Pesticider i dansk grundvand

Transkript

1 Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen

2 Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet I alt er der i ca. 50 % af alle GRUMO boringer på et eller andet tidspunkt konstateret pesticider

3 Fund i grundvand Fra Grundvandsovervågning 2011

4 Fund på punktkilder Lossepladser Husk insert med høje konc 4. april

5 Lukkede boringer

6 Motivation Pesticider findes i en meget stor del af grundvandet Pesticider er den hyppigste kemiske årsag til lukning af vandforsyningsboringer Der er mange forskellige kilder til pesticidforureningen Der er mange forskellige myndigheder, der skal håndtere problemet

7 Vigtigt at skelne mellem kilder for at identificere handlemuligheder/virkemidler Gamle kilder Nye kilder Fladekilder Punktkilder Fladekilder Punktkilder Handlemuligheder Vente, ændre disponering af ressourcen, rense, flytte Identificere, risikovurdere, afværge, flytte Godkendelse af pesticider, sprøjtefri zoner Bedre praksis

8 Hvordan skelner man mellem punktkilder og fladekilder? Igangværende projekt foreløbige konklusioner Miljøstyrelsen (Katrine Smith, Steen Marcher) Region Syddanmark (Ida H. Olesen, Tove Svendsen) DTU Miljø (Philip Binning, Poul L. Bjerg, Angelina Aisopou, Julie Chambon) GEUS (Lærke Thorling, Walter Brüsch, Kim Esbensen) Orbicon (Sandra Roost, Julie Kofoed, Nina Tuxen) Formål Udvikle koncept til at skelne mellem kildetyper ud fra fund i grundvandsboringer Serie af indikatorer

9 Aktiviteter Næsten færdig

10 Hypoteser Der er forskel på fund, der stammer fra fladekilder og punktkilder i forhold til: Hvilke stoffer Koncentrationsniveau Sameksistens af stoffer Tidslig og rumlig variation Andre faktorer påvirker hvordan gennembrud observeres: Stofegenskaber Geologi og hydrogeologi Boringstype Boringsplacering Pumperater

11 Datagrundlag Fund ved punktkilder (opsamling på 43 velundersøgte amts/regions-lokaliteter) LOOP/VAP: repræsenterer fladebelastninger Filtersat terrænnært under konventionelt dyrkede marker Vandværkernes boringskontrol (BK) GRUMO (grundvandsovervågningen) Andre analyser (AA) Alene fokuseret på boringer med fund

12 Udvikling i pesticidsalg 11 fokusstoffer: hyppigt fundet og/eller brugt Hertil ulovlig import

13 Udvikling i anvendelse Færre og større bedrifter Fra vårafgrøder til flere vinterafgrøder (ændring af sprøjtesæson) Regler om opbevaring, rengøring af sprøjteudstyr, sprøjtecertifikat m.m. Diverse handleplaner/strategier

14 Resultatet Et sæt af indikatorer, der kan bruges til at vurdere om en konstateret forurening i en grundvandsboring sandsynligvis stammer fra en fladekilde eller en punktkilde

15 BK Forskellige stoffer GRUMO LOOP PUNKT

16 Koncentration

17 Forskelle i antal stoffer Tilstedeværelse af mindst 4 stoffer > d.g. og/eller mindst 2 stoffer > grænseværdien (0,1 μg/l) indikerer punktkilde

18 Tidslig variation

19 Rumlig variation

20 Betydning af boringstype og placering Scenario group E: Point Source location a) base_p (x=2.5km) in 2012 b) E1_p (x=3.5km) in 2012 Co=50 μg/l 0 monitoring well μg/l pumping well m m Co=50 μg/l m m Indvindingsboring Stor pumpning Stor sandsynlighed for at fange punktkilde Stor fortynding Moniteringsboring Ingen pumpning Lille sandsynlighed for at fange punktkilde Lille fortynding

21 Betydning af pumperate m Co=0.1 μg/l monitoring well pumping well Lille m 0.1 μg/l Co=0.1 μg/l monitoring well m pumping well m Øget pumperate kan både betyde stigning og fald i koncentration ) C [μg/l] Stor MCPP variable pumping rate 6.0e e e-3 40 MCPP 50 application e e e Q [m 2 /week]

22 Indikatorer på kildetype enkelt fund

23 Indikatorer på kildetype enkelt fund

24 Eksempel#1 på anvendelse af indikatorer Eksempel på sandsynlig punktkilde Data fra GRUMO boring på Samsø

25 Eksempel#2 på anvendelse af indikatorer Eksempel på sandsynlig fladekilde Data fra GRUMO boring på Samsø

26 Eksempel#3 på anvendelse af indikatorer Eksempel på sandsynlig punktkilde Data fra GRUMO tidligere vandforsyningsboring på Lolland

27 Miljøstyrelsens erfa-gruppe om pesticidpunktkilder Eksisteret i godt 2 år Formål Erfaringsudveksling og netværk Identifikation af vidensbehov Deltagere Alle regioner og Videncenter for Jordforurening Miljøstyrelsen (både Jord og Affald og Bekæmpelsesmiddel) Faglig sekretær Eksempler på initiativer Præcisering af tolkning af Jordforureningsloven i forhold til pesticidpunktkilder Opdatering af Pesticiddatabase hos VJ Igangsættelse af projektet Skelnen mellem pesticidkilder

28 Hvor mange punktkilder er der? Det er der ingen der ved! Men vi kan jo gætte: POTENTIELLE Heraf udgør formentlig kun en mindre andel en risiko over for grundvandet

29 Hvad kan man gøre?

30 Opsporing og undersøgelse af punktkilder