18. december 2013. Miljøvurderingsrapport. Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune

18. december 2013 Miljøvurderingsrapport Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune

Indhold 1. Indledning...5 2. Planens indhold...5 3. Metode...9 3.1 Skema med opsamling...9 4. Renseanlægsstruktur - belastning af vandmiljø... 11 4.1 Scenarier... 11 4.1.1 Forudsætninger... 11 4.1.2 Beregningsresultater... 12 4.2 Vurdering... 13 4.3 Afbødende foranstaltninger... 14 5. Ledningsanlæg... 14 5.1 Scenarier... 14 5.2 Vurdering... 14 5.2.1 Naturbeskyttelse... 15 5.2.2 Ressourceanvendelse... 15 5.2.3 Trykledning fra Borup Renseanlæg via Knudby Renseanlæg til Tårupgård... 15 5.2.4 Trykledning fra Vejrumbro Renseanlæg til Tapdrup... 15 5.2.5 Trykledning fra Tindbæk Renseanlæg til Hammershøj Renseanlæg... 16 5.2.6 Trykledning fra Bjerregrav Renseanlæg til nyt renseanlæg i Skals... 16 5.2.7 Etablering af ny udløbsledning til Hammershøj Renseanlæg... 16 5.2.8 Bassiner... 17 6. Nyt Renseanlæg (Skals Renseanlæg)... 17 6.1 Landskab og den visuelle påvirkning... 17 6.1.1 Metode... 17 6.1.2 Eksisterende forhold... 17 6.1.3 Vurdering af påvirkninger... 18 6.1.4 Kumulative effekter... 19 6.1.5 Afværgeforanstaltninger... 19 6.1.6 Forslag til overvågning... 19 6.1.7 Sammenfattende vurdering af hovedforslaget... 19 6.1.8 Vurdering af alternativer... 20 6.1.9 Sammenfatning... 21 6.2 Natur... 21 6.2.1 Metode... 21 6.2.2 Eksisterende forhold... 21 6.2.3 Vurdering af påvirkninger... 24

6.2.4 Kumulative effekter... 24 6.2.5 Afværgeforanstaltninger... 24 6.2.6 Forslag til overvågning... 24 6.2.7 Sammenfattende vurdering af hovedforslaget... 24 6.2.8 Vurdering af alternativer... 25 6.2.9 Sammenfatning... 28 6.3 Trafik... 28 6.3.1 Metode... 28 6.3.2 Eksisterende forhold... 29 6.3.3 Vurdering af påvirkninger... 29 6.3.4 Kumulative effekter... 29 6.3.5 Afværgeforanstaltninger... 29 6.3.6 Forslag til overvågning... 29 6.3.7 Sammenfattende vurdering af hovedforslaget... 30 6.3.8 Vurdering af alternativer... 30 6.3.9 Sammenfatning... 30 6.4 Lugt og luft... 30 6.4.1 Metode... 31 6.4.2 Eksisterende forhold... 32 6.4.3 Vurdering af påvirkninger... 34 6.4.4 Kumulative effekter... 34 6.4.5 Afværgeforanstaltninger... 35 6.4.6 Forslag til overvågning... 35 6.4.7 Sammenfattende vurdering af hovedforslaget... 35 6.4.8 Vurdering af alternativer... 35 6.4.9 Sammenfatning... 36 6.5 Støj... 36 6.5.1 Metode... 36 6.5.2 Eksisterende forhold... 36 6.5.3 Vurdering af påvirkninger... 37 6.5.4 Kumulative effekter... 37 6.5.5 Afværgeforanstaltninger... 38 6.5.6 Forslag til overvågning... 38 6.5.7 Sammenfattende vurdering af hovedforslaget... 38 6.5.8 Vurdering af alternativer... 38 6.5.9 Sammenfatning... 39 6.6 Sammenfatning nyt renseanlæg ved Skals... 39

7. Strategi for omlægning fra fælles- til separatkloak... 39 7.1 Scenarier... 39 0-alternativet:... 39 7.2 Vurdering... 40 7.2.1 Naturbeskyttelse... 40 7.2.2 Miljøforhold... 40 7.2.3 Ressourceanvendelse... 41 7.2.4 Befolkning og sundhed... 41 7.3 Afbødende foranstaltninger... 41 8. Overvågningsprogram... 42 9. Sammenfatning... 42 10. Bilagsliste... 42

1. Indledning Viborg Kommune har udarbejdet forslag til spildevandsplan 2014-2018. Ifølge miljøvurderingsloven 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planen fastlægger rammerne for fremtidige anlæg eller arealanvendelser for projekter omfattet af bilag 3 eller 4, eller hvis planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Derudover skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes øvrige planer, som giver mulighed for anlægsprojekter, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Viborg Kommune har besluttet, at planen skal miljøvurderes. Beslutningen om miljøvurdering er truffet uden forudgående screening, fordi lovens væsentlighedskriterie anses for opfyldt. Dette skyldes blandt andet, at planen angiver rammerne for anlæg af et nyt renseanlæg i Skals. Der er udarbejdet en særskilt scopingrapport, som definerer og afgrænser miljøvurderingen. Heraf fremgår berørte interne myndigheder, som i høringsfasen har bidraget med bemærkninger til scopingrapporten. Denne rapport er vedlagt som Bilag 1. Faktaboks: Miljøvurderingsloven 3 Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering, da disse planer og programmer antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Stk. 2. Hvis planer og programmer som nævnt i stk. 1, nr. 1, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det skal bemærkes, at der ved scopingen er taget hensyn til, at arealer, som udlægges til nye kloakoplande, alle er udpeget i kommuneplanens rammer for fremtidig bebyggelse, og dermed omfattet af den dertil hørende miljøvurdering. Scopingskemaet vurderer således ikke arealanvendelsens indvirkning på miljøet for så vidt angår ny kloakering. Desuden fastlægger Spildevandsplanen rammerne for forbedret spildevandsrensning ved et mindre antal fritliggende ejendomme i ukloakerede områder. Omfanget vurderes ikke som væsentligt og arbejdet er afledt af krav i gældende lovgivning. Disse mindre anlæg miljøvurderes derfor ikke. 2. Planens indhold Spildevandsplanen beskriver den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Viborg Kommune. Spildevandsplanen belyser desuden de miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Energi Viborg Vand A/S. De overordnede målsætninger og tiltag er beskrevet herunder, men kan ses i sin helhed i spildevandsplanen, som kan hentes på www.viborg.dk. Det er Viborg Kommunes overordnede mål med spildevandsplanen, at forbedre miljøkvaliteten for vandmiljøet. Spildevandsplanens helt centrale fokus er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldes jf. tidligere recipientkvalitetsplan og den kommende Vandplan. 1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013

Spildevandsplanens indhold, for så vidt angår den planlægning, der danner rammer for fremtidige anlægstilladelser, kan kort beskrives således: Følgende renseanlæg planlægges nedlagt o Klejtrup Renseanlæg (2014) vedtaget ved tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2009-2013 o Roum Renseanlæg (2014) vedtaget ved tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2009-2013 o Borup Renseanlæg (2015) o Knudby Renseanlæg (2015) o Vejrumbro Renseanlæg (2015) o Tindbæk Renseanlæg (2017) o Bjerregrav Renseanlæg (2018-2019) Etablering af afskærende ledninger i forbindelse med, at ovenstående renseanlæg nedlægges o Afskærende ledning fra Klejtrup via Roum til eksisterende ledning mellem Møldrup og Bjerregrav (2014) vedtaget ved tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2009-2013 o Afskærende ledning fra Borup Renseanlæg via Knudby Renseanlæg til Tårupgård, hvorfra spildevandet pumpes i eksisterende ledning til Fiskbæk Renseanlæg (2015) o Afskærende ledning fra Vejrumbro Renseanlæg til Tapdrup, hvorfra spildevandet pumpes i eksisterende ledning til Viborg Centralrenseanlæg (2015) o Afskærende ledning fra Tindbæk Renseanlæg til Hammershøj Renseanlæg (2017) o Afskærende ledning fra Bjerregrav Renseanlæg til nyt renseanlæg i Skals (2018-2019) Nyetablering af Skals Renseanlæg Separatkloakering, vurderes samlet på grund af ensartede konsekvenser på flere lokaliteter. Etablering af ny udløbsledning til Hammershøj Renseanlæg samt flytning af udledningspunkt ca. 1,2 km mod syd til nedstrøms recipient. Gennemføres som konsekvens af indsatskrav i forslag til vandplanen. Etablering af bassiner Initiativer vedtaget ved tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2009 2013 vurderes i forhold påvirkning af vandmiljø (vand- og stofudledning), da disse initiativer har sammenhæng til den samlede omlægning af renseanlægstrukturen i planperioden. Vurdering af disse initiativer i øvrigt er foretaget i forbindelse med vedtagelse af tillægget. Den nøjagtige placering af ledningsanlæg (trykledninger) er ikke endeligt fastlagt, men forventes at forløbe i et tracé som vist i nedenstående figur 1. Ledningsanlægget nedgraves, og arealer retableres efter endt anlægsfase. I forbindelse med anlægsfasen iværksættes tiltag, således at veje, bygninger og arealer ikke tager skade. Det er i spildevandsplanen kun muligt at angive den omtrentlige placering af de fremtidige spildevandsanlæg, herunder linjeføringer for planlagte ledningsanlæg. Ejendomme, der ligger tæt på de angivne spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene.

Figur 1: Planlagte afskærende spildevandsledninger angivet med rød linje og planlagte regnvandsledninger vist med blå linje. Det nye renseanlæg ved Skals planlægges placeret som vist i figur 2. Yderligere indeholder spildevandsplanen et antal separatkloakeringer af oplande, som i dag er fælleskloakerede. En separatkloakering indebærer, at der i oplandet anlægges 2 ledninger (tag- og overfladevand og husspildevand opdeles) i stedet for den nuværende fællesledning, som afleder begge spildevandsfraktioner i samme ledning. Disse ændringer vurderes generelt (temavurderes) for så vidt angår vand og stofudledning på grund af flere lokaliteter og ensartede problemstillinger. Miljøvurderingen er lavet som et led i udarbejdelsen af spildevandsplanen. Tabel 1 giver et overblik over de planlagte tiltag som bearbejdes i miljøvurderingen.

Figur 2: Planlagt placering af Skals Renseanlæg. Tabel 1: Temaer miljøvurdering Tema Spildevandsplan 2014-2018 0-alternativ Renseanlæg belastning vandmiljø Nedlæggelse af 8 renseanlæg i planperioden. Almindelig vedligeholdelse af renseanlæggene indtil de nedlægges. Etablering af nyt renseanlæg ved Skals. Løbende almindeligt vedligehold samt større ombygning af de nedslidte anlæg. Udledning af renset spildevand fra 7 nuværende renseanlæg og nedsivning af spildevand fra 1 nedsivningsanlæg. Ledningsanlæg og bassiner Lokalisering af nyt renseanlæg ved Skals. Håndtering af og regnvand og kloakeringsform Etablering af nye transportanlæg i forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg. Planlagte bassiner. Nyt renseanlæg ved Skals. Separering af fælleskloak, med deraf følgende decentral håndtering af regnvand eller eventuel lokal nedsivning. Nye kloakoplande separat- eller spildevandskloakeres. Ingen nye transportledninger og bassiner. Intet nyt anlæg ved Skals og bevarelse af det nuværende anlæg i Skals. Fortsat afledning af overfladevand til renseanlæg og til overløb fra eksisterende fællekloakerede områder. Nye kloakoplande separat- eller spildevandskloakeres.

3. Metode Miljøvurderingen er struktureret ud fra de miljøparametre, som er identificeret som væsentlige i scopingrapporten. Forslaget til Spildevandsplanen vurderes i forhold til alternativer. Lokaliseringen af nyt renseanlæg i Skals er vurderet ud fra flere alternativer samt et 0-alternativ. De øvrige temaer er udelukkende vurderet i forhold til 0-alternativet. 0-alternativet er den situation, hvor planforslaget ikke gennemføres og dermed en uændret miljøstatus. For så vidt angår sammenligning af forslag til Spildevandsplan 2014-2018 med alternativer, fremgår det af vejledningen til loven, at niveauet bør afpasses efter planens detaljeringsniveau. Det giver således ingen mening, at gennemføre en meget detaljeret miljøvurdering med præcise beregninger af de forventede påvirkninger, hvis planen eller programmet kun fastlægger meget overordnede eller grove rammebetingelser for fremtidige projekter eller arealanvendelser. Dette er tilfældet i denne plan. 3.1 Skema med opsamling For hvert tema er der lavet en skematisk opsamling af konsekvenserne af påvirkningen: Miljøparameter Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Påvirkningsgraden defineres som: Stor: Det pågældende miljøforhold vil i høj grad blive påvirket. Der kan ske tab af struktur eller funktion. Mellem: Det pågældende miljøforhold vil i nogen grad blive påvirket og kan delvist gå tabt. Lille: Det pågældende miljøforhold vil i mindre grad blive påvirket. Områdets funktion og struktur vil blive bevaret. Ingen: Det pågældende miljøforhold vil ikke blive påvirket. Påvirkningens geografiske udbredelse defineres som: International: Påvirkningen vil brede sig over landegrænsen National: Påvirkningen omfatter en større del af Danmark (både hav og land) Regional: Påvirkningen er begrænset til projektområdet og et område i en afstand på op til ca. 20-30 km Lokal: Påvirkningerne er begrænset til projektområdet og områder umiddelbart uden for projektområdet Sandsynligheden defineres som: Meget stor: Den pågældende påvirkning vil med vished indtræde Stor: Der er overvejende sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde Mellem: Der er en rimelig sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Lille: Der er lille sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Meget lille: Der er ikke noget, der tyder på, at den pågældende påvirkning vil forekomme

Påvirkningens varighed defineres som: Vedvarende/på lang sigt: Påvirkningen varer i mere end 5 år efter, at anlægsfasen er afsluttet Midlertidig/på mellemlang sigt: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen og op til 5 år efter Kortvarig: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen. På baggrund af kategoriseringerne samt en vurdering af de enkelte miljøforhold vurderes projektets konsekvenser i relation til det enkelte emne: Væsentlig: Konsekvenserne er så betydende, at det bør overvejes at ændre projektet, gennemføre afværgetiltag for at mindske påvirkningen eller afveje konsekvenserne i forbindelse med beslutningsprocessen om projektets realisering. Moderat: Konsekvenser er af en betydning, som kræver overvejelser om afværgeforanstaltninger som led i realiseringen af projektet. Mindre: Konsekvenser er så begrænset, at der ikke vurderes behov for afværgeforanstaltninger. Ingen/ubetydelig: Konsekvenser er så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved projektets realisering. Positive miljøpåvirkninger kategoriseres ikke jævnfør ovenstående, men beskrives i ord. Et udfyldt skema kan f.eks. se således ud; Miljøparameter Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøparameter Stor Regional Stor Vedvarende Væsentlig Væsentlige konsekvenser vil blive fremhævet med rød og moderate påvirkninger med gul. For hvert kapitel er der desuden en skematisk vurdering af kvaliteten af de tilgængelige oplysninger og data, jf. nedenstående skema. God Tilstrækkelig Begrænset Der findes tidsserier og veldokumenteret viden og/eller der er udført feltundersøgelser og modelberegninger. Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden. Der findes spredte data og dårligt dokumenteret viden.

4. Renseanlægsstruktur - belastning af vandmiljø Forslag til Spildevandsplan 2014-18 fastlægger den fremtidige spildevandsstruktur i Viborg Kommune, hvor 7 renseanlæg nedlægges, og der bygges et nyt renseanlæg ved Skals. Det fremtidige renseanlæg i Skals skal, udover at erstatte det eksisterende renseanlæg, overtage rensningen af spildevand og fællesvand, der i dag renses på renseanlæggene Bjerregrav, Klejtrup, og Roum (og på længere sigt yderligere 3 renseanlæg). Det eksisterende renseanlæg i Skals nedlægges og fjernes dermed. Der miljøvurderes ikke for den ændrede hydrauliske påvirkning ved ophør af udledning fra nedlagte renseanlæg, da ingen af de planlagte nedlæggelser af renseanlæg har udledning til vandløb med lav vandføring og/eller vandløb med risiko for sommerudtørring. I perspektivperioden efter 2018 forventes yderligere renseanlæg nedlagt, således de nuværende 22 renseanlæg reduceres til 6 renseanlæg. Initiativer i perspektivperioden er ikke miljøvurderet i denne rapport, da de ikke er optaget i spildevandsplanen. Nedenstående opgørelse af vandmiljøbelastningen består i en redegørelse for ændringen i vand- og stofudledning i forhold til 0-alternativet. Kvaliteten af tilgængelige data vurderes som god. 4.1 Scenarier Herunder foretages en opgørelse af planens ændring i udledte vand- og stofmængder i forhold til 0- scenariet. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med fastlæggelsen af den overordnede renseanlægsstrategi, har været vurderet et antal alternativer primært ud fra en økonomisk og driftsmæssig synsvinkel. Vurderingen er afgrænset til en opgørelse af ændringen i forhold til 0-scenariet for den nye renseanlægsstruktur. Der er med andre ord ikke foretaget en sammenligning af hele spildevandsplanens statussituation mod plan-situationen, men udelukkende i forhold til ændringen af udledte vand- og stofmængder som konsekvens af selve strukturændringen. 4.1.1 Forudsætninger Der er foretaget en beregning af vand- og stofmængder som følge af: Nedlagte renseanlæg - reduktion i udledt mængde. Skals Renseanlæg øget tilstrømning af spildevand opgøres som summen af nuværende tilløb til planlagte nedlagte anlæg. Nye udledninger fra separate regnvandsudløb, som følge af separering i oplandet til de nedlagte renseanlæg. Ændring i overløbsmængder som følge af separering. Yderligere er det forudsat, at det nye anlæg i Skals renser mindst lige så godt som det nuværende i Skals. Separate regnvandsbassiner (rensedamme) etableres som udgangspunkt med minimum 200 m³ vådvolumen pr. reduceret ha. med en rensegrad som angivet i følgende i tabel 2: Tabel 2: Rensegrader for rensedamme Parameter [mg/l] Rensegrad N 2,0 20 % P 0,5 60 % BI5 (organisk stof) 5,0 60 % Ovenstående rensegrader er fastlagt i overensstemmelse med spildevandsplanens bilag 7

4.1.2 Beregningsresultater Beregningsresultater fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 3: Beregningsresultater Renseanlæg nedlægges Vand Stof [kg/år] Navn Note Hydrologisk ref. [m³/år] Tot-N Tot-P BI5 Note Vejrumbro MBNDK Randers Fjord 93.886 976 29 2.817 Viborg Tindbæk MBK Randers Fjord 36.482 569 6 1.095 Hammershøj Borup MB Hjarbæk Fjord 11.461 142 47 77 Fiskbæk Knudby MB Hjarbæk Fjord 2.468 37 7 18 Fiskbæk Bjerregrav MBNDK Hjarbæk Fjord 368.927 2.418 212 7.379 Skals Klejtrup MBNDKL Hjarbæk Fjord 170.025 1.079 108 1.700 Skals Roum NEDS _ 15.344 - - - Skals SUM reduktion 698.593 5.221 409 13.086 STATUS: Renseanlæg, spildevand fra nedlagte anlæg Vand Stof [kg/år] Rensegrad Navn Note Hydrologisk ref. [m³/år] Tot-N Tot-P BI5 N P O Viborg MBNDK Randers Fjord 4.971.132 42.798 1.117 99.423 85% 98% 97% Hammershøj MBNDK Randers Fjord 246.994 1.741 51 7.410 82% 79% 96% Skals MBNDK Hjarbæk Fjord 407.113 2.584 158 8.142 82% 90% 93% Fiskbæk MBNDK Hjarbæk Fjord 254.316 1.289 87 5.086 82% 92% 94% SUM status 5.879.555 48.412 1.413 120.061 - - - PLAN: Renseanlæg, spildevand fra nedlagte anlæg Vand Stof [kg/år] Rensegrad Navn Note Hydrologisk ref. [m³/år] Tot-N Tot-P BI5 N P O Viborg MBNDK Randers Fjord 5.045.881 43.606 1.138 101.301 85% 98% 97% Hammershøj MBNDK Randers Fjord 271.005 1.998 59 8.504 82% 79% 96% Skals MBNDK Hjarbæk Fjord 935.005 6.102 373 19.228 82% 90% 93% Fiskbæk MBNDK Hjarbæk Fjord 268.245 1.360 92 5.365 82% 92% 94% Sum plan 6.520.136 53.066 1.662 134.397 - - - Ændring - forøgelse på 4 anlæg 640.581 4.654 249 14.336

Overløb - nedlægges Vand Stof [kg/år] Note Navn Note Hydrologisk ref. [m³/år] Tot-N Tot-P BI5 E11002U OV Hjarbæk Fjord 675 3,4 0,8 8,4 Skønnet halvering L01000U OV Randers Fjord U301 OV Randers Fjord 1.409 14,1 3,5 35,2 1.069 10,7 2,7 26,7 Ændring, total reduktion 3.153 28,2 7,0 70,4 SEPARERING - Nye udløb Opland Hydrologisk ref. Vand [m³/år] Tot-N Tot-P BI5 Areal [ha] Total Befæstet Klejtrup E1N Hjarbæk Fjord 1.266 2,0 0,3 2,5 1,2 0,29 Klejtrup E1S Hjarbæk Fjord 25.813 41,3 5,2 51,6 15,9 5,87 Tindbæk L01 Randers Fjord 13.880 22,2 2,8 27,8 12,6 3,15 Vejrumbro 305ve Randers Fjord 1.804 2,9 0,4 3,6 1,4 0,41 Vejrumbro 301ve Randers Fjord 18.402 29,4 3,7 36,8 14,9 4,18 Ændring, total forøgelse 61.164 98 12 122 Tabel 4: Beregningsresultat, samlet opgørelse Samlet opgørelse Vand [m³/år] Tot-N [kg/år] Tot-P [kg/år] BI5 [kg/år] Ændring, Hjarbæk Fjord 0-47,26-149,54 2.235,85 Note Bemærk BI5 Ændring, Randers Fjord 0-449,80-5,75-933,57 Ændring total 0-497 -155 1.302 Grøn farve angiver en reduktion, dvs. positiv miljøgevinst. Rød angiver en stigning, dvs. negativ miljøgevinst. Vandmængden under de enkelte renseanlæg i plansituationen er korrigeret i forhold til mindsket afledning fra oplande, der separatkloakeres, således at vandbalancen er den samme i Status og Plan. 4.2 Vurdering Det fremgår af ovenstående beregninger, at den planlagte ændring af renseanlægsstrukturen vil medføre en reduktion af kvælstof- og fosforudledningen til både Hjarbæk Fjord og Randers Fjord. Udledningen af organisk stof forøges til Hjarbæk Fjord og reduceres til Randers Fjord. Den øgede mængde organisk stof til Hjarbæk Fjord skyldes, at de nedlagte renseanlæg renser forholdsvis godt for organisk stof. Samtidigt er rensegraden for organisk stof ved det nuværende Skals Renseanlæg ikke specielt effektiv. I ovenstående beregninger er forudsat samme rensegrad på det nye Skals Renseanlæg (i mangel på bedre datagrundlag). Det kan dog forventes, at det nye Skals Renseanlæg vil opnå en mere stabil drift og dermed generelt bedre rensegrader end det tidligere Skals Renseanlæg. Omlægningen af renseanlægsstrukturen vil derudover mindske belastningen af Skals Å-systemet da udledningen fra Klejtrup og Bjerregrav Renseanlæg forsvinder. Baseret på ovenstående beregninger vurderes det samlet set, at de miljømæssige konsekvenser af den nye renseanlægsstruktur vil være positiv, for så vidt angår de udledte stofmængder.

Vurderingen skal ses i lyset af, at det er næringsstofferne (kvælstof og fosfor), som er begrænsende for algevæksten i fjordområder. Miljøparameter Scoping Alternativ Påvirkningsgrad Geografisk 0 A udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser /bemærkninger Naturbeskyttelse V - + Mellem Regional Stor Vedvarende Ingen Miljøforhold V - + Mellem Regional Stor Vedvarende Ingen 4.3 Afbødende foranstaltninger Tiltagene har generelt en positiv indvirkning på de årligt udledte stofmængder. Dog kan projektet til en vis grad indvirke negativt i selve udførelsesfasen eller i en overgangsfase, hvor den endelige løsning er undervejs i implementeringen. Eventuelle negative indvirkninger søges generelt undgået, sekundært minimeret eller kompenseret. 5. Ledningsanlæg I forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg er det nødvendigt, at etablere nye transportledninger til overførsel af spildevand med tilhørende pumpestationer. De planlagte spildevandsledninger anlægges som trykledninger, der graves ned. Kvaliteten af tilgængelige data vurderes som god. 5.1 Scenarier Der opereres med to scenarier: 0-alternativet: Den eksisterende renseanlægsstruktur fastholdes, således at der ikke er behov for etablering af transportledninger. Ingen etablering af bassiner. Alternativ-A: Der etableres transportledninger i det omfang, der er nødvendigt for, at spildevand kan overføres til nye renseanlæg. 5.2 Vurdering Miljøparameter Scoping Alternativ Påvirkningsgrad Geografisk 0 A udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser /bemærkninger Naturbeskyttelse V 0 -/+ Mellem Lokal Mellem Kortvarig Mindre Ressourceanvendelse V 0 -/+ Mellem Lokal Lille Vedvarende Mindre

5.2.1 Naturbeskyttelse + Omlægning af renseanlægsstrukturen vil samlet set have en positiv effekt på vandmiljøet jf. afsnit 4. Yderligere bassinkapacitet vil reducere aflastninger fra fælleskloak samt forbedre rensning inden udledning til recipient. - Etablering af transportledninger og bassiner kan påvirke beskyttede naturområder i forbindelse med anlægsfasen. De konkrete projekter og påvirkede områder er gennemgået i nedenstående. 5.2.2 Ressourceanvendelse + I forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg vil det samlede energiforbrug reduceres da spildevandsrensningen samles på færre og mere effektive anlæg. - Den enkelte transportledning vil isoleret set medføre et øget energiforbrug til pumpning af spildevand samt i forbindelse med anlægsfasen. 5.2.3 Trykledning fra Borup Renseanlæg via Knudby Renseanlæg til Tårupgård Traceet løber gennem Natura 2000 område nr. 30 (N30). Traceet krydser beskyttede enge, strandenge og mose. Traceet løber tæt forbi sø/mose nord for Tårupgård. Trace og arbejdsområde vurderes at kunne placeres udenfor 3-området. Påvirkningen af de beskyttede områder, kan i anlægsfasen begrænses med følgende metoder: minimering af arbejdsområder ved oplægning af jord udenfor beskyttede områder udlægning af køreplader gravefri nedlægning Det vurderes, at ledningen ikke vil kræve ændrede drænforhold. I forbindelse med anlægsfasen kan det dog kortvarigt (1-2 dage) være nødvendigt at fjerne vand fra udgravning i forbindelse med nedlægning af ledningen. I forbindelse med 3-sagsbehandling vil der blive taget stilling til vilkår for gennemførelse af projektet samt eventuelle alternative traceer. Transportledningen vurderes ikke at påvirke de beskyttede områder efter anlægsfasen. 5.2.4 Trykledning fra Vejrumbro Renseanlæg til Tapdrup Traceet løber gennem Natura 2000 område nr. 30 (N30). Ledningen placeres i forbindelse med asfalteret sti mellem Tapdrup og Vejrumbro. Stien er etableret på en nedlagt jernbane. Umiddelbart syd for stien ligger beskyttede eng- og moseområder. Øst for Tapdrup passerer stien (via en dæmning) igennem en mose. Traceet samt tilhørende arbejdsområder vurderes at kunne placeres udenfor beskyttede naturområder. Traceet placeres i dæmningen, der hvor traceet skal krydse beskyttet mose. Det vurderes, at ledningen ikke vil kræve ændrede drænforhold. I forbindelse med anlægsfasen kan det dog kortvarigt (1-2 dage) være nødvendigt at fjerne vand fra udgravning i forbindelse med nedlægning af ledningen.

I forbindelse med 3-sagsbehandling vil der blive taget stilling til vilkår for gennemførelse af projektet samt eventuelle alternative traceer. Transportledningen vurderes ikke at påvirke de beskyttede områder efter anlægsfasen. 5.2.5 Trykledning fra Tindbæk Renseanlæg til Hammershøj Renseanlæg Tracet er primært placeret langs vej, men løber kort før Hammershøj tæt forbi en 3-mose. Det forventes, at traceet kan placeres i vejanlægget og indenfor vejmatriklen, hvorfor traceet ikke vurderes at påvirke 3 arealet. Det skal inden gennemførelse af projekterne belyses, om projektet kræver 3 sagsbehandling. 5.2.6 Trykledning fra Bjerregrav Renseanlæg til nyt renseanlæg i Skals Traceet løber gennem Natura 2000 område nr. 30 (N30). Traceet krydser beskyttede enge. Påvirkningen af de beskyttede områder, kan i anlægsfasen begrænses med følgende metoder: minimering af arbejdsområder ved oplægning af jord udenfor beskyttede områder udlægning af køreplader gravefri nedlægning Det vurderes, at ledningen ikke vil kræve ændrede drænforhold. I forbindelse med anlægsfasen kan det dog kortvarigt (1-2 dage) være nødvendigt at fjerne vand fra udgravning i forbindelse med nedlægning af ledningen. I forbindelse med 3-sagsbehandling vil der blive taget stilling til vilkår for gennemførelse af projektet samt eventuelle alternative traceer. Transportledningen vurderes ikke at påvirke de beskyttede områder efter anlægsfasen. Umiddelbart syd for Skals løber traceet syd om drikkevandsboringer til Skals Vandværk. På baggrund af afstand til boringer, jordlag, grundvandsstrømning, overvågningen af trykledningen samt ledningens egenskaber i øvrigt, er det vurderet at transportledningen ikke udgør en risiko for indvindingen af drikkevand. 5.2.7 Etablering af ny udløbsledning til Hammershøj Renseanlæg Traceet løber gennem Natura 2000 område nr. 30 (N30). Traceet krydser områder, der består af beskyttede enge og moser iht. naturbeskyttelseslovens 3. Det forventes, at traceet kan placeres udenfor udpegningsgrundlaget for Natur 2000-området. Ledningen etableres som en gravitationsledning. Påvirkningen af beskyttede områder, kan i anlægsfasen begrænses med følgende metoder: minimering af arbejdsområder ved oplægning af jord udenfor beskyttede områder udlægning af køreplader gravefri nedlægning Det vurderes, at ledningen ikke vil kræve ændrede drænforhold. I forbindelse med anlægsfasen kan det dog kortvarigt (1-2 dage) være nødvendigt at fjerne vand fra udgravning i forbindelse med nedlægning af ledningen.

I forbindelse med 3-sagsbehandling vil der blive taget stilling til vilkår for gennemførelse af projektet samt eventuelle alternative traceer. Ledningen vurderes ikke at påvirke de beskyttede områder efter anlægsfasen. 5.2.8 Bassiner Enkelte bassiner planlægges anlagt indenfor Natura 2000 område: Sparebassin ved Knudby Rodzoneanlæg Sparebassin ved Skringstrup Rensedamme ved Vejrumbro I forbindelse med anlægsfasen kan der forekomme påvirkning indenfor projektområdet. Påvirkningen vurderes at være lokal og reversibel, da omkringliggende arealer kan reetableres. Anlæggene vurderes ikke at påvirke beskyttet natur. Det skal inden gennemførelse af projekterne belyses, om de enkelte projekter kræver 3 sagsbehandling. 6. Nyt Renseanlæg (Skals Renseanlæg) Miljøvurderingen af nyt renseanlæg ved Skals indeholder en vurdering af følgende miljøparametre: Landskab og den visuelle påvirkning Natur (ikke belastning af recipienter, herunder udledning til Hjarbæk Fjord) Trafik Lugt og luft Støj 6.1 Landskab og den visuelle påvirkning I det følgende beskrives og vurderes planens visuelle påvirkning af landskabet, primært kystlandskabet. 6.1.1 Metode Der er i forbindelse med miljøvurderingen af planarbejdet udarbejdet en synlighedsanalyse, der i grove træk angiver, hvor i landskabet anlægget bliver synligt. Synlighedsanalysen danner sammen med besigtigelse og fotos fra området baggrunden for vurderingen. Det vurderes, at data for vurderingen er tilstrækkelig. 6.1.2 Eksisterende forhold Skals ligger i et morænelandskab mellem Simested Å og Skals Å. Byen ligger på kanten af ådalene og nær Hjarbæk Fjord. Området, hvor det nye Skals Renseanlæg placeres, ligger for foden af Skals by, mellem byen og Hjarbæk Fjord, og området grænser op til Løgstørvej. Fra området stiger terrænet op mod byen mod øst, mens terrænet falder jævnt ud mod fjorden mod vest.

Figur 3: Området set fra Løgstørvej Figur 4: Udsigt over området og fjorden set fra Vesterled. Området ligger i kystnærhedszonen, og i Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune er området udpeget som et værdifuldt kystlandskab. 6.1.3 Vurdering af påvirkninger Realisering af Skals Renseanlæg vil medføre en påvirkning af landskabet, da anlægget placeres i det åbne land, uden sammenhæng til anden bebyggelse. Anlægget bliver desuden større end det eksisterende anlæg, og placeres tættere ved Løgstørvej, hvilket bevirker, at anlægget visuelt vil påvirke landskabet og landskabsoplevelsen, når man færdes på Løgstørvej. Derudover vurderes det, at Skals Renseanlæg primært vil være synligt fra kystlandskabet omkring Hjarbæk Fjord, jf. Figur 5, mens anlægget ikke vil være synligt fra store dele af Skals by. Arealet, hvor renseanlægget planlægges nyetableret, skråner mod vest således at højdeforskellen er ca. 5 meter. Der er således mulighed for at placere de højeste bygninger og anlæg på den laveste del af arealet, således at påvirkningen af landskabet begrænses.

Det vurderes dog, at anlægget kun vil påvirke kystlandskabet i nærområdet, pga. anlæggets begrænsede omfang, der ikke vil fremstå synligt fra længere afstande. Fra fjorden og det fjerne kystlandskab sløres anlæggets synlighed desuden af det bakkede morænelandskab og Skals by, der danner baggrund for anlægget, og som virker dominerende i forhold til anlægget. Figur 5: Synlighedsanalyse, nyetablering af Skals Renseanlæg er synligt fra de grønne områder 6.1.4 Kumulative effekter Det vurderes, at der ikke er kumulative effekter. 6.1.5 Afværgeforanstaltninger Den kommende kommune- og lokalplanlægning for området bør fastlægge bestemmelser for anlæggets omfang og udseende, og sikre, at anlægget indpasses mest muligt i kystlandskabet, samt stille krav om afskærmende beplantning for at mindske den visuelle påvirkning. 6.1.6 Forslag til overvågning Det vurderes, at der ikke er behov for overvågning. 6.1.7 Sammenfattende vurdering af hovedforslaget Det vurderes, at landskabet, herunder kystlandskabet, bliver påvirket i moderat grad, da anlægget vil være synligt fra især Løgstørvej og kystlandskabet i nærområdet. Påvirkningen vil være lokal, men dog synlig

fra et større område, og påvirkningen vil være vedvarende efter at anlægget realiseres. Sandsynligheden vurderes til stor, men der er dog usikkerheder i forhold til den endelige udformning og omfang af anlægget. Miljøparameter Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Landskabet Mellem Lokal Stor Vedvarende Moderat 6.1.8 Vurdering af alternativer I det følgende vurderes alternativernes påvirkning af landskabet, herunder kystlandskabet. Alternativ A Det eksisterende renseanlæg i Skals ligger lidt længere fra Løgstørvej og dermed lavere i landskabet. Det vurderes dog, at der ikke er afgørende forskel på dette alternativs påvirkning af landskabet, herunder kystlandskabet, i forhold til hovedforslaget. Alternativ B Det vurderes, at der ikke er en væsentlig påvirkning af landskabet, hvis anlægget placeres i erhvervsområdet i Skals, da anlægget har et begrænset omfang, og da anlægget placeres i bymæssig sammenhæng. Alternativ C Bjerregrav ligger på kanten af Skals ådal, og det eksisterende renseanlæg i Bjerregrav ligger på et fladt areal ned til Skals Å. Der findes dog beplantning i området, som afskærmer det eksisterende anlæg. Udvidelse af anlægget vil medføre en påvirkning af landskabet, da anlægget placeres i det åbne land, uden sammenhæng til anden bebyggelse. Det vurderes dog, at anlægget kun vil påvirke landskabet i nærområdet, pga. anlæggets begrænsede omfang og den afskærmede beplantning. 0-alternativet Det eksisterende renseanlæg i Skals ligger ca. 100 meter fra Løgstørvej og dermed lavere i landskabet. Det eksisterende anlæg har et meget begrænset omfang, og det vurderes, at anlægget har en begrænset påvirkning af landskabet, herunder kystlandskabet, jf. Figur 6.

Figur 6: Det eksisterende anlæg ved Skals set fra Løgstørvej 6.1.9 Sammenfatning Det vurderes, at der ikke er væsentligt forskel på hovedforslagets og alternativ A s (udvidelse af det eksisterende renseanlæg) og C s (udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Bjerregrav) påvirkning af landskabet. Det vurderes, at påvirkningen af landskabet vil være mindre i alternativ B (en placering i et erhvervsområde i Skals) og 0-alternativet (fastholdelse af det eksisterende anlæg) end ved hovedforslaget pga. henholdsvis en placering i bymæssig sammenhæng og et mindre anlæg. 6.2 Natur I det efterfølgende beskrives de potentielle påvirkninger på beskyttede naturværdier. I vurderingen behandles ikke planens belastning af recipienter, herunder udledning til Hjarbæk Fjord. 6.2.1 Metode Vurderingerne i dette afsnit baseres på data, der er indsamlet via Miljøportalen 2 og Miljøministeriets sags- GIS 3. Det vurderes, at data for vurderingen er tilstrækkelig. 6.2.2 Eksisterende forhold Området for det fremtidige renseanlæg i Skals er beliggende på et opdyrket areal i et område, der er domineret af landbrugsland med spredt bebyggelse og nærhed til Skals. Umiddelbart vest for området ligger Natura 2000-område nr. 30 (N30), Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Området strækker sig fra Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Lovns halvøen i vest over de fire store vandløb Lerkenfeld, Simested, Skals og Nørreå til de store mosearealer ved Øster Bjerregrav og Fussing - og Glenstrup søer mod øst 4. 2 Danmarks Miljøportal, Arealinformation. 3 Miljøministeriet, sagsgis. 4 Natura 2000-plan 2010-2015, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk.

Natura 2000-området indeholder: EF-Habitatområde H30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale og Skravad Bæk EF-Fuglebeskyttelsesområde F14, Lovns Bredning EF-Fuglebeskyttelsesområde F24, Hjarbæk Fjord Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området rummer således både, naturtyper, arter og fugle, jf. tabel 5. Natura 2000-området er meget stort og i nærheden af området til det fremtidige renseanlæg i Skals er der kun udpeget et enkelt område med habitatnatur (kystlagune) foruden selve fjorden (1160) (Figur 7). Tabel 5: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk Udpegningsgrundlag for Habitatområde H30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk Naturtyper Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Strandvold med enårige planter Strandvold med flerårige planter Kystklit/klippe Enårig strandengsvegetation Strandeng Klithede Søbred med småurter Kransnålalge-sø Næringsrig sø Brunvandet sø Vandløb Våd hede Tør hede Enekrat Tørt kalksandsoverdrev Kalkholdige overdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Urtebræmme Nedbrudt højmose Hængesæk Tørvelavning Kildevæld Rigkær Bøg på mor Bøg på muld Ege-blandskov Stilkege-krat Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Arter Kildevældsvindelsnegl Grøn kølleguldsmed Stor kærguldsmed Bæklampret Flodlampret Stavsild Stor vandsalamander Damflagermus Odder Spættet sæl Blank seglmos Gul stenbræk

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F14, Lovns Bredning Fugle Trækfugle: Sangsvane Hvinand Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F24, Hjarbæk Fjord Fugle Ynglefugle: Rørdrum Engsnarre Plettet rørvagtel Trækfugle: Sangsvane Taffeland Troldand Fiskeørn Hvinand Blishøne Sammen med Lovns Bredning udgør Hjarbæk Fjord den store marine del af området, hvor vand- og vadefladerne fungerer som raste- og fourageringsplads for en række vandfugle. Disse arealer udgør en vigtig raste- og fourageringsplads for sangsvane i vinterhalvåret og troldand i fældningsperioden i efteråret. Desuden er der en stor bestand af fældende og overvintrende hvinand 5. Figur 7: Beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven ( 3-områder) samt habitatnaturtyper inden for Natura 2000-område N30 nær hovedforslaget. 5 Natura 2000-plan 2010-2015, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk.

Der er ikke kendskab til fund af beskyttede arter på lokaliteten, og det vurderes, at arealet heller ikke rummer egnede biotoper for beskyttede arter, herunder bilag IV-arter. Omkring 100 m nord for vejen til? Nørballe ligger et overdrev, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 6. Der er ikke andre beskyttede områder i umiddelbart nærhed af området til det fremtidige renseanlæg i Skals. 6.2.3 Vurdering af påvirkninger Det vurderes, at støj fra anlægsfasen vil udgøre den største påvirkning for naturværdierne i forbindelse med etablering af anlægget. Men som følge af afstanden mellem det fremtidige renseanlæg i Skals, og de nærmeste dele af Hjarbæk Fjord (ca. 1000 m) med dens raste-, fouragerings- og fældningsområder for områdets fugle, vurderes det, at påvirkningen vil være lille. Anlægsfasen kan således gennemføres uden at medføre en væsentlig påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget. Grundet afstanden til de nærmeste udpegede habitatnaturtyper (ca. 800 m) vurderes det ligeledes, at anlægsfasen kan gennemføres uden at medføre en påvirkning af de udpegede habitatnaturtyper. Det vurderes ikke, at arter på udpegningsgrundlaget kan blive påvirket af anlæg af renseanlægget. Det vurderes ikke, at støj fra driften vil medføre en nævneværdig påvirkning på udpegningsgrundlaget. Det vurderes således samlet set, at der ikke er grundlag for at gennemføre en naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2 7. Der er ikke kendskab til forekomst af bilag IV-arter i området, og området, hvor det fremtidige renseanlæg i Skals placeres, vurderes ikke at rumme egnede biotoper til disse. Arealet er et landbrugsareal, og træerne langs arealet er mindre nåletræer, som ikke vurderes egnede som raste- eller yngletræer for flagermus. Det vurderes således, at etablering af renseanlægget kan gennemføres uden at medføre en påvirkning af bilag IV-arter. Det forudsættes, at der ikke etableres arbejdspladser eller oplag af materialer og lignende i 3- beskyttede naturtyper i forbindelse med anlægsfasen. Under disse forudsætninger vurderes det, at det fremtidige renseanlæg i Skals kan etableres uden at medføre en negativ påvirkning på 3-beskyttede naturtyper. 6.2.4 Kumulative effekter Det vurderes, at der ikke er kumulative effekter. 6.2.5 Afværgeforanstaltninger Det skal sikres, at der ikke etableres arbejdspladser eller oplag af materialer og lignende i 3-beskyttede naturtyper i forbindelse med anlægsfasen. 6.2.6 Forslag til overvågning Det vurderes, at der ikke er behov for overvågning. 6.2.7 Sammenfattende vurdering af hovedforslaget I tabellen nedenfor gives en sammenfattende vurdering af potentielle påvirkninger af naturforhold i forbindelse med etablering af hovedforslaget. Generelt vurderes det, at påvirkningsgraden er lille eller ingen, og at sandsynligheden er meget lille. Det vurderes dog, at det er mellem sandsynlighed for, at der sker en lille påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget i anlægsfasen. Generelt vurderes det, at der er 6 Naturbeskyttelsesloven. LBK nr. 951 af 03/07/2013 7 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 1. maj 2007

en ubetydelig eller ingen påvirkning af de beskyttede naturværdier som følge af realiseringen af hovedforslaget. I denne vurdering indgår som nævnt ikke planens belastning af recipienter, herunder udledning til Hjarbæk Fjord. Miljøparameter Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser 3-områder Ingen Lokal Meget lille Kortvarig Ingen Habitatnaturtyper Ingen Lokal Meget lille Kortvarig Ingen Fugle på udpegningsgrundlaget Lille Regional Mellem Kortvarig Ingen/Ubetydelig Bilag IV-arter Ingen Lokal Meget lille Kortvarig Ingen 6.2.8 Vurdering af alternativer I det følgende vurderes alternativernes påvirkning på beskyttede naturværdier. Alternativ A Afstanden mellem hovedforslaget og alternativ A er ca. 150 m. Potentielle påvirkninger af naturforhold for alternativ A svarer således i hovedtræk til de potentielle påvirkninger i hovedforslaget. Alternativ A ligger ca. 150 m tættere på de udpegede habitatnaturtyper i Natura 2000-området og fjordens raste-, fouragerings- og fældningsområder for fugle på udpegningsgrundlaget (afstand på henholdsvis ca. 650 m og ca. 850 m). I lighed med vurderingen af hovedforslaget vurderes det, at alternativ A på baggrund af afstanden kan gennemføres uden at medføre en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Det vurderes således, at der ikke er grundlag for at gennemføre en naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2. Det nærliggende 3-overdrev ligger ca. 60 m nordøst for det eksisterende renseanlæg. Det skal sikres, at udvidelsen ikke inddrager en del af det beskyttede areal, eller på anden måde påvirker overdrevet ved færdsel eller oplag af materialer eller lignende i anlægsfasen. Hvis det ikke er muligt at udvide renseanlægget uden at påvirke overdrevet, kræver det en forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Viborg Kommune er myndighed. Alternativ B Omkring 800 m nord for alternativ B ligger afgrænsningen for Natura 2000-områet. Der er dog ca. 1600 m til det nærmeste område med udpeget habitatnatur mod nordøst og ca. 1500 m til Hjarbæk Fjord mod vest. Grundet afstanden til Natura 2000-området vurderes det, at påvirkningen i anlægsfasen for alternativ B kan begrænses til en mindre påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i form af støj. Det vurderes således, at der ikke er grundlag for at gennemføre en naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2. Der er ikke kendskab til forekomst af bilag IV-arter i området og placeringen for alternativ B vurderes ikke at rumme egnede biotoper for disse. Bliver det nødvendigt at fælde nogle af træerne omkring arealet, skal det dog undersøges, om træerne fungerer som yngle- eller rastetræer for flagemus (bilag IV-arter). Under den forudsætning, at det ikke bliver nødvendigt at fælde træer, der huser flagermus, vurderes det, at etablering af renseanlægget kan gennemføres uden at medføre en påvirkning af bilag IV-arter.

Nord for placeringen (ca. 800 m) for alternativ B ligger et 3-beskyttet overdrev og vandløb. Grundet afstanden vurderes det, at alternativ B kan gennemføres uden at medføre en negativ påvirkning for 3- beskyttede naturområder. Alternativ B er placeret på et opdyrket landbrugsareal i det eksisterende erhvervsområde i Skals. Der er ingen udpegede naturbeskyttelser på selve arealet, men som det fremgår af Figur 8 er der beskyttede sten- og jorddiger på begge sider af marken. I henhold til museumsloven 8 er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger. I særlige tilfælde kan myndigheden (Viborg Kommune) dispensere fra bestemmelserne. Figur 8: Beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven ( 3-områder), beskyttede sten- og jorddiger samt habitatnaturtyper inden for Natura 2000-område N30 nær alternativ B. Alternativ C Alternativ C er beliggende umiddelbart nord for Natura 2000-området, som strækker sig langs Skals Å. Mod nord er afstanden ca. 1300 m til et område med kortlagt habitatnatur (rigkær og surt overdrev). Mod sydvest er der ca. 900 m til et rigkær og mod nordvest er der 1400 m til et andet rigkær. Desuden er odder og grøn kølleguldsmed registreret i og omkring Skals Å. Begge arter er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 9. 8 Museumsloven, LBK nr. 1505 af 14. december 2006 9 Danmarks Miljøportal, Arealinformation

Som for de øvrige forslag vurderes det, at både anlægs- og driftsfasen for alternativ C grundet afstanden, kan gennemføres uden at medføre væsentlige påvirkninger af udpegede habitatnaturtyper. Der er ca. 8000 m til Hjarbæk Fjord og det vurderes, at alternativ C ikke medfører en påvirkning af fugle på udpegningsgrundlaget i form af støj. I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udledning eller overfladisk afstrømning af jord og andre materialer til Skals Å, hvor bilag IV-arten odder lever. Bilag IV-arten grøn kølleguldmed lever også i tilknytning til vandløbet 10. Begge arter er knyttet til større vandløb med rent vand. Under forudsætning af, at vandløbet ikke påvirkes, vurderes det, at alternativ C kan gennemføres uden at medføre en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Det vurderes ikke, at naturområderne vil blive påvirket i driftsfasen. Det vurderes således, at der ikke er grundlag for at gennemføre en naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2. Omkring 25 m syd for alternativ C ligger tre vandhuller og en mose, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Der ligger flere andre 3-beskyttede områder tæt på området for udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Bjerregrav (Figur 9). Det skal sikres, at udvidelsen af renseanlægget ikke inddrager hele eller dele af de beskyttede arealer, eller på anden måde påvirker naturområderne. Hvis det ikke er muligt at udvide renseanlægget uden at påvirke de 3-beskyttede områder, kræver det en forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Viborg Kommune er myndighed. Afhængig af den konkrete placering af udvidelse af renseanlægget ved Bjerregrav, kan dele af udvidelse ligge inden for den åbeskyttelseslinje, som Navndrup Møllebæk afkaster (Figur 9). Ifølge naturbeskyttelseslovens 16 er det bl.a. ikke tilladt placere bebyggelse og lignende inden for 150 m fra vandløb, der er registreret med en beskyttelsesline. Etablering af alternativ C kan således kræve en forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven, før renseanlægget kan udvides inden for beskyttelseslinjen. Viborg Kommune er myndighed. 10 Danmarks Miljøportal, Arealinformation

Figur 9 Beskyttede naturtyper og åbeskyttelseslinje i henhold til naturbeskyttelsesloven, samt habitatnaturtyper inden for Natura 2000-område N30 nær alternativ C. 0-alternativet Der er ingen påvirkning af naturværdier ved gennemførelse af 0-alternativet. 6.2.9 Sammenfatning Det vurderes, at der ikke er væsentligt forskel på hovedforslagets og alternativernes påvirkning af de beskyttede naturværdier. 6.3 Trafik I det efterfølgende beskrives og vurderes planens forventede trafikale påvirkning som følge af etablering af nyt renseanlæg i Skals. 6.3.1 Metode Den trafikale påvirkning er vurderet på baggrund af oplysninger fra Energi Viborg Vand A/S for den nuværende og fremtidige trafik til og fra renseanlægget. Trafikmængderne vurderes i forhold til den eksisterende trafik i området og i forhold til vejenes geometriske udformning og egnethed til at kunne bære den forventede trafik og køretøjssammensætning. Det vurderes, at data for vurderingen er tilstrækkelig.

6.3.2 Eksisterende forhold Energi Viborg Vand A/S har vurderet den nuværende trafik til det eksisterende Skals Renseanlæg til følgende: Aflevering af slam: 2-4 ture med slamsuger pr. måned (slam fra mindre renseanlæg). Afhentning af slam: 80-90 ture med tunge køretøjer i hele perioden marts-april Drift: Gennemsnitlig 2-4 personbilture pr. dag Som det fremgår, varierer de eksisterende trafikmængder over året, hvor der særligt i det tidlige forår er forøget aktivitet med flere tunge køretøjer. Omregnes de opstillede trafikmængder til en døgntrafik begrænser trafikken sig imidlertid til ca. 2-4 daglige ture med tunge køretøjer (1-2 afhentninger eller afleveringer) samt 2-4 personbilture pr. døgn. Uden for månederne marts og april begrænser trafikken til og fra renseanlægget sig til få daglige personbilture i forbindelse med drift og tilsyn af anlægget og kun ved sjældne lejligheder kørsel med tunge køretøjer. 6.3.3 Vurdering af påvirkninger Den fremtidige trafik til og fra Skals Renseanlæg/hovedforslaget er af Energi Viborg Vand A/S vurderet til følgende: Aflevering af slam (slam fra private): Max. 2 ture med tunge køretøjer pr. dag. Afhentning af slam: Ca. 2 ture med tunge køretøjer pr. uge (forudsat slamafvanding på nyt anlæg) Drift: Gennemsnitlig 2-4 personbilture pr. dag Den samlede trafik til og fra det fremtidige Skals Renseanlæg er således vurderet til 2-3 ture med tunge køretøjer (ca. én aflevering/afhentning) pr. dag og 2-4 personbilture pr. dag i forbindelse med drift og tilsyn af anlægget. I forhold til den nuværende trafik til og fra anlægget vurderes der således at ankomme ca. 1 aflevering eller afhentning mere pr. dag til renseanlægget. Generelt vurderes denne meget begrænsede øgning i transporten at være uden betydning for både trafikafviklingen i området samt for påvirkningen af områdets veje og beboere. 6.3.4 Kumulative effekter Der vurderes ingen kumulative effekter som følge af etablering af nyt renseanlæg i Skals. 6.3.5 Afværgeforanstaltninger De trafikale effekter er vurderet så ubetydelige, at der ikke findes behov for igangsætning af afværgeforanstaltninger. 6.3.6 Forslag til overvågning Der vurderes ikke behov for iværksættelse af overvågning.