DS/EN Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

Transkript

1 DS/EN Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard

2 Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode NA EN /-2/-3 BR EN 1993 EN /-2 Svejsning m.v. Stål Svejsning EN ISO 3834 Etc.

3 Byggevaredirektivet CE-mærkning DS/EN udgivet oktober 2009 danner baggrund for CE-mærkningen. Er oversat til dansk. Bemærk at rettelse er udgivet og yderligere tillæg er på vej EU-stående byggeudvalg har fastsat og annonceret datoer for: Hvornår det vil være muligt at CE-mærke ( ) Hvornår skal man CE-mærke ( ) Bekendtgørelse 1075 implementering af byggevaredirektivet i Danmark

4 EN Publiceret DS/EN og indeholder Anneks ZA, der redegør for CE-mærkning EN udgør grundlaget for CE-mærkning for konstruktionselementer og kits, der kommer på marked som konstruktionselementer Den omfatter enkelt komponenter og serier af komponenter og kits Kit: Består af bygningskomponenter, der samles på montagepladsen; Den samlede enhed er en konstruktion fx et trappeforløb, se vejledning

5 EN Standarden specificerer grundlaget for overensstemmelsesvurdering af såvel stål og aluminium komponenter. Overensstemmelsesvurderingen omfatter egenskaberne hidrørende fra produktionen og i nogen tilfælde også de beregningsmæssige forhold

6 DS/EN standarden Standarden sætter kravene til overensstemmelsesvurderingen af konstruktionskomponenter Standarden indeholder ikke regler for projektering og fremstilling. Reglerne findes i de relevante Eurocodes og for udførelsen i DS/EN og for aluminiumskomponenter i DS/EN Dækker i princippet alle bygge og anlægsarbejder såfremt der ikke er en specifik standard, der angiver særlige krav. Eksempelvis findes der selvstændig CEmærknings standard for fritstående stålskorstene

7 EN Begreber FPC Fabrikskontrol ITC indledende beregning ITT indledende prøvning MPCS Komponentspecifikation fremlagt af producenten PPCS Komponentspecifikation fremlagt af køber

8 EN Krav, pkt. 4 Henviser for stål og aluminium til henholdsvis EN og EN Kravene fokuserer på: Materialer Tolerancer Svejselighed Sejhed Bæreevne, udmattelse og brand Farlige stoffer Levetid (korrosion)

9 EN Vurderingsmetoder pkt. 5 For hvert krav er der opstillet en vurderingsmetode. Eksempelvis: Materialer: Det skal kontrolleres at inspektionsdokumenterne for materialerne opfylder komponentspecifikationen Svejselighed : Svejslighed anses for tilstrækkeligt forudsat at egenskaberne er givet med henvisning til europæisk teknisk specifikation og inspektionsdokument Konstruktionsmæssige egenskaber: vurderes på baggrund af projekteringen (konstruktionsberegninger eller prøvning af konstruktionen understøttet af beregninger) karakteristika ved fremstillingen (DS/EN for stål og DS/EN for aluminium)

10 EN Overensstemmelsesvurdering En komponent overensstemmelse med kravene skal eftervises ved: Indledende prøvning (ITT) Fabrikkens produktionskontrol (FPC) Ved prøvning kan komponenter og kits grupperes i familier såfremt egenskaberne er fælles for alle komponenterne i familien En familien af svejste komponenter kan defineres gennem grundmaterialet og den anvendte svejseproces. Materialer af lavere styrke og med højere svejselighed kan inkluderes I familien.

11 Indledende prøvning Er den samlede række prøver eller andre procedurer. formålet er at vurdere at producenten er i stand til at levere konstruktionskomponenter i overensstemmelse med standarden. Den består at to opgaver, som producenten kan udføre: Indledende beregning (ITC) til vurdering af forudsætningerne for at kunne projektere Indledende prøvning (ITT) til vurdering af forudsætningerne for at kunne producere Note hvis der anvendes delkomponenter, hvis egenskaber allerede er eftervist fx CE-mærkede materialer kan man anvende den ydeevne der er angivet i CE-mærkningen, dvs. ikke nødvendigt at gentage vurdering/prøvning

12 Indledende prøvning EN , TABEL 1 Se DS/EN tabel 1

13 Tabel 1 Stikprøveudtagning, vurdering og overensstemmelseskriterier for indledende prøvning og indledende beregning Egenskab Punkt med krav Vurderingsmetode Antal stikprøver Overensstemmel seskriterier Dimensions- og form tolerancer 4.2 Inspektion og prøvning i overensstemmelse med EN eller EN Svejselighed 4.3 Kontrol af inspektionsdokumenter for overensstemmelse med de specificerede krav til materialer Brudsejhed/ modstand mod sprødbrud (kun stålkomponenter) 4.4 Kontrol af inspektionsdokumenter for overensstemmelse med de specificerede krav til materialer Bæreevne 4.5, Beregning ifølge den relevante del af EN 1993, EN 1994, EN 1999 eller prøvning af konstruktionen ifølge en relevant Europæisk Teknisk Specifikation b Fremstilling ifølge komponentspecifikation og EN eller EN c 1 a 5.6 Udmattelsesstyrke 4.5, Beregning ifølge den relevante del af EN 1993, EN 1994 eller EN 1999 b Fremstilling ifølge komponentspecifikation og EN eller EN c 1 a 5.6

14 Brandmodstands evne 4.5, Beregning ifølge EN 1993, EN 1994 eller EN 1999 for ydeevneegenskab R eller prøvning i henhold til EN for ydeevneegenskab R, E, I og/eller M b Fremstilling ifølge komponentspecifikation og EN eller EN c 1 a 5.7 Opførsel brand under 4.6 Kontrol af belagte komponenter i overensstemmelse med EN Farlige stoffer 4.7 Kontrol af, at materialer opfylder krav i europæiske standarder Slagsejhed 4.8 Vurdering dækket af brudsejhed Holdbarhed 4.9 Bearbejdning af overfladen i overensstemmelse med EN eller EN a En enkelt beregning er tilstrækkelig til overensstemmelsesvurdering. Hvis egenskaben bestemmes ved prøvning, skal antallet af prøveemner være i overensstemmelse med EN 1990, EN 1993, EN 1994 eller EN 1999 for vurdering af prøvningsresultater. b Hvis producenten skal deklarere egenskaber bestemt ved konstruktionsberegning. c I overensstemmelse med den udførelsesklasse, der ligger til grund for den indledende prøvning.

15 Fabrikkens produktionskontrol (FPC) Producenten skal gennem sit FPC system sikre, at produkterne stemmer overens med de deklarerede ydeevne egenskaber Kan være et ISO 9001 system tilpasset DS/EN 1090 seriens krav, der blandt andet omfatter EN ISO 3834 kvalitetskrav, men behøver nødvendigvis ikke at være det. Systemet omfatter: personale Udstyr Projekteringsprocessen Materialer Komponentspecifikation Produktvurdering (tabel 2) Afvigelser

16 Tabel 2 Hyppighed af prøvning af produkter som en del af fabrikkens produktionskontrol Egenskab Punkt med krav Vurderingsmetode Prøveudtagning Overensstem melseskriterier Dimensionsformtolerancer og 4.2 Inspektion og prøvning i overensstemmelse med EN eller EN Hver komponent a 5.3 Svejselighed 4.3 Kontrol af inspektionsdokumenter for overensstemmelse med de specificerede krav til materialer Dokumenteret kontrol af alle materialer anvendt ved fremstilling 5.4 Brudsejhed/ modstand mod sprødbrud (kun stålkomponenter) Kontrol af inspektionsdokumenter for overensstemmelse med de specificerede krav til materialer Dokumenteret kontrol af alle materialer anvendt ved fremstilling Slagsejhed b Flydespænding, 0,2 %- spænding eller trækstyrke af materialer anvendt ved fremstilling 4.5 Kontrol af inspektionsdokumenter for overensstemmelse med de specificerede krav til materialer Dokumenteret kontrol af alle materialer anvendt ved fremstilling 5.2

17 Konstruktionsmæssige egenskaber bestemt ved projekteringen (bæreevne, udmattelsesstyrke, brandmodstands evne) 4.1 Kontrol af, at projekteringen foretages i overensstemmelse med den relevante eurocode Kontrol af, at beregningerne er relevante og verificeres for den fremstillede komponent Konstruktionsmæssige egenskaber bestemt ved fremstillingen Kontrol af, at fremstilling sker i overensstemmelse med komponentspecifikati onen og EN eller EN Kontrol i overensstemmelse med kravene til inspektion i EN eller EN og komponentspecifikatione n Holdbarhed 4.9 Kontrol af, at fremstilling sker i overensstemmelse EN eller EN Kontrol i overensstemmelse med kravene til inspektion i EN eller EN a Dette krav kan lempes, hvis komponenterne produceres under sammenlignelige betingelser, eller hvis geometrien ikke er kritisk for anvendelsen. b Se 4.8 og 5.10

18 Anneks A - Komponentspecifikation PPCS, Købers specifikation MPCS, Producentens specifikation - Geometri og materialeegenskaberne Eller - Geometri og materialeegenskaberne samt de beregningsmæssige forhold

19 Tabel A.1 Producentens deklaration af konstruktionskomponenters egenskaber i forbindelse med CE-mærkning, afhængig af deklarationsmetode Aktivitet Producentens opgaver og leverancer Metode 1 Metode 2 Metode 3b Metode 3a Konstruktionsb eregninger af komponenten Ingen Ja Baseret på et krav om at anvende en produktstandard, der henviser til relevante dele af eurocodes Ja Baseret på et krav om at anvende købers projekteringsoplæg eller producentens projekteringsoplæg for at opfylde kundens ordre Ingen Grundlag for fremstilling MPCS MPCS MPCS PPCS Deklaration af komponentegen skaber Oplysning om geometri og materiale og andre oplysninger, der er nødvendige for, at andre kan udføre vurdering og beregninger af konstruktionen Leverede komponenter skal være i overensstemmelse med denne europæiske standard med henvisning til relevante dele af eurocodes, med bæreevne angivet som karakteristiske værdier eller regningsmæssige værdier Leveret komponent skal være i overensstemmelse med MPCS-specifikationen og sporbar til købers ordre Leveret komponent skal være i overensstemmelse med PPCS-specifikationen

20 Anneks B FPC fabrikskontrol Intervaller i EXC 1 og EXC 2 er: Intervaller i EXC 3 og EXC 4 er : Men der skal tages hensyn til: Nye faciliteter Udskiftning af svejsekoordinator Nye svejseprocesser, materialer Nyt produktionsudstyr

21 EN Annex ZA Anneks ZA beskriver kortfattet hele standardens metode for at gennemføre CE-mærkningen og indeholder eksempler på CE-mærkning eksempler: Opsvejst stålbjælke Tagspær af stål

22 Hvornår sker det så? På trods at EN er harmoniseret skal værkstederne kvalificere sig før end at CEmærkning kan gennemføres Systemet er 2+: Der inkluderer certificering af FPC ved et udpeget organ baserede på indledende inspektion såvel som løbende overvågning af FPC en.