fælles for vejudstyr udbud

almindelig arbejdsbeskrivelse (aab) fælles for vejudstyr udbud maj 2011 VejREGLER

UDBUDSFORSKRIFT VEJUDSTYR FÆLLES FOR VEJUDSTYR Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Maj 2011 Vejregelrådet

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT... 4 1.1 Omfang... 4 1.2 Definitioner... 4 1.3 Standarder/Anvisninger... 4 1.4 CE-mærkning... 6 1.5 Levetid... 6 2 MATERIALER... 6 2.1 Stål... 6 2.2 Aluminium... 6 2.3 Træ... 6 2.4 Fiberforstærket polymerkomposit... 6 2.5 Plast... 7 2.6 Beton... 7 2.7 Bolte mv.... 7 2.8 Overfladebehandling... 8 2.9 Tolerancer... 8 3 UDFØRELSE... 9 3.1 Stål... 9 3.2 Aluminium... 9 3.3 Træ... 10 3.4 Fiberforstærket polymerkomposit... 10 3.5 Plast... 10 3.6 Beton... 10 3.7 Varmforzinkning... 10 3.8 Anodisering... 11 3.9 Bejdsning... 11 3.10 Maling... 11 3.11 Pulverlakering... 12 3.12 Tilspændingsmomenter... 14 4 KONTROL... 14 4.1 Stål... 14 4.2 Aluminium... 14 4.3 Træ... 14 4.4 Fiberforstærket polymerkomposit... 14 4.5 Plast... 14 4.6 Beton... 14 4.7 Varmforzinkning... 14 4.8 Anodisering... 15 4.9 Bejdsning... 15 4.10 Maling... 15 4.11 Pulverlakering... 15 4.12 Tilspændingsmomenter... 16 4.13 Svejsning... 16 5 DOKUMENTATION... 16 5.1 Komponenter med CE-mærkning... 16 5.2 Komponenter uden CE-mærkning... 16 5.3 Drift og vedligehold... 17 3

1 ALMENT Arbejdsbeskrivelsen indeholder fælles beskrivelser for materialer, overfladebehandling, kontrol og dokumentation ved fremstilling og levering af vejudstyr. Specifikke beskrivelser for de enkelte typer af vejudstyr findes i den dertil hørende udbudsforskrift. 1.1 Omfang Arbejdsbeskrivelsen gælder fælles for alle de til Vejudstyr hørende udbudsforskrifter. 1.2 Definitioner Definitioner er angivet i udbudsforskriften for den enkelte type af vejudstyr. 1.3 Standarder/Anvisninger DS 445 Dansk Ingeniørforenings norm for gelcoat, topcoat og spærrelag på konstruktioner af glasfiberforstærket polyester DS 1118 Limede trækonstruktioner. Limtræ. Fremstilling og kontrol DS 2426 Beton - Materialer - Regler for anvendelse af DS/EN 206-1 i Danmark DS/EN 206-1 Beton - Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse DS/EN 351-1 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter - Kemisk beskyttet massivt træ - Del 1: Klassifikation af træbeskyttelsesmidlets indtrængning og optagelse DS/EN 1090-1 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner. Del 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter DS/EN 1090-2 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner. Del 2: Tekniske krav til stålkonstruktioner DS/EN 1090-3 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner. Del 3: Tekniske krav til aluminiumkonstruktioner DS/EN 1504-3 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse Del 3: Konstruktiv og æstetisk reparation DS/EN 1992-1-1 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle DS/EN 1993-1-1 regler samt regler for bygningskonstruktioner Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1995-1-1 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1999-1-1 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler for konstruktioner DS/EN 10025 Varmvalsede produkter af konstruktionsstål DS/EN 10088 Rustfrie stål DS/EN 12373 Aluminium og aluminiumlegeringer DS/EN 12501-1 Beskyttelse af metalliske materialer mod korrosion Sandsynlighed for korrosion i jorden Del 1: Generelt 4

DS/EN 12501-2 Beskyttelse af metalliske materialer mod korrosion Sandsynlighed for korrosion i jorden Del 1: Lavtlegerede og ulegerede jernholdige materialer DS/EN 13670 Udførelse af betonkonstruktioner DS/EN 13706 DS/EN 20898-2 DS/EN ISO 877 DS/EN ISO 898.1 DS/EN ISO 1461 DS/EN ISO 2063 DS/EN ISO 3506 DS/EN ISO 4628-2 DS/EN ISO 4628-3 DS/EN ISO 4628-4 DS/EN ISO 4628-5 DS/EN ISO 7089 DS/EN ISO 7090 Fiberforstærkede polymerer Befæstelseselementer. Kvalitetsklasser. Del 2: Møtrikker med specificerede prøvebelastningsværdier. Groft gevind Plast - Metoder til eksponering for solstråling Befæstelseselementer. Mekaniske egenskaber for befæstelseselementer af kulstofstål og legeret stål. Kvalitetsklasser. Del 1: Bolte, skruer og skruetappe Varmforzinkning. Belægninger på emner af jern og stål påført ved varmforzinkning. Specifikationer og prøvningsmetoder Termisk sprøjtning - Metalliske og andre ikkeorganiske belægninger - Zink, aluminium og deres legeringer Befæstelseselementer af rustfast stål. Mekaniske egenskaber. Del 1: Bolte, skruer og tapskruer Malinger og lakker - Evaluering af nedbrydning af malingsoverflader - Angivelse af styrke, antal og størrelse af fejl og graden af ensartede ændringer - Del 2: Fastsættelse af grad af blærer Malinger og lakker - Evaluering af nedbrydning af malingsoverflader - Angivelse af antal og størrelse af fejl og graden af ensartede ændringer i udseende - Del 3: Vurdering af rustningsgrad Malinger og lakker - Evaluering af nedbrydning af malingsoverflader - Angivelse af styrke, antal og størrelse af fejl og graden af ensartede ændringer - Del 4: Fastlæggelse af krakeleringsgrad Malinger og lakker - Evaluering af nedbrydning af malingsoverflader - Angivelse af styrke, antal og størrelse af fejl og graden af ensartede ændringer - Del 5: Fastlæggelse af revningsgrad Befæstelseselementer - Skiver - Normal serie - Produktgrad A Befæstelseselementer - Skiver med rejfning - Normal serie - Produktgrad A DS/EN ISO 12944-2 Maling og lak - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling - Del 2: Klassificering af korrosionskategorier DS/EN ISO 12944-5 Malinger og lakker - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling - Del 5: Korrosionsbeskyttende malingssystemer DS/EN ISO 12944-7 Maling og lak - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling - Del 7: Udførelse af og tilsyn med malerarbejde DS/EN ISO 12944-8 Maling og lak - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling - Del 8: Udarbejdelse af specifikationer til nye konstruktioner og vedligehold DS/EN ISO 14713 Beskyttelse mod korrosion i jern- og stålkonstruktioner. Zink- og aluminiumbelægninger. Retningslinjer 5

1.4 CE-mærkning Krav om CE-mærkning er angivet i udbudsforskriften for den enkelte type af vejudstyr. 1.5 Levetid Alle leverede konstruktioner, tilbehør mv. skal kunne sikre en principiel levetid på mindst 25 år med mindre andet er angivet i udbudsforskriften for den enkelte type af vejudstyr. Entreprenøren skal, hvis krævet, oplyse den forventede levetid for de tilbudte produkter. 2 MATERIALER 2.1 Stål DS/EN 1993-1-1, DS/EN 1090-1 og DS/EN1090-2 er gældende. Den anvendte stålkvalitet skal være S235JRG2 eller bedre. Anvendelse af ikke beroliget stål tillades således ikke. Stål, der skal varmforzinkes, skal leveres med en kemisk sammensætning, således at de stillede krav til minimum zinklagtykkelse kan overholdes. Materialernes mål og vægt skal overholde kravene anført i DS/EN 10025 for de pågældende produkter. 2.2 Aluminium DS/EN 1999-1-1 er gældende. Der henvises endvidere til bestemmelserne i DS/EN 1090-1 og DS/EN1090-3. Med aluminium forstås her alle typer letmetallegeringer, hvor størstedelen af legeringen er aluminium. Det betyder, at bestemmelserne ikke blot omfatter valsede og ekstruderede legeringer, men også støbelegeringer. Følgende legeringer må anvendes: Alle legeringer mærket A eller B i DS/EN 1999-1-1, tabel 3.1a til konstruktionselementer Legeringer, som kan dokumenteres at have korrosionsbestandighed på højde med ovenstående. Det tillades at anvende anodisering jf. DS/EN 12373 som en metode til at forbedre korrosionsbestandigheden. 2.3 Træ DS/EN 1995-1-1 er gældende. Træmaster og -konstruktioner skal fremstilles af lamineret træ. Fugtklasse skal være U. Der skal ikke dimensioneres for brand. Materialer skal kunne identificeres/spores på alle trin fra modtagelse til indbygning i konstruktionen. 2.4 Fiberforstærket polymerkomposit For glasfiberarmerede konstruktioner er DS 445 gældende. 6

For fiberforstærkede polymerer er DS/EN 13706 gældende. Materialer skal kunne identificeres/spores på alle trin fra modtagelse til indbygning i konstruktionen. 2.5 Plast Plastmateriale skal gennemgå en treårs eksponering efter DS/EN ISO 877 uden at vise tegn på nedbrydning af materialet, hvad angår farve, styrke og elasticitet. 2.6 Beton Beton skal fremstilles i overensstemmelse med kravene i DS/EN 206-1 og DS 2426. 2.6.1 Understøbningsmørtel Understøbning af fodplader skal udføres som konstruktiv forstærkning efter metode 4.4 i DS/EN 1504-3, og ekspansionsmørtlen skal opfylde klasse R4 i samme standard. Der skal anvendes ekspansionsmørtel. Understøbningsmørtlen må ikke indeholde jernfilspåner på grund af rustmisfarvninger. 2.7 Bolte mv. Skruer, bolte og møtrikker skal opfylde kravene i DS/EN ISO 898.1. De i DS/EN ISO 898.1, pkt. 4, tabel 2 angivne materialer og varmebehandlinger må ikke fraviges. Bolte, skruer, møtrikker og skiver til samling af stålkonstruktioner skal leveres som ISO 8.8 efter DS/EN 20898-2 i varmforzinket udførelse. Skiver til bolte og skruer i kvalitetsklasse 8.8 skal være kvalitetsklasse HV 200 efter DS/EN ISO 7090. Rustfri bolte, skruer og møtrikker leveres efter DS/EN ISO 3506 i kvalitet A2 70 eller A4 klasse 80. Rustfri skiver skal være af typen: DS/EN ISO 7089, kvalitet A4. Alle andre rustfri typer fæstemateriale skal være af kvalitet svarende til A2 klasse 70 eller A4 klasse 80. Rustfri boltevarer skal leveres med et af producenten anbefalet og egnet smøremiddel til brug på gevind før montagen eller skal leveres med et smøremiddel påført. Bolte- og skruelængder skal leveres således, at minimum 2 gevindstigninger og maks. 10 mm rager uden for møtrikken i den færdigt tilspændte samling. Hvor dette ikke er muligt uden at anvende specialfremstillede bolte tillades dog at afvige fra de maks. 10 mm op til næste standardlængde. For fundamentbolte, pindbolte og gevindstænger gælder, at de skal tilpasses eller placeres således, at minimum 2 gevindstigninger og maks. det antal gevindstigninger, der svarer til den aktuelle møtrikhøjde, rager uden for møtrikken i den færdigt tilspændte samling. 7

Låse, hængsler o.l. skal som minimum have de samme kvaliteter som rustfri stål 1.4404 iht. DS/EN 10088. 2.8 Overfladebehandling Konstruktioner skal forudsættes opsat i korrosionsklasse C3 jf. DS/EN ISO 12944-2. I kystnære områder skal korrosionsklassen regnes til C4. Nedgravede eller delvist jorddækkede standere og master inkl. evt. fundamentbolte mv. skal kunne opfylde kravet til korrosionsklasse Im3 i DS/EN ISO 12944-2 for den nedgravede/jorddækkede del til en højde på ca. 100 mm over færdigreguleret terræn. Se også DS/EN 12501-1 og DS/EN 12501-2. Præfabrikerede eller in situ støbte betonfundamenter skal ikke overfladebehandles. 2.8.1 Varmforzinkning Varmforzinkning udføres iht. DS/EN ISO 1461. Hvis zink er eneste korrosionsbeskyttelse, skal zinklagtykkelsen være som angivet i Figur 1. Korrosionsklasse Levetid 25 år Levetid 50 år C3 min. 60 µm min. 100 µm C4 min. 100 µm min. 200 µm Figur 1. Minimum zinklagtykkelse som funktion af korrosionsklasse og ønsket levetid. For nedgravede eller jorddækkede ståldele gælder, at al stål uanset godstykkelse skal have en zinklagtykkelse på min. 150 µm for at være tilstrækkelig til at opfylde kravet til 25 års levetid og 250 µm for 50 års levetid. Hvis den foreskrevne zinklagtykkelser ikke kan opnås, skal der foretages en ekstra overfladebehandling af den nedgravede eller jorddækkede ståldel, således at den ønskede levetid sikres. Specifikation af ekstra overfladebehandling skal forelægges bygherren til accept inden udførelse. 2.8.2 Anodisering Anodisering af aluminium skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 12373 med en lagtykkelse på min. 20 µm. 2.8.3 Bejdsning Alle producerede dele af rustfrit stål skal som sidste proces før levering underkastes en korrekt udført bejdsning (ikke alene i svejseområder) efter en af stålproducenten udarbejdet specifikation. 2.8.4 Maling Det komplette malingssystem med tilhørende reparationsanvisning skal specificeres af entreprenør ved angivelse af systemnummer(-re) efter DS/EN ISO 12944-5. 2.8.5 Pulverlakering Det komplette pulverlakeringssystem med tilhørende reparationsanvisning skal specificeres entreprenør ved angivelse af systemnummer(-re) efter DS/EN ISO 12944-5. 2.9 Tolerancer 2.9.1 Stål Alle mål 1000 mm må højst afvige ±1 mm. 8

Mål > 1000 mm skal fremstilles med en tolerance på ±1/1000 af de anførte mål, dog maks. som angivet i DS/EN 1090-2 afsnit 11. For færdige rør, profiler og plader er tolerancen dog normal handelstolerance. Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted. 2.9.2 Aluminium Alle mål 1000 mm må højst afvige ±1 mm. Mål > 1000 mm skal fremstilles med en tolerance på ±1/1000 af de anførte mål, dog maks. som angivet i DS/EN 1090-3 afsnit 11. For færdige rør, profiler og plader er tolerancen dog normal handelstolerance. For pladetykkelser er tolerancen ± 0,15 mm. Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted. 2.9.3 Træ Tolerancer for træ skal opfylde kravene i DS/EN 1995-1-1. Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted. 2.9.4 Fiberforstærket polymerkomposit Tolerancerne for fiberforstærket polymerkomposit skal opfylde kravene i DS/EN 13706. Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted. 2.9.5 Plast Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted. 2.9.6 Beton Tolerancer på beton og placering af armeringsjern skal opfylde kravene i DS/EN 1992-1-1. 3 UDFØRELSE 3.1 Stål Udførelse af stålkonstruktioner skal opfylde kravene specificeret i DS/EN 1090-1. Alle huller til bolte, skruer eller nitter må fremstilles ved lokning i materialetykkelser op til 10 mm. Ved materialetykkelser op til 25 mm udføres huller, som angivet i DS/EN 1090-2 afsnit 6.6. 3.2 Aluminium Udførelse af aluminiumkonstruktioner skal opfylde kravene specificeret i DS/EN 1090-1. Alle huller til bolte, skruer eller nitter må fremstilles ved lokning i materialetykkelser op til 10 mm. Ved materialetykkelser op til 25 mm udføres huller, som angivet i DS/EN 1090-3 afsnit 6.6. 9

Opmærkning må ikke foretages på en måde, så materialeoverfladen beskadiges. Der må ikke anvendes ridsespids. 3.3 Træ De færdige produkter skal udføres i overensstemmelse med kravene i DS 1118. Alle beslag og andre samlingselementer skal udføres i rustfrit stål eller aluminium af kvaliteter, som angivet i materialeafsnittene for stål og aluminium. Ved anvendelse af trykimprægneret træ klasse AB, A eller M efter DS/EN 351-1 skal det kun overfladebehandles af hensyn til visuelle ønsker. Hvis der anvendes andre former for imprægnering eller behandling, skal den fuldstændige behandling beskrives, og det skal angives på hvilke tidspunkter, en genbehandling skal foretages. Trædele, der er under terræn eller jorddækket, skal være trykimprægneret til klasse A eller M eller have en tilsvarende effektiv imprægnering. 3.4 Fiberforstærket polymerkomposit Alle huller til bolte, skruer eller nitter må fremstilles ved lokning i materialetykkelser op til 4 mm. Der må ikke foretages gevindskæring. Alle mekaniske samlinger skal enten foretages med selvskærende skruer, blindnittemøtrikker eller gennemgående bolte. 3.5 Plast (p.t. ingen bemærkninger). 3.6 Beton Betonarbejdets udførelse og materialer skal være i overensstemmelse med DS/EN 13670. Betonfundamenter skal afhærdes i mindst 1 uge ved 20 C (svarende til ca. 9 dage ved 15 C, ca. 14 dage ved 10 C og ca. 24 dage ved 5 C), inden disse anvendes. 3.7 Varmforzinkning Medmindre emnet efterfølgende skal males, skal varmforzinkning udføres ved én dypning, såfremt emnet kan indeholdes i en kasse med målene 12,0 x 2,0 x 1,5 m. Emner større end dette mål tillades dyppet ad to omgange. Efter varmforzinkningen må der ikke svejses eller foretages mekanisk bearbejdning af emnet. Opskæring af gevind efter varmforzinkning må kun finde sted for indvendige gevind. Alle konstruktioner, der indeholder lukkede hulrum som fx rørkonstruktioner og sammensvejste flader, skal forsynes med huller for dræning og udluftning jf. DS/EN ISO 14713. Huller, der udføres i emnerne af hensyn til varmforzinkningsprocessen, skal placeres således, at der ikke er risiko for, at nedbør eller kondensvand kan føres til uafdrænede hulrum i den færdige konstruktion. 10

Varmforzinkning af kolddeformeret materiale må kun foretages efter bygherrens accept af procedureprøvning. 3.7.1 Skader i varmforzinkning Enhver skade, uanset dens størrelse og opståen før emnet er monteret eller bygget ind i den endelige konstruktion, skal repareres af varmforzinkeren. Skader i varmforzinkningen må kun repareres ved en af nedenstående metoder: Enkeltskader med et skadet område 10 cm 2 eller summen af samtlige skaders areal 25 cm 2 skal altid repareres ved en omforzinkning. Mindre skader må også repareres ved omforzinkning Enkeltskader med et skadet område på 5-10 cm 2 må repareres ved metallisering iht. DS/EN ISO 2063 til en zinklagtykkelse, der er mindst 125% af den specificerede varmforzinknings lagtykkelse Enkeltskader med et skadet område <0,5 cm 2 tillades repareret med zinkstøvmaling, hvor metallisk zink udgør mindst 75% af malingens tørstofvolumen. Reparation skal ske med pensel, og tørfilmtykkelser skal være mindst 125% af den specificerede varmforzinknings lagtykkelse. 3.8 Anodisering Anodisering skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 12373. 3.9 Bejdsning Alle producerede dele af rustfrit stål skal bejdses efter en af stålproducenten udarbejdet specifikation. 3.10 Maling Før udførelsen skal entreprenøren udarbejde en arbejdsspecifikation for det aftalte malingsystem iht. DS/EN ISO 12944-7. Tilsvarende skal udarbejdes en arbejdsspecifikation for mulige reparationer. Ved maling på aluminium og varmforzinkning skal der foretages en forbehandling af overfladerne for at sikre en tilstrækkelig vedhæftning. 3.10.1 Malingpåføring Al overfladebehandling må kun udføres i malerhal/-værksted. Hvis dette ikke er muligt, skal bygherren underrettes, og det vil blive vurderet, om der af denne grund skal stilles yderligere krav. 3.10.2 Udbedring af mangler mv. før aflevering Al udbedring af mangler, skader og reparationer efter montage og lignende skal ske under opfyldelse af samtlige krav, der er gældende for samme proces i den oprindelige specifikation. I tilfælde af udbedring af for lille lagtykkelse accepteres, at samme farve (slutfarve) påføres igen (uden farveskift). Ved reparationer må dækmalingen ikke afvige synligt i farve eller struktur i forhold til den omgivende dækmaling. Hvis dette ikke kan undgås, skal de synlige overflader påføres et nyt sammenhængende lag dækmaling. 11

Skader, der ikke er tilgængelige efter montage, skal færdigrepareres før montagen foretages. 3.10.3 Omgøringer Kasserede konstruktionsdele skal genbehandles eller omgøres. Reparerede dele skal igen kontrolleres og godkendes/kasseres. 3.10.4 Garantikrav til malingssystem Entreprenøren har ret til, i samarbejde med malingleverandøren, at afsætte referencefelter. Hvis sådant aftales mellem disse parter, skal entreprenøren orientere bygherren om dette og efter anmodning derom udlevere kopi af skriftligt materiale vedrørende disse felter, samt udpege deres placeringer i konstruktionen jf. DS/EN ISO 12944-8. 3.10.5 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden Overfladebehandlingen skal i afhjælpningsperioden opfylde nedenstående krav. Arealer med nedenstående accepterede defekter må ikke udgøre mere end 0,1 % af det aktuelle kontrolområdes overfladeareal. Blæredannelse Der må ikke forekomme blæredannelse, uanset årsagen til disse, i større omfang end svarende til grad 2 størrelse 2 efter DS/EN ISO 4628-2. Rustdannelse Der må ikke forekomme rustgennemslag i større omfang end svarende til Ri 1 efter DS/EN ISO 4628-3. Revnedannelse Der må ikke forekomme revnedannelser, uanset dybden, i større omfang end svarende til grad 1 efter DS/EN ISO 4628-4. Afskalning Der må ikke forekomme afskalning, uanset hvor i opbygningen de måtte være placeret, i større omfang end svarende til grad 1 klasse 1 efter DS/EN ISO 4628-5. Skader i maling Hvis der viser sig mangler i afhjælpningsperioden, skal de udbedres efter samme forskrifter, som krævet for den oprindelige udførelse af overfladebehandlingen. 3.11 Pulverlakering Før udførelsen skal entreprenøren udarbejde en arbejdsspecifikation for det aftalte pulverlaksystem. Tilsvarende skal udarbejdes en arbejdsspecifikation for mulige reparationer. 3.11.1 Forbehandling ved blæsning Pulverlakleverandørens specifikationer skal overholdes. 3.11.2 Forbehandling, kemisk Pulverlakleverandørens specifikationer skal overholdes. 12

3.11.3 Pulverlakpåføring Påføring af pulverlak må kun ske efter pulverlakleverandørens anvisninger. Pulverlakkens farve og glans skal forelægges til bygherrens accept i form af en prøve. Al overfladebehandling, inkl. føromtalte forbehandling og afrensning, er forudsat at foregå i malerhal/-værksted. 3.11.4 Udbedring af mangler mv. før aflevering Al udbedring af mangler, skader, reparationer efter montage og lignende skal ske under opfyldelse af samtlige krav, der er gældende for samme proces i den oprindelige specifikation. Afhængig af arbejdets art og omfang kan det blive nødvendigt at skærpe krav til korrosionsklasse, jf. afsnit 2.8.5. Ved reparationer må der ikke være afvigelser af betydning i farve eller struktur i forhold til den omgivende pulverlak. Dette krav gælder dog ikke for de dele af emnet, der ikke er synlige efter montagen. Tilladelige afvigelser i farve og struktur skal aftales med bygherren, inden udbedringen påbegyndes evt. i form af prøveområder. Skader, der ikke er tilgængelige efter montage, skal færdigrepareres før montagen foretages. 3.11.5 Omgøringer Kasserede konstruktionsdele skal genbehandles eller omgøres. Hvis der kun er beskedne underskridelser i lagtykkelse, accepteres genbehandling med 1 lag af samme pulverlak, som oprindelig anvendt. Hvis underskridelserne er større, skal årsagen søges klarlagt, og derefter tages der stilling til omgøringens omfang. Til slut skal reparerede dele principielt kontrolleres igen og godkendes/kasseres. 3.11.6 Garantikrav til pulverlaksystem Entreprenøren har ret til, i samarbejde med pulverlakleverandøren, at afsætte referencefelter. Hvis sådant aftales mellem disse parter, skal entreprenøren orientere bygherren om dette, og efter anmodning derom udlevere kopi af skriftligt materiale vedrørende disse felter, samt udpege deres placeringer i konstruktionen jf. DS/EN ISO 12944-8. 3.11.7 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden Overfladebehandlingen skal i afhjælpningsperioden opfylde nedenstående krav. Arealer med nedenstående accepterede defekter må ikke udgøre mere end 0,1 % af det aktuelle kontrolområdes overfladeareal. Blæredannelse Der må ikke forekomme blæredannelse, uanset årsagen til disse, i større omfang end svarende til grad 2 størrelse 2 efter DS/EN ISO 4628-2. Rustdannelse Der må ikke forekomme rustgennemslag i større omfang end svarende til Ri 1 efter DS/EN ISO 4628-3. 13

Revnedannelse Der må ikke forekomme revnedannelser, uanset dybden, i større omfang end svarende til grad 1 efter DS/EN ISO 4628-4. Afskalning Der må ikke forekomme afskalning, uanset hvor i opbygningen de måtte være placeret, i større omfang end svarende til grad 1 klasse 1 efter DS/EN ISO 4628-5. Skader i pulverlak Hvis der viser sig mangler i afhjælpningsperioden, skal de udbedres efter samme forskrifter, som krævet for den oprindelige udførelse af overfladebehandlingen. 3.12 Tilspændingsmomenter Bolte skal tilspændes til de foreskrevne tilspændingsmomenter med en kalibreret momentnøgle. 4 KONTROL 4.1 Stål Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.1 stillede krav er overholdt. 4.2 Aluminium Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.2 stillede krav er overholdt. 4.3 Træ Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.3 stillede krav er overholdt. 4.4 Fiberforstærket polymerkomposit Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.4 stillede krav er overholdt. 4.5 Plast Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.5 stillede krav er overholdt. 4.6 Beton Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.6 stillede krav er overholdt. 4.7 Varmforzinkning Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.8.1 stillede krav er overholdt. 4.7.1 Kontrol udført under og efter montagen Ved senere kontrol foretaget af bygherren, er følgende gældende: Kontrollen sker ved udtagelse af stikprøver ved tilfældige valg fra hele leverancen, således at stikprøverne er repræsentative for det leverede. For hvert emnetype udtages stikprøver, hvis antal udgør 5% af antallet af emner, dog mindst 5 stk. 14

Hvis et emne er kassabelt på grund af for lav gennemsnitsværdi, må antal af målinger udvides, men alle målte værdier skal medregnes. Ved kassation af stikprøver kasseres hele leverancen af samme type som stikprøven. Hvis kun stikprøven ønskes kasseret, skal hele leverancen gennemmåles og opdeles i kasserede, henholdsvis godkendte dele. 4.8 Anodisering Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at anodisering er udført i overensstemmelse med bestemmelserne i DS/EN 12373. 4.9 Bejdsning Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at alle producerede dele af rustfrit stål er bejdset efter den af stålproducenten udarbejdede specifikation. 4.10 Maling 4.10.1 Kontrolområde Et kontrolområde er konstruktionsbetinget og udgør én konstruktionsdel, fx én mast, én arm, én fodplade osv., hvor samme procedure og arbejdsstilling er anvendt. I princippet kan hele konstruktionen opdeles i kontrolområder, og hvert kontrolområde godkendes/kasseres for sig. 4.10.2 Måleprocedure (stål) Måleinstrumentet skal være kalibreret på glatslebet stål og på officiel målefolie af passende tykkelse. På hver pladedel eller løbende meter konstruktion foretages mindst 10 jævnt fordelte enkeltmålinger, som noteres. 4.10.3 Acceptkriterium for malinglagtykkelse (stål) Hvis maks. 10% af enkeltmålinger i kontrolområdet er mindre end specificeret min. (=100%), men større end 80% af den specificerede værdi, godkendes kontrolområdet og dermed konstruktionsdelen. Hvis maks. 20% af enkeltmålinger i kontrolområdet er mindre end specificeret min. (=100%), men større end 80% af den specificerede værdi, gentages målingen, men placeret forskudt i forhold til første måling og med det dobbelte antal målinger. Hvis igen maks. 20% af de nye enkeltmålingerne ligger mellem 80 og 100% af specificeret værdi, godkendes kontrolområdet, i modsat fald er det kasseret. Der kan ikke udføres yderligere målinger for kontrolområdet. Hvis én eller flere enkeltmålinger ligger under 80% af specificerede værdi, er kontrolområdet kasseret, uanset hvornår i ovenstående procedure målingen findes, og der kan ikke udføres yderligere målinger for kontrolområdet. 4.11 Pulverlakering 4.11.1 Kontrolområde Et kontrolområde er konstruktionsbetinget og udgør én konstruktionsdel, fx én mast, én arm, én fodplade osv. 15

I princippet kan hele konstruktionen opdeles i kontrolområder, og hvert kontrolområde godkendes/kasseres for sig. 4.11.2 Måleprocedure (stål) Måleinstrumentet skal være korrekt kalibreret på glatslebet stål (NB: ingen hensyn til overfladeruhed fra eventuel sandblæsning) og på officiel målefolie af passende tykkelse. På hver pladedel eller løbende meter konstruktion foretages mindst 10 jævnt fordelte enkeltmålinger, som noteres. 4.11.3 Acceptkriterium for pulverlaklagtykkelse (stål) Hvis maks. 10% af enkeltmålinger i kontrolområdet er mindre end specificeret min. (=100%), men større end 80% af den specificerede værdi, godkendes kontrolområdet og dermed konstruktionsdelen. Hvis maks. 20% af enkeltmålinger i kontrolområdet er mindre end specificeret min. (=100%), men større end 80% af den specificerede værdi, gentages målingen, men placeret forskudt i forhold til første måling og med det dobbelte antal målinger. Hvis igen maks. 20% af de nye enkeltmålingerne ligger mellem 80 og 100% af specificeret værdi, godkendes kontrolområdet, i modsat fald er det kasseret. Der kan ikke udføres yderligere målinger for kontrolområdet. Hvis én eller flere enkeltmålinger ligger under 80% af specificerede værdi, er kontrolområdet kasseret, uanset hvornår i ovenstående procedure målingen findes, og der kan ikke udføres yderligere målinger for kontrolområdet. 4.12 Tilspændingsmomenter Det skal dokumenteres ved en stikprøvekontrol på mindst 10%, at tilspænding til de anførte tilspændingsmomenter er overholdt. 4.13 Svejsning Kontrol af svejsninger udføres iht. DS/EN 1090-1 og DS/EN 1090-2 eller DS/EN 1090-3. 5 DOKUMENTATION Hvis ikke dokumentationen for det leverede opfylder de stillede krav, kan bygherren afvise at modtage hele leverancen. 5.1 Komponenter med CE-mærkning Det skal fremgå af CE-mærkningen og eventuel supplerende dokumentation, at komponenterne opfylder alle stillede krav. 5.2 Komponenter uden CE-mærkning Materialer Følgende skal på forlangende fremsendes til bygherren: Materialecertifikater, dog ikke for bolte, møtrikker og lignende Specifikation af imprægnering. Overfladebehandling Følgende skal på forlangende fremsendes til bygherren: Specifikation af malingssystem(er) Specifikation af pulverlaksystem(er) 16

Specifikation af påføringsmetode(r). Kontrol Følgende skal på forlangende fremsendes til bygherren: Målerapporter for varmforzinkningslagtykkelser Målerapporter for malingslagtykkelser Målerapporter for pulverlaklagtykkelser Målerapporter for placering af fundamenter og/eller fundamentbolte Svejseprocedurespecifikationer (WPS) Certifikater for svejsere Certifikater for personale, der udfører ultralydkontrol Modtagekontrolrapporter Certifikater på materialer Rapporter vedrørende kontrol for lagdeling Rapporter vedrørende kontrol af boltesamlinger, herunder kalibrering af tilspændingsværktøj. 5.3 Drift og vedligehold For at sikre en optimal ydeevne og levetid af det leverede materiel skal entreprenøren som en del af kontrakten udfærdige en drifts- og vedligeholdsmanual, der omfatter alle de leverede komponenter. Drifts- og vedligeholdsmanualen skal være affattet på dansk og skal som minimum indeholde følgende punkter: Materialespecifikation for samtlige leverede komponenter Miljømæssige forholdsregler ved bortskaffelse af de enkelte komponenter Specielle krav vedrørende rengøring af overflader, herunder anvisning af rengøringsmidler og -metode Specielle krav vedrørende periodiske eftersyn af komponenter. Opbygning og indhold af drifts- og vedligeholdsmanualen skal forelægges bygherren til accept. Entreprenøren skal senest ved arbejdets afslutning og inden afholdelse af afleveringsforretning aflevere drifts- og vedligeholdsmanualen til bygherren. 17

Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk ISBN: 87-7060-508-4