Indhold. 1 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier

1 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Indhold Opsamling og bortskaffelse af farligt affald.... 2 Link til AU s hjemmeside med ydereligere oplysninger om affaldshåndtering.... 2 Afhentning af farligt affald fra afdelingerne... 2 Beskrivelse af de forskellige typer farligt affald.... 3 Kemikalieaffald.... 3 Fast affald.... 4 Ubrugte kemikalier.... 4 Store glasflasker.... 4 Forurenet jord.... 5 Kviksølvholdigt affald.... 5 Batterier.... 5 Etiketter.... 5 Specialaffald.... 13 Toxrumsaffald.... 13 Mikrobiologisk affald / Biologisk aktivt affald... 14 Radioaktivt affald.... 15 Mærkning af kræftfremkaldende affald/stoffer.... 19 Affaldsansvarlige... 19 1

2 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Opsamling og bortskaffelse af farligt affald. I forbindelse med det arbejde, der finder sted i AU ROSKILDE, opstår der en betragtelig mængde farligt affald af forskellig art. For at sikre at farligt affald bortskaffes korrekt er der i denne vejledning beskrevet samtlige typer af farligt affald, som produceres p.t. på institutionen, tillige med en beskrivelse af, hvordan dette affald skal håndteres. Vejledningen skulle dermed kunne bidrage til at sikre at det farlige affald både håndteres på en arbejdsmiljømæssig sikker måde og bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. De typer af affald, der er omtalt i denne vejledning omfatter dels kemikalieaffald og dels såkaldt "specialaffald", der er en fælles betegnelse for flere typer af farligt affald, som af forskellige grunde skal håndteres anderledes end "almindeligt" kemikalieaffald. Kemikalieaffald, der skal bortskaffes som farligt affald via NORD, opsamles på laboratoriet i egnede spande/slumpeflasker, hvorefter det afhentes af personale fra Teknisk sektion/driftafdeling, som sørger for korrekt pakning af affaldet. Det er vigtigt af hensyn til at undgå forkert pakning, at det kun er godkendte folk fra Teknisk sektion/driftafdelingen, der pakker flasker samt fast affald i tromler eller lignende. Det er derfor ikke tilladt for afdelingernes personale selv at foretage pakning af farligt affald i tromler m.m., der bortskaffes via NORD. For at sikre at Teknisk sektion/driftafdelingen kan identificere kemikalieaffaldet, er det laboratoriernes ansvar at sørge for en korrekt mærkning af indholdet i spande/slumpeflasker. I det følgende er de forskellige typer af kemikalieaffald beskrevet tillige med den tilsvarende korrekte mærkning. Flydende affald bliver pakket og sendt af sted i affaldsflaskerne/un godkendte dunke. Derfor skal de flasker der stilles til affald være nogle der må smides ud, hvis dette ikke er tilfældet er det brugerens pligt at omhælde affaldet til nogle flasker der må smides ud. Et eksempel på sådanne et tilfældet kunne være, hvis der er brugt en 5 liter duran/pyrex flasker til spild fra HPLC. Her er det HPLC-brugeren der må hælde spildet om til andre beholdere der kan smides ud. I tilfælde, hvor affald ikke kan henføres til en af de beskrevne typer af affald, skal det i samarbejde med den affaldsansvarlige for deklarering af farligt affald konkret vurderes hvordan affaldet skal bortskaffes! Der er på arbejdsmiljø siden et regneark med en oversigt, for mange af de mest anvendte kemikalier, og deres affalds grupperinger. Der er på arbejdsmiljøsiden et regneark med en oversigt, for mange af de mest anvendte kemikalier, og deres affalds grupperinger (klik på linket her og se filen i højre side af skærmen). http://bios.medarbejdere.au.dk/committees-andforums/arbejdsmiljoeudvalg/amo-roskilde/ Link til AU s hjemmeside med yderligere oplysninger om affaldshåndtering. http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/fysiskarbejdsmiljoe/sikk erhedsraadgiverfunktionen/bortskaffelseaffarligtaffald/ Afhentning af farligt affald fra afdelingerne 2

3 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Teknisk sektion/driftafdelingen sørger for afhentning af farligt affald fra de to institutter ENVS og BIOS to gange om ugen: tirsdag og torsdag formiddag. (toxrumsaffald i tidsrummet 10-12) Affaldet skal være korrekt emballeret (tillukket emballage) og mærket, samt være anbragt på et af de steder i afdelingen, der fungerer som opbevaringssted for farligt affald. Den person i afdelingen, som er ansvarlig for bortskaffelse af farligt affald, aftaler med Teknisk sektion/driftafdelingen, hvor affaldet vil være placeret ved afhentning. Steder, hvor farligt affald anbringes forud for afhentning er p.t.: ENVS: Ventileret skab i lokale D 1.10. EMBI/BIOS: Ventileret skab i lokale B1.37, ventilleret skab i lokale B 2.35, lokale B 2.39, og lokale B 2.01/2.05. ENVS: Ventileret skab i lokale C 1.13, ventileret skab i lokale C 2.09, ventileret skab i lokale C 2.13 og rullebord på gangen ud for toxrummene, dog væk fra direkte sollys Hvis det af særlige årsager i enkelte tilfælde er nødvendigt at få afhentet farligt affald på andet tidspunkt end i forbindelse med de to ugentlige afhentninger, skal dette aftales med Teknisk sektion. Beskrivelse af de forskellige typer farligt affald. I det følgende er de enkelte typer af farligt affald beskrevet nærmere tillige med angivelse af, hvordan affaldet skal emballeres og mærkes ved bortskaffelse fra laboratoriet. Der skelnes af praktiske årsager mellem kemikalieaffald og andre typer af farligt affald, her omtalt under den fælles betegnelse specialaffald. Kemikalieaffald. De etiketter, der skal bruges ved mærkningen af de forskellige typer af farligt affald er lavet med henblik på dels at sikre, at affald, der ikke må blandes, holdes adskilt ved den videre bortskaffelse væk fra AU ROSKILDE og dels at affaldet bliver deklareret i overensstemmelse med modtagerens (NORD ) krav. Det betyder derfor også, at meget reaktive kemikalier (derivatiseringsreagenser, oxidationsmidler o.s.v.) om muligt helst skal inaktiveres inden bortskaffelse som affald. Hvis dette ikke er praktisk muligt, skal man henvende sig til den affaldsansvarlige og det må konkret vurderes, om affaldet alligevel kan indgå i vores almindelige typer af affald, eller om kemikaliet skal opsamles helt separat. Udover en mærkning, der placerer affaldet i en af vores affaldstyper, skal affald, der indeholder kræftfremkaldende stoffer, mærkes i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav så længe det håndteres internt i AU ROSKILDE. Denne mærkningspligt gælder kun, hvis indholdet i affaldet af kræftfremkaldende stoffer er større end 0,1 %. Da affaldet typisk opsamles lidt ad gangen i en beholder kan det være svært at vide, hvornår indholdet af kræftfremkaldende stoffer i blandingen er så stort, at beholderen skal mærkes. AU ROSKILDE har derfor besluttet, at affaldsbeholderen skal mærkes, når der til beholderen overføres kemikalierester, der er omfattet af krav til mærkning for kræft. 3

4 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Det vil sige, at den person der første gang overfører et kemikalie, der er mærket for kræftrisiko, skal sætte en speciel etiket på beholderen, uanset at efterfølgende overførsler af kemikalierester ville kunne medføre en fortynding af affaldet, således at mærkningskravet bortfalder. Fast affald. Der skelnes i praksis mellem flere forskellige typer af fast affald, som er beskrevet nedenfor. Papir, engangshandsker, kanyler, tom emballage, ituslået glas, glaspipetter, pipettespidser, rester af faste kemikalier. (Laboratorieaffald, gruppe H-2). Materialer, der har været i kontakt med farlige kemikalier opsamles på laboratoriet i plasticposer placeret i plasticspande tydeligt mærket "Papir, engangshandsker m.m., gruppe H-2". Heri kan også opsamles kanylebokse med brugte kanyler. Brugte kanyler skal altid bortskaffes i godkendte kanylebokse. Fyldte plastic-poser lukkes til og mærkes med små etiketter med teksten "Laboratorieaffald, gruppe H-2". Skarpe eller spidse materialer, der har været i kontakt med farlige kemikalier opsamles på laboratoriet i plasticspande tydeligt mærket "Glasaffald, gruppe H-2". Heri kan også opsamles små rester af faste kemikalier. (Rester af flydende kemikalier bortskaffes som flydende affald i slumpeflasker). Fyldte plasticspande lukkes med tætsluttende låg forud for afhentning. Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Tomme emballager og tomme kemikaliebeholder afleveres på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Ubrugte kemikalier. (Laboratorieaffald, gruppe Z-1). Resterende mængder af ubrugte kemikalier (f.eks. ønsket bortskaffet i forbindelse med oprydning eller fordi kemikalierne er blevet for gamle) bortskaffes i originalemballagen eller anden solid, tætlukket emballage med tydelig angivelse af indhold. Kemikalierne afhentes uden yderligere emballering, men samles af Teknisk sektion/driftafdelingen i plasticspande mærket "UBRUGTE KEMIKALIER". Hvis det i særlige tilfælde (f.eks. i forbindelse med en større oprydning) drejer sig om mange ubrugte kemikalier, skal afhentning på forhånd aftales med Teknisk sektion/driftafdelingen. Har man mange ubrugte kemikalier, man ønsker at komme af med, skal man pakke dem i en stor plasticspand, mærket UBRUGTE KEMIKALIER. Der skal desuden laves en liste over, hvad spanden indeholder. Listen skal følge spanden. Store glasflasker. 4

5 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Tomme glasbeholdere (1 liter og derover), der har indeholdt farlige kemikalier, skylles (hvis det skønnes nødvendigt) med egnet opløsningsmiddel efterfulgt af vand, etiketter, faresedler o.l. fjernes fra glasflasken inden den tages i brug til affald, når den er fyldt lukkes tæt med skruelåg forud for afhentning. Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Flaskerne opbevares af Teknisk sektion/driftafdelingen, idet de, i det omfang det er muligt, genbruges som slumpeflasker til bortskaffelse af flydende farligt affald. Forurenet jord. Forurenet jord opsamles særskilt i egnet emballage, som derefter anbringes i plasticspand mærket "Forurenet jord", samt angivelse af typen af forurening. Den affaldssansvarlige kontaktes før anbringelse på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Kviksølvholdigt affald. (Affaldsgruppe K-5). Fast kviksølvholdigt affald (f.eks. ituslåede termometre eller kviksølvholdige batterier) emballeres hensigtsmæssigt før afhentning på laboratoriet og mærkes "Kviksølvholdigt affald". Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Batterier. Batterier opsamles særskilt i passende emballage f.eks. plasticpose eller lign. Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Det er ikke nødvendigt at differentiere mellem batterityper. Etiketter. 5

6 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Etiketter, der skal benyttes ved mærkning af de forskellige typer af fast affald, er vist i figur 1. H-2 Figur 1. Små etiketter, der skal benyttes ved mærkning af plasticposer indeholdende forskellige slags fast laboratorieaffald. (6,5 cm x 3,5 cm). H-2 H-2 H-2 Papir, engangshandsker, kanylebokse, tom emballage m.v. Ituslået glas, glaspipetter, pipettespidser, rester af faste kemikalier Tomme emballager, dunke og kemikaliebeholder. Z-1 Ubrugte kemikalier K-5 KVIKSØLVHOLDIGT- AFFALD Fast affald:ituslåede termometre m.v. FORURENET JORD Forurenet med NB! Husk at kontakte den affaldsansvarlige! Figur 1 (fortsat). Etiketter, er skal benyttes ved mærkning af de forskellige typer af fast affald. (virkeligt format er ca. 10,5 cm x 15 cm) 6

7 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Flydende affald. Ved opsamling af flydende affald skelnes mellem affald med indhold af organiskkemiske stoffer og affald uden indhold af organisk-kemiske stoffer. Flydende organisk-kemisk affald. Flydende organisk-kemisk affald opsamles i glasbeholdere (f.eks. brugte 2½ liter opløsningsmiddelflasker) eller UN godkendte 5 liters plast dunke Flaskerne/dunkene må kun fyldes 90% op, for at undgå at flaskerne/dunkene sprænger ved f.eks. ved store temperatur skift, hvor der kan være væske udvidelse. Fyldte, lukkede slumpeflasker anbringes på stedet for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Teknisk sektion sørger for afhentning af slumpeflasker, forudsat disse mærkes som beskrevet nedenfor. De eksisterende typer af flydende organisk-kemisk affald er: Organisk affald, der ikke indeholder kviksølv og uden organisk bundet halogen eller svovl. (Affaldsgruppe C-1/H-1). Det er rester af opløsningsmidler (methanol, acetone, acetonitril, ethylacetat, ethanol, hexan, toluen, isooktan og isopropanol) Engangsglas med indhold af kemikalieholdige væsker. (Laboratorieaffald, gruppe H-1). Engangsglas med organiske opløsningsmidler (f.eks. analyseopløsninger) opsamles i tykke plasticposer eller UN godkendte dunke, som lukkes til og mærkes med små etiketter med teksten "Laboratorieaffald, gruppe H-1" samt med angivelse af navn på opløsningsmidlet. Småemballagerne skal være lukkede, så indholdet ikke kan trænge ud. Det er dog en god ide at anvende en spand til fx. opsamling af vials over en længere periode. Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Vandige phenol- og formalinopløsninger. (Affaldsgruppe H-4). Det er vandige phenolopløsninger, vandige formaldehydopløsninger, affald fra autosampler (ammoniumanalyse). Scintilationsvæske. (Laboratorieaffald, gruppe H-3). Engangsglas med opløsninger (scintillationsvæske: INSTA Gel Plus/Ultima Gold TM MV/Filter Count TM (NB! radioaktivitet < 6000 DPM/ml)) opsamles i tykke plasticposer (0,07mm) eller andet egnet emballage, som lukkes til og mærkes med små etiketter med teksten "Laboratorieaffald, gruppe H-3" samt med angivelse af navn på opløsningsmidlet (etiketter findes). Småemballagerne skal være lukkede, så indholdet ikke kan trænge ud. Det er dog en god ide at anvende en spand til fx. opsamling af vials over en længere periode. - Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. 7

8 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Organisk affald, der indeholder halogen eller svovl, men ikke kviksølv. (Affaldsgruppe B-1). (Husk kræftmærkat). Omfatter hovedsageligt opløsningsmidlet dichlormethan. Organisk affald, der indeholder kviksølv. (Affaldsgruppe K-1). (Husk eventuelt kræftmærkat) Kontakt affaldsansvarlig person! Engangsglas med medicinrester. (Laboratorieaffald, gruppe Z-2). Engangsglas med medicinrester opsamles i tykke plasticposer eller UN godkendte dunke, som lukkes til og mærkes med små etiketter med teksten "Laboratorieaffald, gruppe Z-2" samt med angivelse af navn på opløsningsmidlet. Småemballagerne skal være lukkede, så indholdet ikke kan trænge ud. Det er dog en god ide at anvende en spand til fx. opsamling af vials over en længere periode. Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Figur 2. Små etiketter, der skal benyttes ved mærkning af plasticposer indeholdende forskellige slags fast laboratorieaffald m. væsker. (6,5 cm x 3,5 cm). H-1 Kemikalieholdige væsker Arten H-3 Scintilationsvæske Kemikalieholdige væsker Z-2 Medicin affald Kemikalieholdige væsker Arten Etiketter, der skal benyttes til mærkning af slumpeflasker med flydende organiskkemisk affald, er vist her: C-1 ORGANISK AFFALD Konc. > 50 % H-1 ORGANISK AFFALD Konc. < 50 % H-4 ORGANISK AFFALD Uden: Kviksølv og organisk bundet halogen eller svovl Uden: Kviksølv og organisk bundet halogen eller svovl Vandige phenol- og formalinopløsninger Husk gul kræftetikette! 8

9 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier B-1 ORGANISK AFFALD MED HALOGEN Dichlormethan Uden Kviksølv Med: organisk bundet halogen K-5 KVIKSØLV AFFALD Vandige kviksølv opløsninger. NB! kontakt affaldsansvarlig! Med: Kviksølv Z-1 Ubrugte kemikalier Figur 2 fortsat: Etiketter, der skal benyttes til mærkning af slumpeflasker med flydende organisk-kemisk affald, (virkeligt format er ca. 10,5 cm x 15 cm). Ubrugte kemikalier, flydende. (Laboratorieaffald, gruppe Z-1). Resterende mængder af ubrugte kemikalier som ikke kan bortskaffes efter ovenstående beskrivelser (f.eks. ønsket bortskaffet i forbindelse med oprydning eller fordi kemikalierne er blevet for gamle) bortskaffes i originalemballagen eller UN godkendt dunk mærket UBRUGTE KEMIKALIER med tydelig angivelse af indhold. Kemikalierne afhentes uden yderligere emballering, men samles af Teknisk sektion/driftafdelingen i plasttromler med vermakulite. Hvis det i særlige tilfælde (f.eks. i forbindelse med en større oprydning) drejer sig om mange ubrugte kemikalier, skal afhentning på forhånd aftales med Teknisk sektion/driftafdelingen. Flydende uorganisk-kemisk affald. Mindre mængder af flydende uorganisk-kemisk affald, der ikke indeholder tungmetaller hældes i vasken under skylning med vand. Alt andet flydende uorganisk-affald opsamles. I tilfælde af tvivl hvorvidt affaldet må hældes i vasken, eller skal opsamles, bør affaldet opsamles. Den AU ROSKILDE ansvarlige for håndtering af farligt affald kan evt. kontaktes for konkret vejledning. Flydende uorganisk-kemisk affald opsamles som surt eller basisk affald. Der skelnes mellem affald bestående af stærkt surt og svagt surt affald. Ved stærkt surt affald forstås affald indeholdende koncentreret mineralsyre fortyndet mindre end 5 gange. Forskellige typer af stærkt surt affald må ikke blandes, men skal opsamles separat. P.t. opsamles kun salpetersyre som stærkt surt affald. Stærkt surt affald opsamles i 5 liters UN godkendte plastdunke. Ved uorganisk affald som indeholder kviksølv, chrom eller cyanid kontaktes den affaldsansvarlige (se punkt 3.4.8). 9

10 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Teknisk sektion/driftafdelingen sørger for afhentning af slumpeflasker, forudsat disse mærkes som beskrevet nedenfor. De eksisterende typer af flydende uorganisk-kemisk affald er: Vandigt affald, fra analyse for nitrit, nitrat og PO4. (Affaldsgruppe H-5). Små mængder af sulfanilamid, naphthylethylendiamindihydrochlorid (NED) og lidt cadmium fra søjle (<1%) desuden fra PO4: Ammoniummolybdat, ascorbinsyre, kaliumantimontartrat, svovlsyre og kaliumphosphat. Stærkt surt affald, der ikke indeholder kviksølv og flussyre. (Affaldsgruppe X-1). Phoshorsyre > 25% Saltsyre > 20% Svovlsyre > 15% og < 95% Salpetersyre < 65%. Affald af denne type må ikke indeholde organisk-kemiske stoffer. Syrerne må ikke blandes i den samme affaldsdunk, men opsamles til hver sin dunk. Stærkt surt uorganisk affald, med flussyre. (Affaldsgruppe X-2). Denne affaldstype indeholder vandige opløsninger af flussyre fra AAS (med højst 60% hydrogenflurid). Etiketter, der skal benyttes til mærkning af slumpeflasker med flydende uorganiskkemisk affald er vist i figur 3. H-5 UORGANISK AFFALD NITRIT + NITRAT og PO4- analyse Sur opløsning Små mængder af sulfanilamid, naphthylethylendiamindihydrochlorid (NED) og lidt cadmium fra søjle (<1%) desuden fra PO4: Ammoniummolybdat, ascorbinsyre, kaliumantimontartrat, svovlsyre og kaliumphosphat. 10

11 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier X-1 UORGANISK SYREAFFALD SALTSYRE > 20% PHOSPHORSYRE > 25% SVOVLSYRE > 15% og < 95% SALPETERSYRE < 65% X-1 UORGANISK SYREAFFALD STÆRKT MINERALSURT >20% SALTSYRE >25% PHOSPHORSYRE >15% SVOVLSYRE X-2 UORGANISK SYREAFFALD STÆRKT MINERALSURT FLUSSYRE Med: < 60% hydrogenflurid Uden: Kviksølv, salpetersyre eller flussyre Figur 3: Etiketter, der skal benyttes til mærkning af slumpeflasker med flydende uorganisk-kemisk affald. (virkeligt format er ca. 10,5 cm x 15 cm). 11

12 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier CN-affald For cyanid affald gælder specielle regler, da det kan være reaktivt. Det må aldrig blandes med surt affald - ph skal holdes over 10. Det må ikke overstige 3% - ellers skal der fortyndes. Spørg affaldsansvarlig (se sidst i dette dokument). O-affald (reaktivt affald): NB! O-affald skal altid pakkes i plasttromle for sig selv. Kontakt altid affaldsansvarlig person! 1. Oxiderende stoffer (O1) er f.eks.: Borat og perborat Bromater og perbromater Chlorater og perchlorater Chromater og dichromater Hydrogenperoxid Hypochloriter (faste) Jodater og perjodater Manganater og permanganater Mønje Nitrit- og nitratsalte Uorganiske peroxider 2. Organiske peroxider (O2) er f.eks.: Acetone-peroxid Acetylacetoneperoxid Cyclohexanonperoxid Dibenzoylperoxid Methylenketonperoxid 3. Stoffer der udvikler syredampe ved kontakt med vand (O3) er f.eks.: Aluminiumchlorid (vandfri) Chlorsulfonsyre Ferrichlorid (vandfri) Phosphoroxychlorid Siliciumtetrachlorid Svovldichlorid Thionylchlorid Titantetrachlorid 4. Stoffer der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand (O4) er f.eks.: Alkalimetaller Aluminium (pulver) Amider af metaller Carbider chlorsilaner Ferrosilicium Hydrider 12

13 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Lithiumaluminiumhydrid Phosphider Silicider Stoffer der reagerer yderst voldsomt med vand (O4) er f.eks.: Phosphorpentaoxid Specialaffald. Specialaffald er en fællesbetegnelse for en række forskellige typer af farligt affald, som bliver produceret i laboratorierne og som af forskellige grunde hver især ikke kan håndteres på samme måde som det øvrige kemiske affald. Det drejer sig om toxrums affald, radioaktivt affald og mikrobiologisk affald. Toxrumsaffald. Betegnelsen toxrumsaffald dækker alt affald, der opstår i forbindelse med prøveforberedelse m.m. i ATMI/MIMI s toxrum. Der skelnes mellem flydende og fast affald. Dette affald skal som hovedregel bortskaffes som H og B affald, dog bortskaffes affald, der indeholder PAH-er, som Z-affald (se tidligere mærkater). Z-1 Ubrugte kemikalier Z-1 Ituslået glas, glaspipetter, pipettespidser, rester af faste kemikalier Figur 4. Etiketter, der skal benyttes især i Toxrum (etiketformat: 6,5 cm x 3,5 cm og 10,5 cm x 15 cm). 13

14 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Mikrobiologisk affald / Biologisk aktivt affald Ved biologisk aktivt affald forstås affald indeholdende levende mikroorganismer. Biologisk aktivt affald må ikke hældes i afløb/kloak. Biologisk aktivt affald og forurenet/brugt laboratorieudstyr skal bortskaffes enten som klinisk risikoaffald eller mikrobiologisk autoklaveaffald. Desuden skelnes imellem affald med og uden indhold af farlige kemiske stoffer, f.eks. medicinrester. Autoklaverbart mikrobiologisk affald uden indhold af farligt kemisk stof. Fast affald. Pakkes som klinisk risikoaffald,. Flydende affald. I laboratorierne skal autoklaverbart affald opsamles i lukkede stålspande mærket klasse 1 affald, og derefter transpoteres til autoklaverummet og autoklaveres. Denne affaldstype omfatter f.eks. kultur med gensplejsede bakterier, kulturer med bakterier og jord/vandprøver med bakterier, altså vaskbart laboratorieudstyr, der har været i kontakt med biologisk aktivt materiale. Stålspanden autoklaveres. Efter autoklavering hældes indholdet ud i vasken glassene skylles og sættes til opvask. Autoklaverbart mikrobiologisk affald med indhold af farligt kemisk stof. Fast affald. Pakkes som klinisk risikoaffald. Flydende affald. Affaldet autoklaveres ikke, men inaktiveres med rodalon inden sammenhældning med anden form for flydende affald. Opsamles derefter i slumpeflasker som beskrevet for farligt kemisk affald, d.v.s. afhængigt af om det farlige kemiske stof er organisk eller uorganisk kemisk stof. Beskrivelse af mærkning m.v., se afsnit 3.4.1 om kemikalieaffald. Klinisk risikoaffald (fast affald). Klinisk risikoaffald opsamles i autoklaverummet (B. 2.39) i en speciel dobbelsæk, en plastsæk med en gul papirsæk udenom, mærket klinisk risikoaffald. Når sækken er fuld sendes den til forbrænding. I laboratorierne skal dette kliniske risikoaffald opsamles i plastposer, der forsegles og placeres i sækken med klinisk risikoaffald i autoklaverummet. Denne affaldstype omfatter bl.a. engangslaboratorieudstyr af plast og glas, herunder agarplader, der har været i kontakt med biologisk aktivt materialer, mikroorganismer på agarplader med PAH-forbindelser, andet fast affald med mikroorganismer og PAH-forbindelser, inficerede kanyler i godkendt kanylebox 14

15 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Radioaktivt affald. Husk at det er vigtigt, at minimere mængden af radioaktivt affald, der sendes til Risø. Dog IKKE ved fortynding, men ved optimering af forsøgsdesign og ved at dele det i isotoplaboratorierne producerede affald i radioaktivt og ikke-radioaktivt affald. Ved radioaktivt affald forstås affald med en aktivitet > 6000 dpm/ml (0,1 MBq/l, flydende affald) eller > 6000 dpm/g (0,1 MBq/kg, fast affald). HUSK at hver isotop opsamles for sig. Intet radioaktivt affald opbevares på AU ROSKILDE. Alt radioaktivt affald fra AU ROSKILDE-Roskilde bortskaffes som beskrevet nedenfor til Risø's behandlingsstation via BIOS, som sørger for - efter behov - at kontakte Risø i forbindelse med afhentning af affaldet. Det betyder, at når radioaktivt affald skal bortskaffes fra laboratoriet, skal den, der har produceret affaldet sørge for, at 1) BIOS's kontaktperson informeres 2) Affaldet mærkes korrekt og anbringes på BIOS's opbevaringssted for radioaktivt affald (skab med sug i B0.39). 3) Affaldet skal ledsages af oplysninger om mængde, type og aktivitet af isotop. Derudover anføres afsenderens navn og afdeling i AU ROSKILDE. Der skelnes ved opsamling mellem flydende og fast radioaktivt affald. Etiketter der skal benyttes til mærkning af radioaktivt affald er vist i figur 5 Flydende radioaktivt affald. Af hensyn til Risø's videre forarbejdning af affaldet skelnes der ved opsamling af flydende radioaktivt affald mellem flere forskellige ting: A) Hvilken radioaktiv isotop affaldet indeholder. Væskerne opsamles (om muligt hver isotop for sig) i brugte solvent glasflasker (kan fås ved henvendelse Teknisksektion/Driftafdeling) B) indhold eller ikke-indhold af organisk bundet halogen, C) vandigt eller ikke-vandigt affald. Væsker med > 1 % halogenindhold mærkes radioaktivt B-affald, organisk (B-2) eller vandigt (B-3) samt indhold (f.eks. radioaktivt organisk affald, B-2, 14 C-PCP). Affaldsflasken opbevares i stinkskab eller skab med sug indtil bortskaffelse. Væsker med < 1 % halogenindhold mærkes med radioaktivt H-affald, organisk (H-2) eller vandigt (H-3) samt med typen af isotop (f.eks. 3 H, 14 C). Husk kræftetiket ved indhold af f.eks. PAH). Opbevares i stinkskab eller skab med sug indtil bortskaffelse. Vials indeholdende scintillationsvæske opsamles som fast affald (se ovenfor). 15

16 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Inden flasken afleveres til Risø skal radioaktivitet per liter bestemmes og noteres på flasken. Ansvaret for dette ligger hos den affaldsproducerende person! Der må ikke være levende mikroorganismer blandt det radioaktive affald. Mikroorganismerne kan slås ihjel med en Rodalon-ethanol opløsning (1% Rodalon, 70% ethanol) og derefter behandles som radioaktivt affald. Prisen for behandling af flydende radioaktivt affald hos Risø afregnes per liter (20 kr./liter juni 1999 priser). Fast radioaktivt affald. Fast radioaktivt affald afregnes med Risø efter vægt. Brug derfor om muligt helst plast dunke til opsamling af f.eks. scintillationsholdige vials. Prisen for behandling af fast radioaktivt affald hos Risø er per juni 1999 175 kr./kg. Scintillationsvials opsamles i tætsluttende plastdunke og mærkes med mængde (kg), isotop og hvis muligt samlet aktivitet. Dunkene opbevares i B0.39 indtil videre bortskaffelse. Papir, handsker, glas o. lign. som vides at være eller mistænkes for at være forurenet med radioaktivt materiale opsamles i kraftige plastposer og opbevares i metal affaldsspande mærket radioaktivt fast affald. Aktiviteten i en pose må højst være 50 MBq for 14 C og 32 P. For 32 S og 3 H må aktiviteten ikke overstige 500 MBq per pose. Glasaffald skal selvfølgelig pakkes ind, så det ikke kan skære hul på posen. Brugte 14 C-ampuler skal i lukkede vials. Forekommer der radioaktivt affald, hvor der ved deponering i laboratoriernes metalspande er mulighed for at overstige disse dosisgrænser, opsamles affaldet separat og posen mærkes med ca. aktivitet, isotoptype, afdeling og dato og afleveres hurtigst muligt som ovenfor beskrevet til RISØ's behandlingsstation. Ikke-radioaktivt" flydende affald Er det flydende affalds radioaktivitet under 0.1 MBq/l (< 6000 dpm/ml), betegnes dette jf. gældende bekendtgørelser som ikke-radioaktivt. Hvis væsken samtidig ikke indeholder farlige stoffer og at Sundhedsstyrelsens almindelige regler for bortskaffelse af radioaktivt materiale (bekendtgørelse 954) i øvrigt er opfyldt kan væsken i princippet bortskaffes gennem AU ROSKILDE's afløbssystem. Som hovedregel bortskaffes radioaktivitet ikke gennem afløbene på AU ROSKILDE. Vi er koblet op på Risøs spildevandsledninger som efter almindelig rensning og kontrolmåling for radioaktivitet leder vandet ud i Roskilde fjord. Selv den mindste radioaktivitet ledt ud fra AU ROSKILDE kan påvirke Risøs moniteringssystem. Lejlighedsvis mindre mængder ikke-radioaktivt vand fra f.eks. den sidste rensning af glasudstyr kan dog bortskaffes via AU ROSKILDEs afløbssystem. Efter aftale med 16

17 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Risø (jvf. brev dateret 22.64.92) må AU ROSKILDE maksimalt udlede 10 kbq per dag. Større aktivitetsmængder end de 10 kbq/dag (f.eks. fra store vandmængder, som er svære at håndtere) vil kunne accepteres forudsat at Behandlingsstationen er adviseret på forhånd og at Sundhedsstyrelsens almindelige regler for bortskaffelse af radioaktivt materiale (bekendtgørelse 954) i øvrigt er opfyldt. Vær I denne forbindelse opmærksom på reglen som siger, at den samlede månedlige udledte mængde aktivitet fra en institution ikke må overskride 50 MBq. Dette er dog høje aktivitetsmængder, som AU ROSKILDE kun i særtilfælde bør nærme sig. For at have styr på den totale mængde radioaktivitet, der bliver bortskaffet via AU ROSKILDE s afløbssystem føres én logbog over den samlede udledning af radioaktivitet til AU ROSKILDEs afløb. Logbogen findes i BIOS's laboratorium B0.39 i øverst skuffe ved vasken. Der eksisterer kun én logbog for alle AU ROSKILDEs isotoplaboratorier. Inden du vælger at bortskaffe væsken via afløbssystemet skal dagens og månedens tidligere udledninger altid checkes i udledningslogbog. I logbogen skal noteres dato, hvilken isotop og mængden af aktivitet der hældes ud. Derudover noteres den aktuelle baggrundsværdi og navnet på personen, der foretager bortskaffelsen. Når andre end BIOS skal bortskaffe vandigt affald af denne type, skal BIOS's kontaktperson først kontaktes. 17

18 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Figur 5. Etiketter, der skal benyttes ved mærkning af radioaktivt affald., (virkeligt format er ca. 10,5 cm x 15 cm). 18

19 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald fra laboratorier Mærkning af kræftfremkaldende affald/stoffer. Nedenfor er vist et eksempel på en etiket, der skal anvendes ved mærkning af affald med indhold af kræftfremkaldende stoffer. I henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse a), skal etiketten være gul med sort tekst. Faresymbolet er ikke påkrævet; etiketter kun med angivelse af teksten kan også anvendes. a) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og Materialer m.v. Affaldsansvarlige Nedenfor er angivet de personer, der i henholdsvis AU ROSKILDE som helhed og i de enkelte afdelinger er ansvarlige for håndtering af farligt affald. AU ROSKILDE, Roskilde: Stephan Bernberg (daglig arbejdsmiljøleder) AU ROSKILDE, Silkeborg: Cathrin Guldager Sørensen (Trine) (affaldsrådgivere for AU ROSKILDE, Roskilde) ENVS: BIOS: DCE: Christian Moniers Tina Thane Gert Asmund Dorete W. Jensen Birgit Laugesen (kontakt til myndigheder generelt) Richard Bentzen (affald ud af huset) 19