Odsherred Kommune Nyvej 22 4573 Højby Den 28. september 2015 Dispensation til naturpleje i beskyttet natur Dispensation til at rydde vedopvækst og gyvel samt at iværksætte rotationshøslæt på beskyttet overdrev og hede på ejendommen matr.nr. 7m, 25d og 26a Veddinge By, Fårevejle beliggende Skamlebækvej 23, 4540 Fårevejle. Odsherred Kommune ansøger om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at rydde vedopvækst og gyvel samt udføre rotationshøslæt i beskyttet natur. Kommunens dispensation er nødvendig, da projektet ligger inden for afgrænsningen af beskyttet overdrev og hede 1, og da der ikke i en længere årrække har været udført pleje på arealet Natur, Miljø og Trafik Ref.: MTR/JFR Sag: 306-2015-115012 Dok.: 306-2015-233854 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur, Miljø og Trafik Direkte: 59 66 60 99 Mobil: Afdelingstelefon: 59 66 60 05 Fax: Dispensation Odsherred Kommune giver hermed i henhold til 65, stk. 3 i naturbeskyttelsesloven dispensation til at rydde vedopvækst og gyvel, og foretage rotationshøslæt på beskyttet overdrev og beskyttet hede. Dispensationen er givet på vilkår, som skal efterleves. Der er en klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af dette brev, og dispensationen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før dispensationen kan udnyttes, jf. 87 i naturbeskyttelsesloven. Dispensationen vedrører kun forholdet til de generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelseslovens kapitel 2. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Post Odsherred Kommune Nyvej 22 4573 Højby 59 66 66 66 kommune@odsherred.dk www.odsherred.dk CVR: 29188459 Åbningstider Mandag-onsdag 10.00-14.00 Torsdag 15.00-17.30 Fredag 10.00-12.00 Telefontider Mandag-torsdag 10.00-14.00 Fredag 10.00-12.00 1 Naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, pkt. 1 og 4.
Dispensationen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev, jf. 66, stk. 2 i naturbeskyttelsesloven. Vilkår for dispensationen Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: Naturplejen skal ske uden for fuglenes yngletid, som er fra 1. april til 1. august Al vegetation, som fældes eller slås, skal fjernes fra arealet Der må ikke laves huller i vegetationsdækket under naturplejen, heller ikke ved fx slid. Dette er især vigtigt nær frøkilder af gyvel. Der må årligt maksimum slås 1/3 af hver af de to høslætsarealer, som er vist på kortbilag 1. Forhold til andre myndigheder Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden, skal Odsherred Kommune underrettes, jf. 21 i miljøbeskyttelsesloven. I det følgende gøres der rede for afgørelsen og for, hvad der videre kan ske i sagen. Redegørelse Odsherred Kommune har søgt om dispensation til primært at fjerne gyvel, østrigsk fyr og bjergfyr, lave spredningskorridorer for insekter og andre smådyr herunder flere rødlistede sommerfugle mellem to vigtige lokaliteter og lave rotationshøslæt for at opretholde naturkvaliteten i området. Rotationshøslættet bliver lavet så ca. en 1/3 af områderne, som er udpeget til rotationshøslæt på kortbilaget, vil blive slået årligt. Slåningen vil ske på tilstræbt tilfældig vis, for at skabe så mange forskellige strukturelle forhold i vegetationen som muligt. Gyvel på arealet står i store kolonier, og planterne er op til 2 til 3 meter høje. Store gyvel fældes ved jorden, og små slås ned af en slagleklipper. Nogle bevoksninger bibeholdes foreløbig, da de skaber læ og dermed gode forhold for de mange truede sommerfugle i området. Østrigsk fyr og bjerg-fyr har især bredt sig i den østlige del af området. De vil blive fældet med motorsav og fjernet fra arealet. Spredningskorridorerne vil bestå af en 5 til 10 meter bred slåning af vegetationen med en fingerklipper eller skivehøster. Korridorerne skal sikre at især sommerfugle nemmere kan finde vej mellem de to primære lokaliteter. Se kortbilaget. Alt afslået plantemateriale fjernes fra arealet. Jorden ønskes så urørt som muligt, for at hæmme ny spiring af gyvel. Dispensation 2/7
Naturpleje og beskyttet natur på ejendommen er gengivet på kortbilag 1 og 2 med tilladelse fra Geodatastyrelsen. Kortbilag 1. Naturplejens omfang. Græsarealet øst for Klydelunden kan ses til højre for den gule spredningskorridor. Ansøgningen berører et område, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2. Det ansøgte kræver derfor kommunens dispensation, jf. lovens 65, stk. 3. Ved flere besigtigelser i løbet af sommeren 2014 og 2015 i andre sammenhænge, har kommunen konstatere, at området er kraftigt tilgroet med gyvel og mangler enten afgræsning eller høslæt. Desuden lever der mindst 10 rødlistede sommerfuglearter 2 i området på Skamlebæksletten og hen til græsarealet øst for Klydelunden. Kommunen ønsker at tage hensyn til områdets truede sommerfugle i naturplejen. Området har været udlagt til og brugt som radiostation. Radiostationen blev bygget og anlagt i 1930 og startede med at sende i 1931. På luftfotos kan man se, at området med spredningskorridorer blev dyrket i 1959, men var blevet en del af radiostationen i 1972. Kommunen har ikke adgang til luftfoto i mellem de to årstal. Fra starten af 1990 erne begynder gyvel at vokse op og brede sig på heden. 2 Markperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge, violetrandet ildfugl, argusblåfugl, foranderlig blåfugl, grøn køllesværmer, seksplettet køllesværmer, femplettet køllesværmer, pimpinellekøllesværmer og lille køllesværmer. Dispensation 3/7
Kortbilag 2. Beskyttede naturtyper på arealet. Den store smeltevandsslette omkring radiostationen ligger inden for Natura 2000-område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker. Grænsen går langs med Spovelunden. Det vil sige, at området med spredningskorridorer ligger lige uden for Natura 2000-området. Områdets Natura 2000-handleplan dikterer, at plejemyndigheden skal rydde uønsket opvækst i de lysåbne naturtyper som overdrev og hede er en del af. Handleplanen fastslår også hvilke sigtelinjer plejemyndigheden skal arbejde ud fra: 1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter 2. Sikring af de små naturarealer 3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede 4. Indsats for truede naturtyper og arter Odsherred Kommune er plejemyndighed på private og kommunale arealer. Staten er plejemyndighed på statens arealer. Handleplanen kan læses på kommunens hjemmeside: http://www.odsherred.dk/indhold/natura-2000-i-odsherred-kommune Dispensation 4/7
Formålet med naturbeskyttelsesloven er at værne om landets natur og miljø ved bl.a. at beskytte en række naturtyper mod tilstandsændring. Vurdering Kommunen har i sin behandling af sagen lagt vægt på, den ansøgte naturpleje er nødvendig for at sikre den biologiske mangfoldighed på den tørre hede. Hvis ikke gyvel holdes tilbage, vil planten dække hele området, og dermed er den en trussel for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området omkring Skamlebæk Radio. Med tiden vil gyvel også sprede sig på overdrevet. Overdrevet lider under næringsnedfald og manglende pleje eller naturvenlig drift. Det er domineret af især draphavre, som skygger og udkonkurrerer rosetplanterne og andre nøjsomme arter. Et rotationshøslæt vil have en gavnlig virkning på naturtilstanden. I kommuneplanen er sletten indtegnet som smeltevandsslette. Den ligger som en grøn kile mellem to store sommerhusområder. Landskabeligt set hæmmer tilgroningen af gyvel udsigten og slører dermed også oplevelsen af smeltevandssletten og de landskabelige værdier i området. Natura 2000 og Bilag IV-arter Arealet indgår i det internationale beskyttelsesområde (Natura 2000) Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker. I Natura 2000-planen er den primære trussel tilgroning for de tørre, lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget. Den ansøgte naturpleje vil imødegå truslen, og dermed være med til at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyperne. På arealet findes følgende art omfattet af habitatdirektivets bilag IV med stor sandsynlighed: Markfirben. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte ikke beskadiger eller ødelægger yngleog rasteområder for arten. Ikke alle buske fjernes, så der vil stadig være skjulesteder for firbenet. Høslættet vil skabe et større potentiale for fouragering, da forskellen mellem slået og ikke slået vil lave flere nicher og dermed flere muligheder levested for mange slags insekter. Markfirben lever af insekter, og primært græshopper, biller og sommerfuglelarver. Annoncering Afgørelsen er annonceret på Odsherred Kommunes hjemmeside: http://www.odsherred.dk/indhold/natur-og-milj-tilladelser Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Odsherred Kommune, der har truffet afgørelsen. Dispensation 5/7
Klagefristen er 4 uger fra den dato, som afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Odsherred Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Odsherred Kommune, Natur, Miljø og Trafik, Nyvej 22, 4573 Højby eller pr. mail natur@odsherred.dk, der har truffet afgørelse i sagen. Odsherred Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvem kan klage? Adressaten for afgørelsen Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at du har modtaget afgørelsen jf. 88, stk. 1 i naturbeskyttelsesloven. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til naturteamet på tlf. 59 66 60 05. Du får kun besked herfra, hvis der er modtaget en klage over afgørelsen. Venlig hilsen Mette Coulthard Flintholm Natursagsbehandler og biolog metra@odsherred.dk Orientering sendt til: Dispensation 6/7
1. Ejendomsselskabet Norden A/S, St. Strandstræde 20, 1255 København K, v/ Dan Holm Johansen, dj@norden.dk 2. TDC A/S, Teglholmsgade 1, 2450 København SV, v/ Ole Juel Nielsen, ojn@tdc.dk 3. Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, nst@nst.dk 4. Naturstyrelsen Vestsjælland, Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj., vsj@nst.dk 5. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dn@dn.dk 6. Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred v/ komitémedlem Carl Henrik Haagensen carlhhdk@yahoo.dk 7. Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, dnodsherred-sager@dn.dk 8. Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. fr@friluftsraadet.dk 9. Friluftsrådet, v. Brian Jensen, Skaverupvej 20, Strandhusene, 4500 Nykøbing Sjælland, ulla.robson@mail.dk 10. Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, kreds14@friluftsraadet.dk 11. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk 12. Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, odsherred@dof.dk 13. Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København post@kulturstyrelsen.dk 14. Museum Vestsjælland, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk plan@vestmuseum.dk 15. Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre, post@jaegerne.dk 16. Dansk Botanisk Forening, Naturbeskyttelsesudvalget, nbu_sj@botaniskforening.dk Dispensation 7/7