Danmarks Naturfredningsforening EnviNa 3. oktober 2018 -problematikken omkring nye nedbrydningsprodukter af pesticider i BK og GRUMO - Hvorfor virker MST godkendelsespraksis ikke? -Hvad skal kommunerne og regionerne skal gøre? Walter Brüsch Geolog Danmarks Naturfredningsforening DN:40973243, priv mob. 61788929 WB@dn.dk
https://www.rentdrikkevand.dk/
Kampen om rent vand og natur Gentag ikke fortidens synder i de følsomme dele af vandværkernes indvindingsoplande herunder i BNBO. Ingen ved hvor mange godkendte og forbudte sprøjtegifte der i dag udvaskes eller findes i grundvandet. De danske moniteringsprogrammer har kun testet et fåtal af de pesticider der har været, og som anvendes i Danmark. Glyphosat og AMPA findes i høje koncentrationer i alle analyserede drænvandsprøver (højtliggede grundvand), i vandløb i lerede oplande, i varslingssystemet (VAP), i fødevarer og i menneskers urin. Forbyd stoffet. Sprøjtegifte er Indikatorparametre, og forsigtighedsprincippet bør gælde mht. grundvand. Har Miljøstyrelsens godkendelsesordning virket? og virker den i dag? MST accepterer, at nydannet grundvand i VAP indeholder sprøjtegift op til grænseværdien på 0,1 µg/l pr stof. Også selv om der forekommer flere stoffer i grundvandet. Landbruget må derfor forurene grundvand og drikkevand op til 0,1 µg/l i gennemsnit pr år. 0,75 µg/l ny dansk grænseværdi for ikke relevante metabolitter. Kommunernes indsats for beskytte pesticidfølsomme arealer i vandværkernes indvindingsoplande skal styrkes, Beder i Århus og Egedal Kommune Fremtidens eneste bolværk mod de totale udsalg er Danmarks Naturfredningsforening og frygten for EU - Kommissionen Keld Hansen 2017
Verdensmål nr. 6 Fra FN s verdensmål nr. 6 Rent vand og Sanitet Underpunkter som Danmark skal opfylde: 6.3 Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt. (6.4 Inden 2030 skal effektiviteten af vandforbrug indenfor alle sektorer væsentlig øges, og der skal sikres bæredygtig opsamling og forsyning af frisk vand for at imødekomme vandknaphed, og for at reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt.) 6.6 Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. I har et år
Geologi og Lobbyisme https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2018-03-14#!00:08:08 Faglig dybde Faglighed, men ingen aftager Betroet rådgiver Ekspert og ressource giver Videns leverandør Gode venner, men ingen viden Relationsdybde Definer problem -> research -> analyse -> strategi og handlingsplan
Forurenet grundvand under Lundbecks industrigrund Høringer, klager til Miljø og Fødevareklagenævnet, aktindsigt.
Forsøg på at skelne mellem flade og punktkilder Pesticider Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed, Orbicon Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg, DTU Miljø Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen, GEUS
Vandforsyning Indvielse af Osted vandværk En sikker og ren vandforsyning er en af grundpillerne for et moderne samfund
Vandindvinding - er enkel i Danmark
Nitrat hvilket tal er rigtigt? hvorfor tager BL og F&L fejl? Fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag analyseret i 2016 for GRUMO, LOOP og aktive vandværksboringer, GEUS GRUMO dec. 2016 0,4% > 50mg NO3/l i BK 4,2% > 20% i 402 grundvandsforekomster (EU disclaimer) 18,4% > 50 mg NO3/l i GRUMO
Gammel vin på ny flasker Overskridelser af grænseværdierne for drikkevand i små vandforsyningsanlæg Landbrugspakken giver en nedsivning på 4-8 mgno3/l på sand % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 pesticider >=0,1µg/l nitrat >= 50 mg/l 4 bakterielle parametre ogr Coliforme bakterier 31,4% pesticider,nitrat og bakterier Ny nitrat grænseværdi? 4 mg/l mg nitrat/l antal anlæg i % 0-4 mg/l 243 38,7 >=4 mg/l 385 61,3 > = 25 mg/l 241 38,4 >=50 mg/l 124 19,7 alle anlæg, 4 amter 628 100
Ny teknologi - 1926 Ingeniør Andersen mfl. (DSB s centralværksted) fremviser stolt udstyr til sprøjtning af banelegemer perchlorat
nst.dk/media/177545/fold er_endelig.pdf Alle BNBOer er forskellige: o o o o o o Deres udstrækning og egenskaber afhænger af indvundne vandmængder, boringsdybder, geologi m.m. Der er stor forskel på, om BNBO ligger i sand eller i ler. Der er en voldsom påvirkning af magasinerne i lerområder, hvor det unge forurenede grundvandet suges ned gennem lerlagene, når der pumpes grundvand op fra de primære magasiner under lerlagene. Det er ikke ualmindeligt at grundvandsspejlet (trykket) i artesiske magasiner sænket med 5-10-20 meter. I BNBO i sandområder vil den umættede zone blive lidt større og nedsivningstiden til grundvandet lidt længere, afhængig af magasinets permeabilitet Det er billigt 3,6 øre pr m3 op ti l6 kr. pr familie pr år Godkendelsen af pesticider er baseret på normale marker med normalt landbrug, og ikke på BNBO, hvor ungt grundvand suges gennem og ud af bunden på dæklagene, (ligesom en slushice). Pesticidmodellerne og VAP tester IKKE områder der er særlige følsomme geologiske vinduer. MOF alm. del. Spørgsmål 1071: 1. oktober 2018. Hvordan sikres det, at der ikke godkendes pesticider, der trækker ned i grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og i sårbare områder udenfor BNBO erne? Vil ministeren også oplyse, hvordan modelleringen i forbindelse med godkendelse og testning i VAP tager højde for andet end anvendelsen på normale marker og ved normalt landbrug? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF)
Fortidens synder? Landbruget har kun (forhåbentlig) anvendt godkendte stoffer. 590 aktivstoffer fra 1956 til 2015. Ca. 40 er harmløse sæber og olier m.m. Figuren viser antal godkendte stoffer pr år, men også hvor mange af de stoffer, som var godkendt i 2015, der blev anvendt i de enkelte år igennem perioden. Der var således godkendt 41 aktivstoffer i 1956, mens der var godkendt 171 aktivstoffer i 2015. Ud af de 41 stoffer, der var godkendt i 1956, bliver 6 stoffer stadig anvendt i 2015 (blå del af søjlen). Køb 1 få 7 atrazin + 6 nedbrydningsprodukter fundet i grundvand
Antal stoffer analyseret De danske moniteringsprogrammer har testet et fåtal af de pesticider der har været anvendt i Danmark. GRUMO har moniteret for ca. 40 sprøjtegifte samt ca. 30 nedbrydningsprodukter fra disse. Det nuværende analyseprogram i GRUMO omfatter i alt 34 stoffer. I forbindelse med GRUMO er der analyseret for knap 150 stoffer gennem tiden, og i boringskontrollen (BK) i de almene vandværker for mere end 200 stoffer. Mange af stofferne er kun analyseret i et meget begrænset antal prøver, og mange har ikke været en del af analyseprogrammerne for GRUMO eller BK Det obligatoriske BK analyseprogram for vandværkerne indeholder i juli 2018 39 stoffer, hvoraf 12 er moderstoffer. Et af disse moderstoffer er godkendt, mens 4 stoffer er regulerede. Der forekommer to nedbrydningsprodukter fra godkendte stoffer 1,2,4-triazol fra bl.a. tebuconazol og AMPA fra glyphosat. Der er nedsat tre grupper der skal vurdere hvilke ny stoffer der skal medtages i analyseprogrammerne: 1. MSTs screeninger i GRUMO, planerne for analyse programmer i GRUMO, kendes pt ikke. 2. Udvalg under vandpanelet der skal se på hvordan kommende stoffer til boringskontrollen udvælges. Her er der ingen konklusioner endnu, arbejdet er stadigvæk i gang status kendes ikke. 3. Kommende stoffer til regionernes analysepakker. Der er vurderet ca. 1100 stoffer (nedbrydningsprodukter og moderstoffer). Der er ikke en endelig liste endnu?, men der burde komme en rapport først på efteråret, og det lader til at det er ca. 350 stoffer?, heraf er 150 moderstoffer, som er mulige kandidater? ud over dem vi allerede kender. Der skal udvikles nye analysemetoder og opkoncentreringer for mange af disse stoffer. Det er dyrt hvid der skal anvendes en detektionsgrænse på 0,01 µg/l
En forudsigelig katastrofe. Chloridazon og tebuconazol Desphenyl chloridazon, herbicidrest anvendt til roer etc.. Spørgsmål 775, MoF, desværre kun få analyser fra 2018. BAM
Der er ikke godkendt analyser i en del kommuner? DANVA ved at der er analyseret i langt flere vandprøver. Hvad er kadencen i kommunerne for godkendelse af vandprøver i Jupiter? BAM Desphenyl chloridazon, Spørgsmål nr. 775 til MoF Vil ministeren - i forlængelse af svar på alm. del - spørgsmål nr. 991 (2016-17) og i lyset af de mangenye fund af forskellige pesticidrester i drikkevand og drikkevandsboringer - udarbejde en ny opgørelse med et regneark, der indeholder oplysninger om, hvilke vandværker i hvilke kommuner der har påvist pesticider og disses nedbrydningsprodukter, samt hvilke vandværker der ikke har overholdt grænseværdien (>= 0,1 μg/l) for pesticider i både afgangsvand fra vandværkerne og i grundvand fra drikkevandsboringerne gennem den sidste seks års periode? Listen skal indeholde kommunens navn, vandværkets navn, DGUnr. for boringerne, utm koordinater for boringerne, stofnavne for pesticider og nedbrydningsprodukter, antal fund i afgangsvand og i boringer, antal overskridelser af grænseværdierne i afgangsvand og i boringer, maksimum koncentration i afgangsvand og råvandsboringer, dato og år for hvert analyse med fund, antal forskellige pesticidrester fundet i den enkelte boring/ drikkevand, samt kolonner med dato for første og sidste fund. Boringer der er taget ud af drift i 6 års perioden medtages i opgørelsen. Da nogle kommuner ikke løbende godkender de analyseresultater, som laboratorierne løbende sender til GEUS database Jupiter, ønskes også disse ikke godkendte analyser medtaget med markering af, at kommunerne endnu ikke har godkendt disse analyser. Dette ønske begrundes i, at der netop i disse måneder og uger analyseres et stort antal vandprøver fra drikkevand og boringer for nye pesticidrester. Listen bedes udarbejdet som et Excel regneark og eventuelt med oversigtstabeller.
Og to andre stoffer Hertil kommer en række andre ny stoffer som er fundet i værkernes screeninger. Alle stoffer N, N Dimethylsulfamid DMS Nyt forbudt stof fundet i drikkevand i 8 ud af 14 undersøgte vandværker i hovedstadsområdet,(og andre steder fx Marbæk VV, Frederikssund og Fyn). To vandværker tilhørende HOFOR Hvidovre og Dragør blev efterfølgende lukket kortvarigt. Hvidovre vandværk har i mange år kørt med kulfilter, men filtret tilbageholder ikke DMS, der er polært. DMS som stammer fra især svampemidlet tolylfluanid (jordbær, bær, planteskoler, jordbrug m.m.) og træbeskyttelsesmiddel. Tolylfluanid blev forbudt i 2007. Stoffet har også været anvendt i træbeskyttelse. Indgår tilsyneladende ikke i opgørelsen af forbrugte mængder fra MST. 1,2,4-triazol Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra det godkendte svampemiddel tebuconazol er nu fundet i 32 % af 148 undersøgte overvågningsboringer, heraf var 3 % af fundene større eller lig med grænseværdien på 0,1 µg/l. Resistens overfor azol medicin som bruges i forbindelse med behandling af svækkede patienter angrebet af svampe infektioner. Data fra spørgsmål nr. 775 til MoF
Grundvandsmonitering Andel pesticid fund pr. år Hele periode sårbare indtag GEUS, 2016
Godt og dårligt nyt, de virkelig dårlige nyheder: Udvaskningen bliver mindre i de øverste magasiner men pulsen er på vej nedad. GRUMO. Tidslig udvikling i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 10-m dybdeintervaller. Viser udviklingen i indtag med fund over kravværdien (>0,1μg/l) 0 til 30 m.u.t. Afstand mellem toppunkter er ca. 7 år GEUS, 2018 GRUMO. Dybdefordeling af pesticider i indtag, der er analyseret i 2012-16. Indtagene er opdelt i tre koncentrationsintervaller: >0,1 μg/l, 0,01-0,1 μg/l, samt ikke påvist
Vandværkerne 1993-2014 Andel indvindingsboringer med sprøjtegift fund pr. år. Retrospektiv opgørelse GEUS, 2016 Fra 1/1 2012 18 nye stoffer
Vandværkerne Hvor er data fra 2018? Flere fund skyldes kun desphenyl chloridazon Der er ikke tale om en udvikling, men om fund af et stof der allerede var i grundvandet
Fund af stoffer ogr i BK og i drikkevand Stof ogr BK fund ogr Mak konc 2,6-Dichlorbenzamid 345 1,2 Desphenyl chloridazon 319 11 Bentazon 43 1,23 Dichlorprop 41 0,58 CGA 108906 35 0,41 4-CPP 34 0,36 Methyl-desphenyl-chloridazon 23 0,63 Hexazinon 21 0,39 N,N-Dimethylsulfamid 19 3,6 Atrazin, desethyl- 17 0,19 Simazin, hydroxy 9 0,22 DEIA 8 0,17 CGA 62826 8 0,15 Mechlorprop 5 0,45 Glyphosat 5 0,21 Metribuz-desam-diket 4 0,21 Ethylenthiourea 3 0,99 MCPA 3 0,12 Didealkyl-hydroxy-atrazin 1 0,2 Atrazin, hydroxy- 1 0,2 Atrazin, desisopropy 1 0,15 AMPA 1 0,79 2,6-DCPP 1 0,1 stof ogr i drikkevand Antal fund Maks konc Desphenyl chloridazon 110 4 2,6-Dichlorbenzamid 63 0,4 Bentazon 21 0,73 Glyphosat 14 3,2 DEIA 7 0,2 4-CPP 6 0,19 CGA 108906 5 0,16 N,N-Dimethylsulfamid 4 0,27 Methyl-desphenyl-chloridazon 4 0,48 Dichlorprop 2 0,83 MCPA 2 0,51 AMPA 2 0,12 Hexazinon 1 0,11 Didealkyl-hydroxy-atrazin 1 0,1 Mechlorprop 1 0,74 Atrazin, desethyl- 1 0,17 Atrazin 1 0,12 4-Nitrophenol 1 0,19
Stof - alle fund drikkevand 6 år Antal fund Maks kons 2,6-Dichlorbenzamid 1564 0,4 Desphenyl chloridazon 406 4 Bentazon 251 0,73 DEIA 129 0,2 Hexazinon 78 0,11 CGA 108906 67 0,16 Metribuz-desam-diket 66 0,036 Glyphosat 54 3,2 Atrazin, desethyl- 52 0,17 4-CPP 46 0,19 2,6-dichlorbenzosyre 46 0,062 4-Nitrophenol 45 0,19 Methyl-desphenyl-chloridazon 44 0,48 Dichlorprop 42 0,83 Atrazin, desisopropy 39 0,067 CGA 62826 37 0,087 Didealkyl-hydroxy-atrazin 31 0,1 N,N-Dimethylsulfamid 28 0,27 Mechlorprop 26 0,74 2,6-DCPP 24 0,059 AMPA 14 0,12 Atrazin 13 0,12 Atrazin, hydroxy- 9 0,016 Simazin, hydroxy 8 0,081 Diuron 8 0,02 Ethylenthiourea 7 0,088 Desethyl-hydroxy-atrazin 6 0,018 MCPA 5 0,51 Simazin 4 0,034 Deisopropyl-hydroxyatrazin 3 0,021 Isoproturon 2 0,045 2,4-D 1 0,027 Dichlobenil 1 0,02 Terbut.azin,desethyl 1 0,015 1,2,4-Triazol 1 0,013 Chloridazon 1 0,01 Fund af stoffer i drikkevand Data fra spørgsmål 775.
Beder og Egedal beskyt indvindingsoplandene mod sprøjtegift Egedal Miljø- og fødevareklagenævnet har i december 2017 fastslået, at Egedal kommune havde ret til at udstede forbud, men L&F har efterfølgende indledt en retssag. Beder Aarhus Byråd har påbud til 9 lodsejere, og byrådet har forsøgt at lave aftaler med lodsejerne. Landboforeningerne fraråder at lave aftaler, og de lokale landbrug ønsker derfor ikke at samarbejde. De opfatter det som en principiel sag og har påklaget den sagen til Miljø- og fødevareklagenævnet. Det vil vare ca. 9 måneder før der kommer en afgørelse. Landbruget fortsætter sprøjtningen i samme periode. Sagen i Beder kan sammenlignes med den i Egedal, hvorfor man må forvente, at miljø- og fødevareklagenævnet vil komme til samme afgørelse. Desværre har klagen fra Landbrug og fødevarer haft opsættende virkning. Århus kommune ikke må effektuere forbuddet i Beder, før sagen er afgjort. Derfor må landmændene fortsætte med bruge sprøjtegift i et følsomt indvindingsområde DN ser afgørelsen fra Miljø- og fødevareklagenævnet som juridisk klar L&F vil forsøge at skræmme andre kommuner og udskyde forbud så lang tid som muligt 7 kommuner har eller er ved at gennemføre påbud Kilde: Landbrugsavisen
Hvad kan vi gøre? det er så enkelt Sprøjteforbud i BNBO 9.000 ha, og forbud i de sårbare dele af indvindingsoplandene, hvor det meste drikkevand dannes. Det er billigt: Der koster 3,6 øre pr m3. at indføre et forbud i BNBO svarerne til ca. 4 kr. pr familie med et årsforbrug på 100 m3 pr år. Kommunernes ret til at påbyde et straks sprøjteforbud skal sikres. Bedre natur, jordreform, naturområder i områder med stor grundvandsdannelse. At godkendelsessystemet forbedres der må ikke anvendes sprøjtegifte i Danmark før disse er testet i VAP, og stofferne må ikke anvendes på de sårbare jorde og BNBO. At EU grænseværdierne overholdes (enkeltstof 0,1 og sum 0,5 µg/l) for alle sprøjtegiftrester, Forsigtighedsprincippet skal fortsat håndhæves i Danmark.
Grundvands rejer, Fårdrup Sjælland Fundet i groft grus/sten og sandmagasin, private vandforsyningsanlæg Asellus sp. Danmarks første grundvandsisopod
Har du tabt hovedet? Ellers kan du stille spørgsmål NU