Statistikdokumentation for Indkomststatistik (A-indkomst) 2016 1 / 12
1 Indledning Formålet med statistikken er at skabe et mere aktuelt billede af befolkningens indkomstforhold end den endelige personindkomststatistik. Den endelige personindkomststatistik må afvente, at ligningsprocessen er tilstrækkeligt fremskreden for B-indkomsten som for fx indkomsten fra selvstændig virksomhed. Det gør sig ikke gældende for statistikken over A-indkomst. Statistikken blev offentliggjort første gang for indkomståret 1990. 2 Indhold Statistikken belyser A-indkomstens størrelse og sammensætning i skatteåret. A-indkomsten, som primært udgøres af løn og overførsler, udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster før skat. Der er tale om en foreløbig opgørelse som baserer sig på et udtræk fra COR(e-indkomstregisteret) to måneder efter indkomstårets afslutning. En endelig version af statistikken laves på baggrund af et udtræk ni måneder efter indkomstårets afslutning. Det endelige udtræk indgår i dannelsen af person indkomststatistikken december måned. Årlig udgivelse Nyt fra og Statistikbanken. 2.1 Indholdsbeskrivelse Statistikken belyser samlet A-indkomst før og efter skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den er opdelt i lønindkomst, arbejdsløshedsunderstøttelse mv., kontanthjælp mv., Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, efterløn, folke- og førtidspension samt arbejdsmarkeds-, privat- og tjenestemandspension. Der er optællinger af antal personer med en given indkomsttype, gennemsnitsbeløb og samlet indkomst beløb Opdelt på indkomsttyper. 2.2 Grupperinger og klassifikationer A-indkomststatistikken har følgende grupperinger: Indkomsttype, kommune, alder og køn. For samlet A-indkomst og samlet A-indkomst efter skat og arbejdsmarkedsbidrag tillige opdeling på indkomstintervaller. 2.3 Sektordækning Ikke relevant for denne statistik. 2 / 12
2.4 Begreber og definitioner Alder: Alder 31. december i indkomståret. Indkomstintervaller: Indkomstintervaller(løbende priser): Alle Under 25.000 kr. 25.000-49.999 kr. 50.000-74.999 kr. 75.000-99.999 kr. 100.000-124.999 kr. 125.000-149.999 kr. 150.000-174.999 kr. 175.000-199.999 kr. 200.000-224.999 kr. 225.000-249.999 kr. 250.000-299.999 kr. 300.000-349.999 kr. 350.000-399.999 kr. 400.000-449.999 kr. 450.000-499.999 kr. 500.000 kr. og derover Indkomsttype: Der er følgende indkomsttyper: 1. A-skattepligtig indkomst i alt (2+5+11+17+18) 2. Samlet løn 3. Privat- og arbejdsmarkedspensioner (14+15+16) 4. Offentlige overførsler i alt (5+12+13) 5. Dagpenge og kontanthjælp i alt (6+7+8+9+10) 6. Arbejdsløshedsdagpenge mv. 7. Øvrige dagpenge fra A-kasser 8. Kontanthjælp til forsørgelse 9. Øvrige kontanthjælpsydelser 10. Sygedagpenge 11. Pension og lign. i alt (12+13+14+15+16) 12. Efterløn, fleksydelse 13. Folke- og førtidspension 14. Tjenestemandspension 15. ATP pension 16. Anden pension 17. Stipendier (SU) 18. Anden A-indkomst 19. A-skat. 20. Arbejdsmarkedsbidrag 21. Udbetalt A-indkomst(1-19-20) Kommune: Bopælskommune den 31. december i indkomståret. 3 / 12
2.5 Enheder Enheden i statistikken er personer bosiddende i Danmark. 2.6 Population Alle der er mindst 15 år ved årets udgang og har boet i Danmark både den 31. december året før og den 31. december i indkomståret. 2.7 Geografisk dækning Danmark. 2.8 Tidsperiode Statistikken dækker tidsperioden fra 2012. 2.9 Basisperiode Ikke relevant for denne statistik. 2.10 Måleenhed Antal personer. 1.000 kr. 2.11 Referencetid Indkomsterne refererer til indkomståret. 2.12 Hyppighed Årlig. 2.13 Indsamlingshjemmel og EU regulering Lov om, 6. (jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000). Ingen EU regulering for denne statistik. 2.14 Indberetningsbyrde Respondentbyrden er lig nul, da alle oplysninger indsamles via SKATs registre. 2.15 Øvrige oplysninger Der foreligger ingen øvrige oplysninger. 4 / 12
3 Statistisk behandling Data fra e-indkomstregisteret tjekkes for inkonsistens mellem indberetter kategori og indkomstsart. Indkomstarten ændres i disse tilfælde. Den samlede A-indkomst før og efter skat hentes fra Skats e-indkomstregister. Ved samkøring af data med registret for offentlig forsørgede, opdeles overførslerne efter type. 3.1 Kilder Hovedkilden er s e-indkomstregister. Oplysningerne herfra er udtrukket 2 måneder efter indkomstårets afslutning. Derudover anvendes følgende registre i Danmarks Statistik: Register for personer uden ordinær beskæftigelse, Erhvervsregisteret og Befolkningsstatistikregisteret. s e-indkomstregister E-indkomstregisteret bygger på de oplysninger, der af arbejdsgivere og andre, der udbetaler løn, vederlag, pension eller lignende, skal indsendes til skattemyndighederne- mindst en gang om måneden. Der indberettes for hvert enkelt ansættelsesforhold og overførselsindkomst oplysninger bl.a. om størrelsen og arten af indkomsten, størrelsen af ATP-bidraget og hvilket beløb, der indeholdes i A-skat. E-indkomstregisteret giver således mulighed for at opdele A-indkomsten på forskellige indkomstarter, fx løn, arbejdsløshedsdagpenge og sociale pensioner. E- indkomstregisteret indeholder også oplysninger om visse arter af B-indkomst, fx B-skattepligtige dagpenge. Register for personer uden ordinær beskæftigelse Registeret indeholder oplysninger om modtagere af offentlige forsørgelsesydelser (16-64-årige). Det omfatter deltagere i aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv, modtagere af efterløn, førtidspension samt syge- og barselsdagpenge. s Erhvervsregister Registeret indeholder bl. a. oplysninger om branchekode for det løbenummer virksomhederne bruger ved indberetninger til Skats e-indkomstregister. s Befolkningsstatistikregister Befolkningsstatistikregisteret indeholder grundlæggende demografiske oplysninger om hele landets befolkning. Registerets grundlag er det centrale personregister (CPR). 3.2 Indsamlingshyppighed Ingen indsamling. Alle oplysninger hentes fra registre i. 3.3 Indsamlingsmetode Alle oplysninger hentes fra registre i. 5 / 12
3.4 Datavalidering Data fra e-indkomstregisteret tjekkes for inkonsistens mellem indberetter kategori og indkomstsart. Undtagelsesvis har inkonsistensen et omfang, der har betydning for statistikken. Indkomstarten ændres i disse tilfælde. 3.5 Databehandling Samlet A-indkomst før og efter skat hentes direkte fra e-indkomstregisteret. Opdelingen af kontanthjælpsydelserne og dagpengene fra a-kasserne på underkategorier foregår ved samkøring med oplysninger fra registeret for offentligt forsørgede. 3.6 Korrektion Der foretages ikke korrektion af data. 4 Relevans Der afholdes et brugerudvalgsmøde i en gang om året. Derudover tales løbende med brugere som ringer ind med spørgsmål. Herigennem høres løbende om ønskerne til statistikken. Statistikken bruges bl.a. af kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen. 4.1 Brugerbehov Brugere: Kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen. Anvendelsesområder: Belysningen af udviklingen i og sammensætningen af A-indkomsterne over tid. 4.2 Brugertilfredshed Der afholdes et brugerudvalgsmøde i en gang om året. Derudover tales løbende med brugere som ringer ind med spørgsmål. Herigennem høres løbende om ønskerne til statistikken 4.3 Fuldstændighed af data Data findes for hele befolkningen. Indkomsterne er primært baseret på Skats e-indkomstregister. 5 Præcision og pålidelighed Dækningsgrad: Alle personer, som modtager A-indkomst er omfattet af statistikken. Indkomstoplysningerne i Skats registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik. 6 / 12
5.1 Samlet præcision Indkomstoplysningerne i Skats registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik. Da oplysningerne som udgangspunkt stammer fra et administrativt register, er de generelt af høj kvalitet. Det skal dog bemærkes, at anvendelse af administrative registre til statistiske formål kan medføre problemer i forhold til statistikken. Oplysninger med direkte betydning for det formål den administrative myndighed varetager, vil være mere pålidelige end oplysninger, der ikke har en sådan betydning. Fx baseres opdelingen af A-indkomsten på forskellige indkomsttyper sig på en indberettet kode, som har mindre betydning for skatteligningen. Det bevirker, at kvaliteten af denne kode for nogle indkomsttyper ikke er særlig høj. Det har især givet problemer med afgrænsningen af A- kasseydelser og kontanthjælp, som derfor estimeres i særskilte modeller. Også bestemmelsen af udbetalinger fra pensionskasser samt udbetalinger fra ratepensioner foregår af denne grund ved estimering i en særskilt model. Da der er tale om en foreløbig opgørelse, baseret på et relativt tidligt udtræk fra e-indkomstregisteret, er oplysningerne behæftet med usikkerhed. Der indkommer stadig oplysninger efter det tidspunkt hvorpå der trækkes data fra e-indkomst registeret til denne statistik. Det er især oplysningssedler indeholdende løn. Der er imidlertid tale om en beskeden usikkerhed på indkomststørrelserne. Estimeringen af de samlede A-kasseydelser og de samlede kontanthjælpsydelser baserer sig på oplysninger fra e-indkomstregisteret og er meget sikker. Fordelingen af ydelserne på forskellige typer A-kasseydelser og kontanthjælpsydelser baserer sig på estimeringer ud fra oplysninger i andre registre. Outputtet fra en estimeringsmodel er i sagens natur underlagt usikkerhed. Det samme forhold gør sig gældende i forbindelse med estimeringen af pensionskassepension og pension fra rateordninger. 5.2 Stikprøveusikkerhed Statistikken er en totalopgørelse baseret på administrative registeroplysninger. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed. 7 / 12
5.3 Anden usikkerhed Indkomstoplysningerne i Skats registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik. Oplysninger med direkte betydning for det formål den administrative myndighed varetager, vil være mere pålidelige end oplysninger, der ikke har en sådan betydning. Fx baseres opdelingen af A- indkomsten på forskellige indkomsttyper sig på en indberettet kode, som har mindre betydning for skatteligningen. Det bevirker, at kvaliteten af denne kode for nogle indkomsttyper ikke er særlig høj. Det har især givet problemer med afgrænsningen af A-kasseydelser og kontanthjælp, som derfor estimeres i særskilte modeller. Også bestemmelsen af udbetalinger fra pensionskasser samt udbetalinger fra ratepensioner foregår af denne grund ved estimering i en særskilt model. Da der er tale om en foreløbig opgørelse, baseret på et relativt tidligt udtræk fra e- indkomstregisteret, er oplysningerne behæftet med usikkerhed. Der indkommer stadig oplysninger efter det tidspunkt hvorpå der trækkes data fra e-indkomst registeret til denne statistik. Det er især oplysningssedler indeholdende løn. Der er imidlertid tale om en beskeden usikkerhed på indkomststørrelserne. Estimeringen af de samlede A-kasseydelser og de samlede kontanthjælpsydelser baserer sig på oplysninger fra e-indkomstregisteret, og fordelingen af ydelserne på forskellige typer A-kasseydelser og kontanthjælpsydelser baserer sig på andre registre. Outputtet fra en estimeringsmodel er i sagens natur underlagt usikkerhed. Det samme forhold gør sig gældende i forbindelse med estimeringen af pensionskassepension og pension fra rateordninger. 5.4 Kvalitetsstyring følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer. 5.5 Kvalitetssikring følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres. 8 / 12
5.6 Kvalitetsvurdering Indkomstoplysningerne i Skats registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik. Oplysninger med direkte betydning for det formål den administrative myndighed varetager, vil være mere pålidelige end oplysninger, der ikke har en sådan betydning. Fx baseres opdelingen af A- indkomsten på forskellige indkomsttyper sig på en indberettet kode, som den administrative myndighed kun har ringe selvstændig interesse i. Det bevirker, at kvaliteten af denne kode for nogle indkomsttyper ikke er særlig høj. Det har især givet problemer med afgrænsningen af A- kasseydelser og kontanthjælp, som derfor estimeres i særskilte modeller. Også bestemmelsen af tjenestemandspension og andre udbetalinger fra pensionskasser samt udbetalinger fra ratepensioner foregår af denne grund ved estimering i en særskilt model. Da der er tale om en foreløbig opgørelse, baseret på et relativt tidligt udtræk fra e- indkomstregisteret, er oplysningerne behæftet med usikkerhed. Der indkommer stadig oplysninger efter det tidspunkt hvorpå vi anvender indholdet af registeret til denne statistik. Det er især indeholdende løn. Der er imidlertid tale om en beskeden usikkerhed på indkomststørrelserne. Estimeringen af de samlede A-kasseydelser baserer sig på oplysninger fra e-indkomstregisteret, og fordelingen af ydelserne på forskellige typer A-kasseydelser baserer sig på andre registre. Outputtet fra en estimeringsmodel er i sagens natur underlagt usikkerhed. Det samme forhold gør sig gældende i forbindelse med estimeringen af pensionskassepension og pension fra rateordninger. 5.7 Revisionspolitik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis. 5.8 Praksis for revisioner Der offentliggøres alene endelige tal. 6 Aktualitet og punktlighed Statistikken udgives 4 til 4½ måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udgives som planlagt. 6.1 Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, 4 til 4½ måned efter indkomstårets afslutning. Statistikken for 2016 publiceres maj 2017. 6.2 Publikationspunktlighed Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. 9 / 12
7 Sammenlignelighed Overførselsindkomsterne blev i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 hævet og gjort skattepligtige. For kontanthjælp og folke- og førtidspension er der brud mellem 1993 og 1994. Det har imidlertid ikke betydning for sammenligningen af A-indkomst efter skat før 1994 og fra og med 1994. 7.1 International sammenlignelighed Der findes ikke lignende data internationalt. A-indkomsten er nemlig et begreb, der knytter sig til det danske skattesystem. 7.2 Sammenlignelighed over tid Overførselsindkomsterne blev i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 hævet og gjort skattepligtige. Det har imidlertid ikke betydning for sammenligningen af A-indkomsten efter skat mellem 1993 og 1994. Skattereformen viser sig især i niveauet for offentlige pensioner til enlige, hvor det udbetalte beløb blev forhøjet samtidig med, at personfradraget blev reduceret. I forbindelse hermed blev en række indkomster, der tidligere var skattefrie, bl.a. nogle tillæg til pensionen og den løbende kontanthjælp, gjort skattepligtig. Det giver mindre problemer i sammenligningen af disse indkomster for årene til og med 1993 og for årene efter 1993. 7.3 Sammenhæng med anden statistik A-Indkomststatistik offentliggøres ikke selvstændigt i en endelig version, men indgår i dannelsen af person indkomster. Forskellen på A-indkomstopgørelserne og opgørelserne i 'personindkomster* er normalt mellem 0,0 og 0,3 pct. Populationsafgrænsningen i A-indkomst er personer, som er mindst 15 år ved årets afslutning og har været i Danmark hele året. Personindkomststatistikken har det ekstra krav, at personen er fuldt skattepligtig. Det giver en forskel i population på 10-15 tusinde personer, svarende til en afvigelse på 0,2 til 0,3 pct. Det er hovedsageligt personer uden indkomst. I forhold til den endelige indkomststatistik er blandt andet kapitalindkomst, indkomst fra selvstændig virksomhed og løn fra udlandet ikke en del af A-indkomsten. A-indkomst før skat udgør ca. 90 pct. af alle indkomster før skat. 7.4 Intern konsistens Der findes ingen inkonsistens i statistikken. 8 Tilgængelighed Formidling findes via vores emneside om indkomster. På vores nyhedsside kan man finde analyser og artikler. Herudover har vi et årligt nyhedsbrev samt Statistikbanken. 8.1 Udgivelseskalender Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden. 10 / 12
8.2 Udgivelseskalender - adgang Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender. 8.3 Udgivelsespolitik - brugeroplysning Statistikker offentliggøres altid kl. 08:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet. Temapublikationer mv. kan offentliggøres på andre tidspunkter af dagen. Rigsstatistikeren kan beslutte, at sådanne publikationer kan udleveres før udgivelsestidspunktet, fx til interessenter og pressen. 8.4 NYT/Pressemeddelelse Seneste NYT. 8.5 Publikationer Ingen. 8.6 Statistikbanken Se Statistikbanken 8.7 Adgang til mikrodata Adgang til mikrodata på mikroniveau fås gennem s forskerordning. 8.8 Anden tilgængelighed Der kan bestilles skræddersyede tabeller mod betaling af omkostningerne. 8.9 Diskretioneringspolitik I udarbejdelsen af A-indkomststatistikken følges s generelle datafortrolighedspolitik. 8.10 Diskretionering og databehandling Det er ikke muligt at identificere enkeltpersoner ud fra statistikkens oplysninger. Derfor udelades ingen dataceller. 8.11 Reference til metodedokumenter Ingen. 11 / 12
8.12 Dokumentation af kvalitetssikring Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i detaljeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet. 9 Administrative oplysninger Administrativt er statistikken placeret i kontoret for Privatøkonomi og Velfærd. Den statistikansvarlige er Peter Elmer Lauritsen, tlf. 3917 3223, e-mail: plt@dst.dk. 9.1 Organisation 9.2 Kontor, afdeling Velfærd, Personstatistik. 9.3 Kontaktpersonens navn Peter Elmer Lauritsen. 9.4 Kontaktpersonens funktion Statistikansvarlig 9.5 Adresse, 9.6 E-mailadresse plt@dst.dk. 9.7 Telefonnummer 3917 3223 9.8 Faxnummer 39 17 39 99 12 / 12