtager til Folkemøde Kalundborg. Grundet sin baggrund på 44 år i DSB og sit nylige arbejde med frivillige kræfter i syd-kalundborg, kan John give et anderledes perspektiv på, hvad der betyder noget i Kalundborg kommune og hvad der måske kan påvirke kommunens evne til at holde kvalificeret arbejdskraft og studerende inden for kommunens grænser. Kan du fortælle lidt om dig selv? Hvem du er, hvad din baggrund er? Mit navn er John Højbusk og jeg står, sammen med en gruppe af frivillige, for det årlige Folkemøde Kalundborg. Jeg er kun på tålt ophold i Høng, da jeg oprindeligt er fra Århus og har boet der i 47 år. I 1999 flyttede jeg til Høng og er derfor stadig en tilflytter. Jeg har været ansat i DSB i 44 år, først som maskinarbejder på centralværkstedet i Århus, hvor en stor del af DSB s ma-

2 teriel blev vedligeholdt, og 20 år senere blev jeg chef for det selv samme værksted, hvor jeg var lærling. I slutningen af halvfemserne besluttede DSB s ledelse, at alle chefer skulle samles i København, i Sølvgade. Grunden var, at man på den måde lettere kunne få svar på spørgsmål og lignende. Så jeg blev tvangs forflyttet til Sjælland. Her fik jeg valget mellem at flytte hele vejen til København eller om jeg ville finde bolig i Høng. Jeg fandt en bolig i Høng og bosatte mig der især fordi, at Høng lå centralt for mig. Min datter boede i Århus og min søn i København, hvilket gjorde, at Høng lå godt midt imellem. I min tid hos DSB har jeg haft meget med ledelse at gøre. Først som almindelig værkfører og så som overværkfører. Derefter blev jeg chef for et helt område. Mit arbejde hos DSB fyldte så meget i mit liv, at jeg ikke havde tid til at fordybe mig i, hvad der rørte sig i lokalområdet. Det var simpelthen et spørgsmål om prioritering af ressourcer og DSB tog det hele, fordi jeg elskede mit arbejde. Nu hvor jeg er folkepensionist, de sidste 4-5 år, er jeg begyndt at være synlig lokalt. Hvad er Folkemøde Kalundborg? Hvordan startede det? Hvad indeholder det? Idéen til Folkemødet opstod da jeg var skoleleder for LOF i Høng. Dengang var man forpligtet til at lave en debataften, hvilket førte til, at vi arrangerede debat på Café Liv den 14. december i Her var der en politiker, der gav udtryk for et ønske om at være tættere på borgerne. Dét var begyndelsen til Folkemødet, idéen der fik mig startet. Folkemødet er for at give politikere og borgere en mulighed for at mødes og kunne snakke direkte til hinanden. Det er en platform for

3 demokratiet. Normalt går der jo fire år mellem aktiviteter for de folkevalgte, grundet valgår. Det kan udlignes ved at holde dette årlige arrangement. I begyndelsen var der meget mistro til, hvorvidt man kunne sådan noget eller ej, men det handler om bare at gøre det. Efter tre måneder, havde vi allerede stablet folkemødet på benene. I dag er det ikke helt det samme. Det er stadig mig, der, sammen med de frivillige, står for arrangementet. Folkemødet er ikke en forening, men jeg har, som sagt, en lang række ildsjæle, der arbejder sammen med mig. Der er mange ansøgninger, man skal igennem. Ansøgninger til politiet, brandvæsenet, kommunen osv. Man skal lave beredskabsplaner: Hvad gør man hvis en fuld mand ikke opfører sig ordentligt? Hvad hvis der opstår brand? Alt det skal man have en plan for, så det siger sig selv, at der ligger et kæmpe arbejde bag sådan et arrangement. Noget relativt nyt er, at politiet kræver, at man laver terrorsikring, når der nu bliver samlet så mange mennesker. Terrorsikring er en række betonblokke, som skal forhindre biler i at køre ind i området. Det frivillige personale skal samtidig ansvarsforsikres. Alt dette er noget, der koster penge og kræver tid/kræfter. Til folkemødet kommer der mellem gæster, men vi forventer flere i år, for det er et fantastisk program, vi har lavet. Vi har lavet et samarbejde med Høng Centret, så folkemødet ligger uden om centeret, med telte, og så er der de mange forretninger inde i centeret. Det kan give mange gæster, især fra sommerhusene, som kigger forbi. Samtidig vil vi til dette arrangement, forsøge os med gårdbutikker. Vi håber på at få omkring gårdbutikker som så kan fremvise deres varer. Det kan være varer såsom kød, økologisk garn, bolsjer, mjød, fasaner osv. Varerne skal være af en vis kvalitet og gerne af en variant man ikke normalt let kan få fat i. Hvad betyder det for området? Folkemødet er med til at skabe vækst i Kalundborg kommune. Men det er også en måde at udligne trykket mellem nord og syd Kalundborg. Arrangementer som Kalundborg Rocker er gode til at trække folk op nord på, så vi skal også være gode til at trække syd på igen. Jeg ser hele det sydlige område, med Høng og Gørlev, som en slags dryppende vandhane, hvor folk falder ned til Slagelse, grundet Slagelse kommunes mange tilbud. Vi skal have lukket dette dryp og sørge for, at folk har grund til at blive i området. Det er netop derfor, at jeg arbejder så meget for folkemødet. En måde at binde kommunen mere sammen på, ville være at lave noget i den sydlige del. Man kunne gøre Høng, Gørlev og resten af den sydlige del som en slags region i kommunen, som stod sammen om at lave arrangementer og projekter. Selvom ordet region kan lyde bureaukratisk, har det mere at gøre med, at der simpelthen er et begrænset antal af frivillige ressourcer i området. Man vil jo gerne det hele, Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, men man kan ikke alt. Så der er mangel på denne ressource. I stedet for, at Gørlev trækker alle frivillige derhen, så det kan blive svært for Høng at tiltrække frivillige, burde kommunen fokusere på at give penge til projekter som er med til at samle området. Man kunne måske endda slå Gørlev og

4 Høng lokalråd sammen, til et slags Syd-Kalundborgs Lokalråd. Et godt eksempel er den multihal som Høng har fået bevilliget. Den ligger nu så i Høng, men hvis man tænkte regionalt kunne den ligge imellem Høng og Gørlev. Det ville gøre køretiden længere, men det ville også kunne hjælpe Gørlev. Og man kunne indtænke boligmuligheder i nærheden af multihallen, så de to byer måske kan komme tættere på hinanden. Hvordan fastholder vi de studerende/tilflyttere i Kalundborg kommune? Hvad kræver det af infrastruktur? Der er en jernbane der hedder Tølløse-Høng-Slagelse. Den linjeføring kører ind til Slagelse med unge mennesker som skal videre til universitetsbyerne. Min drøm er, at toget ikke burde have endestation i Slagelse, men skal fortsætte videre mod Sorø, Ringsted, Roskilde og Trekroner. Hvis der er en direkte linje fra Høng eller Tølløse, er det med til at gøre dagligdagen lettere for pendlerne. Det kan give ro til at studere i toget, hvile sig eller lignende. Og når der er en linje direkte fra A til B, kan det være med til at sikre, at folk bliver på den egn de kommer fra, især hvis kommunen så har en række tilbud, der giver lyst til at blive boende. En sådan rute er absolut en mulighed. Bane Danmark ejer skinnerne, og hvis man opfylder deres sikkerhedskrav, kan man søge om at benytte sig af den strækning. Som det er nu, er vores systemer indrettet sådan, at man faktisk kan sende tog afsted hvert tredje minut. Det betyder, at de fem tog i timen der kører fra Slagelse station om morgenen, sagtens kan give plads til en halv timesdrift fra Tølløse-Høng-Slagelse. Toget er også godkendt til det. Man skal tænke større. Den eneste hindring er, at der ofte går politik i det og DSB kan se sig sur på, at nogle af deres kunder bliver taget. Sådan er demokrati jo, men det frustrerer mig, at vi ser mere på, hvad der kan tjene MIG bedst, i stedet for hvad der kan tjene OMRÅDET bedst. Togstrækningen ville ikke kun gavne de unge, men hvis man nu sagde, at det kørte i halv-time drift i myldretiden og på midten af dagen kørte time drift, så ville det give folk mulighed for at tage et smut til Roskilde og handle og omvendt. Det åbner op for almindelige borgere i området, til at føle sig mere forbundet med resten af Danmark. Hvis vi skal fastholde unge mennesker, skal vi også passe på med at spare alt for meget væk, når det kommer til buslinjer. Der må være smartere løsninger, for at forbinde området, end at have busser, der kører tomme rundt. Hvis vi fjerner dem helt, sparer vi kun penge på kort sigt, men mister borgere i det lange løb. Hvordan gør vi? Hvad kan politikerne og Kommunen gøre? Hvad kan Erhvervsrådet gøre? Min oplevelse af Kalundborg Kommune har generelt været meget positiv. Man har set folkemødet som noget nyt og for-

5 friskende. Men som årene går, er det blevet sværere at få støtte. Samtidig, når man modtager penge fra Kommunen, må de penge ikke gå til markedsføring, hvilket stiller Folkemødet i en virkelig svær position. Folkemødet er ved at blive et solidt brand og i modsætning til navnefællen på Bornholm, satser dette Folkemøde på at forblive Folkets Møde, nutidens debatplads. Vi har ingen interesse i at blive for kommercielle. Folkemødet på Bornholm er blevet for stor for sig selv. Det er dyrt at deltage og at finde plads i. Kommunen var virkelig hurtige til at give os tilladelse til at benytte Høng Centeret. Det tog ca. tre dage fra anmodning til accept. Men jeg savner noget direkte rådgivning fra Kommunen. En eventafdeling som kan hjælpe os ildsjæle og fortælle os, hvad det er vi må og ikke må, inden for lovgivningen. Det ville være en stor hjælp. Til Erhvervsrådet og jeres medlemmer, så vil jeg først sige, at det er rart at se, at folkemødet bliver tænkt på. Jeg vil helt klart begynde at gøre mere brug af jer og få hjælp til diverse ting, som iværksætter. Det er blevet klart, at man kan spørge jer til råds- og hjælp, og at det værste der kan ske er, at man får et afslag. Til jeres medlemmer har jeg som sagt en udfordring med terrorsikring. Så hvis der sidder et medlem som evt. vil lave en sponsoraftale med mig, som kan levere betonklodser og til gengæld får navn på hjemmeside og lignende. Vi er altid friske på at finde løsninger. Det samme gør sig gældende med gårdbutikkerne, hvis nogle af jeres medlemmer har lyst til at byde ind, skal i være hjertens velkomne.