Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald

Transkript

1 Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald Denne vejledning giver retningslinier for sortering af det affald, der typisk opstår i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje af patienter. Alt affald i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje af patienter betragtes som smittefarligt. Det skal derfor sikres, at håndteringen og den efterfølgende behandling af affaldet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Afhængig af affaldets art og egenskaber er der forskellige risici og hensyn at tage, hvorfor det er praktisk at have nogle retningslinier for, hvordan affaldet skal håndteres og sorteres. Farligt affald, der opstår i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje af patienter, omfatter typisk følgende fraktioner: Klinisk risikoaffald Medicin Cytostatika Kemikalier Derudover vil der i relation til undersøgelse, behandling og pleje af patienter produceres en mængde affald, der ikke betragtes som farligt, og som derfor kan kasseres som Farligt affald skal opsamles i særskilte fraktioner og må i princippet ikke blandes med andet affald med mindre myndighederne har givet tilladelse til det. At denne vejledning sætter særlig fokus på klinisk risikoaffald skyldes, at der ikke eksisterer meget klare og specifikke sorteringskrav på dette område. Vejledningen har derfor til hensigt at give konkrete og praktiske guidelines for sortering af Klinisk risikoaffald kan overordnet set karakteriseres som affald, der: - er stikkende eller skærende genstande, som er anvendt i patientbehandlingen - indeholder meget blod, pus eller vævsvæske, som enten ikke er absorberet eller som ikke vil kunne opsuges af det omgivende affald i tilfælde af lækage eller anden form for brud på emballagen - levende kulturer og andet mikrobiologisk materiale - genkendelige legemsdele og knogleholdigt vævsaffald I vejledningen menes der med dobbeltemballering, at affaldet lægges ned i en ekstra pose, der lukkes tæt til. Sikkerheds- og Miljøudvalget, Version 1, Juni

2 Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald Affald Håndtering og sortering Begrundelse Dagrenovation. Al form for tom emballage (poser herunder infusionsposer og blodposer, flasker, hætteglas, sprøjter o.lign.) der har indeholdt blod, pus, vævsvæsker og kemikalier. Undtagelse: tom emballage der har indeholdt cytostatika skal kasseres som klinisk risikoaffald! Hvis der er risiko for skår, eks. flasker af glas, skal emballagen i en skårkasse. Med tom emballage menes, at emballagen ikke kan tømmes yderligere. Der vil altid være et par dråber tilbage, men mængden vil alt andet lige være minimal og ikke udgøre en risiko. Blodposer, urinposer, sugeposer, drænflasker, dræn- og sugeslanger med indhold (det kan være blod, urin, vævsvæsker f.eks. koagel, aspiratrester, sekret) Infusionsposer med indhold og dropsæt Sprøjter med indhold (uden kanyle) Stikkende genstande, eks. kanyler, skal være fjernet fra emballagen. Emballage indeholdende under 100 ml (et skøn) kasseres som Emballage indeholdende mere end 100 ml kasseres som klinisk risikoaffald. Flergangsdrænflasker tømmes for indhold i bækkenkoger. Hvis der anvendes et fortykningsmiddel, så væsken gelerer, kan emballagen uanset mængde kasseres som Hvis der er tilsat medicin til væsken, skal posen kasseres som Rester af Actrapid og Heparin kan kasseres som Hvis posen indeholder rent saltvand, glycose, sterilt vand o.lign. kan posen (tøm helst indholdet ud først) kasseres som Lad dråbekammeret sidde i posen, så det ikke udgør en risiko for at stikke. Sprøjter med medicinrester skal kasseres som Sprøjter med rester af blod og allergener skal kasseres som Husk at kanylen skal i kanyleboks. Grænsen på de 100 ml. bygger på en vurdering af, at emballager indeholdende disse mængder vil, i fald der sker en lækage, kunne opsuges af det øvrige affald. Der bør dog i de tilfælde, hvor der kasseres mange emballager på en gang, foretages en vurdering, så det sikres, at det omkringliggende affald kan opsuge mængden, i fald der sker en lækage. Ved større mænger bør det kasseres som Sygehuset har fået tilladelse til at kassere flydende medicinrester sammen med Hvis sygehuset kan dokumentere, at en type medicin ikke er farligt affald, kan Gentofte Kommune give dispensation til at kassere denne slags medicin som Der er indtil videre givet dispensation til at kassere Actrapid og Heparin som Kontakt sygehusets miljøkoordinator i tilfælde af et ønske om dispensation. Sygehuset har fået tilladelse til at kassere flydende medicinrester sammen med Sikkerheds- og Miljøudvalget, Version 1, Juni

3 Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald Affald Håndtering og sortering Begrundelse Hvis det er meget vådt, skal det kasseres som Servietter, engangsafdækninger, handsker, forbindsmateriale, vat o.lign. med blod, pus eller vævsvæske Kanyler, ampuller, dækglas, knive, nåle, skalpeller, stålpodepinde o.lign. (både brugte og ubrugte) Bloddyrkningssæt Rester af væv, biopsier o.lign. Knogleholdigt vævsaffald Sugebeholder til rectoscopi Hvis blod, pus og vævsvæske er absorberet i materialet, skal det kasseres som Kanyleboks der kasseres som Er der blod på, kasseres det som klinisk risikoaffald Er det uden blod, kasseres det som Hvis sættet er af glas, skal det i en skårkasse eller emballeres forsvarligt i en plastdunk eller papkasse. Skal kasseres som klinisk risikoaffald hvis der er: CPR.nr. på tilsat kemikalier til prøverne, f.eks. formalin prøverne er genkendelige Skal kasseres som dagrenovation hvis: der ikke er tilsat kemikalier prøverne er små og ugenkendelige der ikke er CPR.nr. på Skal opsamles og kasseres i egen beholder og mærkes Knogleholdigt vævsaffald. Skal dobbeltemballeres og kasseres som dagrenovation Affald betragtes som klinisk risikoaffald, hvis det skønsmæssigt indeholder mere end 100 ml blod, pus og vævsvæske. Hvis blod, pus og vævsvæske kan opsuges af det omgivende affald, kan det kasseres som Disse genstande udgør en risiko for stik- og skæreskader. Med blod må det formodes at være forurenet med mikroorganismer. Uden blod er der ingen levende mikroorganismer. Genkendeligt vævsaffald skal til enhver tid håndteres som klinisk risikoaffald. CPR.nr. skal behandles fortroligt og må ikke være offentligt tilgængelig. Kemikalier skal håndteres som farligt affald, i dette tilfælde som klinisk risikoaffald grundet sammenblanding med væv, blod el.lign. Ønske om ugenkendelighed. Kræver særlig forbrænding. Svarer til urin og afføring. Levende kulturer Klinisk risikoaffald. Smittefarligt. Gipsafstøbninger Kasseres som Indeholder ingen skadelige stoffer. Knoglecement Bør lægges i stinkskab eller under ventilation indtil opløsningsmidlet er færdigfikseret. Kan herefter kasseres som Indeholder opløsningsmiddel. Rester fra spytkummen fra tandlægeklinik Kasseres som Dog skal amalganklumper og andre farlige stoffer opsamles og kasseres som farligt affald. Hovedparten af spytkummen indeholder pimpsten og snavs fra tænderne. Amalgan er K-affald. Tænder, med og uden amalgan, kasseres i kanyleboks. Tænder har stikkende egenskaber. Affald Håndtering og sortering Begrundelse Sikkerheds- og Miljøudvalget, Version 1, Juni

4 Medicin Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald Medicin der er udløbet, tabletter, morfika o.lign. returneres til Centralapoteket. Se kapitel 6 i SiG-mappen under Apotekervare i affaldsinstrukserne. Flydende medicinrester, der ikke skal krediteres, kasseres sammen med Actrapid og Heparin kan kasseres som Medicinrester er farligt affald og skal håndteres som en særskilt affaldsfraktion. Dog har sygehuset fået tilladelse til at kassere flydende medicinrester sammen med klinisk risikoaffald, idet de flydende medicinrester ofte er anvendt i behandling af patienter og derved kan være forurenet med blod og vævsvæske. Hvis sygehuset kan dokumentere, at en type medicin ikke er farligt affald, kan der gives dispensation til at kassere denne slags medicin som Der er indtil videre givet dispensation til at kassere Actrapid og Heparin som Emballage med kemikalieindhold (formaldehyd/formalin, organiske opløsningsmidler m.v.) Radioaktive prøver Barberblade, skær fra elracermaskiner Cytostatika Er farligt affald. Se kapitel 6 i SiGmappen under Kemikalier i affaldsinstrukserne. Reglerne for radioaktivitet skal følges (se evt. miljøhåndbogens procedure 6.9.p). Hvis prøven grundet henfald eller andre forhold ikke længere skal underlægges reglerne for radioaktivitet, skal retningslinierne i denne vejledning følges. Skårkasse Opkast, urin og afføring skal enten kasseres i bækkenkoger eller toilet, eller emballeres og kasseres som Tom emballage, handsker o.lign. forurenet med cytostatika kasseres som Følg endvidere Hygiejnehåndbogens anvisninger under rekommandation 8. Kontakt sygehusets miljøkoordinator i tilfælde af et ønske om at søge dispensation. Følger Kommunekemi s affaldsgrupper. Har ikke været anvendt til invasiv behandling af patienten Cytostatika er farligt affald. Dog har sygehuset fået tilladelse til at kassere eventuelle rester af cytostatika eller affald forurenet med cytostatika sammen med Dette skyldes, at sygehusets brug af og affaldsmængde indeholdende cytostatika er minimal. Sikkerheds- og Miljøudvalget, Version 1, Juni

5 Sådan håndterer du patientrelateret affald Affaldstype Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald (skarpe genstande) Hvad må komme i Blodpose, urinpose, sugepose, infusionspose, drænflaske, sugeog drænslanger mm., der indeholder mere end 100 ml blod, pus og vævsvæske 1) Emballage med flydende medicinrester, dog med undtagelse af Actrapid og Heparin (se dagrenovation). Levende kulturer. Bloddyrkningssæt med blod. Væv, biopsier o.lign. der er tilsat kemikalier, er genkendelige og/eller har CPR. nr. Knogleholdigt vævsaffald skal indsamles og mærkes særskilt. Affald forurenet med cytostatika 2) Kanyler, ampuller, dækglas, knive, nåle, skalpeller, stålpodepinde mm. Sprøjter med medicinrester. Sprøjter med 2 ml. indhold kan tømmes i kanyleboksen. Dagrenovation Dagrenovation 3) Tom emballage af plast. Sprøjter (uden kanyle) og emballage der indeholder mindre end 100 ml blod, pus og vævsvæske. Servietter, handsker, vat, engangsafdækninger o.lign. hvor blod, pus og vævsvæske er absorberet i materialet. Væv, biopsier o.lign. der ikke er tilsat kemikalier, er ugenkendelige og ikke har CPR. nr. på. Sugebeholder til rectoskopi (dobbeltemballeres med to plastposer). (skarpe genstande) Tomme glasflasker og hætteglas. Barberblade, skær fra racermaskiner og andet skærende, der ikke har været anvendt til invasiv behandling. Bloddyrkningssæt af glas uden blod. 1) Hvis der er tilsat et fortykningsmiddel, så væsken gelerer, kan det uanset mængde kasseres som dagrenovation 2) Se også Hygiejnehåndbogens anvisninger Infusionssæt og beholdere med svage opløsninger af heparin og actrapid. 3) Læg en hvid affaldspose m. kanal, SCI varenr , i skårspanden, så den kan genbruges. Beholder Sikkerheds- og Miljøudvalget, Juni 2005 Gul spand eller sæk Kanyleboks (eksempler) Sort affaldssæk Hvid plastforet skårkasse Håndtering af patientrelateret affald er nærmere beskrevet i Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald (findes på KAI under Miljø og Arbejdsmiljø)

6 Sådan håndterer du medicinrester Eksempler Hvilken beholder Hvad må komme i Beholder til klinisk risikoaffald, eks. gul spand eller sæk Flasker, infusionssæt og hætteglas med medicinrester (dog med undtagelse af Actrapid og Heparin, se dagrenovation). Medicin En kanyleboks Kasseres sammen med klinisk risikoaffald Ampuller med og uden medicinrester. Sprøjter med medicinrester. Sprøjter med 2 ml. indhold kan tømmes i kanyleboksen. Tomme sprøjter er dagrenovation Blå Apotekerkasse Retur til apoteket Medicin der ønskes krediteret. Morfika i ubrudt emballage Æsker med ubrudte hætteglas og ampuller Tabletter Sort sæk og hvid skårkasse med plastpose til dagrenovation Eller hældes i kloak Sort sæk: Tomme plastflasker og sprøjter (uden kanyle) Tomme infusionssæt Infusionssæt og beholdere med svage opløsninger af heparin og actrapid Hvid skårkasse foret med plastpose (varenr ) Tomme glasflasker og hætteglas Depotplastre og cremer med medicin Sikkerheds- og Miljøudvalget, Maj 2005 Kanyler er klinisk risikoaffald Hældes i kloak: Sterilt vand, salt- og glucoseopløsninger Vitaminer og parenteral ernæring