Materiale til Budget

Materiale til Budget 2018-2021 Høringssvar til basisbudget og supplerende materiale Ikast-Brande Kommune Økonomiafdelingen 1. september 2017 2. Budgetbog

Indholdsfortegnelse Høringssvar til basisbudget og supplerende materiale Borgmesterbrev KL vedr. forventet regnskab 2017 og budget 2018 3 Opdaterede trafiklysnøgletal 12 Svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet 21 Svar på ansøgning om tilskud som vanskeligt stillet kommune ( 16) Svar på ansøgning om lånedispensation Resultatopgørelse og alternative kassetræk 23 Driftsoverførsler 2012-2016 24 Anlægsforslag til budget 35 Opdateret oversigt Udskiftning af brusere i Sportscenter Ikast Sportscampus Ikast-Brande Opgradering af Engesvang Hallen Sløjfen Ejstrupholm Udskiftning af tag Bording Hallen Udskiftning af tag Højris Rideklub Udvidelse Ejstrupholm Hallen Klubhus - Hyldgårdshallerne Aflastningspladser til børn og unge på Brande Å Center Klimatilpasning Engesvang Ny forbindelsesvej, Pårup (Opdateret anlægsskema) Ansøgning fra Vores Ikast (oversendt fra Erhvervskontaktudvalget) 50 Tilbud om medlemskab af MTIC 56 Notat vedr. byggesagsgebyr 58 Vurdering af plejeboligbehov 59 Notat om kommunalmedfinansiering på sundhedsområdet 85 Det ny Garland - drivhus 87 Høringssvar 94 Bording Skole, skolebestyrelsen Engesvang Skole, skolebestyrelsen Ikast Nordre Skole, skolebestyrelsen Nørre Snede Skole, skolebestyrelsen Isenvad Skole, lokalbestyrelsen Østre Skole, skolebestyrelsen Skolelederforeningen Højderyggens daginstitution, forældrebestyrelsen Ældrerådet Handicaprådet MED organisation

Til borgmesteren Kære borgmester Når vi den 4. september 2017 samles til borgmestermøde i KL-huset, bliver udsigterne for den igangværende budgetlægning for 2018 det absolutte hovedtema. KL har således fået indmeldt aktuelle budgetforventninger fra alle kommuner. Og tallene viser tydeligt, at vi står foran en markant større udfordring end de senere år ift. at få vores fælles budgetforventninger bragt i overensstemmelse med de rammer, som vi har aftalt med regeringen. Det er særligt vores anlægsplaner, der betragteligt overstiger den aftalte ramme på 17 mia. kr. Den aktuelle landsprognose indebærer således et anlægsniveau på 19,8 mia. kr., og vi skal derfor i fællesskab have reduceret vores budgetønsker med op til næsten 3 mia. kr. Vi har i de senere år i fællesskab formået at tilpasse vores budgetplaner til de aftalte rammer via den faseopdelte budgetlægning og et stærkt fælleskommunalt sammenhold. Det har medvirket til, at vi har undgået økonomiske sanktioner og sikret os en stærk stemme ift. regeringen samt en stor troværdighed ift. hele aftalesystemet. Dette års budgetudfordring er betydeligt større, end vi har set de senere år. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi har en fælles forpligtigelse til at gøre vores absolut yderste for, at vi formår at overholde de aftalte rammer. Det har stor økonomisk og politisk betydning for alle kommuner. Det kræver, at vi alle genovervejer vores anlægsbehov også selvom nogle kommuner formentlig vil have lettere ved at levere budgetreduktioner end andre. De aktuelle budgetforventninger indebærer samtidig, at serviceudgifterne i det forventede budget 2018 ligger meget tæt på servicerammen. Også her skal vi derfor passe på ift. udgiftsopdrift for at overholde den aftalte ramme. Endelig kan det nævnes, at tre kommuner planlægger at sætte skatten op med sammenlagt næsten 260 mio. kr. Otte kommuner planlægger med mindre skattenedsættelser for i alt ca. 60 mio. kr. Såfremt det resultat holder frem til den endelige budgetvedtagelse betyder det således, at der er udsigt til en skatteforhøjelse på landsplan i størrelsesordenen 200 mio. kr. Det vil i givet fald indebære en skattesanktion, og være i modstrid med målsætningen i økonomiaftalen om at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. Side 3

KL er klar over, at de indmeldte tal generelt skal tages med forhold. Der pågår for øjeblikket intense drøftelser om budgettet i kommunalbestyrelser over hele landet, og den foreliggende landsprognose bør derfor betragtes som et øjebliksbillede. Der er imidlertid ingen tvivl om, at vi står med en markant udfordring ift. at få vores budgetter bragt i overensstemmelse med de aftalte rammer. Det er en opgave, som vi må gøre vores yderste for at løse i fællesskab. Og det bliver hovedtemaet for borgmestermødet den 4. september 2017, der gerne skal være startskuddet til en tæt budgetkoordinering i den kommende tid. Udover budgetforventningen til 2018 er der også blevet indmeldt forventede regnskabstal for 2017 til KL. Prognosen indikerer her, at serviceudgifterne ender tæt på budgettet, mens anlægsudgifterne ser ud til at overstige budgettet ganske betydeligt. Det skal dog bemærkes, at der de senere år har været tradition for, at såvel service- og anlægsudgifterne er blevet markant overvurderet på dette tidspunkt af året. KL vil imidlertid følge udviklingen meget tæt resten af året, da det er væsentligt, at vi i fællesskab kan overholde de aftalte rammer både i budget- og regnskabssituationen../. Til brug for drøftelserne på det kommende borgmestermøde vedlægges fire tabeller med de kommunefordelte indberetninger for henholdsvis serviceudgifterne i budget 2018, anlægsudgifterne i budget 2018, forventede service- og anlægsudgifter i regnskab 2017 samt ønsker til skatteudskrivningen i 2018../.. Der vedlægges herudover opdaterede trafiklysnøgletal, der på forskellig vis illustrerer anlægsbehovet, udgiftspresset ift. serviceudgifterne samt finansieringsbehovet. Med venlig hilsen Martin Damm Kristian Wendelboe Side 4

Forventede serviceudgifter i budget 2018 Teknisk opgørelse af serviceudgifter 2018 jf. budgetvejledningens tabel G.1-12 Forventede serviceudgifter 2018 (indberettet til KL 21. august) Serviceudgifter Afvigelse ift. KL's tekniske opgørelse af budget 2018 (søjle 2 ift. søjle 1) Afvigelse ift. KL's tekniske opgørelse af budget 2018 (søjle 2 ift. søjle 1) (1) (2) (3) (4) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Pct. Hele landet 246.132.020 245.764.782-367.238-0,1 101 København 25.166.192 25.166.192 0 0,0 147 Frederiksberg 3.997.009 3.997.009 0 0,0 151 Ballerup 2.571.150 2.571.150 0 0,0 153 Brøndby 1.854.867 1.879.870 25.003 1,3 155 Dragør 637.060 644.346 7.286 1,1 157 Gentofte 3.306.690 3.306.879 189 0,0 159 Gladsaxe 3.239.017 3.251.612 12.595 0,4 161 Glostrup 1.105.950 1.097.006-8.944-0,8 163 Herlev 1.385.433 1.400.215 14.782 1,1 165 Albertslund 1.539.466 1.532.536-6.930-0,5 167 Hvidovre 2.631.431 2.609.255-22.176-0,8 169 Høje-Taastrup 2.489.718 2.489.718 0 0,0 173 Lyngby-Taarbæk 2.587.007 2.587.038 31 0,0 175 Rødovre 1.944.232 1.933.148-11.084-0,6 183 Ishøj 1.210.626 1.213.189 2.563 0,2 185 Tårnby 1.902.278 1.921.494 19.216 1,0 187 Vallensbæk 680.041 701.903 21.862 3,2 190 Furesø 1.912.265 1.921.430 9.165 0,5 201 Allerød 1.103.683 1.103.683 0 0,0 210 Fredensborg 1.852.853 1.874.753 21.900 1,2 217 Helsingør 2.910.772 2.859.234-51.538-1,8 219 Hillerød 2.237.257 2.237.257 0 0,0 223 Hørsholm 1.081.342 1.080.605-737 -0,1 230 Rudersdal 2.567.151 2.541.284-25.867-1,0 240 Egedal 1.828.011 1.839.993 11.982 0,7 250 Frederikssund 2.089.685 2.057.000-32.685-1,6 253 Greve 2.037.908 2.078.346 40.438 2,0 259 Køge 2.612.576 2.628.024 15.448 0,6 260 Halsnæs 1.483.908 1.518.923 35.015 2,4 265 Roskilde 3.873.116 3.870.458-2.658-0,1 269 Solrød 901.577 922.996 21.419 2,4 270 Gribskov 1.784.741 1.795.652 10.911 0,6 306 Odsherred 1.543.877 1.514.079-29.798-1,9 316 Holbæk 2.830.593 2.726.769-103.824-3,7 320 Faxe 1.482.852 1.497.510 14.658 1,0 326 Kalundborg 2.093.711 2.071.393-22.318-1,1 329 Ringsted 1.528.628 1.516.144-12.484-0,8 330 Slagelse 3.335.680 3.380.244 44.564 1,3 336 Stevns 873.402 874.000 598 0,1 340 Sorø 1.251.212 1.251.212 0 0,0 350 Lejre 1.195.520 1.185.564-9.956-0,8 360 Lolland 2.186.144 2.178.373-7.771-0,4 370 Næstved 3.257.122 3.220.443-36.679-1,1 376 Guldborgsund 2.673.121 2.673.000-121 0,0 390 Vordingborg 1.929.504 1.939.150 9.646 0,5 Side 5

Forventede serviceudgifter i budget 2018 Teknisk opgørelse af serviceudgifter 2018 jf. budgetvejledningens tabel G.1-12 Forventede serviceudgifter 2018 (indberettet til KL 21. august) Serviceudgifter Afvigelse ift. KL's tekniske opgørelse af budget 2018 (søjle 2 ift. søjle 1) Afvigelse ift. KL's tekniske opgørelse af budget 2018 (søjle 2 ift. søjle 1) (1) (2) (3) (4) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Pct. Hele landet 246.132.020 245.764.782-367.238-0,1 400 Bornholm 1.867.448 1.886.456 19.008 1,0 410 Middelfart 1.528.433 1.516.473-11.960-0,8 420 Assens 1.790.097 1.734.800-55.297-3,1 430 Faaborg-Midtfyn 2.227.371 2.227.371 0 0,0 440 Kerteminde 1.023.940 1.008.886-15.054-1,5 450 Nyborg 1.375.474 1.389.386 13.912 1,0 461 Odense 7.962.704 8.092.156 129.452 1,6 479 Svendborg 2.508.737 2.509.707 970 0,0 480 Nordfyns 1.266.588 1.276.146 9.558 0,8 482 Langeland 641.661 643.838 2.177 0,3 492 Ærø 337.910 326.676-11.234-3,3 510 Haderslev 2.414.083 2.414.000-83 0,0 530 Billund 1.176.418 1.176.000-418 0,0 540 Sønderborg 3.259.583 3.254.224-5.359-0,2 550 Tønder 1.721.192 1.720.475-717 0,0 561 Esbjerg 5.000.078 5.002.092 2.014 0,0 563 Fanø 155.794 154.542-1.252-0,8 573 Varde 2.144.521 2.140.000-4.521-0,2 575 Vejen 1.841.172 1.827.442-13.730-0,7 580 Aabenraa 2.583.031 2.560.618-22.413-0,9 607 Fredericia 2.204.622 2.197.798-6.824-0,3 615 Horsens 3.580.490 3.580.490 0 0,0 621 Kolding 3.832.592 3.807.017-25.575-0,7 630 Vejle 4.364.822 4.281.700-83.122-1,9 657 Herning 3.468.744 3.458.196-10.548-0,3 661 Holstebro 2.360.992 2.372.099 11.107 0,5 665 Lemvig 895.585 895.585 0 0,0 671 Struer 915.660 921.561 5.901 0,6 706 Syddjurs 1.742.290 1.742.290 0 0,0 707 Norddjurs 1.708.269 1.691.374-16.895-1,0 710 Favrskov 1.892.964 1.906.046 13.082 0,7 727 Odder 919.178 881.071-38.107-4,1 730 Randers 4.019.548 4.004.300-15.248-0,4 740 Silkeborg 3.680.828 3.684.600 3.772 0,1 741 Samsø 221.585 203.800-17.785-8,0 746 Skanderborg 2.507.578 2.507.000-578 0,0 751 Aarhus 13.215.241 13.215.241 0 0,0 756 Ikast-Brande 1.743.990 1.706.214-37.776-2,2 760 Ringkøbing-Skjern 2.382.458 2.394.334 11.876 0,5 766 Hedensted 1.846.560 1.880.168 33.608 1,8 773 Morsø 990.385 985.000-5.385-0,5 779 Skive 2.016.381 2.016.000-381 0,0 787 Thisted 1.863.284 1.841.469-21.815-1,2 791 Viborg 3.843.226 3.830.472-12.754-0,3 810 Brønderslev 1.605.568 1.613.459 7.891 0,5 813 Frederikshavn 2.623.946 2.624.618 672 0,0 820 Vesthimmerlands 1.693.176 1.681.189-11.987-0,7 825 Læsø 139.089 141.938 2.849 2,0 840 Rebild 1.223.430 1.210.008-13.422-1,1 846 Mariagerfjord 1.847.971 1.823.196-24.775-1,3 849 Jammerbugt 1.646.302 1.642.270-4.032-0,2 851 Aalborg 8.728.603 8.680.000-48.603-0,6 860 Hjørring 2.874.050 2.822.912-51.138-1,8 Side 6

Forventede anlægsudgifter i budget 2018 Bruttoanlægsudgifter Forventede bruttoanlægsudgifter i 2018 (indberettet til KL 21. august) Forventede bruttoanlægsudgifter i 2018 (indberettet til KL 21. august) pr. indb. Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlægsniveau i 2012-2016 (regnskab) (1) (2) (3) 1.000 kr. Kr. pr. indb. Kr. pr. indb. Aftale 17.000.000 2.939 3.234 Hele landet 19.780.185 3.419 3.465 101 København 3.358.000 5.472 6.062 147 Frederiksberg 359.000 3.387 3.777 151 Ballerup 245.000 5.068 3.792 153 Brøndby 150.000 4.169 3.501 155 Dragør 52.677 3.673 3.283 157 Gentofte 241.000 3.159 4.693 159 Gladsaxe 289.840 4.175 4.078 161 Glostrup 64.875 2.853 2.208 163 Herlev 105.700 3.667 2.086 165 Albertslund 71.383 2.555 4.108 167 Hvidovre 156.400 2.927 3.079 169 Høje-Taastrup 220.000 4.340 3.736 173 Lyngby-Taarbæk 158.235 2.849 2.838 175 Rødovre 156.756 4.038 2.516 183 Ishøj 87.655 3.790 3.258 185 Tårnby 100.090 2.308 2.551 187 Vallensbæk 28.250 1.778 2.924 190 Furesø 131.000 3.191 2.873 201 Allerød 73.000 2.913 4.028 210 Fredensborg 138.315 3.394 2.380 217 Helsingør 277.943 4.436 2.544 219 Hillerød 138.720 2.748 2.510 223 Hørsholm 89.760 3.586 4.258 230 Rudersdal 188.941 3.356 3.348 240 Egedal 150.000 3.466 3.781 250 Frederikssund 215.798 4.773 3.212 253 Greve 119.577 2.374 2.756 259 Køge 202.000 3.331 4.149 260 Halsnæs 89.220 2.850 2.366 265 Roskilde 182.000 2.072 3.187 269 Solrød 76.321 3.420 3.253 270 Gribskov 60.465 1.463 2.743 306 Odsherred 60.636 1.831 3.408 316 Holbæk 161.600 2.267 2.982 320 Faxe 72.360 2.008 3.461 326 Kalundborg 140.000 2.870 2.415 329 Ringsted 93.191 2.700 1.889 330 Slagelse 182.132 2.299 2.658 336 Stevns 66.000 2.917 3.979 340 Sorø 50.000 1.685 3.005 350 Lejre 51.080 1.862 3.157 360 Lolland 60.975 1.454 2.791 370 Næstved 138.702 1.672 2.088 376 Guldborgsund 144.000 2.349 2.369 390 Vordingborg 95.000 2.059 3.385 Side 7

Forventede anlægsudgifter i budget 2018 Bruttoanlægsudgifter Forventede bruttoanlægsudgifter i 2018 (indberettet til KL 21. august) Forventede bruttoanlægsudgifter i 2018 (indberettet til KL 21. august) pr. indb. Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlægsniveau i 2012-2016 (regnskab) (1) (2) (3) 1.000 kr. Kr. pr. indb. Kr. pr. indb. Aftale 17.000.000 2.939 3.234 Hele landet 19.780.185 3.419 3.465 400 Bornholm 152.470 3.862 2.415 410 Middelfart 88.386 2.314 3.351 420 Assens 100.000 2.419 3.138 430 Faaborg-Midtfyn 147.000 2.861 3.505 440 Kerteminde 51.770 2.183 3.336 450 Nyborg 125.000 3.874 2.951 461 Odense 888.337 4.393 3.842 479 Svendborg 115.100 1.965 3.069 480 Nordfyns 71.065 2.412 3.084 482 Langeland 9.700 775 2.851 492 Ærø 45.642 7.477 4.326 510 Haderslev 142.000 2.535 3.021 530 Billund 130.000 4.908 4.882 540 Sønderborg 191.721 2.571 3.514 550 Tønder 116.924 3.096 3.072 561 Esbjerg 403.000 3.467 2.747 563 Fanø 332 99 3.695 573 Varde 116.000 2.297 2.963 575 Vejen 131.000 3.061 3.053 580 Aabenraa 167.583 2.844 2.532 607 Fredericia 180.421 3.537 2.209 615 Horsens 430.000 4.780 2.908 621 Kolding 383.495 4.128 3.061 630 Vejle 255.000 2.231 3.152 657 Herning 300.000 3.377 3.383 661 Holstebro 302.438 5.185 4.433 665 Lemvig 63.000 3.137 3.846 671 Struer 50.000 2.359 2.407 706 Syddjurs 124.000 2.954 2.830 707 Norddjurs 54.613 1.430 2.932 710 Favrskov 225.000 4.686 3.539 727 Odder 64.600 2.882 3.062 730 Randers 213.200 2.159 2.011 740 Silkeborg 341.000 3.715 3.374 741 Samsø 7.000 1.878 11.297 746 Skanderborg 160.000 2.628 2.969 751 Aarhus 1.886.083 5.550 4.387 756 Ikast-Brande 136.266 3.312 2.281 760 Ringkøbing-Skjern 117.495 2.063 2.731 766 Hedensted 63.040 1.351 2.025 773 Morsø 50.000 2.435 3.972 779 Skive 135.000 2.911 2.665 787 Thisted 155.557 3.556 2.418 791 Viborg 376.463 3.880 3.262 810 Brønderslev 50.000 1.381 1.783 813 Frederikshavn 120.330 1.996 3.493 820 Vesthimmerlands 90.000 2.416 2.917 825 Læsø 3.000 1.667 7.375 840 Rebild 86.000 2.912 2.812 846 Mariagerfjord 100.431 2.385 3.194 849 Jammerbugt 75.000 1.944 2.532 851 Aalborg 538.200 2.513 2.446 860 Hjørring 156.926 2.407 3.217 Side 8

Udskrivnings pct. 2017 Forventet udskrivnings pct. 2018 Forventede skattetal i budget 2018 Forventet merprovenu i 2018 fra ændring af udskrivningspct. Grundskyldspromille 2017 Forventet grundskyldspromille 2018 Forventet merprovenu i 2018 fra ændring af grundskyldsprm. Forventet merprovenu i 2018 som følge af ændring af dæknings-afgift Forventet samlet merprovenu i 2018 (korrigeret for ændret medf. af skråt skatteloft)* (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) pct. pct. 1.000 kr. promille promille 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Hele landet 235.051-14.066-3.642 198.859 101 København 23,8 23,8 0 34,00 34,00 0 0 0 147 Frederiksberg 22,8 22,8 0 24,75 24,75 0 0 0 151 Ballerup 25,5 25,5 0 28,89 28,89 0 0 0 153 Brøndby 24,3 24,3 0 20,50 20,50 0 0 0 155 Dragør 24,8 24,8 0 25,02 24,47-2.971-153 -3.123 157 Gentofte 22,8 22,8 0 16,00 16,00 0 0 0 159 Gladsaxe 23,8 23,7-12.865 23,00 23,00 0 0-12.865 161 Glostrup 23,6 23,6 0 25,00 25,00 0 0 0 163 Herlev 23,7 23,7 0 24,30 24,30 0 0 0 165 Albertslund 25,6 25,6 0 33,94 33,94 0 0 0 167 Hvidovre 25,5 25,5 0 29,70 29,70 0 0 0 169 Høje-Taastrup 24,6 24,6 0 24,60 24,60 0 0 0 173 Lyngby-Taarbæk 23,7 23,7 0 21,49 20,99-11.096 0-11.096 175 Rødovre 25,7 25,7 0 30,80 30,80 0 0 0 183 Ishøj 25,0 25,0 0 25,00 25,00 0 0 0 185 Tårnby 23,1 23,1 0 24,00 24,00 0 0 0 187 Vallensbæk 25,1 25,1 0 24,38 24,38 0 0 0 190 Furesø 24,8 24,8 0 21,50 21,50 0-988 -988 201 Allerød 24,3 24,3 0 22,80 22,80 0 0 0 210 Fredensborg 25,3 25,3 0 24,65 24,65 0 0 0 217 Helsingør 25,4 25,3-11.773 28,50 28,50 0 0-9.849 219 Hillerød 25,6 25,6 0 20,65 20,65 0 0 0 223 Hørsholm 23,2 23,0-14.867 22,10 22,10 0 0-14.867 230 Rudersdal 22,5 22,5 0 22,93 22,93 0 0 0 240 Egedal 25,7 25,7 0 23,98 23,98 0 0 0 250 Frederikssund 25,4 25,4 0 32,50 32,50 0 0 0 253 Greve 23,9 23,9 0 16,94 16,94 0 0 0 259 Køge 24,9 24,9 0 21,04 21,04 0 0 0 260 Halsnæs 25,7 25,7 0 34,00 34,00 0 9.430 9.430 265 Roskilde 25,2 25,2 0 24,31 24,31 0 0 0 269 Solrød 24,6 24,6 0 20,95 20,95 0 0 0 270 Gribskov 24,7 24,7 0 29,34 29,34 0 0 0 306 Odsherred 26,6 26,6 0 34,00 34,00 0 0 0 316 Holbæk 25,1 25,1 0 23,65 23,65 0 0 0 320 Faxe 26,1 26,1 0 25,00 25,00 0 0 0 326 Kalundborg 25,0 25,0 0 34,00 34,00 0 0 0 329 Ringsted 26,7 26,7 0 24,74 24,74 0-3.349-3.349 330 Slagelse 24,7 25,7 120.009 25,30 25,30 0 0 113.614 336 Stevns 25,0 25,0 0 21,52 21,52 0 0 0 340 Sorø 26,4 26,4 0 25,74 25,74 0 0 0 350 Lejre 25,2 25,2 0 28,23 28,23 0 0 0 360 Lolland 27,0 27,0 0 33,09 33,09 0 0 0 370 Næstved 25,0 25,0 0 25,00 25,00 0 0 0 376 Guldborgsund 26,3 26,3 0 32,34 32,34 0 0 0 390 Vordingborg 25,2 25,2 0 32,32 32,32 0 0 0 400 Bornholm 26,2 26,2 0 33,41 33,41 0 0 0 410 Middelfart 25,8 25,8 0 21,29 21,29 0 0 0 420 Assens 26,1 26,1 0 22,12 22,12 0 0 0 430 Faaborg-Midtfyn 26,1 26,1 0 22,85 22,85 0 0 0 Side 9

Udskrivnings pct. 2017 Forventet udskrivnings pct. 2018 Forventede skattetal i budget 2018 Forventet merprovenu i 2018 fra ændring af udskrivningspct. Grundskyldspromille 2017 Forventet grundskyldspromille 2018 Forventet merprovenu i 2018 fra ændring af grundskyldsprm. Forventet merprovenu i 2018 som følge af ændring af dæknings-afgift Forventet samlet merprovenu i 2018 (korrigeret for ændret medf. af skråt skatteloft)* (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) pct. pct. 1.000 kr. promille promille 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Hele landet 235.051-14.066-3.642 198.859 440 Kerteminde 26,2 26,2 0 30,30 30,30 0 0 0 450 Nyborg 26,4 26,4 0 27,83 27,83 0 0 0 461 Odense 25,0 25,5 154.547 21,71 21,71 0-4.865 135.670 479 Svendborg 26,8 26,8 0 23,32 23,32 0 0 0 480 Nordfyns 26,0 26,0 0 29,98 29,98 0 0 0 482 Langeland 27,8 27,8 0 24,57 24,57 0 0 0 492 Ærø 26,1 26,1 0 30,00 30,00 0 0 0 510 Haderslev 26,3 26,3 0 24,36 24,36 0 0 0 530 Billund 24,7 24,7 0 20,48 20,48 0 0 0 540 Sønderborg 25,7 25,7 0 27,10 27,10 0 0 0 550 Tønder 25,3 25,3 0 21,24 21,24 0 0 0 561 Esbjerg 25,6 25,6 0 25,29 25,29 0 0 0 563 Fanø 24,9 24,9 0 34,00 34,00 0 0 0 573 Varde 25,1 25,1 0 31,56 31,56 0 0 0 575 Vejen 25,2 25,2 0 20,36 20,36 0 0 0 580 Aabenraa 25,6 25,6 0 18,90 18,90 0 0 0 607 Fredericia 25,5 25,5 0 26,00 26,00 0 0 0 615 Horsens 25,2 25,2 0 22,56 22,56 0 0 0 621 Kolding 25,0 25,0 0 25,00 25,00 0-3.717-3.717 630 Vejle 23,4 23,4 0 27,75 27,75 0 0 0 657 Herning 24,9 24,9 0 20,53 20,53 0 0 0 661 Holstebro 25,3 25,3 0 24,12 24,12 0 0 0 665 Lemvig 25,2 25,2 0 28,00 28,00 0 0 0 671 Struer 25,3 25,3 0 22,90 22,90 0 0 0 706 Syddjurs 25,9 25,9 0 33,80 33,80 0 0 0 707 Norddjurs 25,6 25,6 0 34,00 34,00 0 0 0 710 Favrskov 25,7 25,7 0 23,32 23,32 0 0 0 727 Odder 25,1 25,1 0 30,32 30,32 0 0 0 730 Randers 25,6 25,6 0 27,93 27,93 0 0 0 740 Silkeborg 25,5 25,5 0 28,26 28,26 0 0 0 741 Samsø 26,0 26,0 0 30,75 30,75 0 0 0 746 Skanderborg 25,7 25,7 0 24,66 24,66 0 0 0 751 Aarhus 24,4 24,4 0 24,58 24,58 0 0 0 756 Ikast-Brande 25,1 25,1 0 20,35 20,35 0 0 0 760 Ringkøbing-Skjern 25,0 25,0 0 31,00 31,00 0 0 0 766 Hedensted 25,4 25,4 0 18,00 18,00 0 0 0 773 Morsø 25,8 25,8 0 24,68 24,68 0 0 0 779 Skive 25,5 25,5 0 20,68 20,68 0 0 0 787 Thisted 25,5 25,5 0 23,75 23,75 0 0 0 791 Viborg 25,7 25,7 0 23,70 23,70 0 0 0 810 Brønderslev 26,9 26,9 0 31,23 31,23 0 0 0 813 Frederikshavn 26,2 26,2 0 29,90 29,90 0 0 0 820 Vesthimmerlands 27,0 27,0 0 22,82 22,82 0 0 0 825 Læsø 26,5 26,5 0 34,00 34,00 0 0 0 840 Rebild 25,5 25,5 0 26,09 26,09 0 0 0 846 Mariagerfjord 25,9 25,9 0 28,80 28,80 0 0 0 849 Jammerbugt 25,7 25,7 0 32,85 32,85 0 0 0 851 Aalborg 25,4 25,4 0 26,95 26,95 0 0 0 860 Hjørring 25,9 25,9 0 34,00 34,00 0 0 0 * Tabellens tal er ikke korrigeret for effekter af ændrede overudligningsbeløb ved ændringer i kommunens udskrivningsprocent. Ændringer i overudligningen har betydning for kommunens tilskud til nedsættelser eller individuelle sanktion på forhøjelser, men er uden betydning for spørgsmålet om kollektiv skattesanktion. Side 10

Forventede udgifter til service og anlæg i 2017 Serviceudgifter Bruttoanlægsudgifter Budget 2017 (korrigeret for LCP, andre reguleringer og PL-rul) Forventet regnskab 2017, service (1. indberetning) Forventet regnskab 2017, service (2. indberetning) Mer/mindreforbrug til service i 2017 Budget 2017 Forventet regnskab 2017, anlæg Mer/mindreforbrug til anlæg i 2017 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Hele landet 241.449.312 241.509.211 241.851.487 402.175 16.735.593 20.239.401 3.503.808 101 København 24.683.770 24.547.973 24.502.819-180.951 3.157.996 3.430.956 272.960 147 Frederiksberg 3.921.305 3.932.074 3.922.689 1.384 349.000 350.770 1.770 151 Ballerup 2.521.788 2.529.681 2.520.757-1.031 226.094 297.821 71.727 153 Brøndby 1.819.321 1.826.700 1.824.800 5.479 127.711 174.167 46.456 155 Dragør 624.966 606.922 627.700 2.734 40.247 55.000 14.753 157 Gentofte 3.243.614 3.250.000 3.241.500-2.114 287.463 198.300-89.163 159 Gladsaxe 3.176.816 3.205.800 3.194.600 17.784 217.116 233.600 16.484 161 Glostrup 1.084.688 1.087.012 1.087.006 2.318 68.146 131.220 63.074 163 Herlev 1.358.770 1.357.000 1.369.000 10.230 95.131 127.000 31.869 165 Albertslund 1.509.921 1.519.390 1.542.700 32.779 73.668 124.500 50.832 167 Hvidovre 2.581.043 2.624.336 2.651.700 70.657 144.900 183.900 39.000 169 Høje-Taastrup 2.441.889 2.471.900 2.467.468 25.579 188.017 160.226-27.791 173 Lyngby-Taarbæk 2.537.775 2.588.600 2.589.800 52.025 163.211 180.466 17.255 175 Rødovre 1.906.757 1.925.750 1.929.618 22.861 137.199 164.850 27.651 183 Ishøj 1.187.394 1.179.330 1.176.008-11.386 43.350 70.506 27.156 185 Tårnby 1.866.200 1.869.920 1.864.678-1.522 131.565 145.983 14.418 187 Vallensbæk 666.919 666.828 675.895 8.976 38.665 84.730 46.065 190 Furesø 1.875.713 1.877.000 1.880.400 4.687 159.379 192.800 33.421 201 Allerød 1.082.526 1.095.468 1.083.013 487 59.213 90.514 31.301 210 Fredensborg 1.817.498 1.846.671 1.846.122 28.624 110.208 102.000-8.208 217 Helsingør 2.855.195 2.860.898 2.928.226 73.031 193.731 150.000-43.731 219 Hillerød 2.194.668 2.195.211 2.194.668 0 120.469 131.320 10.851 223 Hørsholm 1.061.003 1.056.000 1.064.000 2.997 99.029 100.014 985 230 Rudersdal 2.518.195 2.523.189 2.554.400 36.205 165.848 165.013-835 240 Egedal 1.793.770 1.810.948 1.827.501 33.731 99.956 112.245 12.289 250 Frederikssund 2.049.765 2.037.490 2.020.000-29.765 166.181 166.181 0 253 Greve 1.998.994 2.003.122 1.994.421-4.573 103.159 191.000 87.841 259 Køge 2.563.226 2.628.888 2.620.521 57.295 148.892 235.600 86.708 260 Halsnæs 1.455.477 1.451.008 1.458.168 2.691 71.738 109.639 37.901 265 Roskilde 3.799.275 3.854.700 3.873.929 74.654 155.800 164.368 8.568 269 Solrød 884.790 886.854 888.649 3.859 84.997 116.563 31.566 270 Gribskov 1.750.414 1.773.000 1.784.995 34.581 33.534 50.100 16.566 306 Odsherred 1.514.716 1.517.957 1.532.756 18.040 73.697 125.652 51.955 316 Holbæk 2.776.595 2.735.449 2.738.704-37.891 136.895 179.000 42.105 320 Faxe 1.454.813 1.444.326 1.448.182-6.631 52.808 105.500 52.692 326 Kalundborg 2.053.831 2.081.105 2.075.904 22.073 108.503 150.000 41.497 329 Ringsted 1.499.444 1.502.411 1.491.794-7.650 77.949 93.623 15.674 330 Slagelse 3.273.164 3.312.975 3.353.000 79.836 114.998 140.000 25.002 336 Stevns 856.735 865.400 865.706 8.971 51.711 82.749 31.038 340 Sorø 1.227.594 1.234.226 1.233.735 6.141 51.214 109.566 58.352 350 Lejre 1.173.461 1.163.148 1.181.253 7.792 64.156 104.878 40.722 360 Lolland 2.144.294 2.139.000 2.186.700 42.406 45.282 116.000 70.718 370 Næstved 3.195.696 3.217.148 3.233.519 37.823 198.380 191.044-7.336 376 Guldborgsund 2.622.015 2.702.717 2.656.777 34.762 86.900 135.043 48.143 390 Vordingborg 1.892.726 1.896.366 1.910.000 17.274 84.919 90.000 5.081 Side 11

Forventede udgifter til service og anlæg i 2017 Serviceudgifter Bruttoanlægsudgifter Budget 2017 (korrigeret for LCP, andre reguleringer og PL-rul) Forventet regnskab 2017, service (1. indberetning) Forventet regnskab 2017, service (2. indberetning) Mer/mindreforbrug til service i 2017 Budget 2017 Forventet regnskab 2017, anlæg Mer/mindreforbrug til anlæg i 2017 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Hele landet 241.449.312 241.509.211 241.851.487 402.175 16.735.593 20.239.401 3.503.808 400 Bornholm 1.832.067 1.850.000 1.865.000 32.933 93.209 115.000 21.791 410 Middelfart 1.500.144 1.500.025 1.493.144-7.000 74.418 120.705 46.287 420 Assens 1.756.106 1.752.084 1.760.913 4.807 99.499 83.090-16.409 430 Faaborg-Midtfyn 2.184.649 2.189.000 2.184.649 0 118.425 190.000 71.575 440 Kerteminde 1.004.386 1.002.499 1.006.400 2.014 45.967 67.844 21.877 450 Nyborg 1.349.153 1.331.590 1.351.864 2.711 83.877 100.000 16.123 461 Odense 7.811.472 7.789.483 7.751.079-60.393 531.902 588.548 56.646 479 Svendborg 2.460.728 2.509.000 2.516.200 55.472 122.879 168.400 45.521 480 Nordfyns 1.242.758 1.251.844 1.244.758 2.000 84.913 99.037 14.124 482 Langeland 629.402 642.987 645.971 16.569 17.250 36.393 19.143 492 Ærø 331.381 342.006 332.124 743 14.953 125.043 110.090 510 Haderslev 2.368.158 2.380.638 2.384.000 15.842 144.480 146.000 1.520 530 Billund 1.154.001 1.156.000 1.160.000 5.999 102.000 115.000 13.000 540 Sønderborg 3.197.908 3.196.000 3.150.000-47.908 226.665 251.000 24.335 550 Tønder 1.688.545 1.691.628 1.744.906 56.361 120.204 140.000 19.796 561 Esbjerg 4.905.271 4.780.100 4.850.000-55.271 362.326 370.000 7.674 563 Fanø 152.885 153.126 156.445 3.560 875 8.509 7.634 573 Varde 2.104.108 2.107.713 2.118.000 13.892 96.740 90.000-6.740 575 Vejen 1.806.141 1.794.000 1.790.000-16.141 124.709 155.000 30.291 580 Aabenraa 2.534.368 2.603.327 2.536.268 1.900 160.923 130.000-30.923 607 Fredericia 2.162.824 2.155.000 2.166.072 3.248 178.534 201.680 23.146 615 Horsens 3.512.656 3.518.900 3.488.000-24.656 323.109 323.000-109 621 Kolding 3.759.974 3.775.000 3.800.000 40.026 277.364 300.000 22.636 630 Vejle 4.281.951 4.218.700 4.245.200-36.751 298.479 385.000 86.521 657 Herning 3.403.107 3.376.000 3.404.000 893 264.498 380.000 115.502 661 Holstebro 2.316.569 2.320.461 2.298.420-18.149 245.634 286.613 40.979 665 Lemvig 878.651 864.000 867.247-11.404 44.317 56.459 12.142 671 Struer 898.058 917.030 920.054 21.996 47.501 65.823 18.322 706 Syddjurs 1.709.316 1.712.395 1.702.405-6.911 127.808 140.000 12.192 707 Norddjurs 1.675.528 1.678.100 1.716.900 41.372 91.222 111.315 20.093 710 Favrskov 1.857.082 1.842.000 1.850.000-7.082 136.576 175.000 38.424 727 Odder 901.761 883.185 882.685-19.076 53.708 58.900 5.192 730 Randers 3.943.430 3.978.500 3.980.500 37.070 210.448 237.300 26.852 740 Silkeborg 3.610.745 3.596.000 3.645.800 35.055 282.616 452.000 169.384 741 Samsø 217.420 219.500 204.500-12.920 3.390 6.000 2.610 746 Skanderborg 2.459.982 2.480.000 2.440.000-19.982 129.643 122.000-7.643 751 Aarhus 12.963.432 12.600.000 12.500.000-463.432 1.079.999 1.600.000 520.001 756 Ikast-Brande 1.710.680 1.714.067 1.717.127 6.447 166.100 135.700-30.400 760 Ringkøbing-Skjern 2.337.295 2.354.433 2.341.668 4.373 119.513 122.060 2.547 766 Hedensted 1.811.613 1.847.000 1.850.000 38.387 87.600 180.000 92.400 773 Morsø 971.612 980.000 971.000-612 24.854 50.000 25.146 779 Skive 1.978.335 1.959.000 1.993.000 14.665 94.739 146.000 51.261 787 Thisted 1.828.098 1.838.000 1.854.759 26.661 90.428 184.000 93.572 791 Viborg 3.769.787 3.765.885 3.749.175-20.612 320.256 391.645 71.389 810 Brønderslev 1.575.023 1.568.200 1.573.000-2.023 28.391 42.000 13.609 813 Frederikshavn 2.574.706 2.578.898 2.602.069 27.363 94.086 133.830 39.744 820 Vesthimmerlands 1.661.260 1.660.000 1.661.700 440 71.427 80.000 8.573 825 Læsø 136.388 136.711 138.070 1.682 16.000 4.200-11.800 840 Rebild 1.200.117 1.206.000 1.226.600 26.483 50.000 77.500 27.500 846 Mariagerfjord 1.812.898 1.818.508 1.816.279 3.381 85.061 150.000 64.939 849 Jammerbugt 1.615.219 1.618.059 1.633.255 18.036 51.800 79.000 27.200 851 Aalborg 8.562.095 8.580.000 8.620.000 57.905 491.853 510.000 18.147 860 Hjørring 2.819.539 2.824.738 2.834.500 14.961 113.400 138.400 25.000 Side 12

22. august 2017 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2018 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2016 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2018 (G.1-12) Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra budget 2016 til budget 2017 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2014 til regnskab 2016 Pct. Pct. Pct. Hele landet 0,0 Hele landet -0,5 Hele landet -0,8 563 Fanø -5,8 316 Holbæk -3,7 340 Sorø -4,5 316 Holbæk -5,0 440 Kerteminde -2,7 210 Fredensborg -4,4 766 Hedensted -4,1 223 Hørsholm -2,6 350 Lejre -4,4 217 Helsingør -3,5 175 Rødovre -2,6 787 Thisted -4,4 175 Rødovre -3,3 210 Fredensborg -2,6 201 Allerød -4,1 330 Slagelse -2,8 360 Lolland -2,4 183 Ishøj -4,1 223 Hørsholm -2,5 727 Odder -2,2 661 Holstebro -3,8 210 Fredensborg -2,1 326 Kalundborg -2,2 810 Brønderslev -3,7 163 Herlev -2,1 820 Vesthimmerland -2,1 561 Esbjerg -3,6 187 Vallensbæk -2,0 661 Holstebro -2,1 223 Hørsholm -3,4 265 Roskilde -1,8 217 Helsingør -2,0 253 Greve -3,3 849 Jammerbugt -1,8 773 Morsø -1,9 482 Langeland -3,2 240 Egedal -1,6 270 Gribskov -1,9 615 Horsens -3,2 270 Gribskov -1,6 482 Langeland -1,8 270 Gribskov -3,2 621 Kolding -1,5 187 Vallensbæk -1,8 860 Hjørring -3,1 230 Rudersdal -1,3 657 Herning -1,6 260 Halsnæs -3,0 730 Randers -1,3 101 København -1,5 671 Struer -2,9 169 Høje-Taastrup -1,2 420 Assens -1,4 326 Kalundborg -2,9 573 Varde -1,1 860 Hjørring -1,4 510 Haderslev -2,7 101 København -1,0 550 Tønder -1,3 336 Stevns -2,6 851 Aalborg -1,0 756 Ikast-Brande -1,2 190 Furesø -2,5 820 Vesthimmerland -0,7 183 Ishøj -1,2 360 Lolland -2,4 219 Hillerød -0,7 330 Slagelse -1,1 217 Helsingør -2,4 813 Frederikshavn -0,6 766 Hedensted -1,1 370 Næstved -2,3 479 Svendborg -0,6 561 Esbjerg -1,1 101 København -2,3 190 Furesø -0,6 376 Guldborgsund -1,0 153 Brøndby -2,3 390 Vordingborg -0,4 760 Ringkøbing-Skjern -1,0 657 Herning -2,2 760 Ringkøbing-Skjern -0,4 751 Aarhus -0,9 187 Vallensbæk -2,0 167 Hvidovre -0,4 410 Middelfart -0,9 240 Egedal -2,0 157 Gentofte -0,3 849 Jammerbugt -0,9 813 Frederikshavn -2,0 420 Assens -0,2 630 Vejle -0,8 157 Gentofte -1,9 155 Dragør -0,1 240 Egedal -0,7 159 Gladsaxe -1,8 173 Lyngby-Taarbæk -0,1 840 Rebild -0,7 329 Ringsted -1,7 746 Skanderborg -0,1 710 Favrskov -0,7 791 Viborg -1,7 607 Fredericia -0,1 813 Frederikshavn -0,7 621 Kolding -1,7 260 Halsnæs 0,0 219 Hillerød -0,7 269 Solrød -1,6 161 Glostrup 0,0 165 Albertslund -0,6 756 Ikast-Brande -1,6 183 Ishøj 0,0 201 Allerød -0,5 751 Aarhus -1,6 741 Samsø 0,0 269 Solrød -0,5 219 Hillerød -1,6 727 Odder 0,0 157 Gentofte -0,5 840 Rebild -1,5 440 Kerteminde 0,1 607 Fredericia -0,5 410 Middelfart -1,4 860 Hjørring 0,1 573 Varde -0,4 450 Nyborg -1,4 710 Favrskov 0,1 370 Næstved -0,4 630 Vejle -1,3 269 Solrød 0,1 230 Rudersdal -0,4 665 Lemvig -1,3 259 Køge 0,2 336 Stevns -0,4 147 Frederiksberg -1,2 615 Horsens 0,2 746 Skanderborg -0,3 330 Slagelse -1,1 707 Norddjurs 0,2 390 Vordingborg -0,3 461 Odense -1,1 165 Albertslund 0,2 265 Roskilde -0,3 550 Tønder -1,1 253 Greve 0,2 621 Kolding -0,3 573 Varde -1,0 461 Odense 0,3 791 Viborg -0,3 165 Albertslund -1,0 410 Middelfart 0,3 450 Nyborg -0,3 740 Silkeborg -1,0 810 Brønderslev 0,3 159 Gladsaxe -0,2 230 Rudersdal -0,9 840 Rebild 0,3 575 Vejen -0,2 173 Lyngby-Taarbæk -0,9 657 Herning 0,3 306 Odsherred -0,2 390 Vordingborg -0,7 706 Syddjurs 0,3 851 Aalborg -0,2 316 Holbæk -0,7 147 Frederiksberg 0,5 510 Haderslev -0,2 169 Høje-Taastrup -0,7 336 Stevns 0,5 147 Frederiksberg -0,1 851 Aalborg -0,5 671 Struer 0,5 787 Thisted -0,1 710 Favrskov -0,5 306 Odsherred 0,7 810 Brønderslev -0,1 440 Kerteminde -0,5 340 Sorø 0,7 480 Nordfyns -0,1 706 Syddjurs -0,4 360 Lolland 0,7 563 Fanø -0,1 746 Skanderborg -0,4 370 Næstved 0,7 479 Svendborg -0,1 400 Bornholm -0,2 185 Tårnby 0,7 155 Dragør -0,1 259 Køge -0,2 376 Guldborgsund 0,8 707 Norddjurs -0,1 163 Herlev -0,2 480 Nordfyns 0,8 260 Halsnæs 0,0 849 Jammerbugt -0,2 151 Ballerup 0,9 185 Tårnby 0,0 250 Frederikssund -0,2 540 Sønderborg 1,1 340 Sorø 0,0 575 Vejen -0,1 779 Skive 1,1 706 Syddjurs 0,0 376 Guldborgsund 0,0 580 Aabenraa 1,1 461 Odense 0,1 265 Roskilde 0,1 661 Holstebro 1,2 671 Struer 0,1 161 Glostrup 0,1 630 Vejle 1,2 169 Høje-Taastrup 0,1 480 Nordfyns 0,1 846 Mariagerfjord 1,2 740 Silkeborg 0,2 707 Norddjurs 0,2 159 Gladsaxe 1,3 430 Faaborg-Midtfyn 0,2 320 Faxe 0,4 250 Frederikssund 1,3 151 Ballerup 0,2 479 Svendborg 0,4 561 Esbjerg 1,4 730 Randers 0,3 167 Hvidovre 0,5 773 Morsø 1,5 580 Aabenraa 0,4 820 Vesthimmerland 0,5 430 Faaborg-Midtfyn 1,5 161 Glostrup 0,4 727 Odder 0,6 740 Silkeborg 1,5 665 Lemvig 0,4 530 Billund 0,6 326 Kalundborg 1,6 329 Ringsted 0,5 773 Morsø 0,6 575 Vejen 1,6 259 Køge 0,5 306 Odsherred 0,6 751 Aarhus 1,7 167 Hvidovre 0,6 185 Tårnby 0,6 530 Billund 2,0 846 Mariagerfjord 0,6 155 Dragør 0,6 791 Viborg 2,1 779 Skive 0,6 730 Randers 0,7 400 Bornholm 2,2 153 Brøndby 0,7 420 Assens 0,8 329 Ringsted 2,3 250 Frederikssund 0,7 741 Samsø 1,1 153 Brøndby 2,3 540 Sønderborg 0,9 151 Ballerup 1,3 510 Haderslev 2,4 320 Faxe 1,0 846 Mariagerfjord 1,3 787 Thisted 2,4 615 Horsens 1,0 580 Aabenraa 1,6 350 Lejre 2,7 253 Greve 1,1 779 Skive 1,6 450 Nyborg 2,8 400 Bornholm 1,1 430 Faaborg-Midtfyn 1,6 482 Langeland 2,8 163 Herlev 1,3 760 Ringkøbing-Skjern 1,7 756 Ikast-Brande 2,8 173 Lyngby-Taarbæk 1,3 825 Læsø 1,8 550 Tønder 2,9 190 Furesø 1,4 492 Ærø 2,2 201 Allerød 2,9 741 Samsø 1,9 175 Rødovre 2,2 320 Faxe 3,0 530 Billund 2,5 607 Fredericia 2,2 665 Lemvig 5,2 350 Lejre 3,7 563 Fanø 2,4 825 Læsø 5,5 492 Ærø 6,9 766 Hedensted 2,4 492 Ærø 9,9 825 Læsø 9,9 540 Sønderborg 2,9 Side 13

22. august 2017 Tabel 2: Kommunernes anlæg 2018 Gennemsnitligt skattefinansieret bruttoanlægsniveau ex. ældreboliger i R14, R15 og R16 Udvikling i antallet af 0-16 årige fra 1. januar 2017 til skøn for 1. januar 2021 Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter ex. ældreboliger i BO 1 (2018) i budget 2017 Kr. pr. indbygger Pct. Kr. pr. indbygger Hele landet 3.388 Hele landet 0,5 Hele landet 3.438 370 Næstved 1.276 101 København 9,0 101 København 11.077 270 Gribskov 1.347 163 Herlev 8,1 492 Ærø 8.064 329 Ringsted 1.726 183 Ishøj 8,0 169 Høje-Taastrup 5.316 766 Hedensted 1.753 153 Brøndby 7,5 751 Aarhus 4.817 810 Brønderslev 1.763 187 Vallensbæk 7,1 661 Holstebro 4.715 756 Ikast-Brande 1.938 751 Aarhus 5,9 153 Brøndby 4.668 482 Langeland 2.021 190 Furesø 5,8 530 Billund 4.392 730 Randers 2.024 175 Rødovre 5,7 250 Frederikssund 4.231 400 Bornholm 2.059 167 Hvidovre 5,4 163 Herlev 4.024 175 Rødovre 2.186 185 Tårnby 5,3 159 Gladsaxe 3.859 326 Kalundborg 2.186 161 Glostrup 4,8 336 Stevns 3.837 330 Slagelse 2.243 159 Gladsaxe 4,7 155 Dragør 3.718 173 Lyngby-Taarbæk 2.245 155 Dragør 4,2 185 Tårnby 3.688 210 Fredensborg 2.266 147 Frederiksberg 3,9 756 Ikast-Brande 3.665 163 Herlev 2.285 851 Aalborg 3,8 210 Fredensborg 3.364 253 Greve 2.343 615 Horsens 3,3 269 Solrød 3.333 813 Frederikshavn 2.346 253 Greve 3,2 217 Helsingør 3.253 787 Thisted 2.355 825 Læsø 3,2 791 Viborg 3.172 561 Esbjerg 2.405 269 Solrød 2,9 147 Frederiksberg 3.122 779 Skive 2.421 461 Odense 2,6 621 Kolding 3.079 760 Ringkøbing-Skjern 2.456 173 Lyngby-Taarbæk 2,4 561 Esbjerg 3.072 219 Hillerød 2.460 169 Høje-Taastrup 1,9 259 Køge 3.056 185 Tårnby 2.493 157 Gentofte 1,8 615 Horsens 3.039 260 Halsnæs 2.512 265 Roskilde 1,8 151 Ballerup 3.035 510 Haderslev 2.529 630 Vejle 1,1 740 Silkeborg 2.994 217 Helsingør 2.548 621 Kolding 0,9 175 Rødovre 2.937 161 Glostrup 2.550 840 Rebild 0,9 550 Tønder 2.887 390 Vordingborg 2.566 746 Skanderborg 0,7 161 Glostrup 2.794 320 Faxe 2.577 561 Esbjerg 0,3 787 Thisted 2.725 840 Rebild 2.582 730 Randers -0,2 706 Syddjurs 2.716 360 Lolland 2.588 661 Holstebro -0,3 173 Lyngby-Taarbæk 2.683 155 Dragør 2.608 165 Albertslund -0,5 851 Aalborg 2.610 607 Fredericia 2.636 330 Slagelse -0,6 190 Furesø 2.532 376 Guldborgsund 2.724 230 Rudersdal -0,6 223 Hørsholm 2.507 621 Kolding 2.753 657 Herning -0,7 710 Favrskov 2.472 450 Nyborg 2.758 791 Viborg -0,8 657 Herning 2.451 851 Aalborg 2.769 151 Ballerup -0,8 580 Aabenraa 2.425 706 Syddjurs 2.798 201 Allerød -1,1 430 Faaborg-Midtfyn 2.423 849 Jammerbugt 2.807 259 Køge -1,2 240 Egedal 2.391 575 Vejen 2.818 210 Fredensborg -1,2 316 Holbæk 2.389 183 Ishøj 2.859 450 Nyborg -1,4 480 Nordfyns 2.381 580 Aabenraa 2.890 316 Holbæk -1,6 510 Haderslev 2.367 671 Struer 2.893 810 Brønderslev -1,6 157 Gentofte 2.355 615 Horsens 2.909 370 Næstved -1,7 326 Kalundborg 2.322 167 Hvidovre 2.955 219 Hillerød -1,7 540 Sønderborg 2.307 630 Vejle 2.964 240 Egedal -1,7 230 Rudersdal 2.296 230 Rudersdal 2.970 223 Hørsholm -1,7 575 Vejen 2.249 201 Allerød 3.031 336 Stevns -1,8 846 Mariagerfjord 2.151 316 Holbæk 3.053 430 Faaborg-Midtfyn -2,1 167 Hvidovre 2.151 420 Assens 3.066 710 Favrskov -2,2 630 Vejle 2.147 657 Herning 3.072 329 Ringsted -2,2 727 Odder 2.146 440 Kerteminde 3.078 376 Guldborgsund -2,2 270 Gribskov 2.135 340 Sorø 3.078 740 Silkeborg -2,2 165 Albertslund 2.130 846 Mariagerfjord 3.087 573 Varde -2,2 201 Allerød 2.128 269 Solrød 3.121 756 Ikast-Brande -2,4 400 Bornholm 2.113 573 Varde 3.145 607 Fredericia -2,5 461 Odense 2.064 773 Morsø 3.149 707 Norddjurs -2,9 840 Rebild 2.041 350 Lejre 3.158 479 Svendborg -3,0 187 Vallensbæk 2.015 430 Faaborg-Midtfyn 3.179 320 Faxe -3,2 779 Skive 1.968 265 Roskilde 3.183 820 Vesthimmerland -3,3 573 Varde 1.964 190 Furesø 3.196 510 Haderslev -3,3 329 Ringsted 1.953 550 Tønder 3.343 849 Jammerbugt -3,3 820 Vesthimmerland 1.935 820 Vesthimmerland 3.344 530 Billund -3,3 479 Svendborg 1.912 187 Vallensbæk 3.367 340 Sorø -3,3 410 Middelfart 1.901 479 Svendborg 3.379 326 Kalundborg -3,4 440 Kerteminde 1.892 746 Skanderborg 3.397 813 Frederikshavn -3,4 350 Lejre 1.879 147 Frederiksberg 3.463 410 Middelfart -3,5 730 Randers 1.872 153 Brøndby 3.479 787 Thisted -3,5 265 Roskilde 1.850 159 Gladsaxe 3.517 860 Hjørring -3,5 306 Odsherred 1.836 860 Hjørring 3.536 440 Kerteminde -3,7 607 Fredericia 1.824 480 Nordfyns 3.542 846 Mariagerfjord -3,8 813 Frederikshavn 1.804 665 Lemvig 3.549 766 Hedensted -3,9 330 Slagelse 1.754 223 Hørsholm 3.562 480 Nordfyns -4,0 760 Ringkøbing-Skjern 1.654 707 Norddjurs 3.590 306 Odsherred -4,2 370 Næstved 1.636 410 Middelfart 3.666 727 Odder -4,2 860 Hjørring 1.615 306 Odsherred 3.669 550 Tønder -4,3 420 Assens 1.603 492 Ærø 3.674 350 Lejre -4,5 390 Vordingborg 1.584 740 Silkeborg 3.705 217 Helsingør -4,7 450 Nyborg 1.526 563 Fanø 3.755 390 Vordingborg -4,8 219 Hillerød 1.523 727 Odder 3.808 400 Bornholm -4,9 849 Jammerbugt 1.501 710 Favrskov 3.823 580 Aabenraa -5,0 707 Norddjurs 1.450 336 Stevns 3.829 250 Frederikssund -5,0 320 Faxe 1.389 250 Frederikssund 3.849 563 Fanø -5,4 671 Struer 1.373 169 Høje-Taastrup 3.853 420 Assens -5,4 766 Hedensted 1.333 791 Viborg 3.906 706 Syddjurs -5,5 746 Skanderborg 1.331 240 Egedal 4.053 760 Ringkøbing-Skjern -5,5 376 Guldborgsund 1.172 540 Sønderborg 4.054 779 Skive -5,6 665 Lemvig 1.084 461 Odense 4.090 575 Vejen -5,6 482 Langeland 1.073 259 Køge 4.291 741 Samsø -6,0 260 Halsnæs 1.062 825 Læsø 4.354 482 Langeland -6,0 253 Greve 1.056 661 Holstebro 4.371 540 Sønderborg -6,1 340 Sorø 1.005 751 Aarhus 4.408 270 Gribskov -6,1 183 Ishøj 964 151 Ballerup 4.489 773 Morsø -6,3 810 Brønderslev 672 157 Gentofte 4.746 260 Halsnæs -6,5 773 Morsø 459 165 Albertslund 4.841 360 Lolland -7,1 360 Lolland 296 101 København 5.506 492 Ærø -8,6 563 Fanø 262 530 Billund 6.388 671 Struer -8,9 741 Samsø 0 741 Samsø 16.367 665 Lemvig -12,4 825 Læsø 0 Side 14

22. august 2017 Tabel 3: Kommunernes finansiering 2018 - side 1 Driftsbalance iht. budgetloven i budget 2017 (+ = overskud) Samlet langfristet gæld ex. gæld vedr. ældreboliger i regnskab 2016 Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen (som indsendt til ØIM) ved udgangen af 2. kvartal 2017 Kr. pr. indbygger Kr. pr. indbygger Kr. pr. indbygger Hele landet 2.444 Hele landet -10.497 Hele landet 7.559 756 Ikast-Brande 89 741 Samsø -112.270 316 Holbæk 583 751 Aarhus 572 190 Furesø -65.716 223 Hørsholm 1.918 810 Brønderslev 737 492 Ærø -33.538 813 Frederikshavn 2.034 259 Køge 863 825 Læsø -33.318 479 Svendborg 2.166 727 Odder 947 240 Egedal -31.628 330 Slagelse 2.223 201 Allerød 951 376 Guldborgsund -27.903 440 Kerteminde 2.344 250 Frederikssund 1.062 360 Lolland -24.544 250 Frederikssund 2.601 707 Norddjurs 1.091 187 Vallensbæk -22.634 360 Lolland 2.613 265 Roskilde 1.128 813 Frederikshavn -20.616 390 Vordingborg 2.651 230 Rudersdal 1.172 563 Fanø -18.859 846 Mariagerfjord 2.726 773 Morsø 1.210 183 Ishøj -18.662 820 Vesthimmerland 2.733 253 Greve 1.219 260 Halsnæs -18.643 707 Norddjurs 2.897 165 Albertslund 1.227 420 Assens -17.613 306 Odsherred 3.108 849 Jammerbugt 1.271 340 Sorø -17.573 741 Samsø 3.184 779 Skive 1.291 479 Svendborg -17.475 260 Halsnæs 3.332 269 Solrød 1.338 860 Hjørring -17.011 730 Randers 3.335 440 Kerteminde 1.351 270 Gribskov -16.734 230 Rudersdal 3.338 430 Faaborg-Midtfyn 1.379 810 Brønderslev -16.655 320 Faxe 3.365 730 Randers 1.403 259 Køge -15.806 727 Odder 3.502 270 Gribskov 1.426 773 Morsø -15.353 350 Lejre 3.534 330 Slagelse 1.435 849 Jammerbugt -15.255 810 Brønderslev 3.642 575 Vejen 1.444 165 Albertslund -15.166 851 Aalborg 3.700 400 Bornholm 1.445 210 Fredensborg -14.352 270 Gribskov 3.854 173 Lyngby-Taarbæk 1.453 615 Horsens -14.317 860 Hjørring 3.854 306 Odsherred 1.526 250 Frederikssund -14.301 217 Helsingør 3.981 461 Odense 1.572 820 Vesthimmerland -14.080 340 Sorø 4.020 450 Nyborg 1.583 219 Hillerød -13.906 621 Kolding 4.155 746 Skanderborg 1.597 607 Fredericia -13.763 825 Læsø 4.516 360 Lolland 1.638 370 Næstved -13.599 840 Rebild 4.609 320 Faxe 1.642 440 Kerteminde -13.588 376 Guldborgsund 4.652 190 Furesø 1.701 316 Holbæk -13.533 210 Fredensborg 4.748 479 Svendborg 1.767 846 Mariagerfjord -13.378 410 Middelfart 4.831 851 Aalborg 1.787 727 Odder -13.085 791 Viborg 4.877 561 Esbjerg 1.795 482 Langeland -13.042 253 Greve 4.900 580 Aabenraa 1.801 306 Odsherred -13.021 849 Jammerbugt 4.920 671 Struer 1.807 390 Vordingborg -12.928 661 Holstebro 5.119 787 Thisted 1.820 147 Frederiksberg -12.765 573 Varde 5.127 760 Ringkøbing-Skjern 1.829 540 Sønderborg -12.756 706 Syddjurs 5.151 665 Lemvig 1.859 155 Dragør -12.744 201 Allerød 5.218 563 Fanø 1.898 151 Ballerup -12.395 370 Næstved 5.273 550 Tønder 1.925 510 Haderslev -12.160 760 Ringkøbing-Skjern 5.461 340 Sorø 1.952 665 Lemvig -12.100 259 Køge 5.488 710 Favrskov 1.978 157 Gentofte -11.941 265 Roskilde 5.511 791 Viborg 2.030 779 Skive -11.860 773 Morsø 5.597 860 Hjørring 2.064 253 Greve -11.722 219 Hillerød 5.740 410 Middelfart 2.084 707 Norddjurs -11.651 240 Egedal 5.895 740 Silkeborg 2.167 329 Ringsted -11.505 480 Nordfyns 5.957 260 Halsnæs 2.183 350 Lejre -11.430 751 Aarhus 5.972 840 Rebild 2.200 217 Helsingør -11.425 746 Skanderborg 5.974 157 Gentofte 2.201 706 Syddjurs -11.339 615 Horsens 6.047 187 Vallensbæk 2.208 175 Rødovre -11.261 766 Hedensted 6.076 482 Langeland 2.243 751 Aarhus -11.252 161 Glostrup 6.106 706 Syddjurs 2.246 265 Roskilde -11.014 461 Odense 6.165 155 Dragør 2.263 621 Kolding -10.802 510 Haderslev 6.526 846 Mariagerfjord 2.292 760 Ringkøbing-Skjern -10.519 336 Stevns 6.548 661 Holstebro 2.322 580 Aabenraa -10.383 787 Thisted 6.632 741 Samsø 2.342 766 Hedensted -10.149 671 Struer 6.708 573 Varde 2.433 201 Allerød -10.126 175 Rødovre 6.903 163 Herlev 2.440 730 Randers -10.060 710 Favrskov 6.998 510 Haderslev 2.466 575 Vejen -10.015 575 Vejen 7.189 621 Kolding 2.495 710 Favrskov -9.949 190 Furesø 7.208 615 Horsens 2.503 573 Varde -9.684 580 Aabenraa 7.335 240 Egedal 2.526 223 Hørsholm -9.684 740 Silkeborg 7.512 813 Frederikshavn 2.540 159 Gladsaxe -9.374 550 Tønder 7.610 217 Helsingør 2.582 671 Struer -9.359 482 Langeland 7.610 825 Læsø 2.583 661 Holstebro -9.343 756 Ikast-Brande 7.837 175 Rødovre 2.610 326 Kalundborg -9.330 665 Lemvig 8.102 657 Herning 2.615 430 Faaborg-Midtfyn -9.291 561 Esbjerg 8.107 370 Næstved 2.620 756 Ikast-Brande -9.122 326 Kalundborg 8.141 219 Hillerød 2.657 630 Vejle -9.076 157 Gentofte 8.196 420 Assens 2.770 791 Viborg -8.974 400 Bornholm 8.217 329 Ringsted 2.782 330 Slagelse -8.861 563 Fanø 8.304 820 Vesthimmerland 2.784 269 Solrød -8.693 187 Vallensbæk 8.404 480 Nordfyns 2.791 320 Faxe -8.388 607 Fredericia 8.495 167 Hvidovre 2.793 787 Thisted -8.374 329 Ringsted 8.622 540 Sønderborg 2.806 336 Stevns -8.327 165 Albertslund 8.657 153 Brøndby 2.838 840 Rebild -8.216 169 Høje-Taastrup 8.774 151 Ballerup 2.861 169 Høje-Taastrup -7.909 450 Nyborg 8.804 766 Hedensted 2.875 163 Herlev -7.766 420 Assens 8.948 607 Fredericia 2.906 550 Tønder -7.653 183 Ishøj 8.990 630 Vejle 2.975 746 Skanderborg -7.577 430 Faaborg-Midtfyn 9.554 350 Lejre 3.032 561 Esbjerg -7.298 779 Skive 9.558 223 Hørsholm 3.032 400 Bornholm -7.272 657 Herning 9.785 147 Frederiksberg 3.129 410 Middelfart -6.052 163 Herlev 9.818 336 Stevns 3.142 851 Aalborg -5.688 530 Billund 10.367 492 Ærø 3.195 461 Odense -5.595 540 Sønderborg 10.682 326 Kalundborg 3.263 153 Brøndby -5.529 147 Frederiksberg 10.931 183 Ishøj 3.283 230 Rudersdal -5.359 151 Ballerup 11.340 316 Holbæk 3.320 167 Hvidovre -5.324 630 Vejle 11.792 390 Vordingborg 3.353 173 Lyngby-Taarbæk -5.027 269 Solrød 11.878 185 Tårnby 3.388 161 Glostrup -4.897 492 Ærø 12.622 210 Fredensborg 3.417 740 Silkeborg -3.872 167 Hvidovre 12.668 376 Guldborgsund 4.169 480 Nordfyns -3.833 155 Dragør 12.673 159 Gladsaxe 4.663 657 Herning -3.566 173 Lyngby-Taarbæk 13.992 169 Høje-Taastrup 4.788 101 København -2.728 159 Gladsaxe 15.119 101 København 5.288 530 Billund -1.472 101 København 16.614 530 Billund 5.581 450 Nyborg -277 153 Brøndby 17.376 161 Glostrup 5.854 185 Tårnby -9 185 Tårnby 20.312 Side 15

22. august 2017 Tabel 3: Kommunernes finansiering 2018 - side 2 Udvikling i udskrivningsgrundlag pr. skattepligtig fra budget 2017 til statsgarantien for 2018 Beskatningsniveau i budget 2017 Pct. Pct. Hele landet 3,1 Hele landet 24,9 269 Solrød -1,4 157 Gentofte 21,8 360 Lolland 0,8 230 Rudersdal 22,4 190 Furesø 0,8 147 Frederiksberg 22,9 147 Frederiksberg 1,0 223 Hørsholm 22,9 751 Aarhus 1,1 253 Greve 22,9 492 Ærø 1,5 185 Tårnby 23,1 259 Køge 1,5 173 Lyngby-Taarbæk 23,2 187 Vallensbæk 1,5 159 Gladsaxe 23,6 573 Varde 1,6 161 Glostrup 23,6 630 Vejle 1,7 163 Herlev 23,6 773 Morsø 1,8 630 Vejle 23,7 530 Billund 1,8 153 Brøndby 23,7 825 Læsø 1,8 269 Solrød 24,0 153 Brøndby 1,9 201 Allerød 24,0 329 Ringsted 2,0 190 Furesø 24,2 163 Herlev 2,0 751 Aarhus 24,3 410 Middelfart 2,0 530 Billund 24,4 161 Glostrup 2,0 259 Køge 24,4 846 Mariagerfjord 2,1 657 Herning 24,5 270 Gribskov 2,1 169 Høje-Taastrup 24,5 840 Rebild 2,2 336 Stevns 24,5 169 Høje-Taastrup 2,2 155 Dragør 24,7 167 Hvidovre 2,3 330 Slagelse 24,7 461 Odense 2,3 461 Odense 24,7 175 Rødovre 2,4 766 Hedensted 24,7 746 Skanderborg 2,4 101 København 24,7 265 Roskilde 2,4 756 Ikast-Brande 24,7 707 Norddjurs 2,4 219 Hillerød 24,9 306 Odsherred 2,5 575 Vejen 24,9 607 Fredericia 2,6 183 Ishøj 24,9 851 Aalborg 2,6 187 Vallensbæk 24,9 151 Ballerup 2,6 316 Holbæk 24,9 183 Ishøj 2,6 621 Kolding 24,9 561 Esbjerg 2,6 370 Næstved 24,9 185 Tårnby 2,7 615 Horsens 24,9 430 Faaborg-Midtfyn 2,7 550 Tønder 24,9 820 Vesthimmerland 2,7 265 Roskilde 25,0 740 Silkeborg 2,7 580 Aabenraa 25,0 370 Næstved 2,7 210 Fredensborg 25,1 791 Viborg 2,8 671 Struer 25,1 159 Gladsaxe 2,8 779 Skive 25,1 730 Randers 2,8 661 Holstebro 25,1 810 Brønderslev 2,8 665 Lemvig 25,3 340 Sorø 2,8 270 Gribskov 25,3 165 Albertslund 2,8 787 Thisted 25,4 615 Horsens 2,8 240 Egedal 25,4 779 Skive 2,8 350 Lejre 25,4 376 Guldborgsund 2,8 410 Middelfart 25,4 540 Sønderborg 2,8 760 Ringkøbing-Skjern 25,4 420 Assens 2,8 851 Aalborg 25,4 330 Slagelse 2,9 607 Fredericia 25,4 849 Jammerbugt 2,9 710 Favrskov 25,4 336 Stevns 2,9 840 Rebild 25,5 580 Aabenraa 2,9 746 Skanderborg 25,5 450 Nyborg 2,9 791 Viborg 25,5 657 Herning 2,9 561 Esbjerg 25,5 813 Frederikshavn 2,9 727 Odder 25,5 550 Tønder 3,0 573 Varde 25,6 787 Thisted 3,0 326 Kalundborg 25,6 621 Kolding 3,0 740 Silkeborg 25,6 482 Langeland 3,0 390 Vordingborg 25,7 479 Svendborg 3,0 217 Helsingør 25,7 727 Odder 3,1 730 Randers 25,7 250 Frederikssund 3,1 773 Morsø 25,7 710 Favrskov 3,1 540 Sønderborg 25,7 316 Holbæk 3,2 151 Ballerup 25,8 253 Greve 3,2 420 Assens 25,8 320 Faxe 3,2 430 Faaborg-Midtfyn 25,8 240 Egedal 3,2 167 Hvidovre 25,8 661 Holstebro 3,2 320 Faxe 25,9 760 Ringkøbing-Skjern 3,3 846 Mariagerfjord 26,0 756 Ikast-Brande 3,4 250 Frederikssund 26,0 766 Hedensted 3,5 707 Norddjurs 26,0 575 Vejen 3,5 510 Haderslev 26,1 563 Fanø 3,6 175 Rødovre 26,1 510 Haderslev 3,6 480 Nordfyns 26,2 201 Allerød 3,7 849 Jammerbugt 26,2 860 Hjørring 3,8 492 Ærø 26,3 671 Struer 3,8 340 Sorø 26,3 440 Kerteminde 3,8 741 Samsø 26,3 326 Kalundborg 3,9 860 Hjørring 26,4 219 Hillerød 3,9 813 Frederikshavn 26,4 260 Halsnæs 4,1 165 Albertslund 26,4 390 Vordingborg 4,1 450 Nyborg 26,4 101 København 4,2 440 Kerteminde 26,4 230 Rudersdal 4,3 479 Svendborg 26,4 217 Helsingør 4,5 329 Ringsted 26,4 400 Bornholm 4,5 260 Halsnæs 26,5 350 Lejre 4,6 706 Syddjurs 26,6 480 Nordfyns 4,6 400 Bornholm 26,6 155 Dragør 5,1 376 Guldborgsund 26,6 665 Lemvig 5,6 563 Fanø 26,6 706 Syddjurs 5,8 820 Vesthimmerland 26,7 210 Fredensborg 6,3 810 Brønderslev 27,0 741 Samsø 7,1 360 Lolland 27,2 223 Hørsholm 7,2 825 Læsø 27,3 173 Lyngby-Taarbæk 9,0 482 Langeland 27,3 157 Gentofte 10,0 306 Odsherred 27,5 Side 16

Definitioner på trafiklysnøgletal 2018- opdateret august 2017 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2018 Nøgletal Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2016 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2018 (G.1-12) Definition Serviceudgifterne omfatter nettodriftsudgifterne på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige (funktionerne 5.57.78 og 5.68.91), udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet (funktion 4.62.81), indtægter fra den cen trale refusionsordning (funktion 5.22.07), udgifter til ældreboliger (funktion 5.32.30 i regnskab 2016, funktion 0.25.19 i 2018) samt udgifter til tjenestemandspensioner vedr. forsyningsvirksomhederne (funktion 6.52.72, gr. 001 og 002). For 2018 er anvendt den teknisk beregnede serviceramme, som KL har udsendt (G.1-12). Det teknisk beregnede vejledende servicemåltal er en nedbrydning af den aftalte serviceramme for 2018 til kommuneniveau. Den enkelte kommunes teknisk beregnede vejledende serviceramme tager udgangspunkt i budget 2017 og korrigerer herefter for de forhold, der leder hen til aftaleniveauet for 2018. For at kunne sammenligne regnskab 2016 med den teknisk beregnede vejledende serviceramme for 2018, er regnskab 2016 korrigeret for konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammerne for hhv. 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 med en skæv profil fra 2016 til 2017 (-86,2 mio. kr., 17-pl) samt yderligere korrektioner vedr. andre reguleringer fra de tilsvarende aktstykke (i alt 3,5 mio. kr. 17-pl) for at komme fra regnskab 2016 til budget 2017 niveau. Herefter er tillagt konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammerne for hhv. 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 med skæv profil fra 2017 til 2018 (i alt 45,4 mio. kr. 18-pl) samt yderligere korrektioner vedr. andre reguleringer fra de tilsvarende aktstykke (i alt 50,8 mio. kr. 18-pl). Korrektionerne er fordelt med bloktilskudsnøglen for det år, der korrigeres op til det efterfølgende år. Den samlede udvikling er opgjort i 18-pl. Serviceudgifterne i regnskab 2016 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2016, mens serviceudgifterne i budget 2018 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2018 baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. En vækst i indbyggertallet fra 2016 til 2018 vil således isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger vil blive forholdsvis mindre. Tilsvarende vil et fald i indbyggertallet i perioden isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger vil blive forholdsvis højere. Side 17

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2018 - fortsat Nøgletal Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra budget 2016 til budget 2017 Definition Tallet er beregnet som væksten i kommunens serviceudgifter fra budget 2016 til budget 2017 opgjort pr. indbygger 1. januar i budgetåret. Tallet for 2016 er opregnet til budget 2017 opgaveniveau og 17-pl. Serviceudgifterne omfatter nettodriftsudgifterne på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige (funktionerne 5.57.78 og 5.68.91), udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet (funktion 4.62.81), indtægter fra den centrale refusionsordning (funktion 5.22.07), udgifter til ældreboliger (funktion 5.32.30) samt udgifter til tjenestemandspensioner vedr. forsyningsvirksomhederne (funktion 6.52.72, gr. 001 og 002). For at kunne sammenligne budget 2015 med budget 2016, er budget 2015 korrigeret for konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammerne for hhv. 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 (102 mio. kr., 16-pl) samt ændringer fra 2016 til 2017 for andre reguleringer på tilsvarende aktstykker (97 mio. kr., 16-pl). Endelig korrigeres for en justeret pris- og lønfremskrivning i 2016 (232 mio. kr., 16-pl). I alt korrigeres med -33 mio. kr. (16-pl). Serviceudgifterne i budget 2016 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2016, mens serviceudgifterne i budget 2017 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2017. En vækst i indbyggertallet fra 2016 til 2017 vil således isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger vil blive forholdsvis mindre. Tilsvarende vil et fald i indbyggertallet i perioden isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger bliver forholdsvis højere. Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2014 til regnskab 2016 Tallet er beregnet som udviklingen i kommunens serviceudgifter fra regnskab 2014 til regnskab 2016 opgjort pr. indbygger 1. januar i budgetåret. Tallet er opregnet til 18-pl. Serviceudgifterne omfatter nettodriftsudgifterne på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige (funktionerne 5.57.78 og 5.68.91), udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet (funktion 4.62.81), indtægter fra den central e refusionsordning (funktion 5.22.07), udgifter til ældreboliger (funktion 5.32.30) samt udgifter til tjenestemandspensioner vedr. forsyningsvirksomhederne (fun ktion 6.52.72, gr. 001 og 002). For at kunne sammenligne regnskab 2014 med regnskab 2016, er regnskab 2014 korrigeret for konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammerne for hhv. 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 med skæv profil fra 2014 til 2015 (130,5 mio. kr., 16-pl) og med skæv profil fra 2015 til 2016 (77,3 mio. kr., 16-pl). Hertil kommer andre reguleringer med skæv profil fra 2014-2015 og 2015-2016 fra samme aktstykker. Regnskab 2014 er på den baggrund korrigeret med -62,6 mio. kr. (16-pl) fra 2014 til 2015, og med 7 mio. kr. (16-pl) fra 2015 til 2016. Endelig er regnskab 2014 korrigeret med -95,4 mio. kr. (16- pl) fra 2014 til 2015 vedrørende udfasning af 60 års reglen på lærerområdet. Den samlede sum af alle de nævnte korrektioner fra regnskab 2014 til regnskab 2016 er således 204 mio. kr. opgjort i 16-pl. Serviceudgifterne i regnskab 2014 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2014, mens serviceudgifterne i regnskab 2016 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2016. En vækst i indbyggertallet fra 2014 til 2016 vil således isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger vil blive forholdsvis mindre. Tilsvarende vil et fald i indbyggertallet i perioden isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. i ndbygger bliver forholdsvis højere. Side 18

Tabel 2: Kommunernes anlæg 2018 Nøgletal Gennemsnitligt skattefinansieret bruttoanlægsniveau ex. ældreboliger i R14, R15 og R16 Definition Defineret som de gennemsnitlige skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i regnskab 2014-2016 opgjort pr. indbygger 1. januar 2017. Tallene er for alle årene opregnet til 2018 pris- og lønniveau. De skattefinansierede bruttoanlægsudgifter er defineret som dr. 3 på hovedkonto 0 samt 2-6 fratrukket bruttoanlægsudgifterne til ældreboliger på funktion 5.32.30. Bemærk, at de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter her opgøres inkl. bruttoanlægsudgifterne til jordforsyning. Dette skyldes, at den aftalte anlægsramme også er opgjort inkl. disse udgifter. Udvikling i antallet af 0-16 årige fra 1. januar 2017 til skøn for 1. januar 2021 Tallet er beregnet som den procentvise udvikling i antallet af 0-16 årige fra den 1. januar 2017 til Danmarks Statistiks skøn for 1. januar 2021 jf. befolkningsfremskrivningen for 2017. Bemærk, at Danmarks Statistiks prognosticerede udvikling i antallet af 0-16 årige kan afvige fra kommunens egen befolkningsprognose. Data fra befolkningsfremskrivningen kan hentes i Statistikbankens tabel FRKM117. Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter ex. ældreboliger i BO 1 (2018) i budget 2017 Tallet er baseret på kommunernes tal for det første budgetoverslagsår (2018) i budget 2017 således, som dette er indberettet til Danmarks Statistik i december 2016. Tallet er opgjort pr. indbygger 1. januar 2017. De skattefinansierede bruttoanlægsudgifter er defineret som bruttoanlægsudgifterne registreret med dr. 3 på hovedkonto 0 samt 2-6 fratrukket bruttoanlægsudgifterne til ældreboliger på funktion 5.32.30. Side 19

Tabel 3: Kommunernes finansiering 2018 Nøgletal Driftsbalance iht. budgetloven i budget 2017 (+ = overskud) Defineret som forskellen mellem: Definition De budgetterede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0 samt 2-6 (ekskl. udgifter til tjenestemandspensioner vedr. forsyningsområdet på 6.52.72, dr. 1, gr. 001 og 002) på den ene side og de budgetterede nettoindtægter på hovedkonto 7 (dr. 4 og dr. 7) den anden side. Der er korrigeret for afståelse af energivirksomheder jf. tilskudsudmeldingen for 2017. Tallet er opgjort pr. indbygger 1. januar 2017. Fordi indtægter i budget- og regnskabssystemet angives med negativt fortegn, skal driftsbalancen i budgettet fremstå med et negativt fortegn, idet det viser, at indtægterne er større end udgifterne. I nøgletalstabellen er fortegnet imidlertid vendt med henblik på at øge overskuelighede n. I nøgletallet er et positivt tal altså ensbetydende med, at kommunen har en positiv driftsbalance, mens et negativt fortegn er udtryk for en negativ driftsbalance. Samlet langfristet gæld ex. gæld vedr. ældreboliger i regnskab 2016 Defineret som summen af hovedfunktion 9.55 Langfristet gæld fratrukket funktion 9.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger i regnskab 2016. Tallet er opgjort pr. indbygger 1. januar 2017. Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen (som indsendt til ØIM) ved udgangen af 2. kvartal 2017. Dette tal er opdateret med nye data siden juliudsendelsen. Udvikling i udskrivningsgrundlag pr. skattepligtig fra budget 2017 til statsgarantien for 2018 Opgøres som forskellen mellem årets gennemsnitlige saldi på funk. 9.22.01-9.22.11 Likvide aktiver og årets gennemsnitlige saldi på funktion 9.50.50 Kassekreditter og byggelån. Tallet er opgjort pr. indbygger 1. januar 2017. Tallet beskriver væksten fra det budgetterede udskrivningsgrundlag 2017 til niveauet for statsgarantien i 2018 pr. skattepligtig. Antallet af skattepligtige er for 2017 beregnet ved at tage et gennemsnit over de 15-64 årige pr. 1. januar 2017 og Danmarks Statistiks skøn for antallet af 15-64 årige pr. 1. januar 2018. Tilsvarende er antallet af skattepligtige for 2018 beregnet ved at tage et gennemsnit over de 15-64 årige i Danmarks Statistiks skøn for hhv. 2018 og 2019. Beskatningsniveau i budget 2017 Beskatningsniveauet er defineret som kommunens indtægter fra indkomstskat og grundskyld opgjort i procent af kommunens udskri vningsgrundlag tillagt 10,5 pct. af de afgiftspligtige grundværdier for øvrige ejendomme og 2,8 pct. af værdierne for produktionsjord. Side 20

Ikast-Brande Kommune Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Sagsnr. 2017-3972 Dato 30-08-2017 Ansøgning om tilskud som vanskeligt stillet kommune ( 16) Ikast-Brande Kommune har for 2018 søgt om at komme i betragtning ved fordeling af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner efter 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Økonomi- og Indenrigsministeriet har foretaget en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. Der henvises i den forbindelse til vedlagte orientering om kriterier og hensyn ved fordeling af særtilskud efter 16 i 2018. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hermed meddele, at Ikast-Brande Kommune ikke er tildelt et særtilskud efter 16 i 2018. Kontaktperson i Økonomi- og Indenrigsministeriet er i denne sammenhæng chefkonsulent Bjarne Simonsen (bs@oim.dk / 41 85 14 48). Med venlig hilsen Dorte Lemmich Madsen Side 21

Ikast-Brande Kommune post@ikast-brande.dk Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Sagsnr. 2017-3943 Dato 30-08-2017 Afslag på ansøgning om lånedispensation for 2018 fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder Ikast-Brande Kommune har søgt om lånedispensation på 0,24 mio. kr. fra lånepuljen for 2018 på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved fordeling af lånepuljen lagt vægt på kommunens demografiske udfordringer i forhold til førskolebørn, skolebørn og ældre samt den aktuelle likviditet opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 2. kvartal 2017. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal på det grundlag meddele Ikast-Brande Kommune afslag på ansøgning om lånedispensation for 2018 til investeringer på de borgernære områder. Med venlig hilsen Birgitte Olesen Side 22

Resultatopgørelse og alternative kassetræk BASISBUDGET Budget 2018 Overslag 2019 Overslag 2020 Overslag 2021 A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter -1.727.498-1.789.094-1.851.596-1.918.537 Tilskud og udligning -752.389-698.214-678.815-669.419 Indtægter i alt -2.479.887-2.487.308-2.530.411-2.587.956 Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget 724.355 722.304 716.521 717.016 Kultur- og Fritidsudvalget 58.335 58.287 58.287 58.287 Arbejdsmarkedsudvalget 574.760 574.684 574.694 574.694 Sundheds- og Omsorgsudvalget 661.617 662.481 670.649 676.598 Erhvervskontaktudvalget 5.567 5.567 5.567 5.567 Økonomi- og Planudvalget 287.125 241.194 221.294 221.302 Beredskabskommission 9.595 9.488 9.391 9.247 Teknik- og Miljøudvalget 85.040 85.771 85.771 85.771 Driftsudgifter i alt 2.406.394 2.359.776 2.342.174 2.348.482 Løn- og prisreserver 0 53.287 107.206 166.506 Driftsresultat før finansiering -73.493-74.245-81.031-72.968 Renter mv. 7.479 4.682 5.048 5.095 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -66.014-69.563-75.983-67.873 Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget 78.717 38.597 0 0 Kultur- og Fritidsudvalget 3.860 1.119 2.031 0 Sundheds- og Omsorgsudvalget 10.157 8.126 0 0 Økonomi- og Planudvalget 15.744 28.998 91.569 100.000 Teknik- og Miljøudvalget 29.108 23.160 6.400 0 Anlægsudgifter i alt 137.586 100.000 100.000 100.000 Jordforsyning Salg af jord -15.183-15.183-15.183 0 Køb af jord inkl. byggemodning 15.174 15.174 15.174 0 Jordforsyning i alt -9-9 -9 0 RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 71.563 30.428 24.008 32.127 B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) -5.814-5.814-5.814-704 Anlæg (indtægter - udgifter) 4.054 2.031 2.031 0 RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER -1.760-3.783-3.783-704 C. RESULTAT I ALT (A+B) 69.803 26.645 20.225 31.423 FINANSIERINGSOVERSIGT Ændring af likvide midler Resultat i alt 69.803 26.645 20.225 31.423 Optagelse af lån -1.000-1.000-1.000-1.000 Afdrag på lån 28.912 29.779 30.601 31.506 Øvrige balanceforskydninger 4.314-1.165-1.169-1.172 SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) 102.029 54.259 48.657 60.757 Det alternative kassetræk 1 er et beregnet kassetræk, som fremkommer ved at det forudsættes: - at de indregnede usikkerhedspuljer ikke anvendes i årene 2018-2021 - at finansieringstilskuddet på 37,4 mio. kr. modtages i overslagsår 2019-2021 ALTERNATIVT KASSETRÆK 1 Budget Overslag Overslag Overslag 2018 2019 2020 2021 Risikopuljerne bruges ikke -30.000-30.000-30.000-30.000 Finansieringstilskud i overslagsår -37.400-37.400-37.400 ALTERNATIVT KASSETRÆK 72.029-13.141-18.743-6.643 Det alternative kassetræk 2 er et beregnet kassetræk, som fremkommer ved at det forudsættes: - at de indregnede usikkerhedspuljer ikke anvendes i årene 2018-2021 - at finansieringstilskuddet på 37,4 mio. kr. modtages i overslagsår 2019-2021 - at lånemulighederne øges i overslagsårene 2019-2021 og nettoafdrag på lån derved neutraliseres ALTERNATIVT KASSETRÆK 2 Budget Overslag Overslag Overslag 2018 2019 2020 2021 Risikopuljerne bruges ikke -30.000-30.000-30.000-30.000 Finansieringstilskud i overslagsår -37.400-37.400-37.400 Lånemuligheder øges -29.779-30.601-31.506 ALTERNATIVT KASSETRÆK 2 72.029-42.920-49.344-38.149 Gennemsnitlig kassebeholdning mio. kr. Budget Overslag Overslag Overslag 2018 2019 2020 2021 Basisbudget 249 222 198 167 Alternativt kassetræk 1 264 271 280 283 Alternativt kassetræk 2 264 285 310 329 Side 23

Overførsler 2012-2016 - drift Politikområde Korrigeret budget 2016 Overførsel Overførsel i % af korr. 2016-2017 Budget Korrigeret budget 2015 Overførsel Overførsel i % af korr. 2015-2016 Budget Korrigeret budget 2014 Overførsel Overførsel i % af korr. 2014-2015 Budget Korrigeret budget 2013 Overførsel Overførsel i % af korr. 2013-2014 Budget Korrigeret budget 2012 Overførsel Overførsel i % af korr. 2012-2013 Budget 20 Byrådet 2.496.854 144.038 5,8% 2.425.604 109.312 4,5% 2.412.469 117.339 4,9% 2.381.497 118.681 5,0% 2.339.240 112.776 4,8% 20 Børne- og undervisningsudvalget 746.036 32.678 4,4% 734.784 7.803 1,1% 739.027 23.150 3,1% 728.300 32.384 4,4% 728.108 23.963 3,3% 01 Dagtilbud til børn 0-05 år 182.713 6.667 3,6% 179.190 8.744 4,9% 178.563 9.092 5,1% 177.416 7.028 4,0% 181.129 8.154 4,5% 02 Børn og unge 6-18 år 456.604 22.791 5,0% 441.831-2.814-0,6% 450.929 11.458 2,5% 446.718 22.110 4,9% 445.346 14.198 3,2% 03 Familier m/særlige behov 106.719 3.220 3,0% 113.763 1.873 1,6% 109.535 2.600 2,4% 104.166 3.246 3,1% 101.633 1.611 1,6% 30 Kultur- og fritidsudvalget 65.015 7.623 11,7% 60.519 4.942 8,2% 58.947 5.499 9,3% 58.506 4.362 7,5% 56.300 5.002 8,9% 04 Fritid, idræt og kultur 65.015 7.623 11,7% 60.519 4.942 8,2% 58.947 5.499 9,3% 58.506 4.362 7,5% 56.300 5.002 8,9% 40 Arbejdsmarkedsudvalget 585.186 829 0,1% 549.143 461 0,1% 541.395 0 0,0% 537.797 0 0,0% 539.830 0 0,0% 05 Overførsler 585.186 829 0,1% 549.143 461 0,1% 541.395 0 0,0% 537.797 0 0,0% 539.830 0 0,0% 50 Sundhed- og omsorgsudvalget 663.248 30.673 4,6% 646.053 28.708 4,4% 636.140 29.827 4,7% 620.147 27.746 4,5% 603.637 27.640 4,6% 06 Ældre 310.713 19.015 6,1% 301.033 13.057 4,3% 291.238 16.120 5,5% 280.496 12.208 4,4% 282.860 12.830 4,5% 07 Sundhed 161.890 1.295 0,8% 156.364 1.999 1,3% 156.502 1.196 0,8% 151.664 2.521 1,7% 146.831 2.589 1,8% 08 Psykiatri og handicap (voksne) 190.645 10.363 5,4% 188.656 13.652 7,2% 188.400 12.511 6,6% 187.987 13.017 6,9% 173.946 12.221 7,0% 60 Erhvervskontaktudvalget 10.741 4.861 45,3% 10.587 3.965 37,5% 11.595 4.381 37,8% 10.860 5.164 47,6% 5.253 907 17,3% 09 Erhvervsudvikling, turisme, klima... 10.741 4.861 45,3% 10.587 3.965 37,5% 11.595 4.381 37,8% 10.860 5.164 47,6% 5.253 907 17,3% 70 Økonomi- og planudvalget 311.339 54.208 17,4% 314.348 50.067 15,9% 316.477 42.848 13,5% 316.505 42.297 13,4% 305.216 43.582 14,3% 11 Borgerservice, administration og politisk organisation 311.339 54.208 17,4% 314.348 50.067 15,9% 316.477 42.848 13,5% 316.505 42.297 13,4% 305.216 43.582 14,3% 80 Beredskabskommision 10.266 64 0,6% 10.824 0 0,0% 10.653 15 0,1% 10.481 0 0,0% 10.413-18 -0,2% 12 Redningsberedskab 10.266 64 0,6% 10.824 0 0,0% 10.653 15 0,1% 10.481 0 0,0% 10.413-18 -0,2% 90 Teknik- og miljøudvalget 105.023 13.102 12,5% 99.346 13.366 13,5% 98.235 11.619 11,8% 98.901 6.728 6,8% 90.483 11.700 12,9% 13 Miljø og natur 16.460 6.388 38,8% 16.321 6.789 41,6% 15.457 6.444 41,7% 13.896 5.855 42,1% 12.677 4.576 36,1% 14 Byer og Landsbyer 4.772 1.602 33,6% 4.878 2.344 48,1% 4.362 2.534 58,1% 1.348-1.143-84,8% 4.838 3.104 64,2% 15 Infrastruktur og kollektiv trafik 86.120 5.112 5,9% 80.363 4.233 5,3% 81.494 2.641 3,2% 86.814 2.016 2,3% 75.888 4.020 5,3% 16 Forsyning -2.329 0 0,0% -2.216 0 0,0% -3.078 0 0,0% -3.157 0 0,0% -2.920 0 0,0% Side 24

Overførsler 2012-2016 - drift Politikområde Overførsel 2016-2017 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2015-2016 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2014-2015 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2013-2014 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2012-2013 Overførsel i % af korr. Budget 20 Børne- og undervisningsudvalget 32.678 4,4% 7.803 1,1% 23.150 3,1% 32.384 4,4% 23.963 3,3% 01 Dagtilbud til børn 0-5 år 6.667 3,6% 8.744 4,9% 9.092 5,1% 7.028 4,0% 8.154 4,5% 510001 Fælles dagpasning 1) -191-1,7% 1.413 12,2% 3.047 28,1% 1.600 16,1% 1.992 23,5% 510005 Sprogstimulering 382 18,8% 367 20,4% 256 20,9% -2-0,2% 38 3,1% 510020 PPR Småbørn -52-0,8% 58 1,1% 1.447 23,0% 1.637 25,4% 1.664 27,1% 511001 Fælles dagpleje 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% -131 0,9% -80 0,4% 511002 Dagplejen 1.708 2,6% 566 0,8% 546 0,8% 388 0,5% 282 0,3% 513110 Børneby Øster, Ikast 692 4,5% 1.470 9,3% 1.216 8,0% 1.550 11,0% 1.261 8,6% 513120 Børnehuset Svaneparken, Ikast 562 11,7% 306 7,4% 463 10,8% 378 8,8% 205 5,1% 513140 Daginstitutionen Frisenborg 245 4,2% 375 6,7% 352 6,8% 283 5,2% 195 3,7% 513220 Brande Børnehaver 792 7,0% 133 1,1% 230 2,1% 938 7,8% 1.180 9,7% 513310 Bording Børnehave 468 5,1% 398 4,6% -332-3,9% -727-9,2% -690-8,5% 513410 Engesvang Børnehuse 149 1,7% 347 3,7% -217-2,6% -557-7,4% -639-8,5% 513610 Ejstrupholm børnehave 709 8,0% 575 7,1% 127 1,6% -63-0,8% 295 3,4% 513810 Højderyggens Daginstitution -39-0,4% 591 5,6% 908 8,3% 673 6,3% 895 8,1% 514110 Vestbyens Børnehus -15-0,1% 3 0,0% -132-1,3% 35 0,3% -197-2,0% 514130 Kongevejens Børnehus 276 2,5% 757 7,6% 221 2,5% -313-3,5% 186 2,1% 514140 Daginstitution Lægdsgaard/Hyldgård -78-0,8% -118-1,1% -457-4,7% -306-3,2% 204 2,0% 514210 Vibereden 116 1,1% 481 4,9% 379 3,9% 851 8,6% 701 6,9% 514120 Børnehuset Villavej 16 444 4,4% 546 6,0% 450 5,3% 221 2,7% 128 1,6% 514230 Livstræets Daginstitution 497 6,0% 476 5,8% 588 6,5% 573 6,8% 534 6,0% 02 Børn og unge 6-18 år 22.791 5,0% -2.814-0,6% 11.458 2,5% 22.110 4,9% 19.525 4,4% 301001 Fællesudgifter og indtægter 1) + 2) 5.227 740,4% -961 21,6% 2.654-175,3% 639-31,8% -1.382 40,9% 301002 SGU Nordre Skole 165 14,8% -90-19,5% 301003 Skole IT 893 14,4% -53-2,6% -222-11,2% -223-11,7% -286-15,2% 301004 Pals - Mental Sundhed - projekt med sundhedssty. 39 3,1% 45 4,7% 238 47,8% -2 301005 Udvikling af kollaborativ lærings- og videndelingskultur 750 301107 Skolebibliotek 334 12,0% 238 9,0% 129 4,7% 269 10,2% 67 2,6% 301015 AKT lærer / Støttepersonale -2-0,4% 90 6,5% 696 38,3% 184 13,5% 301110 Nordre Skole 2.766 8,1% 2.442 7,4% 2.194 7,4% 2.295 8,6% 1.167 4,7% 301120 Østre Skole 1.753 5,0% 2.122 6,2% 1.549 5,0% 1.528 5,1% 1.034 3,5% 301130 Vestre Skole 1.070 3,4% 408 1,2% 416 1,3% 944 3,2% 128 0,5% 301140 Hyldgårdsskolen 2.071 6,4% 1.291 3,7% 1.843 5,5% 2.422 7,7% 1.946 6,9% 301141 Solceller Hyldgårdsskolen 16 323 156,8% 206 301160 Ikast Ungdomscenter 217 2,5% 11 0,1% 472 4,7% 506 5,5% -244-2,7% 301210 Præstelundskolen -1.413-4,5% -1.160-3,6% -663-2,3% 389 1,5% -1.080-4,1% 301220 Dalgasskolen 472 2,1% 346 1,5% 556 2,6% 1.272 7,1% 603 3,2% 301310 Bording Skole 449 1,6% 468 1,8% 165 0,7% 893 4,1% 205 0,9% 301410 Engesvang Skole -589-2,6% -944-4,2% -1.196-6,4% -330-1,8% 34 0,2% 301510 Nørre Snede Skole 195 0,9% 651 2,8% 358 1,5% 839 4,0% 209 1,0% 301610 Ejstrupholm Skole 1.253 5,0% 975 4,0% 690 3,1% 981 4,3% 759 3,6% 301611 Solceller Ejstrupholm Skole 71 92,5% 77 160,4% 48 301810 Isenvad Skole 563 6,1% 499 5,5% 359 4,0% 872 10,7% 352 4,5% 301910 Blåhøj Skole 325 4,5% 320 4,6% 370 5,3% 867 11,9% 516 8,0% 03.04 PPR 849 8,7% 1.152 12,0% 246 2,7% 691 7,2% 978 10,5% 305001 Fælles udgifter og indtægter 1) -2.872 11,4% -3.332 12,9% -500 1,7% -6 0,0% 843-2,9% 305105 SFO Vestre Skole 549 13,5% 421 10,0% 307 5,1% 270 3,3% 913 9,8% 305120 SFO Nordre 396 6,8% 675 10,5% 1.175 11,7% 1.047 8,7% 620 4,9% 305130 SFO Hyldgård 1.458 28,4% 858 17,2% 912 10,9% 837 7,8% 806 7,2% 305140 SFO Østre Skole 1.256 23,6% 569 10,5% 999 12,6% 1.163 12,0% 1.527 15,3% 305210 SFO Præstelundskolen 834 21,9% 565 14,5% 663 11,2% 607 8,7% 755 10,8% 305220 SFO Dalgasskolen -21-0,6% -17-0,4% 576 7,7% 312 3,3% 188 1,8% 305230 Aftenklub Brande 329 78,6% 298 80,5% 252 81,6% 192 76,8% 169 82,0% 305310 SFO Bording 133 4,1% 634 17,2% 486 7,3% 799 9,9% 314 4,1% 305410 SFO Engesvang 713 20,7% Side 25 741 21,1% 711 12,1% 662 10,0% 674 9,9%

305510 SFO Nørre Snede 645 18,7% 858 24,3% 929 20,5% 384 9,3% 180 4,4% 305610 SFO Ejstrupholm 522 16,9% 328 9,6% 410 8,1% 351 6,3% -68-1,2% 305810 SFO Isenvad 296 5,9% 167 3,7% 156 3,3% 117 2,3% 417 8,1% 305910 SFO Blåhøj 321 7,5% 391 9,3% 650 14,2% 575 12,1% 392 9,1% 03.07 Specialundervisning i regionale tilbud 0-68 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 03.08 Kommunale specialskoler incl. Småskolen Christianshede 0 0,0% -14.575-37,2% -6.138-12,0% 0 0,0% 0 0,0% 03.08 Småskolen Christianshede -943 100,0% -584-83,5% -1.956 100,0% -1.910 4152,2% 0 0,0% 03.09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen 383 58,2% 62 20,1% 364222 Pakhuset 253 46,3% 175 42,7% 158 44,3% 111 31,5% 107 42,1% 376002 Ungdomsråd 64 23,4% 152 47,9% 197 53,0% 254 71,8% 237 69,1% 376005 SSP -1-1,0% 223 73,4% 184 91,1% 92 54,8% 68 45,0% 376007 SPIT 0 0,0% 0 0,0% 376010 Heltidsskolen 157 15,0% 50 4,5% 103 10,3% -10-1,1% -153-38,7% 376111 Ungdomsskole 841 9,3% 499 5,7% 620 7,0% 715 7,7% 1.019 10,3% 03 Familie og børn med særlige behov 3.220 3,0% 1.873 1,6% 2.600 2,4% 3.246 3,1% 1.611 1,6% 04.85 Kommunal tandpleje 693 4,6% -260-1,7% -68-0,5% -334-2,2% 45 0,3% 04.89 Kommunal Sundhedspleje 1.020 13,0% 1.213 15,1% 1.578 19,7% 1.325 18,5% 135 2,1% 05.21 Forebyggende foranstaltninger 0,0% 1.090 3,6% 2.255 7,5% 1.431 4,7% 521120 Familiehuset 423 6,3% 411 6,2% 398 6,1% 703 10,5% 690 10,4% Projekter - primært med servicestyrelsen 1.084 81,6% 509 52,1% 692 80,9% 1.552 60,3% 741 34,5% nm. Budgetposter, hvor driftoverførslen i alle år = 0 er ikke medtaget i oversigten. Side 26

Overførsler 2012-2016 - drift Politikområde Overførsel 2016-2017 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2015-2016 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2014-2015 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2013-2014 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2012-2013 Overførsel i % af korr. Budget 30 Kultur og fritidsudvalget 7.623 11,7% 4.942 8,2% 5.499 9,3% 4.362 7,5% 5.002 8,9% 04 Fritid, idræt og kultur 7.623 11,7% 4.942 8,2% 5.499 9,3% 4.362 7,5% 5.002 8,9% 031001 Fællesudgifter og -indtægter 395 83,5% 171 61,5% 114 51,6% 0 0,0% 168 6,3% 031002 Overdragelse af klubhuse 1.514 75,7% 031003 Vedligeholdelse af baner 48 1,7% 24 0,9% 0 0,0% 0 0,0% 031004 Stadome, Ikast 226 84,8% 112 65,1% -4-4,2% -53-757,1% -138-112,2% 031005 Brande Stadion 188 22,9% 220 25,6% 142 17,4% 56 6,3% -98-14,1% 031006 Friluftsbad i Bording 4 1,2% 4 1,2% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 031007 Friluftsbad Engesvang -12-4,7% -1-0,4% 0 0,0% 0 0,0% 031008 Fleksjob selvejende haller 113 30,6% 53 16,8% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 031009 Jordleje ifm. Flugtskydningsbane 12 24,1% 031110 Ikast Svømmecenter 25 0,5% 170 3,3% 196 3,8% 160 3,0% 225 4,1% 301030 Naturskole Harrild Hede 36 4,2% 6 0,7% 0 0,0% 0 0,0% 0,0% 03.50 Bibliotek 394 2,8% 440 3,1% 1.263 8,9% 1.250 8,9% 1.026 7,7% 03.60 Museer 444 19,5% 392 18,1% 342 16,4% 207 12,0% 209 12,3% 03.62 Teatre 9 24,3% -45-121,6% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 363111 Musikskolen 195 4,6% 145 3,6% 110 2,8% 189 4,7% 198 4,9% 363122 Tilskud til Bakkehuset 0 0,0% 0 0,0% 1 0,2% 4 0,9% -71-13,6% 03.64 Andre Kulturelle opgaver 1.181 23,9% 1.071 22,5% 1.045 23,2% 1.059 21,8% 1.142 26,5% 03.70 Fælles formål 1.373 65,8% 1.610 60,0% 1.326 67,0% 1.246 58,8% 1.280 59,5% 03.72 Folkeoplysende voksenundervis. 27 2,6% -25-2,7% 106 12,3% -22-2,3% 171 19,8% 03.73 Frivilligt foreningsarbejde -28-1,0% 273 9,0% 60 2,1% 79 2,7% 9 0,3% 374002 Haller og multihuse 435 3,0% 136 1,1% 157 1,2% 59 0,5% 601 4,9% 374004 Foreninger 1.182 22,9% 507 10,3% 729 14,6% 490 9,7% 186 3,9% 374005 Lysanlæg -26-21,7% -59-39,3% 226 50,2% 374006 Kridtudgifter 0 0,0% -51-51,0% 68 56,7% -5-4,3% 16 12,3% Gebyrindtægter -137 24,0% -270 47,4% -130 20,0% -298 49,7% -148 19,7% Side 27

Overførsler 2012-2016 - drift Politikområde Overførsel 2016-2017 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2015-2016 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2014-2015 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2013-2014 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2012-2013 Overførsel i % af korr. Budget 40 Arbejdsmarkedsudvalget 829 0,1% 461 0,1% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 05 Overførsler 829 0,1% 461 0,1% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Side 28

Overførsler 2012-2016 - drift Politikområde Overførsel 2016-2017 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2015-2016 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2014-2015 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2013-2014 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2012-2013 Overførsel i % af korr. Budget 050 Sundhed- og omsorgsudvalget 30.673 4,6% 28.708 4,4% 29.827 4,7% 27.746 4,5% 27.640 4,6% 06 Ældre 19.015 6,1% 13.057 4,3% 16.120 5,5% 12.208 4,4% 12.830 4,5% 010 Fællesområdet - Ældreområdet 9.287 38,2% 9.100 32,8% 10.960 48,0% 5.477 29,0% 2.885 15,5% 050 Distrikt Nord Rolighedsparken, Dybdalsparken, Midtjyden -328-0,5% -284-0,5% -957-2,0% -191-0,4% 3.086 3,7% 060 Distrikt Vest Frisenborgparken, Sygepleje 2.786 6,2% 2.199 4,9% 4.072 9,3% 3.682 8,7% 070 Distrikt Syd Brandlundparken, Engparken, Bavnehøj, Østervang, 2.830 3,5% -777-1,0% 645 0,7% 1.702 1,8% 1.489 1,6% 090 Danske Diakonhjem Kærmindeparken, Højris 2.153 7,5% 1.196 4,5% 79 0,3% -436-1,1% -318-0,8% 095 Køkken Frisenborgparken og Brandlundparken 2.114 107,5% 886 80,8% 724 49,0% 1.425 52,6% 2.328 81,1% 05.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindret. og befordring 0 0,0% 0 0,0% -336-1,7% 363 1,6% 3.096 12,4% 535001 Fælles hjælpemidler m.v. 375 6,7% 622 10,8% 638 12,0% 46 0,9% 39 0,8% 535005 02 Hjælpemiddeldepot -202-5,6% 115 3,6% 295 10,1% 140 4,7% 225 9,9% 05.37 Plejevederlag mm. ved pasning af døende i eget hjem 0 0,0% 115 8,2% 0 0,0% 0,0% 0 0,0% 07 Sundhed 1.295 0,8% 1.999 1,3% 1.196 0,8% 2.521 1,7% 2.589 1,8% 04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 884 6,6% 1.620 12,2% 1.312 10,5% 1.252 10,5% 743 6,3% 04.62.84 Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 618 7,1% 1.190 14,7% 04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 391 9,8% 378 10,1% -115-4,2% 635 22,7% 592 24,9% 05.72.99. (Gr. 003), Støtte til frivilligt socialt arbejde ( 18) 20 1,4% 1 0,1% -1-0,1% 16 1,7% 64 12,2% 08 Psykiatri og handicap (voksne) 10.363 5,4% 13.652 7,2% 12.511 6,6% 13.017 6,9% 12.221 7,0% Fællesområde mm. 3.882 26,8% 3.678 31,2% 4.934 32,1% 4.504 29,3% 2.883 21,6% Skovbjergparken 1.061 3,4% 1.454 4,6% 992 3,6% 149 0,6% 1.499 5,7% Bøgehusene -546-3,1% 1.075 5,8% 1.175 6,7% 817 4,2% 1.799 11,0% 346100 Ungdomsuddannelse Hagelskærvej (STU) 256 5,7% -21-0,5% -158-3,7% -50-1,2% 134 3,4% Startboligerne mm. 754 31,9% 206 11,0% 63 3,0% 454 19,3% 101 5,3% Bostøtte VUH mm. 212 6,9% 300 11,5% 30 1,1% 211 9,1% 205 15,5% Bofællesskab VUH Ikast 287 6,5% 110 3,0% -53-1,1% 674 13,5% 288 6,0% Marienlund 10 0,1% -230-1,4% -1.203-7,7% -154-1,0% -180-1,4% Brande Åcenter 314 0,8% 1.733 4,8% 1.601 4,1% 2.151 5,9% 2.001 6,1% Bellisbo/Bellisparken 582 5,8% 447 4,8% 49 0,6% 141 1,8% 92 1,4% Dagtilbud VUH Ikast 796 7,2% 613 5,7% 156 1,6% 126 1,2% 820 7,7% CFR 707 5,6% 975 8,2% 634 4,9% 1.512 12,2% 742 6,7% Botilbud mm. Nord 6 0,1% 487 6,8% 1.905 27,6% 1.297 17,9% 691 10,2% Bostøtte, akutordning og værested Nord 244 2,5% 1.294 14,6% 701 8,5% 380 6,0% 289 5,0% 559113 Soc. Psyk. Center Nord - Brugernes Café 21 37,5% 46 80,7% 57 96,6% 59 52,7% - Dagcenter Norgesgade -21-25,0% -7-6,0% 30 25,4% 25 20,5% 30 21,7% Bo- og dagtilbud Syd 870 4,4% 743 3,7% 796 4,1% 332 1,8% 184 1,0% Akutordning og værested Syd 107 12,2% 84 10,5% 0 0,0% -51-6,0% -19-1,8% Garland 821 30,6% 665 21,7% 802 30,2% 440 11,3% 662 19,4% Side 29

Overførsler 2012-2016 - drift Politikområde Overførsel 2016-2017 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2015-2016 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2014-2015 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2013-2014 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2012-2013 Overførsel i % af korr. Budget 60 Erhvervskontaktudvalget 4.861 45,3% 3.965 37,5% 4.381 37,8% 5.164 47,6% 907 17,3% 09 Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati 4.861 45,3% 3.965 37,5% 4.381 37,8% 5.164 47,6% 907 17,3% 64 Andre kulturelle opgaver 48 16,1% 28 10,7% 59 20,0% 38 13,2% 55 22,4% 60 Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love 18-26,9% 17-26,2% -21 27,3% -20 22,2% -15 20,0% 62 Turisme 0 0,0% -5-0,4% -2-0,2% 0 0,0% 0 0,0% 66 Innovation og anvendelse af ny teknologi 885 51,5% 943 46,2% 1.231 60,1% 596 39,5% 75 12,0% 67 Erhvervsservice og iværksætteri 227 7,2% 90 3,5% 111 4,7% 223 9,5% 779 25,8% 68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder 3.683 80,9% 2.892 62,5% 3.003 50,7% 4.327 75,1% 13 2,3% Side 30

Overførsler 2012-2016 - drift Politikområde Overførsel 2016-2017 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2015-2016 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2014-2015 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2013-2014 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2012-2013 Overførsel i % af korr. Budget 70 Økonomi- og planudvalget 54.208 17,4% 50.067 15,9% 42.848 13,5% 42.297 13,4% 43.582 14,3% 11 Borgerservice, administration og politisk organisation 54.208 17,4% 50.067 15,9% 42.848 13,5% 42.297 13,4% 43.582 14,3% 06.45.50 Administrationsbygninger 476 4,7% 409 7,6% 265 5,9% 240 3,9% 464 7,4% 651001 Fællesområde 3.441 36,5% 3.495 38,4% 1.258 16,4% 727 6,2% 200 7,9% 651002 Kantinen 2 0,3% 244 34,5% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 651003 Teknisk service 100 7,7% 100 5,1% 101 5,3% 0 0,0% 200 11,5% 651005 Direktionen 6.300 34,7% 6.578 44,7% 8.953 53,7% 6.626 44,8% 7.898 36,7% 651010 Økonomiområdet 22.705 28,1% 19.315 23,2% 15.115 18,9% 11.323 14,4% 17.655 18,7% 10 Fælles formål 2.232 35,6% 2.367 43,3% 1.245 27,4% 597 20,1% 591 13,1% 11 Økonomisk Afdeling 1.759 8,0% 1.700 6,6% 1.700 6,3% 3.200 13,2% 2.632 12,8% 13 IT - Afdelingen 9.216 84,4% 7.434 74,1% 2.650 53,6% 0 0,0% 8.413 48,8% 13 Digitaliseringspuljen, administreres af IT 2.000 100,0% 1.441 72,1% 2.000 100,0% 14 Sekretariatet 1.787 13,7% 1.376 10,1% 1.252 8,6% 2.017 13,7% 1.930 13,9% 18 Personale- og organisationsafd. 1.560 16,0% 1.951 19,5% 1.956 20,9% 1.522 17,2% 644 6,5% 20 Elever 1.364 50,3% 962 42,8% 580 30,1% 237 10,4% 589 23,3% 22 Borgerservice 2.787 20,0% 2.084 14,8% 3.732 23,8% 3.750 22,8% 2.856 11,2% 652010 Fælles IT og telefoni 2.162 25,1% 2.256 19,1% 2.500 38,8% 0 0,0% 651020 Teknik- og miljøområdet 6.903 17,3% 5.539 14,3% 5.235 13,2% 6.859 17,9% 5.457 14,4% 20 Fælles formål 1.048 18,6% 2.681 35,5% 2.603 33,1% 2.648 34,7% 2.541 32,9% 23 Planafdelingen 1.938 18,8% 1.909 19,5% 1.796 17,6% 1.194 12,4% 875 10,0% 26 Drift- og anlægsafdelingen 2.300 30,5% 2 0,0% -87-1,2% 1.830 25,8% 771 11,6% 27 Bygge- og miljøafdelingen 315 12,6% 352 23,7% 388 25,2% 570 33,8% 861 6,3% 30 Erhverv 192 19,2% 25 3,2% -74-11,2% 0 0,0% 0 0,0% 54 Adm. vedr. naturbeskyttelse 332 13,3% 29 1,4% 635 23,8% 552 21,4% 409 87,8% 55 Adm. vedr. miljøbeskyttelse 487 5,8% 433 4,8% 587 6,5% 89 1,0% 0 0,0% 56 Byggesagsbehandling 291 14,9% 108 6,9% -613-157,6% -24-5,5% 651030 Børne- og undervisningsområdet 3.032 19,1% 3.997 26,0% 3.980 22,2% 4.344 24,8% 5.693 17,7% 30 Fælles formål -81-2,0% 2.820 39,1% 2.884 39,6% 2.878 40,7% 2.222 34,8% 31 Fællessekretariatet, Børne- og Undervisning 2.395 83,9% 0 32 Børne- og Familieafdelingen 775 15,6% 1.298 32,2% 1.156 24,3% 1.470 33,0% 3.265 16,0% 33 Skoleafdelingen -4-0,5% 0 0,0% -4-0,2% -3-0,1% -6-0,3% 34 Daginstitutionsafdelingen -53-1,7% -121-3,7% -56-1,4% -1 0,0% 212 6,2% 658030 Det specialiserede børneområde 117 0,8% 546 4,2% 412 2,9% 1.849 12,5% 31 Familiekonsulenterne 285 26,4% 178 15,0% 529 39,1% 1.023 49,3% 32 Familierådgivningen -168-1,3% 368 3,1% -117-0,9% 826 6,5% 651040 Sundheds- og omsorgsområdet 1.432 17,7% 1.241 17,9% 404 5,1% 859 10,0% 1.166 6,3% 40 Fælles formål 422 10,6% 782 20,4% 486 10,7% 475 10,1% 1.142 21,5% 41 Psykiatri- og Handicapafdelingen 1.046 36,2% 300 15,7% -22-1,2% 492 21,3% 1 0,0% 42 Ældreafdelingen -36-3,0% 159 13,4% -60-3,9% -108-6,9% -31-2,1% 657040 Sundheds- og omsorgsområdet 849 29,4% 655 21,0% 674 31,4% 509 27,0% 44 Myndighed Psykiatri og Handicap 408-18,5% 297-18,9% 592-19,8% -101 3,3% 45 Visitations- og Myndighedsafd. ældre 441 8,7% 358 7,6% 82 1,6% 610 12,3% 54 1,2% 653010 Økonomiområdet 1.752 4,6% 332 0,9% -71-0,2% 1.745 4,8% 3.480 9,5% 50 Jobcenter 1.752 4,6% 332 0,9% -71-0,2% 1.745 4,8% 3.480 9,5% 659010 Økonomiområdet 0 0,0% 100 0,9% 338 3,2% 0 0,0% 59 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark 0 0,0% 100 0,9% 338 3,2% 0 0,0% 06.70 lønpuljer 0 0,0% 0 0,0% 3.684 9,6% 7.215 21,1% 1.368 5,4% 570 Barselsudligningsordning 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 620 12,2% 620 100,0% 571 Langtidsfravær 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 117 100,0% 0 575 Pulje krisehjælp 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 35 100,0% 06.72 Tjenestemandspension 761 4,0% 0 0,0% 0 0,0% 1 0,0% 1 0,0% Side 31

06.74 Interne forsikringspulje 0 0,0% 879 37,3% 0 0,0% 0 0,0% 352 100,0% 06.76 Generelle reserver 4.176 32,0% 4.381 15,1% 572 Lokale AKUT-ordning 115 100,0% 0 0 0,0% 0 581 Lederuddannelse 3.072 92,6% 3.072 100,0% 2.727 100,0% 1.944 100,0% 1.402 100,0% 582 MED og arbejdsmiljø -80 100,0% 168 100,0% 251 100,0% 0 583 Kompetenceudvikling 1.069 74,3% 1.069 100,0% 706 100,0% 350 100,0% 584 Pulje til fordeling 0 0,0% 72 100,0% 0 0 0,0% 0 580 Indkøb 0 0,0% 0 0,0% -1.147 100,0% 579 Energibesparende foranstalninger 213 100,0% 106 100,0% 589 Vision 2016 3.971 100,0% 427 Pulje - Trepartsinitiativer 0 0,0% 429 Fastholdelse af medarbejdere 0 0,0% Side 32

Overførsler 2012-2016 - drift Politikområde Overførsel 2016-2017 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2015-2016 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2014-2015 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2013-2014 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2012-2013 Overførsel i % af korr. Budget 80 Redningsberedskabet 64 0,6% 0 0,0% 15 0,1% 0 0,0% -28-0,3% 12 Redningsberedskabet 64 0,6% 0 0,0% 15 0,1% 0 0,0% -28-0,3% Side 33

Overførsler 2012-2016 - drift Politikområde Overførsel 2016-2017 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2015-2016 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2014-2015 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2013-2014 Overførsel i % af korr. Budget Overførsel 2012-2013 Overførsel i % af korr. Budget 90 Teknik- og miljøudvalget 13.102 12,5% 13.366 13,5% 11.619 11,8% 6.728 6,8% 11.181 12,4% 13 Miljø og natur 6.388 38,8% 6.789 41,6% 6.444 41,7% 5.855 42,1% 5.088 40,1% 00.50 Naturbeskyttelsesprojekter 1.068 39,5% 1.343 56,1% 398 14,4% 1.073 51,6% 672 29,1% 00.51 Natura 2000 385 96,7% 113 29,7% 366 69,2% 253 77,6% 60 100,0% 00.53 Skove 384 43,4% 905 104,1% 839 216,8% 406 141,0% 256 92,4% 00.70 Fælles formål vandløb 254 33,5% 445 76,1% 276 90,5% 712 89,9% 207 41,2% 00.71 Vedligeholdelse af vandløb 930 23,2% 327 7,1% 948 19,0% 554 14,6% 550 14,5% 00.80 Fælles formål miljøbeskyttelse 187 33,3% 339 50,7% 153 30,2% 0 0,0% 0 0,0% 00.87 Miljøtilsyn Virksomheder 79 3,8% -335-17,1% 0 0,0% 0 0,0% 943 55,5% 00.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 3.261 66,1% 3.830 77,8% 3.844 90,9% 3.167 83,0% 2.400 70,1% 00.91 Skadedyrsbekæmpelse -160 114,3% -178 52,0% -380 96,2% -310-3875,0% 0 0,0% 14 Byer og landsbyer 1.602 33,6% 2.344 48,1% 2.534 58,1% -1.143-84,8% -494-10,2% 00.05 Ubestemte formål 0 0,0% 105-17,6% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 00.10 Fælles formål 0 0,0% -17-1,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 00.10 Central vedligeholdelsespulje 669 122,8% 812 100,0% 1.019 61,5% -2.491 111,2% -749-75,8% 00.10 Central pulje til rottebekæmpelse (NY) 807 82,6% 977 77,1% 1.418 94,7% 1.348 67,4% 0 0,0% 00.11 Beboelsesejendomme 0 0,0% 110-82,1% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 00.12 Erhvervsejendomme 126 37,4% 178 41,1% 97 29,6% 0 0,0% 0 0,0% 00.35 Andre fritidsfaciliteter 0 0,0% 117 51,5% 0 0,0% 0 0,0% 255 155,5% 15 Infrastruktur og kollektiv trafik 5.112 5,9% 4.233 5,3% 2.641 3,2% 2.016 2,3% 6.587 8,7% 00.20 Grønne områder og naturpladser 381 3,7% 598 6,1% 330 3,5% 280 3,0% 453 4,8% 02.01 Fælles formål 301 12,9% 270 16,6% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 02.11 Vejvedligeholdelse 3.093 12,8% 2.851 11,2% 1.783 7,1% 1.360 4,7% 2.205 9,7% 02.12 Belægninger 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 4.159 20,7% 02.30 Fælles formål kollektiv trafik 130 56,8% -77-63,6% 17 16,5% -156 390,0% 0 0,0% 02.31 Busdrift 1.207 7,6% 591 3,7% 511 3,1% 532 3,4% -230-1,5% Side 34

OVERSIGT - ANLÆGSØNSKER (opdateret pr. 1. september 2017) 2018 2019 2020 2021 2018 2019 2020 2021 anlægsudgift afledt drift Anlægsønsker i alt 79.145 38.819 37.094 25.219 52-64 -64-64 Anlægsønsker fra tidligere år 2018 2019 2020 2021 2018 2019 2020 2021 anlægsudgift afledt drift 02-05 Bording skole hal Udskiftning af tag 3.700 04-07 Tag på Bording Hallen 750 04-17 Bording Rideklub 1.800 06-05 Dybdalsparken. Udskiftning af tag 2.675 14-07 Kortlægning af problemstoffer i alle kommunale bygninger 500 500 14-08 Adm. bygning og biblioteket i Brande Udskiftning af pumper 1.400 15-06 Renovering af fortove i forbindelse med ledningsrenoveringer 13.000 13.000 13.000 13.000 15-07 Udskiftning af rendestensbrønde i forbindelse med kloakrenoveringer 15-13 Afmærkning - efterslæb 500 500 4.000 4.000 4.000 4.000 15-15 Etablering af kommunale legepladser på offentligt areal 778 389 389 389 15-18 Renovering af alleer 3.330 3.330 3.330 3.330 15-21 Renovering af støttemur ved jernbaneviadukten, vestsiden af Østre Allè i Brande 15-22 Anlægspulje til asfalt 8.200 8.500 13.400 3.000 1.460 15-30 Fornyelse af bro på Kathøjvej over Brande Å 2.400 15-33 Ny toiletbygning i Ikast 1.000 17 17 17 15-35 Renovering af pumpestationer til vejafvanding 535 15-36 Renovering af rabatter 1.500 1.500 1.500 1.500 15-37 Signalanlæg - udskiftning af styreskabe 500 15-40 Fornyelse af bro på Vester Møllevej over Skjern Å 2.400 15-43 Forstærkning af Bro 19, Ejstrupholm 4.460 Forslag i alt 54.888 31.719 35.619 25.219 0 17 17 17 Side 35

Nye ønsker til budget 2018 2018 2019 2020 2021 2018 2019 2020 2021 anlægsudgift afledt drift 04-18 Kommunal legeplads i Brande 450 04-19 Kommunal legeplads i Engesvang 450 04-20 Kommunal legeplads i Ikast Øst 450 04-21 Udskiftning af brusere i Sportscenter Ikast 299 04-22 Sportscampus Ikast-Brande 04-23 Opgradering af Engesvang Hallen 1.200 1.200 04-24 Sløjfen Ejstrupholm 04-25 Udskiftning af tag - Bording Hallen 1.200 1.900 1.475 04-26 Udskiftning af tag på ridehal ved Højris Rideklub 201 04-27 Udvidelse af Ejstrupholm Hallen 1.000 4.000 04-28 Klubhus - Hyldgårdshallerne 650 08-01 Etablering af aflastningspladser på Brande Åcentret 1.430-69 -138-138 -138 09-02 Seværdighedsskiltning ved motovejen 420 10-01 Gludsted friskole - ansøgning om kommunegaranti, deponering 2.100 13-01 Engesvang vision 2020. Oprensning af 2 søer 200 13-02 Engesvang vision 2020. Rørlægning af Elbæk 500 14-11 Nedrivning af Grøddevej 27B - (hjælpemiddeldepotet)????? 14-12 Klimatilpasning i Engesvang 152 15-44 Frisenborgparken - P-plads ved svømmecenter 670 15-45 Renovering af støttemur Akacieparken og Egeparken i Ikast 160 15-46 Nyt kanaliseringsanlæg og sti ved ny børnehave i Engesvang 1.750 10 15-47 Kanaliseringsanlæg ved Hjertet, Vestergade i Ikast 950 7 15-48 Krydsregulering ved Myl. Erichsens Vej og Borupvej i Brande 3.500 47 15-49 Ejstrupholmvej, Brande højresvingsbane ved Grarupvej 400 4 4 4 4 15-50 Stiforbindelse fra Grøddevej til Lysholt Allé 650 6 6 6 6 15-51 Engesvang vision 2020. Dybdalsvej, nedlæggelse af en del af vejen 625 15-52 Engesvang vision 2020. Multisti ved boldbanerne 1.600 10 10 10 10 15-53 Storegade, Brande parkeringslommer i bymidten 350 15-54 Ny forbindelsesvej mellem Silkeborgvej og Vejlevej (rute 13), Pårup 2.900 37 37 37 37 Forslag i alt 24.257 7.100 1.475 0 52-81 -81-81 Side 36

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Udskiftning af brusere i Sportscenter Ikast Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Sportscenter Ikast (SCI) søger om 298.684 kr. + moms til udskiftning af brusere i omklædningsrum. SCI ønsker med udskiftning af bruserne, at: Opnå besparelser i vandforbruget, som af leverandør og producent anslås til mere end 60 pct. i forhold til traditionel bruserløsning Løfte kvaliteten af omklædningsrummene Undgå nedbrud i nuværende brusere, der er af ældre dato. Bruserne er løbende forsøgt vedligeholdt, men reservedele opleves fra tid til anden at være svære og dyre at opdrive. Udskiftning af brusere indgår som et af flere tiltag, som SCI har igangsat, blandt andet for at forløse et stort potentiale for besparelser i energiforbruget (el, vand og varme). SCI fremhæver, at der allerede er planlagte og gennemførte forbedringer af Sportscenter Ikast. Disse omfatter bl.a. en gennemført udskiftning af indgangsparti i 2016 til ca. 80.000 kr. (selvfinansieret), samt en planlagt udskiftning af 3 andre indgangspartier i 2017 til ca. 40-50.000 kr. (selvfinansieres). Fælles for disse udskiftninger af indgangspartier gælder, at der forventes en gevinst i energiforbruget. SCI fremhæver desuden, at det samme gør sig gældende, da der i 1. kvartal 2017 blev gennemført en renovering af toiletter - bl.a. med vandbesparende inventar. Denne opgradering var også selvfinansieret. SCI henviser til 9.4 i samarbejdsaftalen mellem Ikast-Brande Kommune og Sportscenter Ikast for 2016, hvori det fremgår at: der kan der søges om tilskud til renoveringsopgaver, hvis udgiften hertil overstiger 10 pct. af den årlige betaling fra kommunen for halleje. Sportscenter oplyser, at 2017-betalingen fra Ikast- Brande Kommune til Sportscenter Ikast udgør 2.916.336 kr. + moms, og 10 pct. heraf således udgør 291.633 kr. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift 299 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 299 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 04-21 Side 37

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Sportscampus Ikast-Brande Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Masterplanen for Sportscampus består af et enkelt hovedgreb udformet som en ny sportsline, der samler og skaber sammenhængskraft mellem elite-, bredde- og skoleidræt, mellem Sportscenter Ikast, Sportsstar College samt Skolerne ISI og Nordre Skole og de tre temaer: idræt i byen, idræt på banen og idræt i naturen. Sportscampus Ikast-Brande ligger i overgangen mellem byen og naturen mod nord. Sportscampus Ikast-Brande bidrager til at understøtte såvel vision som målene i aftalen med DGI/DIF om en Bevægende Kommune bevæg dig for livet. Det samlede projekt forventes at beløbe sig til 150-200 mio. kr. Arbejdsgruppen bag projektet vil arbejde på at skaffe bidrag fra eksisterende fonde. Baggrund Siden stiftelsen af Ikast FS (Forenede Sportsklubber) i 1935 har det nordlige Ikast været omdrejningspunkt både for eliteidræt og den brede idræt. Ikast har indhentet talrige mesterskaber dels på grund af fokus på talentudvikling på både Ikast-Brande Gymnasium og Handelsgymnasiet Ikast-Brande, dels på grund af etableringen af Idrætsskolerne Ikast (ISI) og Sportstar College Ikast-Brande. Nævnte faciliteter er realiseret inden for de senest 25 år, og faciliteterne er inden for de seneste år suppleret med Nordre Skoles status som idrætsprofilskole. Sammen med Sportscenter Ikast og Ikast FS s fodboldsanlæg, er der skabt et campusmiljø i området omkring Stadion Allé, Stensbjerg Allé og Hagelskjærvej. Miljøet er enestående i Danmark, og det betyder at Ikast-Brande Kommune stadig går foran når det handler om talentudvikling og sportsresultater på landsniveau. Initiativet En arbejdsgruppe bestående af ildsjæle fra ISI, Nordre Skole, Ikast FS, FC Midtjylland, Sport-star College Ikast-Brande, Ikast-Brande Gymnasium, HHX Ikast, Sportscenter Ikast og Ikast-Brande Kommune har i en årrække arbejdet sammen for fortsat at kunne holde niveauet. Samarbejdet, som har fokus på at udvikle planerne for et Sportscampus, førte i februar 2016 til en brugerbaseret visionsproces med henblik på at udarbejde en masterplan, der viser i hvilken retning Sportscampus skal udvikles frem mod 2025. Der deltog 100 mennesker på den indledende kick off workshop og initiativgruppen blev efterfølgende udvidet med en arbejdsgruppe bestående af en række personer både inden- og uden for det eksisterende campusmiljø. Gennem en række workshops i første halvår af 2016, definerede arbejdsgruppen visionen og masterplanen for Sportscampus Ikast-Brande. Masterplan og vision blev offentliggjort ved et stort møde i Sportscenter Ikast, den 15-08-2016. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 04-22 Side 38

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Opgradering af Engesvang Hallen Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Engesvang Hallen ansøger om anlægsstøtte over 2 budgetår på i alt 2,4 mio. Ansøgningen omhandle; en renovering af omklædningsrum fornyelse af ankomstområde med cafeteria udvendig aktivitetstrappe. Baggrunden for ansøgningen er, at Idrætshallen fra 1978 ikke længere svarer helt til de forventninger og krav, store dele af befolkningen har, og Engesvang Hallen ønsker at skabe nogle tidssvarende rammer, bl.a. for indgangsparti, omklædning og cafeteria, der stort set står som for næsten 40 år siden. Af ansøgningen fremgår det, at når man ankommer til Engesvang Hallen fra parkeringspladsen ved Dybdalsvej er noget af det første man møder et flot udendørs ankomstområde, men et træt indgangsparti gemt bag et hjørne og finder man indenfor i hallen så kommer man til nogle nedslidte omklædningsrum og en mørk forhal (foyer) med en trist skilteskov. Hallen har derfor et stort behov for et centralt ankomstområde, hvor alle kommer ind og bliver fordelt ud til de forskellige lokaler og aktiviteter. Et område, hvor de forskellige brugere, medlemmer og borgere kan mødes på tværs af deres interesser. Løsningen er, at de eksisterende omklædningsrum renoveres, indgangsparti udvides med cafeteria og nuværende cafeteria omdannes til aktivitets-lokale. Hallen har baseret anlægsbudgettet baseret på arkitektfirmaets forventninger og er på ca. 6,4 mio. kr. Engesvang hallen forventer en egenfinansiering på 1,2 mio., støtte fra fonde m.v. på 1 mio., samt lånoptagelse på 1,8 mio. i realkredit med kommunal garanti. Hallen oplyser, at de enkelte ovenstående områder i ansøgningen for om- og udbygning af hallen er udarbejdet således, at de understøtter hallens nuværende udvikling uafhængigt af et nyt byggeri mellem skole og hal i henhold til Vision 2020 planen. Driftsbudgettet fra Ikast-Brande kommune tænkes ikke ændret ved ovenstående om- og tilbygning. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift 1.200 1.200 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 1.200 1.200 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 04-23 Side 39

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Sløjfen Ejstrupholm Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Visionsgruppen i Ejstrupholm vil med projektet Sløjfen skabe bedre rammer for liv, sundhed og fællesskab, og flere muligheder for bevægelse for alle aldre. Beskrivelse af Sløjfen Den gamle romantiske park nordvest for hallen, gentænkes som et funktionsåbent anlæg til flere forskellige aktiviteter. Der etableres en multisal i tilknytning til den eksisterende hal. Nybygningen opføres i forlængelse af idrætshallen mod nord, frem til skrænten af parken, oven for tennisbanerne. Tilbygningen får funktion som samlingssted og skal ud over multisal, indeholde toiletter, dagsåben café, omklædningsrum samt lokaler til lokale behandlere som fysioterapeut mv. Derudover skal der være plads til klublokaler. DGI Faciliteter & Lokaludvikling har udviklet projektet Sløjfen i samarbejde med Ejstrupholms visionsgruppe. Bag projektet står Ejstrupholm Lokalråd, Ejstrupholm Motion & Fitness, Ejstrupholm Skole og Midtjysk Efterskole. DGI Plan og Udvikling har udarbejdet visionsprojektet på baggrund af visionsgruppens forarbejde. Økonomi I 2015 fik Visionsgruppen LAG støtte fra Landdistriktspuljen LIV OG LAND til udvikling af nærværende visionsprojekt: 91.900 kr. Projektets anslåede samlede anlægsudgifter ifølge DGI s skitseprojekt 34.428.952 kr. fordelt på Park- og lystanlæg: 9.944.125 kr. og ud- og ombygning af hallen: 24.484.827 kr. Visionsprojektet Sløjfen bidrager til at understøtte såvel vision som målene i aftalen med DGI/DIF om en Bevægende kommune bevæg dig for livet. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 04-24 Side 40

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Udskiftning af tag på Bording Hallen Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Bording Hallen ansøger om nye tage på alle hallens bygninger. Problemerne er blevet større siden sidste år, idet der er stigende problemer med indtrængning af vand igennem forskellige tage. I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2016 indsendte Bording Hallen en ansøgning om tilskud til udskiftning af taget på en del af hallens tag. Ansøgningen lød på 750.000 kr. Bording Hallen henviste til den af MidtConsult i 2010 foretagne facilitetsundersøgelse. Notat nr. 31 af 19.7.2010. Ifølge facilitetsundersøgelsen er kvaliteten på taget på den store hal under middel og bør udskiftet inden 5-7 år. Der blev ikke afsat midler i budget 2017 til dette formål. Ifølge hallen er prisen for udskiftning af tagene blevet forøget på grund af et nyt byggeregulativ. Bording Hallen ønsker at udskifte taget på flere bygninger over en tre-årig periode. Den samlede udgift udgør 4.575.000 kr. + moms. Hallen foreslår, at udskiftningen af tagene sker ud fra nedenstående prioritering, dvs. at nyt tag på omklædningsrum og mødelokaler har første prioritet. Dernæst nyt tag på Hal A, Hal B og til sidst nyt tag på forhal og café. Udgifterne fordeler som følger 1) Nyt tag på omklædningsrum og mødelokaler 900.000 kr. 2) Nyt tag på Hal-A 1.200.000 kr. 3) Nyt tag på Hal-B 1.000.000 kr. 4) Nyt fladt tag over cafe og forhal 1.400.000 kr. Skotrende mellem Hal- og B Pris ved samlet udførsel 75.000 kr. 4.575.000 kr. Bording Hallen vil kunne medfinansiere udskiftningen af tagene med 100.000 kr. om året, hvis udskiftningen sker over en tre-årig periode. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift 1.200 1.900 1.475 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 1.200 1.900 1.475 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 04-25 Side 41

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Udskiftning af tag på ridehal ved Højris Rideklub Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Højris Rideklub ansøger om 200.870 kr. + moms til udskiftning af tag på den ene af klubbens to ridehaller. I Facilitetsanalysen fra 2010 beskrives tagets stand som under middel med en restlevetid på 5-10 år (prioritering B). Taget på den ca. 870 m2 store Hal 1, der er opført i 1980, er af bølgeeternittag Taget er utæt, hvilket medfører at det regner ned på rampen (der anvendes til handicapryttere til på- og afstigning), samt enkelte steder på ridehusbunden. Foreningen vurderer, at taget er i en sådan tilstand, at det af sikkerhedsmæssige årsager bør udskiftes nu for at undgå skader på såvel ryttere som heste. Klubben oplyser, at de bidrager med arbejdstid til oprydning samt koordinering. Højris Rideklub har 134 medlemmer. Derudover oplyser klubben, at de er ca. 100 personer tilknyttet Ridefys-afdeling. Begge ridehaller bruges alle ugens 7 dage i gennemsnit hver 8 timer i døgnet. På grund af rampen og handicapliften i Hal 1, er denne hal den mest benyttede. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift 201 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 201 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 04-26 Side 42

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Udvidelse af Ejstrupholm Hallen Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ejstrupholm hallen søger om 5 mil kr. i tilskud til udvidelse af hallen. Udvidelsen indebærer følgende elementer: Ombygning af eksisterende motionslokale til 2 stk. omklædningsrum. Opførelse med et depotrum (nuværende er gammelt og udtjent), 2 stk. dommer omklædninger (herrer og dame), et multirum af samme størrelse som scenen i eksisterende hal og et multirum til motion. Ejstrupholm hallen er i dag en af de haller i kommunen med den højeste udnyttelsesgrad hvilket har resulteret i afslag til foreninger om brug af f.eks. scenen om formiddagen. Derfor ønskes en udvidelse til at afdække dette behov. Desuden er Ejstrupholms håndbolddamer i 2. division, og har herfor brug for flere omklædningsrum, der har været tilfælde hvor to hold, som skal spille mod hinanden har klædt om i samme rum. Dette giver ikke god anledning til taktikmøder og lign. Generelt vil det være en fordel af hallen har mere end et dame- og herrer omklædning, både ved turneringer også i henhold til rengøring og lign. Det eksisterende depotrum er i dag opført i træ, og sat i forlængelse af hallen. Det ville være optimalt med et integreret depotrum, som vil være mere velegnet til opbevaring af redskaber, og hermed øge redskabernes levetid. Ved ombygning af eksisterende motionslokale til omklædningsrum, mener vi at det mest retfærdige ville være at tilbyde motion et nyt og meget gerne større lokale, som er bygget til formålet. Herfor dette behov. Ejstrupholm Hallen vurdere at udvidelserne kan holde siden inden for en budgetramme på 5 mil kr. Udvidelsen vil være desuden give en god synergi til Sløjfen -projektet. I henhold til hallens daglige økonomi forventes dette at kunne drives og vedligeholdes inden for hallen nuværende tilskud fra Ikast-Brande Kommune. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift 1.000 4.000 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 1.000 4.000 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 04-27 Side 43

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Klubhus ved Hyldgårdshallerne Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende x Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Etablere af nyt klubhus på 100 m2 klubhus m. toilet og the-køkken og i forlængelse af gang. Der skal etableres ventilationsanlæg og tilsluttes eksisterende fjernvarme. Entrepriseomkostninger vil samlet ligge på ca. 1.300.000 kr. + moms, og 50% vil skulle financierens af Ikast-Brande Kommune. Det resterende beløb vil skulle finansieres af de foreninger, der ønsker at anvende klubhuset. Byggeriet forventes at kunne blive opført i forlængelse og samme byggestil som eksisterende, dvs. af vedligeholdelsesfrie materialer. Baggrund Ikast KFUM Håndbold har i dag en pavillon ved Hyldgårdshallerne, som foreningen anvender som klublokale. Pavillonen ejes af Ikast-Brande Kommune. Pavillonen er i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at renovere herpå. Derfor ønsker Ikast KFUM Håndbold, at Ikast-Brande Kommune opstiller en ny pavillon, eller på anden vis skaffer foreningen et klublokale. Den nuværende pavillon er på 129,6 m2. De øvrige foreninger, som er brugere i hallen, anvender reposet i forbindelse med deres foreningsarrangementer, og har ikke deres eget klublokale. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede d. 28 august 2017, at såfremt der skal etableres et nyt klublokale, er det en forudsætning, at Ikast KFUM Håndbold og de øvrige foreninger (Ikast KFUM Volley og Ikast Gymnastikforening), der er brugere i Hyldgårdshallerne, skal være fælles om det. Udvalget anbefaler - såfremt der afsættes midler til projektet - at halvdelen skal finansieres af brugerne. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift 650 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 650 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 04-28 Side 44

Side 45

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Etablering af aflastningspladser på Brande Åcentret Politikområde: 8. Handicap og psykiatri (voksne) 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) X Optimering af arealanvendelse til etablering af aflastningspladser, som efterspørges både i IBK og af andre kommuner. 3 Beskrivelse af forslaget: Det vurderes, at en del af borgerne, der anvender dagtilbuddet på Brande Åcentret, ikke profiterer af miljøskiftet mellem bo- og dagtilbudsdelen. Derfor flyttes en del af dagtilbuddet ind i bo-delens arealer. Forslaget går ud på, at etablere aflastning i en del af aktivitetscentret, når der frigives plads i forbindelse med at aktiviteterne flyttes fra Aktivitetscentret til bo-delen for nogle af borgerne. Forslaget om etableringen af aflastningspladserne skal ses i lyset af en kombination af både efterspørgsel fra egen kommune og andre kommuner samt muligheden for at effektivisere driften i eksisterende bygninger. Der er dog behov for en mindre ombygning for at kunne etablere aflastningspladserne. Brande Å Centret er godkendt til at have unge i aflastning, men grundet fuld belægning på botilbuddet, er der kun i meget begrænset omfang mulighed for at opfylde ønskerne om aflastning (fra både Ikast-Brande kommune og andre kommuner). Forslaget vil kombinere muligheden for at effektiviserer bygningsdriften ved at anvende bygningerne, som huser Aktivitetscentret, i flere af døgnets timer og give mulighed for at tilbyde aflastningsophold til børn og unge i egen kommune frem for i andre kommuner. Derudover kan der også skabes mulighed for at tilbyde aflastning til børn og unge fra andre kommuner, hvorved vi kan tiltrække interesse for Brande Åcentrets botilbud og dermed også fastholde en høj belægning i bo-delen i fremtiden. Tre eksisterende rum skal opdeles til seks aflastningsværelser. Der skal etableres separat indgang til alle værelser fra gangareal. Der skal udskiftes vinduessektioner i forbindelse med opsætning af skillevægge. Der skal etableres ventilation og varme i alle værelser. Endelig skal der sikres en konstruktion, der kan sikre anvendelsen af lifte. Der er fra Kommunale Ejendomme givet et foreløbigt overslag på omkostningerne for ombygningen på 1,0 mio. kr. excl. inventar. Beløbet afskrives over 30 år. Der er udarbejdet et budget på 430.000 kr. til indkøb af inventar til seks værelser, vagtværelse og opholdsfaciliteter for brugerne. I budgettet indgår også omkostninger til indkøb venlet-system til vending af brugerne i løbet af natten og redskaber til aktiviteter. Investeringen afskrives over 5 år. Driftsudgifterne er opgjort til 2,268 mio. kr. årligt fordelt med 1,562 mio. kr. på løn, 573 tkr. til basisomkostninger og afskrivninger og 134 tkr. til kost og kørsel i forbindelse med aktiviteter under opholdet. Der etableres en driftsøkonomi, som drager fordel af den intensiverede bygningsdrift, som kan indgå i takstberegningen. Der regnes med en model, der kan håndtere en indfasning af aktiviteterne. Beskrivelsen fortsættes på side 2>> Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2017 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift 1.430 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) 50% i 2018, 100% i 2019+ 1.134 2.268 2.268 2.268 Driftsindtægter (HUSK afledt drift), 50% i 2018, 100% i 2019+ -1.203-2.406-2.406-2.406 Netto 1.361-138 -138-138 Nummerering af anlægsforslag (laves af Plan&Analyse) 08-01 Side 46

Beskrivelse af forslaget >>Fortsat fra side 1: Driftsindtægterne er beregnet ud fra en belægning på 66% (svarende til fuld belægning af fire af de seks værelser). Driftsindtægterne er opgjort til 2,406 mio. kr. årligt incl. overhead. Finansiering Finansieringen af ombygningen og det nødvendige indkøb af inventar sker gennem opkrævningen af taksterne, hvor afskrivningen indgår. Bygningsforandringen svarende til 1,0 mio. kr. afskrives over 30 år og inventardelen på 430.000 kr. afskrives over 5 år på inventar. Beregningen af taksten viser, at børn og familieområdet kan spare minimum 100 kr. pr. døgn for de børn og unge de har i aflastning inden for målgruppen. Aktuelt bruger området aflastning i 1007 døgn pr. år for målgruppen svarende til en årlig besparelse på området på 100.000 kr. Jf. aftalerne for fastsættelse af takster, så tillægges taksterne et overhead på 6,1%. Det er dette overhead, der genererer et overskud på 138.000 kr. årligt jf. tabellen. Når overhead beregnes til kun 6,1 %, så skyldes det, at afskrivningen på bygningerne allerede er indregnet i taksten. Hvis man ser bort fra afskrivningen på inventar, som sker forholdsvis hurtigt, så kan omkostningerne ved bygningsændringen finansieres inden for godt 4 år. Finansiering 2018 2019 2020 2021 2022 Samlet Besparelse på 50 100 100 100 100 450 børn og familie Overhead 69 138 138 138 138 621 Samlet 119 238 238 238 238 1.071 Derudover gælder det, at den mere effektive bygningsdrift på Brande Åcentret betyder, at der allerede findes bidrag til finansiering for den takstnedsættelse på 1%, der forventes fra 2019. Side 47

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Klimatilpasning i Engesvang Politikområde: 14. Byer og landsbyer 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Klimatilpasning i Engesvang er en udløber af Engesvang og DGI s borgerprojekt: Vision 2020. Vision 2020 er bundet tæt sammen med forventningen om en kommende renovering og udvidelse af den eksisterende hal og en udvidelse af skolen. Ud over renovering og nybyg indeholder projektet et bevægelseslandskab som knytter sig til området omkring boldbanerne. Teknisk Område har siden januar 2017 bistået Visionsgruppen med sparing og hjælp til at bryde projektet op i små bidder, så de frivillige kan opleve at der er fremdrift i projektet. Vi har i fællesskab fundet de mest nødvendige, driftsmæssige dele af planen frem og været i dialog med de relevante områder i kommunen for at finde økonomi og tidsplan for realiseringen. Det drejer sig om fritlægning og flytning af Elbæk å som i dag er rørlagt langs hallen, til foden af bakkerne nord for boldbanerne, om regnvandshåndtering langs hallen, om etablering af sti fra den kommende børnehave til halområdet, dræning af våde boldbaner og etablering af to søer. Disse projekter af driftsmæssig karakter er ikke sammentænkt i et sammenhængende overordnet projekt som i sig selv har æstetisk værdi og bæredygtighed. Og de er ikke tænkt ind i en langsigtet og robust klimaplan. Formålet med klimaprojektet er: - At udarbejde en klimatilpasningsplan, der kan sammenbinde uafhængige delprojekter til et meningsfuldt og æstetisk klimaprojekt. - At opstille principper for, hvordan regnvandshåndtering kan håndtere regnskyl uden at udearealer bliver uhensigtsmæssigt oversvømmede samtidig med at det bidrager til at skabe attraktive uderum til glæde for hele byen. Derudover er det et formål, at visionsgruppen får et delprojekt som de har stor sandsynlighed for at få fondsmidler til. Både fordi visionære klimaprojekter har fondenes fokus pt, og fordi Ikast-Brande Kommune under alle omstændigheder kommer til at bruge midler på at dræne de våde (oversvømmede) boldbaner, flytte åen, rørlægge regnvandet og etablerer en sti mellem børnehave og halområde. De midler kan derfor sammenlagt eller enkeltvis, figurerer som kommunens medfinansiering i en fondsansøgning til et samlet og gennemarbejdet klimaprojekt. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift 152 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 152 Nummerering af anlægsforslag 14-12 Side 48

Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet 2018-2021 1 Projektnavn: Ny forbindelsesvej mellem Silkeborgvej og Vejlevej (rute 13), Pårup Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Når Mascot i løbet af efteråret flytter ind i deres nye domicil i Pårup vil der ske en væsentlig trafikal ændring, der vil medføre, at der kommer øget trafik gennem Pårup. I samarbejde med Mascot arbejdes der på etablering af ny vejforbindelse mellem Silkeborgvej og Vejlevej (rute 13) med kanaliseringsanlæg på henholdsvis Silkeborgvej og Vejlevej (rute 13), samt lukning af Viborgvej ved Vejlevej (rute 13). Ikast-Brande Kommunes andel af projekterne forventes at koste ca. 5,0 mio. kr. Restbeløbet på byggemodningen af Pårup Øst er ca. 2,1 mio. kr. Der er derfor behov for en ekstra bevilling på 2,9 mio. kr. Der vil i det nuværende projekt desuden være mulighed for etablering af en lastbilparkeringsplads på restarealet, der afgrænses af Vejlevej (rute 13), Silkeborgvej og den nye forbindelsesvej. Det vil overslagsmæssigt koste yderligere 3,2 mio. kr. at etablere en lastbilparkeringsplads, ekskl. evt. arealerhvervelse. Forslagets økonomi (1.000 kr.) i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): 2018 2019 2020 2021 Anlægsudgift 2900 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) 37 37 37 37 Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 2.937 37 37 37 Nummerering af anlægsforslag 15-54 Side 49

Ikast-Brande Kommune Erhvervskontaktudvalget, 24-08-2017, Åben Sagsid: 2017/13397 Dagsordenpunkt Ansøgning om driftstilskud til Vores Ikast i perioden 2018-2020 Åben - 2017/13397 Beslutning Indstillingen godkendt. Ismail Yalcin deltog ikke i sagens behandling på grund af afbud. Indstilling Vicekommunaldirektøren indstiller, at udvalget oversender ansøgningen om et årligt driftstilskud på 300.000 kr. i perioden 2017-2020 til Vores Ikast til budgetforhandlingerne. Sagsbeskrivelse Vores Ikast har indsendt en ansøgning om et årligt driftstilskud på 300.000 kr. i perioden 2017-2020. Vores Ikast blev stiftet i foråret 2014 med følgende formål: Vores Ikast fik i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015 bevilget et årligt driftstilskud på 150.000 kr. i en treårig periode. Da dette driftstilskud udløber med udgangen af 2017 ansøger Vores Ikast om et fortsat driftstilskud på 300.000 kr. om året i tre år. Af ansøgningen fremgår følgende status for foreningens hidtidige arbejde samt det fremadrettede perspektiv: Side 50 1

Ikast-Brande Kommune Erhvervskontaktudvalget, 24-08-2017, Åben Sagsid: 2017/13397 Da foreningen startede overtog den 73 medlemmer fra det tidligere Ikast Byliv. I dag er der 248 medlemmer. Foreningen er gået fra primært at være en handelsstandsforening til nu at være en forening med mange forgreninger. Medlemskredsen er i dag 122 fra erhverv, 47 fra foreninger og 79 fra detailhandlen. Medlemslisten kan ses i ansøgningens bilag 1. Vores Ikast arbejder konstant på fastholdelse og øgning af medlemstallet. Foreningen har ansat Jan B. Knudsen som chef på fuld tid og Helle Søndergaard som deltidsansat koordinator. Følgende tiltag fremhæves i ansøgningen som succeser i de seneste tre år: Vi hjælper og samarbejder om arrangementer og hjælper med at gøre det usynlige synligt Vi har en aktiv hjemmeside med en aktivitetskalender, oversigt over medlemmer og information om byens gavekort og Strøgcentret m.m. LivingInIkast - et engelsk afsnit på hjemmesiden, der er målrettet tilflyttere, der overvejer at flytte til Ikast. Her er der info om skole, kommune, ledige lejeboliger, telefonliste, m.m. Nyhedsmails til 1.000 kunder og egne medlemmer Markedsføring af Ikast i forbindelse med de mange aktiviteter. Annoncer i de lokale aviser, tema-aviser, radio, online reklamer på AOIB.DK, og visninger på de digitale skilte En aktiv facebookside med over 4.600 følgere og daglige opslag om aktiviteter og forenings medlemmer, samt anden information, som f.eks. fra Politiet (fra Tryghedsambassadørerne) Kontakt til eksterne udbydere af: Flytteguiden bliver udsendt for 3. år, et lokalt Ikast bykort og en 20 er rabatbog Der er opsat digitale skilte ved de fem indfaldsveje til Ikast midt i maj i år, og der er lavet en samarbejdsaftale med Ikast Avis uden økonomisk risiko og gevinst for Vores Ikast Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har fokus på udlejning af tomme butikker i Ikast Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med Fremtidens Ikast udvikling af midtbyen. Det arbejder Vores Ikast med Vores Ikast har gennem de sidste 3 år selv arrangeret og samarbejdet om talrige arrangementer i Ikast, jf. ansøgningens bilag 2. For foreningens medlemmer har foreningen blandt andet arrangeret: Netværksmøder Virksomhedsbesøg Nytårskur og flere foredrag med indlægsholdere med op til 200 deltagere Årlig generalforsamling med indlægsholder Side 51 2

Ikast-Brande Kommune Erhvervskontaktudvalget, 24-08-2017, Åben Sagsid: 2017/13397 Foreningen er i tæt dialog med mange medlemmer om tiltag, planlægning af- og afholdelse af arrangementer, hjælp med markedsføring, omtale, finde samarbejdspartnere med mere. Foreningen arbejder på at gøre det usynlige synligt og samarbejder fx med nedenstående: Ikast-Brande Ungdomsråd afholdelse af f.eks. Skumfest og hjælpe med markedsføring Røde Kors omtale af førstehjælpskursus, tøjindsamling m.m. Hjælper nye foreninger i gang f.eks. Liv i Byen, med fødevaremarked på Torvet og Ikast-Brande esport med at finde medlemmer og samarbejdspartnere Hjælpe Firmaidræt med planlægning af Rigtige Mænd vi finder 10 foreninger til at hjælpe med afviklingen (blev desværre aflyst fra central side) Bruger elever fra ProMidt til praktiske opgaver (tæppe, julebelysning, m.m.) Tæt samarbejde med Ikast-Brande Musikskole om musik til flere arrangementer Lions Club julebod, bagagerumsmarked og hjælp med markedsføring Foreningsmarked Samarbejde med Kulturelt Samråd om foreningsmarked Ikast Atletik & Motion hjælp med planlægning og afvikling af f.eks. Kvindeløbet 2 Samarbejde med Ikast Kirke om Torvetræf og Det gode liv Samarbejde med biblioteket og byens kultursteder om f.eks. kulturnat Visit Ikast-Brande omtale og fælles markedsføring af aktiviteter synliggørelse af de ting der sker i området tiltrækning af turister og besøgende fra andre byer Bosætning løbende dialog med Ikast-Brande Kommune og en stribe aktører. Hjælp med praktiske ting, kontakter for: o Sylab (Lifestyle & Design Cluster) har haft en pop up butik i forbindelse med Strøgcentres 25 års jubilæum. Pop up butikken havde stor succes og skal måske gentages o Elever fra gymnasiet lavede en café i et tomt butikslokale. Dialog med Erhvervsrådet om iværksætteri (hjælp til opstart, lokaler, rådgivning m.m.) Vores Ikast deltager aktivt i forskellige projekter i byen, bl.a. Vision Vestergade, Sportscampus, Perron 7430 og har deltaget i definitionen af kulturpolitikken. Jan er tryghedsambassadør for Politiet og har en løbende dialog, og sidder i bestyrelsen i Visit Ikast-Brande, blot for at nævne nogle af snitfladerne. De oplistede tiltag og opgaver rækker langt ud over, hvad der oprindeligt var tanken med Vores Ikast. Det er en positiv udvikling og vi har et ønske fra foreningen om at tage ansvar for byens udvikling, da vi mener det er påkrævet, og dette kan kun blive en realitet ved økonomisk tilskud fra kommunen. Et godt eksempel Side 52 3

Ikast-Brande Kommune Erhvervskontaktudvalget, 24-08-2017, Åben Sagsid: 2017/13397 Cowi udgav en bog i december 2016 (Butikker og Byliv En værktøjskasse til udvikling af levende bymidter), og Vores Ikast bliver brugt som et rigtig godt eksempel mere end 8 steder i bogen. Jan deltager i adskillige møder rundt om i hele landet hos kommuner, handelsstandsforeninger og møder ved f.eks. Cowi, Service Platform og Primus Motor. Gennem adskillige foredrag og omtaler er Ikast og Ikast-Brande Kommune gentagne gang blevet sat tydeligt på landkortet og kopieret som f.eks. Vores Faaborg, Vores Ry, Vores Gladsaxe m.fl. Vores Ikast deltager aktivt i flere netværk og samarbejder med andre byer og cityforeninger. Vi har bl.a. fået følgende kommentar fra nogle af vores medlemmer: Kræftens Bekæmpelse v/ tidl. fmd. Bjarne Sass-Petersen: Fællesskab inden for alle områder DK Company v/ CEO Jens Obel: Højt niveau tiltrækker attraktive medarbejdere FCM Håndbold v/ Dir. Jakob Mølgaard Christensen: Vi ser os som en del af et fællesskab Fremtiden I Vores Ikast ser vi mange idéer og muligheder for fremtiden: Fortsætte alt det vi har sat i gang og løbende udvikle og tilpasse os Fortsætte samarbejdet med Ikast-Brande Kommune om byudvikling og om at øge interessen for Ikast som bosætningssted, bl.a. via en ny side på vores hjemmeside, der er målrettet kommende tilflyttere Fortsat skabe mere liv i midtbyen - se på mulighederne for samarbejde med andre byer i kommunen, både de mindre byer, men også Brande Fastholde og udvikle Ikast som en spændende og initiativrig by som f.eks. at slå på Ikast - midt i det hele - tæt på det hele 3 Forstærke samarbejdet med sportsområdet, både campus, skoler og foreningerne o Sporten er en del af Ikasts dna og vi skal udnytte, at der er mange sportsfolk i byen, men også benytte chancen for at gøre byen interessant for alle de sports-gæster og turister byen har o Ikast skal udvikle sig som en by med masser af sportsevents, og meget bedre samarbejde foreningerne imellem Udbygning af samarbejdet med de mange uddannelsestilbud i byen - gymnasium, erhvervsskole, seminarium og international skole dialogen er allerede i gang Udvikling og modernisering af et af Ikast s vartegn det overdækkede Strøgcenter Vi arbejder på at blive Danmarks Bedste Handelsby i 2018 o Ikast er allerede kendt for små specialbutikker, som man ikke finder andre steder, samtidig med at vi har masser af dagligvarehandel som gør det rigtig godt Side 53 4

Ikast-Brande Kommune Erhvervskontaktudvalget, 24-08-2017, Åben Sagsid: 2017/13397 Tænke nyt og hjælpe andre hen imod en butik/café, som kan bruges af byens unge, kunsthåndværkere, gårdbutikker, ProMidt, iværksættere, skoler m.fl. Kontakt til forskellige medier for at sætte fokus på Ikast-Brande Kommune. Fx kommer Danmarks Radio og optager et afsnit af Antik Duellen i Ikast den 6. september 2017, og Vores Ikast hjælper med at finde egnede optage lokationer. Økonomi For at fastholde vores eksisterende aktivitetsniveau ansøger vi om et fast årligt driftstilskud på 300.000 kr. RESULTAT-BUDGET 2015-2015 2016 2017 2018 2019 2020 2020 Realiseret Realiseret Budget Budget Budget Budget INDTÆGTER Kontingentindtægter 871.281 961.391 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 Driftstilskud Ikast-Brande 150.000 150.000 150.000 0 0 0 kommune Øvrige indtægter 128.550 163.609 112.000 112.000 120.000 120.000 INDTÆGTER I ALT 1.149.831 1.275.000 1.262.000 1.112.000 1.120.000 1.120.000 UDGIFTER Arrangementer 518.173 570.203 616.151 650.000 670.000 690.000 Personaleomkostninger 581.791 586.062 583.700 595.000 607.000 620.000 Øvrige drifts omkostninger 80.614 92.361 64.752 95.000 95.000 95.000 Etablering og drift af elektroniske gavekort 47.607 39.648 35.000 45.000 45.000 45.000 UDGIFTER I ALT 1.228.185 1.288.274 1.299.603 1.385.000 1.417.000 1.450.000 RESULTATOVERSIGT 2015 2016 2017 2018 2019 2020 INDTÆGTER I ALT 1.149.831 1.275.000 1.262.000 1.112.000 1.120.000 1.120.000 UDGIFTER I ALT 1.228.185 1.288.274 1.299.603 1.385.000 1.417.000 1.450.000 ÅRETS RESULTAT -78.354-13.274-37.603-273.000-297.000-330.000 Hertil kommer løbende ansøgninger om tilskud til nye indsats- og udviklingsområder, som vil medføre økonomiske udgifter og tidsmæssige ressourcer. Foreningens 248 medlemmer forventes at bidrage med en medlemsindtægt på cirka 1 mio. kr., og som tidligere nævnt, arbejder vi konstant på at øge medlemsantallet og dermed medlemsindtægten, men det kræver også mange tidsmæssige ressourcer. Side 54 5

Ikast-Brande Kommune Erhvervskontaktudvalget, 24-08-2017, Åben Sagsid: 2017/13397 Foreningen Vores Ikast binder trådene sammen og med det høje indsatsniveau, er et tilskud på 300.000 en god forretning for både Ikast-Brande Kommune og dens borgere. Der er igennem de sidste 3 år skruet op for ambitionsniveauet, og vi ønsker for byen og området, at vi ikke blot holder momentum, men også fortsat sørger for at udvikle og præge en lysende fremtid for Ikast. Har Vores Ikast fremad ikke de nødvendige økonomiske midler kan drift, udviklings- og aktivitetsniveau ikke fastholdes og vi må neddrosle tiltag og opgaver. Alternativt må andre løfte disse opgaver. Vi vil bygge den fremtidige indsats på kommunens fokusområder og de aktive borgere, som skal inddrages i arbejdet og få ejerskab af byen. Vi er klar over, at der bliver spurgt er det nødvendigt vi vil spørge har man råd til at lade være? Vi arbejder for Ikasts fremtid! Budgetmæssige konsekvenser Den nuværende bevilling blev besluttet i forbindelse med et budgetforlig. Der er ikke afsat midler fra 2018 i budgettet til dette formål. Bilag Ansøgning om til skud fra Vores Ikast fra 2018 og frem Side 55 6

Den 7. august 2017 Sags ID: 2017/15071 Tilbud om medlemsskab af MTIC Baggrund: Ikast Brande Kommune har indtil nu valgt ikke at blive medlem af MTIC (MedTech Innovation Consortium) og står dermed som en af de få kommuner i Region Midt, som endnu ikke har tilsluttet sig ordningen. Sagen har være behandlet i EKU og senest på i budgetforhandlingerne for 2016. På KD-Nets møde den 19. maj 2017 forelå en sag om en ny fireårig periode for MTIC, da kommunernes engagement i foreningen videre frem skal besluttes inden 1. september 2017. I beslutningen indgår, at der fra kommunal side vil være et krav om at opstille mere klare KPI er for MTIC. Dette tages op af de tre kommunale repræsentanter i MTICs bestyrelse til bestyrelsesdrøftelsen i MTIC i september 2017. Formålet med dette notat er at lægge op til en beslutning om Ikast-Brande Kommunes medlemskab for den kommende periode. Hvad er MTIC? MTIC er en selvejende fond med egen bestyrelse og ligger mellem det offentlige og det private. Bestyrelsen består i dag af i alt 9 medlemmer fra VIA, Århus Universitet, Region Midtjylland, 3 kommuner samt 2 virksomhedsrepræsentanter. De tre kommunale bestyrelsesrepræsentanter er direktør Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune, stabschef Thomas Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune samt direktør Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune. Fonden har til formål at støtte og fremme kommercialisering af idéer og projekter inden for nye teknologier på sundhedsområdet, samt at sikre vækst af små virksomheder, som kan være med til at udvikle de nye teknologier. Parterne bag foreningen MTIC har valgt fire strategiske fokusområder, som MTIC skal arbejde med i perioden 2015-2018. Det er Aldring & Demens, Rehabilitering, Forebyggelige genindlæggelser og Overgange. MTIC har årligt ca. 70 projekter, aktiviteter inden for offentlig-privat innovation (OPI), og har en kontaktflade med ca. 80 procent af erhvervsklyngen inden for sundhed. Dertil er MTIC involveret i initiativer som Fælles Service Center, Inno-X Healthcare, APPLab, Sundvækst netværket, Fælles Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi, Careware, Welfare Tech m. fl. MTIC består af 2 ben: Dels en virksomhedsdel, hvor MTOC bidrager til at virksomhederne udvikler deres produkter til sundhedssektoren rigtigt. Dels en sundhedsdel, hvor MTIC hjælper kommuner og hospitaler med erhvervsrettet innovation og forretningsudvikling. Side 56

Den 7. august 2017 Sags ID: 2017/15071 MTIC sætter med en OPI light- metode virksomheder direkte i forbindelse med de rigtige steder i den kliniske verden, så de får den feed-back, de har brug for i udviklingen af deres produkt. Derudover har MTIC en generel opgave med at hæve kompetence niveauet i klyngen, herunder at afholde relevante netværksmøder (nationalt/internationalt), bidrage med analyser af klyngen, generel markedsføring og deltagelse i nationalt og internationalt arbejde omkring sundhedsinnovation ligesom viden om virksomheder og projekters finansiering og fundraising er en del af det, som MTIC bidrager til. Muligheder for Ikast Brande Kommune Et medlemskab af MTIC giver Ikast-Brande Kommune adgang til et netværk af viden og innovationskraft i forhold sundhedsområdet. Der er fortsat behov for at udvikle nye teknologier, som skal være med til at løse de udfordringer som eksempelvis det stigende antal ældre og udviklingen af det nære sundhedsvæsen får for kommunerne. Et medlemskab giver IBK mulighed for at være med til at indgå mere aktivt i denne udvikling. Derudover er der mulighed for at deltage i et netværk, hvor man får viden om det, som rører sig på området andre steder. Selv om MTIC har et kommercielt sigte, som giver mulighed små virksomheder at skabe vækst, er der ingen garanti for, at det netop vil komme virksomhederne i Ikast-Brande Kommune til gavn. Det vil afhænge af virksomhedernes evne og relevans i forhold til de OPI projekter, som søsættes. Ved et medlemskab forpligter kommunen sig til at stille sig til rådighed og deltage aktivt. Den nystiftede Business Region MidtVest beskæftiger sig også med erhvervsfremme i forskellige former men i det aktuelle strategiarbejde for BR MidtVest ses ikke at indgå en satsning indenfor sundhedsteknologi. Der vil derfor ikke være overlap her for IBK ved medlemskab af MTIC. Økonomi og finansiering Den kommunale udgift for medlemskab udgør 2 kr. pr. indbygger/år, hvilket svarer til en udgift på knap 82.000 årligt for Ikast-Brande Kommune. Finansiering af konkrete projekter aftales særskilt. Den samlede udgift for kommunerne forventes at udgøre ca. 2 mio. kr. Derudover bidrager Regionen og Århus Universitet med en tilsvarende beløb. Derudover skabes der finansiering gennem fonde. Indstilling Det indstilles At Ikast-Brande Kommune melder sig ind i MTIC for den kommende periode 2018-2021. At der tages stilling til finansiering af medlemsskabet. Side 57

Byggesagsgebyr Indtægtsniveauet har været støt faldende over de senere år. I 2013-14, hvor vi havde faste takster for de enkelte kategorier lå indtægtsniveauet på 1.400.000 kr./år. I 2015 blev loven ændret med mulighed at gøre gebyret gratis eller opkræve gebyr efter en kalkuleret timepris med mulighed for fast takst til simple konstruktioner. Vores beregnede timepris blev 567 kr. med en fast takst på 1300 kr. for simpel byggeri. Indtjening: 2015 for fast takst 200.000 kr. og 575.000 kr. for den timebaserede 2016 var det 240.000 kr. for den faste og 710.000 kr. (Mascot) for den timebaserede Ultimo august 2017: 100.000 kr. for den faste takst samt 350.000 kr. for den timebaserede Vi forventer ikke at den faste takst vil indbringe mere end 90.000 kr. / år, da gebyret maks. må være 1000 kr. / sag og bygningsreglementet er ændret, så det ikke kræver en byggetilladelse at opføre byggeri under 50 m2. Den 1. juli trådte nye regler i kraft som på sigt vil medføre, at al teknisk byggesagsbehandling skal overgå til certificerede firmaer pr. 1.jan. 2019 med 2018 som et overgangsår. Med de nye regler tror jeg ikke vi skal forvente en samlet indtjening, der bliver meget større end 3 400.000 kr. / år. Meget af den tid vi i dag bruger på byggesagsbehandlingen går på anden lovgivning som vi i forvejen ikke må opkræve gebyr for, det være sig forhold til planloven, bygge- og beskyttelseslinjer (naturbeskyttelsesloven), landzoneregler m.m. Alt registreringsarbejde i forbindelse med opkrævning og udsendelse af regninger foregå i dag manuelt. Pt. har Skive, Viborg og Hedensted gratis byggesagsbehandling. Venlig hilsen Jesper Hahn-Pedersen Bygge- og miljøchef Side 58

Vurdering af plejeboligbehov august 2017 Ikast-Brande Kommune Udarbejdet af Sundheds- og Omsorgsområdet Sags ID: 2016/20163 august 2017 Side 59

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Indledning... 2 3. Sammenfatning... 2 4. Analyse... 4 4.1 Opholdstider i plejeboliger... 4 4.2 Visitation fordeling af borgere i plejebolig og i hjemmeplejen/fritvalgsområdet... 6 4.2.1 Antallet og fordelingen af borgere i fritvalgsområdet, der modtager hjemmepleje ud over 13 timer pr. uge... 7 4.3 Borgere, der flytter til/fra plejebolig i anden kommune... 8 4.4 Effekt af Det Nære Sundhedsvæsen... 9 4.5 Andre faktorer af betydning for plejeboligbehovet... 11 4.6 KL Second opinion om plejeboligstrategi... 12 4.7 Alderssammensætningen i plejeboliger... 12 4.8 Aktuel venteliste til plejebolig... 13 4.9 Handlemuligheder på kort sigt ift. venteliste... 13 4.10 Konklusion på analyser vedrørende behov for plejeboliger... 14 5. Scenarier for fremtidigt plejeboligbehov... 15 5.1 Plejeboligbehov i Ikast-Brande Kommune 2017-2032... 16 5.2 Plejeboligbehov i Ikast 2017-2032... 18 5.3 Plejeboligbehov i distrikt Nørre Snede... 19 5.4 Plejeboligbehov i lokalområdet Bording-Engesvang... 20 5.5 Plejeboligbehov i distrikt Brande... 21 Bilag 1: Udviklingen i antal ledige plejeboliger baseret på statistikker fremlagt i Sundheds og Omsorgsudvalget... 23 Bilag 2: Udviklingen i antal borgere på venteliste samme periode som ovenstående... 24 Bilag 3: Nedlagte og omdannede plejeboliger fra 2010-2017... 25 Side 60 Side 1 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 2. Indledning Økonomi- og Planudvalget besluttede den 18-06-2014, at der skulle udarbejdes en undersøgelse af behovet for plejeboliger i Ikast-Brande Kommune. Beslutningen havde baggrund i, at der i 2. kvartal 2014 var et betydeligt antal ledige plejeboliger samtidig med, at der pågik en proces med udbygning af plejeboliger i kommunen. Dette notat udgør en opdatering af relevante dele fra plejeboligstrategien fra august 2014. Der er tale om en opdatering af væsentlige elementer fra plejeboligstrategien, ligesom struktur og skabeloner fra strategien er genanvendt. Analysen skal bl.a. bruges som en del af Byrådets beslutningsgrundlag i forhold til iværksættelse af nye plejeboligbyggerier, eller til eventuelt at genåbne midlertidigt nedlagte plejeboliger. Notatet indeholder resultater fra undersøgelse af relevante og faktuelle data samt forskellige scenarier for fremtidig udvikling i plejeboligbehov. I bilag 1 ses en oversigt over udviklingen i antallet af ledige plejeboliger de sidste 4 år. I bilag 2 ses en oversigt over antal borgere på venteliste til en plejebolig i samme periode. Tallene er øjebliksbilleder fra den dato, der er skrevet i bilaget. Bilag 3 viser en oversigt over nedlagte og omdannede plejeboliger, samt de nuværende plejeboliger. 3. Sammenfatning Ikast-Brande kommune har fra budgetforliget 2017 en vedtaget kapacitet på 278 plejeboliger incl. friplejehjemmet Grønneparken. Det svarer til en dækningsgrad på 15,8 %. Analysen viser, at der har været ledige plejeboliger i hele perioden fra 2011 til 2016. Fra 2017 er der ingen ledige plejeboliger, og der er samtidig opstået en venteliste på 27 borgere til en plejebolig. Når der opstår en venteliste, vil nogle af borgerne ikke kunne klare at være hjemme. Det betyder, at de midlertidige pladser bliver anvendt som ventepladser til en plejebolig. Pr. 24. august 2017 var der 6 borgere, der ventede på en plejebolig i en midlertidig plads som ikke var tildelt en plejebolig. Det giver et kapacitetsproblem for de midlertidige pladser, hvor eks. borgere venter som færdigbehandlet på sygehuset på en midlertidig plads. Ventelisten kan også medføre, at borgerne i højere grad ønsker at flytte i en plejebolig/friplejebolig i en anden kommune. KL nævner i deres second opinion rapport, at det er bekosteligt på flere fronter at have en overkapacitet af plejeboliger dels til tomgangshusleje og dels til manglende anvendelse af plejeressourcer. KL anbefaler, at man har en mindre venteliste til plejeboliger. Ventelisten må dog ikke blive for høj, da det giver afledte driftsudgifter på andre områder Den gennemsnitlige opholdstid er faldet med ca. 1 år fra 2008 til 2016, således, at opholdstiden i 2016 var 2,33 år. Der var 98 dødsfald i 2016. Gnsn. for de sidste 9 år er 99 dødsfald pr. år. I 2017, første halvdel af året, har der været 46 dødsfald. Der er er en stor variation i opholdstiden fra 1 dag til 16 år. Der er 37 personer med en opholdstid på under 1 år og 3 personer med en opholdstid på over 10 år. Det forventes, at der fremover vil være en svag faldende gennemsnitlig opholdstid. Side 61 Side 2 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 I årene 2012 til 2017 har været et stigende antal borgere, der modtager mere end 13 timers hjælp/uge, der svarer til den grundpakke, man bevilges ved indflytning i en plejebolig. Den største stigning er fra 2012-2013. Der er ikke sket den samme stigning i antallet af borgere, som får mere end 27 timers hjemmehjælp om ugen. Det ser ud til, at selvom borgere modtager megen hjælp til personlig pleje, er ønsket om at blive i eget hjem størst, så længe plejen kan varetages der, så længe der er netværk, der støtter op om borgeren, og så længe borgeren er tryg ved at opholde sig i sit hjem. En del af forklaringen på borgerens præferencer er også, at det er muligt at bevare et rimeligt funktionsniveau, når sygdommene er velbehandlede. Data tyder på, at borgere med lettere plejebehov i mindre grad flytter ind på plejecentrene, hvilket alt andet lige reducerer behovet for plejeboliger og medfører lavere omkostninger for kommunen. I alle aldersgrupper er der borgere, som er døende i eget hjem og som får massiv hjælp i kortere tid. Disse borgere flytter ikke i plejebolig, hvis plejebehovet bliver så stort, at behovene ikke kan klares i eget hjem. Her kan tilbud om ophold på hospice eller tilbud om en midlertidig plads i kommune, være en mulighed. Analysen viser sammenfattende, at der på trods af reduktion i gennemsnitlig opholdstid og udviklingen i hjemmeplejens beredskab og borgernes præferencer for at blive i eget hjem, aktuelt er venteliste for at komme i en plejebolig i kommunen. Befolkningsprognosen viser, at antallet af ældre i Ikast-Brande Kommune stiger markant over de kommende 15 år. Befolkningsprognosen for antal over 80-årige, som er de særligt relevante årgange i forhold til planlægning af plejeboliger, ser således ud i tiden frem til 2032. Analysen viser, at vi i 2017 har behov for en dækningsgrad på 17,5 %, svarende til 310 plejeboliger, hvis der ikke skal være en venteliste til en plejebolig. Det vil sige, at der pt. mangler ca. 22 plejeboliger. Tabel 3.1 2017 2022 2027 2032 Hele kommunen 1.771 2.136 2.826 3.322 Ikast by og land 697 937 1.344 1.598 Nørre Snede 341 367 421 482 Bording-Engesvang 262 303 396 450 Brande 471 529 665 792 Det ses af oversigten, at væksten er særlig markant i Ikast by og land. KL har i budgetvejledningen for 2015 oplyst en aktuel gennemsnitlig dækningsgrad på 18,4 %. KL har ikke siden oplyst dækningsgraden. KL opfordrede kommunerne til nøje at overveje det fremtidige behov for plejeboliger, men fremlægger ikke anbefaling af et konkret niveau. Side 62 Side 3 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 4. Analyse Der er flere påvirkninger af behovet for plejeboliger. Det er tydeligt, at plejeboligbehovet har ændret sig betydeligt gennem de senere år. Således er der i alt nedlagt eller omdannet 77 plejeboliger siden 2010 i Ikast-Brande kommune. I løbet af 2017 nedlægges yderligere 13 plejeboliger på Dybdalsparken. I det følgende vil der være en analyse af faktorer, der påvirker behovet for plejeboliger. 4.1 Opholdstider i plejeboliger Et væsentligt element i behovet for plejeboliger er den tid en borger i gennemsnit opholder sig i plejeboligen. Nedenstående tabeller viser antal borgere, der afgik ved døden på plejecentrene i 2016, samt hvor længe de havde boet det pågældende sted. I 2016 var der i alt 98 dødsfald. Antallet for de første måneder af 2017 er 46 heraf 6 på Grønneparken. Side 63 Side 4 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Delkonklusion: Data viser, at den gennemsnitlige opholdstid er på vej ned. Der har været 98 dødsfald i 2016, og der forventes nogenlunde samme antal i 2017. Gnsn. for de sidste 9 år er 99 dødsfald pr. år. Data viser, at der er en stor variation i opholdstiden fra 1 dag til 16 år. Der er 37 personer med en opholdstid på under 1 år og 3 personer med en opholdstid på over 10 år. Den gnsn. opholdstid er i 2016 på 2,33 år. Data vil formentlig fremover vise, at der vil være kortere forløb/kortere opholdstid med en gennemsnitlige kortere opholdstid til følge. Det forventes, at der også i årene fremover bliver svagt faldende tendens i den gennemsnitlige opholdstid. Side 64 Side 5 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 4.2 Visitation fordeling af borgere i plejebolig og i hjemmeplejen/fritvalgsområdet Et andet væsentligt element i behovet for plejeboliger er, hvordan borgernes behov tilgodeses via plejebolig eller hjemmeplejen. Figur 4.2 Illustration af omkostninger ved pleje i eget hjem og på plejecenter Figuren viser den principielle sammenhæng mellem omkostningerne ved pleje i eget hjem og på et plejecenter. Den skrå kurve viser de øgede udgifter ved stigende antal plejetimer til den enkelte borger i eget hjem. De vandrette streger viser udgifterne ved den grundpakke, der bevilges ved indflytning på plejecenter, samt pakkerne ved øget plejebehov. Felt A viser borgere, der modtager mindre støtte i hjemmeplejen end det, der svarer til omkostninger ved grundpakken på plejecenter. Felt B viser borgere, der modtager mere støtte i hjemmeplejen end det, der svarer til omkostningerne ved pakke 5 på plejecentre. Der henvises til felt A og B i nedenstående. Linjerne krydser ved henholdsvis ca. 13 t/u og ca. 27t/u. Side 65 Side 6 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 4.2.1 Antallet og fordelingen af borgere i fritvalgsområdet, der modtager hjemmepleje ud over 13 timer pr. uge I 2016 var der i gnsn. 951 borgere, der modtog hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Der var i gnsn. visiteret 3.378 timer/uge, hvilket giver et gennemsnit pr. borger på 3,55 time/uge. Tabel 4.2 Nedenstående tabel viser antal borgere, der modtager henholdsvis over 13 t/u og over 27 t/u. Der er taget udgangspunkt i 1. hele uge i april hvert år. 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Antal over 13 timer pr. uge 46 56 61 55 62 65 Antal timer 1.027 1.102 1.386 1.205 1.231 1.342 Gnsn. pr. borger 22,34 19,68 22,71 21,91 19,85 20,64 Heraf over 27 timer 8 8 15 12 10 11 Data er visiteret tid, ekskl. fravær. Tabellen viser, at der i årene 2012 til 2017 har været et stigende antal borgere, der modtager mere end 13 timers hjælp/uge, der svarer til den grundpakke, man bevilges ved indflytning i en plejebolig. Den største stigning er fra 2012-2013. Der er ikke sket den samme stigning i antallet af borgere, som får mere end 27 timers hjemmehjælp om ugen. Der blev i 2015/2016 gennemført et projekt med gennemgang af særligere borgersager. Her var der særligt fokus på de borgere, som var visiteret til mere end 13 timers hjemmehjælp om ugen. Formålet med projektet var, at der skulle ske en reduktion i timerne hos de borgere, som fik mest hjemmehjælp. Endvidere er der implementeret ændrede forflytningsteknikker, herunder bedre brug af hjælpemidler, hvor 1 person kan forflytte, hvilket kan betyde færre visiterede timer trods uændret funktionsniveau. Borgere, der får over 27 timer pr. uge pr. 1. april 2017 Aldersfordelingen er således: 0-66 2 borgere 67-79 6 borgere 80+ 3 borgere (over 90 år) Den gennemsnitlige bevilgede tid til disse borgere er 32,81 time /uge. Omkostningen pr. time i hjemmeplejen er 426 kr. Borgerne vil i forhold til ovenstående figur nr. 3.3, være placeret i felt B. KL second opinion (se punkt 4.6) I forbindelse med KLs undersøgelse blev Ikast-Brande kommune bedt om en registrering over de foretagne visitationer til plejeboliger fra den 01.07.14-30.06.15. Der var 101 indflytninger. Heraf kom 6 fra andre kommuner. 34 borgere kom direkte fra et midlertidigt ophold. 4 kom direkte fra et sygehusophold. Side 66 Side 7 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Af de resterende 57 borgere er demens nævnt som årsag til flytningen for 12 borgere. Hos flere af dem har det haft en afgørende betydning, at der har været en rask ægtefælle, som har været der i hverdagen. Borgernes alder ved indflytningen har været mellem 60 år 103 år. Gnsn. alderen var 83 år. Delkonklusion: Ovenstående viser, at der er et stigende antal borgere, der modtager mere end 13 timers hjælp om ugen i hjemmet. Det ser ud til, at selvom borgere modtager megen hjælp til personlig pleje, er ønsket om at blive i eget hjem størst, så længe plejen kan varetages der, så længe der er netværk, der støtter op om borgeren, og så længe borgeren er tryg ved at opholde sig i sit hjem. I alle aldersgrupper er der borgere, som ønsker at dø i eget hjem og som får massiv hjælp i kortere tid. Disse borgere flytter ikke i plejebolig. De forbliver i eget hjem, hvis det er muligt. Som alternativ kan der blive tale om enten ophold på hospice eller i de kommunale midlertidige boliger. 4.3 Borgere, der flytter til/fra plejebolig i anden kommune Borgerne har et frit valg med hensyn til valg af plejebolig, når de af deres hjemkommune er visiteret til en sådan. Borgernes valg over kommunegrænser har indflydelse på den enkelte kommunes kapacitetsbehov og kapacitetsudnyttelse. Derfor er udviklingen i benyttelse af plejebolig over kommunegrænsen undersøgt. Tabel 4.3 2012 2013 2014 2015 2016 2017** Antal borgere Antal borgere Antal borgere Antal borgere Antal borgere Antal borgere Borgere fra IBK, der betales for i andre kommuner 42 39 39 41 49 41 Borgere på friplejehjem 5 6 6 7 13 14 I alt 47 45 45 48 62 55 Borgere fra andre kommuner -45-48 -42-45 -38-31 Sum 2-3 3 3 24 24 *Antal er ikke årspersoner, men antallet af forskellige borger som IBK enten har betalt for eller modtaget betaling for. Opgørelsen indeholder alle aldersgrupper. 2017 Antal pr. 15. august 2017 dvs. at årstallet for 2017 vil være større. Side 67 Side 8 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Tabellen viser, at antallet af borgere fra Ikast-Brande kommune, der har ophold i en plejebolig/friplejebolig i en anden kommune har ligget stabilt mellem 45 og 48 borgere i årene 2012 til 2015. Der er sket en markant ændring i 2016, hvor der er sket en stigning i antallet, som ønsker en ældre/plejebolig/friplejebolig i en anden kommune. Beboere på Friplejehjemmet Grønneparken indgår ikke i opgørelsen. I 2016 har der været 52 borgere, der har haft ophold på Grønneparken. Antallet af borgere med ophold i plejebolig i Ikast-Brande med refusion fra anden kommune har i samme periode ligget mellem 38 borgere og 48 borgere. Her er der sket et fald i antallet i 2016. I 2016 betalte IBK for 24 borgere mere, end der blev modtaget betaling for. Herudover er der to borgere, som er placeret på et regionalt tilbud. Tendensen fra 2016 fortsætter i 2017. Delkonklusion: Der er sket en ændring i 2016, hvor der betales for en del flere borgere, end der modtages betaling for. Stigningen i antallet af borgere har ikke i 2016 medført en stor stigning i udgifterne. Der har været en samlet udgiftsstigning på 1,2 mio. kr. Det vurderes, at flere ophold er af kortere varighed end tidligere. Hvis 2016 ikke er et enkeltstående år, vil det have betydning for, hvor mange plejeboliger der er brug for i Ikast-Brande kommune. 4.4 Effekt af Det Nære Sundhedsvæsen Der kan være en formodning om, at indsatserne vedrørende Det Nære Sundhedsvæsen i almindelighed og rehabiliteringsafdelingen på Dybdalsparken i særdeleshed kunne have en indflydelse også på behovet for plejeboliger. Tabel 4.4 Der er forskellige typer for midlertidige ophold. Tabellen viser antal for den enkelte opholdstype på rehabiliteringscentret. Der ses et stigende antal rehabiliteringsophold fra 2013 til 2016. Opholdstype på rehabiliteringscentret Antal 2013 Antal 2014 Antal 2015 Antal 2016 Rehabiliteringsophold 59 88 74 77 Pleje- og behandlingsophold 4 5 3 4 Vurderingsophold 7 11 9 8 Venteophold 13 4 2 1 Aflastning af pårørende 4 0 7 2 Pleje- og omsorgsophold 14 5 3 3 Side 68 Side 9 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Hvor kommer borgeren fra? Antal 2013 Antal 2014 Antal 2015 Antal 2016 Eget hjem 41 39 26 18 Plejecenter 2 2 3 0 Regionale rehabiliteringstilbud 1 3 2 6 Regionshospital 49 68 65 70 Midlertidige opholdspladser 8 1 2 1 I alt 101 113 98 95 Baggrunden for at borgeren kommer på rehabiliteringsophold er, at funktionsniveauet er for lavt til at være i eget hjem, og at der er et rehabiliteringspotentiale. Rehabiliteringsafdelingen arbejder systematisk med henblik på, at borgerens funktionsniveau kan blive sådan, at borgeren kan udskrives til eget hjem og være så selvhjulpen som muligt i forhold til hverdagens gøremål. Tabel 4.4.1 Overblik over hvor borgere, der har været på rehabiliteringsafdelingen, er kommet hen. Tabellen viser, at der i 2013 og 2014 var henholdsvis 101 og 113 ophold, mens der i 2015 var 98 ophold. Procentfordelingen, i forhold til hvor borgeren udskrives hen, er nogenlunde ens for 2013 og 2014. Cirka 50 % af borgerne kommer tilbage til eget hjem. 25 % udskrives til plejebolig, da funktionsniveauet ikke er forbedret tilstrækkeligt i forhold til udskrivelse til eget hjem. I 2015 udskrives ca. 63 % af borgerne til eget hjem, mens ca. 13 % udskrives til en plejebolig. I 2016 var der 95 ophold og ca. 50 % af borgerne blev udskrevet til eget hjem, mens ca. 23 % udskrives til en plejebolig. Da belægningsprocenten for Rehabiliteringscentret er stigende fra 2013 til 2016 samtidig med, at der har været færre ophold, ses det, at de enkelte ophold er blevet længere (belægningsprocenten for Rehabiliteringscentret i 2013 var på 81 %, den var i 2014 på 79 %, i 2015 på 93,93 % og i 2016 på 90 %. Hvor kommer borgeren hen? Antal 2013 Antal 2014 Antal 2015 Antal 2016 Eget hjem 49 63 62 48 Død 9 4 5 6 Plejecenter 23 27 13 22 Regionshospital 7 6 7 1 Midlertidig opholdsplads 2 0 1 3 Bosted 0 1 0 1 Hospice 0 2 0 0 Stadig på rehabiliterings- 11 10 10 14 centret ved årets udgang Total 101 113 98 95 Delkonklusion: Rehabiliteringsafdelingens indsats er med til at udsætte behovet for plejebolig. Det ses, at et stigende antal borgere kommer fra hospitalet. Side 69 Side 10 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 4.5 Andre faktorer af betydning for plejeboligbehovet Antallet af beboere med demensdiagnose er stigende. Seneste opgørelse viser, at mellem 70 og 100 % af beboerne i plejebolig har en demensdiagnose eller demenslignende symptomer. Antallet af borgere med demens i Ikast-Brande kommune er af det nationale Videnscenter For Demens vurderet til: 2017 623 2020 674 2025 780 Tallene er opjusteres med Videnscenter for Demens seneste opdatering, hvilket sker løbende ud fra den evidens, der er på området. Der er tale om små justeringer. Stigningen er fra 2017 til 2025 på 157 personer svarende til ca. 20 %. Der forventes betydelig flere borgere med demens, hvilket i sig selv betyder et øget behov for plejeboliger. Samtidig med et øget antal borgere med demens og at andelen af borger med demens på plejecentrene stiger, er der også en oplevelse af, at borgere med demens bliver hjemme i længere tid. Ældreområdet konkluderer i 2016 i et fokusgruppeinterview af ledere og medarbejdere, at borgerne er meget syge, når de flytter i plejebolig, samtidig med at de er ramt af demens. Konklusionen er også, at der i dag går længere tid, inden der tænkes plejecenter, da der i hjemmeplejen er så mange muligheder for at varetage opgaven. Endvidere udgør pårørende en væsentlig ressource. Som tidligere beskrevet opholder 6 borgere pr. 24. august 2017 sig i et midlertidig ophold, mens de venter på en plejeboliger som ikke var tildelt en plads. Årsagen er, at plejen af borgerne, pga. demenssygdom, ikke kan varetages i eget hjem. En påvirkning kan også være, at borgernes bolig parcelhus og lejligheder er velindrettede til at varetage plejebehovet. Det kan betyde, at borgeren vælger at bo længere tid i egen bolig trods et massivt plejebehov. Det kan også nogle steder i kommunen være svært at sælge boligen, og at det således vil være et økonomisk problem at flytte i plejebolig. Med den stigende gennemsnitlige levealder, lever borgerne med flere og flere kroniske sygdomme. Sygdommene er langt op i årene velbehandlede og giver mulighed for et godt funktionsniveau trods sygdom. I 2010 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en analyse omkring ældrebefolkningens sundhedstilstand, hvor konklusionen bl.a. var, at de ældres fysiske funktionsniveau og livskvalitet er forbedret markant, samtidig med at sygeligheden er steget markant. Der er ikke siden udarbejdet en tilsvarende analyse. Side 70 Side 11 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 4.6 KL Second opinion om plejeboligstrategi KL s konsulentvirksomhed (KLK) blev i 2015 bedt om at fremkomme med en second opinion om Ikast-Brande kommunes demografimodel på ældreområdet. Formålet var: At udarbejde en second opinion ift. demografimodellen på ældreområdet generelt, så kommunens grundlag for beregningen af den fremtidige økonomi og eventuelle kapacitetsudbygning kvalificeres At udarbejde en second opinion ift. beregningsgrundlaget for det fremtidige plejeboligbehov i Ikast-Brande Kommune med henblik på at kvalificere den politiske drøftelse af udbygningen af plejeboligkapaciteten. KLK s konklusion var, at deres forslag til model ikke gav anledning til økonomiske ændringer i forhold til IBK s nuværende model, hvorfor den er fastholdt. KL nævner i deres rapport, at det er bekosteligt på flere fronter at have en overkapacitet af plejeboliger dels til tomgangshusleje og dels til manglende anvendelse af plejeressourcer. Der kan også ske et skred i visitationskriterierne. KL anbefaler, at man har en mindre venteliste til plejeboliger. Det er dog ikke defineret, hvad mindre dækker over. Belægningsprocenten for plejeboliger var i 2016 på 94,3 % i gnsn. varieret mellem 92 % - 99 % på de enkelte plejecentre. I 1. kvt. 2017 har den været på 96 %. 4.7 Alderssammensætningen i plejeboliger I uge 17 har der været tællingsuge til Danmarks Statistik på antal boliger og aldersfordeling på borgerne samt oversigt over aldersfordelingen på borgere, der er afgået ved døden i 2016. Alder Optalt uge 17 2017 Alder på borgere som er afgået ved døden i 2016 0-66 år 13 4 67-79 år 68 12 80-89 år 128 48 90 år og derover 83 34 I alt 292* 98 *kan ikke sammenlignes med tallene i bilag 1. Her tæller boligen først med, når den er klar til genudlejning. Side 71 Side 12 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 4.8 Aktuel venteliste til plejebolig I 3. kvt. 2016 begyndte der at opstå en venteliste til plejeboligerne, som nu er på 27 borgere og 3 borgere til anden kommune. Årsagen hertil kan være: at dækningsgraden er nu for lav enten midlertidig eller varigt i forhold til borgernes behov. Antallet af plejeboliger er reduceret med 11 boliger fra 2016, og at der er stoppet for visiteringen til Dybdalsparken. at den sundhedseffekt der tidligere blev set, nu er vendt, og at der nu ses et stigende antal borgere med demens at demografien er begyndt at få indflydelse på behovet for plejeboliger Forhold der modsvarer dette: at den gennemsnitlige opholdstid på plejecentrene er på vej ned dog en svag tendens. at hjemmeplejen har udviklet et beredskab og et fagligt niveau, der kan imødekomme flere og svingende behov. at et stigende antal borgere vælger at blive i eget hjem også når der er et stort plejebehov Grundet at der opstået en venteliste til plejeboliger, bliver de midlertidige pladser i højere grad bliver anvendt som ventepladser til en plejebolig. Det betyder, at borgere med et døgn rehabiliteringsbehov må vente, hvilket kan givet et øget plejebehov til følge. Pr. 12. juli 2017 var der således 13 borgere, der ventede på en plejebolig i en midlertidig plads heraf har 5 borgere fået tildelt en plejebolig, men venter på at kunne flytte ind. 4.9 Handlemuligheder på kort sigt ift. venteliste Vurdering af om de tomme pladser kan omdannes til plejeboliger: Kærmindeparken 2 2 kan anvendes til plejeboliger Frisenborgparken 2 2 kan anvendes til plejeboliger Engparken 2 1 kan anvendes til plejebolig* Østervang 2 2 kan anvendes til plejebolig Solbakken 4 0 grundet størrelsen Brandlundparken 4 0 grundet størrelsen *det er en dobbeltlejlighed. Den kan anvendes til kontor, og den som i dag anvendes til kontor, kan anvendes til plejebolig. Der er således 7 boliger, som tidligere har været boliger til midlertidig ophold, der kan anvendes til plejeboliger. Det vil kræve en økonomisk bevilling svarende til ca. 311.000 kr. per plads. Andre ledige kapaciteter 2 på Dybdalsparken forventes dog som buffer i helt særlige situationer til midlertidig ophold 8 på Østervang Side 72 Side 13 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Kontorer på Engparken 2 kan skifte anvendelse til plejebolig. 4.10 Konklusion på analyser vedrørende behov for plejeboliger Data viser, at den gennemsnitlige opholdstid er på vej ned. Data viser, at der er en stor variation i opholdstiden fra 1 dag til 16 år. Gennemsnitlige opholdstid er i 2016 2,33 år. Data vil forventeligt fremover vise, at der vil være kortere forløb/kortere opholdstid. Det forventes at den gnsn. opholdstid fortsat vil være svagt faldende. Data viser, at der i årene 2012 til 2016 har været et stigende antal borgere, der modtager mere end 13 timers hjælp/uge, der svarer til den grundpakke, man bevilges ved indflytning i en plejebolig. Der er ikke en tilsvarende stigning i antallet af borgere, som får mere end 27 timers hjælp om ugen. Det ser ud til, at selvom borgere modtager megen hjælp til personlig pleje, så er ønsket at blive i eget hjem, så længe plejen kan varetages der, så længe der er netværk, der støtter op om borgeren, og så længe borgeren er tryg ved at opholde sig i sit hjem. I alle aldersgrupper er der borgere, som ønsker at dø i eget hjem og som får massiv hjælp i kortere tid. Disse borgere flytter ikke i plejebolig. De forbliver i eget hjem, hvis det er muligt. Data tyder på, at borgere med lettere plejebehov ikke flytter ind på plejecentrene, hvilket alt andet lige medfører lavere omkostninger for kommunen. De borgere, der flytter ind på plejecentrene, har behov for både pleje og tryghed og hjælp til at skabe og vedligeholde sociale kontakter. Der er i løbet af 2016 og 2017 sket en stigning i venteliste til plejebolig, den 24-08-2017 var 27 borgere på venteliste. Det tyder umiddelbart ikke på en midlertidig situation og kan heller ikke forklares med analysens indhold. Det betyder, at udgangspunktet for beslutning omkring et længere tidsperspektiv er anderledes end tidligere, hvor der var ledige boliger. Der henleder således nu opmærksomhed på den demografiske udviklings indflydelse på behovet. Side 73 Side 14 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 5. Scenarier for fremtidigt plejeboligbehov En væsentlig del af fremtiden er den udvikling, der forventes i befolkningens alderssammensætning. Befolkningsprognosen viser, at antallet af ældre i Ikast-Brande Kommune stiger markant over de kommende 15 år. Befolkningsprognosen for antal over 80-årige, som er de særligt relevante årgange i forhold til planlægning af plejeboliger, ser således ud i tiden frem til 2032. Tabel 5.1 2017 2022 2027 2032 Hele kommunen 1.771 2.136 2.826 3.322 Ikast by og land 697 937 1.344 1.598 Nørre Snede 341 367 421 482 Bording-Engesvang 262 303 396 450 Brande 471 529 665 792 Tabel 5.2 Nedenfor ses oversigt over udviklingen i antal over 80 årige, hvor år 2017 er sat til indeks 100. Indeks 2017 2022 2027 2032 Hele kommunen 100 121 160 188 Ikast by og land 100 134 193 229 Nørre Snede 100 108 123 141 Bording-Engesvang 100 116 151 172 Brande 100 112 141 168 Side 74 Side 15 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Tabellerne viser en markant vækst i antal over 80-årige. Tabellerne viser også, at væksten både antalsmæssigt og forholdsmæssigt især sker i Ikast-området. Hvordan denne befolkningstilvækst omsættes til forventet plejeboligbehov afhænger i høj grad af forventningerne til udviklingen af øvrige faktorer, som beskrevet i plejeboligstrategien. Det drejer sig bl.a. om demensudfordringen, hvor der allerede i dag er en del tilgængelig viden, og om forventninger til udviklingen i den gennemsnitlige opholdstid, hvor der ikke foreligger en sikker viden om fremtiden. Pga. usikkerheden udarbejdes alternative behovsscenarier på kommuneniveau, samt lokale scenarier for perioden 2017-2032. Behovsscenarierne baseres i udgangspunktet på nuværende vedtagne plejeboligkapacitet på 278, og forskellige dækningsgrader. De anvendte dækningsgrader er: 17,8 %, som var den, der blev anvendt i 2014 analysen. 15,0 %, som flere kommuner er begyndt at arbejde med. Aktuelle antal boliger. (Dækningsgraden er forskellig områderne imellem). Der kan i alle beregninger være afrundingsdifferencer. Behovsscenarierne tager ikke højde for behov for erstatningsbyggeri. 5.1 Plejeboligbehov i Ikast-Brande Kommune 2017-2032 I det følgende er der illustreret forskellige behovsscenarier, hvor følgende dækningsgrader er anvendt: 17,8 %, som var den, der blev anvendt i 2014 analysen. 15,0 %, som flere kommuner er begyndt at arbejde med. 15,7 % som svarer til det aktuelle antal boliger. 16,3 % som svarer til det aktuelle antal boliger, inklusiv 10 plejeboliger på Dybdalsparken som anvendes endnu. Brandlundparken er ikke medregnet i den samlede plejeboligkapacitet, men indgår i den konkrete vurdering vedrørende distrikt Brande. I illustrationerne er vist udviklingen frem til 2032, dvs. for de første 15 år. På Kærmindeparken er der pt. 5 beboere i ældreboligerne, som er lige så plejekrævende som de beboere, der bor i en plejebolig. Disse borgere er ikke medtaget i graferne. Alle boligerne på Grønneparken medtages i beregningerne. Pr. 30-06-2017 er 10 af boligerne beboet af borgere fra andre kommuner. Side 75 Side 16 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Figur 5.1 Scenarier for udvikling i behov for plejeboliger i kommunen som helhed. Nedenfor vises i tabelform det forventede samlede plejeboligbehov ved de fire forskellige scenarier i perioden 2017-2032. Tabel 5.3 Udvikling i plejeboligbehov, forventet antal boliger 2017 2022 2027 2032 A) Dækningsgrad 17,8 % (som i 2014 beregning) 316 381 504 592 B) Med nuværende vedtagne antal boliger - dækningsgrad 15,7 % 278 335 444 521 C) Nuværende antal boliger inklusiv de nuværende 10 boliger på Dybdalsparken, dækningsgrad 16,3% 288 347 460 540 D) Dækningsgrad sat til 15 % som flere kommuner arbejder med 266 320 424 498 Behovsscenarierne viser, at forventningerne til opholdstiden/dækningsgraden i plejecentrene har stor betydning for den mængde boliger, der vil være behov for. I 2022 varierer det samlede antal fra 320 til 381 boliger. I 2032 fra 498 til 592 boliger. Side 76 Side 17 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Af grafen og tabellen fremgår det, at der i scenarie C vil mangle boliger allerede fra 2017, set ud fra nuværende boligantal på 278 boliger. Den 11.07.2017 er der en venteliste på 22 borgere til en plejebolig. Hvis de skulle tilbydes en plads her og nu, er der brug yderligere 22 plejeboliger, svarende til 310 plejeboliger og en dækningsgrad på 17,5 %. Der er både i dag og i årene fremad forskel på det forholdsmæssige antal af plejeboliger i de enkelte lokalområder. I det følgende vises kurver for forventet plejeboligbehov i de enkelte lokalområder i perioden 2017-2032 sammenholdt med det eksisterende antal plejeboliger. Forudsætningerne er de samme som ovenfor. Behovet er illustreret ud fra den dækningsgrad på 17,8 % i 2014 og de enkelte områders dækningsgrad ud fra det gældende antal plejeboliger. Når der tages udgangspunkt i dækningsgraden for hele kommunen, er det samtidig et udtryk for en harmoniseringstankegang. 5.2 Plejeboligbehov i Ikast 2017-2032 For lokalområdet Ikast by og land ses der, uanset hvilket scenarie der vælges, en markant stigning i det forventede behov for plejeboliger, da antallet af borgere i alderen 80+ år stiger fra 697 i 2017 til 1.598 i 2032. Der er i dag 134 plejeboliger i lokalområdet (inkl. Friplejehjemmet), hvilket lokalt betragtet er en overkapacitet svarende til en dækningsgrad på 19,2 %. Bibeholdes nuværende dækningsgrad, vil der allerede i 2022 mangle 46 boliger i forhold til nuværende kapacitet. Alt efter hvilket af de fire behovsscenarier der vælges, vil der i 2032 mangle mellem 106 og 173 boliger. Det bemærkes, at Højris Have s 15 boliger for borgere med særlige behov vedrørende demens er indregnet i dette distrikt. Tabel 5.4 Udvikling i plejeboligbehov, forventet antal boliger 2017 2022 2027 2032 A) Dækningsgrad 17,8 % (som i 2014 beregning) 124 167 240 285 B) Med nuværende antal boliger svarende til en dækningsgrad på 19,2 % 134 180 258 307 C) Dækningsgrad sat til 15 % som flere kommuner arbejder med 105 141 202 240 Side 77 Side 18 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Figur 5.2 Scenarier for udvikling i plejeboligbehov Den lokale befolkningsprognose viser, at der fra 2017 ses et kapacitetsbehov over nuværende niveau. Senarie A og D. Den 11.07.2017 er der en venteliste på 11 borgere til en plejebolig. Hvis de skulle tilbydes en plads her og nu, er der brug yderligere 11 plejeboliger, svarende til 145 plejeboliger og en dækningsgrad på 20,8 %. 5.3 Plejeboligbehov i distrikt Nørre Snede Antallet af borgere i alderen 80+ år stiger fra 341 i 2017 til 482 i 2032. Der er i dag 56 plejeboliger i lokalområdet, svarende til en dækningsgrad på 15,8 %. Alt efter hvilket af de fire scenarier der vælges, ses et stabilt behov for boliger frem mod 2022, først herefter ses der en stigning. Den lokale befolkningsprognose viser, at der først omkring 2022 ses et kapacitetsbehov over nuværende niveau. Den 11.07.2017 er der en venteliste på 3 borgere til en plejebolig. Hvis de skulle tilbydes en plads her og nu, er der brug yderligere 3 plejeboliger, svarende til 59 plejeboliger og en dækningsgrad på 17,3 %. Side 78 Side 19 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Tabel 5.5 Udvikling i plejeboligbehov, forventet antal boliger 2017 2022 2027 2032 A) Dækningsgrad 17,8 % (som i 2014 beregning) 61 65 75 86 B) Med nuværende antal boliger, svarende til en dækningsgrad på 15,8 % 56 60 69 79 C) Dækningsgrad sat til 15 % som flere kommuner arbejder med 51 55 63 72 Figur 5.3 Scenarier for udvikling i plejeboligbehov 5.4 Plejeboligbehov i lokalområdet Bording-Engesvang Antallet af borgere i alderen 80+ år stiger fra 262 i 2017 til 450 i 2032. Der er i dag 44 plejeboliger i lokalområdet. Dertil kommer de 12 ældreboliger ved Kærmindeparken, som ikke er talt med i antal plejeboliger, men i praksis har en funktion, der ligner en plejebolig på samme måde som Brandlundparken i Brande. Behovet for plejeboliger er i alle fire scenarier svagt stigende i de første år, for derefter lidt kraftigere stigende. Den 11.07.2017 er der en venteliste på 1 borger til en plejebolig. Side 79 Side 20 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Tabel 5.6 Udvikling i plejeboligbehov, forventet antal boliger 2017 2022 2027 2032 A) Dækningsgrad 17,8 % (som i 2014 beregning) 47 54 71 80 B) Udelukkende Kærmindeparken, idet Dybdalsparken omdannes til midlertidige boliger, svarende til en dækningsgrad på 16,8 % 44 51 67 76 C) Nuværende antal boliger reduceret med 3 midlertidige boliger (Juni 2017), svarende til en dækningsgrad på 20,6 % 54 62 82 93 D) Dækningsgrad sat til 15 % som flere kommuner arbejder med 39 45 59 68 Figur 5.4 Scenarier for udvikling i plejeboligbehov 5.5 Plejeboligbehov i distrikt Brande Antallet af borgere i alderen 80+ år stiger fra 471 i 2017 til 791 i 2032. Der er i dag 44 plejeboliger i lokalområdet, hvilket lokalt betragtet er en underkapacitet svarende til en dækningsgrad på 9,3 %. Side 80 Side 21 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Det lave antal boliger kompenseres dog i betydelig grad af Brandlundparkens 36 boliger, der bringer det samlede antal af boliger op på 80, hvilket vil svare til en dækningsgrad på 17 % hvilket svarer til gennemsnittet i Ikast-Brande Kommune. Nedenfor vises tilsvarende beregninger for distrikt Brande som for øvrige distrikter men med den særlige bemærkning, at Brandlundparkens boliger indgår i antallet af boliger i model A. Model B og C anvender kun antallet af boliger i Engparken. Model D er beregnet som 15 % af 80+ årige. Tabel 5.9 Udvikling i plejeboligbehov, forventet antal boliger 2017 2022 2027 2032 A) Dækningsgrad 17,8 % (som i 2014 beregning) 84 94 119 141 B) Med nuværende antal boliger, svarende til en dækningsgrad på 9,2 % 44 49 62 74 D) Dækningsgrad sat til 15 % som flere kommuner arbejder med 71 79 100 119 Behovet for plejeboliger ligger nogenlunde stabilt de første år. Hen imod slutningen af perioden, vises der en stigning i behovet for boliger på mellem 30 og 97 boliger afhængig af, hvilket behovsscenarie der vælges. Den 11.07.2017 er der en venteliste på 7 borgere til en plejebolig. Hvis de skulle tilbydes en plads her og nu, er der brug yderligere 7 plejeboliger, svarende til 51 plejeboliger og en dækningsgrad på 10,8 %. Figur 5.5 Scenarier for udvikling i plejeboligbehov Side 81 Side 22 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Bilag 1: Udviklingen i antal ledige plejeboliger baseret på statistikker fremlagt i Sundheds og Omsorgsudvalget Der fremlægges opgørelse over ledige plejeboliger til udvalget 4 gange årligt i nedenstående tabel er medtaget 2 af de årlige optællinger. Kapacitet 322 311 299 299 297 297 297 297 297 297 291 291 291 291 * ** *** **** 13.05 19.12 15.03 21.12 27.03 08.10 15.05 04.12 11.06 06.11 12.05 15.11 22.05 24.08 2011 2011 2012 2012 2013 2013 2014 2014 2015 2015 2016 2016 2017 2017 Kærmindeparken 8 4 1 3 5 6 4 3 1 0 0 Dybdalsparken 9 4 6 1 1 1 0 0 0 Østervang 1 1 5 2 7 5 1 0 1 Grønneparken 1 2 0 0 0 Solbakken 2 2 1 2 0 0 0 Højris Have 1 2 1 1 2 0 0 1 Engparken 2 3 4 2 3 1 0 0 Rolighedsparken 3 1 2 1 0 0 0 Frisenborgparken 1 1 0 0 0 I alt 17 8 7 2 2 7 15 13 23 13 10 3 0 2 * 11 boliger på Dybdalsparken omdanne til Rehab. ** 12 boliger på Kærmindeparken omdannet. *** 2 pladser på Frisenborgparken omdannet til midlertidige boliger. **** 8 pladser på Østervang nedlagt og 3 pladser på Engparken midlertidigt inddraget til anden brug. Grønneparken øget med 5 pladser. Bilag 1 viser, at antallet af ledige plejeboliger i de 5 år har svinget mellem 0 og 23. Der har været færrest ledige plejeboliger i vinteren 2012/foråret 2013 samt i 2017 og flest ledige foråret/sommeren 2015, hvorefter antallet af ledige plejeboliger faldt i forbindelse med, at der blev nedlagt 8 pladser på Østervang, og 3 pladser på Engparken midlertidigt blev inddraget til anden brug. Disse 11 pladser indgår i opgørelsen over ledige boliger frem til 2016, hvorefter de ikke længere figurerer på opgørelsen. Det bemærkes, at ovenstående tal er øjebliksbilleder for den dato, der er nævnt. En plejebolig betegnes som ledig, når der har været dødsfald, og ingen borger har fået boligen tilbudt. Side 82 Side 23 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Bilag 2: Udviklingen i antal borgere på venteliste samme periode som ovenstående Der fremlægges opgørelse over antal borgere på venteliste til udvalget 4 gange årligt i nedenstående tabel er medtaget 2 af de årlige optællinger. 13.05 19.12 15.03 21.12 27.03 08.10 28.02 15.05 04.12 11.06 06.11 12.05 15.11 22.05 24.08 2011 2011 2012 2012 2013 2013 2014 2014 2014 2015 2015 2016 2016 2017 2017 Plejebolig 1 4 6 3 1 4 4 0 1 5* 3* 2 2 9 17 Ikast Plejebolig 0 4 3 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 6 Bording Plejebolig 0 1 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 Engesvang Plejebolig 4 6 6 2 0 0 0 0 1 0 0 0 4 6 10 Brande Plejebolig 7 1 1 2 1 0 0 0 0 0 0 0 3 3 2 Solbakken Plejebolig 5 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Klovborg I alt 17 13 16 8 3 5 5 0 2 5 3 2 9 19 27 * 3 af de borgere, som venter på plejebolig i Ikast by, er blevet tilbudt en plejebolig, men har af forskellige årsager ikke ønsket at tage imod tilbuddet og står fortsat på ventelisten. Når sammentællingen ikke altid kan aflæses er det pga. borgere, der står på venteliste til flere plejecentre. En borger optages på venteliste, når borgeren er bevilget en plejebolig, og der ikke er en bolig, der kan tilbydes. Bilag 2 viser, at antallet af borgere på venteliste i de 5 år har svinget mellem 0 og 19, og at antallet af borgere på ventelisten er faldet langsomt over årene frem til 2016, hvorefter antallet af borgere på ventelisten stiger markant i 2017. Det kan bemærkes, at Åparken og Bavnehøj er nedlagt pr. 2. kvartal 2011, og derfor ikke fremgår af tabellerne. Det bemærkes, at ovenstående tal er øjebliksbilleder for den dato, der er nævnt. Side 83 Side 24 af 25

Den 25-08-2017 Sags ID: 2016/20163 Bilag 3: Nedlagte og omdannede plejeboliger fra 2010-2017 Sted Årstal Omdannet/lukket Antal Midtjyden 2010 Omdannet til ældreboliger 21 Åparken 2011 Lukket 12 Bavnehøj 2011 Lukket 8 Dybdalsparken 2012 Omdannet til rehab. 11 Kærmindeparken 2012 Omdannet til ældreboliger 12 Frisenborgparken 2012 Omdannet til midlertidige boliger 2 Engparken 2016 Midl. omdannet til personalefaciliteter 3 Østervang 2016 Lukket 8 I alt lukket 28 I alt omdannet 46 I alt anvendes til personalefaciliteter 3 I alt 77 Oversigt over plejeboliger pr. maj 2017 Navn By Antal Engparken Brande 44 Solbakken Ejstrupholm 30 Østervang Klovborg 26 Dybdalsparken* Engesvang 13 Kærmindeparken Bording 44 Højris have Ikast 15 Frisenborgparken Ikast 22 Rolighedsparken Ikast 52 I alt 246 Grønneparken Ikast 45 I alt 291 *Dybdalsparken nedlægges i løbet af 2017 og 11 boliger skal fremover anvendes til midlertidig ophold. Status pr. 1. maj 2017 er, at der er 10 beboere tilbage i plejeboligerne. Side 84 Side 25 af 25

Kommunal medfinansiering Notat til direktionen Ikast-Brande Kommune Den kommunale medfinansiering bliver beregnet ud fra en model indeholdende, aftalen over regionernes aktivitet jævnfør sundhedsaftalerne, den regionale aktivitetsudvikling, eventuelle DUT-sager og ansøgningspuljer. De gældende indtægtslofter og takster fremgår af Sundhedsaftalerne. Det fastsatte loft for regionernes opkrævning af kommunal medfinansiering matcher kommunernes bloktilskud til opgaven i den enkelte region. Dermed er der tale om en samfundsmæssig nulløsning, men for den enkelte kommune kan det ende med et mer- eller mindreforbrug det enkelte år i forhold til hvad der blev givet i økonomiaftalen. En eventuel regulering vil indgå i bloktilskuddet. I 2018 justeres modellen for beregningen af kommunal medfinansiering af sundhed. De hidtil kendte takster afløses af aldersdifferentierende takster jævnfør tabellen og grafen nedenfor. Hensigten med at differentierer på aldersgrupper, er at kommunerne vil have et større incitament til at forebygge indlæggelser hos de aldersgrupper de har en stor kontakt med. Procenten betales med udgangspunkt i DRG-takster, der beregnes centralt af sundhedsstyrelsen. Tabel: Takster og maksimumgrænser for kommunal medfinansiering i 2018, 18-pl Side 85

Graf: Nuværende og differentieret ordning Stationær, ambulant og speciallæge I 2007 blev der introduceret et kommunalt grundbidrag og udviklingsbidrag. Grundbidraget blev dog fra 2012 omlagt til en del af den aktivitetsafhængige kommunale bidrag. Tilbage er kun udviklingsbidraget på 133 kr. per borger årligt. Følgende er et eksempel på beregning: 85 årig kvinde bliver indlagt med en brækket hofte. Denne operation udløser en DRG-takst ved stationær somatik, på 64.950 kr. Den kommunale medfinansiering er dermed: 56% af 64.950 kr. = 36.372 kr. Dog er maks for den kommunale medfinansiering af stationær somatik for en 80+ årig, 30.000 kr. det vil sige at den kommunale medfinansiering er 30.000 kr. Økonomiafdelingen Ikast-Brande Kommune - d. 25.08.2017 Side 86

Ikast-Brande Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget,, Lukket Sagsid: 2017/10342 Dagsordenpunkt "Det nye Garland" - nyt væksthus og velfærdsbygning Lukket - 2017/10342 Beslutning Indstilling På Tværs Direktøren indstiller, at Der vælges mellem projektet til 7,7 mio. kr. eller projektet med en større anlægsramme, jf. afklaring. Sagsbeskrivelse Tidligere beslutninger Den 13-03-2017 godkendte Byrådet en igangsættelse af undersøgelse af et eventuel partnerskabsprojekt (opr. Eksperimentarium ) indenfor for gartneri og jordbrug. Endvidere blev visionen for Det nye Garland godkendt. Udbudsform Byrådet har afsat samlet 7 mio. kr. excl. moms. til Det nye Garland til nyt væksthus og velfærdsbygning med tilhørende udenomsarealer. I Teknisk Område blev det vurderet, at det var økonomisk mest fordelagtigt at udbyde byggeprojektet i en totalentreprise i omvendt licitation. En omvendt licitation betyder, at prisen er oplyst på forhånd ved udbuddet. Tilbuddene fra entreprenører og drivhusleverandører skal indeholde, hvilke ydelser vi kan få for det fastlagt beløb, dvs. at udbuddet sker efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud. De bydende konkurrerer således om at opfylde vores krav og ønsker bedst muligt, inden for det givne beløb. Økonomisk mest fordelagtige tilbud Efter endt udbudsperiode, modtog vi tilbud fra i alt tre bydende. Flere leverandører af drivhuse blev også adspurgt for at give et tilbud på opgaven, men ingen af dem ønskede at byde på opgaven som en totalentreprise. Udbudsteknisk er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, dét projekt, som Skibbild Entreprise A/S fra Vildbjerg har tilbudt. Dette fremgår af den formelle tilbudsvurdering, som Teknisk Område har foretaget i samarbejde med bygherrerådgiver Finn Balle ApS. Side 87 1

Ikast-Brande Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget,, Lukket Sagsid: 2017/10342 Det tilbudte projekt indeholder i alt 1.390 m 2 væksthus og 260 m 2 velfærdsfaciliteter til en samlet håndværkerpris på 6 mio. kr. excl. moms. Den samlede anskaffelsessum inklusive grundudgifter, uforudsete udgifter, omkostninger og rådgiveromkostninger er 7.767.122 kr. excl. moms. Bygningen vil kunne stå klar til maj 2018 samtidigt med Hjertet. Tilbuddet overstiger det afsatte beløb grundet omkostninger til projekteringsomkostninger, uforudsete udgifter og øvrige udgifter, f.eks. forsikringer og byggesagsgebyr. De var ikke medtaget i 1. omgang. Det skal bemærkes, at der på grunden i forvejen findes en række bygninger af forskellig kvalitet heriblandt et væksthus på ca. 300 m 2. Afklaring ud fra Skibbilds tilbud Da der ikke er indkommet tilbud på de ønskede 3.000 m 2 væksthus inden for den økonomiske ramme, har Teknisk Område forsøgt at afklare, hvad der skal til for, at vi kan komme nærmere målet på de 3.000 m 2. Èn mulighed er at udnytte eksisterende bygninger yderligere og reducere en smule i velfærdsbygningerne. I så fald er det Skibbilds vurdering, at vi for samme pris (7,7 mio. kroner) kan få bygget 1500 m 2 væksthus, mens velfærdsbygningerne er på ca. 190 m 2 (dertil kommer de eksisterende 300 m 2 væksthus og andre bygninger). Det bemærkes, at der er ikke er afsat midler til renovering af eksisterende bygninger som eksempelvis varmeanlæg og vandingssystem i eksisterende væksthus. Hvis vi skal nærme os de 3.000 m 2 er det Skibbilds vurdering, at der kan bygges i alt 2.800 m 2 væksthus samt 260 m 2 velfærdsbygning for 9.450.000 kr. Dertil kommer det eksisterende drivhus på 300 m 2 og andre bygninger. Det vil sandsynligvis også her være muligt at veksle cirka 70 af de 260 m 2 velfærdsbygning til godt 100 yderligere m 2 væksthus. Det vil give en samlet økonomisk anskaffelsessum inklusive grundudgifter, uforudsete udgifter, omkostninger og rådgiveromkostninger på 11.754.149 kr. excl. moms. Der er mulighed for at annullere det nuværende udbud uden honorar. Hvis det ønskes, at drivhuset skal nærme sig de 3.000 m 2 (med deraf følgende højere budget), så vil det kræve et nyt udbud. Dermed kan bygningerne ikke nå at stå færdige samtidigt med Hjertet i maj 2018. Øvrige bemærkninger Byggeriet er forholdsvist dyrt som følge af den meget våde jord på området. Hvis noget af byggeriet udskydes til et andet budgetår, må der forventes en prisudvikling i byggeriet på ca. 4-6 % pr. år frem mod udgangen af 2019. Hjertets mødefaciliteter vil blive benyttet. Budgetmæssige konsekvenser Der er i projektet afsat 7 mio. kr. excl. moms til projektet Det nye Garland. Side 88 2

Ikast-Brande Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget,, Lukket Sagsid: 2017/10342 De budgetmæssige konsekvenser vil være følgende: 7.767.122 mio. excl. moms for ca. 1500 m 2 væksthus og 190 m 2 velfærdsbygninger eller 11.754.149 mio. excl. moms for ca. 2.800 m 2 væksthus og 260 m 2 velfærdsbygninger. Bilag Ingen. Side 89 3

Vurdering af det fremtidige behov for tilbud på det nye Garland Som led i drøftelserne om etablering af drivhus til det nye Garland kan det være relevant, at inddrage i hvilket omfang Psykiatri- og handicapafdelingen samt Arbejdsmarkedsafdelingen vurderer behovet for køb af pladser/tilbud fremadrettet. Det er relevant, da Garland i dag har to målgrupper: 1. Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103 2. Ungeindsatsen efter lov om aktiv beskæftigelse. Nærværende notat beskriver de to afdelingers strategier, og heraf følger en konkret vurdering af behovet for pladser. Udvikling og vurdering fra Psykiatri- og handicapafdelingen Nuværende tal og målgrupper på Garland Aktuelt gives der tilbud til borgere efter 85 (socialpædagogisk støtte) og 103 (beskyttet beskæftigelse). Der er aktuelt 1 person der modtager socialpædagogisk støtte og 13 personer, som er i beskyttet beskæftigelse. Nedenfor ses en oversigt over borgertilgang gennem tiden. Indskrivningsprocent 2007 og 2009 2013 2014 2016 Sum før 50 3 1 1 2 1 8 100 4 1 5 7 1 1 2 2 13 Som det fremgår af oversigten er der ikke tale om et stort flow, idet hovedparten af borgerne er indskrevet i 2007 eller tidligere. Grundet kommunalreformen er der ikke oplysninger om de præcise indskrivningsår i de systemer, der trækkes fra. 4 af de 13 borgere er folkepensionister, mens de øvrige ni er førtidspensionister. Aldersmæssigt er der følgende fordeling: Under 30 år 30-39 40-49 50-59 60-64 65++ Antal 1 1 3 4 4 Borgerflow i fremtiden Fremadrettet vurderer Myndighed på psykiatri- og handicapområdet, at der som i de tidligere år, i meget begrænset omfang vil blive visiteret borgere til Garland i beskyttet beskæftigelse. Det skal ses i sammenhæng med, at der generelt ses en tendens på landsplan, hvor beskyttet beskæftigelse fravælges og målgruppen i stedet henvises til kommunens aktivitets- og samværstilbud enten i de visiterede eller uvisiterede tilbud. Ligeledes har det afgørende betydning, at antallet af førtidspensionister er markant faldende, og der fremadrettet som Side 90

udgangspunkt ikke bevilges førtidspension til den målgruppe, der hidtil har været på Garland i beskyttet beskæftigelse. Indsatsen til målgruppen i fremtiden I fremtiden vil der i meget lille omfang blive visiteret borgere fra psykiatri- og handicap til Garlands nuværende form. Kort sagt vil de borgere der i fremtiden er gode nok til at være på Garland være borgere, der vil komme/blive visiteret fra arbejdsmarkedsområdet. De borger der i fremtiden kan være i målgruppen for beskyttet beskæftigelse vil i stedet modtage den indsats, der gives i den nye model for støtte, herunder bostøtte og indsatser på områdets aktivitets- og samværstilbud. Ny model for støtte Som led i den vedtagne besparelse for 2018 ændres måden, der gives støtte og tilbud på ift. 85 samt tidligere 103. Den fremtidige støtte vil bl.a. leveres i grupper i Socialpsykiatrisk Center Nord i Ikast og Socialpsykiatrisk Center Syd i Brande. Det betyder at der tilbydes tilbud i både 85 samt i aktivitets- og samværstilbuddene, hvor der arbejdes målrettet med udvikling og progression af borgeren. Det kan f.eks. være forløb vedrørende angst, medicin, recovery, økonomi, sundhed, relationer og netværk hvor størstedelen vil være tidbegrænset. Psykiatri- og handicap vil altså med omlægningen af bostøtten kunne rumme de fremtidige borgere der tidligere fik beskyttet beskæftigelse. F.eks. på udviklingshæmmede- og senhjerneskadeområdet findes der i dag Lundgården/Regnbuen og i socialpsykiatrien vil der ifm. den nye model for støtte blive oprettet aktivitetstilbud, dog ikke i arbejdslignende rammer som Garland i dag tilbyder. Garland 2.0 Ud fra et fremtidigt psykiatri- og handicapperspektiv er der altså ikke et tilstrækkeligt borgergrundlag til at forsætte med Garland i nuværende form. Der kan dog være et potentiale i at retænke Garland i en version 2.0. Med det rigtige setup kan Garland være et vigtigt, udviklende og recovery-orienteret tilbud, når det kobles sammen med den nye model for støtte samt til aktivitets- og samværstilbuddene. Det vurderes også, at der ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er et relevant potentiale, som kan udfoldes i forbindelse med den socialpædagogiske støtte ( 85). Det at skulle forholde sig til og udvikle sig i arbejdslignende rammer, i modsætning til fritidslignende rammer, forventes at kunne have en positiv effekt for nogle af borgerne i målgruppen og derved bringe dem et skridt nærmere arbejdsmarkedet. Det er dog vurderingen, at denne målgruppe ikke forventes særlig stor, holdt op imod at der de sidste år i gennemsnit kun er visiteret 1 borger ud på Garland om året. Side 91

Udvikling og vurdering fra Arbejdsmarkedsafdelingen Understøttet af forskning er tilgangen på arbejdsmarkedsområdet, at borgernes jobparathed bedst opnås på det ordinære arbejdsmarked og i en ordinær arbejdsmarkedskontekst. For at lykkes mest effektfuld med beskæftigelsesindsatsen anvendes som udgangspunkt denne tilgang, når forløb igangsættes i samarbejde med borgerne. For den gruppe af borgere der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet er erfaringen, at konkrete jobmuligheder opnås i et tæt, forpligtende og udviklende partnerskab med virksomheder. Dette understøttes af de foreløbige resultater i rengøringsprojektet sammen med Elite Miljø. Det har været undersøgt, om det er muligt at etablere et partnerskabsprojekt for socialt ansvar inden for jordbrug og gartneri med en virksomhed på selve det nye Garland, jævnfør byrådssag fra marts 2017. Det ser desværre ikke ud til at være muligt. Det bunder bl.a. i, at jorden ikke vurderes egnet til dyrkning af afgrøder, der er mere arbejdskraftintensive samtidig med, at den er for våd til større maskiner. Virksomhederne har også overvejet mulige sammenhænge med deres øvrige produktion. Muligheder i det nye Garland I forlængelse af ovenstående er spørgsmålet, hvilken rolle Garland kan spille i den fremadrettede jobstrategi. Side 92

Fra 1. januar 2015 til august 2017 har 99 borgere modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud på Garland 1, og der er i øjeblikket 26 borgere i beskæftigelsestilbud på Garland, heraf er 4 personer i fleks- eller skånejob. Med arbejdsmarkedsområdets skærpede fokus på jobstrategi frem for aktiveringsstrategi, herunder den volumen der lægges op til i disse nye typer af indsatser, vil der fremadrettet ikke i særlig høj grad være behov for forløb på Garland, da de nye strategier forventes mere effektfulde i forhold til borgernes jobmuligheder. Det vil være muligt at samarbejde med Garland gennem parallelle indsatser til den arbejdsmarkedstræning, der tilstræbes på det ordinære arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsområdet har god erfaring med korte målrettede forløb i de socialpsykiatriske centre omkring udvikling af mestringsstrategier i forhold til angsthåndtering, social færdighedstræning, psykoedukation mv. Såfremt det indtænkes i det nye Garland kan det være en mulighed. Der vil dog være tale om et begrænset antal pladser på årsbasis. På arbejdsmarkedsområdet er der en lille gruppe af borgere, der ikke har forudsætninger for at begå sig på det ordinære arbejdsmarked uden forudgående basal arbejdstræning i mødestabilitet, hygiejne, social adfærd mv. Her kan Garland spille en rolle med praktisk opgaveløsning kombineret med ovenstående mestrings- og udviklingstilbud. Der vil være et grundlag for 3-5 løbende pladser for denne gruppe, såfremt pris, indhold, kvalitet og effekterne af forløbet er konkurrencedygtige med øvrige tilbud. Med afsæt i den nye jobstrategi samt tidligere erfaringer med effekterne af indsatserne på Garland vil der være behov for nytænkning og udvikling af forløbene på Garland, hvis arbejdsmarkedsområdet fremadrettet skal opnå de ønskede effekter af beskæftigelsesindsatsen. Det skal også ses i lyset af, at arbejdsmarkedsområdet med refusionsreformen har skærpet fokus på sammenhængen mellem pris, tid og effekt i borgerforløbene. Konklusion Opsamlende er konklusionen, at begge områder forventer at køb af pladser på Garland fremadrettet vil være markant faldende. Psykiatri- og handicapområdet forventer, at borgergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at videreføre Garland i sin nuværende form, hvorfor der vil være behov for at nytænke Garland i en version 2.0. Arbejdsmarkedsområdet forventer med den nye jobstrategi at være dækket ind med andre mere jobrettede indsatser til målgrupperne, og at der kun i meget begrænset omfang kan være behov for små forløb på Garland, hvis man kan tænke elementer fra de socialpsykiatriske centre ind. 1 På grund af målgruppens heterogene sammensætning og den kendsgerning, at borgerne har modtaget forudgående og parallelle indsatser er det vanskeligt at opgøre den præcise effekt. Effekten og værdien af forløbene på Garland beror på afdelingernes erfaringsbaserede viden. Side 93

Til byrådet i Ikast-Brande Hørringssvar til budget 2018 fra skolebestyrelsen på Bording Skole. Vi vil endnu en gang takke Flemming Storgaard for en meget overskuelig gennemgang af kommunens økonomiske situation. Vi oplever igen, at det er trygt at være en del af en kommune, hvor der er styr på budgetterne. At det ikke i sig selv giver flere penge i kassen, er vi klar over, men det er alligevel rart, at man kan stole på og planlægge efter de udmeldte budgettal og ikke rammes af besparelser i løbet af finansåret, fordi der er opstået uforudsete problemer. Vi ser med tilfredshed på, at det ser ud til at driftsregnskabet for 2018 er robust, så vi ikke dette år rammes af yderligere besparelse, som ikke allerede er vedtaget i indeværende budget. Men vi kan godt blive bekymrede med henblik på fremtiden, når der i 2019 og 2020 skal sættes navn på de sidste besparelser på 47 og 23,7 mio.kr. Vi har svært ved at se, hvor man i skoleverdenen vil finde de penge henne, uden at man virkelig rammer kerneydelsen alvorligt. Vi oplever på nuværende tidspunkt, at vi har en skole med en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 24 elever, uden at der er plads til tolærertimer, hvor skolebiblioteket er beskåret drastisk og hvor det allerede nu er nødvendigt at sammenlæse klasser i den understøttende undervisning. Alle resurser går til special- og inklusionsopgaven, og der findes ikke midler til at tilgodese de elever, der har særlige kompetencer. Vi oplever en meget kraftig stigning i antallet af elever, der har brug for særlige rammer eller en helt speciel tilrettelagt undervisning, som ikke kan tilrettelægges i en almindelig klasses rammer. Bestyrelsen har fuld forståelse for, at børn med disse behov skal have et særligt tilrettelagt tilbud, men vi finder det meget bekymrende, at skolen ikke har mulighed for at lave holddeling og tilgodese de elever, der har særlige kompetencer. Vi ved ikke, om vi er særlig hårdt ramt på dette område, men vi vil meget gerne invitere Børne- og Undervisningsudvalget og fortælle om, hvordan vi takler dette problem og fremvise, hvordan vi lokalemæssigt løser opgaven. Set i lyset af, at det nu ser ud til, at budgetterne fremover ser mere robuste ud, vil vi opfordre det kommende byråd til, så vidt det er muligt at undgå at finde yderligere besparelser på 70 mio. kr. på driften i 2019 og 2020. Vi er ligeledes bekymrede for fremtiden i forhold til anlægsudgifterne set i lyset af ikke mindst en ny skole i Brande. Bording Skole har flere anlægsudgifter, som enten allerede står på budgetplanen, eller som vi kan se bliver nødvendigt i de følgende år. Nyt tag på Bordings Skolehal står allerede i budget 2018. Det er tiltrængt, og det vil skabe yderligere udgifter at skubbe denne renovering. Vi kan allerede på nuværende tidspunkt have en formodning om, at autismeafdelingen på Bording Skole skal udvides i det kommende skoleår, hvilket kræver en tilbygning. Med indførelsen af det nye fag Håndværk og Design fik vi et lokalemæssigt problem, da det ikke er muligt at leve op til fagets formål og intentioner i de nuværende lokaler. Vi har en meget sparsom legeplads, og stadsgartneren har ved gennemgang vurderet, at de eksisterende legeredskaber af sikkerhedsmæssige årsager højest kan holde 2 til 3 år mere. På skolebestyrelsens vegne Formand Jessie Rundstrøm Side 94

ENGESVANG SKOLE Gl. Konge vej 97, DK Til nuværende og kommende byråd i Ikast-Brande kommune Engesvang, 30. august 2017 Høringssvar august 2017 Skolebestyrelsen på Engesvang Skole takker for muligheden for at afgive vores høringssvar i forbindelse med budget 2018-21. Igen kan vi glæde os over, at vi er borgere i en kommune med styr på økonomien. Ikke mindst i en usikker periode, hvor fx afklaringen omkring Præstelundskolen spøger i kulissen, og hvor der er store anlægsudfordringer generelt. At der ikke er varslet NYE besparelser er tillige en glædelig konstatering. Ser vi på kommunens pæne kassebeholdning - og den endnu ubrugte usikkerhedspulje - giver det os dog anledning til at gentage appellen fra vores høringssvar fra januar 2017 om at have det politiske mod til at droppe selerne og kun beholde livremmen at have modet til at investere i læring og trygge rammer for børn og unge. Går vi tættere på investeringsmulighederne ønsker vi at fremhæve følgende En væsentlig økonomisk udfordring er minusvæksten gennem mange år. Det har og vil presse skolens økonomi i forhold til fx efteruddannelse, undervisningsmaterialer og it. Det bekymrer os især, at de økonomiske rammer til efter- og videreuddannelse er under pres, da netop et kontinuerligt kompetenceløft naturligvis afbalanceret og gennemført med mindst mulige påvirkning af børnenes undervisning - er meget afgørende for at kvalificere indsatsen i forhold morgendagens uddannelses- og jobkrav og at gøre de unge til robuste samfundsborgere. Alt andet lige vil muligheden for efteruddannelse tillige påvirke den generelle trivsel blandt lærerne og øge kommunens tiltrækningskraft som arbejdsplads. Vi ser med bekymring på de meget knappe/ikke eksisterende anlægsbudgetter i forhold skoleområdet herunder Engesvang Skole, hvor bl.a. små faglokaler presser behovet for holddannelse samtidig med, at skolen mangler en stor samlingssal/aula, der kan rumme samtlige knap 400 elever. Øgede indsatser i forhold til inklusion som vel at mærke skal gælde indsatser både i forhold til de stærke elever og elever med særlige behov. De vedtagne besparelser for 2019 og 2020 er endnu ikke konkretiseret. Det afføder naturligt nok en usikkerhed hos skolens ledelse og os som bestyrelsen. Som nævnt i høringsvar 2017 ville vi ønske, at vi kunne være aktive medspillere og anvise konstruktive ideer til konkrete sparetiltag. Udfordringen er blot, at det er umuligt at få øje på ideerne i en tid, hvor der skæres dybt i skolens kerneydelser. Vi har dog orienteret os i det besparelses-katalog som kommunens borgere har bidraget til. Et forslag går på en centralisering af tandplejen en besparelse i niveau tkr. 500. Som forældrevalgte ser vi fordele og ulemper ved dette meget konkrete forslag. På den ene side er der et vist rationale i forslaget i og med at den lokale tandpleje jo ikke er en altafgørende og nødvendig del af kerneydelse i forhold til børns læring. Samtidigt er det oplyst os, at mange egentlige behandlinger alligevel ikke kan gennemføres lokalt, men alene kan ske i Ikast. På den anden side vil en nedlægning af skoleklinikken betyde en mærkbar serviceforringelse, som vil ramme forældre, der i givet fald skal finde tid og ressourcer til at køre børnene til almindelige eftersyn andetsteds. Afslutningsvist vil vi benytte lejligheden til at takke det nuværende Byråd for samarbejdet i den forgangne valgperiode og ser frem til et konstruktivt samarbejde med det nye Byråd. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Engesvang Skole Side 95

Høringssvar fra Ikast Nordre Skoles bestyrelse om budget 18-21 Vi tilslutter os til fulde høringssvaret indsat nederst fra skolens MED-udvalg, som indeholder en række punkter, der giver grund til stor bekymring. Vi er som skolevæsen på vej i den gale retning på flere områder, og dette mærkes tydeligt for både børn og voksne. Samtlige punkter i MED s høringssvar er således både relevante og vigtige. Vi føler os som bestyrelse desuden kaldet til at svare følgende: Skolernes vanskelige virkelighed anno 2017 kommer helt lavpraktisk til udtryk i: - Begrænsede midler til undervisningsmaterialer, så skolen er tvunget til hårde prioriteringer. Prioriteringer der betyder, at store elever sidder med delebøger og fx må undvære danskromanen, når der skal analyseres og arbejdes med tingene, fordi den er givet videre til den næste klasse på årgangen. Prioriteringerne betyder også, at der er langt færre engangsmaterialer, specielt i indskolingen, og det gør det sværere at lære at skrive, hvis man kun kan arbejde på pc. - Digitale undervisningsmidler der begrænses af stigende priser og bortfald af støtte fra ministeriet. - Generel mangel på vikarmidler, som betyder flere aflyste timer og timer med selvarbejdende elever. - En SFO-normering med 3 voksne til 90 børn om morgenen, og 5-6 voksne til 121 børn om eftermiddagen i SFO-1 og 3-4 voksne til 77 børn i SFO-2. - En skolehverdag med 1 voksen pr klasse, hvor der ikke er 2-lærer-ressourcer til støtte og holddeling, fordi ressourcerne er brugt på det obligatoriske skema og skolens nødvendige inklusionsarbejde. - En hverdag, hvor begrænsede parkeringsarealer betyder øget ventetid og trafikmylder på matriklen, der giver potentielt farlige situationer for børn og voksne. Der er hårdt brug for såvel renovering som udvidelse af de nuværende P-arealer, der ikke tager højde for en skole i vækst, men tværtimod er blevet formindsket de senere år. Desuden oplever bestyrelsen, at: -Inklusionsopgaven kræver ressourcer og midler, og dette gælder inklusionsarbejdet i både almene klasser, specialklasser og baser. Tilbagetrækning af elever fra andre kommuners specialtilbud kræver opgradering og efteruddannelse, men skolerne mangler med de nye tildelinger reel mulighed for at kompetenceløfte personalet til de nye opgaver. Der mangler midler til både uddannelse og til vikardækning undervejs, og kan vi ikke løfte inklusionsopgaven ordentligt, så belaster det barnet, klassen, personalet, ledelsen, hjemmet kort sagt alle parter i hverdagen. -Processen med strukturændringen er gået for hurtigt, og der mangler midler. Resultatet er, at skolerne sidder i bygninger, der ikke er klar til at indføre strukturændringen. Dette medfører et øget pres i en i forvejen vanskelig opstart et faktum der kunne have været undgået og bør tages hånd om. - Vi alle må anerkende, at vi som kommune er i en vanskelig situation. Udgifter og indtægter passer ikke sammen, og vi er udfordret blandt andet på vores skattegrundlag. Dette har været gældende i mange år, og selvom det er en flot præstation at være erhvervskommune nr. 1, så har vi brug for mere. Vi savner politisk vilje til at investere i det, der danner grundlaget for en velfungerende kommune. Hvor er ambitionen om at være skolekommune nr. 1? Fra bestyrelsen skal lyde et stort ønske og en kraftig opfordring til at investere i folkeskolen, og til at Ikast-Brande kommune viser mod til at gøre det modsatte af andre kommuner - Invester fremfor at bespare! Det vil give flere borgere i kommunen og vil tiltrække flere familier ude fra med ressourcer til gavn for både skoleliv og arbejdsliv. Vi har brug for driftige og dygtige tilflyttere og ansatte. Hvor er Einstein og den mentale frikommune? På vegne af Ikast Nordre Skoles bestyrelse Løkke Dee Vium, bestyrelsesformand. Side 96

Høringssvar fra Ikast Nordre Skoles MED-udvalg om budget 18-21 I forlængelse af infomødet i Remisen kan konstateres: - at IBK kom godt ud af 2016 og lagde yderligere 3,4 mio. i kommunekassen. - at der er 325 mio. i en stadigt voksende kassebeholdning. - at IBK har oplevet 500 borgere i årlig vækst, hvilket betyder yderligere indtjening. - at der trækkes op til 250 mio. de næste år af beholdningen (dog 120 mio. i usikkerhedspulje). - at der er et forventet driftsresultat på 66 mio. i 18, hvilket er 54 mio. bedre end ventet. - at der blev fremvist dias med større overskud i 18-19-20 end de udmeldte besparelser. Alt i alt giver dette grund til undring over, at der fastholdes så store besparelser frem over. Dette er desuden med til at skabe en utryghed, så alle føler, der er brug for at gå med livrem og seler. Her ud over gives følgende høringssvar: Basisbudget for Nordre: I forhold til det konkrete basisbudget for Ikast Nordre Skole, er vi nødt til at udtrykke bekymring for, at vores markante stigning i elevtallet ikke afspejler sig i de tildelte midler. Dette gælder midler til rengøring, papir/håndklæder/sæbe, og det samme gælder skolens indvendige vedligehold og forbrug af el, vand og varme. Alle poster må forventes at stige i takt med elevtallet, hvilket budgettet skal afspejle. Udgifterne vil tilsvarende stige i takt med skolens øgede kvadratmeter, fx giver en stor hal med omklædningsrum, redskabsrum og motorikrum med mange brugere behov for øget rengøring. Vi ser med tilsvarende bekymring på, at lønmidlerne ikke slår til, fordi de reelle udgifter er højere end budgetteret, når der beregnes ud fra gennemsnitslønninger. Dette vil have en udhulende effekt på det samlede budget, hvor der tages af andre poster eller af overførte midler. Dette er uholdbart på sigt, så der er selvsagt brug for at få de midler tilført, som personalet reelt koster. På samme vis kan vi konstatere, at vikarbehovet har været stigende siden reformen i 2014, mens vores tildeling til vikardækning er faldende. Dette er naturligvis uholdbart. IBK Resultatopgørelse/anlægsønsker Vi har stor bekymring over, at de tilbageblivende skoler i Ikast er voldsomt presset på bygningsmassen, og at dette forværres af, at de aftale renoveringsprojekter ikke kan gennemføres som nødvendigt pga. stigende priser i byggefaget. Det kan meget vel ende med halve løsninger hvad angår kvalitet og pædagogik, som potentielt vil koste langt mere i længden. Tilsvarende vil asfaltpuljen efter al sandsynlighed ikke dække behovet. Ikast Nordre Skole har to meget slidte p-pladser og en ekstrem slidt skolegård, som ikke svarer til en skole med en idrætsprofil. Her er der bl.a. brug for asfalt, og de afsatte midler rækker ikke. Oversigt tekniske korrektioner De nye besparelser via struktur, tildelingsmodel m.v. er besluttet og indføres, og der varsles samtidig om eventuelt nye besparelser. Det sætter skolerne under gevaldigt pres med øgede besparelser, da vi i forvejen er hårdt presset af både strukturændringen og de sidste mange års besparelser. Det er meget Side 97

usikkert, hvad de store besparelser vil betyde i praksis, og vi ser allerede nu et skolevæsen, der er presset til det yderste med at løfte kerneopgaven under de nuværende rammer. Pædagoger, lærere, pedeller, sekretærer og ledelser må ofte konstatere, at det ikke er muligt at nå de opgaver, der tidligere var muligt, og at det er nødvendigt at gå på kompromis for at nå et minimum. Det giver et presset arbejdsmiljø. Vi kan se resultatet af den stramme økonomi på vores sygefravær, som både er steget generelt og indeholder flere lange sygemeldinger. At der er budgetteret med integration svarende til 12 børn i 0-5 års alderen er sandsynligvis for lidt i praksis, og disse børn vil uden den nødvendige hjælp i starten af livet tage deres vanskeligheder med videre i systemet/skolen/livet. Mange af disse børn har andre vanskeligheder end blot sproglige fx personlige/sociale, kulturelle og psykiske udfordringer, så der er ofte brug for mange ressourcer for at hjælpe børnene i deres udvikling og integrering. En god og kvalificeret start i børnehaven lønner sig senere for alle børn især de børn, der har vanskeligheder eller er udfordret af fx sproget. På tilsvarende vis er et integrationsbudget til 53 børn i underkanten, når det skal dække hele 6-18 området. Dette vil få en negativ afsmittende effekt på børnenes omgivelser og videre skoleforløb, og vil potentielt betyde langt flere udgifter. Konsekvensbeskrivelse fra Facebook-forløb Der budgetteres med besparelser på specialområdet, som forventes gennemført bla. via ændret taxakørsel. Er dette realistisk, når der endnu ikke er et overblik over den ændrede taxakørsel? Centralisering af tandplejen er en indregnet forudsætning for, at der er lokaler nok på Ikast Nordre Skole i den nye skolestruktur. Det er derfor tvingende nødvendigt med en hurtig afklaring, så skolen har plads til de elever og personale, som den nye struktur kræver. Betaling for fritids-anvendelse af kommunens skoler er helt oplagt og også gældende praksis før kommunalreformen. En brugerbetaling vil gøre det muligt at dække de følgeudgifter som stævner m.v. medfører for skolerne i form af ekstra arbejde til pedeller, slidtage af madkundskab, klasselokaler og sportsfaciliteter. Slutteligt vil vi gentage bekymringen over de manglende midler til en kvalificeret ombygning i forbindelse med skolestrukturen. Det er i alles interesse, både økonomisk og pædagogisk, at lave ændringer rigtigt første gang i forhold til pædagogik, indretning og indeklima. Derfor er det oplagt at overveje, hvorvidt kommunens kassebeholdning skal sættes yderligere i spil i forhold til disse anlægsudgifter. På vegne af Ikast Nordre Skoles MED-udvalg Bo H. Nielsen, Skoleleder Side 98

Skolegade 2, 8766 Nørre-Snede 30.08.17 Høringssvar vedr. kommunalt budget. Vores største bekymring vedrørende budgettet er den truende besparelse på 70 millioner, som ikke er udmøntet. Vi ønsker, at politikkerne tager stilling til, hvilke områder besparelsen skal ramme. Vi kan kun gætte på, hvor besparelsen lander er det igen de svageste børn i vores lokalsamfund, der står for skud. På Nørre Snede skole er der store udfordringer med at få inklusionens økonomi til at hænge sammen. Bliver det endnu sværere, når nye besparelser rammer? Frekvensen af børn med behov for specialtilbud er stor i vores område og samtidig er det et område med mange friskoler - disse kan uden økonomiske belastninger give børn videre til Nørre Snede skole. Vi mener derfor, at der ligger et øget ansvar og en øget forpligtelse på Nørre Snede skole til at give disse børn en lige så god skolegang, som alle andre tilbydes. Hvordan kan vi give børnene det solide skoletilbud med færre penge til området. Hvordan giver det børnene mulighed for at bryde den sociale arv? Giver det, de robuste børn, som Ikast-Brande kommune fortæller os, at vi har? Giver det mulighed for at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater? Vi ønsker, at Nørre Snede skoles elever, forældre og ansatte får samme muligheder, som andre steder i kommunen, for at skabe en god, solid og læringsrig skolegang. Alle forældre skal have lyst til at sende deres børn i Nørre Skole, fordi det er det bedste skoletilbud. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen, Nørre Snede skole. nsskole@ikast-brande.dk Tlf. 9960 5600 Fax. 9960 5619 www.nsskole.dk S:\Pia Nina Hansen\Budget\2018-2021\høringssvar 1 behandling\4 nørre snede skolebestyrelse.doc Side 99

ISENVAD SKOLE Bygaden 41, Isenvad 7430 Ikast Telefon 99 60 50 50 isenvadskole@ikast-brande.dk www.isenvadskole.dk BØRNEHUSET Bygaden 35, Isenvad 7430 Ikast Telefon 99 60 50 70 bornehusetisenvad@ikast-brande.dk Isenvad d. 31. aug. 2017 Høringssvar fra Isenvad Skoles lokalbestyrelse vedr. budget 2017 2018 I samråd med ledelsen fra Ikast Nordre Skole og fællesbestyrelsen for Isenvad- og Nordre Skole, udtaler Isenvad Skoles lokalbestyrelse sig selvstændigt ang. budget for kommende år. Vi anerkender først en solid kassekredit i Ikast-Brande kommunen, der qua et stigende antal borgere, giver yderligere indtjening, og et driftsresultat, der er bedre end forventet. Vi glæder os dog over, at der ikke varsles yderligere besparelser. For i strømmen af de store besparelser som kommunen allerede har pålagt os, har det desværre så omfattende betydning, at vi bliver ramt på at løfte selve kerneopgaven, og at drive skole efter både nationale og kommunale forskrifter. Vi har tidligere givet udtryk for, hvad besparelserne hos os medfører. Nu mærker vi konsekvensen af den økonomiske ramme, ved bl.a.: At vi både i indeværende år og sidste skoleår var nødt til at undlade at vikardække to barselsperioder, for at generere økonomi til driften. Hvilket betyder, at der er langt flere undervisningstimer, og mange øvrige opgaver til det resterende personale. Det betyder endvidere voldsomt afkortet forberedelsestid, som er afgørende for kvaliteten af undervisningen. Det er bekymrende og uholdbart, at lønmidlerne ikke slår til, og at det er tilførte midler, der er afgørende for at opretholde den faste personale situationen. At det vanskeliggøre at efterleve målene for linjefagskompetence i alle fag, og mulighederne for at tilgodese efterspørgslen for efter- og videreuddannelse. At der i kraft af stigende behov for specialpædagogisk indsigt, er brug for særligt uddannet personale, og ekstra indsatser for at udøve god inklusionspædagogik. At udgifterne til læringsmaterialer i høj grad er blevet udhulet, og at der ikke længere er sammenhæng mellem tildeling og grundlæggende behov. Vi vil gerne anmode om, at både det eksisterende og kommende byråd, vil have en stor bevågenhed på økonomien omkring hele skoleområdet. Vi vil ikke kunne gentage denne barselssituation da det har presset både personalet og ledelsen til det yderste. Det kan på sigt få vidtrækkende konsekvenser for medarbejdertrivslen og for sygefraværet. Vi har et ønske om fortsat at kunne efterleve de mål som skolereformen og kommunens visioner foreskriver, og det afhænger helt af rette økonomiske vilkår. På vegne af Lokalbestyrelsen på Isenvad Skole Hanne Britorn, Afdelingsleder Side 100

Høringssvar vedrørende forslag til budget for 2018 i Ikast-Brande Kommune. Skolebestyrelsen for Ikast Østre Skole kan konstatere, at der endnu engang skal spares på driften i Ikast Brande Kommunes skoler. En besparelse på Børne- og Undervisningsudvalgets område på ca. 1,6% i forhold til budget 2017 er meget. Vi kan også konstatere, at skolens elevtal stiger med ca. 30%, mens rammebudgettet alene stiger med ca. 20%. Alt andet lige skal vores besparelse tilsyneladende være større end udvalgets besparelse under et. Det kunne vi godt ønske os en forklaring på. Vi har ligeledes noteret os, at der konkret på Ikast Østre Skoles budgetudkast til Almen undervisning pædagoger i 2018 står 0 kr. I 2017 stod der 1.911.000 kr. Vi kan ikke umiddelbart gennemskue hvordan det harmonerer med folkeskolelovens og byrådets intentioner om at inddrage SFO-pædagogerne i undervisningen. Vi håber, at der er tale om en fejl, men vil naturligvis gerne, hvis det ikke er tilfældet have en begrundelse for tallet 0 kr. Samtidigt kan vi konstatere, at trods en positiv udvikling i antallet af børn i SFO-ordningen er der ikke afsat midler i SFO-delens budget til yderligere personale.vi anerkender, at lønbudgettet stiger med ca. 40.000 kr. fra 2017 til 2018, men. I det fremsendte materiale for Ikast Østre Skole såvel som for SFO-delen har vi bemærket os, at der ikke er sket fremskrivning af udgiftsniveauet efter 2018, hvilket vel også må bero på en fejl. Man kender vel f.eks. fremskrivningen af udgifterne til personalet fra de indgåede overenskomster? I skolebestyrelsen vil vi gerne kunne aflevere et konstruktivt høringssvar, men det ser vi som en meget vanskelig øvelse for budget 2018, idet vi ganske enkelt ikke er sikre på, at det budgetforslag vi har fået fremsendt for så vidt angår Ikast Østre Skole og SFO er retvisende. På skolebestyrelsens vegne Venlig hilsen Steen Dahl Pedersen, Formand. Ikast Østre Skole, Jyllandsgade 10, 7430 Ikast ostreskole@ikast-brande.dk www.ikastoestreskole.dk Tlf. 99604500 Side 101

Ikast-Brande lokalafdeling Vi fremsender hermed vores høringssvar til budget 2018-21. Kære byråd Bestyrelsen i Skolelederforeningen for Ikast-Brande Kommune har i både i september 2016 samt januar 2017 indsendt høringssvar vedrørende skolestruktur og udmøntning af budgetbesparelser. I disse høringssvar har vi på det kraftigste problematiseret den manglende sammenhæng mellem besparelserne og ledernes mulighed for at efterleve de visioner, som både kommunen politisk og vi skoleledere drives af. Det er en tendens, der vækker anledning til stor bekymring i kommunens skolelederkreds! Bestyrelsen glæder sig naturligvis over, at de allerede udmøntede besparelser ser ud til at have den ønskede effekt. Samtidig har vi dog brug for at fremhæve, at effekten af besparelserne ses lige så tydeligt på skolerne. Det bliver mere og mere vanskeligt at drive skolerne økonomisk, og der bruges meget tid på administrativ ledelse for at få en særdeles stram økonomi til at hænge sammen. Udover flere besparelsesrunder de seneste år, bliver minusvæksten i kommunen også tiltagende tydelig, idet rammebudgetterne til eksempelvis uddannelse og indkøb af undervisningsmaterialer/itportaler m.m. ikke er blevet indeksreguleret i et årti! Når disse forhold sammenholdes med, at der er yderligere besparelser i vente på vores område i 2018 samt endnu ikke udmøntede besparelser for de efterfølgende år, ser vi os nødsaget til virkelig at understrege vigtigheden af, at I som politikere tør italesætte den økonomiske virkelighed og de serviceforringelser, som det uundgåeligt medfører på skolerne. I værste fald risikerer vi, at skinnerne/sporet vi kører på går i hver sin retning, hvor den ene retning går mod flere besparelser og den anden mod højere mål og forventninger til folkeskolen både nationalt og kommunalt. Her kan vi kun indstille til jer som politikere, at I tager aktivt medansvar for at undgå en potentiel afsporing af folkeskolen i kommunen! Bestyrelsen har afslutningsvis brug for igen at understrege, at skolelederforeningen i kommunen repræsenterer en gruppe mennesker med et meget højt ambitionsniveau for deres arbejdsmæssige virke. Byrådet har samtidig ved talrige lejligheder nævnt ledelse som en helt afgørende faktor for, at skolerne i vores kommune kan fortsætte med at være veldrevne. Vi har i kommunen en god tradition for tæt dialog mellem jer og os. Det er vi glade for, og vi nærer et stort håb om, at såvel det nuværende som det kommende byråd vil værne om dette, da balancen mellem høje ambitioner og en udfordret økonomi kræver tæt dialog og benhård afstemning. På vegne af bestyrelsen for Skolelederforeningen i Ikast-Brande Kommune Claus Bredahl, formand. Side 102