Så syng da, Danmark og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

Relaterede dokumenter
Så syng da, Danmark og syng dig glad

Så syng da, Danmark. - og syng dig glad Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

Så syng da, Danmark. - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

Så syng da, Danmark. - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

Seniordans. En højskoleuge juli 2018

Skriv dit liv Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning

Adventskursus ASKOV HØJSKOLE

Skriv dit liv Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning

Litterære oplevelser Mød litteraturen i bøger, naturen, musik og gastronomi

Livsglædens nødvendighed Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv

Musik på Tværs ASKOV HØJSKOLE

Syng for Livet ASKOV HØJSKOLE

GRUNDTVIG OG FORTÆLLINGEN

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

MIDSOMMER I ASKOV i samarbejde med BUPLs Pensionistsektion

SYNG FOR LIVET

Kunst Litteratur Historie ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie ASKOV HØJSKOLE

Billedvæv. Tekstile dekorationer til væg

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE. Har du lyst til at spille bridge, og vil du samtidig udbygge din viden, så er det lige et

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE

Indbydelse til vi spiser sammen

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE

DANS DANS DANS i samarbejde med leder af Husted Dans, Birgit Husted

KORFESTIVAL MAJ

BRIDGE PÅ ASKOV

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE. Har du lyst til at spille bridge, og vil du samtidig udbygge din viden, så er det lige et

DANS DANS DANS Sund og sjov motion for voksne og seniorer i samarbejde med Husted Dans ASKOV HØJSKOLE

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Sommerkursus juni 5. juli 2014

Midsommer i Askov i samarbejde med BUPLS Pensionistsektion ASKOV HØJSKOLE

Skriv din livshistorie ASKOV HØJSKOLE

SYNG FOR LIVET

DANS DANS DANS Sund og sjov motion for voksne og seniorer i samarbejde med Husted Dans ASKOV HØJSKOLE

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Med saft og kraft. Forårskursus. Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser

Kunst, kultur og kristendom

Deltag i 4 spændende aftenarrangementer i dit lokalsamfund i Billetterne sælges efter "Først til mølle-princippet.."

Syng for Livet ASKOV HØJSKOLE

DANS DANS DANS Sund og sjov motion for voksne og seniorer i samarbejde med Husted Dans ASKOV HØJSKOLE

Fugle i naturen I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye

Med saft og kraft Forårskursus med store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser

Kom på sporet med koret Uge 28. Dato 6/7 12/7 2014

ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

Skriv din livshistorie februar 2017

SOMMERJAZZ PÅ ASKOV

Patchwork ASKOV HØJSKOLE

Den litterære Kierkegaard Askov højskole

PATCHWORK

BRIDGE PÅ ASKOV

Efterår Fugle i naturen I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye

SKRIV DIN LIVSHISTORIE

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE. Har du lyst til at spille bridge, og vil du samtidig udbygge din viden, så er det lige et

PATCHWORK ASKOV HØJSKOLE

Cykle mellem tvende have

til fælles bedste juli 2010

Indbydelse til Sogneeftermiddage og aftenarrangement i Måløv Sognegård

Nyhedsbrev. august september oktober

Humor og livsmod En livsfilosofisk uge om den muntre alvor

Journalistik marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. På cykel. Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen

Livsglædens nødvendighed Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv

BRODERI ASKOV HØJSKOLE

Naturvandringer, filosofi og god mad

Foredrag - Fortællinger - Fællessang

Med saft og kraft Forårskursus med store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser

Ud i naturens spisekammer

Krigens væsen og uvæsen ASKOV HØJSKOLE

Patchwork - Strik ASKOV HØJSKOLE

DANS DANS DANS Sund og sjov motion for voksne og seniorer

NORDISK SANG OG LITTERATUR i samarbejde med Nordic Songfestival ASKOV HØJSKOLE

i lyst og nød august 2010

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde juni 2012

KIERKEGAARD & GRUNDTVIG

Ud i naturens spisekammer ASKOV HØJSKOLE

Arkæologi på Askov ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

TEGNE, MALE, MODELLERE

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil , Faglighed. Fordybelse. Formidling.

SKRIV DIN LIVSHISTORIE Ekstra kursus

Syng for Livet ASKOV HØJSKOLE

Program for foråret 2018 Der er fri entré for medlemmer af skolekredsen:)

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

SØLVSMYKKER ASKOV HØJSKOLE

Skriv din livshistorie november 2018

Midsommer i Askov i samarbejde med BUPLS Pensionistsektion ASKOV HØJSKOLE

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere oktober 2015

Efterårsmøde ASKOV HØJSKOLE

Skriv din livshistorie november 2016

DET NÆRVÆRENDE FOTOGRAFI

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Morgensang i Vejen Kirke,

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Nyhedsbrev nummer 6. Ollerup, den 20. januar Kære forældre!

NORDIC SONGFESTIVAL ASKOV HØJSKOLE

FAMILIEHØJSKOLE NATUR KUNST - FORTÆLLING

Adventskursus ASKOV HØJSKOLE

præsenterer OTTO MORTENSEN

Salsa - cubansk dans, musik og sang 2019

Transkript:

Så syng da, Danmark og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister 25. november - 1. december 2018 Sange udtrykker det, vi ikke har ord for. På kurset lære du at forstå livet som en sang. Og vi synger, så taget letter.

Kursusværter Mads Rykind-Eriksen forstander, cand.mag. i historie og filosofi Så syng da, Danmark, lad hjertet tale, thi hjertesproget er vers og sang. - Kai Hoffmann, Højskolesangbogen nr. 162. Advarsel: Fællessang kan virke stærkt vanedannende! Det her er simpelthen et kursus, vi har glædet os til at præsentere for dig, og som vi selv i den grad glæder os til at være med på. Vi har alle tre i vores mange år i højskolen haft Højskolesangbogen som fast inventar, og vi ved derfor, hvilken uundværlig livsledsager sangen er. Sangen er et levende væsen. Man går rundt med den som en arvelig sygdom bortset fra, at videnskaben aldrig har fundet den. På samme måde som det er med kærligheden, troen og håbet. Videnskabeligt set eksister det slet ikke alt det, der skrives sange om. og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær. - Grundtvig. Højskolesangbogen nr. 88. Sangen er en bestseller Vi kan som danskere bryste os af at have opfundet fællessangen, og måske er det derfor, vi også har verdens største sangskat. Vi er et folk, hvor snart sagt enhver forening, bevægelse og sammenslutning har sin egen sangbog: Spejderne, friskolerne, pensionisterne, arbejderbevægelsen, DGI osv. Folkelige møder starter og slutter med en sang. Vi har morgensange og aftensange. Vi bruger sangen til at komme godt fra start og til at få rundet ordentligt af. Vi hører ofte, at det står skidt til med sangen. Men der er aldrig før solgt så mange sangbøger som nu, og Højskolesangbogen er gennem de seneste 25 år solgt i 1 million eksemplarer og er hermed Danmarks mest solgte bog. det er lettest at holde et folk i skak som slet ingen sange har. - Benny Holst, Højskolesangbogen nr. 168.

Pia Dahl, organist, dirigent og foredragsholder Erik Lindsø, foredragsholder og forfatter Hver fugl synger med sit næb Det er fællessangen, der har lært os, at hver fugl synger med sit næb, og det kan nærme sig en fornærmelse mod fællesskabet, hvis vi ikke synger med vel vidende, at et enkelt næb en gang imellem gerne må tie stille! At synge sammen er ikke nogen nødvendighed. Mennesker kan godt eksistere uden at synge, og et samfund kan nok også få hjulene til at løbe rundt uden sang. Men én ting er sikkert: uden sangen ville både livet og samfundet blive fattigere og det uanset, hvor mange velfærdsgoder, vi plastrer det til med. At fornemme hverdagen som noget festligt og farverigt, at se det store i det små og løfte sløret for hverdagens små mirakler det er den fortryllende oplevelse en god sang kan give os. Citaterne er fra Jørgen Carlsens forord til bogen Sange til morgen og aften. Jørgen Carlsen medvirker på kurset, og han siger, at al sang er lovsang. Lad det fordybe din andagt, broder: dit timeglas er i takt med kloder. Dit sommerblus, som kun stakket blænder, er ild af altets, der aldrig ender. - Johs. V. Jensen. Høskolesangbogen nr. 317. Mød sangens professionelle fortolkere Med dette kursus vil vi også lovsynge sangen. Vi har derfor sammensat et oveflødighedshorn til dig, som elsker at synge, holder af de danske sange, og som gerne vil have store musikalske oplevelser med dem. Du får ikke blot lov til at synge mere end 100 sange i løbet af ugen, lære om sangenes eksistentielle indhold, historier og melodier, men du vil også møde den folkelige sangs professionelle fortolkere: Den unge musiker Katrine Stochholm, troubadouren Kristian la Cour og Den Danske Salmeduo. En eftermiddag kører vi til Sønder Hygum forsamlingshus, hvor vi skal møde det sønderjyske kaffebord i ord, sang og kalorier med fokus på sangens betydning i den sønderjyske nationalitetskamp.en anden dag besøger vi sangskriveren Jens Rosendal i Ballum midt i det marskområde, hvor han finder sin inspiration. Hjemme på højskolen møder du kompetente folk, der fortæller dig om sangene og melodierne. Med salmeeksperten Morten Skovsted sætter vi fokus på den fornemme danske salmetradition, Finn Slumstrup og Jesper Moesbøll fortæller i ord og toner om Grundtvigs sange, Johannes Nørregaard Frandsen fortæller om H.C. Andersen og hans sange, Per Vium behandler The Beatles som fællessang, og Karen Hanne Munk fortæller om de tyske komponister, der gjorde sangen til fællessang. Selv bidrager vi med morgensang, foredrag og sangtimer om den folkelige sang i Danmark. Sangglade hilsner Mads Rykind-Eriksen, Erik Lindsø og Pia Dahl.

Tilmelding Pris: 4.950 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.450 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding via vores hjemmeside: www.rhskole.dk (under KORTE KURSER) eller til kontoret på tlf. 7484 2284. Kursusværter Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. historie og filosofi. Erik Lindsø, foredragsholder og forfatter. Uddannet lærer. Tidl. forstander for Rønshoved Højskole, lærer på Danebod Højskole, informationschef i Folkehøjskolernes Forening, programvært i DR, redaktør af Højskolebladet og af Grænsen. Se mere på www.folkeakademiet.dk. Pia Dahl, konservatorieuddannet blokfløjtenist fra Det Jyske Musikkonservatorium, organist, dirigent og cand.pæd. Se mere på www.pd-magicflute.dk. Medvirkende Johannes Nørregaard Frandsen, professor ved Institut for Kulturvidenskaber og Litteratur, Odense Universitet, leder af H.C. Andersen Centret, forfatter og foredragsholder. Mette Geil, cand.theol., frimenighedspræst ved Rødding Frimenighed. Kristian la Cour, højskolelærer på Askov Højskole, visesanger og melodimager. Katrine Stochholm, komponist og musiker og medstifter af det kendte band Under Byen. Har senest udgivet soloalbummet Danser Til Radio. Jesper Moesbøll, pianist, tidl. højskoleforstander og undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet. Jens Rosendal, forfatter, digter og sangskriver. Er med mere end 1000 sange og salmer en af Danmarks mest produktive sangskrivere, og han er den nulevende dansker med flest sange i Højskolesangbogen. Hans kendte sang, Du kom med alt det der var dig, er oversat til 18 sprog, senest til russisk. Karen Hanne Munk, cand.mag. i musikvidenskab og etnografi. Har i mange år arbejdet som højskolelærer og efterskolelærer. Med i redaktionsudvalget til 18. udgave af Højskolesangbogen. Har holdt talrige fællessangsarrangementer rundt om i landet. Georg Metz, forfatter og journalist. Per Krøis Kjærsgaard, forstander for Osted Fri- og Efterskole, musiker og komponist. Hans sange Kære linedanser og Giv os lyset tilbage blev af danskerne i 2015 kåret som hhv. nr. 5 og 3 i DR s udsendelse Top 50 Danske Sange, og sangene er udgivet i et væld af sangbøger: Højskolesangbogen, Arbejdersangbogen, Puls, Sange og salmer i skole og kirke, Efterskolesangbogen, Teensangbogen og mange flere. Morten Skovsted, teolog og historiker. Står bag netværket Syng Nyt, der arbejder for udbredelsen af gode, nye salmer og for salmesangen generelt samt Salmedatabasen, der rummer hundredvis af nye og gamle salmer. Finn Slumstrup, forfatter og foredragsholder, skribent ved Jyllands-Posten, jazzkender og tidl. højskoleforstander. www.finnslumstrup.dk. Erik Sommer, komponist, korleder, organist og tidl. højskoleforstander. Per Vium, musiker, foredragsholder og Beatles-ekspert. Mangeårig programmedarbejder i Danmarks Radio. Den danske Salmeduo: Christian Vuust, saxofon og klarinet og Hans Esbjerg, klaver. Duoen fortolker og jazzificerer danske salmer. Har siden 1996 givet over 400 koncerter i kirker og på spillesteder i Danmark og Tyskland og har seks anmelderroste cd er bag sig.

Kursusprogram H.C. Andersen Fællessang 25. Søndag den 25. november Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe. Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 17.15: Med poetisk vingefang. Introduktion til kurset v/ Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø. Kl. 19.30-21.00: og danser til himmelens stjerneskud v/ Per Krøis Kjærsgaard. Sange skaber folk til et folk, livets og landets meningstolk, siger Per Krøis Kjærsgaard. Han indleder kurset med at stille spørgsmålene: Hvorfor er det nu, vi synger? Hvad er det ved fællessangen, der er så tiltrækkende og vigtigt? Svarene indkredses gennem fællessang, anekdoter, video og fortælling. 26. Mandag den 26. november Kl. 9.00-9.30: Stemme, sang og klang. Morgensang v/ Pia Dahl. Kl. 9.40-12.00: Al sang er lovsang et værn mod at ligegyldigheden tager magten i livet v/ Erik Lindsø. Enhver sang gemmer på en kærlighedserklæring til et eller andet, man sætter højt og vil prise: En årstid, et landskab, morgenstunden, den nedgående sol, sproget, fællesskabet, fortiden, der lever i os, og så meget andet. Erik Lindsø fortæller og introducerer sange, der underbygger hans synspunkter. Kl. 14.00-16.30: Hist hvor vejen slår en bugt i Danmark er jeg født. H.C. Andersen og den danske sangskat v/ Johannes Nørregaard Frandsen. H.C. Andersen betragtede sig selv som en sumpplante, der kom fra dybet og stræbte efter lyset. Hans liv og kunst består af stadige brud og en stor utilpassethed, der virkede som drivkraft. Foredraget skildrer den rastløse, rejsende, identitetssøgende mønsterbryder H.C. Andersen, som skabte verdenskunst, og som stadig overrasker ved sin måde at være moderne på. Johannes Nørregaard Frandsen er en eminent fortolker af den store eventyrdigter, og han fortæller om ham gennem de sange, H.C. Andersen også bidrog med. Kl. 19.30-21.00: God morgen lille land og andre små sange i lette korarrangementer: Danske sange, engelske sange, sange for alvor, sange for sjov. En aften med enkle, trestemmige satser. Vi laver Rødding Folkekor. V/ Pia Dahl. 27. Tirsdag den 27. november Kl. 9.00-9.30: Op al den ting som Gud har gjort. Morgensang i Rødding Frimenighedskirke ved Mette Geil. Kl. 9.40-12.00: Uden Hartmann, Weyse og de andre tyskere ingen højskolesang. Højskolesangbogen og sange fra vor store nabo v/ Karen Hanne Munk. Det er meget vanskeligt som dansker at forstå

Kursusprogram Grundtvig Det sønderjysk kaffebord sig selv kulturelt uden at kende til Tyskland og dette lands kulturhistorie. Sangene i Højskolesangbogen giver stof til eftertanke og refleksioner over, hvem vi er, hvilket bjerg af personligheder, traditioner og historiske kendsgerninger, vi balancerer på, og de er afgørende for, at vi befinder os, hvor vi gør. Store dele af den fællessangstradition, som hele Højskolesangbogen bygger på, tager sit udgangspunkt i den tyske komponist J.A.P. Schulz (1747-1800) og hans indflydelse på blandt andre C.E.F. Weyse (1774-1842). Foredraget vil dreje sig om den indflydelse, de tyske komponister havde på den danske skoleundervisning i oplysningstiden, hvor sangen ikke blot var et æstetisk, men også et pædagogisk-folkeligt anliggende. En eftermiddag om det sønderjyske kaffebord i ord, sang og kalorier Kl. 14.00-17.00: Vi tager til Sønder Hygum forsamlingshus, der i 1907 blev bygget som samlingssted for de dansksindede sønderjyder. Her kunne de få lov til at være i fred for de tyske myndigheder; men spiritusbevilling kunne de ikke få. I stedet skabte de det sønderjyske kaffebord. På denne særlige lokalitet med historisk betydning skal vi høre om sangens specielle betydning i Sønderjylland fra 1800-tallet til i dag. Det sønderjyske kaffebord spiller en rolle i den historie, så vi skal også høre historien om det legendariske kaffebord og vi smager på nogle af de 21 kager, som hører til. Ind imellem synger vi sangene! Turledere: Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø Kl. 19.30-20.30: Derfor bærer blus vi med glæde. Salmesangsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ frimenighedspræst Mette Geil. 28. Onsdag den 28. november Kl. 9.00-9.45: Morgenstund har guld i mund. Morgensang v/ Erik Lindsø. Kl. 9.40-12.00: Giv mig Gud en salmetunge. Om den danske salmetradition v/ Morten Skovsted. Danmark indtager en særstilling i verden, fordi vi har så store salmedigtere. Nogle af vores største digtere er salmedigtere: Grundtvig, Ingemann, Brorson, Kingo m.fl. Salmerne rummer den fineste poesi i dansk lyrik. Hvad er det særlige ved den danske salmetradition? Hvad er forskellen på en sang og en salme? Fællessangen har fået en stor renæssance i Danmark, men salmesangen er i tilbagegang på den måde, at færre danskere kender vores salmer. Samtidig er det mange år siden, der er skrevet så mange nye salmer som nu. Hvorfor? Kl. 14.00-16.30: Grundtvig den store folkeoplyser v/ Finn Slumstrup og Jesper Moesbøll. Ingen enkeltperson har sat sit præg så massivt på Højskolesangbogen som N.F.S. Grundtvig. Når man skal behandle ham i tekst og musik, kan der derfor vælges forskellige angrebsvinkler. Denne eftermiddag vil pianisten Jesper Moesbøll og forfatteren Finn Slumstrup selv to erfarne folkeoplysere tage fat på netop den del af Højskolesangbogen, der fortæller noget om Grundtvig som den store folkeoplyser. Han var ikke alene den ideologiske inspiration bag folkehøjskolerne, men bag hele den kulturrevolution, der prægede Danmark i sidste tredjedel af 1800-tallet.

Jens Rosendal Gerorg Metz Vil man fortælle historien om Grundtvig, gør man det bedst med hans sange. Kl. 19.30-21.00: Skovensomhed. Foredrag og koncert med musiker og komponist Katrine Stochholm, som har sat musik til digte af Emil Aarestrup, Viggo Stuckenberg, Jeppe Aakjær og Sophus Claussen. Aarhusianske Katrine Stochholms soloalbum Danser Til Radio indeholder otte stemningsfulde sange sunget med nerve og en inderlighed om relationen til sig selv, om kærlighed og venskab. I sin drømmelignende musik låner hun poesi fra blandt andet digteren Emil Aarestrup. 29. Torsdag den 29. november Kl. 9.00-9.30: Ingemann for børn. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 9.40-12.00: Her har jeg rod, herfra min verden går. Sangen som ophav til den danske identitetshistorie v/ Georg Metz. Georg Metz vil gennemgå et udsnit af den danske sangskat til belysning af dansk identitet og historie. Han vil benytte sig af sangskatten til at tage et kig på danskerne igennem alt fra folkeviserne til Benny Andersen, og han fortæller om forfatterne, om komponisterne, om den historiske kontekst og opførelsessammenhængene. Overstrøget med sine velkendte skarpe holdninger kommenterer han desuden den historiske relevans med et samtidsperspektiv. Du kom med alt det der var dig. Besøg i Ballum ved Vadehavet med poesi, sang og stor natur, hvor vi møder Jens Rosendal Kl. 13.00-17.45: Vi kører sydpå til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis smukke, gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. Vi fortsætter henover marsken og ud til Vadehavet og marsklandet, som er salme- og sangskriveren Jens Rosendals store inspirationskilde. Vi har sat digteren stævne i Ballum Multihus, hvor han fortæller historier fra sit sangværksted. Kl. 20.00: Koncert med Den danske Salmeduo Christian Vuust på saxofon og klarinet og Hans Esbjerg på klaver. Duoen laver stemningsfulde nyfortolkninger af danske salmer i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den amerikanske jazztraditions legende improvisationer og den klassiske musiktraditions nænsomhed. Den røde tråd er de utroligt smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er beriget med med melodier og harmonier enhver moderne komponist kan misunde. Mange af disse salmer har været en del af almindelige danskeres hverdag i hundreder af år. Med andre ord er salmerne danske klassikere, sange der bliver stående. Den Danske Salmeduo har lavet en række spændende nye bud på, hvordan disse sange kan spilles med respekt for det musikalske udgangspunkt og fornemmelse for den tekstlige baggrund. 30. Fredag den 30. november Kl. 9.00-9.30: Jeg ser et rødt flag smælde. Morgensang om arbejdersange v/ Erik Lindsø.

The Beatles Kl. 9.40-12.00: With A Little Help From My Friends. The Beatles som fællessang v/ Per Vium. The Beatles er toppen af den 1960 er- og 70 ermusik, som forandrede den musikalske verden for altid. Det legendariske makkerpar Lennon/ McCartney er nu repræsenteret med tre sange i Højskolesangbogen. Hvad er det særlige ved sangene, som The Beatles udødeliggjorde? Hvorfor holder de? Passer de ind i den danske fællessangstradition? Til at svare på disse og mange andre spørgsmål findes ingen bedre end den danske Beatles-ekspert Per Vium. Kl. 14.00-16.30: Den, som mærker, at græsset gror v/ Erik Sommer. Et højskoleforedrag ved komponisten og melodimageren, højskolemanden og fortælleren Erik Sommer, der på bedste vis runder kurset af med sange og fortællinger om historierne bag sangene, om begivenheder og folk, der gennem årene har haft noget på hjerte. Eftermiddagen er krydret med anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det der kommer. Højskolesangbogen er for Erik Sommer historie og poesi og en samling værdifulde beskrivelser af, hvad der er væsentligt, og som har værdi for os som mennesker. Kl. 19.00: Festmiddag. Kl. 20.30-21.45: Viseaften med troubadouren Kristian la Cour. Vi har inviteret vores kollega fra nabohøjskolen i Askov til at komme til vores festaften. Kristian la Cour er en visesangens mester, og han tager os med på rundtur i både den danske og den svenske visetradition, samtidig med at han præsenterer sange, han selv har skrevet melodier til. 1. dec. Lørdag den 1. december Kl. 9.00: Gå da frit enhver til sit. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Derefter afrejse. Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.