Dispensationen fra 3 stk. 1 i naturbeskyttelsesloven gives jf. 65, stk. 2 i samme lov.

Relaterede dokumenter
Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af ny præmiebro og ny anløbsbro for Bådfarten i Bagsværd Sø

Tilladelse til regulering af brinker og bund i Bagsværd Sø, samt etablering af nye kabler - UDKAST

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 16, stk. 1 til rekreative anlæg på tribunebakken ved Bagsværd Sø

Dispensation fra søbeskyttelses- og skovbyggelinjen til genhusningsfaciliteter og byggeplads ifm. opgradering af rostadion på Bagsværd Sø

Dispensation til skæring og opgravning af rørskov i Bagsværd Sø

Dispensation til oprensning og udvidelse af sø på Frøstjernevej 26

Nyt hegn på eksisterende vold ved bueskytteanlæg dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18 fortidsmindebeskyttelseslinjen ved Tinghøj Batteri

Dispensation fra nbl. 17 (skovbyggelinjen) til opgradering af Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, 16 og 17 til opsætning af en søbænk mm. i forbindelse med opgradering af Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø

Afgørelsen offentliggøres på Gladsaxe Kommunes hjemmeside den 20. juli 2015.

Udkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg Hospital

Dispensation til fjernelse af rørskov omkring bådebroer på Aldershvilepynten

Dispensation til oprensning og udvidelse af sø på matrikel nr Løjt Kirkeby,

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø

Tilladelse til anlæg af sø

Keld Arne Nielsen Ejstrupvej Hampen. 7. november Godkendelse af anmeldelse af rydning af skov

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

12. Pleje skal indstilles, hvis der kan konstateres æg eller haletudser fra ynglende padder, og først genoptages efter 1. oktober.

Dispensation til oprensning af bredvækst af tagrør og dunhammer

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Billund Kommune giver dig hermed dispensation til at opføre tilbygningen indenfor skovbyggelinjen. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag.

Dispensationen er givet på baggrund af oplysningerne i ansøgningen og det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet heri.

Afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin

Dispensation fra skovbyggelinje til administrationsbygning på Kornmarken 25, 7190 Billund

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT

Efter etableringen vil vandhullet blive registreret som et 3 område i henhold til naturbeskyttelsesloven. Team Plan, Geodata og Klima

Dispensation fra skovbyggelinje til etablering af enfamiliehus Dato:

Søen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2.

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

SKOVDYRKERFORENINGEN Parallelvej 9 A 8680 Ry att: Henning Post. 4. april Godkendelse af anmeldelse af rydning af skov

Dispensation fra skovbyggelinje til carport og garage Dato:

Bemærk, at dispensationen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til skovrejsning Dato:

Rebild Kommune skal underrettes, når arbejdet er udført.

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Center for By, Erhverv og Miljø T eam Plan og Anlæg Hold-An Vej Ballerup. Dispensation. ved Søndergård Sø, matr. 15a Måløv, Måløv By.

1. Kablerne må kun nedgraves i det område, der er markeret med rødt på kortbilaget

Dispensation fra skovbyggelinje til opførsel af garage Dato:

Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til ombygning og tilbygning af enfamiliehus

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til anlæggelse af sø

Det ansøgte ønskes anlagt inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, som udløses af de beskyttede fortidsminder nr og nr

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinje til nedrivning af vandtårne

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider:

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej Helsingør.

Skovrejsningen ønskes udført inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, som udløses af det beskyttede fortidsminde nr. 256 rundhøj.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til badebro i sø på 2800m 2 Dato: 6. juni 2019

Hillerød Kommune Trafik, Vej og Park Trollesmindeallé Hillerød

Dispensation til opfyldning af vandfyldt udgravning

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af carport

Skive Kommune har modtaget ansøgning om etablering af en sø med overfladeareal på 600 m2, beliggende på matrikel nr. 8e, Grinderslev By, Grinderslev.

Dispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose

Byggemyndighed. Vanas Att.: Thomas Møller

Efter etableringen vil vandhullet blive registreret som et 3 område i henhold til naturbeskyttelsesloven. Team Plan, Geodata og Klima

VVM screening af skovetablering på matr. 2E, Nøragergård Hgd., Durup, Rebild Kommune.

Mathias Breitenstein Hviidsvej Randers SØ

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Langeland Kommune søgt om dispensation til at et gadekær på Strynø:

Ansøgning/Baggrund I (FH) har med mail af 7. marts 2015 ansøgt om oprensning af bl.a. disse 2 søer:

Tilbygningen og overdækningen skal etableres som anvist i ansøgningen. Tilbygningen og overdækningen må ikke udbygges uden en dispensation.

Etablering og udvidelse af søer og regnvandsbassiner i landzone kræver en tilladelse efter planloven.

Dispensation og landzonetilladelse til opførelse af læskur på matrikel nr. 309 Rise-Hjarup, Rise

Tilbygningen ønskes udført inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, som udløses af det beskyttede fortidsminde nr Lundager-Sønder Omme kanal

Vi har nu gennemgået din henvendelse vedr. etableringen af cykelstien langs Skindersøvej syd for Ålsgårde.

Landzonetilladelse til DM i ridebanespringning på Tågerupvej 32, 6560 Sommersted

Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af platform ved sø 709, matr. 24de Ballerup, Ballerup By.

Team Plan, Geodata og Klima. Ranja og Christian Broe - Brøndum. Ladbyvej 51B, 4700 Næstved.

Dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3.

Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø

Dispensation til at åbne dræn i mose

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej Korsør

Jan Bloten. Sortemosevej Gudbjerg Sendt til Ravnhøj Consult:

Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v., BEK nr. 834 af 27 juni

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 16 vedrørende udvidelse af Bagsværd Sø, afgravning, terrænregulering, nye bygninger m.v.

Ib Øgaard Pedersen Lundevej 33D 8300 Odder. Sendt via Sags Id

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til enfamilieshus med integreret garage

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sandfang i Nygårdsmoseløbet

Dispensation til nedlæggelse af vandhul og landzonetilladelse til etablering af erstatningsvandhul

Johan Peter-Henrik Tesdorpf Kongshusvej 68 B Rathlousdal 8300 Odder Sendt pr Sags Id.

Team Plan, Geodata og Klima. Til Ejer Ravnstrupvej Holmegaard. Landzonetilladelse til lovliggørelse af 900 m 2 sø på Ravnstrupvej 6,

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinje ved A/S Bolind Handel, Østmarken 6, 2860 Søborg

Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen

Odder Kommune meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, stk. 1 jf. 65, stk. 1 til etablering af et vandhul indenfor åbeskyttelseslinjen.

Dispensation fra skovbyggelinje til garage Dato:

Sagsnr P

De ansøgte informationstavler opstilles i varierende afstand fra fortidsmindet, se bilag 1.

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Tilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning af 24. februar 2016.

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P

Dispensation og tilladelse til gravning af sø i mose på ejendommen Havremarken 4 Kvanløse, 4300 Holbæk.

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage

Aabenraa Kommune meddeler endvidere landzonetilladelse til etablering af vandhul, jf. 35 i Lov om planlægning, LBK. nr af 23. november 2015.

Arealet er omfattet af naturbeskyttelsesloven og registreret som beskyttet natur (mose) jf. 3 den 4. januar 2017.

Side 1 af 7. Fig. 1. Den omtrentlige udformning af søen, markeret med blå skravering. Cowi A/S og Geo Fyn

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen - til opførelse af sommerhus og etablering af sivedræn

Transkript:

Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 48 E-mail: natur@gladsaxe.dk AART Architects CPH A/S Njalsgade 17a 2300 København S 13. marts 2018 Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 til udvidelse og opgradering af robanerne samt tekniske installationer i forbindelse hermed på Bagsværd Sø Gladsaxe Kommune meddeler hermed dispensation fra naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 934 af 27/06/2017) 3 stk. 1 til afgravning af brinker i start- og målområdet i Bagsværd Sø, herunder udvidelse af søens areal og uddybning af søbund ved fjernelse af sediment og glaciale lag i målområdet. Endvidere ændring af tekniske installationer herunder nedbrydning af betonspunsvæg, fjernelse af eksisterende Aligners Hut samt etablering af nyt wiresystem. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i bilag 6. Bilag 6 er sammensat på baggrund af oplysningerne i det oprindelige ansøgningsmateriale (bilag 7) samt på baggrund af efterfølgende skriftlig kommunikation og relevante ansøgningsbilag. Dispensationen fra 3 stk. 1 i naturbeskyttelsesloven gives jf. 65, stk. 2 i samme lov. Opgraderingen af rostadion er behandlet i VVM-redegørelsen Opgradering af Rostadion på Bagsværd Sø. COWI. November 2014. I det efterfølgende henvises der til denne redegørelse, når der skrives VVM-redegørelsen. Der er efterfølgende tilkommet projektændringer, der har ført til en screeningsafgørelse dateret d. 12. december 2017. Afgørelsen offentliggøres på Gladsaxe Kommunes hjemmeside www.gladsaxe.dk/natur den 13. marts 2018. Afgørelsen annonceres desuden i lokalavisen. Afgørelsen har været forelagt miljøudvalget i Gladsaxe Kommune den 18. januar 2018 og justeringer drøftet den 22. februar 2018. Projektområdet er omfattet af Radiomarkfredningen samt af fredningen af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser. Til afgørelsen er knyttet en række vilkår, jævnfør afsnit herom. Beliggenhed og ejerforhold (se bilag 3 for oversigtskort) AART Architects CPH A/S er ansøger på vegne af Fonden Danmarks Rostadion, der er projektejer. Projektet i startområdet berører matrikel nr. 11a, 11u, 11t og 83 Bagsværd. Projektet i målområdet berører matrikel nr. 62e og 82 Bagsværd. Alle matrikler ejes af Gladsaxe Kommune med undtagelse af matrikel nr. 62e Bagsværd, som ejes af Naturstyrelsen og lejes af Gladsaxe Kommune. J. nr. 01.05.08P25

Gladsaxe Kommune og Naturstyrelsen har som lodsejere accepteret projektet. Baggrund AART Architects CPH A/S har på vegne af Fonden Danmarks Rostadion den 26. september 2017 søgt om dispensation til at afgrave brinker og derved udvide søarealet i start- og målområdet uddybe søbund ved fjernelse af sediment og glaciale lag i målområdet Ændre en række tekniske installationer herunder nedbryde betonspunsvæg og Aligners Hut (lille bygning til brug for opstart ved stævner) i startområdet samt etablere et nyt wiresystem. Formålet med projektet er, at Danmarks Rostadion fremover kan leve op til standarden for en international træningsfacilitet for kaproning. Projektet vil samtidig forbedre de rekreative værdier i området. Nærmere beskrivelse af udgravning, uddybning og tekniske installationer fremgår af bilag 2, bilag 4, bilag 6, bilag 9 og bilag 10. Vilkår Dispensationen gives på følgende vilkår (dele af dem er videreførte afværgeforanstaltninger beskrevet i VVM-redegørelsen): Under anlægsarbejdet 1. Arbejdet skal ske i perioden fra den 1. oktober til den 15. marts af hensyn til dyrelivet i søen. 2. Nye brinker etableres med en maksimal hældning på 1:5. I startområdet gælder hældningen op til den første sti, og i målområdet gælder hældningen minimum 1 m landværts overgangen mellem land og vand i forhold til nuværende gennemsnitsvandstand i kote 18,35 (DVR90). 3. Der må ikke deponeres opgravet materiale i eller ved søen på de arealer der er omfattet af naturbeskyttelsesloven 3. 4. Når der foregår arbejder, der kan ophvirvle bund- eller brinkmateriale i målområdet, skal der føres daglig kontrol med, hvorvidt gardinet virker efter hensigten. Der skal føres logbog over denne kontrol, og logbogen skal kunne fremvises hvis Gladsaxe Kommune anmoder herom. Hvis væsentlige sedimentmængder spredes uden for gardinet, skal Gladsaxe Kommunes miljøafdeling straks kontaktes, så der kan fastsættes krav om afværgeforanstaltninger. 5. Gardinet rundt om uddybningsområdet skal etableres inden søbunden rives og det skal være virkningsfuldt under hele den efterfølgende udgravningsproces og gardinet må først fjernes, når myndigheden for nærværende tilladelse sammen med bygherre har inspiceret området og accepteret, at det ophvirvlede materiale har lagt sig tilstrækkeligt. 6. Flydeledningen der anvendes i forbindelse med fjernelse af sedimentet i målområdet skal afmærkes med bøjer for at undgå påsejling. 7. Der må ikke tilføres muldjord på arealer i nærheden af søen af hensyn til udvaskning til søen samt muligheden for at udvikle en artsrig brinkvegetation. J. nr. 01.05.08P25 2

Hvis der findes arkæologiske levn som f.eks. samlinger af sten, sortfarvet jord, knogler, potteskår eller mønter, skal arbejdet standses og Kroppedal Museum gives besked, jf. museumsloven 27 stk. 2. Opdager du en forurening ved arbejdet, skal du kontakte Gladsaxe Kommunes miljøafdeling, hvorefter vi vurderer, hvad der skal gøres. Efter endt anlægsarbejde 1. Der må ikke plantes andet på de nye brinker i målområdet end Rød-el og Bøg som erstatning for det fældede. 2. Foruden ovenstående må der ikke sås eller plantes på søbrinkerne i en zone på 1 m fra vandkanten, jf. ovennævnte kote. I øvrigt Hvis dispensationen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Efter naturbeskyttelseslovens 87 stk. 7 må dispensationen ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning, med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Dispensationen gives alene fra naturbeskyttelsesloven 3 stk. 1 og fritager derfor ikke ansøger fra at indhente de nødvendige tilladelser, dispensationer m.v., som der i øvrigt måtte kræves, det gælder f.eks. dispensation fra fredningerne. Der gøres opmærksom på, at denne dispensation kun vedrører den del af projektet, der fremgår af projektbeskrivelsen (bilag 6). Eventuelle afledte effekter af baneudlæggene ift. drift, herunder beskæring af vegetation, opgravning af yderligere sediment m.v., indgår derfor ikke som forudsætninger i nærværende dispensation og skal derfor behandles som selvstændige projekter, såfremt det bliver relevant senere hen. I den forbindelse bliver der taget særskilt stilling til, hvorvidt eventuelle indgreb kræver en dispensation og hvorvidt denne kan gives. Lovgivning Naturbeskyttelsesloven Bagsværd Sø med brinker er på ca. 121 ha og er derfor omfattet af forbuddet mod tilstandsændring, jf. naturbeskyttelsesloven 3 stk. 1. Formålet med naturbeskyttelsesloven 3 er blandt andet at sikre, at der ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, jf. naturbeskyttelsesloven 65 stk. 2, dispensere fra forbuddet mod tilstandsændringer. Internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter Der kan ikke meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3, hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt negativt, jf. bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 926 af 27/06/2016) 6 stk. 1 og stk. 2 samt 7 stk. 3 nr. 1. Ligeledes kan der ikke gives dispensation, hvis projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter eller ødelægge bilag IVplantearter, jf. samme bekendtgørelse 7 stk. 3 nr. 1 og 10 stk. 1. J. nr. 01.05.08P25 3

Vurdering og begrundelse Naturbeskyttelsesloven Gladsaxe Kommune meddeler dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 stk. 1 til det ansøgte projekt i Bagsværd Sø, da vi vurderer, at projektet er et særligt tilfælde. Der har således været rostadion på Bagsværd Sø siden 1930 erne, og der foreligger dermed en samfundsmæssig interesse i at kunne fastholde denne funktion på dette sted. Opgraderingen kan samtidig foretages uden at medføre en negativ forrykning af naturtilstanden i søen, da de negative effekter under anlægsarbejdet er kortvarige og midlertidige, og i øvrigt af ringe fysisk udstrækning i den store sø. Dette også henset til de afværgende foranstaltninger der iværksættes for at undgå, at sediment spredes udenfor det afgrænsede projektområde, hvilket også er behandlet i VVMredegørelsen. Endvidere gælder, at anlægsarbejderne udføres uden for dyrenes yngletid og imens planterne er i hvile. For driftsfasen gælder, at de berørte brinker og hældning af søbunden generelt vil blive tilbageført til en mere naturlig tilstand, hvilket lokalt forbedrer naturværdien, og de tekniske anlæg i sig selv forrykker ikke tilstanden i en væsentlig negativ retning, blandt andet henset til, at søen har fungeret som rosportsanlæg siden 1930 erne. I det følgende uddybes baggrunden for ovenstående vurdering. Der henvises i øvrigt til bilag 5, der indeholder informationer fra en besigtigelse af området. Vurdering af udvidelse af robanerne og uddybning: Gladsaxe Kommune vurderer, at udvidelse af robanerne ved afgravning af brinker samt uddybning af søbunden ved fjernelse af sediment kun medfører en kortvarig negativ påvirkning af søens vandkvalitet, som ikke forrykker søens naturtilstand. Dette blandt andet henset til, at afgravning af brinkerne i startområdet foretages ved tøropgravning, og at der etableres et beskyttende gardin forud for hele uddybnings- og afgravningsprocessen i målområdet, som også indeslutter områder for afgravning af brinker. For at sikre fuld effekt af gardinet er der endvidere stillet vilkår om daglig overvågning samt myndighedskontrol før nedtagning af gardinet. Ifølge VVM-redegørelsen s. 91 viser erfaringer også, at sedimentspredningen i lignende projekter er meget lokal i udstrækning, både i tid og rum. Sikring af gardinets effektivitet og forureningsrisici ifm. udgravningen varetages i øvrigt også i forbindelse med den nødvendige tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven 27 stk. 2. De nyetablerede brinker medfører en konkret forbedring af naturtilstanden, fordi hældningen (1:5) bliver designet, så den tilgodeser dyre- og planteliv i langt højere grad end tilfældet er i dag. Særligt i startområdet vil det være en stor forbedring, men i målområdet er brinkerne på nuværende tidspunkt også meget stejle flere steder og/eller beskyttet med brinksikring, som det ses på bilag 5. Afgravning af brinker i målområdet foregår endvidere kun på en meget lille andel af den samlede brinklængde i søen, svarende til omkring 2,5 %. Sammenlagt med den del af brinken i målområdet, hvor der ikke graves, men kun fjernes slam og brinkzonevegetation, bliver den procentuelle andel ca. 3,6 % af søens samlede bredlængde. Dette beskrives på bilag 6 understøttet af bilag 4, bilag 9 og bilag 10. Derfor vurderes det ikke, at den midlertidige ødelæggelse af habitatet får en væsentlig betydning for brinkvegetationen i søen generelt. I en næringsrig søg i et relativt sent successionsstadium kan det tilmed vise sig at være en naturmæssig fordel at få blotlagt mineralbunden på en mindre del af bredlængden. Her kan successionen starte forfra og små, lavtvoksende arter der karakteriserer tidlig succession eller næringsfattig søbund kan få en midlertidig opblomstring. I målområdet fjernes endvidere mindre end 10 % af den veludviklede rørskov i denne ende af søen, hvilket behandles på s. 39-40 i VVM-redegørelsen. I startområdet afgraves ca. 75 % af den eksisterende rørskov, men efter indgrebet øges arealet, hvorpå rørskoven kan vokse i kraft af den nye og naturlige søbred. Endelig graves der i målområdet ikke i uberørte brinker, idet de J. nr. 01.05.08P25 4

selvsamme brinker er kunstigt anlagt som en følge af en lignende udgravning i 1960 erne. For så vidt angår bevarelse af søens naturværdi tillægges det betydning, at afgravning i både målog startområdet udføres på brinker, der i forvejen er kunstige, hvorved uberørte brinker ikke påvirkes. Derudover foregår gravning i brinkerne og bunden udenfor yngletiden for fisk og fugle. Gladsaxe Kommune lægger også til grund for afgørelsen, at der ikke findes sjældne eller truede arter i de brinkområder, hvor der foretages gravearbejde, se bilag 5. Da brinkzonevegetationen består af almindelige arter, vil en identisk flora let og hurtigt kunne genindvandre, når gravearbejdet er fuldført. Der vil tilmed blive bedre forhold for bredzonevegetationen, som en følge af den mere naturlige brink der etableres, og de rekreative muligheder vil øges ift. den nuværende situation med den meget stejle, unaturlige og utilgængelige søbred, der er resultat af tidligere gravning. I de områder hvor der fjernes sediment, og stedvis herunder glaciale lag, består undervandsvegetationen (se bilag 8) overvejende af Aks-tusindblad og Tornfrøet hornblad i spredt forekomst. Områder med en tæt vegetation af undervandsplanter påvirkes dermed ikke, ej heller påvirkes områder med arter, der forekommer mere sparsomt i Bagsværd Sø såsom arter indenfor slægterne Chara og Vandaks. Den nuværende vegetation kan dermed hurtigt retablere sig, og alt andet lige må forholdene forventes at blive lokalt forbedrede i kraft af fjernelse af det forurenede sediment. Det vurderes derfor ikke, at projektet vil have en negativ effekt på den i forvejen stigende udbredelse af undervandsvegetationen, som Gladsaxe Kommunes miljøovervågning i søen har dokumenteret i de seneste år. I VVM-redegørelsen på s. 92 vurderes det ligeledes, at uddybningen i målområdet med deraf følgende midlertidig forhøjelse af fosfor- og sedimentniveauet i vandfasen ikke vil have indflydelse på den økologiske tilstand i Bagsværd Sø og dermed ikke vil modvirke, at søen på lang sigt opnår god økologisk tilstand. Dette behandles også ifm. den nødvendige tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven 27 stk. 2. Vurdering af ændringen i de tekniske anlæg: For så vidt angår ændringen af de nuværende tekniske anlæg, herunder fjernelse af eksisterende Aligners Hut, konvertering af eksisterende wiresystem i startområdet til undervandssystem med rør i brinken samt etablering af nye fastgørelsespunkter for wiresystemet i målområdet, vurderes de ikke at føre til en negativ naturmæssig tilstandsændring af Bagsværd Sø. Ændringerne er uvæsentlige i forhold til søen som helhed, og der anvendes ikke byggematerialer, der kan forurene søvandet. Ændringen vil dog føre til en positiv visuel tilstandsændring, fordi de tekniske installationer i startområdet skjules i forhold til den nuværende situation. Det ansøgte system ifm. wirerne er i øvrigt meget lig den nuværende situation, med undtagelsen af den visuelle forbedring. Gravning i forbindelse med omlægning af ledninger i jord ved installationsbrønden er af underordnet betydning, da brinken i forvejen er meget stejl og overvejende bevokset med plænegræs, og brinken retableres efter gravningen. Gravningen er endvidere et resultat af, at den nuværende Aligners Hut fjernes, hvilket fører til en mere naturlig tilstand. Fjernelse af betonspunsvæggen i startområdet opfattes som en væsentlig forbedring af de naturmæssige forhold, som nævnt ovenfor, da der som resultat heraf etableres en ny og naturlig brink, hvor det naturlige dyre- og planteliv kan trives langt bedre end under de nuværende forhold, og hvor de rekreative muligheder tilmed øges. Samfundsmæssig nytte: For nærværende afgørelse kan endvidere lægges til grund, at Bagsværd Sø er landskendt som rosportssted, og der har været rostadion på Bagsværd Sø siden 1930 erne. Anlægget bruges J. nr. 01.05.08P25 5

både til træning og til afvikling af lokale, nationale og internationale regattaer inden for roning, kano og kajak. Anlægget er hovedcenter for elite-udøvere under Team Danmark. I 1960 erne blev banerne udvidet i start- og målområdet, og tilskuerpladserne blev også etableret i denne periode. Banerne er sidst oprenset i 1986. De særlige rekreative kvaliteter og skærmende vindforhold ved Bagsværd Sø gjorde i sin tid området til et oplagt valg for placeringen af det nationale rostadion, og det har derfor en værdi, at stadionet kan fastholde sin placering i Bagsværd Sø. Den dag i dag er roanlægget ved Bagsværd Sø unikt med dets naturoplevelser og nærhed til byen. For at fremtidige generationer af roere kan benytte sig af anlægget og være værter for idrætsudøvere og publikum fra resten af verden, er der behov for, at anlægget bringes på niveau med gældende internationale regler, også af hensyn til sikkerheden. Opgraderingen udbedrer samtidig nogle af de negative effekter, som de gamle konstruktioner har haft ved blandt andet at tilbageføre betonspunsvæggen i startområdet til naturlig brinkzone. Forstyrrelser: Når projektet er afsluttet vurderer Gladsaxe Kommune ikke, at der vil ske en forøgelse i aktivitetsniveauet, der vil afstedkommen en tilstandsændring, da området i forvejen anvendes til samme formål. Dette underbygges i VVM-redegørelsen på s. 16, 18 og 113, hvor det konkluderes, at der ikke forventes et markant større besøgstryk på søen og dens omgivelser. Der vil endvidere ifølge projektejer ikke blive afholdt væsentligt flere regattaerne end tilfældet er nu, ej heller forventes der at blive afholdt flere større arrangementer end tilfældet er nu. Samlet set bliver der mere åben vandflade og mere naturlige brinker. Sideeffekter: På længere sigt er fjernelse af sediment ved skæresuger og afvanding i geotextilposer interessant i en naturgenopretningsmæssig kontekst. Nærværende projekt har således som sideeffekt, at det undersøges, hvorledes metoden virker med den givne sedimenttype og de givne bundforhold i Bagsværd Sø ift. økonomien således, at metoden kan bringes i spil i en eventuel fremtidig plan for oprensning af Bagsværd Sø for forurenet sediment. Natura 2000 Gladsaxe Kommune vurderer ikke, at nærværende projekt i sig selv kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Den kumulative effekt af projektet, dvs. effekten i forbindelse med andre planer og projekter, vurderes heller ikke at føre til en væsentlig påvirkning af de relevante Natura 2000-områder. For så vidt angår de kumulative virkninger af projektet, behandles dette også kortfattet i VVM-redegørelsen på s. 118. Det berørte areal omkring målområdet ligger ca. 100 m fra Natura 2000-område nr. N139 Øvre Mølledal, Furesø og Frederiksdal Skov bestående af H123 og F109, mens afstanden fra startområdet til samme Natura 2000-område er ca. 2,1 km. Startområdet ligger endvidere ca. 4 km fra Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave bestående af H191 og H251, men 4,5 km fra kortlagte habitatnaturtyper og afstanden fra målområdet til samme område er ca. 6 km. Der er i VVM-redegørelsen foretaget en væsentlighedsvurdering og her er konklusionen, at projektet ikke fører til en væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget i N139 eller N144, og at projektet ikke forhindrer, at arealet af naturtyperne og levestederne for arterne på udpegningsgrundlaget kan være stabilt eller i fremgang. Gladsaxe Kommune kan tilslutte sig denne vurdering og har selv følgende bemærkninger: J. nr. 01.05.08P25 6

For N144 er afstanden til projektområdet stor, og via vandvejen (via Lyngby Sø) er den endnu længere end angivet ovenfor. Det betyder, at den både tidsmæssigt og fysisk begrænsede stofspredning i forbindelse med uddybningsarbejdet ikke vurderes at kunne have en målbar effekt i Natura 2000-området. For N139 ligger Natura 2000-området opstrøms projektområdet, og den del af søbredden der er omfattet af områdeafgrænsningen berøres ikke af projektet. Ifølge Miljøstyrelsens MiljøGIS er der kortlagt habitatnaturtypen Elle- og askeskov, der er på udpegningsgrundlaget for N139, helt til kanten af Bagsværd Sø, men der er ikke en egentlig økologisk forbindelse til området ved målområdet, fordi der ikke er sammenhængende forekomster af naturtypen hertil. Da der ikke graves i umiddelbar nærheden af den kortlagte habitatnaturtype, og da spredningen af sediment vil være yderst begrænset som tidligere nævnt, vurderes det ikke, at projektet vil have en væsentlig effekt på naturtypen. Arterne på udpegningsgrundlaget for H123 er ikke observeret i projektområdet og har desuden ikke egnede levesteder i projektområdet. For fuglearterne på udpegningsgrundlaget for F109, der desuden ligger 800 m fra målområdet, vurderes projektet ikke at påvirke bestande af disse arter væsentligt. Bilag VI-arter I forbindelse med forarbejdet til VVM-redegørelsen er det påvist, at der forekommer Vandflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Dværgflagermus, Troldflagermus og Skimmelflagermus i området omkring Bagsværd Sø. Hvorvidt de alle yngler i umiddelbar nærhed af søen er ikke kendt. Ved ændring af de landskabelige forhold bevares alle de gamle træer, hvor enkelte er hule, og ellesumpen ved Radiomarken og Aldershvile Slotspark, der er de bedste områder for flagermus, bliver ikke berørt af projektet. Gladsaxe Kommune vurderer derfor ikke, at der vil ske en forringelse af den økologiske funktionalitet for arter af flagermus i området, hvilket understøttes af VVM-redegørelsen s. 85. Af andre bilag IV-arter der lever i området er der kendskab til Spidssnudet frø og Stor vandsalamander, som dog ikke forventes at yngle i projektområdet, fordi Bagsværd Sø er en fiskerig sø. Udbuddet af rasteområder i området omkring Bagsværd Sø er så stort, at eventuelle rasteområder der påvirkes i forbindelse med projektet ikke vil påvirke de to arters økologiske funktionalitet. Det vurderes ikke, at det er sandsynligt, at andre bilag IV-arter (herunder bilag IV-plantearter) lever i området. Kort om at klage Både du og en række andre kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du skal klage senest den 10. april 2018 Se flere oplysninger om at klage i bilag 1. Afgørelsen kan desuden indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra den dag afgørelsen er offentliggjort, altså senest den 13. september 2018. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til sagen. Med venlig hilsen Axel Frederik Møller Biolog, Miljøafdelingen Tlf.: 39 57 59 48 e-mail: axemol@gladsaxe.dk J. nr. 01.05.08P25 7

Vedlagt er: Bilag 1: Klagevejledning Bilag 2: Bilag fra ansøger vedrørende startområdet Bilag 3: Oversigtskort Bilag 4: Bilag fra ansøger vedrørende målområdet Bilag 5: Besigtigelse af start- og målområdet d. 20. oktober 2017 Bilag 6: Projektbeskrivelse udarbejdet på grundlag af oplysninger fra ansøger Bilag 7: Ansøgningsmateriale Bilag 8: Vandplanternes udbredelse i 2016 Bilag 9: Fjernelse af sediment i målområdet Bilag 10: Terrænbearbejdning i målområdet Bilag 11: Datablad for gardinet Bilag 12: Fuldmagt Naturstyrelsen Bilag 13: Fuldmagt Gladsaxe Kommune Kopi af afgørelsen er sendt til: Børne- og Kulturforvaltningen, BKF@gladsaxe.dk, Att. Gry Meisner Naturstyrelsen Østsjælland, osj@nst.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dngladsaxe-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe v. Kurt Loftkjær, kurt@loftkjaer.dk Dansk Ornitologisk Forening, Gladsaxe@dof.dk og Natur@dof.dk Friluftsrådet, kreds@friluftsraadet.dk Friluftsrådet v. Gunnar Brusch, gb@brusch.dk Friluftsrådet, storkoebenhavnnord@friluftsraadet.dk Fonden Danmarks Rostadion, info@danmarksrostadion.dk Lyngby-Tårbæk Kommune ved Lone Güldner Kolenda, longk@ltk.dk J. nr. 01.05.08P25 8